Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 147
Offentligt
2020779_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 20 til L 147, forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. Stillet den 20. februar 2019 af Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 20 til L 147
"Hvorfor overføres nitratdirektivets og vandrammedirektivets formål ikke 1:1 til lovforslagets
formålsparagraffer, sådan at de får retsvirkning og giver retning for bekendtgørelser og vejledninger?"
Svar
Lovforslagets primære formål er at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække med
henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Formålet er som følge af overførsel af
regler om husdyrefterafgrøder fra husdyrbrugloven udvidet til også i respekt for menneskers livsvilkår
at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet.
Lovforslagets formål er afspejlet i de initiativer, som lovforslaget regulerer, herunder f. eks.
kvælstofkvotesystemet og efterafgrødekrav.
Med lovforslaget implementeres dele af nitrat- og vandrammedirektiverne, men også en række
yderligere direktiver. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt blot at overføre nitrat- og
vandrammedirektivernes formål 1:1.
For flere af direktivernes vedkommende gør det sig derudover gældende, at de har et bredere formål,
end det formål, der varetages efter gødskningsloven, og som er afspejlet i de initiativer, som
lovforslaget regulerer.
Jeg mener derfor ikke, at det er hensigtsmæssigt at overføre de to direktivers formål til lovforslaget 1:1.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Jacob Nielsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk