L 149 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 149 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. januar 2019

Formueretskontoret

Selina Rosenmeier

2018-731-0039

966078

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven (Betydnin-

gen af tro, kulturelle forhold og lignende ved straffens fastsættelse)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. december 2018 til den 4. ja-

nuar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty Inter-

national, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for

Voldtægtsofre, Rigshospitalet, Center for Voldtægtsofre, Århus, Center

mod Menneskehandel, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Psykolog Forening, Dansk Stalking Center, Danske Advoka-

ter, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Den Danske Dommer-

forening, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Exitcirklen, Forenin-

gen Far, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater, Gadejuristen, Hjælp Voldsofre, Indvandrerrådgivningen, In-

stitut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KFUKs sociale ar-

bejde, Kompetencecenter Prostitution, KL, Kvinderådet, Landsforeningen

af Socialpædagoger, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-

gen for Voldsramte Kvinder, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

(LOKK), Landsforeningen KRIM, Landsorganisationen mod seksuelle

overgreb, Lev Uden Vold, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud,

Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark, Politiforbundet, Pro Vest,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 149 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Red Barnet, Reden International, Reden København, Reden Odense, Reden

Aarhus, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors i

Danmark, RådgivningsDanmark, Rådet for Etniske Minoriteter, Seksualpo-

litisk Forum, Sexarbejdernes Interesseorganisation, Socialpædagogernes

Landsforbund, SSP-Samrådet, SOS mod Racisme og Tænketanken VM Vi-

den om Mænd.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Børns Vilkår, Dansk Kvin-

desamfund, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Hjælp Voldsofre, Institut for

Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, KL, Lev Uden Vold, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud, Offer-

rådgivningen, Politiforbundet, Rigsadvokaten, SOS Racisme og SSP-Sam-

rådet.

Nedenfor er angivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Danske Regioner,

Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud, Offerrådgivningen

Politiforbundet

har ikke bemærkninger til forslaget.

Dansk Kvindesamfund

finder lovforslaget positivt og peger på, at forsla-

get har stor betydning for kvinder, der er udsat for vold. Foreningen anfø-

rer, at præciseringen af, hvilke forhold der ikke kan tillægges formildende

betydning ved straffens fastsættelse, kan være med til at gøre det lettere for

nogle kvinder at anmelde vold. Foreningen så gerne, at lovteksten havde

samme ordlyd som artikel 42, stk. 1, i Europarådets konvention til forebyg-

gelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

L 149 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at lovforslaget efter rådets opfat-

telse ændrer straffelovens udgangspunkt om en konkret strafudmåling. Det

kan efter foreningens opfattelse bidrage til en polarisering i samfundet og

en svækkelse af tilliden til straffesystemet.

Hjælp Voldsofre

finder under henvisning til artikel 42, stk. 1, i Europarå-

dets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og

vold i hjemmet, at lovforslaget er en nødvendig forbedring af forurettedes

retsstilling. Lovforslaget er efter foreningens opfattelse helt i tråd med en

stigende anerkendelse af forurettedes retsstilling.

Joan-Søstrene

anfører, at foreningen fuldt kan tilslutte sig lovforslaget med

henvisning til, at lovforslaget kan styrke retsstillingen for voldsudsatte, li-

gesom det vil sende et tydeligt signal om, at vold under ingen omstændig-

heder kan accepteres eller undskyldes.

Lev Uden Vold

bakker op om lovforslaget og anfører, at forslaget er et

skridt i den rigtige retning i forhold til at bekæmpe vold i nære relationer.

Justitsministeriet har noteret sig, at en række høringsparter har udtrykt op-

bakning til lovforslaget.

Som anført under pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er

formålet med lovforslaget at slå fast, at det ved straffens fastsættelse og ved

valget mellem sanktionsformer ikke kan indgå som formildende omstændig-

hed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller lignende.

Som anført under pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til-

sigtes ingen ændring i de forhold, der i almindelighed skal anses som skær-

pende eller formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse i hen-

hold til straffelovens §§ 81 og 82. Som endvidere anført vil den konkrete

strafudmåling fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige

omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-

sættelse i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår det af Dansk Kvindesamfund anførte om, at lovteksten bør

have samme ordlyd som artikel 42, stk. 1, i Europarådets konvention til fore-

byggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, bemærkes

det, at det af bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 1, fremgår, at der

med »eller lignende« forstås, at også kulturelle eller religiøse sædvaner,

traditioner eller såkaldt ære samt andre kulturelle eller religiøse normer er

L 149 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen har således indholdsmæssigt

samme anvendelsesområde som artikel 42, stk. 1, i den nævnte konvention.

2.2. Ændringer i straffelovens regler om straffens fastsættelse

Børns Vilkår, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, SOS Racisme

SSP-samrådet

peger på, at lovforslaget udgør en uhensigtsmæssig ind-

blanding i domstolenes skøn i forbindelse med udmåling af straf i konkrete

straffesager.

Børns Vilkår

anfører, at det er foreningens erfaring, at gerningsmandens

tro, kulturelle baggrund eller lignende ikke tillægges unødig betydning i

straffesager i dag. Foreningen opfordrer til, at der i stedet fokuseres på fore-

byggelse af vold begrundet i religiøse, kulturelle motiver.

Den Danske Dommerforening

anfører, at det er lovgiver, der fastsætter,

hvilke hensyn der i almindelighed skal indgå i vurderingen af henholdsvis

skærpende og formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse, hvor-

imod det er op til domstolene at fastsætte straffen i det enkelte tilfælde. Fore-

ningen bemærker, at det af hensyn til den konkrete retsanvendelse generelt

ikke forekommer hensigtsmæssigt, at disse hensyn gøres for detaljerede.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at foreningen ikke har

kendskab til sager, hvor der er blevet lagt vægt på kulturelle forhold som

formildende omstændighed, og at forslaget efter foreningens opfattelse er

unødvendigt. Foreningen formoder, at den byretsdom, der er nævnt i be-

mærkningerne til lovforslaget, er blevet anket, og at straffen for landsretten

er fastsat uden inddragelse af kulturelle forhold.

SOS Racisme

anfører, at lovforslaget er unødvendigt under henvisning til,

at Justitsministeriet i forbindelse med gennemførelsen af artikel 42, stk. 1, i

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvin-

der og vold i hjemmet vurderede, at der ikke var behov for lovændringer.

Foreningen finder endvidere, at lovforslaget navnlig fokuserer på gernings-

mænd med ikke-vestlig baggrund.

SSP-samrådet

peger på, at der efter foreningens opfattelse ikke er tilstræk-

keligt grundlag for at foretage ændringer i reglerne om straffens fastsættelse.

Som anført under pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

vurderede Justitsministeriet – som også anført af SOS Racisme – at der ikke

L 149 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

var behov for lovændringer i forbindelse med gennemførelsen af artikel 42,

stk. 1, i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold

mod kvinder og vold i hjemmet, idet der i dansk ret ikke er bestemmelser,

hvorefter det under en straffesag betragtes som en undskyldende omstæn-

dighed, at gerningsmandens adfærd kan tilskrives hans eller hendes kultur,

sædvane, religion, traditioner eller såkaldt ”ære” eller offerets overtræ-

delse af kulturelle, religiøse, sociale eller traditionsbundne normer eller

sædvaner for passende adfærd. Samtidig pegede Justitsministeriet på, at et

sådant motiv i almindelighed heller ikke efter straffelovens § 82 eller rets-

praksis udgør en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse.

Som anført under samme pkt. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get afsagde Retten i Næstved en dom den 10. oktober 2017, hvor retten i for-

bindelse med straffens fastsættelse bl.a. lagde vægt på, at voldsforholdene

var kulturelt betingede.

Efter Justitsministeriets opfattelse har dommen, der ikke blev anket til

landsretten, aktualiseret et behov for på ny at overveje, om der bør indføres

regler om, at det ved straffens fastsættelse ikke kan indgå som en formil-

dende omstændighed, at gerningen har baggrund i bl.a. kulturelle forhold,

herunder for at sikre, at Danmark også i praksis lever op til Europarådets

konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i

hjemmet.

Som endvidere anført under samme pkt. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget bør kulturelle forhold efter regeringens opfattelse aldrig være

en undskyldning for at begå lovovertrædelser. At det i nogle lande er accep-

teret, at forældre i opdragelsesøjemed begår vold mod deres børn, bør al-

drig kunne betragtes som en undskyldende omstændighed i forbindelse med

straffastsættelsen i en sag om vold mod børn her i landet.

Regeringen vil således ikke acceptere, hvis man i Danmark tillægger kultu-

relle forhold betydning som formildende omstændighed ved strafudmålin-

gen i konkrete straffesager.

På den baggrund slås det nu fast, at der ved straffens fastsættelse ikke kan

lægges vægt på tro, kulturelle forhold eller lignende som formildende om-

stændighed eller som begrundelse for at gøre en fængselsstraf betinget.

Herved sikres det endvidere, at Danmark også i praksis lever fuldt ud op til

artikel 42 i Europarådets konvention til forebyggelse af vold mod kvinder

og vold i hjemmet.

L 149 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det bemærkes om ”arbejdsdelingen” mellem lovgivningsmagten og dom-

stolene, at lovgivningsmagten i lovregler fastsætter, hvad der skal være

strafbart, og hvilke rammer der skal gælde for en eventuel sanktionering af

det strafbare forhold, mens domstolene har til opgave at påkende konkrete

straffesager, dvs. tage stilling til skyldsspørgsmålet og i givet fald (hvis til-

talte findes skyldig) fastsætte straffen i det enkelte tilfælde inden for de ram-

mer, lovgivningsmagten har fastsat.

Der henvises i den forbindelse til Straffelovrådets betænkning nr. 1531/2012

om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og domstole.

For så vidt angår det af SOS Racisme anførte om, at lovforslaget fokuserer

på gerningsmænd med navnlig ikke-vestlig baggrund bemærkes, at lovfor-

slaget omfatter alle former for tro, kulturelle forhold og lignende.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 1, bl.a., at der med »tro« forstås bevæggrunde, der har

baggrund i den pågældendes trosretning, herunder bevæggrunde, der er be-

tinget af en fælles trosretning, f.eks. kristendom, jødedom eller islam.

2.3. Gennemførelsen af Europarådets konvention til forebyggelse og be-

kæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet i kraft i Danmark i

dansk ret

Joan-Søstrene

bemærker, at der også er andre dele af Europarådets kon-

vention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-

met, som Danmark efter foreningens opfattelse ikke lever op til. Foreningen

peger i den forbindelse på artikel 46 om bl.a. vold begået i nære relationer.

Som anført under pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

vurderede Justitsministeriet i forbindelse med implementeringen af Europa-

rådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og

vold i hjemmet, at dansk lovgivning i vidt omfang opfylder de forpligtelser,

der er indeholdt i konventionen. Der henvises i den forbindelse til ministe-

riets notat om lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konven-

tion til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

der blev oversendt til Retsudvalget den 24. juni 2013 (2012-13, REU Alm.

del, bilag 340) og til Ligestillingsudvalget den 26. juni 2013 (2012-13, LIU,

Alm. del, bilag 77). Med vedtagelsen af lov nr. 168 af 26. februar 2014 om

ændring af straffeloven (Gennemførelse af Europarådets konvention til

forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet) blev de

L 149 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

lovændringer, som vurderedes at være nødvendige for, at Danmark kunne

ratificere konventionen, gennemført.

Følgende er under pkt. 3.6 i ovennævnte notat om lovgivningsmæssige kon-

sekvenser af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af

vold mod kvinder og vold i hjemmet anført om gennemførelsen af artikel 46,

litra a, om strafbare handlinger begået af et familiemedlem, offerets samle-

ver eller en person, der har misbrugt sin myndighed:

”Efter artikel 46 skal de kontraherende parter sikre, at følgende

omstændigheder, i det omfang de ikke allerede er indeholdt i

den pågældende strafbare handlings gerningsindhold, i over-

ensstemmelse med de relevante bestemmelser i den nationale

lovgivning kan tages i betragtning som skærpende omstændig-

heder ved fastsættelse af straffen for strafbare handlinger om-

fattet af konventionen:

a) den strafbare handling blev begået mod en person, der i

henhold til national lovgivning anerkendes som tidligere eller

nuværende ægtefælle eller partner, af et familiemedlem, offerets

samlever eller en person, der har misbrugt sin myndighed,

b) den strafbare handling eller forbundne strafbare handlin-

ger blev begået gentagne gange,

c) den strafbare handling blev begået mod en person, som var

sårbar på grund af særlige omstændigheder,

d) den strafbare handling blev begået mod, eller i overværelse

af, et barn,

e) den strafbare handling blev begået af to eller flere personer

i fællesskab,

f) den strafbare handling fulgte efter eller blev ledsaget af udø-

velsen af ekstrem vold,

g) den strafbare handling blev begået under anvendelse af el-

ler under trussel om anvendelse af våben,

h) offeret led alvorlig fysisk eller psykisk overlast som følge af

den strafbare handling, eller

i) gerningsmanden var tidligere dømt for tilsvarende strafbare

handlinger.

Det fremgår af den forklarende rapport pkt. 235, at udtrykket

”kan tages i betragtning” betyder, at de kontraherende parter

er forpligtede til at sikre, at de opregnede skærpende omstæn-

dighed er til rådighed for dommerne ved strafudmålingen, men

at dommerne ikke har pligt til anvende dem. Endvidere giver ud-

trykket ”i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i

den nationale lovgivning” de kontraherende parter fleksibilitet

ved gennemførelsen af bestemmelsen, således at de ikke er for-

pligtede til at ændre deres principper for anvendelse af straffe-

retlige sanktioner.

L 149 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Straffelovens kapitel 10 indeholder generelle regler om straf-

fens fastsættelse. Efter straffelovens § 80, stk. 1, skal der ved

straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartethed i rets-

anvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på

oplysninger om gerningsmanden. Efter § 80, stk. 2, skal der ved

vurderingen af lovovertrædelsens grovhed tages hensyn til den

med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt

til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom.

Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der ta-

ges hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold,

dennes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde

til gerningen. Straffelovens § 81 opregner en række elementer,

som i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed

ved straffens fastsættelse, herunder at gerningsmanden tidligere

er straffet af betydning for sagen (nr. 1), at gerningen er udført

af flere i forening (nr. 2), at gerningsmanden har udvist særlig

hensynsløshed (nr. 5), og at gerningsmanden har udnyttet offe-

rets værgeløse stilling (nr. 11). Straffelovens § 81 er ikke udtøm-

mende, og der er ikke noget til hinder for i en konkret sag at til-

lægge forhold, som ikke er nævnt i § 81, skærpende betydning

ved strafudmålingen.

Konventionens artikel 46 vurderes på denne baggrund ikke at

have lovgivningsmæssige konsekvenser.”

Det bemærkes i den forbindelse, at det fortsat er Justitsministeriets opfat-

telse, at artikel 46 i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæm-

pelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ikke har lovgivningsmæssige

konsekvenser.

2.4. Straffelovens § 82, nr. 4, om undskyldelig uvidenhed om eller mis-

forståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foreta-

gelse

Rigsadvokaten

anfører, at det er Rigsadvokatens forståelse, at lovforslaget

vil have den betydning, at en retsvildfarelse, der er begrundet i kulturelle

forhold eller lignende, som udgangspunkt ikke vil kunne indgå som formil-

dende omstændighed efter straffelovens § 82, nr. 4.

Efter straffelovens § 82, nr. 4, skal det ved straffens fastsættelse i alminde-

lighed indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden har hand-

let i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsreg-

ler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse.

Som anført under pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger tilsig-

tes der med lovforslaget ingen ændring i de forhold, der i almindelighed

L 149 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

skal anses som skærpende eller formildende omstændigheder ved straffens

fastsættelse i henhold til straffelovens §§ 81 og 82.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte et nyt stykke i straffelovens § 80,

som angiver, at det ved straffens fastsættelse ikke kan indgå som formil-

dende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold el-

ler lignende. Det indebærer bl.a., at en uvidenhed eller misforståelse af rets-

regler begrundet i tro, kulturelle forhold eller lignende ikke kan tillægges

formildende betydning ved straffens fastsættelse efter straffelovens § 82, nr.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring, er der foreta-

get enkelte præciseringer af lovteknisk og korrekturmæssig karakter, lige-

som der er foretaget enkelte præciseringer i lovforslagets bemærkninger.