L 150 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 150 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, gebyr for indgi-

velse af ansøgning om laissez-passer, spærring af dansk udstedt rejselegitimation i

Det Centrale Pasregister)

1. Hørte myndigheder og organistrationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 3. december 2018 til den 3. januar

2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International, Ankesty-

relsen, Asylret, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide,

Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau

Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgi-

verforening, Danske Advokater, Danske Universiteter, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i

Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivnings-

centret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-

sen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FOA

–

Fag og Arbejde, Foreningen af fængsels- og arresthuspræster, Foreningen af Soci-

alchefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlæn-

dingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK Danmark, HK/kommunal, Indvan-

drermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud

Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Fagbevæ-

gelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kø-

benhavns Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Landsforeningen af kvindekrisecentre

–

LOKK, Mellemfolkeligt

Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred, økologi og

bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

6. februar 2019

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Side

1/6

L 150 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

for Socialt Udsatte, samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Sø-

og Handelsretten, TABUKA, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Udlændinge-

nævnet, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, UNICEF Danmark,

Work-live-stay southern Denmark, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, Aarhus

Erhverv / International Community og 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Rigspolitiet, SOS mod Racisme og

UNHCR Regional Representation for Northern Europe.

Ankestyrelsen, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet,

Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Lands-

forening, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, samt-

lige byretter, Statsforvaltningen, Sø- og Handelsretten, Tilsynet med Efterretnings-

tjenesterne, Udlændingenævnet, Ældresagen og 3 F har oplyst, at de ikke ønsker

at afgive bemærkninger om lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-

se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at flere af ændringerne i den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 5, bør præciseres. Om § 39,

stk. 5, nr. 1, bemærkes det, at det antal gange udlændinge inden for de seneste år

har fået udstedt ny rejselegitimation på baggrund af angivet bortkomst bør præci-

seres. Den i § 39, stk. 5, nr. 2, nævnte mistanke om ulovlig hensigt bør præciseres

og så vidt muligt dokumenteres. Udlændingestyrelsens mistanke i § 39, stk. 5, nr.

3, om, at rejselegitimation er stillet til rådighed eller forsøgt stillet til rådighed for

tredjemand, bør være begrundet. Om § 39, stk. 5, nr. 4, forudsættes det, at de

bevidst urigtige oplysninger eller den svigagtige fortielse over for Udlændingesty-

relsen dokumenteres.

SOS Racisme

finder, at retssikkerheden svækkes for de personer, der mistænkes

for at medvirke til misbrug af deres pas, idet de administrativt kan straffes herfor

ved ikke at kunne rejse i en periode på 5 år.

Side

2/6

L 150 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som anført i pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er der efter de

gældende regler kun hjemmel til at nægte udstedelse af rejselegitimation, hvis

ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimati-

on i anledning af, at rejselegitimationen er bortkommet, eller hvis det skønnes

nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige orden eller statens

omdømme.

Udlændingestyrelsen oplever et ikke uvæsentligt misbrug af rejselegitimation i

form af, at en udlændings pas fremstår med forvanskede eller fjernede dele, eller

at påtegninger i passet ses fjernet. Styrelsen oplever endvidere, at der konstateres

misbrug ved ansøgning om udstedelse af nyt pas og misbrug af pas, der stadig er

gyldige, samt at udlændinge forsøger at få udstedt pas med en anden persons

billede, at der er skrevet forfalskede forlængelser i pas eller er lavet forfalskede

ophævelser af rejsebegrænsninger i pas.

For at imødegå denne form for misbrug foreslås det med dette lovforslag, at hjem-

len i udlændingelovens § 39, stk. 5, udvides. Den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 1 og 5,

er en videreførelse af den gældende § 39, stk. 5, og der er således ikke tilsigtet

nogen ændring af den gældende praksis herfor.

Om § 39, stk. 5, nr. 1, fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at det

forudsættes, at der i almindelighed vil være tilstrækkeligt grundlag for mistanke

om misbrug, hvis en udlænding to gange inden for en periode på fem år har fået

udstedt ny rejselegitimation med den begrundelse, at rejselegitimationen er bort-

kommet.

For så vidt angår anvendelsen af de nye nr. 2, 3 og 4 i § 39, stk. 5, vil det bero på

en konkret vurdering af de samlede omstændigheder i hver enkelt sag, om der

foreligger tilstrækkelige oplysninger til at danne grundlag for en mistanke om mis-

brug, der kan begrunde, at udstedelse af rejselegitimation kan nægtes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal

vedrørende ”ulovlig hensigt”

i § 39,

stk. 5, nr. 2, henvise til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

hvor det fremgår, at der hermed f.eks. skal forstås forsøg på at skjule, hvor ud-

lændingen har opholdt sig, f.eks. ved hjemlandsrejser eller ved ophold i krigszoner,

hvor længe udlændingen har opholdt sig uden for Danmark, eller rejser til hjem-

landet på trods af en påført rejsebegrænsning. Der vil normalt ikke kunne statue-

res ulovlig hensigt, hvis en eller flere sider i passet er revet ud, og samtlige sider

indsendes sammen med passet til styrelsen i hel stand, således at det fortsat er

muligt at se udlændingens rejseaktiviteter, eller hvis skaderne i passet eller bort-

komsten i øvrigt stemmer overens med udlændingens troværdige forklaring.

Ministeriet skal endelig henvise til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, hvoraf det fremgår, at der med den foreslåede bestemmelse i udlæn-

dingelovens § 39, stk. 5, ikke er tilsigtet nogen ændring i forhold til muligheden for

at påklage Udlændingestyrelsens afgørelser om nægtelse af udstedelse af rejsedo-

kument for flygtninge og fremmedpas. Styrelsens afgørelser om rejselegitimation

Side

3/6

L 150 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

efter den foreslåede bestemmelse kan således påklages til Udlændingenævnet, jf.

udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 15, for så vidt angår afgørelser om fremmed-

pas, og til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 4, for så vidt

angår afgørelser om nægtelse af rejsedokumenter for flygtninge.

2.2. Nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til flygtninge

UNHCR

konstaterer, at det fremgår af artikel 28 i flygtningekonventionen af 28.

juli 1951, at de kontraherende stater skal udstede rejsedokumenter til flygtninge,

der lovligt bor inden for deres område, medmindre tvingende hensyn til den nati-

onale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger andet. UNHCR har hertil be-

mærket, at artikel 28 skal fortolkes restriktivt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at nægtelse af udstedelse af

rejselegitimation til flygtninge i medfør af flygtningekonventionen af 28. juli 1951

og fremmedpas til statsløse i medfør af statsløsekonventionen af 28. september

1954, er reguleret i den nugældende § 39, stk. 5, i udlændingeloven. Det fremgår

heraf, at nægtelse af særlig rejselegitimation til flygtninge og statsløse personer

skal administreres i overensstemmelse med flygtningekonventionen og statsløse-

konventionen. Ministeriet skal henvise til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget, hvoraf det vedrørende artikel 28 i flygtningekonventionen af

28. juli 1951 fremgår, at de kontraherende stater herefter har pligt til at udstede

rejsedokument til flygtninge, der er omfattet af konventionen, og som lovligt bor

inden for statens område, til brug for rejse uden for statens område, med mindre

tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger

andet. Formålet hermed er at forsyne flygtningen med rejselegitimation, som kan

anvendes i stedet for nationalitetspas.

2.2. Ændringer i Det Centrale Pasregister

Rigspolitiet

oplyser, at spærring af rejselegitimation kan ske i Det Centrale Pasre-

gister ved at opdatere e udlæ di gs rejselegiti atio so ” istet”, og bekræf-

ter desuden, at et dansk udstedt pas, herunder konventionspas og fremmedpas,

vil blive indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS II) og Interpol, hvis de

eldes ” istet” i pasregistret. Det oplyses e dvidere, at Udlæ di gestyrelse i

pasregisterets historik kan se alle oplysninger om alle mistede pas, samt at indbe-

retning af pas, som er mistet i tilfælde, hvor der er konstateret misbrug eller for-

søg på misbrug, vil kunne foretages i pasregisteret. Rigspolitiet forudsætter, at

lovændringen ikke giver anledning til, at der skal foretages tekniske ændringer i

Det Centrale Pasregister, hvor oplysning om udstedelse af fremmedpas og kon-

ventionspas registreres. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt det ønskes,

at pasregisteret i visse tilfælde skal indeholde en advarselstekst, eller der skal

etableres en mulighed for teknisk spærring, vil det kræve en større ændring af

pasregisteret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer ikke, at der behov for ændringer i

Det Centrale Pasregister.

Side

4/6

L 150 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.3. Gebyr ved ansøgning om laissez-passer

SOS Racisme

anfører, at det foreslåede gebyr for udstedelse af laissez-passer vil

ramme persongruppen uretfærdigt, idet mange udlændinge har beskedne øko-

nomiske ressourcer.

Som anført i pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget oplever Ud-

lændingestyrelsen i et ikke uvæsentligt omfang, at udlændinge, der har søgt om

laissez-passer, ikke afhenter dokumentet efter udstedelse, og at udlændinge ansø-

ger om laissez-passer i stedet for at ansøge om et pas, fordi det er nemmere og

omkostningsfrit. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Endvidere er udstedelse af både

fremmedpas og rejsedokument for flygtninge i dag gebyrbelagt med et ikke-

omkostningsbestemt gebyr, jf. udlændingelovens § 44, stk. 2. Det er baggrunden

for, at der foreslås indført et ikke-omkostningsbestemt gebyr for indgivelse af an-

søgning om laissez-passer. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke

anledning til at ændre den foreslåede bestemmelse.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget adskiller sig på følgende punkter fra det lovforslag, der blev sendt i

høring den 3. december 2018:

Mistankekravet i den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 3, i udlændingeloven er ens-

artet sprogligt, således at Udlændingestyrelsen kan nægte at udstede særlig

rejselegitimation til udlændinge, i det omfang styrelsen har mistanke om, at

ansøgeren har stillet eller forsøgt at stille sin rejselegitimation til rådighed for

tredjemand, eller hvis der er mistanke om, at ansøgerens rejselegitimation er

blevet benyttet til uberettiget indrejse heri landet af en tredjemand.

Det er præciseret i bemærkningerne i afsnit 2.2, at det er Udlændinge- og

Integrationsministeriets vurdering, at det ikke inden for rammerne af den nu-

gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 5, er muligt at nægte

udstedelse af særlig rejselegitimation i de i lovforslaget beskrevne tilfælde af

misbrug af rejselegitimation, som Udlændingestyrelsen oplever i praksis.

Det skal ses i lyset af, at den gældende bestemmelse i udlændingeloven § 39,

stk. 5, fastslår, at udstedelse af rejselegitimation kan nægtes, hvis det skøn-

nes nødvendigt af hensyn til blandt andet den offentlige orden, hvorefter der

ifølge forarbejderne sigtes til forbrydelser, som vil kunne true den offentlige

orden væsentligt, uden at der herved dog er fare for den nationale sikkerhed.

Det er videre præciseret, at hvis det er åbenlyst, at en ansøger tidligere har

misbrugt eller forsøgt at misbruge en særlig rejselegitimation til udlændinge,

også selv om det kun er sket i et enkeltstående tilfælde, vil udstedelse af sær-

lig rejselegitimation til udlændinge endvidere kunne nægtes under hensyn til

den offentlige orden. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor ansøgeren indrøm-

mer et tidligere misbrug eller forsøg på misbrug, eller hvor dette er blevet

opdaget af Udlændingestyrelsen.

Side

5/6

L 150 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det foreslås med indførslen af udlændingelovens § 44, stk. 4, at der ved ind-

givelse af ansøgning om udstedelse af laissez-passer betales et gebyr på 300

kr. Det foreslåede gebyr indføres primært med et adfærdsregulerende sigte.

Gebyret er skønsmæssigt fastsat under hensynstagen til bl.a. prisen på kon-

ventions- og fremmedpas, som udgør 627 kr. i 2019-niveau for en voksen.

Børn under 18 år fritages for gebyr.

Det foreslås endvidere, at loven ikke finder anvendelse på ansøgninger om

udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge eller ansøgninger om

udstedelse af laissez-passer indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne an-

søgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Endelig er der indført en bestemmelse vedrørende lovens territoriale gyldig-

hed.

Der er herudover foretaget mindre ændringer af lovteknisk, redaktionel og kor-

rekturmæssig karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring. Lov-

forslagets almindelige og specielle bemærkninger er flere steder blevet præciseret

og uddybet.

Side

6/6