Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 153
Offentligt
2025380_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. marts 2019
2019-1216
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 1. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L 153 - Forslag til lov om ændring af lov om
Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Erstatning for ud-
vikling af Ørestad Fælled Kvarter), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 42:
Med hvilken begrundelse udelades krav om konsekvensvurdering af affrednin-
gerne, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og habitatbekendtgørelsens § 7 for
det nærliggende Natura 2000-område.
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget og høringsnotatet, indebærer lovforslaget ikke i
sig selv, at der sker nogen fysisk ændring af områderne, som potentielt kan
påvirke Natura 2000-området. Lovforslaget giver således ikke tilladelse til, at
der må bygges på grundene, og ændrer ikke på, at der forud for påtænkt bygge-
ri vil skulle indhentes de tilladelser, som følger af gældende lovgivning, herun-
der også vurdering af en eventuel påvirkning af Natura 2000-området.
Ministeriet har derfor vurderet, at det er i overensstemmelse med reglerne, at
der ikke foretages en screening af eventuelle påvirkninger af et Natura 2000-
område i forbindelse med lovforslaget. Lovforslaget ændrer alene områdernes
juridiske status som fredet.
Hertil kommer, at By & Havn i den videre planlægningsproces vil gennemføre
VVM-undersøgelse af byudviklingens påvirkning af det omgivende miljø, i før-
ste omgang for så vidt angår området nord for Vejlands Alle (campingplads-
arealet) og området øst for Bådehavnsgade.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen