Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 151 Bilag 12, L 151 A Bilag 12, L 151 B Bilag 12, L 151 C Bilag 12, L 151 D Bilag 12
Offentligt
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag om krav om dansk bankkonto fra Dansk
Folkeparti
01) I
§ 9 a, stk. 2, nr. 2,
slettes: », som udbetales til en dansk bankkonto«.
[konsekvendsrettelse af ændringsforslag nr. 02]
Bemærkninger til 02:
Konsekvensrettelse som følge af, at kravet om dansk bankkonto udvides til at
gælde flere typer af opholdstilladelse end beløbsordningen og derfor fremgår af et nyt selvstændigt
stk.
02)
I
§ 9 a
indsættes efter stk. 22, der bliver stk. 24, som nyt stykke:
»Stk.
01.
Opholdstilladelse til en udlænding efter stk. 2, nr. 1-3, 5, 8, 9 og 11 litra a og b, skal
betinges af, at løn udbetales til en bankkonto i Danmark.«
Bemærkninger til 02:
Det foreslås, at kravet om, at løn skal udbetales til en dansk bankkonto, udvides, så det ikke blot
gælder beløbsordningen. Det foreslås således at indføre et nyt stk. i § 9 a, som medfører, at
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 5, 8, 9 og 11 litra a og b alle betinges af, at lønnen
udbetales til en bankkonto i en bank, der driver lovlig bankvirksomhed i Danmark. Det nye krav vil
indebære, at al udbetaling af lønkroner skal ske til en dansk bankkonto.
Forslaget medfører også en skærpelse af kravene under beløbsordningen, hvor det hidtil blot var
mindstebeløbet, som fremgår af § 9 a, stk. 2, nr. 2, som skulle udbetales til en dansk bankkonto.
For så vidt angår beløbsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 2, gælder det fortsat, at der ved opgørelsen af
den årlige aflønning kun kan indgå aflønning, som reelt udgør likvide midler. I mindstebeløbet kan
således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier,
abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. Kravet om
udbetaling af lønnen ved bankoverførsel medfører desuden, at mindstebeløbet ikke kan udbetales
i kontanter, da der kan være en større risiko ved udbetaling af løn i kontante penge. Indbetalinger
til arbejdsmarkedspensioner medregnes ved opgørelse af mindstebeløbet i udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 2, herunder både den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den
del, der betales af lønmodtageren. Feriepenge, der bliver optjent i et ferieår med udbetaling i det
følgende år, indgår ikke i den årlige aflønning. Arbejdsgivere vil fortsat kunne give andre
personalegoder i tillæg til mindstebeløbet, eksempelvis kost, logi m.v. Arbejdsgivere vil imidlertid
ikke længere kunne udbetale den andel af lønnen, som overstiger mindstebeløbet, i et andet land.