Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 152:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 06.02.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi skal i dag behandle et forslag til ændring af udlændingeloven, der kommer, i forlængelse af at Folketinget allerede har besluttet at kriminalisere psykisk vold. Psykisk vold har meget store konsekvenser for ofrene, og det skal vi som samfund selvfølgelig tage meget alvorligt. Derfor er Socialdemokratiet meget glad for, at det nu efter et stykke tid er lykkedes at komme et væsentligt skridt videre i lovgivningen med at kriminalisere psykisk vold. Vold er jo ikke alene knytnæver og spark. Det er også langsom nedbrydning af et menneske gennem tvang, trusler og ydmygelser, der giver langvarige men hos offeret – men, der ikke kan ses på kroppen, men som offeret bærer i sjælen. Derfor mener vi naturligvis, at overtrædelse af den nye paragraf i straffeloven om forbud mod psykisk vold også skal afspejles i de sanktioner, der følger af udlændingeloven, i tilfælde af at man som udlænding bliver dømt for psykisk vold. Det er helt naturligt, og Socialdemokratiet kan derfor godt støtte op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti, der er den næste i rækken. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag er et rigtig godt lovforslag. Det giver mulighed for, at psykisk vold blandt udlændinge straffes lige så hårdt som fysisk vold, og at det kan medføre udvisning. Jeg har hele tiden ment, at de største og første ofre i den islamiske verden er kvinderne. Hvis der nogen sinde skal ske en såkaldt reformation af de islamiske samfund og islamiske miljøer, er det også min holdning, at den må komme fra kvinderne.

Der er bl.a. i den islamiske verden og de islamiske miljøer den skik, at kvinder jo nærmest holdes indespærret og ikke kan forlade hjemmet uden mandlig ledsagelse, og hvor de og deres døtre lever i en form for fængselslignende tilstand. Det her drejer sig om en fængselslignende tilstand, det drejer sig om indespærring og de her grove, grove ting. Det vil med det her lovforslag blive ulovliggjort. Det vil også kunne medføre en administrativ udvisning, hvis en udlænding idømmes ubetinget fængselsstraf. Det vil give mulighed for udvisning af udlændinge, som får en betinget straf, hvis de ikke har haft lovligt ophold i landet i mere end 5 år. Ydermere indføres der mulighed for udvisning af personer, som ikke har været i landet i mere end 6 måneder. Jeg vil så sige, at der er noget af det her, jeg ikke rigtig forstår, for folk, der ikke har lovligt ophold i landet, skal jo slet ikke være her, men lad nu det være.

Så alt i alt synes jeg, at det her lovforslag er godt, og at det er klart præciseret, hvad det er, man tænker på med hensyn til psykisk vold, som jo ellers godt kan være en ret bred og sådan lidt gummiagtig betegnelse, men jeg synes, det bliver hegnet godt ind. Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mads Fuglede som ordfører for Venstre. Værsgo.

Som det allerede er blevet nævnt, hænger dette lovforslag sammen med lovforslaget om kriminaliseringen af psykisk vold, L 139, der blev fremsat af justitsministeren den 9. januar i år. Som jeg også pointerede ved behandlingen af L 139, er problemstillingen omkring psykisk vold en problemstilling, jeg har fulgt meget tæt, siden jeg kom i Folketinget. Jeg besøgte allerede på en af mine første dage krisecenteret i Dannerhuset, og det åbnede mine øjne for, hvor skadeligt psykisk vold er, og hvor ødelæggende det kan være for de mennesker, der bliver udsat for det. For selv om blå mærker umiddelbart er nemmere at få øje på end psykiske men, betyder det ikke, at skaden ikke er mindst lige så stor. Det bør afspejle sig i vores straffelov. Derfor glæder det mig, at der er stor opbakning til L 139 blandt Folketingets partier, og jeg håber meget, at lovforslaget bliver vedtaget, så vi kan få kriminaliseret psykisk vold og dermed sidestillet psykisk vold med fysisk vold.

En sådan sidestilling vil selvfølgelig skulle gøre sig gældende i alle vores love, også udlændingeloven. Derfor er L 152, som vi behandler i dag, en naturlig forlængelse af L 139. Hvis man som udlænding i Danmark begår psykisk vold, skal det selvfølgelig have samme konsekvenser, som hvis man har begået fysisk vold. Det indebærer bl.a., at udlændinge skal kunne udvises, hvis de begår psykisk vold, fuldstændig som de i dag kan udvises, hvis de har begået fysisk vold.

Med de ord kan jeg meddele, at Venstre bakker fuldt op om de ændringer af udlændingeloven, der ønskes vedtaget med dette lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, skal ses i sammenhæng med det endnu ikke vedtagne lovforslag L 139 om kriminalisering af psykisk vold, som vi behandlede den 22. januar. Det lovforslag er som sagt ikke vedtaget endnu – det er sat til tredje behandling den 14. marts. Når ministeren fremsætter et lovforslag om følgelovgivning, inden det forslag, som det relaterer sig til, er vedtaget, så minder det om et hastværk, som det er svært at finde en saglig grund til. Men det kan ministeren jo prøve at forklare.

Enhedslisten støttede ved førstebehandlingen i januar lovforslaget om at kriminalisere psykisk vold. Men lige så enige som vi er i, at psykisk vold skal kriminaliseres, lige så uenige er vi i, at der skal vedtages særskilte skærpelser af udvisningsreglerne i tilknytning til kriminaliseringen. Vi er enige med bl.a. Amnesty International, der i høringssvaret skriver, at vi bør vende tilbage til trappestigemodellen i udlændingelovens udvisningsregler. Det er den model, der betyder, at jo grovere en forbrydelse, der begås, er, desto større er risikoen for udvisning. Men det betyder samtidig, at jo længere man har opholdt sig i Danmark, desto større er chancen for, at man kan bevare sin opholdstilladelse på trods af lovovertrædelsen. De to hensyn skal efter vores mening gå hånd i hånd – dels hensynet til forbrydelsens grovhed, dels hensynet til den tilknytning, som den dømte har i Danmark, herunder hensynet til eventuelle børn.

Desværre har det retspolitiske strammerflertal her i salen gennem mange år undergravet trappestigemodellen ved at gøre det stadig lettere at udvise, også mennesker med en mangeårig og dybtgående tilknytning til Danmark. Det lovforslag, vi behandler i dag, er et yderligere skridt væk fra trappestigemodellen, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget. Og vi konstaterer, at en forkastelse af det her efter vores mening dårlige lovforslag ikke betyder, at personer, der begår psykisk vold, aldrig kan udvises. Det vil de uden vedtagelse af det her lovforslag kunne blive, hvis den psykiske vold er tilstrækkelig grov, og hvis tilknytningen til Danmark er tilstrækkelig lille.

Det er svært at se dette stykke uklædelige hastelovgivning som andet end et symbolpolitisk forsøg på at tegne et billede af, at psykisk vold er et etnisk eller kulturelt problem. Enhedslisten kan også af den grund ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Som en konsekvens af, at vi her i Folketinget har besluttet at kriminalisere psykisk vold, er det også naturligt, at vi konsekvent retter udlændingeloven. Så det, vi gør, er, at vi skærper udvisningsreglerne, således at man kan blive udvist, hvis man har begået psykisk vold. Vi skærper også familiesammenføringsreglerne, således at hvis man har fået en straf på 60 dages fængsel, vil man ikke kunne få ægtefællesammenføring, i hvert fald som udgangspunkt. Det er også det, vi gør med karensreglerne. Vi kan støtte det her lovforslag.

Tak til hr. Joachim B. Olsen, og velkommen til Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for ordet. Det er helt rigtigt, at det her lovforslag skal ses i sammenhæng med lovforslaget om psykisk vold, som vi i Alternativet er glade for. Jeg ved ikke, om vi var de første, men helt tilbage i oktober 2017 foreslog vi faktisk en selvstændig paragraf i straffeloven, som skulle kriminalisere psykisk vold, så vi er bare glade for, at vi er kommet dertil i dag, at vi begynder at se på psykisk vold som ligestillet med fysisk vold. Så den del er vi bestemt positive over for.

På linje med hr. Christian Juhl kan vi ikke støtte det her lovforslag, og det kan vi ikke, fordi det proportionelt ikke hænger sammen. Vi er principielt enige i, at den her nye bestemmelse om kriminalisering af psykisk vold kan kræve nogle ændringer andre steder, bl.a. i udlændingelovgivningen, men nogle af de ændringer, der foreslås her, virker ude af proportioner, og de taler ind i en ret kompleks diskussion om principperne for udvisning under udlændingelovgivningen. Med det her forslag vil personer, der har opholdt sig i Danmark i f.eks. 5, 10 eller 15 år eller længere tid, kunne udvises, hvis de f.eks. idømmes 60 dages ubetinget fængsel, men personer, der har opholdt sig her i op til 5 år, vil kunne blive udvist alene ved en betinget straf. Det betyder i praksis, at en udlænding, der får en relativt underordnet frihedsstraf, får en uforholdsmæssig tillægsstraf i form af en udvisning. Så der er en skævhed i udmålingen her, i forhold til om den dømte er dansk statsborger eller ikke er dansk statsborger.

Som Amnesty International jo også peger på i deres høringssvar, kan sådan et regelsæt, hvor udvisning rammer nogle statsborgere hårdere end andre, principielt munde ud i systemisk diskrimination. Så der er nogle problemer med det her lovforslag i den retning. Det her taler jo ind i en diskussion om, hvorvidt et system, hvor udlændinge risikerer langt alvorligere retsfølger end den primære strafferetslige aktion, er legitimt. Som hr. Christian Juhl også var inde på, har vi jo tidligere bygget på den her trappestigemodel, hvor jo længere tid en person har haft ophold i Danmark, jo hårdere straf skal der faktisk til for at udvise den her person, og det, vi gør med det her lovforslag, er sådan set det modsatte.

Så vi er bekymrede for retssikkerheden i forhold til nogle af de ikkedanske personer, altså dem, der kunne stå til udvisning i lovforslaget, og derfor kan vi ikke støtte det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne byde velkommen til De Radikales ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak for det. Vi opfatter fra radikal side dette lovforslag som en logisk følge af L 139, der er godt på vej gennem Tinget. Det drejer sig om kriminalisering af psykisk vold. Vi synes, at det er en konsekvenslovgivning af L 139, og vi støtter forslaget.

Tak til hr. Rasmus Helveg Petersen. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til hr. Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Det er klart nok, at hele debatten om at straffe for psykisk vold ikke er uden komplikationer, men den debat havde man jo i forbindelse med L 139, og som bekendt har vi støttet det lovforslag. Ligesom andre synes jeg, det er noget rod, at man fremsætter lovforslagene på den her måde. Altså, enten skulle man have fremsat det her sammen med L 139, eller man skulle have afventet, at L 139 var vedtaget, for at man kunne få en ordentlig proces ud af det. Det er noget roderi at gøre det sådan her. Men vi ser også det her som en konsekvens. I forbindelse med L 139 er der nogle konsekvensrettelser i forhold til udlændingelovgivningen, således at der bliver en parallelitet i forhold til straffene der, og derfor kan vi også støtte det her lovforslag.

Tak til hr. Holger K. Nielsen, og velkommen til hr. Naser Khader fra Konservative Folkeparti.

I Det Konservative Folkeparti er vi rigtig glade for, at der er kommet mere fokus på psykisk vold og den skade, det gør på individet, når man gentagne gange bliver udsat for den form for kontrol. Det er en form for vold, som vi desværre ikke har været gode nok til at tage hånd om i samfundet. Det har betydet, at mange har levet med dybe ar på sjælen og ingen mulighed for at stille dem, der har påført dem smerten, til ansvar. Faktum er, at 2,5 pct. af den voksne danske befolkning er blevet udsat for psykisk vold. Det svarer sådan cirka til den samlede befolkning i Aalborg. Derfor er jeg også rigtig glad for, at resten af Folketinget har taget så godt imod forslaget om en ny § 243 i straffeloven. Det vidner om, at vi alle er enige om at tage dette problem seriøst og sætte hårdt ind over for psykisk vold.

Når man har sagt A, må man som bekendt også sige B, og en del af det at tage psykisk vold seriøst er nu engang også at sørge for, at det straffes korrekt. Derfor er Det Konservative Folkeparti helt enig i, at psykisk vold skal kunne medføre udvisning. Der er desværre alt for mange kulturer rundtomkring i verden, hvor denne form for kontrol er alt for udbredt og endda nogle steder anses for almindelig. Med dette forslag sender vi et klart og tydeligt signal til alle om, at vi ikke vil tolerere psykisk vold i Danmark. Er det en del af kulturen, hvor man kommer fra, er det noget, der skal efterlades derhjemme.

Kort sagt har vi her et forslag, der hjælper med at sikre, at ofrene for psykisk vold kan føle sig trygge og vide, at vi som samfund også på dette punkt sidestiller psykisk og fysisk vold. Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak for det. Så er det ministerens tur nu. Udlændinge- og integrationsministeren, værsgo.

Tak for debatten og for modtagelsen af det her lovforslag, som jeg jo kan høre nyder stor tilslutning. Lovforslaget hænger som bekendt sammen med det lovforslag om kriminalisering af psykisk vold, som justitsministeren har fremsat i starten af januar måned. Det går kort sagt ud på at indføre en bestemmelse om psykisk vold i straffeloven, så ofre for psykisk vold får den beskyttelse, forståelse og anerkendelse fra samfundet, som de fortjener. På linje med at udøve fysisk vold og anden kriminalitet bør det selvfølgelig også have udlændingeretlige konsekvenser, hvis en herboende udlænding udøver psykisk vold. Med det her lovforslag sikrer vi, at det også får betydning i forhold til bl.a. opholdsretten her i landet, hvis en udlænding begår psykisk vold.

Vi foreslår derfor for det første at skærpe reglerne om udvisning. Vi vil indføre adgang til at udvise udlændinge, der straffes efter den nye bestemmelse om psykisk vold. Idømmes udlændinge ubetinget frihedsstraf, skal der kunne udvises, uanset varigheden af opholdet her i landet. Det er det, der allerede gælder i dag, når det handler om fysisk vold. Og det skal kunne mærkes, når man begår kriminalitet.

For det andet foreslår vi at skærpe reglerne omkring permanent opholdstilladelse. Det er min helt klare opfattelse, at permanent opholdstilladelse i Danmark er et privilegium. Derfor skal det også have konsekvenser, hvis man begår kriminalitet. Med lovforslaget udelukkes herboende udlændinge, der begår psykisk vold og får mindst 60 dages fængsel, fra at kunne få permanent opholdstilladelse.

For det tredje foreslår vi, at visse herboende udlændinge, der får en sådan straf for at have begået psykisk vold, normalt heller ikke skal kunne få ægtefællesammenføring. Det svarer til det, der gælder i dag, når en herboende udlænding f.eks. har begået forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og fysisk vold.

For det fjerde foreslår vi at skærpe karensreglerne, som gælder ved familiesammenføring og au pair-ophold – de 10-årige karensperioder, der blev indført for at beskytte ægtefæller og børn og au pairer fra herboende personer, der er straffet for at have begået f.eks. fysisk vold mod en tidligere ægtefælle, et barn eller en au pair. Med lovforslaget vil vi udvide karensreglerne, så psykisk vold også omfattes. Det betyder, at det normalt ikke vil være muligt for herboende personer at få familiesammenføring eller få en au pair til Danmark, hvis de inden for de seneste 10 år er idømt en frihedsstraf for at have begået psykisk vold over for en tidligere ægtefælle, et barn eller en au pair.

Alt i alt skal lovforslaget sikre, at udøvelsen af psykisk vold har udlændingeretlige konsekvenser, præcis ligesom det har, hvis man begår fysisk vold.

Til slut er der bare igen at takke for den store opbakning, der har været til lovforslaget, og måtte der være spørgsmål også i udvalgsbehandlingen, svarer jeg naturligvis på dem.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.