L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 147 Bilag 1
Offentligt

Notat

Miljø & Biodiversitet

J.nr. 18-0162-000023

Den 29. januar 2019

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om jordbrugets an-

vendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag

Udkastet til lovforslag har været i ekstern høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer i

perioden fra den 14. november 2018 til den 18. december 2018. Lovforslaget har i samme periode været

offentliggjort på Høringsportalen.dk.

Miljø & Fødevareministeriet har modtaget 15 eksterne høringssvar med substantielle bemærkninger.

Høringssvarene er indsendt af følgende høringsparter:

Brancheforeningen Danske Juletræer, Emineral A/S, Genanvend Biomasse, HedeDanmark, Danmarks

Jægerforbund, Københavns Universitet, cand.agro. Jens Lund Pedersen, Økologisk Landsforening, Hol-

stebro Kommune, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer,

Gunderslevholm, Planteavlsrådgivningen ApS og Datatilsynet.

I høringsnotatet gengives de væsentligste forhold, der rejses i høringssvarene samt Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets bemærkninger hertil. Udover de ændringer af lovforslaget, som høringen har givet anledning til,

er der foretaget justeringer af beskrivelsen af lovforslagets indhold.

1) Overførsel af regler fra husdyrbrugloven

Landbrug & Fødevarer finder, at alle regler vedrørende gødningsforhold og markdrift bør flyttes til

gødskningsloven

–

senest ved næste ændring af gødskningsloven.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget foreslås det, at regler om beregning af forbruget af fosfor, indberetning af fosforregnskab

og regler om husdyrefterafgrøder flyttes fra husdyrbrugloven til gødskningsloven.

I forbindelse med tredje vandplanperiode forventes det, at der skal indarbejdes foranstaltninger til be-

grænsning af fosforudledning i gødskningslovens regler om målrettet regulering. Det er Miljø- og Fødeva-

reministeriets vurdering, at det samtidigt hermed er hensigtsmæssigt at indarbejde husdyrbruglovens

regler om fosforarealkravet i gødskningsloven. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,

at harmonireglerne forud for tredje vandplanperiode ligeledes kan overføres til gødskningsloven, så regu-

Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780

København V

Tlf. 33 95 80 00

• CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

lering af mængden af husdyrgødning samtidig overføres. Det forventes derfor, at disse regler vil blive

overført til gødskningsloven i forbindelse med en fremtidig lovændring.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2) Lovens formål

Danmarks Naturfredningsforening finder, at formålsbestemmelsen skal udvides og suppleres, så forplig-

telserne i VVM-direktivet på husdyrområdet kan overholdes og bemyndigelsesbestemmelserne alene kan

udmøntes og forvaltes i overensstemmelse med direktivets krav.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Formålsbestemmelsen i lovforslagets § 1 er udvidet i forhold til formålet for den gældende gødskningslov.

I lighed med husdyrbrugloven indeholder formålsbestemmelsen en henvisning til at værne om natur og

miljø og bevare dyre- og plantelivet. Der er også i EU-noten henvist til, at loven medvirker til implemente-

ring af VVM-direktivet. Som det fremgår af de specielle bemærkninger, skal den foreslåede udvidelse af

lovens formål til at omfatte beskyttelse af natur, miljø og dyre- og plantelivet ses i sammenhæng med, at

det er hensigten at anvende bemyndigelserne i §§ 38 og 39 til bl.a. at fastsætte krav om etablering af hus-

dyrefterafgrøder.

Der er således ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til muligheden for at opfylde VVM-direktivets krav.

For god ordens skyld bemærkes det, at Miljø- og Fødevareministeriet efter den offentlige høring har sup-

pleret formålsbestemmelsen yderligere, så det nu fremgår, at respekt for menneskers livsvilkår også er en

del af lovens formål. Med den foreslåede udvidelse af formålsbestemmelsen til også at omfatte respekt for

menneskers livsvilkår tydeliggøres det, at lovens kvælstofreducerende tiltag også har til formål at beskytte

menneskers sundhed.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3) Virkninger af nitrat i drikkevandet

Bæredygtigt Landbrug bemærker til § 1, at sætningen

”Endvidere

har en nyere dansk undersøgelse fun-

det sammenhæng mellem tarmkræft og udsættelse for nitrat i drikkevandet.”

bør undgå af bemærknin-

gerne, da studiet angiveligt hverken er afsluttet eller har gennemgået peer review.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

De endelige resultater fra studiet med titlen ”Nitrate

in drinking water and colorectal cancer risk: A nati-

onwide population-based cohort study”,

der henvises til i bemærkningerne til lovforslagets § 1, er i 2018 –

efter peer review - publiceret i det

videnskablige tidsskrift ”International journal of Cancer”

(https://doi.org/10.1002/ijc.31306).

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4) Optagelse i Register for Gødningsregnskab

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Genanvend Biomasse og HedeDanmark ønsker at få præciseret, i hvilket omfang skovejere efter forslaget

skal tilmeldes Register for Gødningsregnskab, herunder betydningen af om der konkret modtages og an-

vendes gødning f.eks. i form af aske fra afbrænding af træflis. HedeDanmark anfører, at omkostningerne

ved at modtage træbioaske kan blive for høj for skovejere, hvis de omfattes af krav om tilmelding til Regi-

ster for Gødningsregnskab. Københavns Universitet bemærker, at bioaske fra afbrænding af træ indehol-

der en begrænset mængde fosfor og foreslår i forlængelse heraf, at indberetningspligten alene skal gælde

virksomheder, der anvender særlig fosforholdig gødning i mængder, der svarer til bioaskebekendtgørel-

sens nuværende grænse på 30 kg P pr. ha pr. planperiode.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er positivt for bl.a. juletræsproducenter og gartnerier, at omsæt-

ningskravene for optagelse i registeret udskiftes med arealkrav, men at virksomheder med under 5 ha

dermed ikke kan blive optaget. For eksempel vil økologiske bedrifter med under 5 ha ikke længere kunne

fastholde deres tilskud til reduceret N tilførsel på 60 kg udnyttet kvælstof/ha. Landbrug & Fødevarer be-

mærker, at disse økologiske bedrifter ikke må blive mødt af et tilbagebetalingskrav som følge af ændrin-

gerne i optagelsesreglerne. Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at bedrifter med energiafgrøder

også bliver hjulpet med de nye kriterier for optagelse i Register for Gødningsregnskab. Landbrug & Føde-

varer bemærker endvidere, at benævnelsen 1 ton N bør ændres til 1000 kg N.

For at tilgodese de 20 % af branchen for juletræsproducenter og specialplanteskoler, der har et areal på

mellem 0,5 og 5 hektar i landbrugsmæssig drift, ønsker Brancheforeningen Danske Juletræer, at virk-

somheder med et areal på 0,5 hektar i landbrugsmæssig drift skal kunne tilmelde sig Register for Gød-

ningsregnskab.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Pligten til at tilmelde sig Register for Gødningsregnskab følger af lovforslagets § 5, stk. 2. Efter § 5, stk. 2,

nr. 1 og 2, har virksomheder, der producerer eller modtager over en vis mængde husdyrgødning, forarbej-

det husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning (organisk gødning), pligt til at tilmel-

de sig registret. For virksomheder, der ikke producerer eller modtager organisk gødning, er den relevante

bestemmelse forslagets § 5, stk. 2, nr. 3. Efter § 5, stk. 2, nr. 3, skal virksomheder, der disponerer over et

areal på mindst 10 ha med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en retningsgivende fosfor-

norm tilmelde sig Register for Gødningsregnskab. Efter § 5, stk. 2, nr. 3, er det uden betydning, om virk-

somheden modtager eller anvender gødning. Det afgørende efter bestemmelsen er, at virksomheden di-

sponerer over et areal på mindst 10 ha med afgrøder, der har et gødningsbehov. En virksomhed, der råder

over mindst 10 ha skov af en type, der er omfattet af en fosfornorm, skal således tilmelde sig Register for

Gødningsregnskab, uanset om skoven i praksis tildeles gødning eller ej.

Kravet om pligtmæssig tilmelding til Register for Gødningsregnskab er begrundet i hensynet til at kunne

regulere gødningsanvendelsen for virksomheder, der har et ikke ubetydeligt forbrug af organisk gødning,

eller som råder over et ikke ubetydeligt areal med afgrøder, der har et gødningsbehov. Virksomheder, der

er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, kan købe afgiftsfri kunstgødning. Med henblik på at kunne

købe afgiftsfri kunstgødning kan virksomheder, der opfylder visse krav, efter forslagets § 6 frivilligt til-

melde sig registret.

Til bemærkningen fra Landbrug & Fødevarer om, at økologiske bedrifter ikke må blive mødt af et tilbage-

betalingskrav som følge af ændringen, bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at dette heller ikke er

hensigten. Virksomheder omfattet af tilsagn om økologisk arealtilskud vil fortsat kunne modtage økolo-

gisk arealtilskud. Virksomheder omfattet af supplerende tillæg for reduceret kvælstoftilførsel skal for at

modtage tillægget være tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Hvis de pågældende skal afmeldes regi-

steret på grund af de nye optagelseskriterier, vil de ikke længere kunne modtage tillægget fremadrettet,

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

men de vil ikke blive pålagt tilbagebetaling af allerede udbetalte årlige tillæg for den forløbne del af til-

sagnsperioden.

Til bemærkningen fra Landbrug & Fødevarer om, at bedrifter med udelukkende energiafgrøder også bli-

ver hjulpet med de nye kriterier, bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at dette vil være tilfældet, idet

bedrifterne ikke længere skal kunne fremvise en årlig omsætning fra energiafgrøder på mindst 20.000 kr.

for at være optaget og dermed blive fritaget fra kvælstofafgift. Bedrifterne skal alene kvalificere sig på

kriteriet om, at virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller derover, der er omfattet

af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg, eller at virksomhe-

den på sit areal dyrker afgrøder, som gennemsnitligt er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af §

13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.

Til bemærkningen fra brancheforeningen Danske Juletræer om, at arealkriteriet for frivillig optagelse i

et, at en virksomhed, der på sit areal dyrker afgrøder, som gennemsnitligt er omfattet af en kvælstofnorm

fastsat i medfør af § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år, frivilligt kan tilmelde sig Register for

Gødningsregnskab, uanset at virksomheden ikke opfylder arealkravet for frivillig tilmelding.

Grænserne for pligtmæssig og frivillig registrering til formål at undgå, at der kommer virksomheder ind i

registret, hvor omkostningerne for erhvervet og staten ved at regulere virksomhederne, ikke står i et rime-

ligt forhold til de miljømæssige fordele herved. Kriterierne er således bl.a. fastsat ud fra administrative

hensyn. Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering vil det øge kompleksiteten af reglerne og vanske-

liggøre administrationen af reglerne, hvis forslaget fra Københavns Universitet om at inddrage fosforind-

holdet i den anvendte gødning og den samlede mængde udbragte fosfor i afgrænsningen af pligten for

virksomhederne til at tilmelde sig Register for Gødningsregnskab.

Det bemærkes, at Miljø- og Fødevareministeriet efter høringen har præciseret forslaget til § 5, stk. 2, nr. 3,

så det nu fremgår direkte af bestemmelsen, at den retningsgivende fosfornorm skal være på mere end 0

kg fosfor.

Endvidere er kriterierne for frivillig registrering i registret justeret, så en virksomhed, der på sit areal dyr-

ker afgrøder, som gennemsnitligt er omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år,

kan registreres.

Miljø- og Fødevareministeriet ændrer angivelsen af tons i lovforslagets § 5, stk. 2, til angivelse i kg. De

øvrige bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer henviser til, at det fremgår af lovforslaget, at manglende tilmelding til Register for

Gødningsregnskab forventes straffet med en bøde på 2.000 kr. Landbrug & Fødevarer bemærker i den

forbindelse, at det er vigtigt, at landbruger gøres opmærksom på, at det er pligtigt at være tilmeldt Regi-

ster for Gødningsregnskab, inden der gives en straf af bøde.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet skal bemærke, at Landbrugsstyrelsen med jævne mellemrum udsender

vejledninger, hvori reglerne om pligt til anmeldelse til Register for Gødningsregnskab fremgår.

Det er landbrugers pligt selv at holde sig orienteret om lovgivningen, herunder lovgivningen om tilmel-

ding til Register for Gødningsregnskab. Landbrugers kendskab til kravet om tilmelding til Register for

Gødningsregnskab er ikke en forudsætning for, at der kan gives bødestraf for manglende tilmelding til

registeret.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet skal endvidere bemærke, at det er ministeriets opfattelse, at manglende

overholdelse af pligten til tilmelding til Register for Gødningsregnskab fremadrettet som udgangspunkt

bør medføre en bøde på 5.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende niveau, hvor bøden som

udgangspunkt bør være 2.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der i sa-

ger om manglende overholdelse af registreringspligten bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter rets-

plejelovens § 997, stk. 3. Dette svarer til gældende praksis. Dette fremgår bl.a. af bemærkningerne til lov-

forslagets § 53.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer har til lovforslagets § 5, stk. 4, om, at ministeren kan anmelde en virksomhed til

registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden uanset registreringspligten i § 5, stk. 2,

undlader at registrere sig, bemærket, at tilmeldingen skal gælde for den planperiode (bagud i tid), som

virksomheden bliver tilmeldt til.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet skal henvise til, at det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 1, 1. pkt., at registre-

ring i henhold til § 5, stk. 2, eller § 6 har virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted.

Dette vil også gælde i de tilfælde, hvor miljø- og fødevareministeren i henhold til lovforslagets § 5, stk. 4,

anmelder en virksomhed, der er registreringspligtig efter § 5, stk. 2, til Register for Gødningsregnskab.

Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Landbrug & Fødevarer har til lovforslagets § 5, stk. 4, endvidere anført, at der bør være en dispensations-

mulighed for at tilmelde sig Register for Gødningsregnskab med tilbagevirkende kraft, hvis en virksom-

hed har overset at blive tilmeldt inden planperiodens udløb.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet skal henvise til, at det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 1, 2. pkt., at miljø- og

fødevareministeren i særlige tilfælde kan registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.

Det er således hjemmel til, at en virksomhed på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde vil

kunne tilmeldes Register for Gødningsregnskab med virkning for tidligere planperioder. Dette vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvis der ved virksomhedsoverdragelse ikke er foretaget den nødvendige ajourføring

af registeret, eller hvis en virksomhed har modtaget husdyrgødning fra en virksomhed, der er registreret i

registeret.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

5) Anvendelsesområdet for de næringsstofreducerende tiltag

Landbrug & Fødevarer bemærker, at kravet til efterafgrøder bør være mindst 4 ha, og foreslår at formule-

ringen af afgrænsningskriteriet for krav om

næringsstofreducerende tiltag i § 4 ændres til ”virksomheder

med et areal på over 10 ha fraregnet bedriftens arealer med græs”.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Til bemærkningen fra Landbrug & Fødevarer om, at afgrænsningskriteriet for krav om næringsstofredu-

cerende tiltag i § 4 bør ændres til 10 ha fraregnet bedriftens arealer med græs, bemærker Miljø- og Føde-

vareministeriet, at dette ville reducere antallet af bedrifter omfattet af kravet, idet mange typer græsareal

er omfattet af en kvælstofnorm og dermed bør være omfattet af kravene til næringsstofreducerende tiltag.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

I den gældende gødskningslov indgår et tilsvarende kriterium vedrørende samlet areal på 10 hektar eller

derover, inklusive arealer med græs, hvorfor en ændring svarende til Landbrug & Fødevarers ønske ville

reducere det samlede areal omfattet af krav om næringsstofreducerende tiltag i forhold til gældende lov-

givning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

6) Bagatelgrænse for indberetning af naturstriber i forhold til kvælstofkvoten

Danmarks Jægerforbund bemærker, at kravet om at fradrage arealer med vildt- og bivenlige tiltag, når

markens gødningskvote skal beregnes, er en fordyrende barriere for, at landmænd udlægger arealer med

vildt- og bivenlige tiltag. Danmarks Jægerforbund har mange gange fremsat forslag om en bagatelgrænse.

Danmarks Jægerforbund foreslår som et midlertidigt alternativ til en bagatelgrænse, at landmænd ved

opgørelse af bedriftens samlede gødningskvote blot skal indtaste det samlede areal med vildt- og bivenlige

tiltag, hvorefter bedriftens gødningskvote reduceres forholdsmæssigt efter, hvor mange procent de vildt-

og bivenlige tiltag udgør af bedriftens areal med gødningskvote.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at jordbrugere allerede i dag har mulighed for at etablere natur-

striber ved at angive størrelsen af arealet af naturstriben i den relevante mark i gødningskvote- og efteraf-

grødeskemaet. Herefter reduceres kvælstofkvoten til den pågældende mark automatisk svarende til area-

let af naturstriben. Den administrative byrde forbundet hermed er begrænset, idet såvel Landbrugsstyrel-

sens markplansystem som de øvrige anvendte online markplansystemer indeholder en kolonne, hvor

fradragsarealet simpelt kan anføres.

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det er et vigtigt princip i gødskningsreguleringen, at kun

arealer med en afgrøde med et kvælstofbehov må medregnes ved fastsættelse af bedriftens kvælstofkvote

og harmoniareal. Naturstriber i form af fx vildt- og bivenlige tiltag er ikke etableret med en afgrøde, og

har derfor ikke en kvælstofnorm.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

7) Kvælstofprognosen

Landbrug & Fødevarer bemærker, at lovforslaget giver mulighed for at, at kvælstofprognosen kan udar-

bejdes af Landbrugsstyrelsen eller andre efter udbud f.eks. efter vejrdata fra DMI. Landbrug & Fødevarer

bemærker hertil, at der skal foreligge en offentligt solid dokumentation for, at metoden giver den faktiske

forskel i tilgængeligt kvælstof ved forårets begyndelse i forhold til tidligere år. Bæredygtigt Landbrug be-

mærker ligeledes, at kvælstofprognosen altid bør fastsættes på baggrund af målinger, da de mener, det

ikke vil være retvisende at fastsætte prognosen på rene vejrdata.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Lovforslaget ændrer ikke på de generelle udbudsretlige rammer for udførelsen af kvælstofprognosen.

Kvælstofprognosen udarbejdes, som beskrevet i lovforslagets afsnit 3.2.1.1.2.1., aktuelt af SEGES efter

udbud og indstilles efter Normudvalget til Miljø- og Fødevareministeriet (Landbrugsstyrelsen). Opgaven

med kvælstofprognosen udbydes dermed efter og i overensstemmelse med de til en hver tid gældende

rammer for udbud af offentlige opgaver. Lovforslaget ændrer ikke på dette forhold, men præciserer alene,

at kvælstofprognosen kan udarbejdes efter andre metoder og særligt med udgangspunkt i vejrdata. Miljø-

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

og Fødevareministeriet er enig i, at et skifte af metode for kvælstofprognosen, skal ske på baggrund af et

solidt fagligt grundlag, så det sikres, at prognosen giver den faktiske forskel i tilgængeligt kvælstof ved

forårets begyndelse i forhold til tidligere år. Derfor har Miljø- og Fødevareministeriet også igangsat et

udviklingsarbejde i regi af Normudvalget, som har til opgave at afdække og tilvejebringe det faglige

grundlag for mulige metoder til den fremadrettede fastsættelse af kvælstofprognosen.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

8) Jordtyper og jordbundskortet

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det af lovforslaget fremgår, at kvælstofnormerne baseres på jordty-

per. Hertil finder Landbrug & Fødevarer det nødvendigt, at man skal kunne skifte til systemer, der også

inddrager under-jord eller andre metoder, der bedre udtrykker udbyttepotentiale og kvælstofbehov.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at det nuværende jordbundskort er behæftet med stor usik-

kerhed, og derfor bør der i situationer, hvor landmanden ved jordbundsprøver kan dokumentere en an-

den jordbundstype, end kortet viser, ske en refundering af udgifterne for analyserne til landmanden, og

det bør være muligt at foretage analyser af jordbundstypen efter kontrol. Bæredygtigt Landbrug bemær-

ker ligeledes, at Jordbundskortet er meget overordnet, ikke retvisende og i nogle tilfælde direkte forkert.

Bæredygtigt Landbrug bemærker endvidere, at det som udgangspunkt skal være muligt for landmanden

at anvende sin egen viden om sin jord, og at ældre teksturanalyser bør kunne bruges, da jordtypen ikke

ændrer sig.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Udkastet til lovforslaget giver i § 13, stk. 6, ministeren bemyndigelse til at fastsætte jordbundstyper og til

at udarbejde, offentliggøre og vedligeholde et kort over disse. Af lovforslagets afsnit 3.2.1.1.1.3. fremgår

det endvidere, at der kan anvendes flere forskellige klassificeringer til at bestemme jordbundstypen. Ak-

tuelt anvendes en klassificering med en inddeling i jordbundstyper, hvor jordens bonitet inddeles i en

række intervaller (JB-numre) bestemt ud fra jordens indhold af ler, silt, finsand, grovsand samt humus i

rodzonen. Ministeren vil dermed ved fastsættelse af jordbundstyperne have mulighed for at anvende den

mest hensigtsmæssige og optimale metode til fastsættelsen. Såfremt der måtte opstå en ny og bedre egnet

metode end den aktuelle til at fastsætte jordbundstypen, har ministeren således inden for bemyndigelsen

mulighed for at anvende denne metode. Ministeren kan derfor også beslutte at ændre de fastsatte jord-

bundstyper

–

f.eks. i tilfælde af ny viden.

Miljø- og Fødevareministeriet anerkender, at der er visse usikkerheder knyttet til det anvendte jord-

bundskort, som er udarbejdet af Aarhus Universitet på baggrund af statistiske metoder (regression kri-

ging) ved anvendelse af alle tilgængelige punktobservationer af jordens tekstur (ca. 55.000 punkter) samt

en række miljødata, såsom jordartskortet, landskabselementkortet samt Danmarks højdemodel. Usikker-

hederne er særlig knyttet til fastsættelsen af jordtyperne JB 4 og JB 6. Derfor iværksætter Miljø- og Føde-

vareministeriet et udviklingsarbejde under den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der har til for-

mål at udrede usikkerhederne ved Jordbundskortet. Hertil bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at

det anvendte Jordbundskort er en klar forbedring i forhold til det tidligere jordbundskort, som frem til

2014 udgjorde grundlaget til fastsættelsen af jordtyper.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer yderligere, at Jordbundskortet er et afgørende værktøj til at kunne

differentiere de tilladte kvælstofmængder ud fra jordtyper. Derfor stiller Miljø- og Fødevareministeriet

jordbundskortet til rådighed, som bl.a. kvælstofnormerne på forhånd differentieres ud fra. Virksomheden

kan vælge at benytte Jordbundskortets angivelse eller vælge en anden jordbundstype, hvis denne kan

dokumenteres. Uden jordbundskortet som grundlag, vil konsekvensen være, at differentieringen ud fra

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

jordbundstyper ikke kan opretholdes. Dermed vil udgangspunktet for de tilladte kvælstofmængder være

den jordbundstype, som angiver én fast kvælstofnorm. Landmanden vil herefter kunne korrigere sin

kvælstofnorm i opadgående retning, hvis en anden jordbundstype kan dokumenteres. Denne form for

korrektion og tilhørende krav til dokumentation anvendes på flere områder i kvælstofreguleringen bl.a. i

forhold til forhøjet udbytte.

Det konkrete regelgrundlag i forhold til dokumentation, hvis en virksomhed ønsker at fravige den fastsat-

te jordbundstype, vil blive fastsat i gødskningsbekendtgørelsen. Der er ingen overvejelser om at sætte krav

til, hvor ofte der skal udtages jordprøver, da jordtypen ikke ændres over tid. Det betyder, at ældre jord-

prøver kan anvendes til at dokumentere en anden jordtype.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

9) Gødningsnormer

Landbrug & Fødevarer bemærker, at den nuværende modregning af eftervirkning (af afgrøder med en

afgrødenorm og en forfrugtsværdi fastlagt i gødskningsbekendtgørelsen) for økologer med tilsagn til øko-

logisk arealtilskud bør ændres til modregning af en forfrugtsværdi i den kommende afgrødenorm, så

modregningen bliver ens for konventionelle landmænd og økologer.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Til bemærkningen herom bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at ministeriet vil afklare om modreg-

ning af forfrugtsværdien af pligtige efterafgrøder for økologer med økologisk arealtilskud

–

som ønsket

–

kan ske i den normale afgrødenorm for næstkommende afgrøde lige som for konventionelle bedrifter,

eller om modregningen fortsat skal ske i tilskudsbetingelsen på 60 eller 100 kg N/ha. Spørgsmålet er pa-

rallelt til ønsket om ændret modregning af manglende pligtige efterafgrøder under punkt 24) Tillade brug

af bælgplanter i lovpligtige efterafgrøder.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, men Landbrugsstyrelsen overvejer,

om der er behov for at ændre gødskningsbekendtgørelsen som konsekvens heraf.

10) Flerårige kvælstof- og husdyrnormer

Landbrug & Fødevarer bemærker, at de er positive overfor lovforslagets mulighed for at fastsætte kvæl-

stof- og husdyrnormerne for op til en 3-årig periode. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at det er vig-

tigt både i forhold til kvælstof- og husdyrnormerne, at der er mulighed for årlige korrektioner, hvis der er

væsentlig ny viden. Det kan specielt blive aktuelt for husdyrgødningsnormer for fosfor, fordi indholdet af

fosfor i husdyrgødning kan påvirke fosforlofterne.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

De faglige overvejelser vedrørende metode for fastsættelse af 3-årige normer forventes foretaget i regi af

Normudvalget. Det er hensigten, at princippet for fastsættelse af kvælstofnormerne fortsat vil være øko-

nomisk optimal kvælstoftildeling, og at kvælstof- og husdyrnormerne vil blive indstillet til ministeren af

Normudvalget. Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at der særligt i forbindelse med husdyrnormerne

kan opstå ny viden f.eks. på baggrund af nye forskningsresultater, som kan give anledning til behov for

ændringer, hvorfor det også indgår som et væsentligt element i de faglige overvejelser vedrørende metode

for fastsættelse af 3-årige normer. Udkastet til lovforslaget begrænser endvidere ikke muligheden for at

foretage korrektioner, hvis der er væsentlig ny viden til rådighed.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

11) Ligevægtsprincippet

Bæredygtigt Landbrug anfører, at danske landmænd skal have mulighed for at gøde efter ligevægtsprin-

cippet, og at økonomisk optimum ikke er det samme som ligevægtsprincippet. Foreningen mener, at hvis

der etableres ekstra efterafgrøder på et areal, så bør der kunne tilføres mere kvælstof. Foreningen stiller

en række spørgsmål med udgangspunkt i ligevægtsprincippet.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

I udkastet til lovforslaget fremgår det, at fastsættelsen af kvælstofnormerne, som fastlægger afgrødernes

behov for kvælstof ud fra et princip om økonomisk optimal kvælstoftilførsel, bygger på et ligevægtsprin-

cip. Det fremgår endvidere af udkastet til lovforslag, at ligevægtsprincippet også fremgår af nitratdirekti-

vets bilag III, 1, 3). Her pålægges medlemsstaterne at iværksætte en begrænsning af tilførsel af gødning til

jorden, som skal bygge på ligevægt mellem afgrødens forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til

afgrøden fra jorden og fra gødskning, og som tager hensyn til de særlige forhold, herunder blandt andet

jordbunds- og klimaforhold. Ifølge direktivet skal der således være ligevægt mellem de disponible kvæl-

stofkilder og afgrødens kvælstofoptagelse for at minimere kvælstofoverskuddet i jorden og dermed mini-

mere risikoen for vandforurening. Gødskningslovens § 5 bidrager til den danske gennemførelse af denne

bestemmelse.

Kvælstofnormerne i gødningsbekendtgørelsen er baseret på ligevægtsprincippet med henblik på at opnå

de økonomisk optimale kvælstofnormer. I disse normer tages også højde for prisrelationer mellem afgrø-

de og kvælstofgødning. De økonomisk optimale kvælstofnormer er således en fastsættelse af en ligevægt

mellem kvælstofbehov og et udbytteniveau, hvor det økonomisk kan betale sig for landbrugeren at tilføre

gødning, når der henses til prisen, som afgrøden afsættes til, og det gødningen koster. De økonomisk op-

timale normer blev indført i 1992 og angives som en mængde kvælstof pr. areal (i kg kvælstof/ha) for de

forskellige afgrøder ved standardudbytter under forskellige jord- og dyrkningsforhold.

Ministeriet kan ikke følge ønsket om at få en højere norm, der retfærdiggøres ved at etablere yderligere

efterafgrøder. Normsystemet giver allerede mulighed for at få en højere norm, hvis landbrugeren kan

dokumentere et højere udbytte for den pågældende afgrøde. Denne mulighed er uafhængig af etablering

af flere efterafgrøder eller et øget brug af andre kvælstofvirkemidler og er dermed omkostningsfri. Både

økonomisk og miljømæssigt forudsætter en højere kvælstofnorm et udbytteniveau, der kan dokumenteres

til at ligge tilsvarende over standardniveauet.

Det bemærkes endvidere, at både større mængder gødning og flere efterafgrøder er forbundet med højere

udgifter for landbrugeren.

Det følger af nitratdirektivet, at der skal tages hensyn til kvælstoftilførsel via nettomineralisering fra jor-

den, og om afgrøden er kvælstoffikserende. Dermed sikres, at der ved beregningen af de økonomisk opti-

male normer tages højde for al gødning

–

herunder gødning fra jorden

[1]

Jf. bl.a. Domstolens dom af 14. marts 2002, C-161/00, Kommissionen mod Tyskland, pr. 55: "Forpligtelsen,

der er pålagt med-

lemsstaterne i medfør af direktivets bilag III, punkt 1, underpunkt 3), til - i forbindelse med vedtagelsen af foranstaltninger

med hensyn til kvælstofligevægten i jorden - at tage højde for al gødning".

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

I overensstemmelse med Kammeradvokatens vurdering, mener Miljø- og Fødevareministeriet, at nitrat-

direktivets bilag 3 ikke angiver en konkret og nøjagtig metode til begrænsning af al kvælstofgødskning

efter ligevægtsprincippet, men at alle de i bilaget nævnte elementer skal indgå i den respektive regulering

som et led i nitrathandlingsprogrammet, der i Danmark implementeres ved fastsættelsen af kvælstofnor-

mer.

Til Bæredygtigt Landbrugs konkrete spørgsmål har Miljø- og Fødevareministeriet følgende svar:

1. Hvordan forstår og definerer ministeriet økonomisk optimum?

Svar: De økonomisk optimale normer fastsættes på baggrund af indstilling fra det såkaldte Normudvalg,

og det er velbeskrevet, hvorledes normerne fastsættes. Økonomisk optimale kvælstofnormer er et udtryk

for den mængde kvælstof, der giver det økonomisk optimale udbytte ved det gødningsniveau, hvor ind-

tægten fra det ekstra udbytte lige netop kan betale den ekstra udgift til kvælstofgødning. De økonomiske

optimale normer fastsættes på baggrund af biologiske forsøg, som undersøger udbytter og kvælstofbehov,

og justeres ud fra en prisrelation mellem en afgrødes afsætningspris og prisen på kvælstofgødning.

2. Hvordan forstår og definerer ministeriet ligevægtsprincippet?

Svar: Ministeriet mener ikke, at ligevægtsprincippet giver en direkte anvisning af den nødvendige kvæl-

stoftildeling udtrykt i kg kvælstof/ha. Anvendelsen af ligevægtsprincippet er et del-element i bestræbel-

serne på at minimere tabet af næringsstoffer fra landbrugsarealer til vandmiljøet ved at begrænse den

tilførte kvælstofmængde, hvor der også skal tages hensyn til en række naturgivne forhold, herunder jord-

bundsforhold, klimatiske faktorer, jordens anvendelse, dyrkningsmetoder mm.

3. Kan ministeriet bekræfte, at økonomisk optimum og ligevægtsprincippet ikke er det samme?

Svar: Ligevægtsprincippet og økonomisk optimale normer er ikke det samme alene af den årsag, at lige-

vægtsprincippet ikke angiver en konkret anvisning af den tilladte mængde kvælstof, der kan tildeles et

areal.

4. Kan ministeriet bekræfte, at økonomisk optimum ikke tager udgangspunkt i plantens næringsstofbe-

hov?

Svar: Nej, der indgår biologiske forsøg i Normudvalgets indstilling til fastlæggelsen af økonomisk optima-

le normer.

5. Kan ministeriet bekræfte, at der vil være tilfælde, hvor økonomisk optimum vil give en gødningsnorm,

der er højere hhv. lavere end ligevægt?

Svar: Se svar til spm. 3.

6. Hvad er begrundelsen for at bruge økonomisk optimum fremfor ligevægtsprincippet?

Svar: At ligevægtsprincippet ikke angiver en konkret beregningsmetode til fastlæggelse af gødsknings-

normerne.

7. Hvor store gødningsnormer anslår ministeriet, at man ville have på landsplan, hvis man lagde lige-

vægtsprincippet til grund fremfor økonomisk optimum?

Svar: Se svar på spm. 3 og 6.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

12) Vandvindingstilladelse til anvendelse af særlig kvælstofnorm for vandet sandjord

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Holstebro Kommune bemærker, at det i udkastet til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit

3.2.1.1. fremgår, at"…

Normen for vandet sandjord vil efter gødskningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, kun

kunne anvendes i forbindelse med opgørelsen af markens kvote i de tilfælde, hvor det kan dokumente-

res, at der mindst er 750 m

vand til rådighed. Dokumentationen vil skulle bestå af en tilladelse til ind-

vinding af grundvand til vanding af landbrugsafgrøder (markvindingstilladelse) meddelt i medfør af

lov om vandforsyning.”

Holstebro Kommune foreslår hertil, at udkastet til lovforslaget tilrettes, så der gives mulighed for at ud-

vikle andre tildelingssystemer i forbindelse med markvindingstilladelser til anvendelse af kvælstofnormen

for vandet sandjord.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at afsnittet som Holstebro Kommune henviser til, er et afsnit

som redegør for gældende ret. Dog fremgår det også under de specielle bemærkninger til den foreslåede §

13, stk. 3, i den nye lov, at det er hensigten, at der vil blive fastsat særlige kvælstofnormer for vandet sand-

jord, som kun må anvendes, hvis det kan dokumenteres ved en vandingstilladelse udstedt af kommunen,

at der mindst er 750 m

vand pr. hektar pr. år til rådighed.

Da reglerne for anvendelse af kvælstofnormer for vandet sandjord og dokumentationskravene for mini-

mum m

vand til rådighed fastsættes ved bekendtgørelse, vil lovforslaget blive justeret, så formuleringen

om, at der mindst er 750 m

til rådighed, udgår. De specifikke regler og krav for anvendelse af kvælstof-

normerne for vandet sandjord, vil fremgå af den næstkommende gødskningsbekendtgørelse. I den for-

bindelse vil Miljø- og Fødevareministeriet afdække mulighederne og rammerne for, at reglerne kan un-

derstøtte en mere moderne og dynamisk administration af markvindingstilladelser, som Holstebro Kom-

mune efterspørger i høringssvaret.

13) Opgørelse af forbruget af fosfor fra bioaske

Emineral a/s bemærker, at reguleringen af bioaske bør omfatte aske fra brændsel af andre materialer end

træ og halm, hvorimod behovet for at regulere aske fra forbrændt husdyrgødning er begrænset. Emineral

a/s foreslår, at husdyrbruglovens § 5 d ikke ophæves, således at det vil være muligt for Emineral a/s at

indstille til ministeren, at andre bioasker end fra afbrænding af halm og træ skal kunne benyttes til gød-

ningsformål.

HedeDanmark finder det uhensigtsmæssigt, at bæredygtig skovdrift (589) og bæredygtig skovdrift i Natu-

ra 2000-områder (590) er tildelt en fosfornorm, mens der ikke er fastsat en fosfornorm for alm. skovdrift

(580). HedeDanmark anfører, at der bør fastsættes en retningsgivende norm for fosfor og kalium for sko-

ve omfattet af afgrødekoden for alm. skovdrift (580), og at det bør præciseres, hvad der forstås ved afgrø-

dekoderne 580, 589 og 590. Genanvend Biomasse ønsker det præciseret, om der må spredes bioaske i

skove omfattet af afgrødekoden alm. skovdrift (580).

Emineral a/s anfører, at der i reguleringen af fosfor fra halmaske bør tages hensyn til, at landbrugets al-

ternativ til at afgive halm til brændsel er at nedmulde halm, hvilket ikke giver anledning til begrænsninger

i muligheden for at anvende fosforgødning. HedeDanmark angiver, at der både er behov for recirkulering

af næringsstofferne i forbindelse med planteavl og produktion af træflis, så der sikres balance mellem

udtag og input, og at der derfor er behov for et bundfradrag, der modsvarer de næringsstoffer, som fjernes

ved salg af biomasse til kraftværker.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

HedeDanmark og Københavns Universitet påpeger behovet for flerårige tilførsler og henviser til, at dose-

ringen normalt foretages med tre spredninger per 75 år, dog mindst 10 år mellem hver spredning. Det

anføres, at særligt små skovejere kan blive berørt, hvis der i forhold til fosfor arbejdes med årlige normer.

HedeDanmark og Genanvend Biomasse peger i den forbindelse på behovet for at sikre overensstemmelse

med reglerne om tildeling af fosfor i bioaskebekendtgørelsen.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Til bemærkningerne fra Emineral a/s om behovet for at anvende og regulere andre typer af bioaske end

halmaske og træaske skal Miljø- og Fødevareministeriet bemærke, at bioaske i lovforslaget forstås som

alle gødningstyper på askeform, herunder de asketyper, der er optaget på bilag 1 til bioaskebekendtgørel-

sen, og asken fra forbrændt husdyrgødning.

Miljø- og Fødevareministeriet er enig i behovet for tilførsel af fosfor og kalium ved flishugning og skov-

produktion i øvrigt. Ministeriet finder dog samtidig, at det er vigtigt at undgå anvendelse af bioaske i sko-

ve, hvis det kan have væsentlig miljømæssig påvirkning f.eks. i urørt skov eller skove af stor biologisk

værdi. Der er derfor behov for at imødegå anvendelsen af bioaske og anden gødning i visse skove, mens en

anvendelse kan tillades i andre skove.

I forlængelse heraf er Miljø- og Fødevareministeriet også enig i, at der er behov for en præcisering af de

nuværende afgrødekoder, så afgrødekoderne i højere grad afspejler, hvilke skove der har et gødningsbe-

hov, og hvilke skove der omvendt ikke bør tilføres næringsstoffer. Miljø- og Fødevareministeriet vil på

denne baggrund se på afgrødekoderne i forbindelse med udstedelse af gødskningsbekendtgørelsen, der

indeholder normerne.

Ved fastsættelsen af begrænsningerne i fosfortildelingen efter husdyrbrugloven har miljø- og fødevaremi-

nisteren mulighed for at tage hensyn til jordbrugsvirksomheder med særlige produktionsforhold. Efter

ministeriets vurdering er der således mulighed for ved fastsættelsen af fosforkravene at tage hensyn til

virksomheder, der leverer biomasse til brændsel, og som anvender returasken som gødning. Miljø- og

Fødevareministeriet vil tage stilling til behovet for sådanne særlige ordninger med bundfradrag i forbin-

delse med fastsættelsen af fosforreguleringen i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

I forhold til at udbringe bioaske i mængder svarende til flere års behov bemærkes det, at fosforreglerne

håndteres på bedriftsniveau. Det vil sige, at det er tilladt at tilføre en større mængde i en del af skoven og

at gøde andre dele af bedriftens arealer i senere planperioder.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

14) Udnyttelseskrav for fosfor

Landbrug & Fødevarer anfører, at andelen af fosfor, som planterne kan optage, varierer med gødningsty-

pen, hvor fosforen kan være mere eller mindre plantetilgængelig. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at

der bør sættes en udnyttelsesprocent for fosfor på samme måde som for kvælstof afhængig af bl.a. gød-

ningstypen.

Landbrug & Fødevarer bemærker samtidig, at det med en 100 pct. udnyttelse på f.eks. ren have- og park-

affald bliver vanskeligt at afsætte den slags restprodukter til landbruget, hvilket må være imod intentio-

nen om udnyttelse af restprodukter. Alternativt foreslår Landbrug & Fødevarer, at visse affaldstyper und-

tages fra fosforlofterne.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Gødskning med fosfor er i høj grad målrettet en tilstrækkelig fosforforsyning af afgrøden set over et fler-

årigt perspektiv. En eventuel lavere plantetilgængelighed første år er dermed ikke nødvendigvis et pro-

blem. Gødskning med kvælstof er på dette punkt markant anderledes, idet førsteårseffekten af kvælstof

har stor betydning. Miljø- og Fødevareministeriet kan desuden oplyse, at spørgsmål omkring forskelle i

fosfortilgængeligheden i forskellige typer husdyrgødning og betydningen af dette indgår i den fosforud-

redning, som er lovet i forbindelse med ændringen af husdyrbrugloven. Aarhus Universitet forventes at

afslutte dette arbejde primo 2019. I forhold til forslaget fra Landbrug & Fødevarer vedrørende have- og

parkaffald kan der tages stilling til, hvorvidt visse typer gødning eventuel skal håndteres anderledes i for-

bindelse med udmøntningen af reglerne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

15) Gødningsplanlægning

Landbrug & Fødevarer bemærker, at bestemmelsen i § 41, stk. 1, omfattende gødningsplanlægning for

”det samlede landbrugsareal”, bør præciseres. Landbrug & Fødevarer bemærker til samme stykke, at kra-

vene om gødningsplanlægning er udvidet ift. opdatering og tilknytning af kort og stiller spørgsmål til,

hvorvidt det er nødvendigt med en tidsfrist for dette og nødvendigt i det hele taget, idet oplysningerne

også fremgår efterfølgende af gødningsregnskabet.

Bæredygtig Landbrug bemærker, at det ikke bør indgå som et krav, at gødningsplanlægningen skal ind-

sendes, da den ændrer sig i løbet af året og kan sidestilles med et budget.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Til bemærkningerne fra Landbrug & Fødevarer om, at begrebet

”det samlede landbrugsareal” bør præci-

seres, bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at dette vil ske i den efterfølgende gødskningsbekendtgø-

relse. Det er forventningen, at der med bekendtgørelsen foreslås, at begrebet skal omfatte alle arealer med

et gødningsbehov samt udyrkede og udtagne arealer, herunder permanente græsarealer. Årsagen til den-

ne brede arealafgræsning er, at gødningsplanlægningen bør omfatte alle arealer, der kan kategoriseres

som landbrugsareal, herunder arealer, som ikke aktuelt gødskes, men som vil kunne inddrages i land-

brugsdriften.

Til bemærkningerne fra Landbrug & Fødevarer om, at kravene om gødningsplanlægning er udvidet ift.

opdatering, tilknytning af kort og tidsfrist, og at samme oplysninger findes i gødningsregnskaberne, be-

mærker Miljø- og Fødevareministeriet, at det er korrekt, at kravene er udvidet. De pågældende krav til

gødningsplanlægningen anses imidlertid for nødvendige for at sikre effektiv kontrol og udmøntning af

plantedækkereglerne, herunder målrettet regulering. Det forventes ikke, at ændringerne vil medføre væ-

sentligt øgede administrative byrder for erhvervet.

Til bemærkningerne fra Bæredygtigt Landbrug om indsendelse af gødningsplanlægningen bemærker Mil-

jø- og Fødevareministeriet, at ministeriet vurderer, at gødningsplanlægningen (kvoteberegningen) ikke

kan sidestilles med et budget (eller forskudsopgørelse), men i højere grad med en årsopgørelse. Beregnin-

gen skal således indsendes i den endelig version, til brug for gødningsregnskabet. Når planåret er gået, er

kvoteberegningen ikke længere et planlægningsværktøj, men en del af det grundlag som gødningsregn-

skabet kontrolleres mod.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

16) Gødningsregnskab

Landbrug & Fødevarer bemærker, at de bedrifter, som deltager i tests for vurdering af økonomisk optima-

le normer, som led i de omtrent 50 gødningsforsøg over hele landet, bør friholdes fra såvel at betale kvæl-

stofafgift som fra at skulle indregne den dertil anvendte kvælstofgødning i deres gødningsregnskab. Dette

kan administreres ved at anerkendte forsøgsinstitutioner (vel bl.a. SEGES) kan søge Landbrugsstyrelsen

om denne fritagelse.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Til bemærkningen fra Landbrug & Fødevarer om, at de bedrifter, som deltager i tests for vurdering af

økonomisk optimale normer, bør friholdes fra at betale kvælstofafgift som fra at skulle indregne den dertil

anvendte kvælstofgødning i deres gødningsregnskab, bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at en så-

dan detailregulering angående et meget begrænset forbrug af kvælstofgødning på ca. 2.000 kg N ikke står

mål med formålet hermed. Det antages, at de pågældende forsøgsinstitutioner kan assistere eller kom-

pensere de deltagende bedrifter gennem andre kanaler, hvorfor en undtagelse fra kvælstofreglerne for

disse forsøg ikke synes at stå mål med den ekstra administration, som den pågældende undtagelse vil

afstedkomme.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

17) Gødningsleverandører

Landbrug & Fødevarer bemærker, at reglen om, at ministeren kan fastsætte regler om indberetning af

analyseresultater i § 36, stk. 5, virker administrativ tung og spørger, om man i stedet vil kunne opbevare

analyseresultaterne hos gødningsleverandøren.

Bæredygtigt Landbrug mener, at et gårdanlæg, der kører i samme CVR-nummer som en svineproduktion,

men som fungerer som et fællesanlæg, bør kunne omfattes af de samme regler som fællesanlægget, selv-

om gårdanlægget er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Til Landbrug & Fødevarers bemærkning, om man vil kunne opbevare analyseresultater hos gødningsleve-

randøren, bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at formålet med reglen er at sikre valide data, således

at det kan kontrolleres, om analyseresultaterne stemmer overens med den afsatte mængde gødning.

Hjemlen til digital indberetning har til formål at sikre en moderne og effektiv forvaltning.

Til Bæredygtigt Landbrugs bemærkning om, at gårdbiogasanlæg og fælles biogasanlæg bør kunne omfat-

tes af de samme regler, bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at fælles biogasanlæg, der afsætter

og/eller modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning, efter lovforslagets regler vil blive betragtet som en

gødningsleverandør. Miljø- og Fødevareministeriet har fra fælles biogasanlæg, der er gødningsleverandø-

rer, behov for oplysninger om, hvem der er afsat gødning til, og hvem der er modtaget gødning fra, idet

disse oplysninger indgår ved kontrollen af de registrerede virksomheders gødningsregnskaber. Biogasan-

læg, der er en del af en registreret virksomhed, kan også være gødningsleverandør. Ministeriet har dog fra

disse virksomheder også behov for et fuldt gødningsregnskab ligesom for øvrige registrerede virksomhe-

der. Det er derfor ikke Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at fælles biogasanlæg og biogasanlæg,

der drives under samme CVR-nummer som en registreret virksomhed, kan omfattes af helt de samme

regler.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

18) Nitratdirektivet

–

ikke-forringelse

Danmarks Naturfredningsforening mener, at udkastet til lovforslag indebærer en betydelig usikkerhed

for, at den generelle regulering ikke sikrer, at vandforureningen med kvælstof fra landbruget nedbringes

og forebygger yderligere forurening. Høringssvaret forstås sådan, at foreningen vurderer, at dette vil være

i strid med nitratdirektivet. Foreningen finder det bekymrende, at udkastet ikke grundlæggende sikrer, at

de næringsstofreducerende tiltag gennemføres, så kvælstofudledningen ikke øges i det enkelte år. Endvi-

dere finder foreningen det bekymrende, at det ikke er sikret, at år, hvor der er sket en øget udledning,

efterfølges af en yderligere kvælstofreduktion i det efterfølgende år. Foreningen anfører endvidere, at

udkastet skal ændres, så det fremgår, at den bemyndigelse, ministeren får til at fastsætte krav om etable-

ring af efterafgrøder målrettet særlige områder med behov for kvælstofreducerende tiltag, alene kan an-

vendes til at fastsætte regler, så der kan stilles krav om flere kvælstofreducerende tiltag for det år, der

følger et år, hvor der er sket en øget kvælstofudledning.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Som det allerede fremgår af de specielle bemærkninger til § 38, er det med udkastet til lovforslag hensig-

ten at fastsætte regler om, at virksomheden ikke kan anvende det samme areal til opfyldelse af de forskel-

lige efterafgrødekrav. Sådanne regler skal sikre, at den forudsatte effekt af de forskellige efterafgrødekrav

opnås. Udkastet til lovforslaget medfører ingen ændringer af fastsættelsen af omfanget af de efterafgrøde-

ordninger, der udgør en del af nitrathandlingsprogrammet, men vil forøge sikkerheden for, at den forven-

tede effekt af efterafgrødeordningerne bliver opnået.

Fastlæggelsen af de forskellige efterafgrødekrav er ikke direkte afhængig af udledning af kvælstof til kyst-

vande i de enkelte år. For eksempel er det de nyeste tilgængelige data fra gødningsregnskaberne på bag-

grund af opgørelsen af stigning i anvendelsen af organisk gødning i de enkelte oplande, der bruges til år-

ligt at beregne husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura

2000-områder. Disse gødningsregnskabsbaserede data er betydeligt tidligere tilgængelige for myndighe-

derne end overvågningsdata fra vandmiljøet.

Husdyrefterafgrødekravet målrettet kystvandoplande, ligesom indsatsbehovet, der skal opnås med mål-

rettet regulering i 2020 og fremefter, følger af vandområdeplaner, der justeres hvert 6. år i forud for vand-

rammedirektivets planperioder. Udover arbejdet med vandområdeplaner, følger ministeriet, jf. nitratdi-

rektivets forpligtelser, vandmiljøets belastning med nitrater nøje og evaluerer nitrathandlingsprogram-

mets effektivitet løbende. Det samles til en rapport til EU-Kommissionen hvert fjerde år. Udover de EU-

retlige afrapporterings- og evalueringsforpligtelser bruger ministeriet også resultater fra den nationale

overvågning af vand og natur (NOVANA) som grundlag for løbende at følge udviklingen af blandt andet

næringsstofbelastningen af det danske vandmiljø. Dog medfører analyse- og kvalitetssikringsproceduren

af data en vis forsinkelse, før resultater kan publiceres.

Styrken og værdien af NOVANA-data ligger i tidsserier over flere år, som kan bruges til at revurdere ind-

satsbehovet for de forskellige tiltag, herunder efterafgrødeordninger.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

19) Genberegning af den danske kvælstofindsats

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er fuldstændig afgørende, at det bebudede retningsskifte for

kvælstofreguleringen fra regeringen iværksættes hurtigst muligt, og at kvælstofindsatsen i Danmark gen-

beregnes, således at de kritikpunkter, som det internationale ekspertpanel udtrykte, inddrages. Det nuvæ-

rende grundlag vil efter Landbrug & Fødevarers vurdering give anledning til indsatskrav der ligger ud

over, hvad der er fagligt nødvendigt. Det er både erhvervs- og samfundsmæssigt uretmæssigt dyrt, når

indsatsniveauet går langt længere, end nødvendigt er.

Cand.agro. Jens Lund Pedersen foreslår, at man lytter til de internationale eksperters anbefalinger, idet

der er misforståelser og unødig bureaukrati i den måde, jordbrugets anvendelse af gødning reguleres.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at kvælstofindsatsbehovene for kystvande er beregnet på et solidt

fagligt grundlag af DHI og Aarhus Universitet. Beregningerne er blevet evalueret af et international for-

skerteam.

Den internationale evaluering af de danske havmodeller har konkluderet, at det generelle (landegennem-

snitlige) niveau for den nødvendige reduktion af næringsstofbelastning står sig godt i sammenligning med

uafhængige indsatser i lignende områder og virker til at være en robust målestok for behovet. Desuden

anfører forskerne, at aktuel videnskabelig viden støtter det synspunkt, at den foreslåede samlede redukti-

on er nødvendig, men der er ikke garanti for, at den vil være tilstrækkelig.

Det skal bemærkes, at en betydelig del af indsatsbehovet for kvælstof er udskudt til efter 2021. Miljø- og

Fødevareministeriet vurderer derfor på det foreliggende videngrundlag ikke, at reguleringen af landbru-

gets kvælstofanvendelse ligger ud over, hvad der fagligt er nødvendigt. Endeligt bemærkes, at der er

igangsat en betydelig videreudvikling af de faglige grundlag frem mod næste generations vandområdepla-

ner for 2021-2027, der forventes at forbedre beregningsgrundlaget for kvælstofindsatsbehovet i disse

planer yderligere.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

20) Beregningen af indsatskrav er foretaget på forkert grundlag

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at der er et for højt krav til efterafgrøder i den målrettede regulering, da

gødningsforbruget ifølge baseline, der ligger til grund for beregningerne, er for højt. Ifølge baselinebereg-

ningerne er den forventede gødningstilførsel i 2019 476.000 tons, hvorimod det reelle forbrug i

2016/2017 var ca. 387.000 tons. Bæredygtigt Landbrug fremfører, at det er uacceptabelt, at den målrette-

de regulering baseres på tal, der er 8 år gamle og foreslår i stedet, at beregningen skal baseres på den for-

ventede mængde anvendte kvælstofgødning baseret på sidste 3 års forbrug fremskrevet i forhold til for-

ventet afgrødesammensætning og arealer.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det ikke er muligt direkte at sammenligne baselinekvoten og

den indmeldte kvote i gødningsregnskaberne. Når der er forskel på baselinekvoten og den indmeldte kvo-

te i gødningsregnskaberne, skyldes det, at den indmeldte kvote er korrigeret for en række parametre så-

som afgrødesammensætning, økologer, landbrugsareal der går ud af drift, fradrag for manglende udlæg af

efterafgrøder, kvælstofprognose mm. Størrelsen på de enkelte parametre kan variere betragteligt fra år til

år. I fastsættelsen af indsatsbehovet er effekten af økologi og landbrugsarealer, der går ud af drift, fratruk-

ket, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne tallene direkte.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Da der netop kan være store variationer fra år til år, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at baseline er

den bedst egnede metode til at fremskrive den forventede kvælstofmængde. Det bemærkes endvidere, at

Miljø- og Fødevareministeriet har igangsat en undersøgelse af kvælstofindsatsen med henblik på, at afkla-

re hvorfor det forventede fald i kvælstofudledningstallene ikke er fremkommet. Aarhus Universitet vil ifm.

denne undersøgelse bl.a. analysere baselinefremskrivningen og herunder baselinekvoten.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

21) Forenkling af husdyrefterafgrødekravet

Landbrug & Fødevarer anfører, at krav om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder bør slås sammen.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at det er unødvendigt, at husdyrefterafgrødekravet skal ju-

steres årligt og ser hellere en periodevis vurdering af husdyrtrykket for en 3-årig periode, så der kommer

en forenkling svarende til den, der er foreslået for kvælstofnormer.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

I forlængelse af overførslen af ministerens bemyndigelse til at fastsætte husdyrefterafgrødekravet fra hus-

dyrbrugloven til gødskningsloven vil husdyrefterafgrødekravet også blive flyttet fra husdyrgødningsbe-

kendtgørelsen til plantedækkebekendtgørelsen. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at admi-

nistrationen og kontrollen af husdyrefterafgrødekravet allerede i videst mulige omfang er ensrettet med

det pligtige efterafgrødekrav. Således gælder de samme regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes

som efterafgrøder, om sånings- og destruktionstidspunkter samt om mulige alternativer til etablering af

efterafgrøder m.v.

Formålet med de to typer af efterafgrødekrav er dog ikke det samme. Således skal husdyrefterafgrødekra-

vet, der udgør et afskæringskriterium til afløsning af konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habi-

tatdirektivet, bl.a. modsvare en evt. stigning i udbragt organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habi-

tatnaturtyper i Natura 2000-områder, så væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder med udbragt

organisk gødning på forhånd kan udelukkes. Husdyrefterafgrødekravet beregnes årligt på baggrund af de

senest tilgængelige gødningsregnskabsdata, og derfor er det ikke umiddelbart muligt at overgå til at fast-

lægge husdyrefterafgrødekravet for en 3-årig periode.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

22) Destruktionsdato for efterafgrøder

Danmarks Jægerforbund er, som nævnt i tidligere høringssvar, fortsat bekymret for, at efterafgrøder må

destrueres og nedpløjes fra den 20. oktober, til trods for at der på dette tidspunkt stadig kan være vækst i

efterafgrøderne. Danmarks Jægerforbund foreslår derfor, at efterafgrøder tidligst må destrueres efter 1.

februar, da de henover vinteren kan give både dækning og føde til vildtet.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at fristerne vedrørende etablering og destruktion af efter-

afgrøder fastsættes ved bekendtgørelse.

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker endvidere, at reglerne vedrørende tidligste dato for destruktion

af efterafgrøderne skal sikre, at efterafgrøderne opnår en tilstrækkelig høj kvælstofeffekt. Det står dog

landmanden frit for at lade efterafgrøderne ligge på arealet i længere tid.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

23) Flere alternativer/virkemidler til efterafgrøder

Danmarks Jægerforbund bemærker, at Landbrugsstyrelsen og Danmarks Jægerforbund i de senere år har

arbejdet målrettet på at skabe gode alternativer til MFO-efterafgrøderne, såsom MFO-markbræmmer

samt blomster og bestøverbrak. Det bekymrer dog Danmarks Jægerforbund, at der ikke er de samme gode

muligheder for alternativer til målrettede, pligtige og husdyrefterafgrøder, og de undrer sig over, at tiltag

som f.eks. bestøverbrak, der etableres i april måned, og har plantedække frem til næste forår, ikke tæller

med som et alternativ til alle typer efterafgrøder. Danmarks Jægerforbund foreslår derfor, at blomster-

brak, bestøverbrak og markbræmmer også kan bruges som alternativer til målrettede, pligtige og husdyr-

efterafgrøder på linje med slåningsbrak.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at regler om alternativer til etablering af efterafgrøder fastsættes

ved bekendtgørelse.

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker desuden, at gødskningslovens efterafgrødeordninger (og alterna-

tiver hertil) alle har til formål at mindske udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Derfor er kvælstofef-

fekten i fokus, når nye alternativer til efterafgrøderne undersøges. I forhold til MFO indgår biodiversitet

også som et formål. Der er derfor ikke fuld overensstemmelse mellem de elementer, der kan anvendes til

opfyldelse af MFO-kravet og alternativerne i de andre efterafgrødeordninger. I forhold til f.eks. blomster-

brak og bestøverbrak er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at disse ikke vil bidrage til at redu-

cere kvælstofudvaskningen i samme grad som slåningsbrak etableret med græs, som er det virkemiddel,

der pt. kan indgå i opfyldelsen af de nationale efterafgrødeordninger.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er afgørende for landmandens tilpasningsmuligheder på bedrif-

ten, at paletten med anerkendte virkemidler som alternativ til efterafgrøder udvides hurtigst muligt, såle-

des at landmanden kan tilrettelægge sin produktion mest optimalt samtidig med, at den miljøeffekt, som

efterafgrøderne er tiltænkt, opnås på en omkostningseffektiv måde.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at såfremt en tilstrækkelig dokumentation af nye virkemidler kræver flere

års observationer, kan effekten ansættes til at have en foreløbig konservativ værdi. Med en sådan konser-

vativ sikkerhedsmargin, vil virkemidlerne/tiltagene kunne anvendes hurtigere selv om den forventede

effekt på længere sigt viser sig at være større. I visse tilfælde vil et tiltag/virkemiddel med en foreløbig

ansat (lav) effekt med en stor sikkerhedsmargin være at foretrække.

Til forskel fra dette bemærker Danmarks Naturfredningsforening, at lovforslagets § 39 bør ændres, såle-

des at det fremgår, at bemyndigelsen til at etablere særlige ordninger alene bør anvendes såfremt der fore-

ligger videnskabelig objektiv dokumentation for nye virkemidlers miljøeffekt. I den sammenhæng peger

Danmarks Naturfredningsforening særligt på, at denne dokumentation bør tilvejebringes med henblik på

de nye virkemidlers sikkerhed for effekt.

Derudover foreslår Landbrug & Fødevarer, at det skal være muligt at benytte balanceregnskaber som vir-

kemiddel på en måde, hvor landmandens efterafgrødekrav nedjusteres, såfremt landmanden kan doku-

mentere, at han har en mere effektiv kvælstofbalance end standard. Dette kan ske ved samme dokumenta-

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

tionsmæssige tilgang som den nuværende ordning for udbyttekorrektion, således at man kan vælge at øge

sin tildelingskvote eller mindske efterafgrødekravet.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at gødskningsloven bemyndiger ministeren til at oprette en first mover

ordning, som giver landmænd mulighed for at indsende projektforslag til en faglig vurdering og til fast-

sættelse af en kvælstofreducerende effekt efter en række kriterier, som herefter kunne udgøre et alternativ

til pligtige efterafgrøder for den pågældende landmand.

Planteavlsrådgivningen ApS spørger til, om det er muligt at begunstige tidlig såning af vintersæd inkl.

vinterraps i den nordlige del af Jylland, da de altid er 14 dage bagud i høst, og det eneste med en væsentlig

effekt på næringsstofoptag er næste års afgrøde.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at paletten med virkemidler som alternativ til efterafgrøder skal

udvides hurtigst muligt. For de fleste potentielle virkemidler/alternativer er det dog en udfordring at fast-

sætte en korrekt effekt, da dokumentationen af dette kræver flere års observationer og målinger. Forslaget

fra Landbrug & Fødevarer om at anvende en foreløbig lav ansat effekt for nye virkemidler, for derved at få

dem hurtigere i spil, er et fint forslag, som ministeriet vil tage med i det videre arbejde med virkemidler-

ne. Det samme gør sig gældende i forhold til forslaget om at anvende balanceregnskaber som virkemiddel.

For så vidt angår § 39 er formålet at bemyndige ministeren til at etablere særlige ordninger og pilotpro-

jektordninger, som kan afprøve og kvalificere nye potentielle virkemidler/alternativer, som har en loven-

de miljøeffekt. Bestemmelsen omhandler også afprøvning af nye virkemidler/alternativer i lille skala,

førend det evt. skaleres op, når miljøeffekten på objektivt videnskabeligt grundlag er dokumenteret. Be-

stemmelsen bemyndiger samtidig ministeren til at fastsætte krav, betingelser og omregningsfaktorer i de

særlige ordninger og pilotprojektordninger, som skal erstatte den tilsvarende miljøeffekt af efterafgrøder.

I forhold til forslaget angående en first mover ordning, er det ministeriets vurdering, at § 39 i det nuvæ-

rende udkast til lovforslag allerede bemyndiger ministeren til at etablere særlige ordninger. En first mover

ordning, som beskrevet af Landbrug & Fødevarer, vil umiddelbart blive en administrativ tung ordning for

både erhvervet og ministeriet, bl.a. fordi effekten og dermed omregningsfaktoren afhænger meget af de

lokale hydrologiske og jordbundsmæssige forhold, hvilket stiller høje krav til dokumentationen fra bedrif-

terne. En omregningsfaktor for hvert tiltag er nødvendig, såfremt de skal kunne udgøre et alternativ til

pligtige efterafgrøder. Forslaget indeholder dog flere gode elementer, som ministeriet vil tage til efterret-

ning. Generelt ønsker ministeriet at fortsætte dialogen med erhvervet og interessenter omkring udvikling

af nye omkostningseffektive virkemidler og alternativer til efterafgrøder, som kan øge landmandens flek-

sibilitet ift. efterafgrødekravet og gavne miljøet.

For at sikre en reel udvaskningsreducerende effekt, skal nye virkemidler/alternativer medvirke til at give

landmanden incitament til en konkret adfærdsændring. Da vinterraps normalt allerede sås tidligt, giver

det ingen adfærdsændring at inkludere det i det eksisterende alternativ med tidligt såede vinterafgrøder.

Forslaget om at tage højde for de geografiske forhold i forbindelse med etablering af efterafgrøder har

været rejst tidligere. Aarhus Universitet har dog tidligere meddelt, at der ikke findes undersøgelser, som

viser, om der uden at ændre den udvaskningsreducerende effekt kan differentieres mellem landsdelene

med hensyn til udskydelse af etableringstidspunktet for efterafgrøder. Dette skyldes bl.a. at vejrforholde-

ne varierer betydeligt fra år til år.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

24) Tillade brug af bælgplanter i lovpligtige efterafgrøder

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer bemærker, at loven bør tillade, at jordbruget kan bru-

ge bælgplanter i de lovpligtige efterafgrøder. De to foreninger anfører, at der bør kunne iblandes 25 %

kvælstoffikserende planter i de lovpligtige efterafgrøder, og at den udbyttemæssige eftervirkning heraf

skal fastsættes til 50 kg kvælstof/ha i overensstemmelse med tidligere vurdering fra Aarhus Universitet.

De to foreninger anser, at ved at fratrække denne eftervirkning fra bedriftens kvælstofkvote, vil der ikke

være risiko for merudvaskning som følge af de kvælstoffikserende planter.

Økologisk Landsforening henviser derudover til regeringens vækstplan for økologi, hvori det anbefales, at

det afklares, hvorledes kravet om pligtige efterafgrøder kan håndteres mere effektiv for økologiske produ-

center. Plads til bælgplanter i efterafgrøderne er meget vigtigt for økologer, idet der som en tommelfinger-

regel bør være 25 % bælgplanter i markplanen for økologer for at sikre den nødvendige tilførsel af gød-

ning. Foreningen foreslår, at hvis man ikke kan åbne for denne mulighed, bør man som alternativ helt

fritage økologerne fra det lovpligtige krav om pligtige efterafgrøder.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Det kan generelt bemærkes, at de afgrødesorter, der kan anvendes som efterafgrøder og alternativer her-

til, fastsættes ved bekendtgørelse.

Det er afgørende for Miljø- og Fødevareministeriet, at effekten af efterafgrødeordningen sikres. Derfor er

det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at eftervirkningen ved iblanding af 25 % kvælstoffikserende

arter i de lovpligtige efterafgrøder bør fastsættes som den udvaskningsmæssige eftervirkning frem for den

udbyttemæssige, hvilket ifølge den ovenfor nævnte vurdering fra Aarhus Universitet vil skulle fastsættes

væsentligt højere, måske så højt som 150 kg kvælstof/ha, hvilket vil være prohibitivt for landmandens

brug af løsningen. Til sammenligning er den fastsatte forfrugtsværdi af de pligtige efterafgrøder 17 eller 25

kg kvælstof/ha (udbyttemæssige eftervirkning).

Det har i stedet været drøftet med erhvervet at arbejde for en løsning, hvor økologerne får mulighed for at

modregne manglende pligtige efterafgrøder i kvælstof-loftet fastsat ud fra afgrødenormerne frem for i

kvælstofloftet for økologer med Økologisk Arealtilskud på enten 60 eller 100 kg udnyttet kvælstof/ha.

Muligheden vil betyde, at økologerne kan vælge kvotereduktion i stedet for pligtige efterafgrøder uden

reduktion eller kun med ubetydelig reduktion i kvælstofloftet svarende til de 60 eller 100 kg udnyttet

kvælstof/ha. Uden samme behov for at udlægge pligtige efterafgrøder får økologerne dermed bedre plads

til kvælstoffikserende efterafgrøder, hvorved de kan opnå et større kvælstof input.

Miljø- og Fødevareministeriet har endnu ikke afklaret, om der set i lyset af økologernes udfordringer med

at skaffe tilstrækkeligt med kvælstof, er basis for, at økologiske landmænd, der modtager økologisk areal-

tilskud, kan få mulighed for at modregne udlægning af kvælstoffikserende efterafgrøder i de gældende

afgrødenormer frem for i de kvælstof-lofter (100 eller 60 kg udnyttet kvælstof/ha), som indgår i støttebe-

tingelserne fra økologisk arealtilskud. For at muliggøre løsningen, indskrives en ekstra bestemmelse i

lovforslagets § 17, stk. 5. Et alternativ kunne være at fritage økologerne fra det lovpligtige krav om pligtige

efterafgrøder.

25) Handel med efterafgrøder

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at muligheden for at overdrage efterafgrøder mellem virksomheder

ikke bør begrænses, jo større kravet bliver. Muligheden for overdragelse skal fastholdes. Planteavlsråd-

givningen ApS mener, at det er meget væsentligt for landmændene i Nordjylland, at der er mulighed for at

anvende efterafgrødebank eller handel med efterafgrøder.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Landbrug & Fødevarer anfører, at det efter 2020 stadig bør være muligt at handle efterafgrøder internt i

vandoplande, og at man ved indførelsen af begrænsninger skal tage hensyn til, at landmænd har dispone-

ret med handel i markplanlægningen med en indfasningsperiode.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Til Bæredygtigt Landbrugs bemærkning om, at muligheden for at overdrage efterafgrøder ikke bør be-

grænses, bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at effekten af efterafgrøder som led i målrettet regule-

ring og husdyrefterafgrøder skal opnås i det opland, hvor der er et efterafgrødekrav. Overdragelse af ef-

terafgrøder på tværs af oplande kan resultere i en geografisk forskydning af den effekt, som efterafgrøder-

ne er tillagt. For at sikre, at den fulde effekt af efterafgrøderne opnås, vurderer Miljø- og Fødevareministe-

riet, at det er nødvendigt at begrænse muligheden for at overdrage efterafgrøder fra 2020, hvor efteraf-

grødekravet i den målrettede regulering stiger.

Miljø- og Fødevareministeriet vil frem mod indfasningen af den målrettede regulering fra 2020 og det

dermed øgede efterafgrødetryk undersøge, om der administrativt kan udvikles en differentieret løsning,

hvor muligheden for handel ikke fuldstændig fjernes, men hvor handlen samtidig ikke indebærer en risiko

for geografiske forskydninger. Det kan f.eks. være en løsning, hvor det fortsat er muligt at handle med

pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder mellem virksomheder inden for samme opland til nitratføl-

somme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

26) Fleksible etableringsfrister for efterafgrøder før og efter 20. august og indberetning

på markniveau

Landbrug & Fødevarer er tilfreds med, at lovforslaget indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte

fleksible frister for etablering af efterafgrøder. De ønsker en ordning hvor 20. august er udgangspunktet,

men hvor jordbruger har mulighed for at vælge at etablere senere eller tidligere alt efter høst og vejrbetin-

gelser. Landbrug & Fødevarer bemærker desuden, at indberetningskravet for efterafgrøder på markniveau

bør modsvares af, at landmanden har mulighed for også at angive etableringsfristen for efterafgrøder på

markniveau. De mener, det er helt afgørende, at fleksibiliteten gælder på markniveau og ikke på bedrifts-

niveau.

Bæredygtigt Landbrug bemærker desuden, at senere etablering af efterafgrøder ikke automatisk bør med-

føre nedsættelse af kvælstofeffekt, og at der er stor forskel på årets gang i marken i Nordjylland eller på

Lolland. De mener, der bør være taget højde for de geografiske forhold, når der sættes krav til etablerings-

frist.

Cand.agro. Jens Lund Pedersen foreslår, at datoen for etablering af efterafgrøder overlades til landmæn-

dene.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Ønsket om fleksible etableringsfrister for efterafgrøder på markniveau forventes imødekommet i 2019 ved

ændring af plantedækkebekendtgørelsen. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at imødekomme

ønsket om godskrivning af effekt fra tidligt såede efterafgrøder allerede fra 2019, da der fortsat udestår en

række afklaringer omkring, hvordan en sådan godskrivning skal kunne håndteres i lovgivningen og i ind-

beretningssystemet. Godskrivningen vil skulle ske i form af, at efterafgrødekravene reduceres, da det ikke

giver mening at øge jordbrugers kvælstofkvote, når der allerede tildeles økonomiske optimale normer.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dette giver indberetningssystemet ikke mulighed for i den opsætning, der er klargjort til 2019. Derudover

udestår der fortsat resultater fra Aarhus Universitet, om hvorvidt der opnås en ekstra effekt ved tidligt

etablerede efterafgrøder. Miljø- og Fødevareministeriet arbejder videre på modellen for fleksible frister

frem mod 2020 og vil i den forbindelse fortsætte undersøgelsen af, om det er muligt at inkludere forøget

effekt ved tidlig etablering af efterafgrøderne.

Bæredygtigt Landbrugs forslag om at tage højde for de geografiske forhold i forbindelse med etablering af

efterafgrøder har været fremført før. Aarhus Universitet har tidligere meddelt, at der ikke findes undersø-

gelser som viser, om der uden at ændre den udvaskningsreducerende effekt kan differentieres mellem

landsdelene med hensyn til udskydelse af etableringstidspunktet for efterafgrøder. Dette skyldes ikke

mindst, at vejrforholdene varierer betydeligt fra år til år.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

27) Bødestraf for manglende etablering af efterafgrøder

Bæredygtigt Landbrug er uforstående overfor, at der indføres bødestraf for manglede etablering af efter-

afgrøder, når fristen er blevet udskudt de sidste fire år, og grunden til manglende efterafgrøder næsten

udelukkende skyldes vejret.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

De seneste fire år er den sene frist for at så efterafgrøder blevet udskudt som følge af vejrforholdene (hhv.

kulde, nedbør og tørke). Ifølge Aarhus Universitet har tidspunktet for etablering af efterafgrøder under

danske forhold stor betydning for, hvilken effekt der kan forventes at blive opnået med efterafgrøderne.

Der er derfor risiko for, at fristudskydelserne kan have konsekvenser for den effekt, der er tillagt de for-

skellige efterafgrødeordninger og dermed for opfyldelsen af de EU-direktiver, som efterafgrøderne bidra-

ger til opfyldelse af. Derfor er det ikke en holdbar løsning fortsat at arbejde med fristudskydelser fra år til

år, uden at der kompenseres for den manglende effekt på anden vis. Dette er bl.a. baggrunden for, at mu-

ligheden for fleksible frister for etablering af efterafgrøder indføres fra 2019.

Derudover er der i det nuværende setup med mulighed for opsparing af pligtige og husdyrefterafgrøder

konstateret væsentlige uoverensstemmelser mellem det areal, der er indberettet med efterafgrøder, og det

areal, der er konstateret ved kontrol. Hvis en bedrift ikke har udlagt alle de indberettede hektar med ef-

terafgrøder, og bedriften herefter udtages til kontrol, bliver arealet med manglende efterafgrøder med de

eksisterende regler nedskrevet til det konstaterede uden anden sanktion end en eventuel kvotereduktion, i

tilfælde af at det konstaterede areal er mindre end årets efterafgrødekrav. Dette kan i det eksisterende

system først afgøres det følgende forår, idet det først er på det tidspunkt, landmanden opgør sit efteraf-

grødekrav. Det betyder, at landmanden med begrænset risiko for sanktion kan indberette for mange ef-

terafgrøder til efterafgrødebanken, da kvotereduktionen kun vedrører årets krav. Kommer der ikke kon-

trol, overføres de ikke-etablerede efterafgrøder automatisk til efterafgrødebanken. Her kan de indgå i

opfyldelsen af efterafgrødekravet i andre planperioder eller overdrages til andre jordbrugere

–

selvom de i

realiteten aldrig har været etableret. Som systemet er nu, er der derfor kun et begrænset incitament for

landmanden til ikke at indberette flere efterafgrøder, end der er blevet udlagt. Denne overindberetning af

efterafgrøder kan potentielt udhule effekten af ordningen.

Der er et begrænset sanktionselement i at give en kvotereduktion, da kvotereduktionen alene svarer til

den miljøeffekt, som ordningen skal sikre. Bødestraf indeholder i modsætning hertil et klart sanktions-

element. Derfor vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det er nødvendig at pålægge bødestraf ved

manglende etablering af efterafgrøder.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

28) Fleksibilitet i kontrollen i forhold til indberetning på markniveau

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er helt afgørende, at der ikke sker sanktionering eller anden straf

såfremt de krævede efterafgrødearealer findes i forbindelse med kontrol på henholdsvis bedriften eller

oplandsniveauet, som reglerne kræver. Også selv om de ikke er udlagt som indberettet.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

I 2019 vil der fortsat være en del fleksibilitet i efterafgrødeordningerne herunder muligheden for i forbin-

delse med fysisk kontrol at anvise andre arealer med efterafgrøder end de indberettede.

I 2020 forventes det, at man overgår fra fysisk kontrol til monitorering som kontrolmodel, desuden for-

ventes det, at man går fra national de minimis-støtte til LDP-tilskud, ligesom man i endnu højere grad

end i 2019 ønsker at sikre kontrolgrundlaget for efterafgrøder. Disse tre elementer vil udfordre den fleksi-

bilitet, der gives i 2019.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

29) Krav om tilknytning af markkort

Landbrug & Fødevarer bemærker, at tilknytning af kort burde kunne ske automatisk fra Internet Mark-

kort (IMK).

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet har i 2019 ikke teknisk mulighed for at have automatisk tilknytning af kort

til skemaerne i Tast Selv-service. Da der er krav om 1:1 sammenhæng mellem en markplan i skemaet og

kortlaget i IMK, er det nødvendigt, at der er et selvstændigt kort til Gødningskvote- og efterafgrødeske-

maet (GKEA). Miljø- og Fødevareministeriet vil undersøge, om automatisk tilknytning af Fællesskemaets

markort til GKEA kan blive en mulighed til 2020.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

30) Ændring i opgørelsestidspunktet for efterafgrøder

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at det ved en ændring i opgørelsestidspunktet skal sikres, at det fortsat

er muligt at anvende reduktion i kvoten det efterfølgende år i forhold til at sikre, at der er et brugbart al-

ternativ til udlægning af efterafgrøder, hvis det ikke er muligt at etablere efterafgrøder på grund af dårligt

vejr.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at ændringen i opgørelsestidspunktet for efterafgrøder skal im-

plementeres, så muligheden for at anvende reduktion i gødningskvoten det efterfølgende år kan bibehol-

des for pligtige og husdyrefterafgrøder, ligesom det bliver en mulighed for de obligatoriske efterafgrøder i

målrettet regulering.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

31) Dyrkningsrelaterede tiltag

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er problematisk, at tidspunkter for jordbearbejdning afhænger af

gennemsnitsjordtyper på arealerne. I praksis forekommer der i marker på morænejord pletter med meget

svær lerjord, der gør forårspløjning problematisk. Der bør i sådanne situationer indføres en mulighed for,

at landmanden kan foretage jordbearbejdning før foråret.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet anerkender, at der på nogle marker med morænejord, kan forekomme plet-

ter af svær lerjord. Det er dog ministeriets vurdering, at dette ikke er en generel udfordring. Hovedparten

af udvaskningen af kvælstof fra dyrkningsjorden foregår i efterårs- og vinterperioden. Jordbearbejdning

efter høst eller i efterårs- og vintermånederne kan forøge udvaskningen af kvælstof. Hvis jorden holdes

sort om efteråret ved f.eks. pløjning, harvning eller ved kemisk bekæmpelse af spildkorn, stiger nitratind-

holdet i jorden, hvilket øger risikoen for udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Der findes dog en række

undtagelser fra forbuddet mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder. Disse er nærmere beskrevet

i reglerne om dyrkningsrelaterede tiltag, som er fastsat i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 3.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

32) Frivillig tilskudsordning om kvælstofreducerende tiltag

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at bruge landdi-

striktsmidler til at imødegå landbrugets kvælstofudledning til vandmiljøet. Danmarks Naturfredningsfor-

ening mener, at landdistriktsmidlerne i stedet bør bruges på mere samlede og varige løsninger, der på en

og samme tid forbedrer beskyttelsen af biodiversitet og skaber ny varig natur. Derfor foreslår Danmarks

Naturfredningsforening, at man ændrer lovforslaget, således at der alene ydes tilskud til virkemidler, som

både har til sigte at beskytte biodiversitet, øger naturarealet og har en kvælstofreducerende effekt.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker ligeledes, at det ikke fremgår af bemærkningerne, efter

hvilke rammer, ministeren kan fastsætte regler om virkemidler, der kan ydes tilskud til. Danmarks Natur-

fredningsforening finder det centralt, at der alene ydes tilskud til virkemidler, hvor der foreligger en vi-

denskabelig dokumentation for effekt, herunder variation af effekt som følge af vejrforhold. Derfor fore-

slår Danmarks Naturfredningsforening, at man ændrer udkastet således, at det fremgår, at bemyndigel-

sen alene gælder virkemidler, hvor der foreligger videnskabelig dokumentation for miljøeffekten, herun-

der årsvariation i effekt.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Prioritering i brugen af landdistriktsmidlerne til natur og miljøformål er en politisk beslutning. I landdi-

striktsforordningen er der mulighed for i artikel 30 at yde kompensation for krav, der vedrører implemen-

teringen af vandrammedirektivet. Den mulighed ønsker partierne bag aftalen om målrettet regulering at

udnytte, således at landmænd, som fra 2020 pålægges en ekstra miljøindsats i den målrettede regulering,

bliver kompenseret herfor med landdistriktsmidler. Desuden ønskes der størst mulig fleksibilitet og om-

kostningseffektivitet, og derfor at det skal være muligt at anvende de samme alternative virkemidler, som

kan bruges til opfyldelsen af det pligtige efterafgrødekrav.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

De tilladte virkemidler kan løbende ændres og udmøntes i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørel-

ser efter lovforslaget. Hvis der udvikles nye virkemidler med dokumenteret gavnlig miljøeffekt, vil det

være muligt at inddrage disse virkemidler som alternativer til etablering af efterafgrøder. Det er fortsat en

forudsætning for anvendelse af et nyt virkemiddel, at der er tilstrækkelig dokumenteret viden om virke-

midlets gavnlige miljøeffekt. For så vidt angår virkemidlernes videnskabeligt dokumenterede effekt, så er

brugen af virkemidlerne, samt deres effekt og omregningsfaktorer, fastsat på baggrund af videnskabelig

rådgivning fra Aarhus Universitet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

33) Differentiering af miljøindsats i forhold til konventionelle landmænd og økologer

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at økologerne frivilligt har underlagt sig et lavere kvælstof-

loft sammenlignet med konventionelle landmænd af hensyn til miljøet og for at optimere kvælstofudnyt-

telsen i sædskiftet. Økologisk Landsforening mener således, at det er dobbeltregulering, hvis økologerne

samtidig underlægges de samme regler som konventionelle landmænd f.eks. i forhold til krav om etable-

ring af efterafgrøder. Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at omlægning til økologi i dag de

facto er et N reduktions virkemiddel, idet tilvæksten til det økologiske areal har dannet grundlag for, at

ministeriet har kunne øge adgangen til kvælstofgødskning i det konventionelle landbrug, hvilket har vir-

ket stærkt konkurrenceforvridende mellem de to produktionsformer.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Til bemærkningen fra Økologisk Landsforening om, at økologerne har underlagt sig et lavere kvælstofloft

og derfor ikke skal underlægges samme efterafgrødekrav, bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at

økologiske jordbrugsvirksomheder netop f.eks. ikke pålægges krav om etablering af husdyrefterafgrøder

under henvisning til den lavere udvaskning af kvælstof fra udbragt organisk gødning ved økologisk drift.

Til Økologisk Landsforenings bemærkning om, at kvælstofeffekten af økologisk jordbrug skulle være en

forudsætning eller grundlag for, at de konventionelle landmænd er blevet tildelt højere kvælstof-normer

med Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015, og at mulighederne for at lempe kravet om pligtige efteraf-

grøder for økologer dermed begrænses af denne lempelse for de konventionelle, bemærker Miljø- og Fø-

devareministeriet, at denne kobling ikke er en direkte forudsætning for lempelserne som følge af Fødeva-

re- og Landbrugspakken, og at økologerne tværtimod er omfattet af en række undtagelser til de generelle

regler, herunder f.eks. MFO-kravene under grundbetalingen og betingelserne om husdyrefterafgrøder.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

34) Bedrifter der allerede har iværksat kvælstofreducerende tiltag

Gunderslevholm bemærker, at den kommende gødskningslov skal tage hensyn til, at visse ejendomme

allerede har foranstaltet miljøforbedrende tiltag med henblik på at opnå næringsstofreducerende tiltag til

recipienten. Gunderslevholm anfører, at disse frontløbere ikke bliver tilgodeset for de tiltag, som de alle-

rede har gennemført og/eller ligefrem straffes og skal gøre en dobbelt indsats.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der allerede er taget hensyn til effekten fra de kollektive indsat-

ser som f.eks. vådområder i fastsættelsen af indsatsbehovet for den målrettede regulering i de enkelte

områder. Det bemærkes endvidere, at flere af de tiltag, som nævnes af høringsparten, allerede er støttet

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

via ordninger i Landdistriktsprogrammet. Indsatsbehovet er således sammensat af dels effekterne fra de

kollektive indsatser samt effekter fra den målrettede regulering, og dermed er effekter fra kollektive vir-

kemidler allerede indregnet i den samlede indsats. Der skal således leveres effekter for både den kollektive

indsats og den målrettede regulering i de enkelte områder.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

35) Klageadgang

Bæredygtigt Landbrug anfører, at man har oplevet flere sager, hvor Landbrugsstyrelsen laver tekniske

ændringer af en afgørelse under dække af remonstration, hvorved en allerede indgivet klage bliver ignore-

ret og ikke videresendt til klagenævnet, selvom den nye afgørelse ikke giver klager hverken helt eller del-

vis medhold.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at Landbrugsstyrelsen træffer nye afgørelser uden at sende dem

til klageinstansen, hvis styrelsen efter gennemgang finder, at afgørelsen lider af en mangel, der efter for-

valtningslovens regler bevirker, at afgørelsen er ugyldig. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse,

at det er en forpligtelse ex officio. Det vil ofte være mangler i form af manglende eller utilstrækkelige be-

grundelser eller manglende partshøring, som er garantiforskrifter, der altid er væsentlige mangler. Miljø-

og Fødevareministeriet vurderer, at dette ligger inden for rammerne af retten til remonstration. I sin vur-

dering af, om en sag skal genoptages, lader Landbrugsstyrelsen også hensynet til borgeren indgå. Det

forlænger den samlede sagsbehandlingstid, hvis styrelsen sender en sag til klageinstansen velvidende, at

sagen med stor sandsynlighed bliver hjemvist, i stedet for at rette den formelle fejl og træffe en ny afgørel-

se, som så kan påklages på ny.

Miljø- og Fødevareministeriet har præciseret udkastet til lovbemærkninger, så det fremgår, at myndighe-

den endvidere vil kunne træffe en ny afgørelse i sagen, hvis myndigheden bliver opmærksom på, at afgø-

relsen lider af en mangel, der efter forvaltningslovens regler bevirker, at afgørelsen er ugyldig.

36) Adgangsmuligheder ved kontrol

Bæredygtigt Landbrug citerer bemærkningerne på side 77 i høringsudgaven af udkastet til lovforslag om,

”Alle private

virksomheder er beskyttet af retssikkerhedsloven. Offentlige virksomheder, lokaler på

private virksomheder med fuld offentlig adgang (f.eks. butikslokaler) samt kontrol, der alene foretages i

det fri eller på marker, er ikke omfattet af alle bestemmelser i loven. Rekvireres kontrollen af virksom-

heden, er den ikke omfattet af varslingsreglerne i retssikkerhedsloven, idet der ikke er tale om et tvangs-

indgreb.”

og anfører i den forbindelse, at det ikke er lovligt at lovgive i bemærkningerne. Hvis ministeriet

mener, at retssikkerhedsloven skal ændres, bør der fremsættes forslag herom.

Bæredygtigt Landbrug anfører ligeledes, at det ikke er korrekt, at marker kan sidestilles med lokaler med

fuld offentlig adgang.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Det pågældende afsnit fremgår af lovforslagets afsnit 3.2.2. Kontrol, der redegør for gældende ret. Det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til retssikkerhedsloven (2003/1 LSF 96), at ”husundersøgelse”

omfatter undersøgelse af private lokaliteter, som anvendes til beboelse. Herudover omfatter

”husundersø-

gelse”

andre rum, der ikke er offentligt tilgængelige som f.eks. fabriks- og lagerlokaler, baglokaler til bu-

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

tikker mv., garager, stalde og lader. Derimod omfatter ”husundersøgelse”

ikke undersøgelse af lokaler,

hvortil der er almindelig offentlig adgang, idet indgreb i form af besigtigelse af udendørs lokaliteter som

f.eks. marker, haver, gårdspladser og byggepladser falder uden for.

Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre beskrivelsen.

Bæredygtigt Landbrug anfører endvidere, at gældende ret er, at kontrollanter ikke må gå ind på ejers

ejendom uden tilladelse fra ejer, og henviser i den forbindelse til EU-dommen C-59/17 fra august 2018.

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at kontrollanten skal få fat på ejeren af ejendommen, inden kontrollen

kan påbegyndes, og hvis ejer nægter adgang til arealerne, kan dette få betydning for støtten, men det æn-

drer ikke ved, at kontrollen ikke kan foretages, hvis ejer ikke først har givet tilladelsen. Endelig bemærker

Bæredygtigt Landbrug, at det virker en anelse af absurd, at der nu indføres bødestraf for ejeren af ejen-

dommen, hvis ejer ikke medvirker ved kontrollen. Indførelse af bødestraf for manglende medvirken ved

kontrollen kan potentielt være i strid med retten til ikke at udtale sig.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at EU-dommen C-59/17 alene tager stilling til EU-støttesager.

Dommen nævner således ikke noget om de rent nationale kontroller som f.eks. kontrol i forbindelse med

overholdelse af gødskningsloven.

I gødskningsloven gives der hjemmel til, at der kan foretages kontrol hos virksomheder uden retskendel-

se. Bestemmelsen skal sikre, at myndighederne effektivt kan kontrollere overholdelsen af loven og de i

medfør heraf udstedte regler uden først at skulle indhente en retskendelse. Ved anvendelse af bestemmel-

sen finder retssikkerhedsloven ligeledes anvendelse. Formålet med retssikkerhedsloven er at sikre borge-

res og virksomheders rettigheder, når myndigheder anvender tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.

Landbrugsstyrelsens fysiske kontrol betragtes normalt som et tvangsindgreb. Retssikkerhedsloven øger

virksomhedernes retssikkerhed ved bl.a. at stille krav i forhold til varsel, bistand, repræsentation og

skriftlig information.

Miljø- og Fødevareministeriet er desuden af den opfattelse, at gødskningslovens regler om kontrol ikke er

i strid med retten til ikke at udtale sig, idet kontrolmyndigheden ikke har adgang uden retskendelse i til-

fælde, hvor der med rimelig grund foreligger mistanke om en strafbar lovovertrædelse. I et sådant tilfælde

skal kontrolmyndigheden gå frem efter retsplejelovens regler. Derudover er det blevet præciseret i be-

mærkningerne til lovforslaget, at det f.eks. indebærer, at Landbrugsstyrelsen ikke kan følge en admini-

strativ kontrol op med en fysisk kontrol med hjemmel til adgang i tilfælde, hvor den administrative kon-

trol i sig selv har givet en rimelig grund til mistanke om, at den virksomhed, der ønskes kontrolleret, har

begået en strafbar lovovertrædelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

37) Krydsoverensstemmelse

Bæredygtigt Landbrug påpeger, at der ved mulige overtrædelser af reglerne om krydsoverensstemmelse er

tale om en konkret individuel vurdering af, om landbruger har opfyldt sin forpligtelse til at udså og etable-

re efterafgrøder, hvorfor vejrforhold pr. definition ikke kan undtages fra at indgå i denne vurdering.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet er enig i dette, når det gælder vurdering af, om reglerne om krydsoverens-

stemmelse er overholdt, da der gælder et culpaansvar på dette område ifølge EU-reglerne.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Landbrugere, der følger de almindelige driftsmæssige principper, som en landbruger iagttager i forbindel-

se med udsåning og etablering af efterafgrøder, vil derfor normalt ikke ifalde en sanktion for manglende

overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, hvis efterafgrøderne er mislykkede, og landbruger har

iagttaget sin handlepligt.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer bemærker ligeledes, at landbruger ikke skal ifalde ansvar

for konsekvenser af vejrforhold.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at landbruger normalt ikke ifalder ansvar efter reglerne

om krydsoverensstemmelse for udefrakommende forhold, som landbruger ikke har indflydelse på, og som

ikke kan imødegås ved at følge almindelige driftsmæssige principper, som landbruger følger.

De bemærkninger på side 209 i høringsudgaven af udkastet til lovforslag, som Bæredygtigt Landbrug

henviser til, omhandler de nationale regler, hvor der gælder et objektivt ansvar for etablering af efteraf-

grøder. De er derfor ikke omfattet af EU-Domstolens dom i sag C-396/12, der alene omhandler kryds-

overensstemmelse.

Til de øvrige bemærkninger skal oplyses, at Landbrugsstyrelsen på kontrolseminar i januar 2019 har et

særligt tema om culpaansvar, ligesom at dette er præciseret i kontrolinstruksen for 2019. Det vil også

blive præciseret i den kommende vejledning om krydsoverensstemmelse.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

38) Lovforslagets forhold til reglerne om miljøvurdering af planer og programmer

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at den bekendtgørelse, der kommer til at fastsætte indsatsbehovet i den

målrettede regulering skal miljøvurderes, og at lovforslaget, hvori ministeren bemyndiges til at fastsætte

indsatsen, ligeledes bør underlægges en miljøvurdering, da lovforslaget med lovbemærkningerne fastlæg-

ger en klar ramme og begrænsning af mulighederne i den kommende bekendtgørelse. Den kommende

bekendtgørelse vil være i strid med loven, hvis den ikke indfrier de faktiske vurderinger, der foreligger i

loven. Denne del vil ikke være underlagt miljøvurdering i bekendtgørelsen, fordi denne del burde være

miljøvurderet i forbindelse med loven. Bæredygtigt Landbrug mener derfor, at når lovforslaget ikke er

underlagt miljøvurdering, så opfylder det ikke EU-retten, og det er derfor ugyldigt.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Bemyndigelsen til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte indsatsen i den målrettede regulering

fremgår af lovforslagets § 38, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at virksom-

heder skal etablere plantedække, herunder om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som plantedække og

om dyrkningen af disse, i hvilke områder plantedække skal etableres, hvordan områderne afgrænses og

om plantedækkets nærmere placering i områderne. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvor

stor en del af virksomhedens areal plantedække skal etableres og beregningen heraf samt om dispensation

fra plantedækkekravet i det omfang, at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Der er tale om en bemyndigelse, og der er i bemærkningerne til bestemmelsen redegjort for rammerne for

ministerens mulighed for at udnytte bemyndigelsen. Den pågældende bestemmelse vurderes dog ikke

omfattet af plan- og programbegrebet, idet den ikke i sig selv fastlægger bindende regler.

Miljø- og Fødevareministeriet kan henvise til miljø- og fødevareministerens svar på spm. nr. 88 til lov-

forslag L 111 2016/2017.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

39) Indretning af IT-systemer i forhold til databeskyttelsesforordningen

Datatilsynet har i forbindelse med lovforslagets § 48 henledt opmærksomheden på kravene til IT-

systemer i databeskyttelsesforordningens art. 25 om databeskyttelse gennem design, hvorefter den data-

ansvarlige allerede fra tidspunktet, hvor midlerne for behandlingen fastlægges, skal gennemføre passende

tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en effektiv imple-

mentering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper, det er f.eks. lovlighed, rimelighed og gen-

nemsigtighed.

Datatilsynet har endvidere henledt opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens art. 32, stk. 1 og

2, hvorefter den dataansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende tekniske og organisatori-

ske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de foreliggende risici.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at IT-systemet opfylder de krav, som Datatilsynet henvi-

ser til.

På baggrund af bemærkningerne fra Datatilsynet har Miljø- og fødevareministeriet tydeliggjort forpligtel-

serne i databeskyttelsesforordningens art. 25 og 32.

40)Samkøring af oplysninger

Datatilsynet har i forbindelse med lovforslagets § 50 noteret sig Miljø- og Fødevareministeriets vurdering

af, at den samkøring af oplysninger i kontroløjemed, som lovforslagets § 50 foranlediger, kan ske inden

for rammerne af databeskyttelsesforordningen og -loven, uanset at der ikke længere vil være udtrykkelig

lovhjemmel til samkøring af oplysninger i kontroløjemed. Datatilsynet har endvidere noteret sig, at denne

samkøring vil ske under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder principperne for

behandling af personoplysninger i artikel 5, stk. 1, principperne for lovlig behandling i artikel 6 og oplys-

ningspligten i artikel 14, når der indsamles personoplysninger hos andre end den registrerede.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

41) Tid til at landbruget kan indrette sig på nye regler

Landbrug & Fødevarer har bemærket, at det i bemærkningerne til lovforslaget bør pointeres, at regler om

plantedække og elementer, der påvirker sædskiftet, af hensyn til landmændenes planlægning skal være på

plads og kendt minimum ét år før det efterår, hvor efterafgrøderne skal være på arealerne. Landbrug &

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fødevarer bemærker også, at det derfor er alt for sent, hvis reglerne for efteråret 2019 først foreligger 1.

februar 2019.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Det er generelt Miljø- og Fødevareministeriets ambition, at nye regler skal udstedes i så god tid, så er-

hvervet kan nå at indrette sig på dem. Det gør sig også gældende for reglerne om plantedække, hvor er-

hvervet også har behov for at tage højde for nye regler ved tilrettelæggelse af sædskiftet.

Reglerne om plantedække fremgår i dag af plantedækkebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1649 af 18.

december 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag). Der er bl.a. som følge af lovforslaget

behov for at udstede en ny plantedækkebekendtgørelse, og den vil først kunne udstedes efter lovens

ikrafttræden. Baggrunden er, at bekendtgørelsen bl.a. vil udmønte nogle af de politiske initiativer (f.eks.

initiativet om fleksible frister for etablering af efterafgrøder som følge af sommerens tørke), der muliggø-

res ved lovændringen. Aktuelt forventes den nye bekendtgørelse udstedt med ikrafttræden den 1. august

2019. Bekendtgørelsen vil også indeholde husdyrefterafgrødekravet. Husdyrefterafgrødekravet justeres

årligt på baggrund af ændringer i anvendelsen af organisk gødning inden for oplande til nitratfølsomme

habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Miljø- og Fødevareministeriet beregner ændringer i anvendel-

sen af organisk gødning på grundlag af nyeste tilgængelige gødningsregnskabsdata forud for planperio-

den. Det vil derfor ikke umiddelbart være muligt at opdatere bekendtgørelsen et helt år i forvejen, da data,

som skal ligge til grund for opdateringen, ikke vil være klar her.

Landbrugsstyrelsen vil for så vidt muligt søge at kompensere for den sene ikrafttræden ved at kommuni-

kere indholdet af de forventede regler ud til erhvervet forud for reglernes ikrafttræden.

42) Omkostninger ved øget indberetning

Landbrug & Fødevarer påpeger, at krav om indberetning af alle efterafgrøder på markniveau efterlader

landmænd og konsulenter med et meget stort indberetningsarbejde i forhold til tilretning af diverse kort

og skemaer i perioden op til indberetningsfristen i primo september. Landbrug & Fødevarers foreløbige

vurdering er, at den skærpede indberetningsproces vil koste landmænd på tværs af landet ca. 12-25 mio.

kr. i administrative omkostninger.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Lovforslaget har været i præhøring hos Team Effektiv Regulering i Erhvervsstyrelsen, som har vurderet,

at de administrative konsekvenser for erhvervslivet ved lovforslaget vil overstige 4 mio. kr. Erhvervssty-

relsen har derfor sendt opgaven med at måle konsekvenserne til konsulentfirmaet Ernst & Young. Konsu-

lentfirmaet vurderer de løbende administrative konsekvenser forbundet med lovforslaget til at være ca. 15

mio. kr. årligt. Dette estimat ligger i den lave ende af det af Landbrug & Fødevarer fastlagte omkostnings-

interval. Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet vurderer dertil, at godt 13 mio. kr. af de 15

mio. kr. relaterer sig til initiativer, som indgår helt eller delvist i udmøntningen af de politiske aftaler om

målrettet regulering, blandt andet kravene om tilknytning af markkort i gødningskvote og efterafgrøde-

skema (GKEA) til placering af efterafgrøder og indberetning af ændringer i udlagte efterafgrøder og alter-

nativer på markniveau i GKEA. Desuden identificerer konsulentfirmaet en omstillingsomkostning for

erhvervet forbundet med mulighed for at vælge alternativer til målrettede efterafgrøder på 6,0 mio. kr.

Denne omkostning udspringer ikke af lovforslaget, men af gældende lovgivning på området (gødsknings-

loven). At landmændene skal have mulighed for, at kunne vælge alternativer til efterafgrøder følger ligele-

des af de politiske aftaler om målrettet regulering.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

43) Administration og bureaukrati

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at landbruget ikke bør belemres med mere bureaukrati, fordi efteraf-

grødereglerne er blevet for kompliceret til, at Landbrugsstyrelsen kan kontrollere dem. Bæredygtigt

Landbrug mener, at der generelt bør sigtes mod gennemskuelige regler og mindre bureaukrati.

Landbrug & Fødevarer finder det meget problematisk, at kravene om efterafgrøder er så komplekse og

rigide, så det er langt fra, hvad der forstås ved godt landmandskab. De nuværende regler er langt fra egnet

til at forstå og til at planlægge efter som landmand. Landbrug & Fødevarer påpeger endvidere, at systemet

samtidigt er forbundet med helt unødige administrative omkostninger.

Planteavlsrådgivningen ApS påpeger ligeledes mængden af administrativt arbejde og byrdeestimering i

lovforslaget.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at der bør sigtes mod gennemskuelige regler og mindre bureau-

krati. Men med indførelse af målrettet regulering samt øget fleksibilitet i forhold til valg af alternativer og

etableringstidspunkt er det nødvendigt at øge kravene til jordbrugers indberetning, for at sikre mulighe-

den for kontrol af reglerne. Miljø- og Fødevareministeriet har dog fortsat fokus på udfordringen med de

øgede administrative krav til jordbruger, og vil løbende forsøge at reducere disse.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

44) Brede bemyndigelser

Bæredygtigt Landbrug mener, at lovforslagets mange brede bemyndigelser gør erhvervet bekymrede, og

at det er afgørende, at loven tilvejebringer de relevante faktorer, der bør være bestemmende for fastlæg-

gelsen af gødningskvoten.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslaget indeholder mange beregningsregler og andre

tekniske regler, der forudsætter udmøntning i en bekendtgørelse. Det er Miljø- og Fødevareministeriets

vurdering, at hvis alle regler blev fastsat direkte i loven, ville loven blive unødig lang og kompliceret. Det

er endvidere forudsat, at en del af reglerne skal opdateres årligt, og en mulighed for at justere reglerne

administrativt medfører en fleksibel adgang hertil. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at udkastet til

lovforslag og bemærkninger hertil beskriver de faktorer, som der vil blive lagt vægt på ved udmøntningen

af lovens bemyndigelser. Det fremgår f.eks. af lovforslagets § 13, stk. 1, at virksomhedens samlede kvote

for kvælstof for planperioden beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden.

For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens

kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbundstypen. Det fremgår således af denne bestem-

melse, hvilke elementer der indgår ved fastlæggelsen af kvoten.

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker endvidere, at den eksisterende gødskningslov i vidt omfang lige-

ledes indeholder en række bemyndigelser til ministeren.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

45) Overløb fra spildevandsanlæg til vandløb

Cand.agro. Jens Lund Pedersen påpeger, at ammoniumkvælstof er særdeles giftigt for fisk og mange små-

dyr, og at det populært sagt er op til 1000 gange så giftigt pr. enhed i forhold til nitratkvælstof. Jens Lund

Pedersen anfører, at det er hovedindholdet i spildevand, der er blevet ledt fra den spredte bebyggelse til

vandløb. Det problem er blevet løst ved en gennemgående kloakering de seneste 2-3 år. Tilbage står over-

løb fra spildevandsanlæg til vandløb, og Jens Lund Pedersen spørger, hvorfor der ikke gives sanktioner

herfor.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at spildevand ikke reguleres i gødskningsloven, hvorfor be-

mærkningen ikke har givet anledning til ændringer i lovforslaget.