Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 147
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 16 til L 147, forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, stillet den 18. februar 2019 af Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 16 til L 147
"Vil ministeren oplyse, om lovforslaget er klimatilpasset, og vil ministeren samtidig oplyse, hvordan
der i lovforslaget og relevant lovgivning inklusive bekendtgørelser tages hensyn til, at
vandtemperaturen er steget minimum 1 grad siden 1970'erne? I udmøntningen af nitratdirektivet m.fl.
skal der tages hensyn til klimatiske forhold."
Svar
Lovforslagets primære formål er at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække med
henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Formålet er som følge af overførsel af
regler om husdyrefterafgrøder fra husdyrbrugloven udvidet til også i respekt for menneskers livsvilkår
at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet.
Nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, litra a, jf. bilag III, 1. pkt., nr. 3, litra a-c, fastlægger, at der skal være
en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse med godt landmandskab
under hensyntagen til de særlige forhold, herunder til bl.a. klimatiske forhold, og som bygger på
ligevægt mellem afgrødens kvælstofbehov og den samlede tilførsel af kvælstof til afgrøden fra jorden
og fra tilført gødning.
Dette krav om ligevægt mellem afgrødens kvælstofbehov og den samlede tilførsel af kvælstof er
reguleret ved lovforslagets §§ 12 0g 13 om kvælstofkvoten og ved lovforslagets § 15 om
kvælstofprognosen, hvorefter kvoten skal korrigeres de enkelte år som følge af vejrmæssige
variationer.
Desuden er der som følge af naturlige år til år forskelle, særligt i nedbør, store udsving i den udledte
kvælstof til kystvande. For at kunne følge udviklingen i effekten af de tiltag, der gennemføres for at
reducere kvælstofudledningen, udregnes der en normaliseret udledning, hvor de klimabetingede år til
år variationer søges frafiltreret. Det er den normaliserede udledning, der anvendes i forbindelse med
fastsættelsen af indsatsen i vandområdeplanerne og nitrathandlingsprogrammet. Der ses dog fortsat
variationer i udledningerne, og derfor har ministeriet bedt Århus Universitet om at igangsætte et
arbejde med at analysere, om der er flere elementer, der kan indarbejdes i klimanormaliseringen.
Dette arbejde forventes afsluttet i efteråret 2019.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Jacob Nielsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk