Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 148
Offentligt
2033630_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-03-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSDPE
Sagsnr.: 1804676
Dok. nr.: 855392
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren oplyse, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at de ældre borgere ind-
drages og oplyses om de tilbud, som kommunen har til borgerne for at forebygge en-
somhed?”
Svar:
Det er meget vigtigt for mig som minister, at både de midler, der i satspuljeregi og i
finanslovsaftaler over de senere år er afsat til bekæmpelse af ensomhed, kommer
borgerne til gode.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi med finanslovsaftalen for 2019 indfører en for-
pligtelse for kommunerne til i deres værdighedspolitikker at beskrive, hvordan kom-
munens ældrepleje understøtter bekæmpelse af ensomhed. Kommunalbestyrelsen
skal inddrage ældrerådet og andre relevante parter i udarbejdelsen.
Dette spiller sammen med, at vi på finansloven for 2019 blandt andet afsatte 100
mio. kr. årligt til kommunernes arbejde med netop at bekæmpe ensomhed, tab af
livsmod, sorg og selvmord blandt ældre borgere - herunder med inddragelse af civil-
samfundet.
Yderligere har vi i de seneste satspuljeaftaler blandt andet afsat midler til et fælles-
skabsklippe-kort og en pulje til sammenhængende indsatser imod ensomhed og mis-
trivsel hos ældre. De projekter, der har modtaget midler fra fællesskabsklippekortet,
har eksempelvis i deres ansøgning beskrevet, hvordan målgruppen opspores. Puljen
til sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre kan eksem-
pelvis søges med henblik på at afprøve eller videreudvikle aktiviteter, indsatser eller
projekter, der særligt appellerer til ældre mænd i risiko for ensomhed, mistrivsel eller
selvmord. Puljen kan også søges til i højere grad at styrke sammenhængen og bygge
bro mellem de forebyggende hjemmebesøg og opfølgende forebyggelsesindsatser i
regi af både kommuner og civilsamfund. Puljen kan søges af kommuner, private aktø-
rer eller civilsamfund, eventuelt i samarbejde.
Alt sammen initiativer som understøtter kommunernes arbejde og oplysning til bor-
gerne i forhold til tilbud til at bekæmpe og forebygge ensomhed.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Signe Dilling-Larsen