Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 154
Offentligt
2025674_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. marts 2019
2019-1321
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. februar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål vedr. L 154
Forslag til lov om ændring af lov om DSB
(Kommerciel ejendomsudvikling), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 1:
Kan man som led i forslaget øremærke en del af provenuet fra DSB Ejendoms-
udvikling A/S til opgradering af stationer m.v.?
Svar:
Lovforslagets formål er, at give DSB via sit datterselskab DSB
Ejendomsudvikling A/S mulighed for i partnerskaber med en eller flere private
investorer at forestå udvikling af DSB’s ejendomme ved
etablering i projekter,
der har til formål at opføre byggeri, som efterfølgende enten udlejes eller
sælges.
Lovforslaget skal derved tjene til at give DSB friere rammer til fremover at
generere indtægter fra kommerciel ejendomsudvikling. DSB forventer, at med
de nye rammer vedrørende ejendomsudvikling, vil den samlede avance fra
ejendomsudvikling kunne øges.
Det øgede afkast skal bidrage til at understøtte økonomien i togdriften, som
også fremover vil være DSB’s hovedopgave. Det øgede afkast skal dermed
kompensere virksomheden for den reduktion i den statslige kontrakts betaling,
som blev besluttet med den politiske aftale af 12. november 2017 om Erhvervs-
og Iværksætterinitiativer. Det øgede afkast kan derfor ikke øremærkes andre
formål.
For så vidt angår stationer bemærkes, at DSB - i overensstemmelse med den
politiske aftale ”En grøn transportpolitik” af 29. januar 2009 (er indskrevet i
Transportministeriets kontrakt med DSB) -
er forpligtet til, at ”etablere
parkeringspladser for såvel bilister som cyklister, og dertil knyttede
adgangsveje og omstigningsforhold ved stationerne m.v. med henblik på at
sikre en god adgang til og fra banetrafikken og dermed flest mulige passagerer
til at benytte jernbanen. Endvidere kan der ydes bidrag til etablering af
tilsvarende
faciliteter ved nye stationer.”
L 154 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om man kan øremærke en del af provenuet fra DSB Ejendomsudvikling A/S til opgradering af stationer m.v., til transport-, bygnings- og boligministeren
2025674_0002.png
Investeringsrammen er i alt 720 mio. kr., og DSB har allerede i sin økonomi
sikret den fornødne finansiering hertil. DSB har foreløbig investeret ca. 320
mio. kr. (364 mio. kr. inkl. driftsomkostninger) i parkeringsfaciliteter med
dertil knyttede adgangsfaciliteter, såsom elevatorer, broer m.m.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen