Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 153
Offentligt
2025381_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. marts 2019
2019-1216
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 1. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L 153 - Forslag til lov om ændring af lov om
Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Erstatning for ud-
vikling af Ørestad Fælled Kvarter), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 37:
Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget s.12 (pkt. 2.1.2.):
Ved udvikling
af arealerne forstås bl.a. omdannelse og salg på markedsvilkår af arealerne til
byudvikling med henblik på etablering af boliger mv. Udvikling af arealerne
skal således ske efter samme model som selskabets øvrige udviklingsområder.”
Kan det ministeren præcisere, hvad der skal forstås ved udtrykket
”salg
markedsvilkår” når eksempelvis Københavns Kommune gentagne gange har
udtrykt ønske om, at en større andel af boligbyggeriet (25 pct.) skulle opføres
som alment byggeri?
Svar:
Ved ”salg på markedsvilkår” forstås, at By & Havn skal sælge til den bedst mu-
lige pris, som selskabet kan opnå på markedet, hvor By & Havn konkurrerer
med andre aktører. Det betyder med andre ord, at det ikke er ejerne (staten og
Københavns Kommune), men markedet der fastsætter prisniveauet.
I forhold til andelen af alment byggeri giver planloven Københavns Kommune,
som planmyndighed, mulighed for at fastlægge, at op til 25 % af de nyplanlagte
boliger skal være almene boliger på baggrund af en planlægningsmæssig be-
grundelse.
Det er således op til Københavns Kommune som planmyndighed at sikre alme-
ne boliger i den kommende planlægning. Disse regler gælder for By & Havn
som for alle andre aktører på markedet.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen