Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 147 Bilag 8
Offentligt
2026728_0001.png
25. februar 2019
j
.nr. 18-0162-000023
Afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at L 147 - forslag til lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende
tiltag ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.
Baggrund
Miljø- og fødevareministeren har fremsat forslag til en ny lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. Lovforslaget udgør en
ny hovedlov og indeholder nye regler men også regler fra den gældende
gødskningslov, der videreføres med større eller mindre justeringer.
Lovforslaget har bl.a. til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med
henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof og for i respekt for menneskers
livsvilkår at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet. Herved
bidrager lovforslaget til, at især vandmiljøet ikke lider skade, og at Danmark lever
op til sine internationale miljøforpligtelser. En af de største udfordringer på
vandmiljøområdet er tilførslen af kvælstof, som bl.a. har sit udspring i landbrugets
anvendelse af gødningsstoffer.
Lovforslaget indeholder regler om kvælstofkvotesystemet, gødningsleverandører,
plantedækkekrav, tilskudsordninger og gødningsregnskabet.
Lovforslaget er offentliggjort i Folketingstidende 2018-19, A, L 147
(http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L147/20181_
L147_som_fremsat.pdf)
Miljøvurderingsloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 (herefter miljøvurderingsloven),
finder anvendelse på planer og programmer, som disse er defineret i lovens § 2,
stk. 1, nr. 1. Miljøvurderingslovens plan- og programbegreb skal ses i
sammenhæng og overensstemmelse med plan- og programbegrebet, som dette er
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00
• EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Orientering til udvalget om Landbrugsstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10, fra miljø- og fødevareministeren
2026728_0002.png
defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001
om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, og på
baggrund af EU-domstolens fortolkning heraf.
Miljø- og fødevareministeren har redegjort for fortolkningen af plan og
programbegrebet i notat af februar 2018, der er oversendt til Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg, MOF Alm. del bilag 293 2017/18.
Ved vurderingen af om udkast til forslag til lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om næringsstofreducerende tiltag er omfattet af miljøvurderingslovens
regler om miljøvurdering, er ovenstående forståelse af plan- og programbegrebet
lagt til grund. Endvidere er den forståelse af plan- og programbegrebet, der er
redegjort for i miljø- og fødevareministerens svar på spm. nr. 88 til lovforslag L 111
2016/2017, lagt til grund. Det indebærer, at bemyndigelser til at fastsætte regler
ikke vurderes omfattet af plan- og programbegrebet, da bemyndigelser i sig selv
ikke fastsætter bindende regler.
Lovforslaget indeholder dele, der ikke er bemyndigelsesbestemmelser, og som
anses for miljøvurderet tidligere. Det drejer sig om forbrugsreglerne for kvælstof,
for så vidt angår organisk gødning og fosfor, som er en forudsætning for
harmonireglerne
og
fosforreguleringen,
som
findes
i
husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1076 af 28. august 2018
om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Harmonireglerne og
fosforreguleringen er vurderet at fastlægge rammer for fremtidige
anlægstilladelser til intensiv husdyravl. Disse regler er miljøvurderet i forbindelse
med indførelsen af ny husdyrregulering i husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2017
1
.
Med indførelsen af bioaske som ny gødningstype kommer opgørelsen af forbruget
af fosfor til også at indeholde en opgørelse af den fosfor, der kommer fra alle
former for gødning på askeform, herunder asken fra afbrænding af halm og flis og
asken fra forbrændt husdyrgødning.
Reguleringen af asken fra forbrændt husdyrgødning er miljøvurderet i 2018 i
forbindelse med en ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor der blev
givet bedre mulighed for anvendelse af husdyrgødning som brændsel i
brændingsanlæg
2
.
Screening
Landbrugsstyrelsen har vurderet, om følgende dele af lovforslaget, som ikke
tidligere har været miljøvurderet, kan forventes at få væsentlig indvirkning på
miljøet. Det drejer sig om:
1
Miljørapport over forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af
ny husdyrregulering (generelt efterafgrødekrav og ændret harmonikrav) og målrettet
efterafgrødeordning kan findes på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60178
2
Miljørapport over forslag til ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen m.v. (krav om
skærpede fosforlofter, forbrænding af husdyrgødning m.v.) kan findes på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61629
2
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Orientering til udvalget om Landbrugsstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10, fra miljø- og fødevareministeren
2026728_0003.png
1) Regler om, hvilke virksomheder der skal være omfattet af Register for
Gødningsregnskaber
2) Regler om kvælstofkvote
3
3) Regler om beregning af forbrug af kvælstof og fosfor i relation til
kvælstofkvoten og til opgørelsen af forbruget af fosfor fra andre typer af
bioaske end asken fra forbrændt husdyrgødning
Landbrugsstyrelsen har gennemført en screening af, om disse dele af lovforslaget
kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 2.
Til brug for vurderingen er der taget hensyn til kriterierne i miljøvurderingslovens
bilag 3, det vil sige planens karakteristika og kendetegn ved indvirkning og det
område, der kan blive berørt, jf. miljøvurderingslovens § 10.
Screening fremgår af vedlagte bilag 1.
Høring af berørte myndigheder
I henhold til miljøvurderingslovens § 32 skal den myndighed, der er ansvarlig for
tilvejebringelse af en plan, høre berørte myndigheder, før der træffes afgørelse om,
hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering.
Landbrugsstyrelsen har i denne sammenhæng vurderet, at de berørte
myndigheder udgøres af Miljø- og Fødevareministeriets departement, Energi-,
Forsynings-
og
Klimaministeriet,
Miljøstyrelsen,
Naturstyrelsen
og
Sundhedsstyrelsen.
Landbrugsstyrelsen har derfor gennemført en høring af disse myndigheder i
perioden fra den 30. januar 2019 til og med den 21. februar 2019.
Landbrugsstyrelsen har i den forbindelse ikke modtaget bemærkninger.
Afgørelse
Ved en gennemgang af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3, jf.
miljøvurderingslovens § 10, er det Landbrugsstyrelsens vurdering, at planen ikke
kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, og at planen derfor ikke skal
miljøvurderes efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3.
Ved denne vurdering har Landbrugsstyrelsen bl.a. lagt vægt på, at det gældende
system for fastsættelse af kvælstofkvoten videreføres, og at muligheden for at
kvælstofnormerne fastsættes for en 3-årig periode ikke vurderes at have
miljømæssige konsekvenser. Endvidere har Landbrugsstyrelsen lagt vægt på, at
kvælstofkvoten ikke i sig selv kan antages at have en begrænsende effekt i forhold
til landbrugets udledning af kvælstof, da virksomhederne som følge af de
3
Det bemærkes, at udfasningen er de reducerede gødskningsnormer blev miljøvurderet i
forbindelse med Folketingets behandling af L 68 Forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om
kvælstofnormer) 15/16.
3
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Orientering til udvalget om Landbrugsstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10, fra miljø- og fødevareministeren
økonomisk optimale normer ikke har et økonomisk incitament til at gøde mere,
end hvad kvoten giver mulighed for. Kvoten er et vigtigt fikspunkt i forhold til at
undgå, at virksomheder gøder mere, end hvad der er tilladt efter kvoten
–
og der er
økonomisk optimalt. Desuden er kvoten vigtig i forhold til muligheden for at bruge
reduktion af kvælstofkvoten som kvælstofreducerende virkemiddel.
Landbrugsstyrelsen har endvidere lagt vægt på, at ændringen i kriterierne for,
hvilke virksomheder der er pligtig til at registrere sig i Register for
Gødningsregnskab, vil være begrænset målt i antal optagne virksomheder og
hektar på såvel nationalt som lokalt plan, og at ændringen alene vurderes at have
en begrænset positiv effekt på miljøet samt at ordningen for beregning af
virksomhedernes forbrug af kvælstof videreføres.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf.
miljøvurderingslovens § 48, stk. 5.
Søgsmål til prøvelse af denne afgørelse skal være anlagt inden 6 måneder efter, at
afgørelsen er offentliggjort, jf. miljøvurderingslovens § 54, stk. 1.
4
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Orientering til udvalget om Landbrugsstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10, fra miljø- og fødevareministeren
Bilag 1
Screening
I det følgende er foretaget en vurdering af, om Planen kan antages at få væsentlig
indvirkning på miljøet, jf. kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3.
(1) Planernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til:
-
i hvilket omfang planen eller programmet kan danne grundlag for projekter og
andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser
eller ved tildeling af midler:
1) Register for Gødningsregnskab
Det følger af lovforslaget, at virksomheder, der driver visse former for
jordbrugsaktiviteter, og som enten producerer eller modtager husdyrgødning,
forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning
(organisk gødning) af en vis mængde, eller har et areal af en vis størrelse, skal eller
kan lade sig registrere i Miljø- og Fødevareministeriets Register for
Gødningsregnskab.
Virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, er underlagt en
forpligtelse til at begrænse kvælstofforbruget til kvælstofkvoten for planperioden.
Kriterierne for, hvilke virksomheder der skal være registreret i Register for
Gødningsregnskab, har derfor også betydning for, hvor stor en del af de danske
landbrugsarealer, hvor tilførsel af kvælstof begrænses til kvælstofkvoten.
Kvælstofkvoten er nærmere beskrevet nedenfor.
Med planen foreslås de gældende kriterier for, hvilke virksomheder der skal eller
kan optages i Register for Gødningsregnskab, justeret. De hidtidige
afgrænsningskriterier for obligatorisk og frivillig optagelse i registeret foreslås
udskiftet med nye optagelseskriterier for virksomhedens obligatoriske og frivillige
optagelse på mindst 10 og 5 hektar areal med afgrøder omfattet af en
kvælstofnorm eller en fosfornorm på mere end 0 kg kvælstof eller fosfor.
Derudover kan virksomheder, der på deres areal dyrker afgrøder, som samlet er
omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år, optages
frivilligt i registeret.
Med forslaget til nye kriterier vil virksomheder endvidere være forpligtet til at lade
sig registrere i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden beskæftiger sig
med jordbrug og har en samlet husdyrbesætning, der producerer gødning, eller
virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der
overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år. Endeligt vil virksomheder, der beskæftiger sig
med jordbrug, og som har en samlet husdyrbesætning, der producerer gødning,
eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der
5
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Orientering til udvalget om Landbrugsstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10, fra miljø- og fødevareministeren
overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er omfattet af en
kvælstofnorm eller en fosfornorm pr. år.
Forslaget om pligtmæssig registrering af virksomheder med et areal på over 10
hektar med et gødningsbehov indebærer, at større virksomheder omfattes af
registeret, uanset om virksomhederne anvender organisk gødning, kunstgødning
eller bioaske. Herved opnås der en bedre dækningsgrad i forhold til planteavlere
og skovbrugere, således at miljøpåvirkningerne fra anvendelsen af kunstgødning
og bioaske kan imødegås med en regulering baseret på gødningsregnskabsdata.
I alt stod ca. 35.000 virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab for
planperioden 2015-2016, mens andre ca. 10.000 virksomheder ikke var optaget i
registeret men var registreret i Fællesskemaet for direkte betalinger. En analyse af
konsekvenserne ved de ændrede optagelseskriterier indikerer, at de nye kriterier
alt andet lige vil få begrænset konsekvens målt i antal optagne virksomheder og
hektar på såvel nationalt som lokalt plan.
2) Kvælstofkvoten
Det foreslås i § 12 i udkast til lovforslag, at virksomhedens forbrug af kvælstof i
planperioden ikke må overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof.
Forslaget svarer indholdsmæssigt til den gældende gødskningslovs § 5.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 13, stk. 1, at virksomhedens samlede kvote
for kvælstof for planperioden beregnes som summen af kvoterne for de enkelte
marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af
markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det
pågældende klimaområde og jordbundstypen. Forslaget svarer indholdsmæssigt til
den gældende gødskningslovs § 6, stk. 1.
Virksomhedens kvælstofkvote opgøres for hver af virksomhedens marker ud fra
bl.a. markens afgrøde, afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og
jordbundstypen. Efter udfasningen af de reducerede kvælstofnormer fastsættes
kvælstofnormen pr. hektar i forhold til, hvilken gødningstilførsel som er
økonomisk optimal, og den er afhængig af afgrødetype, forfrugt og jordbonitet.
Kvælstofnormen fastsættes ved bekendtgørelse, og indgår ikke i udkast til
lovforslag. Udfasningen af de reducerede kvælstofnormer er tidligere blevet
miljøvurderet. Miljøvurderingen er oversendt til Folketinget i forbindelse med
behandlingen af L 68, 2015-16 forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om
kvælstofnormer) (udvalgsbilag 4 til lovforslaget).
Med lovforslaget foreslås det, at kvælstofnormerne fremover fastsættes hvert
tredje år for en treårig periode frem for hvert år, som er praksis i dag.
Kvælstofnormerne er dynamiske, f.eks. er de afhængige af afsætningsprisen på
afgrøder og udbytter. Da kvælstofnormerne fastsættes på baggrund af
gennemsnitsværdier over en 5-årig periode, er de dog relativt stabile, og der er
sjældent store variationer mellem de enkelte år.
6
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Orientering til udvalget om Landbrugsstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10, fra miljø- og fødevareministeren
3) Beregning af forbrug af kvælstof og fosfor
I §§ 18-30 i udkast til lovforslag er der foreslået regler om beregningen af
virksomhedens samlede forbrug af kvælstof og fosfor. Bestemmelserne viderefører
indholdsmæssigt ordningen om beregning af forbrug af kvælstof i
gødskningslovens §§ 10-14. Indholdet i de gældende regler i §§ 5 g-5 k i
husdyrbrugloven om beregning af den totale mængde af fosfor er ligeledes -
suppleret med gødningstypen bioaske - blevet indarbejdet i lovforslagets §§ 18-30.
På en række områder suppleres de gældende regler af bemyndigelser til ministeren
til at fastsætte yderligere regler, herunder ved udvikling af nye metoder til at
behandle gødning mv.
Det følger af gødskningsloven, at en virksomheds forbrug af kvælstof til
gødningsformål ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof. Reglerne om
beregning af virksomhedernes forbrug af kvælstof er nødvendig for at kunne
vurdere, om forbruget overstiger virksomhedens kvælstofkvote.
Med udkast til lovforslag indføres endvidere en ny gødningstype i form af bioaske.
Ved bioaske forstås i lovforslaget alle gødningstyper på askeform, herunder både
de asketyper, der er optaget på bilag 1 til bioaskebekendtgørelsen, og asken fra
forbrændt husdyrgødning. Det er karakteristisk for bioaske som gødning, at det er
fosforholdigt, og at det ikke indeholder kvælstof. Med lovforslaget bliver det muligt
at indregne forbruget af fosfor fra bioaske i fosforreguleringen i medfør af
husdyrbrugloven.
- i hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer, herunder også planer,
som indgår i et hierarki:
Nitrathandlingsprogrammet
Virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, må i hver
planperiode efter lovforslaget ikke anvende mere kvælstofholdig gødning end den
kvælstofkvote, der er beregnet for den pågældende virksomhed. Dette er også
gældende i dag. Virksomhedens kvælstofkvote og indholdet af kvælstof i den
anvendte husdyrgødning beregnes efter nærmere regler herom og i
overensstemmelse med kvælstofnormer angivet i regler miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte herom.
Endvidere fastlægger bestemmelser i udkast til lovforslag, at virksomheder, som er
tilmeldt registeret, for hver planperiode skal foretage en gødningsplanlægning og
udarbejde gødningsregnskab og indberette gødningsregnskabet til miljø- og
fødevareministeren.
Disse bestemmelser er også gældende i dag, og de indgår alle i
nitrathandlingsprogrammet og medvirker således til implementeringen af
nitratdirektivet.
- planens eller programmets relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt
med henblik på at fremme bæredygtig udvikling:
7
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Orientering til udvalget om Landbrugsstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10, fra miljø- og fødevareministeren
Udkastet til lovforslag regulerer grundlæggende landbrugets udledning af kvælstof
og det sætter rammerne for anvendelse af gødning, så det sikres, at især
vandmiljøet ikke lider skade, og at Danmark lever op til sine internationale
miljøforpligtelser. En af de største udfordringer på vandmiljøområdet er tilførslen
af kvælstof, som bl.a. har sit udspring i landbrugets anvendelse af gødningsstoffer.
Planter skal tilføres gødning for at vokse, og gødning er dermed en forudsætning
for, at landmanden kan høste et udbytte af god kvalitet og omfang.
Tab af kvælstof til vandmiljøet er uundgåeligt ved landbrugsproduktion. Tabet
sker først og fremmest ved udvaskning fra rodzonen. Dette sker primært i efteråret
og vinteren som følge af, at jorden mættes med vand, som dermed sætter gang i
afstrømningen fra rodzonen. Det er dog ikke alt kvælstof, som uden videre
udvaskes.
De tre områder, der indgår i screeningen, har betydning for, hvor mange
virksomheder og hvor stor en del af landbrugsarealet, der er omfattet af en
kvælstofkvote, og som derfor er underlagt en grænse for, hvor meget gødning der
må udbringes på markerne. Derudover har forbrugsreglerne betydning for
virksomhedernes beregning af, hvor meget kvælstof de har brugt i en planperiode.
Kvælstofkvoten er tidligere ved bekendtgørelse fastsat på baggrund til økonomisk
optimale normer.
Økonomisk optimale kvælstofnormer er et udtryk for den mængde kvælstof, der
giver det økonomisk optimale udbytte ved det gødningsniveau, hvor indtægten fra
det ekstra udbytte lige netop kan betale den ekstra udgift til kvælstofholdig
gødning. Virksomhederne har derfor heller ikke et økonomisk incitament til at
gøde mere, end hvad der er økonomisk optimalt.
Kvælstofkvoten kan derfor heller ikke i sig selv antages at have en begrænsende
effekt i forhold til landbrugets udledning af kvælstof, men kvoten er et vigtigt
fikspunkt i forhold til at undgå, at virksomheder gøder mere, end hvad der er
tilladt efter kvoten
–
og der er økonomisk optimalt. Desuden er kvoten vigtig i
forhold til muligheden for at bruge reduktion af kvælstofkvoten som
kvælstofreducerende virkemiddel.
Kredsen af virksomheder, der skal være optaget i Register for Gødningsregnskab,
har betydning for, hvor mange virksomheder og hvor stort et areal, der er omfattet
af kvælstofkvoten. Den miljømæssige betydning af kvælstofkvoten fremgår
ovenfor. Ændringen i kriterierne for, hvilke virksomheder der er pligtig til at
registrere sig i Register for Gødningsregnskab, vil være begrænset målt i antal
optagne virksomheder og hektar på såvel nationalt som lokalt plan. Ændringen
vurderes at føre til en mindre forøgelse af det areal, der er omfattet af registret, og
som derfor er omfattet af en kvælstofkvote.
- miljøproblemer af relevans for planen eller programmet:
8
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Orientering til udvalget om Landbrugsstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10, fra miljø- og fødevareministeren
Udledningen af kvælstof til det danske vandmiljø er siden 1980'erne blevet
reduceret igennem bl.a. forbedret rensning af spildevand og formindskede
udledninger fra markerne.
Formålet med de dele af lovforslaget, der indgår i screeningen, er fortsat bl.a. at
begrænse udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.
Reglerne om registrering i Register for Gødningsregnskab og begrænsning af
virksomhedernes forbrug af kvælstof til kvælstofkvoten bidrager til at opnå dette
formål.
- planens eller programmets relevans for gennemførelsen af anden
miljølovgivning (f.eks. planer i forbindelse med affaldshåndtering eller
vandbeskyttelse):
Udkast til lovforslag vedrører regulering, der indgår i den danske implementering
af nitratdirektivet og er nævnt som en indsats i nitrathandlingsprogrammet, jf.
ovenfor.
Som det fremgår ovenfor, vurderes det ikke, at Planen kan antages at få væsentlig
indvirkning på miljøet i forhold til den gældende regulering.
(2) Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt,
idet der navnlig tages hensyn til:
- indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet:
Som det fremgår ovenfor, vurderes det ikke, at de dele af udkastet til lovforslag,
der indgår i screeningen, vil have væsentlige miljømæssige konsekvenser. De
ændringer af den gældende kvælstofregulering, som foreslås med udkast til
lovforslag, vil medføre forøget sikkerhed for, at den forudsatte
kvælstofreducerende indsats bliver opnået. Ændringerne vil dermed styrke den
nuværende beskyttelse af miljøet.
- indvirkningens kumulative karakter:
Der vurderes ikke at være kumulative konsekvenser knyttet til planen.
- indvirkningens grænseoverskridende karakter:
Planen vurderes ikke at medføre grænseoverskridende miljøpåvirkning.
- faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker):
Planen vurderes ikke at være til fare for menneskers sundhed, og den vurderes
ikke at have væsentlig miljømæssig indvirkning.
-indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske
område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt):
Planen omfatter landbrugsarealer på virksomheder, der er omfattet af registrering
i Register for Gødningsregnskab.
Det vides ikke, om antallet af virksomheder optaget i registeret vil stige eller falde
som følge af de ændrede kriterier for optagelse i Register for Gødningsregnskab.
9
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Orientering til udvalget om Landbrugsstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10, fra miljø- og fødevareministeren
En analyse af ændringen som følge af de nye optagelseskriterier indikerer, at de
nye kriterier alt andet lige vil få begrænset konsekvens målt i antal optagne
virksomheder og hektar på såvel nationalt som lokalt plan.
I alt stod ca. 35.000 virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab for
planperioden 2015-2016, mens andre ca. 10.000 virksomheder ikke var optaget i
registeret men var registreret i Fællesskemaet for direkte betalinger. Resultatet vil
afhænge af de valg, bedrifterne træffer, hvis de bliver pålagt optagelse eller
udmelding af registeret som følge af de justerede kriterier.
Det forventes, at justeringen vil betyde, at omkring 2.100 virksomheder målt på
antal CVR numre i registeret potentielt skal udmeldes, idet de disponerer over
mindre end 5 ha og relativt få husdyr, og 1.900 andre virksomheder skal tilmeldes,
idet de i dag står udenfor registeret og disponerer over 10 ha eller mere. Dertil
kommer, at en række virksomheder med under 5 ha, som i dag står udenfor
registeret og kan tænkes at tilmelde sig frivilligt, idet de via deres markplan kan
dokumentere, at de dyrker afgrøder med en gødskningsnorm svarende til samlet
90 kg kvælstof pr. ha pr. år eller mere.
Planen vurderes ikke at berøre befolkningen.
- værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af
-
Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv
-
Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier og
-
Intensiv arealudnyttelse:
Reglerne i udkast til lovforslag skal begrænse udvaskning af kvælstof til
vandmiljøet.
- indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt
beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan:
Det vurderes ikke, at Planen vil have betydning på områder eller landskaber af den
nævnte karakter.
10