Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 153
Offentligt
2025496_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. marts 2019
2019-1216
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 1. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L153
Forslag til lov om ændring af lov om
Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Erstatning for ud-
vikling af Ørestad Fælled Kvarter), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 43:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1/3-19 fra Danmarks Natur-
fredningsforening vedrørende kompenserende arealer, jf. L 153
bilag 9.
Svar:
Henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening vedrører følgende
spørgsmål:
”Der
ønskes en sammenstilling af kvaliteter og konsekvenser ved en løsning,
der inddrager lovforslagets områder til bebyggelse og en løsning der i stedet
inddrager de nordøstlige byggefelter på Amager Fælled ved DR-byen
og en
sammenstilling, der vurderer: økonomi, adgang til kollektiv trafik, frednings-
forhold, boligbyggeri, konsekvenser for natur og kulturhistorie, landskab og
andre forhold der er relevante for vurdering af lokalisering bebyggelse.”
Jeg henviser til den omfattende undersøgelse, som Københavns Kommune har
foretaget af alternative byggefelter. På den baggrund har et bredt flertal i Kø-
benhavns Borgerrepræsentation bestående af Socialdemokratiet, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti
og Liberal Alliance i forbindelse med budgetaftale for 2019 indgået en aftale om
erstatning for det aflyste byggeri på Ørestad Fælled Kvarter.
Realiseringen af Københavns Kommunes aftale forudsætter, at staten foretager
en række handlinger.
På den baggrund har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Radikale Venstre den 25. oktober 2018 indgået en aftale om erstatning for det
aflyste byggeri på Ørestad Fælled Kvarter.
Lovforslaget udmønter denne politiske aftale.
L 153 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om henvendelse af 1/3-19 fra Danmarks Naturfredningsforening om kompenserende arealer, til transport-, bygnings- og boligministeren
2025496_0002.png
Jeg ser derfor ikke nogen grund til at begynde at undersøge alternative bygge-
felter, der ligger ud over de to brede politiske aftaler.
Jeg bemærker i øvrigt, at det fremgår af Københavns Kommunes undersøgelse,
at alle scenarier i Amager Fælled Nord
dvs. de scenarier der er illustreret i
henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening - har højere naturværdi
end campingarealet, men lavere naturværdi end arealet for Ørestad Fælled
Kvarter.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen