Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 149 Bilag 2
Offentligt
KØBENHAVNS UNIVERSITET
DET JURIDISKE FAKULTET
Til Folketingets Retsudvalg
Lovforslag L 149 af 6. februar (Betydningen af tro, kulturelle forhold og
lignende i forbindelse med straffens fastsættelse)
15. FEBRUAR 2019
Gennemførelse af ovennævnte lovforslag vil indebære en både usædvanlig og
helt unødvendig fornyelse i dansk strafferet.
Baggrunden for lovforslaget er en dom afsagt af Retten i Næstved den 10. ok-
tober 2017. Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget blev et vietname-
sisk forældrepar fundet skyldige i vold mod deres børn. Straffen blev fastsat til
fængsel i henholdsvis 3 måneder og fængsel i 60 dage. I begge tilfælde blev
straffen gjort betinget. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale
om simpel vold og enkelte tilfælde af trusler, at forholdene lå tilbage i tid, at
forholdene måtte anses for at være kulturelt betingede, og at volden ophørte,
efter at de tiltalte af kommunen havde fået anvisninger på, hvordan børneop-
dragelse håndteres i Danmark.
Det bemærkes, at volden bestod i lettere slag med flad hånd og spisepinde, og
at moderen desuden blev dømt for at have truet sine drenge med at klippe ører-
ne af dem o.lign., hvis de ikke opførte sig ordentligt.
Dommen er faktisk såre fornuftig og velbegrundet. Retten nævner ganske vist,
at udøvelsen af den ulovlige revselse var kulturelt betinget, men dette er ikke
udtryk for, at retten tillægger dette betydning som en undskyldende eller for-
mildende omstændighed eller som begrundelse for at gøre straffene betinget.
Bemærkningen bidrager derimod til at forklare baggrunden og forløbet, hvor
det afgørende er, at forholdene ophørte, efter at forældrene var blevet retledt af
kommunen. Jeg anbefaler, ar Retsudvalget rekvirerer dommen.
Med domfældelsen og strafudmålingen har Retten i Næstved markeret, at den
slags handlinger er uacceptable, men i lyset af forholdene på domstidspunktet
er straffene gjort betinget. Dette er en helt rigtig tilgang, som er fuldstændig i
overensstemmelse med, hvad domstolene ville være kommet frem til, hvis det
havde drejet sig om etnisk danske forældre, som i en periode ikke havde mag-
tet børneopdragelsen, men efter en indsats fra kommunen var kommet på ret
kurs. Rent bortset fra dette, ville det næppe have været i børnenes tarv at sende
JØRN VESTERGAARD
PROFESSOR I STRAFFERET
KAREN BLIXENS PLADS 16
2300 KØBENHAVN S
TLF
+45 21 60 26 80
[email protected]
http://jura.ku.dk/jv
 L 149 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 15/2-19 fra Københavns Universitet
15. FEBRUAR 2019
SIDE 2 AF 3
forældrene bag tremmer, endsige at udvise dem. Lærerne og kommunen er jo
trådt til på en måde, der giver forhåbninger om, at forældrene fremover er i
stand til at magte børnene uden at ty til vold eller trusler. Det er alt i alt en kva-
lificeret og positiv integrationsindsats, og dommen er således på ingen måde
udtryk for anerkendelse af nogen form for parallelsamfund, endsige æresrelate-
ret kriminalitet.
Der er med andre ord ikke tale om, at Retten i Næstved har betragtet det som
en formildende omstændighed, at gerningsmandens adfærd kunne tilskrives
kulturel baggrund. Det er derfor ganske uholdbart, når afgørelsen i bemærk-
ningerne til lovforslaget tolkes som et eksempel på, at domstolene ved straf-
fastsættelsen lader det indgå som en undskyldende omstændighed, at forholde-
ne var kulturelt betingede. Det er også udtryk for en misforståelse, når dom-
men i medierne er blevet sammenlignet med en svensk afgørelse, hvor to læg-
dommere af anden etnisk oprindelse frifandt en tiltalt for hustruvold (Solna-
dommen).
I dansk ret er der
ikke
fastsat bestemmelser om hensyn, som
ikke
kan tillægges
vægt ved straffastsættelsen. De gældende bestemmelser om straffens fastsæt-
telse er vedtaget af Folketinget efter grundige forarbejder i Straffelovrådet.
Med lovforslaget er der – på et i bedste fald meget spinkelt grundlag – lagt op
til at bryde med en fast tradition for ikke at afskære domstolene fra at tage be-
stemte hensyn i betragtning ved straffastsættelsen. Det er bemærkelsesværdigt,
at dette sker med henvisning til en enkeltstående, fejltolket afgørelse.
Som oplyst i bemærkningerne til lovforslaget har Rigsadvokaten oplyst, at den
konkrete strafudmåling i ovennævnte sag er helt i overensstemmelse med rets-
praksis i sager om vold mod børn begået af deres forældre. Der er således ikke
grundlag for den opfattelse, at domstolene ikke skulle være i stand til at tillæg-
ge kulturelle forhold den betydning og vægt, som i de konkrete tilfælde måtte
være af relevans. Som oplyst i bemærkningerne til lovforslaget vil sådanne
motiver efter omstændighederne blive anset som skærpende omstændigheder.
Lovforslaget er et blandt flere eksempler på, at Folketinget præsenteres for
politiske initiativer på det strafferetlige område uden forudgående fagkyndig
kvalitetssikring.
Med venlig hilsen,
Jørn Vestergaard
professor i strafferet