Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 148:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg).

Af ældreministeren (Thyra Frank).

(Fremsættelse 31.01.2019).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til fru Astrid Krag som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Vi behandler jo her et lovforslag, som vil målrette de forebyggende hjemmebesøg yderligere, end det allerede er tilfældet i dag. Der er en meget klog talemåde, der lyder, at vil man behandle alle folk lige, så skal man ikke behandle dem ens. For vi er alle forskellige, og også i de ældre år har vi forskellige udgangspunkter, når det kommer til at håndtere de problemer, der kan komme i hverdagen, når alderen presser på. Derfor har vi i Socialdemokratiet tidligere talt varmt for, at man laver en stærkere indsats over for de ældre, der er i størst risiko for at mistrives og f.eks. ende ufrivilligt alene og i ensomhed.

Lovforslaget her lægger op til at tage endnu et skridt i den retning. Med lovforslaget vil man nemlig målrette indsatsen med de forebyggende hjemmebesøg, så de ældre, der bor alene i deres 70. år, vil få tilbudt et besøg. I Sundhedsstyrelsens kortlægning af ældreprofilen for 2019 fremgår det, at andelen af ældre, der er uønsket alene, stiger med alderen. Ensomhed kan have store konsekvenser – det ved vi – i forhold til både fysisk sygdom, depression og selvmordsforsøg, og derfor er en målrettet indsats en vigtig del af forebyggelsesarbejdet. Ved tidligere at spotte de ensomme ældre og ældre i mistrivsel kan vi sikre, at de kan få den rette hjælp, og hindre, at de ender i social isolation og alt det, der følger deraf. Det tror jeg sådan set ikke man kan være uenig i er en god idé.

Men det er klart, at der er en advarselsklokke, der ringer hos os, når man vil gøre den tidligere indsats mulig på bekostning af de 81-årige, som fremover ikke vil få tilbudt et forebyggende hjemmebesøg. I 2015 blev tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg ændret, så man som udgangspunkt ikke længere har ret til et årligt forebyggende hjemmebesøg, fra man er 75 år, men først fra når man er 80 år. Nu lægger regeringen så op til færre besøg.

Vi støtter som sagt, at vi målretter indsatsen mod de ældre med færrest ressourcer, som er i størst risiko for mistrivsel, men vi skal også passe på, at vi ikke forringer den generelle, brede forebyggende indsats så meget, at den falder igennem og ikke gør en forskel. Vi vil fra Socialdemokratiets side lægge meget vægt på at få belyst erfaringerne med den seneste ændring af de forebyggende hjemmebesøg fra 2015. Hvor mange flere når man af de mennesker, vi ønskede at vi skulle sikre en bedre hjælp? Er der nogle kommuner, der løfter den opgave bedre end andre? Bliver ressourcerne faktisk brugt, som vi forudsatte, da vi lavede ændringen? Alt det har vi brug for at vide mere om, når vi nu lægger op til at gå videre ned ad den vej, så ministeren kan forvente en stribe spørgsmål om det i udvalgsbehandlingen.

Vi må også vide mere om, hvorvidt de ældre faktisk får gavn af de forebyggende tiltag. Er der en social skævhed i, hvem der takker nej? Lever de kollektive arrangementer, som i nogle tilfælde erstatter de individuelle forebyggende besøg, op til det, som vi forventer at opnå ved de forebyggende hjemmebesøg? Også det må forfølges i udvalgsbehandlingen. I høringssvarene ser vi også en række andre bekymringer. Er det at bo alene f.eks. allerede et kriterie, som kommunerne bruger i deres vurdering af, hvem der er i risikogruppen og skal have et tidligere besøg? Og i forlængelse af det, hvordan sikrer vi, at definitionen af, hvem der er i risikogruppen, ikke bliver en enorm administrativ byrde, som er for tung for kommunerne at løfte? Vi skal helst ikke ende med flere medarbejdere bag et skrivebord og færre ude hos de ældre.

Så der er altså herfra opbakning til forslaget, der kan sikre større lighed i indsatsen mod mistrivsel blandt vores ældre, men vi har også en række spørgsmål, vi vil forfølge i udvalgsbehandlingen. Jeg skulle hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at der også er opbakning fra dem, men med de samme opmærksomhedspunkter, som jeg lige har ridset op her i min tale. Tak for ordet.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er vi kommet til hr. Jeppe Jakobsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Mange tak. Ensomhed er lige så farligt som at ryge. Det er et synspunkt, som Dansk Folkeparti i lang tid har turneret rundt med, og som vi i lang tid har måttet få på puklen for, fordi man ikke mente, at der var belæg for at sige det. For nylig udkom en rapport, som bekræftede det, vi har sagt, nemlig at ensomhed er lige så farligt som at ryge – specielt for ældre mennesker. Mænd er særlig udsatte i den her situation; mænd tackler det på en eller anden måde dårligere, når de bliver ensomme sent i livet, mens ældre kvinder er bedre til at pleje netværk og holde sig i gang.

Derfor er vi rigtig glade for det her lovforslag, som nu målretter de forebyggende hjemmebesøg over for dem, som må være i risikogruppen for at blive ensomme – netop dem, der er alene. Det kommer oven i en lang række forslag, som vi har lavet på finansloven sammen med regeringen, og som er lavet bredt i Folketinget i satspuljeregi. Det er nemlig ikke særlig rart at blive alene, når man er gammel, og jeg synes, der er en vigtig opgave i, at vi får sat fokus på det her, altså at det ikke er noget, man må forvente, når man bliver gammel. For selv om sandsynligheden for, at man mister sin partner, stiger, når man bliver ældre, er det ikke af den grund mindre smertefuldt, snarere tværtimod. For jo længere tid man har været sammen med sin partner, jo mere er man groet ind i hinanden, og jo mere ondt gør det at miste den anden. Derfor er der et behov for, at vi som samfund engagerer os i de mennesker, som bliver udsat for at miste deres partner.

Så derfor støtter Dansk Folkeparti varmt og hjerteligt det her forslag, som nu gør, at vi som samfund blive bedre til at engagere os i de mennesker, som har brug for, at samfundet ser dem, fordi de ikke umiddelbart har nogen selv, der ser dem. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næsten i rækken er fru Jane Heitmann som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, formand. En læge sagde engang til mig, at en af de mest almindelige dødsårsager hos ældre er ensomhed, men den diagnose findes jo ikke. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men det er i hvert fald tankevækkende, at der ifølge Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling er 33.000 ældre, der føler sig ensomme i dagens Danmark. Med ensomhed stiger risikoen for sygdomme som f.eks. stress, hjerte-kar-sygdomme og depression, og ikke mindst risikoen for, at man begår selvmord på grund af ensomhed, er høj.

Statistikkerne viser, at ældres andel af selvmord er næsten dobbelt så høj som hos resten af befolkningen, og når en ældre bestemmer sig for selvmord, så lykkes det fortvivlende ofte. I 2016 var hele 23 pct. af alle selvmord relateret til ældre over 70 år. Især mændene er i farezonen. I 2016 udgjorde mænds andel 71,5 pct. af alle selvmord blandt ældre, og det er triste tal, som vi ikke må sidde overhørig.

Vi har allerede via satspuljen taget en række initiativer. Med bl.a. en fællesskabspulje og en handlingsplan for det gode ældreliv er vi godt på vej til at styrke indsatsen mod tab af livsmod og mod livsfortrydelse og i det hele taget forebygge, at ældre sidder ensomme hjemme i stuerne. Men der er brug for mere, og indsatsen går på to ben. Vi har allerede i dag forebyggende hjemmebesøg, og kommunerne leverer et flot stykke arbejde. Men i takt med at vi oplever senere overgange fra et aktivt arbejdsliv til en ny seniortilværelse, hvor man skal finde et nyt ståsted i livet, så giver det mening allerede nu at gøre tilbud om et forebyggende hjemmebesøg for alle 70-årige obligatorisk. Lovændringen er altså en tilføjelse til det, som vi allerede gør i dag.

Målet med et tidligere forebyggende hjemmebesøg er at komme ensomhed i forkøbet, så den ikke forplanter sig. Besøgene, når man fylder 75 år, når man fylder 80 år, og hvert år, fra man fylder 82 år, ændres der ikke ved med forslaget her, ligesom indholdet af besøget, hvordan man gør det, og at det er kommunerne selv, der beslutter, hvad der er den bedste måde at gøre det på lokalt – for det ved kommunerne jo bedst selv – også er noget, vi holder fast i. En borger, der ikke ønsker besøg, kan også stadig væk sige nej tak.

Skal vi have bugt med ensomhed og mistrivsel blandt ældre, så findes der ingen lette tryllestavsløsninger. Men vi kan blive bedre til at forebygge, og det er den retning, vi nu bevæger os i. Venstre kan støtte forslaget som fremsat.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Peder Hvelplund som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det, formand. L 148, som vi drøfter her i dag, handler om en ændring af målsætningen for de forebyggende hjemmebesøg. Det betyder, at ordningen ændres, så de 70-årige enlige nu tilbydes et forebyggende hjemmebesøg, mens tilbuddet ikke længere gives til 81-årige. Det indrammer sådan set hele problemstillingen ved lovgivningen set fra Enhedslistens side – den manglende finansiering. For vi deler faktisk opfattelsen af, at tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg kan virke i forhold til at bekæmpe ensomhed hos ældre. Det kan også være en del af den forebyggende indsats til opsporing af ensomhed og andre faktorer, der kan påvirke ældre borgeres livskvalitet og helbred. Det optimale ville selvfølgelig være, at de ældre vidste, at den nødvendige hjælp var tilgængelig, når de fik brug for den.

Men det er jo sådan, at overgangen fra at have en samlever til at miste denne og blive enlig kan være svær og kan skabe en livskrise hos den enkelte. Derfor undrer det også, at regeringen lægger op til, at det lige præcis er de enlige 70-årige, der skal have tilbuddet, for det kan vel lige så vel være som 72-årig eller 77-årig, at man mister sin samlever og bliver enlig. Derfor virker afgrænsningen til præcis enlige 70-årige også underlig ubegrundet. Behovet vil være ens, uanset hvornår det sker.

Men som sagt støtter Enhedslisten ideen om at udvide ordningen. Vi så bare gerne, at man fik en grundig evaluering og herefter fik udvidet ordningen på et fagligt kvalificeret grundlag. Når vi ikke kan støtte lovforslaget, er det på grund af den manglende finansiering. Vi finder det ganske enkelt utilstedeligt, at man finansierer ordningen ved at fjerne tilbuddet om besøg til de 81-årige. Ordningen med de årlige hjemmebesøg er en indsats, der desværre gradvis er blevet sparet på. Aldersgrænsen for at få årlige besøg er tidligere blev rykket fra 75 år til 80 år, og nu rykker man den så igen ved at afskaffe besøg til de 81-årige. Det savner fuldstændig et fagligt belæg og virker alene som en mulighed for at finde finansiering. Det er ganske simpelt ikke rimeligt. Hvis regeringen mener, at ordningen skal udvides, skal der selvfølgelig findes finansiering til det. Man kunne jo f.eks. undlade at give afgiftslettelser på privatfly og lystyachter. Det er muligt, at det ville skabe utilfredshed i segmentet af yachtejere, men det ville da være mere rimeligt end at lade de 81-årige undvære deres årlige forebyggende hjemmebesøg.

Jeg er klar over, at det måske bliver lidt polemisk, men jeg synes simpelt hen, det er topmålet af urimelighed, når man anerkender, at der er et behov for at udvide en ordning med forebyggende hjemmebesøg hos enlige, at det eneste sted, men så synes man kan finde finansiering, er ved at fjerne besøgene hos de 81-årige. Men hvis ministeren er villig til at finde finansiering et andet sted, vil vi være helt åbne over for at udvide ordningen med forebyggende hjemmebesøg til ældre, der bliver enlige, hvis det bliver kombineret med en grundig evaluering og en kortlægning af de kommunale tilbud, så vi er sikre på, at ordningen bliver udvidet på et fagligt kvalificeret grundlag. Med den nuværende finansiering eller mangel på samme kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er turen kommet til fru May-Britt Kattrup som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Vi lever længere og længere, og vi klarer os selv længere op i alderen end tidligere. Derfor giver det god mening at målrette forebyggende hjemmebesøg til de ældre, der har brug for det, i stedet for blot at lave automatiske besøg til alle de mennesker, som ikke har brug for hjælpen. Til gengæld skal vi målrette indsatsen til dem, som har brug for det, og ikke mindst de ensomme ældre. Vi skal sørge for, at de ældre, som er i risikogruppen af ensomme, og som har behov for mere hjælp, også får en værdig hjælp. Det er formålet med det her lovforslag, og derfor støtter Liberal Alliance forslaget. Og jeg skal hilse fra Konservative og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Nu er det hr. Rasmus Nordqvist som ordfører for Alternativet.

Ja, der sker jo det heldige nogle gange, at man får lov til at være vikar på et område, man ikke sidder med normalt – og så bliver man klogere. Det må man sige at jeg også er blevet, da jeg sad og læste det her forslag igennem, og ikke mindst høringssvarene.

Vi er meget optaget af, at vi skal forebygge den store overmedicinering, der finder sted, blandt ældre mennesker, hvilket fører til mistrivsel og unødige indlæggelser, og derfor er vi positive over for det her lovforslag. Flere og flere ældre føler sig ensomme. Alt for mange er på lykkepiller. Ældre over 85 år får udskrevet tre gange så mange recepter som resten af befolkningen. Det er derfor positivt, at der med dette forslag sættes ekstra fokus på den forebyggende indsats for den ældre del af befolkningen og på at forebygge ensomhed og psykisk mistrivsel. Som regeringen påpeger, er 23 pct. af alle selvmord relateret til ældre over 70 år. Det skal vi gøre noget ved.

Der er imidlertid nogle bekymringer i høringssvarene, som vi har noteret os, og som vi lige vil nævne, for det er noget af det, vi skal have belyst i udvalgsarbejdet. Det er bl.a. KL's bekymring for, at man fratages en del af den kommunale selvbestemmelse. Og så ønsker vi, at ministeren tydeliggør, hvorfor kriterier for hjemmebesøg er indsnævret til 70-årige. I den forbindelse ønsker Dansk Ældreråd dokumentation for, at aleneboende i netop denne aldersgruppe udgør en særlig risikogruppe. Er der nogen særlig årsag til – ud over pensionsalderen og udviklingen heri – at hjemmebesøgene ligger her, og er der risiko for, at det faglige skøn i kommunerne erstattes af den her meget aldersbaserede regel?

Generelt mener vi, at det er vigtigt, at der gøres meget ud af, at den ældre borger inddrages og oplyses om tilbuddene.

Med hensyn til finansieringen finder vi det ligesom Ældre Sagen problematisk, at tilbuddene om forebyggende hjemmebesøg til enlige 70-årige skal ske på bekostning af de forebyggende hjemmebesøg til alle 81-årige. Men man vil dog stadig have fokus på de 81-årige, som udviser tegn på ensomhed – der vil blot ikke være de her automatiske besøg.

Så selv om vi har de her forbehold og bekymringer og nogle spørgsmål, er vi overvejende positive over for lovforslaget, fordi det netop har til formål at forebygge psykisk mistrivsel.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det fru Kirsten Normann Andersen som ordfører for SF. Værsgo.

Mange tak for det. Det værste ved at blive ældre er, at venner og familie falder fra, og det kan resultere i opslidende ensomhed. Og mon ikke de fleste er enige om, at ensomhed er usundt. Det er derfor også rigtigt, at ældreministeren sætter fokus på ensomhed. Diagnosen er i hvert fald rigtig. Jeg er til gengæld ikke helt sikker på, at kuren er den rigtige. Det synspunkt kan jeg også se at jeg deler med en del andre.

Kommunernes Landsforening gør eksempelvis gældende, at det kan være vanskeligt i praksis at opspore de ældre i særlig risiko for nedsat social og fysisk funktionsevne, da det i praksis er svært at finde anvendelige dataoplysninger. KL efterlyser derfor også, at Ældreministeriet udarbejder tydelige juridiske retningslinjer for anvendelse af personhenførbare data til opsporing af ældre i særlig risiko. Det er, som jeg ser det, en ret relevant barriere for forslaget, som til gengæld også er særdeles vanskelig at komme over.

For det må stadig være op til den enkelte borger, hvilke data kommunen skal ligge inde med om borgerens civile forhold, lige fra kærester til skilsmisse og dødsfald. Vi er lige så forskellige, når vi bliver gamle, som vi var før, vi blev gamle. Det er forskelligt, hvordan vi påvirkes af skavanker, og det er forskelligt, hvordan vi holder os i gang. Nogle får brug for hjælp tidligt, nogle senere, mens andre aldrig får brug for hjælp. Alderskriteriet kan derfor mangle både saglighed og faglighed, og det gælder både i forhold til de nuværende forebyggende hjemmebesøg såvel som for de nye.

Er en enlig på 70 år eksempelvis altid i risikogruppe, eller er det, som det også fremhæves i høringssvarene, reelt stigmatiserende at fastsætte et kriterium, hvor den enlige 70-årige vurderes at være i risikogruppe for ensomhedsbetinget sundhedsrisiko?

Det er nogle gode pointer, synes jeg. Vi ved det jo også godt fra os selv. De færreste af os går og tænker, at det kunne være skønt, hvis kommunen lige kom forbi til kaffe, medmindre vi faktisk havde brug for hjælp. Men de forebyggende hjemmebesøg falder jo nødvendigvis ikke lige på det tidspunkt, hvor vi tilfældigvis også lige har brug for hjælp. Mange ældre vil derfor opleve kommunens besøg som overflødige og måske endda grænseoverskridende.

Et forebyggende hjemmebesøg er jo bare et besøg, det er ikke en række besøg. Det er derfor heller ikke det forebyggende hjemmebesøg, som gør op med ensomheden. Hvis vi skal løse problemet med ensomhed, skal vi have kontinuerlige og synlige tilbud til ældre, netop når den ældre har brug for det: at kunne få fat i nogen, når man har brug for det; at den hjælp, som man måske har fået brug for, bliver lidt mere rummelig; tid til at høre, hvordan det går for den, der modtager hjemmepleje. For netop de svækkede ældre har jo også den største risiko for ensomhed.

Derfor er det jo også dybt beklageligt at høre om svækkede ældre, som f.eks. risikerer kun at få rengøring hver 5. uge – det er altså sjældent at møde nogen, der måske har tid til lige at høre, hvordan det går. Måske var Kald også en mulighed, som man kunne benytte sig af, men vi ved, at det er svært at blive visiteret til, og vi ved, at der er ældre, som ønsker sig en plejehjemsplads, som ikke kan få den, selv om de selv synes de er så svækkede, at de er blevet afskåret fra omverdenen.

Økonomien, som Enhedslisten også har været inde på i forslaget, synes jeg er en barriere, og så synes jeg faktisk også, at der mangler konkrete løsningsforslag, som skal gælde, når vi reelt skal løse ensomhedsproblemet efterfølgende, for det er jo ikke nok at opspore det – det er også nødvendigt, at vi rent faktisk løser det.

Tak til SF's ordfører. Og så giver jeg ordet til ældreministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordførerne for debatten i salen i dag og for bemærkningerne til lovforslaget om målretning af de forebyggende hjemmebesøg. Bekæmpelse af ensomhed er en hjertesag for mig. Derfor er jeg også rigtig glad for opbakningen til, at vi med dette lovforslag understøtter indsatsen for at bekæmpe ensomhed blandt ældre.

Formålet med forslaget er at styrke kommunernes forebyggende indsats i forhold til de ældre, som kan være ekstra udsatte, hvad angår ensomhed, eksempelvis i overgangen fra arbejdsliv til pension. Det er især ældre, som bor alene, der kan være i risiko for isolation og ensomhed. Og da ensomhed kan have store både menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, er det afgørende, at vi har fokus på at bekæmpe det.

Med lovforslaget skal kommunalbestyrelsen tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere i kommunen, som bor alene i deres fyldte 70. år. Det giver bedre mulighed for at opspore ensomhed og også for at tage andre problemer i opløbet – problemer, som der ikke er eksempelvis en ægtefælle eller samlever til at være opmærksom på.

Forslaget skal dermed både ses i sammenhæng med de indsatser mod ensomhed, som vi har prioriteret både i satspuljen og på finansloven, men også som en del af udviklingen af den forebyggende indsats blandt de ældre. Sundhedsstyrelsen skal jo som følge af aftalen om satspuljen nu lave en ny vejledning om de forebyggende hjemmebesøg. Det er et rigtig godt redskab, som vi skal have mest muligt ud af.

Jeg vil endnu en gang sige tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget og for debatten i dag. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg svarer naturligvis på de spørgsmål, som udvalget måtte stille til lovforslaget undervejs.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg prøvede at sige det i min egen ordførertale, og så tænker jeg, at jeg måske kan stille spørgsmålet nu. For en ting er at identificere det her ensomhedsproblem. Hvis det nu rent faktisk lykkes at opspore den ældre ensomme borger, hvad er det så for nogle tilbud, vi kan give til den her borger efterfølgende? Er det muligt eksempelvis at forestille sig, at vi i fremtiden kan visitere til noget hjemmepleje eller nogle besøg fra hjemmeplejen kontinuerligt alene på grund af ensomhed, selv om man måske ikke nødvendigvis er fysisk svækket? Hvad forestiller ældreministeren sig at vi så rent faktisk kan gøre, når vi har identificeret problemet?

Ministeren.

Det kunne jeg godt forestille mig. Der kan være mange forskellige ting, der kan gøres. Det tror jeg må være op til den enkelte kommune, i forhold til hvad de i forvejen har af tilbud, og ud fra det kan de bedømme, hvad der er behov for. For det er jo meget individuelt, hvad der er behov for hos den enkelte.

Spørgeren.

Men det er netop det, der er min pointe. For tilbud er der jo nok af til seniorerne, kan man sige – eller det er der selvfølgelig forskel på fra kommune til kommune. Men problemet opstår jo netop, når man ikke er den der sociale type, der sådan lige har lyst til at gå til bankospil eller til gymnastik om torsdagen. Så hvis man nu faktisk er en isoleret, enlig ældre, tænker ministeren der så er nogle tilbud, hvor kommunen så faktisk kan være opsøgende kontinuerligt i forhold til ensomme ældre i eget hjem?

Ministeren.

Jamen det tror jeg da, og det håber jeg da i hvert fald på. Altså, at når man får øje på et menneske, som sidder og er ensom, vil man i kommunen også på den måde være klar til nogle ting, som kan gøre, at lige præcis den her ældre får det bedre.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.