Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 153:

Forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. (Erstatning for udvikling af Ørestad Fælled Kvarter).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 06.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Fra socialdemokratisk side har vi set rigtig meget frem til behandlingen af det her forslag. Det har vi, fordi det handler om at styrke Københavns grønne omstilling. Det handler om at fremme vores kollektive trafik, og det handler om at sikre adgang til at få bygget nye billige boliger.

Det er en kendt sag, at hele visionen om at bygge en metro i København bygger på, at man i og for sig er selvfinansierende. Visionen har været den, at man har anlagt metroen, og så har man efterfølgende kunnet sælge nogle byggegrunde, så man har kunnet selvfinansiere den her grønne omstilling af transporten, så vi kan undgå trængsel på vejene og vi kan undgå miljøforurenende biler og kan få flere over at køre med en kollektiv trafik af høj klasse.

I forbindelse med det her har man så også udlagt Amager Fælled som et af de arealer, der skulle bruges til et nyt boligbyggeri og til at finansiere fremtidens metro. Det, der så er sket, er, at en række engagerede og ihærdige borgere har rejst kritik af den her beslutning. De synes simpelt hen, at der er for meget bevaringsværdig natur i det område, dyrearter, planter og andre ting, som man har været optaget af vi skal tage hensyn til. Og som det heldigvis er i det danske demokrati, har vi dialog med hinanden, vi har diskussion med hinanden, og vi lytter til hinanden. Det har man også gjort i det her tilfælde, og selv om det til tider måske har været en lille smule kradsbørstigt, har man alligevel valgt at sige: Lad os nu lade tvivlen komme det til gode, og lad os så tage nogle hensyn her.

I forbindelse med at Københavns Kommune lavede deres seneste budgetforslag, har man så sagt: Okay, når der er så stor folkelig modstand imod at bruge arealet ved Amager Fælled, kan vi så finde nogle erstatningsarealer? Det er også den pointe, der har været fremme, når vi tidligere har diskuteret det her i Folketingssalen, for hvorfor lige præcis tage det her areal, hvis der findes andre arealer, det er mere hensigtsmæssigt at inddrage? Det har man så valgt at lave en aftale om i Københavns Borgerrepræsentation. Det er en meget bred aftale mellem flere forskellige partier, der er enige om, at det faktisk er klogere at gøre det på den her måde.

Der har vi så her på Christiansborg – ligeledes i en bred forligskreds, rækkende fra Dansk Folkeparti til Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti – sagt, at vi sådan set er med på at finde nogle erstatningsarealer, så vi ikke skal bruge netop det areal, som mange er optaget af, fordi det har en masse naturværdier, som vi skal passe på, og det ligger så i det her forslag. Et sted på Amager kommer man til at række ind over en campingplads, og så siger man: Okay, det skal fortsat være sådan, at folk kan campere, og derfor kigger vi på Bellahøj Camping, som ligger i den anden ende af kommunen, og udvider nogle af deres muligheder.

Det er altså en lyttende, inddragende, dialogorienteret og meget miljøbevidst måde at håndtere det her på, så vi kan sikre en grøn omstilling i Københavns Kommune, en bedre kollektiv trafik, flere, der vælger at køre med den kollektive trafik frem for at tage bilen, men så vi også kan sikre nogle arealer, hvor vi kan bygge billigere boliger, så også skolelæreren, politibetjenten, sygeplejersken, social- og sundhedsassistenten og kassedamen har et sted at bo, når de gerne vil bo i Københavns Kommune. Vi synes, det er sund fornuft. Vi synes, det er et godt kompromis. Vi synes, det er at udvise ansvarlighed, og at det er et godt politisk håndværk.

Vi har noteret os, at miljøengagerede borgere og Danmarks Naturfredningsforening, men også egne partifæller, som er meget engagerede i miljøspørgsmålet, siger: Hov, hov, pas nu på; det er ikke god kutyme, at det er Folketinget, der bestemmer, hvad der skal fredes; vi har fredningsråd og andet, lad os nu inddrage dem fremadrettet; det er fint i det her tilfælde, at man træffer en folketingsbeslutning, men lad nu være med at lade det danne præcedens. Jeg har været i dialog med Danmarks Naturfredningsforenings direktør om netop dette. Hun skrev til mig i går aftes på en e-mail: Lad nu være med at knæsætte det her som et princip, som I forfølger fremadrettet. Der siger vi fra Socialdemokratiets side, at i det her tilfælde er det det rigtige at gøre, men det er jo ikke sådan, at vi vil ophæve den måde, vi plejer at arbejde med fredningssager på. Der vil vi selvfølgelig gøre det på den måde, man plejer at gøre det på, nemlig med fredningsråd og andet, men i det her konkrete tilfælde giver det mening. Og Socialdemokratiets mål er sådan set at sikre flere grønne arealer og mere fredning, men i det her konkrete tilfælde er den måde, man har grebet det an på, altså utrolig god og konstruktiv.

Tak for det. Der er nogle bemærkninger. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Jeg er jo meget bekymret for den her sag. Selvfølgelig skal vi udvikle metroen og den resterende kollektive transport, og vi skal finde finansiering til det. Egentlig er det her jo en lokal sag, som burde håndteres lokalt og ikke her i Folketinget, det er lidt en anden sag. Vi har jo lokalt budt ind med en lang liste af arealer, som man kunne vælge i stedet for, og som ikke krævede, at man affredede noget. Men det, der sker her, er jo, at man går ind og tager fat i noget helt grundlæggende i fredningsværktøjet. Fredningsværktøjet er jo indrettet på den måde, at man siger: Vi beskytter det her naturområde for al fremtid, medmindre der er nogle helt særlige tungtvejende samfundsøkonomiske ting, det kunne være en jernbane, der skal skære igennem et landskab, og sådan en kan ikke køre i zigzag, og så bliver vi nødt til det. I det her tilfælde handler det jo alene om penge. Det handler om at få finansieret en metro, som kører under jorden. Så jeg vil spørge: Kan ordføreren oplyse, om det nogen sinde tidligere er sket, at en fredning af et givet naturområde er blevet ophævet med det formål, at en kommune kan sælge naturgrunden med profit for øje?

Værsgo.

Jeg og vi socialdemokrater er kolossalt glade for Alternativets bidrag i den her sag, for der er ikke nogen tvivl om, at alle er optaget af natur og miljø, og der er det godt at have et parti som Alternativet, som på mange måder er den grønne samvittighed, og som bliver ved med at minde os om at spørge, om det nu er den rigtige måde at gøre det her på. Vi har i det her tilfælde vurderet, at det er så kolossalt vigtigt at få en omstilling fra privatbilen over til metro, fordi det er bedre for klima og miljø. Det er også godt for at undgå trængsel. Så vi synes, at det overordnede perspektiv er så vigtigt, at vi gerne i det her konkrete tilfælde vil gøre det. Om man helt præcist har lignende tilfælde, er jeg sikker på at ministeren kan svare på, når han kommer på. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan lige præcis det konkrete eksempel, men det er også derfor, at vi socialdemokrater er ydmyge nok til at sige: Vi gør det i det her tilfælde. Men det er ikke, fordi vi ser, at det er noget, der skal danne præcedens.

Hr. Christian Poll.

Tak. Men når nu det her ikke handler om selve metroen, den er jo altså under jorden, så kunne man jo vælge andre lokationer, og det er jo det, vi har gjort i vores forslag lokalt. Dermed er det her er jo blevet en sag om, hvorvidt vi kan finde nogle penge til metroen. Det gør vi så ved at affrede det her område. Så er jeg bekymret, for så tænker jeg, at ved det næste projekt, hvor man mangler nogle penge, kan man så gå ud og affrede et område for at kunne bygge dér, og så falder hele fredningsværktøjet jo til jorden. Kan ordføreren ikke dele mine bekymringer om, at det her med fredningsværktøjet er en meget farlig vej at gå?

Værsgo.

Jeg tror i og for sig, at den allerfarligste vej at gå, som jeg lidt oplever at Alternativet forestiller sig her, er at tro, at man kan bygge en metro, uden at der er noget finansiering. Så kan man bygge luftkasteller, så kan man have drømme, så kan man have visioner, man kan lave idélaboratorier, men hvis vi man gerne vil have en metro, der bringer folk fra A til B, hvis man gerne vil have noget, der gør, at folk siger, at her er et attraktivt alternativ, der kan flytte fra privatbilen over til metroen, så er man nødt til at bygge en metro. Det kræver nogle penge. Det har vi fundet her. Vi har kigget på de forslag, der har været fremme, og det er Københavns Kommune, der har landet det her kompromis. Det bakker vi op om.

Tak. Hr. Øjvind Vilsholm.

Ordføreren siger, at hovedbegrundelsen for at affrede de her arealer er, at der skal skaffes nogle penge. Kunne man ikke overveje andre måder at skaffe penge på? Man kunne jo overveje at forlænge afbetalingsperioden – og det behøvede jo ikke nødvendigvis at være Københavns Kommune, som skulle skaffe de her millioner upfront.

Værsgo.

Det siger sig selv, at der er mange forskellige måder at finde penge på. Vi har også noteret os, at Enhedslisten, som ordføreren repræsenterer, havde andre ideer til, hvordan man skulle gøre det her, bl.a. at sætte skatten op. Det, vi har koncentreret os om fra socialdemokratisk side, er – hvis vi skal skabe et flertal, hvor metroen er noget, der bliver til noget, noget, vi fører ud i livet, noget, vi rent faktisk gør – at kunne finde nogle partier, vi kan blive enige om at skabe et flertal med. Det flertal ligger altså her, hvor man vælger at sælge nogle arealer. Der var ikke flertal for nogen andre ideer.

Så kan man godt vælge at hæve fanen så højt, at man ikke kan nå jorden, og sige: Vi går meget ind for metro, vi er bare ikke enige i finansieringen. Den var vi ikke med på fra Socialdemokratiets side. Vi ville gerne have metroen. Derfor gik vi derhen, hvor der var et flertal at finde – det var der her, og derfor har vi en metro i dag.

Havde vi lyttet alt for meget til Enhedslisten, havde vi stadig væk kørt rundt i dieselosende busser.

Hr. Øjvind Vilsholm.

Arh, det tror jeg nu ikke ville være tilfældet. Enhedslisten kan også godt skaffe alternativ finansiering. Ordføreren forholdt sig jo ikke til den del af mit spørgsmål, som handlede om, at man jo kunne vælge at lave en anden form for finansiering som f.eks. at forlænge afbetalingsperioden for metroen – det ville være rart at høre.

Så for at holde os helt ned på jorden: Hvordan vil ordføreren sikre, at man forbinder de mange boliger, der så kommer på Lærkesletten, med resten af verden, dvs. København og metroen f.eks.? Hvordan vil ordføreren sikre det, uden at det kommer til at gå ud over den del af Amager fælled, man jo så vil friholde? Kommer der ikke til at ligge stier eller andet hen over det areal, som man netop lige har besluttet man vil friholde?

Værsgo.

Når vi har valgt at finansiere på den her måde, er det, fordi det er det, der har været et politisk flertal for; det var det, der var realistisk. Ville vi gerne have en metro, var det den vej, vi skulle gå. Så er der det smarte ved den her måde at finansiere på, at det indfrier et andet behov, der er, og som jeg tror rigtig mange københavnere er optaget af, nemlig at vi kan få nye byggegrunde, så vi kan få flere boliger, også billige boliger.

Et af de helt store problemer, der er i København, er jo, at det er svært for en sygeplejerske, en politibetjent, en skolelærer, en pædagog, en sosu-assistent og en kassedame at finde en egnet bolig. Der vil vi socialdemokrater gerne hjælpe, og der er jeg da ked af at høre, hvis det er, at Enhedslisten er mere optaget af noget andet.

Tak. Så er det hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen og spørgsmålene og svarene på spørgsmålene. Jeg er nysgerrig, fordi ordføreren omtaler, at det er vigtigt for S at sikre den grønne omstilling. Det er det også for Alternativet – og tak for komplimenterne, du i hvert fald havde til første halvdel af hr. Christian Polls spørgsmål. Er ordføreren bekendt med, hvor stort et trafikspring der er fra biler til metroen pt.?

Værsgo.

Det er alt for lidt, der sker. Der er alt for mange, der holder fast i deres privatbil. Men en ting, der i hvert fald er fuldstændig sikkert, er, at det er nemmere at springe fra en bil over i en metro, der rent faktisk findes, end at springe fra en bil over til en metro, som Alternativet går og håber på kommer, men ikke har nogen finansiering til.

Værsgo til hr. Roger Courage Matthisen.

Tak. Vi har fremlagt en alternativ finansiering, og det er klart, at der ikke var flertal for det, så der har ordføreren jo ret. Men der er jo mange andre måder, vi også kunne lave en grøn omstilling på: Vi kunne have BAT, vi kunne have letbaner osv., og hvor meget flytter det i forhold til en metro? Det ved vi jo forskningsmæssigt.

Men her har vi et brud med 100 års praksis med naturfredning. Jeg ved ikke, om Socialdemokratiet er lige så bekymret for den natur, der er tilbage i Danmark, som flere af de andre partier i oppositionen er det, men det her skaber jo en meget, meget uheldig præcedens. Det er jo ikke kun Danmarks Naturfredningsforening, det er jo også Dansk Erhverv, der er ude at sige det. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Tak! Værsgo.

Jamen igen vil jeg sige tak til Alternativet for et engageret indlæg og for i den grad at være miljøets og naturens samvittighed. Det har vi brug for.

Jeg nævnte i min indledende tale, at vi godt er klar over, at man plejer at have en mere omstændelig procedure for fredningssager. Der findes dog eksempler på – det nævnte Alternativets anden ordfører også – at man, hvis man f.eks. skal lave en jernbane, kan gå på kompromis med det, fordi det overordnede hensyn er større. Det synes vi faktisk også lidt at det er her. Men vi er godt klar over, at det ikke er normal procedure. Det er også derfor, vi siger: Vi gør det i det her tilfælde, men vi vil gerne sige så meget, at vi ikke ser for os, at det skal danne præcedens.

Tak for det, og tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Vi skal helt tilbage til 1992, hvor der blev indgået en aftale om, hvordan man kunne finansiere en metro, og der vedtog man bl.a., at det skulle ske via arealudvikling, herunder Amager Fælled. I 2017 efter massive protester besluttede man så i Københavns Borgerrepræsentation, at man ikke ville tilvejebringe det plangrundlag, der skulle til – ergo var det umuligt – og så efterlod man altså pludselig et hul i kassen på 1,7 mia. kr. hos By & Havn. Det er sådan set det problem, vi står håndterer i dag ved at lave en arealombygning.

Så vil jeg i øvrigt ikke ind i en religiøs diskussion om Danmarks Naturfredningsforenings rolle. Jeg har det helt fint med, at vi går og piller ved deres monopolstilling, som de har haft i 100 år, tror jeg der blev sagt det var – det har vi slet, slet ingen problemer med i Dansk Folkeparti.

Der er adskillige, der har været ude at udtale om de her arealer, som så ligesom bliver givet i bytte, at naturværdien rent faktisk er højere, og det kan jo så undre, at nogen kan være imod, at vi nu bebygger nogle gamle arealer, som primært er fyldt op som lossepladser, og så giver vi Amager Fælled fri til rekreativt område og bevarer den med den naturværdi, den har i dag. Det undrer mig simpelt hen, at der er nogen, der har noget imod det. Jeg vil kalde det her en win-win, og vi sikrer, at vi så nu kan finansiere metroen i Sydhavnen på den her måde.

Jeg skal lige huske at nævne det her med boliger, for hr. Rasmus Prehn udtalte, at nu kommer der nok en masse billige boliger. Det har vi hørt andre socialdemokrater udtale tidligere, uden det er sket, men lad os håbe, det sker den her gang, for det er der brug for, altså boliger i Københavnsområdet, som folk kan betale og have råd til.

Tak. Hr. Øjvind Vilsholm, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Ordføreren gør sig klog på naturværdien i de forskellige områder. Jeg skal ikke gå ind i den debat, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan ordføreren vil sikre, at den del af Amager Fælled, Strandengen, som jo nu friholdes fra byggeri, så også vil fortsætte som et uforstyrret naturareal. Altså, som jeg spurgte den foregående ordfører: Hvordan sikrer vi, at der ikke skal gå stier igennem strandengsområdet? Har ordføreren en god idé til det?

Værsgo.

Jamen vi kommer jo ind i en diskussion, som i og for sig ikke har ret meget med transportpolitik at gøre, men som måske mere hører hjemme ovre i Miljøministeriet.

Jeg ved jo godt, at når man rejser fredningssager i Danmarks Naturfredningsforening, gør man det fuldstændig uden hensyntagen til dem, man rejser dem imod, fuldstændig uden hensyntagen til de omkostninger, som lodsejerne har til advokater, og hvad ved jeg, fordi man igennem fredninger gerne vil tilvejebringe offentlig adgang til et område. Og det er jo der, jeg synes det stritter lidt. Man vil gerne frede et område for at bevare naturværdien, men man vil godt have en masse mennesker til at rende rundt der. Det er jo det, fredningerne mange gange går ud på – at man kan få offentlig adgang til stedet. Og det er dér, jeg simpelt hen bare ikke forstår logikken. Jeg ville gerne kunne give et svar på det, men jeg forstår simpelt hen ikke logikken, når man tænker på den måde.

Hr. Øjvind Vilsholm.

Det kan være, jeg kan hjælpe ordføreren lidt på vej. Det handler jo om, at når man vælger at bygge på Lærkesletten, får man bygget på et sted, hvor man, hvis man skal ud af det område, i hvert fald via den nærmeste vej til metroen, så er nødt til at bevæge sig igennem strandengsområdet – som jo ejes af det offentlige, så der er ikke noget problem med, at der er nogle ejere, der lider overlast. Men hvis man skal bevæge sig igennem det område, vil det ikke kunne udlægges til uforstyrret natur, som jo var det, der var hele ideen med at vælge nogle andre områder.

Så hvordan vil ordføreren sikre logistikken – det er jo et transportmæssigt spørgsmål – i forhold til at komme fra det nye område, man bebygger, Lærkesletten, til noget offentlig transport?

Tak. Værsgo.

Jeg kan simpelt hen ikke svare på det, for jeg er ikke så meget inde i området derude, som spørgeren tilsyneladende er. Men selvfølgelig skal man sikre en adgang til den kollektive trafik for de boliger, der skal bygges. Og så kan man jo glæde sig over, at der nu kommer et nyt, stort areal, som så til gengæld står til rådighed for alle naturelskerne på Amager. Så jeg tror, at det her bliver en god løsning.

Tak. Så er det hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen og svaret, og det er helt fair, at ordføreren siger, at han ikke er klimaordfører, så han ikke kan svare detaljeret. Men der er jo det problem, at vores infrastrukturprojekter påvirker vores natur og miljø, og derfor er vi nødt til at kunne svare på, hvad effekterne bliver. Derfor burde vi jo også have haft en vvm i forhold til det her, og det ved jeg så godt at der er blevet lovet efterfølgende.

Men lad mig så spørge til demokratidelen, og det kan være, at ordføreren kan svare på det. Mange af høringssvarene kommer fra foreninger, fra lokalråd og fra borgere centralt derude, som udtrykker utilfredshed med affredningen, med måden, det bliver gjort på, og den byudvikling, der kommer til at være, og ordførerens parti taler selv rigtig meget om decentralisering og om lokal inddragelse. Hvordan mener ordføreren så at vi behandler det aspekt med demokratidelen i den her lovgivning?

Værsgo.

Den mener jeg jo i udpræget grad er blevet behandlet, i og med at man omgjorde en beslutning fra 1992 om arealudvikling. Da lyttede man til de utallige protester, der var mod at byudvikle på Amager Fælled, og derfor ændrede man i Københavns Borgerrepræsentation beslutningen med et meget bredt flertal, og det har så gjort, at man har byttet nogle arealer. For ellers må hr. Roger Courage Matthisen jo komme med 1,7 mia. kr., og jeg ved ikke, hvordan man vil finansiere det. Jeg har ikke set Alternativets finansieringsforslag, men der vil jo være protester, uanset hvad vi laver. Men jeg synes, det er forkert at sige, at der ikke er blevet lyttet. For man omgjorde altså en mangeårig beslutning. Man havde bare lige glemt, at der, da man efterkom den, manglede 1,7 mia. kr. i By & Havns pengekasse.

Hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for svaret. Jeg tror, det nærmere er 1,6 mia. end 1,7 mia. kr., men det ved jeg ikke. Den finansiering, vi har lagt frem, er jo, at vi finder det fra råderummet i kommunekassen, og hvis der absolut skal bygges på arealerne, har vi lagt nogle alternativer frem. Men det er rigtigt, at der ikke har været flertal for det, så der er ingen grund til at diskutere dem. Nu spørger vi så bare jer 1) Hvorfor vil I ikke overholde den demokratiske proces, der er omkring de her udviklinger? 2) Hele meningen med naturfredningen er jo, at vi sikrer, at vi har noget natur til vores børn og vores børnebørn. Det er jo grundlæggende derfor, vi har den institution, og den bliver savet over her.

Ja tak. Værsgo.

Ja, det er selvfølgelig en måde at finansiere det fra kommunekassen. Så kan man jo tage det fra de ældre og de svageste i Københavns Kommune og så bruge pengene på at dække et hul, som er skabt af, at man dybest set ikke ønsker nogen som helst udvikling på Amager. Det er selvfølgelig en mulighed, men den ser vi bare ikke i Dansk Folkeparti som en reel mulighed. Det, der sker i øjeblikket derude, er godt, og der har været en høringsproces, og der har været en høringsfrist, og den er overholdt i forhold til lovforslaget. Problemet for hr. Roger Courage Matthisen er måske, at dem, som hr. Roger Courage Matthisen synes skulle have været hørt, ikke lige sådan føler sig som en del af et flertal i den her sag.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at slå fast, at den overordnede baggrund for det her lovforslag er meget positiv, nemlig at vi gennemfører en markant styrkelse af den kollektive transport i hovedstaden. Det er et meget vigtigt mål, som jeg tror der faktisk er bred politisk enighed om her i Folketinget.

Den direkte baggrund for lovforslaget er jo, at vi skaber mulighed for, at By & Havn I/S kan udvikle en række arealer som erstatning for Ørestad Fælled Kvarter. Lovforslaget udmønter en bred politisk aftale mellem regeringen – dvs. Venstre, Liberal Alliance og Konservative – og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF fra oktober 2018 om erstatning for byggeriet på Ørestad Fælled Kvarter samt anlæg af Lynetteholmen. Desuden er der bred politisk opbakning til det her forslag fra Københavns Borgerrepræsentation, og det er vel at mærke, efter at der er gennemført omfattende undersøgelser for netop at finde alternative løsninger, og de undersøgelser kan i øvrigt findes på Københavns Kommunes hjemmeside.

Lovforslaget giver hjemmel til, at Københavns Kommune indskyder to arealer i Udviklingsselskabet By & Havn I/S beliggende på Vejlands Allé og Selinevej Nord, og udviklingsselskabet vil herefter så forestå byudviklingen af disse arealer.

Lovforslaget, og det er meget væsentligt, vil samtidig sikre, at Ørestad Fælled Kvarter friholdes for bebyggelse. Derved sikres det, at arealer med højere naturværdi bevares til fordel for arealer på Amager Fælled med lavere naturværdi.

Endelig indeholder lovforslaget ændringer af de gældende fredningsbestemmelser for Bellahøjmarken. Fredningsbestemmelserne ændres således, at det bliver muligt at udvide åbningstiden for campingpladsen samt udvikle og udvide faciliteterne til en tidssvarende standard. Det vil også blive til gavn for rigtig mange mennesker.

Så alt i alt er der tale om et godt lovforslag, som Venstre kan støtte.

Tak. Hr. Øjvind Vilsholm, Enhedslisten.

Tak. Ordføreren hæfter sig så ved, at man får gjort noget godt for naturen ved at friholde strandingen, men ordføreren nævner ikke Stejlepladsen ude ved Fiskerihavnen, altså i Københavns Sydhavn – et område, som er et åndehul i den bynære natur, vil jeg kalde det. Og noget af det, der foregår derude, er jo faktisk også erhvervsmæssig aktivitet. Der har vi en af Københavns sidste erhvervsfiskere, som jo så benytter arealet til bl.a. at kunne hænge sine net til tørre på.

Hvad vil Venstre gøre for at sikre, at livet i Fiskerihavnen kan fortsætte, og at det erhvervsliv, der er derude, i øvrigt kan fortsætte uberørt?

Værsgo.

Mig bekendt er der intet til hinder for, at erhvervsfiskerne kan fortsætte med deres nuværende aktiviteter – det kan ministeren eventuelt bekræfte senere – og det synes jeg også er vigtigt.

Men grundlæggende har vi tillid til Københavns Kommune. Så når nu Københavns Kommune – og de er altså alt andet lige tættere på den her sag, end vi er herinde i Folketinget – kommer med den her anbefaling, så tøver vi ikke med at bakke op om det. Og overordnet set er det min klare vurdering, at vi netop bytter fredninger med lav naturværdi til en fredning med højere naturværdi, og det er et godt bytte.

Værsgo.

Altså, det ville jo være godt, hvis det også var rigtigt, at det her gav en højere naturværdi. Jeg har tidligere nævnt spørgsmålet om, hvordan vi så sikrer, at den natur, der er på strandingen, så også bliver bevaret og ikke f.eks. bliver gennempløjet af asfalterede stier med belysning. Det kan være, at ordføreren har et bud på det.

Og så kunne jeg da også godt tænke mig at høre, hvor det så er, at fiskerne skal tørre deres net, når nu Stejlepladsen ikke længere er der, men der er noget betonbyggeri. Hvor skal det så ske?

Værsgo.

Jeg har ikke noget konkret bud på, hvordan man tørrer nettene derude. Jeg er bare orienteret om, at der ikke er noget til hinder for, at fiskerne kan fortsætte deres aktiviteter.

Og så er der i det hele taget det der natursyn, hvor der bliver talt om at pløje en sti ind igennem et område – det lyder meget dramatisk. Men dybest set er det vel positivt, at mennesker også kan komme tæt på naturen. Det er sådan et eller andet forkvaklet natursyn, at det er frygteligt, hvis mennesker kommer tæt på naturen. Jeg synes faktisk, det er positivt, at nogle mennesker kan komme tæt på naturen, selvfølgelig uden at smadre naturen; de to hensyn kan i min verden sagtens forenes.

Så er det hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen og svar på spørgsmål. Jeg bliver lidt nysgerrig, når ordføreren siger, at man bytter grunde – for det er jo rigtigt, at man bytter – som har en lavere værdi til grunde med en højere værdi, og så kan man retfærdiggøre, at det bare er ren økonomi, vi taler om her. Men det giver os jo ikke mere natur, at vi bygger noget. Men det er så, hvad det er.

Så spørgsmålet er her: Bryder vi med 100 års fredningsproces? Bryder vi med det grundlæggende princip, at fredningsnævnet skal være inde over? Mener ordføreren, at det er noget, der skal skabe præcedens? Hvornår er det berettiget, og hvorfor ønsker man ikke at overholde den demokratiske proces, der er, netop for at sikre vores natur i Danmark?

Værsgo.

Med hensyn til aspektet med værdi taler jeg ikke om økonomisk værdi. Jeg taler om naturværdi, hvor det er min opfattelse, at vi nu bytter fra en fredning med lav naturværdi til en fredning med højere naturværdi.

Med hensyn til om det skal danne præcedens, er svaret: Nej, det mener jeg ikke. Det skal man tage op i de helt konkrete tilfælde, og her er der altså en god begrundelse for at gøre det, som vi gennemfører med det her lovforslag; det skal ikke danne præcedens. Men at der skulle være tale om, at det sådan er udemokratisk osv., må jeg fuldstændig afvise. Jeg kan dårligt forestille mig noget mere demokratisk, end at vi behandler tingene her i folkets eget Ting.

Værsgo, hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for det. Jamen det vil jeg så gerne sætte spørgsmålstegn ved. Altså, det er sådan, at jeg selv står i et dilemma her. Jeg mener jo som transportordfører, at vi skal sørge for, at vi har en ordentlig fremkommelighed og mobilitet. Jeg mener også, at vi skal tage decentrale beslutninger, og her har det været Københavns Kommune, der har været primus motor.

Men vi ser jo, at vi har et land med en biodiversitet, som i den grad falder. Den er truet, og det er vores natur også. Og det er vi nødt til at anerkende. Så hvad kommer først – de demokratisk vedtagne processer omkring naturfredning, eller at der er nogle, der vil have, at vi skal bygge? Hvad kommer først?

Værsgo.

For mig er det her ikke et enten-eller; det er et spørgsmål om at finde en god helhedsorienteret løsning med de rigtige balancer. Og jeg mener, at vi her finder balancen mellem, at vi er nødt til at finde nogle penge for at gennemføre et meget, meget vigtigt infrastrukturprojekt med kollektiv transport, og at vi samtidig tager skyldigt hensyn til naturen. Så jeg synes, at der er fundet en rigtig god balance i det her lovforslag.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Den næste ordfører er hr. Øjvind Vilsholm, Enhedslisten.

Nærmest alle partier ønsker at fremstå som grønne. Selv regeringen kommer med det ene grønne udspil efter det andet. Det kan kun glæde, at der på papiret jo er et næsten samlet Folketing, der ønsker at sætte det grønne højt, endog meget højt på dagsordenen. Derfor er det lovforslag, vi står med her i dag, så meget desto mere ærgerligt. Det er et lovforslag, som bakkes op af et flertal, herunder af partier, som normalt bryster sig af at være grønne, nogle, som faktisk endog er det.

Lovforslaget står i skarp kontrast til alle de skåltaler, vi har hørt, om, hvor vigtig naturen er, ikke mindst under den debat, vi havde om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager her for et par uger siden. Men nu handler det om det modsatte, nemlig om at affrede. Lærkesletten og Stejlepladsen skal affredes for at give mere beton. Meget passende kalder mange af de grønne organisationer, som er imod loven – og dem er der mange af – loven for betonloven. Det er jo ganske sigende.

Der bliver argumenteret for, at lovforslaget ligefrem er godt for naturen – det har vi allerede hørt – og at Strandengen i samme moment blive omfattet af fredning. Det er jo ganske rigtigt, at Strandengen skal se ud til at blive fredet. Men det bliver jo nok kun på papiret, for hvad bliver virkeligheden? Det her lovforslag kommer til at betyde, at der på Lærkesletten umiddelbart vest for Strandengen skal opføres boliger med helt op til 4.500 nye indbyggere. De mennesker kommer til at få deres daglige gang hen over Strandengen for at nå hen til den nærmeste metrostation. Sandsynligvis kommer det til at ske via asfalterede og belyste stier, og så kan man jo nok næppe tale om, at Strandengen fredes, nej, tværtimod. For det, at der går asfaltstier hen over et område, er jo noget helt andet, end at det offentlige sikres adgang til naturen.

Samtidig vil flertallet med lovforslaget hælde beton ud over den fredede Stejleplads i Københavns Sydhavn. Nu ved jeg ikke, hvor mange af dem, der er til stede her i dag, og som har til hensigt at stemme for loven, som rent faktisk har været ude at se på området, men jeg har selv været der, og jeg har oplevet et unikt område, som er en af de sidste rester af det gamle København. Det fortæller en vigtig del af byens historie, nemlig historien om, at København er anlagt, ikke af Absalon, men af fiskere. Dette historiske åndehul skal nu fjernes, hvis det står til det betongrå flertal her i Folketinget. Det er et kæmpe tab. Jeg håber virkelig, at flertallet vil besinde sig og være med til at finde på nogle andre løsninger.

For hvorfor er det egentlig i grunden, at vi står her? Jo, det er, fordi København har en metrogæld, der skal afvikles. Metrobyggeriet er finansieret med indtægter fra grundsalg i København, og netop denne konstruktion har gjort, at Københavns Kommune med ført hånd har været nødt til at inddrage grønne områder. Det er jo egentlig underligt, at København, vores hovedstad, selv skal stå for at betale en så stor regning, når det selvsamme flertal her i Folketinget raskvæk ønsker at kaste statslige penge efter motorveje i resten af landet uden samtidig at afkræve lokal medfinansiering. Det virker umiddelbart ikke rimeligt.

Men nuvel, nu står vi i den her knibe. Staten vil have sin betaling, og det er der jo ikke noget at gøre ved, eller er der? Er alle muligheder blevet afsøgt? Det er jo ikke usædvanligt at forlænge et lån. Det er jo også set før, at tilbagebetalingsperioden for et infrastrukturprojekt er blevet forlænget – så hvorfor ikke her? Det ville kunne lette presset på København og sikre en mere fornuftig byudvikling. I den forbindelse har jeg tænkt mig at stille en række spørgsmål til ministeren for at afsøge den her mulighed.

Jeg synes, at det her er en rigtig, rigtig ærgerlig sag, ikke mindst fordi den udstiller, at den grønne dagsorden, når alt kommer til alt, i virkeligheden står ret lavt hos de fleste partier. Den prioritering står heldigvis i kontrast til de græsrødder og organisationer, der kæmper mod betonloven: Amager Fælles Venner, Stejlepladsens Venner, Verdens Skove, Fiskerihavnens Venner og Danmarks Naturfredningsforening, bare for at nævne nogle af dem, som gør en kæmpeindsats med deres engagement for naturen i København. Enhedslisten kan selvfølgelig ikke stemme for forslaget her.

Tak. Hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Mange tak for Enhedslistens ordførers bemærkninger her. Jeg synes, der var mange gode betragtninger, ikke mindst det med at prioritere det grønne, som vi også lægger vægt på fra Socialdemokratiets side.

Det, der undrer mig lidt, er, at Enhedslistens ordfører gør sig til så stor en modstander af flere boliger i København. Er det sådan, at Enhedslisten ikke anerkender, at der er et kæmpestort boligbehov, navnlig for billige boliger, som kan huse mellemindkomstgrupper og lavindkomstgrupper? Her tænker jeg på skolelærere, pædagoger, politibetjente, sosu-assistenter, butiksassistenter osv. Altså, der er da et kæmpe behov for boliger. Er det ikke netop positivt, at vi ved at sikre en grøn omstilling til mere metro også kan inddrage nogle arealer, hvor vi bygger nye boliger, bl.a. til de grupper?

Værsgo.

Først vil jeg sige: Jo, Enhedslisten er tilhængere af især billige boliger, og det må godt være i København. Hvad vi ikke er tilhængere af, er, at man bebygger områder, som har stor naturværdi, og det er så det, som vi er imod her. Og så vil jeg da også sige, at jeg håber, der bliver tale om billige boliger, da det her nu ser ud til at blive vedtaget. Men så kunne jeg spørge tilbage til hr. Rasmus Prehn: Kan vi være sikre på det?

Værsgo, hr. Rasmus Prehn.

Det er noget af det, der er lagt frem som en del af planlægningen. Jeg skal bare lige høre her, for jeg bliver lidt usikker på, hvor Enhedslisten befinder sig: Altså, det lyder lidt, som om man sådan set går ind for metro, men at man bare er imod finansieringen, og det vil sige, at det ikke kan blive til noget. Man går også ind for flere boliger, man er bare imod placeringen, og så kan det ikke blive til noget. Skal Enhedslisten ikke til at komme ind i kampen og forholde sig lidt til realiteterne, så vi både kan få metro og billige boliger?

Værsgo.

Altså, Enhedslisten er inde i kampen, og vi forholder os skam altid til realiteterne. Og når jeg peger på, at der er andre finansieringsmuligheder, så har jeg netop nævnt, også i min ordførertale, at man jo kan vælge at forlænge finansieringsperioden – bare som et hurtigt og ganske enkelt greb – i stedet for at man er nødt til at inddrage natur og sælge grundareal. Og det bliver jo grundareal med meget høj bebyggelsesprocent, man sælger. Så ja, vi vil gerne have boliger, men ikke når det går ud over naturen i den grad, som det gør her.

Hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Det var jo en tale med rigtig mange stråmandsargumenter, hvor alle vi andre bliver udstillet som sorte og som nogle, der kun går ind for beton og ikke natur. Det er jo ikke rimeligt, og det er heller ikke rigtigt. Vil Enhedslistens ordfører ikke bekræfte, at hvis ikke man stemmer for det her lovforslag, bliver der bygget på Strandengen, som altså af alle, der ved noget om natur, bliver anerkendt som et naturmæssigt mere værdifuldt areal end dem, der nu bliver bebygget. Ergo er det her et grønt forslag, som sikrer mere natur, end man ellers vil få, hvis man ikke stemmer for det her lovforslag?

Værsgo.

Nej, det vil jeg ikke bekræfte, for der er jo andre muligheder. Det er et ikke spørgsmål om, at man enten gør noget eller ikke gør noget. Der er jo andre muligheder. Igen må jeg sige, at der jo er masser af andre alternativer. Nu har jeg i et svar til en tidligere spørger nævnt finansieringen, men der er også andre steder, man kan bygge, end lige præcis på Lærkesletten. Så jeg kan ikke se, at det her skulle være den eneste løsning, der findes.

Hr. Andreas Steenberg.

Men det er altså bare forkert. Hvis ikke det her lovforslag bliver vedtaget, bliver der bygget på Strandengen, punktum. Det er det valg, der er lige nu.

Så vil jeg prøve at spørge Enhedslistens ordfører, om han overhovedet har undersøgt det her med at forlænge tilbagebetalingstiden. For nu er det blevet sagt otte gange, tror jeg. Har man overhovedet ulejliget sig med at undersøge, om det er en mulighed? For det kan jeg så fortælle at det ikke er, men det kan ministeren jo så også få lov at fortælle. Det er jo altså fuldstændig fugle på taget, og resultatet af Enhedslistens politik vil så være, at der bliver bygget på Strandengen.

Værsgo.

Altså, lad mig lige slå fast, at der er andre alternativer. Det er jo ikke sådan, at vi står her i dag, og hvis det her lovforslag så ikke bliver vedtaget, kører maskinerne hen over Strandengen med det samme. Jeg kan se på spørgeren, at han i hvert fald har bulldozerne klar, hvis det skulle lykkes at skaffe et andet flertal. Det tvivler jeg nu på kan være tilfældet. Så lad mig bare sige: Der er andre løsninger.

I forhold til finansieringen vil jeg sige, at det jo har kunnet lade sig gøre i andre tilfælde at lave en længere finansieringsperiode. Så jeg vil bare sige, at det må det også kunne gøre her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Villum Christensen, værsgo, fra Liberal Alliance.

Lovforslaget her udmønter aftalen om erstatning for byggeri på Ørestad Fælled Kvarter fra den 25. oktober 2008, som vi har hørt. Det er en aftale, Liberal Alliance er med i, og den agter vi selvfølgelig at vedstå.

Jeg synes, det er glædeligt, at der nu er fundet alternative byggefelter som erstatning for det aflyste byggeprojekt på Ørestad Fælled. Naturværdierne på de alternative byggefelter, som vi har hørt det, er endda lavere end på Ørestad Fælled. Derfor er det en god løsning, og vi får altså et byggeri, som vi ellers ikke ville have fået. Og er der noget, man har brug for i København, så er det jo mange nye boliger.

Der er altså masser af sund fornuft i det her forslag. Der er også noget pragmatisme, som jeg synes vi skal værdsætte herindefra, hvor vi faktisk piller lidt i det lokale maskinrum. Så alt i alt er det et godt forslag, som vi støtter.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører, hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Der er blevet stillet en række gode spørgsmål til ordførerne i dag. Natur, klima, miljø og demokrati er nogle af de dagsordener, som befolkningen begynder at have mere og mere i tankerne, ikke kun i Danmark, men rundtom i verden. Klimadagsordenen ligger nummer et i de sidste par meningsmålinger i Danmark, og på verdensplan fylder den naturligvis også mere og mere set i lyset af de udfordringer, vi står over for. Jeg har kun været i Folketinget i små 4 år, så jeg står på skuldrene af en masse andre meget mere vidende og meget mere begavede mennesker, og jeg vil egentlig lade nogle af deres høringssvar tale for sig selv.

Først og fremmest vil jeg gerne takke de partier, også på kommunalt plan, som har valgt at anlægge metroen. Jeg vil gerne takke dem for at have truffet nogle beslutninger og for at øge mobiliteten. Det er jeg som trafik-, transport- og mobilitetsordfører også optaget af. Kunne vi have fundet andre løsninger? Det kunne vi uden tvivl, men det var der ikke et politisk flertal for. Kunne man finde et alternativ til metroen, som er mere bæredygtigt? Det kunne man sikkert også. Alt andet lige er jeg glad for metroen, men jeg er ikke glad for den proces, der har været her. Vi bryder med 100 års procedure i forhold til naturfredninger og i forhold til fredningsnævnet, og det synes jeg er rigtig uheldigt. Danmarks Naturfredningsforening siger, at det er uden fortilfælde. Jeg citerer fra deres høringssvar:

»Det er således uden sammenlignelige fortilfælde og åbenlyst i strid med hensigterne i naturbeskyttelsesloven ... Hvis lovforslaget besluttes, vil det være første gang i 100 år, at folketinget kortslutter en demokratisk proces, som burde være foregået i fredningsnævnet, da denne instans er gearet til at vurdere, om der er tilstrækkelige tungtvejende samfundsmæssige hensyn, der taler for ophævelse.«

Det synes jeg er vigtigt at huske på, for vi sidder bare her og er folkevalgte, og der er måske ingen af os, der er ingeniører eller har været fortalere og forkæmpere for eller forskere i klima og miljø, men alligevel tillader vi os nogle gange at kortslutte nogle processer, som er demokratisk vedtaget, og som har været gældende i 100 år. Friluftsrådet skriver:

»Friluftsrådet finder det ganske usædvanligt og uhørt, at eksisterende fredninger ophæves ved lov for at imødekomme et statsligt og kommunalt interessentskabs nødlidende økonomi ...

De grønne arealer i Københavns Kommune er under pres. Vores by vokser, og nye byggerier skyder frem i hobetal. Der er behov for en langsigtet strategisk planlægning, så vi sikrer og bevarer grønne åndehuller til rekreation og udeliv.«

Men det er jo ikke kun de her grønne organisationer og ildsjæle, som er kritiske. Dansk Erhverv er også kritisk. Det er så mest til den liberale blok, jeg taler nu:

»Dansk Erhverv bemærker ligeledes, at lovforslaget generelt bryder med den gældende sædvane for ophævelse af fredninger. Det er ikke sædvane, at folketinget alene ophæver fredninger, men at sådan sager derimod varetages af det relevante fredningsnævn.

Dansk Erhverv ser gerne, at der er klarhed og stabilitet omkring fredningssager, så både private og offentlige organisationer kan vide sig sikre i proceduren. Ved at bryde denne praksis, skaber man usikkerhed omkring fredningsprocessen.«

Så når vi i Alternativet siger, at vi ikke kan bakke forslaget op, så er det egentlig ikke, fordi vi er imod bedre mobilitet. Det er egentlig ikke, fordi vi er imod, at man tager nogle gode, grundige beslutninger demokratisk og decentralt, som Københavns Kommune har gjort, eller at man tager det endnu længere ud i leddene. Men vi er – i lighed med høringssvarene – imod, at man bryder med demokratiske processer, og at man ikke bare sørger for at kere sig, ikke bare med pyntegrønt, men ud fra reelle intentioner, om de få naturområder og det sparsomme grønne miljø, vi faktisk har tilbage. Jeg er 42 år gammel, og der er uddøet flere arter alene i den tid, jeg har levet, end i århundreder før mig. Vi kan sagtens blive ved med at sige tingene, men hvis vi ikke handler på dem, så sker der faktisk ikke nogen reel forandring. Det er handling, der giver og skaber forandring. Med de bemærkninger kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er et par bemærkninger. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Jeg kan forstå på ordførerens tale, at det er processen, man er meget imod i Alternativet – og med god grund faktisk, synes jeg. Det skal jeg nok komme tilbage til i min egen tale. Der er god grund til, at man kan have indsigelse over for processen. Men hvad er det, der driver Alternativet? Er det processen, eller er det det, at man skal bygge på fredede områder? Har Alternativet sådan et princip om, at man ikke må bygge på fredede områder?

Værsgo.

Der har været flere led i den her proces, og i starten ville vi jo gerne undgå, at man overhovedet byggede på fredede områder. Det er blevet sagt flere gange af vores byrødder i København. Men da det ikke kunne lade sig gøre, da der ikke var politisk flertal for dette, var de jo nødt til selv at komme op med alternative finansieringsmuligheder. Så det første, at finansiere det gennem kommunekassen, var der ikke flertal for. Så foreslog de selv, så vidt jeg forstår det, nogle andre områder, som efter deres udsagn havde en endnu lavere værdi, som var fredede. Så jeg kan ikke stå og sige, at vi er imod at bebygge fredede områder, men jeg kan sige, at vi er imod processen og ville også gerne have været imod at bygge på fredede områder.

Hr. Karsten Hønge.

Ja, vi har i hvert fald nu igen fået slået fast, at det er processen, man er imod i Alternativet, men ikke at bygge på fredede områder. For Alternativet har selv foreslået at bygge bl.a. på de fredede områder nord for Vejlands Allé ind mod kolonihaverne Sønderbro og havnen, og at man byggede på området på den vestlige del af Amager ud mod Kalveboderne, også kaldet Selinevej. Så her har Alternativet selv spillet ind med, at man simpelt hen bygger på fredede områder. Så det, Alternativet er imod her, er altså alene det formelle, det processuelle, men egentlig ikke det, at man bygger på fredede områder.

Så det der med, at man siger, at man er grøn, og at man passer på naturen, gør man rigidt i nogle processer, men reelt vil Alternativet gerne bygge på fredede områder. Der er bare forskel på proces og indhold, men hvad indholdet angår, er man helt med på at bygge på fredede områder. Det har man jo selv spillet ind med i København, og det hører jeg også hr. Roger Courage Matthisen bekræfte.

Værsgo.

Tak for det. For det første var vi imod at bygge på de fredede områder. Men ja, så var der ikke politisk flertal, og så ville vi gerne imødekomme det. Tit får vi jo at vide, at vi skal deltage, og at vi ikke vil deltage, at vi stiller os udenfor, at vi skal ind i de brede forlig. Så det var et kompromis. Men det var ikke alle de grunde, som der er lagt ud her i lovforslaget, hvor vi havde anbefalet at sige: Okay, så laver vi et kompromis, og så bygger vi på dem. Så på den måde kan jeg ikke helt bakke op om, at vi bare kunne sige ja, fordi det kun er processen. Og så er spørgsmålet også: Hvorfor ikke bare overholde processen?

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Der er ikke nogen tvivl om, at jeg holder kolossalt meget af Alternativet, og netop jeres store engagement i det grønne er noget, jeg virkelig er begejstret for. Men jeg bliver en smule pikeret over, at ordføreren taler om, at vores tiltag alene er pyntegrønt. Jeg mener, at metroen da må være noget af det vigtigste i forhold til at sikre en virkelig omstilling fra sort trafik til mere grøn trafik, og ordføreren må da være enig i, at vi ikke havde fået den her metro, hvis ikke det var, fordi vi rent faktisk solgte nogle byggegrunde, så vi kunne finansiere den. Hvordan havde ordføreren forestillet sig vi skulle realisere det her metroprojekt, hvis ikke det var efter den her model? Har ordføreren fantasi til at forestille sig, at vi alene skulle skattefinansiere det? Er det Alternativets model?

Værsgo.

Der er mange andre muligheder for finansiering. Jeg synes ikke, det der er en præmis, jeg vil anerkende. På Lynetteholmen skal der i fremtiden bo 35.000 borgere, så det er jo ikke, fordi der ikke findes andre områder i København, vi kan bygge på, men spørgsmålet er bare, om vi skal bygge på værdifuld natur eller ej. Så beklager jeg da, hvis ordføreren føler sig pikeret over udtrykket pyntegrønt, men nu er det jo ikke os, der vil fortsætte med at hive fossile brændsler op af Nordsøen, og der er mange andre klima- og miljømæssige tiltag, som Socialdemokratiet bakker op, men som vi ikke bakker op. Så når jeg mener pyntegrønt, mener jeg strategier, der ikke er effektfulde nok, inden for den grønne omstilling. Det håber jeg ordføreren kan tage til sig.

Tak til hr. Roger Matthisen. Så er der ikke flere kommentarer, og så går vi derfor videre til næste ordfører, og det er hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

I Det Radikale Venstre er vi rigtig glade for, at vi med det her lovforslag kan få endeligt stadfæstet, at der ikke bliver bygget på Strandengen på Amager Fælled. Det var en mærkesag for Det Radikale Venstre i Københavns Kommune, og vi er glade for, at vi først fik en aftale i Københavns Borgerrepræsentation og senere her i Folketinget, og nu er det også forventeligt, at der er et folketingsflertal for det her lovforslag. Vi synes, det er godt, at man friholder et unikt stykke natur i så stor en by. Det er ikke mange steder i verden, man ser, at der er den slags natur i en storby.

I stedet for at bebygge Strandengen bebygger man tre andre områder. Der er to partier her i dag, der har sagt, at de er imod det. Vi synes, det er rigtigt for naturen og for København at gå ind og tage ansvar og sørge for, at der ikke bliver bygget på Strandengen, men i stedet løser udfordringen, der opstår, ved at man ikke bygger dér, ved at finde nogle andre områder, som har mindre naturværdi. Så vi synes, der er fundet en løsning på et problem, der er opstået her i København, og det synes vi er fornuftigt, og det gør også, at der bliver bygget metro.

Som også hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet nævnte, er der en bekymring fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening om, hvorvidt det bliver dagligdag her i Folketinget, at vi ophæver fredninger alene for at kunne få nogle penge ind. Der vil jeg også, som hr. Rasmus Prehn og andre sagde, sige, at nej, det skal ikke danne præcedens, at vi gør det den ene dag efter den anden. Det gør vi i den her særlige sag for at finde en løsning, så der ikke bliver bygget på Strandengen.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Øjvind Vilsholm, værsgo.

Tak til ordføreren for rimelig klart at gøre rede for Det Radikale Venstre synspunkter. Jeg deler sådan set ordførerens begejstring over, at det ikke lykkedes at bebygge Strandengen, men hvordan vil ordføreren så sikre, at Strandengen ikke f.eks. bliver gennemskåret af asfalterede stier?

Ordføreren.

Det er et spørgsmål, jeg synes ordføreren skal rejse over for miljøministeren. Jeg ved, at vi gerne vil være med til, at man nu freder Strandengen. Det er jo det, der var udfordringen, dengang Strandengen af en eller anden årsag ikke var fredet, det var derfor, man gik i gang med at lave byggeplaner dér. Det vil vi fra Radikale Venstres side gerne samarbejde med Enhedslisten om at få gjort.

Spørgeren.

Glimrende, det håber jeg så vi kan få ordnet. Men for nu lige også at holde fast i processen vil jeg sige, at det her jo er en lovmæssig affredning, der lægges op til. Hvad er Det Radikale Venstres holdning til, at det sker med en lov, frem for at man gør det, som man burde gøre, nemlig at gå til fredningsnævnet for at få ophævet fredningen? Ville det ikke være den rette måde at gribe sagen an på?

Ordføreren.

Jo, og som jeg sagde i min tale, skal det her ikke danne præcedens. Det her er en helt særlig ting, vi gør af to grunde, nemlig for at sørge for, at der ikke bliver bygget på Strandengen, og så også det, at et så stort flertal i Københavns Kommune, altså vores lokale demokrati her i København, har sagt, at det er det, de gerne vil for at sikre økonomien i By & Havn, som er det, det handler om.

Så er det Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen og for at svare på spørgsmål. Ordføreren fik næsten allerede svaret Enhedslistens ordfører på spørgsmålet. Jeg spekulerede lidt over argumentationen, for ordføreren sagde i sit spørgsmål til Enhedslistens ordfører, da han var på talerstolen, at hvis ikke vi bygger her, bygger vi på Strandengen. Det var ligesom den der pistolretorik, der var. Men nu har ordføreren så anerkendt, at vi også bare kunne overholde fredningsprocessen i stedet for; vi kunne også finde en alternativ løsning for at bygge.

Så spørgsmålet er her: Er ordføreren bekendt med, at Lynetteholmen f.eks. er poppet op i regeringens strategi, og at man dér taler om 35.000 boliger og et lige så stort antal arbejdspladser, hvis det bliver realiseret?

Der er masser af udfordringer med det projekt, men det er bare for at illustrere, er der selvfølgelig altid er mulighed for at se på andre områder, der kan opbygges og udvikles. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Jeg synes, at alle Alternativets indlæg i dag fortæller meget godt om, hvordan det er, Alternativet agerer. Man har nemlig meget svært ved at kunne træffe beslutninger og træffe valg. For selvfølgelig kan man da finde på 117 andre måder at løse det her på, men nu er der nogle partier i København og nu her i Folketinget, der går ind og tager ansvar og siger: Nu får vi ikke bygget på Strandengen – til gengæld gør vi det her i stedet for. Og så kan man stå med 117 andre ting.

Jeg kunne forstå på hr. Karsten Hønge, der står herovre, at Alternativet selv har foreslået at tage nogle andre fredede arealer ind. Men det, vi bare må konstatere, er, at Alternativet altså ikke er i stand til at kunne gå ind og tage ansvar og finde en løsning. Og så var alternativet til Alternativet jo, at der var blevet bygget på Strandengen i stedet for.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for besvarelsen. Det er jo ret interessant med den der stråmand, ikke? Vi er ikke med, fordi vi ikke vil tage ansvar. Altså, hvis du står og skyder en hund med en pistol – for lige at lave en ny stråmand – og jeg ikke vil skyde den, men det er for hundens bedste, så tager jeg ikke ansvar. Men har du afsøgt andre muligheder? Nej, vi har ikke råd til at få hunden på hospitalet. Vi skal have en beslutning nu, vi skal bygge en metro nu. Det er den stråmand, du laver. Men uanset hvad, er ordføreren ikke klar til at anerkende fredningsprocessen.

Vi skal lige huske, at vi ikke bruger direkte tiltale, heller ikke når det handler om hunde, her i Folketingssalen.

Værsgo.

Jeg tror, vi skal lade være med at skyde nogen hunde, også i dag. Jeg mener ikke, det er en stråmand. Alternativet har ikke været i stand til hverken i Københavns Borgerrepræsentation eller her i Folketinget at gå ind og være med til at lave en løsning. I stedet for står Alternativet med alle mulige andre løsninger, hvor man ikke behøver at gå ind og foretage nogle prioriteringer. Det synes jeg fortæller meget om Alternativets måde at agere på.

Selvfølgelig kunne man have fundet en anden løsning – man kunne have fundet alle mulige løsninger. Nu fandt man den her løsning, og hvis ikke man havde fundet den her løsning, havde man bebygget Strandengen.

Vi siger tak til Andreas Steenberg og går videre til hr. Karsten Hønge, SF.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at SF generelt er for det her lovforslag, fordi vi er med i aftalen af 25. oktober 2018 sammen med det overvældende flertal af Folketingets partier. Når jeg siger generelt, er det, fordi vi jo i dag skal forholde os konkret til en lovtekst, og her har vi nogle forslag til nogle forbedringer. Det vender jeg tilbage til.

Men den 23. maj 2017 – det er altså for under 2 år siden – skrev Miljø- og Fødevareudvalget en betænkning over B 47 om Amager Fælled fremsat af Enhedslisten og Alternativet. SF var og er enige med de to partier i, at Amager Fælled bør friholdes for byggeri, og ligesom Alternativet og Enhedslisten var vi dengang særlig optaget af at forhindre byggeri på Strandengen, der i det foreliggende lovforslag hedder Ørestad Fælled Kvarter. SF fremsatte derefter sammen med Radikale Venstre et ændringsforslag til Enhedslistens og Alternativets beslutningsforslag, som de to partier i øvrigt tilsluttede sig, men som jo ikke fik flertal her i Folketingssalen. Det lød:

»Folketinget pålægger regeringen at gennemføre en kortlægning af alternative finansieringsmuligheder af metrobyggeriet for at undgå den planlagte byggeri på Amager Fælled. Kortlægningen udføres i samarbejde mellem staten og Københavns Kommune.«

Beklageligvis blev det ikke til noget, for der var ikke flertal for det. Regeringen blev derfor desværre ikke pålagt noget som helst. Til gengæld skete der noget i København, hvor et flertal ønskede at frede Strandengen for byggeri. Byggeriet er i stedet for flyttet til andre steder på Amager Fælled, som ikke har den samme naturværdi som Strandengen, men naturligvis har de da en rekreativ værdi. Jeg er faktisk glad for, at der er fundet flertal i København for at friholde Strandengen. Og der er hverken i Folketinget eller Københavns Kommune flertal for andre løsninger, som helt kan friholde Amager Fælled for byggeri.

Derfor kan jeg sige, at i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget vil SF rejse nogle forskellige punkter. Et af dem er samtidighed. Der er en ubalance i lovforslaget. Fredningerne ophæves med det samme ifølge lovforslaget 1. april, mens det er overladt til den normale procedure med fredningsnævn at frede Strandengen. Det tager for det meste noget tid, og derfor foreslår vi, at vi ser på at lade affredningerne træde i kraft, når Strandengen er fredet af Fredningsnævnet for København.

En anden ting, vi ønsker at tage op, er det, som vi opfatter som en unødvendig detaljeringsgrad. Efter høringsprocessen er lovforslaget ændret sådan, at der ved lov fastsættes bestemmelser, som reelt, synes vi, bør behandles af den lokale planlægningsproces. Det gælder en præcis vejføring og f.eks. hensyn til øget færdsel på Strandengen. Vi vil også stille nogle spørgsmål om, hvordan vi kan sikre, at fredningsnævnet vitterlig freder Strandengen, eller om byggeri på Lærkesletten forhindrer fredning af Strandengen, fordi det er i nærheden af nyt byggeri og øger færdslen på Strandengen. Der er jo ingen garanti for, at fredningsnævnet vil frede området i den nye situation. Kunne man få fredningsnævnet til at komme med en udtalelse om det, ja, kunne man måske ikke i det hele taget få fredningsnævnet til at udtale sig om hele lovforslaget, og har regeringen overhovedet foretaget en sådan sondering?

Det fjerde, vi ønsker at rejse, er, at der i lovforslaget er et tilfælde, hvor forslaget direkte eller indirekte giver dispensation for forhold, der er relevante for de fredninger, der eksisterer, efter at loven træder i kraft. Resten af det fredede Amager Fælled vil blive påvirket af byggeriet. Jeg er med på, at der skal laves en vvm i forbindelse med den lokale planlægningsfase, men ville der indirekte kunne ske en påvirkning, en belastning af andre områder, der stadig er fredede, på en måde, så de truer selve årsagen til fredningerne, så bør det efter SF's mening lægges frem under lovarbejdet. Yderligere er det uheldigt, at lovforslaget ikke samtidig med affredningen af de tre områder gennemfører en vvm, for udfaldet af en efterfølgende vvm kan vanskeliggøre inddragelse af de affredede områder til byggeri, hvorfor en vedtagelse af lovforslaget alene vil være et signal om, at det kan man altså godt, hvis der er økonomiske interesser, der overtrumfer en fredning.

For det femte: I forlængelse heraf mener vi også, at der bør laves en egentlig konsekvensvurdering af loven eller i hvert fald den lokale planlægningsproces i forhold til de områder, der er Natura 2000-beskyttede. En vvm er ikke nok, når det handler om Natura 2000-beskyttelsen.

Til sidst og ikke mindst mener SF, at Folketinget, samtidig med at det her lovforslag bliver behandlet, skal finde en måde at blive enige med hinanden om forskellige måder at tilkendegive på, at det kun skal være i absolutte undtagelsestilfælde, at Folketinget affreder områder. Det er jo klart, at vi ikke kan pålægge os selv eller et kommende Folketing ikke at gøre det, men vi kan måske i forbindelse med betænkningen finde en tekst, der er i den grad bakker op om, at dette er en særlig situation.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Øjvind Vilsholm. Værsgo.

Tak til ordføreren for en tale, som i langt højere grad, end jeg i hvert fald havde forventet, tager naturen alvorligt i den her sag.

Hørte jeg rigtigt – at ordføreren havde en bekymring omkring at bygge på Lærkesletten i forhold til, hvad det måtte have af konsekvenser for Strandengen? Kunne ordføreren uddybe det lidt for mig: Kan vi med måske 4.500 nye beboere på Lærkesletten så overhovedet holde Strandengen i en eller form for fredet tilstand?

Ordføreren.

Jeg ved jo, at flere folk i København arbejder med forskellige muligheder. Det kunne være en hævet træbro hen over området. Det kunne så også løse det problem, der jo jævnligt er i området: at det bliver oversvømmet. Så det her med, at der skulle være en asfalteret, oplyst vej henover, tror jeg ville være en dårlig investering, i og med at det bliver oversvømmet.

Så både i forhold til at fremtidssikre færdslen, men jo også for at sikre, at dyr og andet kan bevæge sig frit, kunne man jo forestille sig – det er i hvert fald de tanker, jeg har hørt der bliver tænkt i Københavns Kommune – at man havde en hævet træbro. Det kunne være én blandt flere muligheder, men det er klart, at vi ikke kan se på, at man asfalterer veje hen over et fredet område, som er et skrækeksempel, der er blevet taget frem. Det holder slet ikke.

Spørgeren.

Hvis man ikke kan finde nogen forsvarlige løsninger i forhold til at friholde Strandengen for de belastninger, der måtte være ved et så voldsomt byggeri lige ved siden af, kunne man så forestille sig, at SF vil trække sin støtte til det her lovforslag?

Ordføreren, værsgo.

Det har vi en fuldstændig tiltro til at det københavnske lokaldemokrati bliver i stand til at håndtere. Jeg mener: Det er da mennesker, der bor her. Jeg går da også ud fra, at de har en stor interesse i netop at værne om de åndehuller, der er. Så jeg kan slet ikke se det for mig, at de skulle have nogen som helst interesse i at gå ind at ødelægge noget natur i det område, hvor de selv bor.

Så er det hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for det, og tak til ordføreren for tale og svar på spørgsmål – rigtig vigtige og gode refleksioner synes jeg at ordføreren er kommet med. Det var faktisk lidt i tråd med hr. Øjvind Vilsholms spørgsmål om, om SF er klar til at trække støtten. Hvor mange mennesker skal der til i demonstrationer, i fælledvenner, i venner til forskellige beboerforeninger og -demokratier og lokalforeninger, før ordføreren mener, at så er der faktisk tale om en substantiel mængde af borgere, der mener, at det her har en negativ påvirkning i så høj grad, at ordførerens parti vil overholde de fredningsprocesser, der faktisk er – hvor mange mennesker cirka? Jeg ved ikke, om ordføreren har en holdning.

Ordføreren.

Jo, det har jeg da bestemt, fordi den måde, jeg tæller op på, om der er støtte til det eller ej, gør jeg gennem vælgernes vilje, der for ret nylig blev udtrykt gennem de mennesker, de har sat ind i Københavns Borgerrepræsentation, og der er jo et massivt flertal for den her løsning. Jeg er sikker på, at hvis Alternativet og måske Enhedslisten var blevet inde i forliget, kunne man også have påvirket det i en yderligere positiv retning, men der er jo et overvældende flertal både i Københavns Borgerrepræsentation og her i Folketinget for den her løsning. Konklusionen er: Det samlede billede af affredninger og nye fredninger er positivt for naturen – det samlede billede er positivt.

Til gengæld er vi meget bekymrede over den proces, der er sat i gang, som jeg jo ved også optager Alternativet meget, og derfor synes jeg, at det kunne være en del af det her arbejde, at vi får sat en prop i, en manifestation af, at det her er en usædvanlig situation, og det er ikke noget, hvor man ude i landet skal gå og få gode ideer, og hvor man har borgmestre og andre entreprenante typer, der tror, at de skal ud at bygge på fredede områder. Vi vil være meget opmærksomme på, om vi kan finde en måde at få sat den prop i det, så man i fremtiden følger proceduren med, at det går omkring fredningsnævnene.

Spørgeren.

Tak for det. Det lagde jeg også godt mærke til var et af ordførerens punkter, netop hvordan vi efterfølgende sikrer, at vi ikke kortslutter de her processer. Så det er rigtigt fint. Nu er ordføreren jo storebror til – hvad skal man sige – byrådene. Der er jo en grund til, at lovforslaget kommer herind, og det er jo, fordi det har brug for en national opbakning i forhold til vores lovgivning. Så når nu I er storebror, har I så tænkt jer at bruge den position til at sige, at vi naturligvis ikke skal ud at beskadige eller på andre måder skade naturen i de fredede områder?

Ordføreren.

Nej, der er billedet helt forkert. Vi er nemlig ikke storebror. SF er et meget decentralt tænkende parti. Vi er nogle, der faktisk har meget øje på græsrødderne, på medlemmerne, hvor vi lytter til, hvad det er, de går og arbejder med. Vi er faktisk et parti, der ikke opfatter os selv som over nogle andre. Tværtimod, hvis der er nogen, der er over os, er det faktisk de lokale. Derfor siger jeg da også bare: Jamen hvis der kan findes andre muligheder, hvor man kan finde andre områder, man kan blive enige i den forligskreds og bytte dem ud med de her, er vi fuldstændig åbne over for det. Det her er da ikke, fordi vi synes, at det er fuldstændig genialt med de områder, man her har taget ud. Vi er da meget åbne for, at man kan finde andre, men det kræver så bare, at der er flertal for det i Københavns Borgerrepræsentation.

Fru Rosa Lund.

Tak for det. Nu skal jeg jo ikke blande mig i SF's interne anliggender, men som folketingskandidat i København har jeg hørt, at SF's afdelinger i København ikke er så glade for det her lovforslag. Men lad nu det ligge.

Jeg vil gerne spørge hr. Karsten Hønge, hvordan det stemmer overens, at man i SF på den ene side mener, at spørgsmålet om fredninger og affredninger skal gå gennem fredningsnævnet, og at man så på den anden side har tænkt sig at støtte, at der skal bygges på Stejlepladsen i Sydhavnen, altså at det område affredes. Kan hr. Karsten Hønge ikke godt se, at det virker lidt dobbelt?

Ordføreren.

Jeg anerkender jo fuldstændig, at den her proces ikke er optimal efter SF's opfattelse. Det er den ikke. Men det var så det, der kunne opnås, og jeg er igen sikker på, at vi, hvis Enhedslisten og Alternativet i København var blevet i forligskredsen og havde prøvet at tage det i den rigtige retning, kunne have fået et andet resultat og måske et bedre resultat. Det her var så det, man havde mulighed for, og i den her sammenhæng skal jeg heller ikke blande mig i Enhedslistens sådan omgang med økonomi, men i SF er vi faktisk et parti, der betaler vores regninger. Vi kan godt lide metroen – vi er begejstrede for metroen – og forskellen til Enhedslisten og Alternativet er, at SF også står ved at betale regningerne, og den her regning skal altså betales.

Derudover vokser København med 1.000 mennesker om måneden. For mig, der kommer langt væk fra, er det ubegribeligt, at det kan vokse så meget herovre – hvad skal folk her dog? Men det vokser så med 1.000 mennesker om måneden, så der skal findes boliger til dem, og vi skal betale regningen for metroen, og de to ting er SF et parti der ønsker at løse. Men fremover vil vi gerne arbejde for, at vi får hegnet ind, at det her var en helt usædvanlig situation. Det var en situation, der skulle løse nogle helt konkrete problemer, men det skal efter vores opfattelse hegnes ind.

Fru Rosa Lund.

Enhedslisten er også et parti, som gerne vil sikre boliger. Jeg har også læst, hr. Karsten Hønge, at SF er et parti, som ud over at I gerne vil sikre boliger og metro, gerne vil sikre mere vild natur. Faktisk er det noget, I har fremlagt sidste år, som skulle være et krav til et forhåbentlig snarligt nyt flertal. Hvordan hænger det her med mere vild natur så sammen med, at man nu vil affrede det her område i København, som faktisk er et af de eneste steder, vi har tilbage i København, hvor vi har noget bynær natur, og som det i hvert fald er mit indtryk at københavnerne er ret glade for?

Ordføreren.

Ja, og nu vil jeg da yderligere bakke op om fru Rosa Lunds argumentation ved at sige, at det jo ikke kun er naturværdier, der er på spil her. Efter vores opfattelse er der også meget stærke kulturværdier på spil i Stejlepladsen. Så jeg er fuldstændig opmærksom på, at det dels handler om natur, dels handler om kulturværdier, som det er værd at værne om. Det er da helt klart. Jeg må bare sige, at vi tager det samlede billede, den samlede afvejning af fredninger og affredninger. Der er brug for at betale en regning, og der er brug for boliger til københavnerne. I det samlede regnestykke mener vi at vi kan stå inde for det her.

Vi siger tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget her kan man jo se med baggrund i den aftale, som blev indgået i oktober måned sidste år – som også flere andre ordførere har været inde på – og den giver hjemmel til, at arealer kan byudvikles af By & Havn, og til at sikre, at Ørestad Fælled Kvarter friholdes for bebyggelse og fredes, og at området ligesom bytter fredning med arealet nord for Vejlands Allé og Selinevej Nord og Bådehavnsgade Øst, fra lav til høj naturværdi.

Endelig er der i lovforslaget også lagt op til, at Bellahøjmarken kan udvide åbningstiden og også faciliteterne. De får lov til at udvide faciliteterne på campingpladsen, sådan at de gøres mere tidssvarende.

Vi kan fra Det Konservative Folkepartis side støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Øjvind Vilsholm.

Tak. Hvordan forholder ordføreren sig til den her situation, hvor man lægger op til at affrede et areal ved lov i stedet for at gå igennem fredningsnævnet, som ville være den normale kanal at gå gennem, hvis man skulle affrede et område?

Ordføreren.

Jamen det her er jo en aftale, hvor man ligesom skal se på det som, hvad skal man sige, et kompromis i forhold til nogle problemstillinger, der har skullet løses – dels i forhold til det her med balance i finansieringen af Metro Cityringen, dels af hensyn til udvidelse af planlagte boliger og erhverv i Københavns Kommune. Samtidig med det lægger vi selvfølgelig meget vægt på, at det nu er sådan, at det bliver et område med høj naturværdi, der nu bliver fredet, frem for et område med lav naturværdi, som gælder for de tre andre områder. Det er ligesom noget af det, som vi har vægtet.

Spørgeren.

Nu er jeg ikke enig i, at man bare kan bytte fredninger, for der er jo en årsag til, at Lærkesletten og Stejlepladsen er blevet fredet – det er bl.a. led i en større fredning. Men det kan vi jo så lade ligge.

I stedet for kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: De mennesker, der så bor i private boliger tæt ved Stejlepladsen ude i Sydhavnen, har jo købt og bygget de her boliger i formodet forventning om, at et fredet område, der lå ved siden af, var et sted, der kunne give den herlighedsværdi, som hører til boligen. Hvad vil ordføreren sige til de mennesker, der nu bor ved et areal, som formodentlig bliver bebygget i ret mange etager, lige ude foran deres bolig?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at det her jo heller ikke er noget, som skal danne præcedens for, at det fremadrettet er sådan, vi altid gør tingene. Så vidt jeg ved, har der været en lignende sag, som man kan sammenligne lidt med, helt tilbage i slutningen af 1990'erne. Og ellers er det jo ikke noget, vi benytter os af – at gøre sådan her.

Sådan som jeg har forstået det, har der jo også været indsigelser fra beboere, og det er selvfølgelig klart, at det er noget, man altid skal lytte til – det vil jeg også gå ud fra at de har lyttet til i Københavns Borgerrepræsentation og har taget med i deres overvejelser omkring den her sag. Og man skal selvfølgelig altid lytte, når borgere gør indsigelse.

Tak for det. Ikke flere korte bemærkninger, vi siger tak til ordføreren, og så er det transport-, bygnings- og boligministeren.

Tak for det. Først tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for, at By & Havn kan udvikle en række arealer som erstatning for udviklingen af Ørestad Fælled Kvarter. Det har ellers været hensigten at udvikle Ørestad Fælled Kvarter, lige siden Ørestadsloven blev vedtaget i 1992. Men i efteråret 2017 meddelte Københavns overborgmester, at et flertal i Københavns Borgerrepræsentation havde modsat sig at medvirke til at gennemføre den fornødne lokalplanlægning for det planlagte byggeri på Ørestad Fælled Kvarter. Dette skyldtes angiveligt betænkeligheder ved at bebygge et område med høj naturværdi. Københavns Kommune har efterfølgende foretaget en omfattende undersøgelse af alternative byggefelter som kompensation for det aflyste byggeri. Undersøgelsen er tilgængelig på Københavns Kommunes hjemmeside. Som led i budgetaftalen for 2019 har Københavns Borgerrepræsentation på den baggrund indgået en aftale, som indebærer, at det planlagte byggeri på Ørestad Fælled Kvarter, skal erstattes af byggeri på alternative byggefelter med lavere naturværdi. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har den 25. oktober 2018 indgået en tilsvarende aftale om erstatning for byggeriet på Ørestad Fælled Kvarter. Lovforslaget udmønter denne aftale.

Lovforslaget skal bl.a. sikre, at Ørestad Fælled Kvarter ikke kan bebygges. Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at der vil kunne rejses en fredningssag på dette område efter de almindelige regler herom i naturbeskyttelsesloven. De alternative byggefelter, som By & Havn i stedet skal kunne byudvikle, er i dag fredede. Lovforslaget skal derfor ophæve fredningerne på disse områder. Herved sikres det, at områder med høj naturværdi, det vil sige Ørestad Fælled Kvarter, bevares, idet byggeriet flyttes til områder med lavere naturværdi, overvejende tidligere lossepladser og deponiområder. Populært sagt bytter man fredninger for områder med lav naturværdi til et område med høj naturværdi.

Lovforslaget skal desuden skabe mulighed for at udvikle og udvide faciliteterne på Bellahøj Camping til tidssvarende standard. Det betyder konkret, at de gældende fredningsbestemmelser for Bellahøjmarken skal ændres. Bellahøj Camping bliver derved et reelt alternativ til den campingplads, der ellers var planlagt på Amager Fælled på det såkaldte campingareal, som nu i stedet foreslås udviklet til boliger.

Afslutningsvis ser jeg frem til den videre behandling af forslaget og står naturligvis klar til at besvare de spørgsmål, som udvalgets medlemmer eventuelt måtte have til forslaget. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Roger Courage Matthiesen.

Tak for det, og tak til ministeren for en uddybning. Men ministeren har skrevet i en kommentar i høringssvarene, at ministeriets – ikke kun ministerens – vurdering er, at en udvidelse af den københavnske Metro Cityring udgør et tungtvejende samfundsmæssigt hensyn. Så det er infrastruktur, der er tungtvejende her – alene økonomien – så med det princip kan al fredet natur jo sælges til boligbyggeri, hvis formålet er at sikre finansiering til et infrastrukturprojekt. Er det korrekt, at det er sådan, vi skal forstå den vurdering?

Ministeren.

Det, der er korrekt, er, at Folketinget ved lov kan affrede områder, hvis Folketinget ønsker det. Sådan er vores demokrati, og nu har jeg hele dagen i dag hørt hr. Roger Courage Matthisen belære Folketinget om, at den proces, som foregår i dag, hvor en folkevalgt forsamling i Folketinget vedtager, at der er nogle hensyn, der er vigtigere end nogle andre, ikke er demokratisk. I stedet henviser hr. Roger Courage Matthisen til et fredningsnævn, der består af tre medlemmer, hvoraf to er udpeget af miljøministeren og den sidste er udpeget af den lokale kommune. Dette organ, som er udpeget af den udøvende magt, skulle angiveligt være mere demokratisk, ifølge hr. Roger Courage Matthisen, end Folketinget, som består af mennesker, der er direkte valgt af folket.

Jeg kan kun sige, at hvis hr. Roger Courage Matthisen mener det alvorligt, så har hr. Roger Courage Matthisen en meget forskruet opfattelse af, hvad et demokrati er. Jeg tror, at hr. Roger Courage Matthisen ikke har tænkt ordentligt over det og bare siger det, fordi det lyder godt. Men det ændrer ikke på, at det ikke er rigtigt.

Spørgeren.

Det kunne jo være, at når jeg siger demokratisk, mener jeg også, at man skal have noget indsigt. At jeg er folkevalgt betyder jo ikke, at jeg så har 20, 30 eller 50 års erfaring inden for miljø og natur. Så giver det mig, fordi jeg er folkevalgt, tilladelse til at overhøre dem, som ved noget om det? Det mener jeg ikke. Det mener jeg er et misbrug af den demokratiske autoritet, man bliver tildelt. Så spørgsmålet her er: Er det fremover sådan, at ministeren vil presse fredningsnævnene til, at det er det her, de skal lægge vægt på – boligbyggeri frem for de fredede arealer? Er det ministerens holdning, at fredningsnævnene nu skal til at udvide deres fortolkning? For det er jo det, som ministeren skriver i ministeriets besvarelse her.

Ministeren.

I et demokrati handler det ikke om, hvem der har indsigten, men om, at folk skal føle sig repræsenteret og være repræsenteret, og at ethvert menneske har en værdi som beslutningstager i dette land på lige fod med andre mennesker i dette land, uanset om man har en kandidatgrad eller ej.

Jeg synes, at det i nogle sager er fornuftigt at have kloge mennesker til at træffe beslutninger, og derfor synes jeg, at fredningsnævnene har en vigtig funktion i det her samfund. Men fredningsnævnene kan ikke vurdere på en demokratisk måde, om det er vigtigere at have en fredning af den tidligere lossepladsgrund, end det er at få en metro til Sydhavnen. Det kan fredningsnævnene ikke vurdere, fordi fredningsnævnene i det spørgsmål ikke er eksperter. Derimod er vi i Folketinget valgte eksperter på vegne af folket, i forhold til hvad der er vigtigt i det her samfund.

Så er det hr. Øjvind Vilsholm. Værsgo.

I forlængelse af det her kunne det lyde, som om ministeren så har fuldstændig styr på at vægte de forskellige naturværdier på den ene og den anden grund. Det var i hvert fald også det, ministeren sagde i sin tale, altså at nu bytter vi den ene fredning ud med den anden, og at det kan være lige så godt eller faktisk bedre. Men hvad så med de kulturmæssige værdier, som der jo er nede i Fiskerihavnen, hvor Stejlepladsen ligger, og som jo giver en helt unik fortælling om Københavns historie, som vil være værd at bevare af kulturmæssige årsager? Hvordan forholder ministeren sig til det?

Ministeren.

Det forholder jeg mig til på den måde, at vi her står over for forskellige hensyn. De forskellige hensyn er i første omgang blevet afvejet af Københavns Borgerrepræsentation, folkevalgte mennesker, hvor et flertal har besluttet, at det er vigtigere at skaffe finansieringen til By & Havn, som kan finansiere en forlængelse af metroen til Sydhavnen, end det er at bevare en fredning, som her handler om Stejlepladsen. Det er en politisk beslutning, der er blevet truffet. Der er forskellige hensyn, der er blevet vægtet af folkevalgte. Det kan ingen eksperter vægte. Det må nødvendigvis være en demokratisk beslutning og ikke en ekspertbeslutning, om det er vigtigst at få metroen til Sydhavnen, eller om det er vigtigst at bevare den konkrete fredning, som Enhedslistens ordfører her taler om.

Spørgeren. Værsgo.

Altså, vi må jo så bare konstatere, at der ifølge ministerens synspunkt udelukkende er tale om nogle demokratiske afvejninger her og ikke nogen hverken naturmæssige eller kulturmæssige afvejninger. Det tager vi til efterretning.

Så vil jeg gerne høre om noget andet. I forhold til at bebygge Lærkesletten, det, ministeren kalder campingarealet, er det jo en voldsom bebyggelse. Hvordan vil ministeren sikre, at det areal, som man jo gerne vil bevare, altså Strandengen, kan bevares og f.eks. ikke bliver udsat for stibyggeri eller anden slitage?

Ministeren, værsgo.

Jeg synes, at alle, der hører den her debat, og det gælder også de unge mennesker, der sidder oppe på tilhørerpladserne i dag, nu skal kende baggrunden for den manipulation, som Enhedslistens ordfører her står for. Det, som Enhedslistens ordfører nu kalder Lærkesletten, er et nyt navn, som man har opfundet, fordi man gerne vil hævde, at det er et sted med stor naturværdi. Oprindelig hed stedet Lossepladsgrunden, fordi den består af, at man har fyldt den op med en masse skrald, som der efterfølgende er kommet noget jord hen over. I en periode kaldte man det så Campinggrunden, fordi man ønskede oven på dette skrald med jord over at have en campingplads. I kampen, for at det her skal blive til et areal, som der ikke må bygges på, har nogle mennesker, heriblandt Enhedslisten, besluttet at kalde det Lærkesletten. Det er det, der er baggrunden for det ord.

Så er det fru Rosa Lund.

Tak. Så skal jeg forsøge at holde mig ude af det, som ministeren vælger helt forfejlet at kalde for manipulation. Ministeren taler om folkevalgte, der har truffet nogle beslutninger. Jeg vil gerne spørge ministeren og regeringen, om det slet ikke gør indtryk, at folket, altså dem, der bor der, er meget store modstandere af, at man affreder det her område. Det må da gøre indtryk, at dem, der bor lige ved siden af, dem, der bruger det her område, altså os, der bor i København, ikke ønsker, at det her område bliver affredet.

Ministeren.

Åh, Enhedslisten, det er det samme hver gang. Når folkevalgte organer, altså folket, dem, der har valgt Københavns Borgerrepræsentation, dem, der har valgt Folketingets medlemmer, beslutter noget, siger Enhedslisten, at det egentlige folk ikke er dem, som har valgt de folkevalgte forsamlinger, men det er dem, der råber højest i en lokal debat. Det er en kok fra tv, som bor i området, som har let adgang til medierne, der er folket, hvorimod de mennesker, som er blevet valgt af folket ved en demokratisk proces, ikke er det rigtige folk; det er simpelt hen ikke demokrati. Det er en af de usandheder, som Enhedslisten bruger for at promovere sin ultrasocialistiske dagsorden. Man udpeger nogle bestemte grupper med bestemte interesser til at være det egentlige folk, mens dem, der har valgt de folkevalgte forsamlinger, tages til side, for det er ikke det rigtige folk.

Fru Rosa Lund.

Jeg er ikke sikker på, at de mennesker, som bor i Sydhavnen, generelt set synes, at de har let adgang til medierne, men lad det nu ligge.

Jeg vil gerne gå lidt videre, for jeg kan mærke, at ministeren ikke har tænkt sig at komme med nogen som helst reaktion på, at dem, der bor lige ved siden af det her område, ikke ønsker det affredet. Jeg skal bare spørge ministeren fremadrettet, om det så bliver sådan, at kommuner bare kan komme til Folketinget og bede om at få affredet et område, fordi de skal bygge noget med profit for øje, eller fordi de skal betale en regning. Kan den her regering garantere, at vi ikke kommer til at se en masse lovforslag om at affrede områder, fordi der er nogle kommuner, som skal betale en eller anden regning?

Ministeren.

Jamen hvis det står til Enhedslisten, er det jo altid de højtråbende blandt naboerne og dem, der er modstandere blandt naboerne, som skal have lov til at sætte dagsordenen. Derfor må man ikke bygge et kollegietårn på Nørrebro, for der bor nogle af Enhedslistens vælgere, som ikke gider at have nye naboer, og derfor skal de studerende ikke have et sted at bo dér. Sådan er Enhedslistens politik. Man taler bare de mest højtråbende særinteressegrupper efter munden. Enhedslisten er på den måde en postkasse, som særinteressegrupper kan sende deres ønsker til, og så vil Enhedslisten på vegne af disse grupper fremsætte forslagene fra Folketingets talerstol.

Ja, enhver kan komme og bede Folketinget om at lave en affredning, men man skal godt nok have gode argumenter, for at Folketinget vil gøre det. I den her sag har man rigtig gode argumenter, fordi man får mere natur med den fredning, der ligger, og man får også en metro til Sydhavnen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.