Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 151 Bilag 9, L 151 A Bilag 9, L 151 B Bilag 9, L 151 C Bilag 9, L 151 D Bilag 9
Offentligt
Ændringsforslag fra Enhedslisten til det under B nævnte forslag.
01
Nr. 55
og
56
udgår.
[Fastholdelse af forskellen på ulovligt ophold og ulovligt arbejde]
Til nr. 01
EL mener, det er rimeligt at skærpe straffen over for personer, der forsætligt og for egen vindings
skyld beskæftiger en udlænding uden arbejdstilladelse. Det er i overensstemmelse med hensigten
om, at udenlandske arbejdere ikke skal udnyttes til at undergrave løn- og ansættelsesvilkår i
Danmark. EL er derfor indstillet på, at bødestraffen hæves for personer, der bidrager her til. EL kan
derfor tilslutte sig de i lovforslaget og bemærkningerne foreslåede skærpelser, herunder
bemærkningerne om, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 2.500 kr.,
stigende med 750 kr. ud over den første måned, maksimalt 7.000 kr., for den, der forsætligt bistår
en udlænding med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse ved at stille husrum eller
transportmidler til rådighed for den pågældende. Af samme grund støtter EL forslaget om at der i §
59 stk. 6 indsættes ”eller ved grov uagtsomhed”.
EL ser imidlertid ingen grund til at hæve bødestraffen i forhold til personer, der alene bistår en
udlænding med ophold. Med ændringsforslaget foreslås det derfor at fastholde de nuværende
bødeniveauer i forhold til ophold, men at hæve bødeniveauet for personer, der bistår med
udlændinges beskæftigelse uden tilladelse. Det er derfor nødvendigt at lade de to numre udgå, så
der fortsat skelnes mellem de to forhold.