Spørgsmål til L 153
Kære Transport, Bygnings- og Boligudvalg
København 19. februar 2019
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget L 153 har Amager Fælleds Venner følgende spørgsmål:
Københavns Kommune har gjort et stort arbejde for at finde byggegrunde til udviklingsselskabet By & Havn. Som I
allerede er bekendte med, er de udvalgte grunde alle fredet og derfor har Kommunen sendt denne
lovforslagsændring videre til jer i Folketinget.
Vi er helt enige i at der skal en lovændring til for at kunne fjerne den gamle strandeng på Amager Fælled fra den
oprindelige lov om Ørestaden, så arbejdet med fredning af strandengen kan genoptages. Dette er en stor og god
beslutning som Amager Fælleds Venner værdsætter højt.
Det er dog med stor bekymring at vi ser at man vil anlægge en belyst asfalteret sti på tværs af den gamle strandeng.
Stien vil have positiv indflydelse på pendlertrafikken, men i forhold til det areal man vil frede og de arter der er
bosiddende kan det have ødelæggende konsekvenser. Her er der tale om bl.a. flagermus, stor og lille
vandsalamandere, sjældne natsværmere som Kridtuglen og andre nataktive dyr som alle vil blive påvirket af mere lys
på Amager Fælled. Der er tale om både lys fra den planlagte bebyggelse af Vejlandskvarteret men i særdeleshed af
en belyst sti på tværs af deres habitat!
Det er ikke uden grund at der i de eksisterende fredninger på Amager Fælled er angivet at stier må anlægges, men
de skal være grusbelagte og må ikke belyses.
Hvis man ønsker at bevare nogle af de sidste rester af den oprindelige natur i København bliver man også nødt til at
tage hensyn til naturen i vores infrastrukturpolitik.
•
Spørgsmål:
Hvordan vil man sikre de sidste tilbageværende arter på Amagager Fælled mod påvirkninger fra
lys og lyd?
Fredningsnævnet har arbejdet med fredninger og affredninger i næsten et århundrede. De har de nødvendige
kompetencer til at behandle sager som denne på et objektivt og holistisk grundlag. I kraft af deres utrættelige
arbejde er de med til at sikre vores natur og kulturarv til fremtidige generationer, man som lægmænd ikke
nødvendigvis i dag kan få øje på eller forstå.
Fredningsnævnet lægger et stort og møjsommeligt arbejde i alle deres beslutninger og det er på denne baggrund at
vi som befolkning sætter pris på og værdsætter værdien af de fredede områder vi har. En ændring af denne praksis
vil i værste fald devaluere alle fredninger.
•
Spørgsmål:
Hvorfor skal man lovgive om fredning når vi allerede har en statslig instans som
Fredningsnævnet, der er meget kompetente til at behandle spørgsmål om eksisterende fredninger?
Det vil glæde os hvis I vil rejse dette spørgsmål over for ministeren i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Steffen Rasmussen
Talsmand for Amager Fælleds Venner