L 149 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/2-19 fra Københavns Universitet, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 149
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. marts 2019

Formueretskontoret

Christina Grene Thom-

sen

2019-0037-0059

1031280

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Betydningen af tro, kulturelle forhold og lignende

i forbindelse med straffens fastsættelse) (L 149), som Folketingets Retsud-

valg har stillet justitsministeren den 18. februar 2019.

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 149 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/2-19 fra Københavns Universitet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven

(Betydningen af tro, kulturelle forhold og lignende i forbindelse med

straffens fastsættelse) (L 149) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. februar 2019

fra Københavns Universitet, jf. L 149 – bilag 2.”

Svar:

I den henvendelse, der er nævnt i spørgsmålet, peger professor i straffe-

ret, Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, på, at lovforslaget indebæ-

rer en både usædvanlig og helt unødvendig fornyelse i dansk strafferet.

Han henviser til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at bag-

grunden for lovforslaget er en dom afsagt af Retten i Næstved den 10. okto-

ber 2017, hvor et forældrepar blev fundet skyldige i vold mod deres børn.

Straffen blev fastsat til fængsel i henholdsvis 3 måneder og fængsel i 60

dage. I begge tilfælde blev straffen gjort betinget. Retten lagde i den forbin-

delse vægt på, at der var tale om simpel vold og enkelte tilfælde af trusler,

at forholdene lå tilbage i tid, at forholdene måtte anses for at være kulturelt

betingede, og at volden ophørte, efter at de tiltalte af kommunen havde fået

anvisninger på, hvordan børneopdragelse håndteres i Danmark.

Jørn Vestergaard anfører, at det, at retten i dommen nævner, at udøvelsen af

den ulovlige revselse var kulturelt betinget, ikke er udtryk for, at retten til-

lægger det betydning som en undskyldende eller formildende omstændig-

hed eller som begrundelse for at gøre straffene betingede.

Jørn Vestergaard peger endvidere på, at de gældende bestemmelser om

straffens fastsættelse er vedtaget af Folketinget efter grundige forarbejder i

Straffelovrådet, og at der med lovforslaget er lagt op til at bryde med en fast

tradition for ikke at afskære domstolene fra at tage bestemte hensyn i be-

tragtning ved straffastsættelsen. Endelig peger han på, at lovforslaget er et

blandt flere eksempler på, at Folketinget præsenteres for politiske initiativer

på det strafferetlige område uden forudgående fagkyndig kvalitetssikring.

Jeg er ikke enig i Jørn Vestergaards udlægning af dommen. Som det frem-

går ovenfor, indgik det netop i rettens begrundelse for at gøre straffen betin-

get, at forholdene måtte anses for at være kulturelt betingede.

Det er efter min opfattelse helt forkert.

L 149 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/2-19 fra Københavns Universitet, til justitsministeren

Jeg kan ikke acceptere, hvis man i Danmark tillægger kulturelle forhold be-

tydning ved straffens fastsættelse At man kommer fra en anden kultur, kan

aldrig blive en undskyldning for kriminalitet – og slet ikke for, at man slår

sine børn. Det er altså mere end 20 år siden, at vi afskaffede revselsesretten

i Danmark.

Dommen er derfor for mig at se et tydeligt eksempel på, at der er behov for

at indføre regler om, at domstolene ikke må lægge vægt på f.eks. kulturelle

forhold ved straffens fastsættelse. Det gælder, uanset at straffastsættelsen i

den konkrete sag var i overensstemmelse med praksis på området. Efter min

opfattelse er det principielt forkert, at der overhovedet blev lagt vægt på kul-

turelle forhold i forbindelse med valget af sanktionsform.

Det er korrekt, at Straffelovrådet ikke har været inddraget i forbindelse

med udarbejdelsen af lovforslaget. Det er der dog ikke noget usædvanligt i.

Straffelovrådet har således ikke været involveret i langt størstedelen af de

mange små og store ændringer af straffeloven, som er gennemført de sene-

ste 20 år.

Det er dog ikke ensbetydende med, at lovforslaget ikke har fået den for-

nødne faglige kvalitetssikring.

Lovforslaget har – ligesom al lovgivning på Justitsministeriets område i øv-

rigt – været undergivet grundige overvejelser i Justitsministeriet, ligesom

Rigsadvokaten har været inddraget i arbejdet med lovforslaget. Lovforsla-

get har herudover været sendt i bred offentlig høring.