Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 147 Bilag 1
Offentligt
2008653_0001.png
Lovforslag nr.
L 147
Folketinget 2018-19
Fremsat den 31. januar 2019 af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)
Forslag
til
Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende
tiltag
1)
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Formål og anvendelsesområde
§ 1.
Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendel‐
se af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af
kvælstof og for i respekt for menneskers livsvilkår at værne
om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet under hen‐
syn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø-
og landbrugsområdet.
§ 2.
Lovens bestemmelser om gødningsanvendelse, jf. ka‐
pitel 2, omfatter virksomheder, der er registrerede eller regi‐
streringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5,
stk. 2, eller § 6, medmindre andet fremgår af loven.
§ 3.
Lovens bestemmelser om gødningsleverandører i §
36, stk. 2, 3 og 5, og § 37 omfatter virksomheder, herunder
fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og bræn‐
dingsanlæg, og offentligt ejede virksomheder, som sælger
eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.
Stk. 2.
Lovens bestemmelser om gødningsleverandører i §
36, stk. 4 og 5, og § 37 omfatter fælles biogas-, forarbejd‐
nings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager
kvælstof- eller fosforholdig gødning.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at §§ 36 og 37 skal finde anvendelse på andre typer af
anlæg og den gødning, der produceres fra disse, end de i stk.
1 og 2 nævnte.
§ 4.
Lovens bestemmelser om næringsstofreducerende til‐
tag, jf. kapitel 4, omfatter virksomheder med planteavl eller
husdyravl eller kombinationer heraf, som disponerer over et
areal med afgrøder på 10 ha eller derover, der er omfattet af
en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fos‐
fornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6. Ved opgørelse af
arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.
Register for Gødningsregnskab
§ 5.
Miljø- og fødevareministeren fører et register over
virksomheder, der anvender gødning efter denne lov. Regi‐
steret benævnes Register for Gødningsregnskab.
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251,
for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om
tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-
Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, EU-Tidende
2006, nr. L 372, s. 19, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/80/EU af 20. juni 2014 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, EU-Tidende 2014, nr. L 182, s. 52, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest
ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-
Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-
Tidende 2014, nr. L 124, side 1.
CK001981
Miljø- og Fødevaremin.,
Landbrugsstyrelsen, j.nr. 17-1161-000002
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0002.png
2
Stk. 2.
Den, der driver virksomhed med planteavl, husdyr‐
avl, skovbrug eller kombinationer heraf, skal anmelde sin
virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab
i følgende tilfælde:
1) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer
gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning,
forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller an‐
den organisk gødning, der har et samlet kvælstofind‐
hold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år.
2) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer
gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning,
forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller an‐
den organisk gødning, der har et samlet kvælstofind‐
hold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. ha areal med
afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i
medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i
medfør af § 5, stk. 6, pr. år.
3) Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder
på 10 ha eller derover, som er omfattet af en kvælstofn‐
orm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13,
stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fast‐
sat i medfør af § 5, stk. 6.
Stk. 3.
Den, der driver virksomhed, der er registrerings‐
pligtig efter stk. 2, skal anmelde virksomheden til registre‐
ring i løbet af den planperiode, jf. § 10, hvori pligten indtræ‐
der.
Stk. 4.
Ministeren kan anmelde en virksomhed til registre‐
ring i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden
uanset stk. 2 undlader at registrere sig.
Stk. 5.
§ 22, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved
opgørelsen af produktion af gødning med kvælstofindhold,
jf. stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 6.
Ministeren fastsætter en fosfornorm for afgrøderne.
§ 6.
En virksomhed, der ikke er omfattet af § 5, stk. 2, og
som driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug
eller kombinationer heraf, kan anmelde sin virksomhed til
registrering i Register for Gødningsregnskab i følgende til‐
fælde:
1) Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder
på 5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofn‐
orm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13,
stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fast‐
sat i medfør af § 5, stk. 6.
2) Virksomheden på sit areal dyrker afgrøder, som samlet
er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13,
stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.
§ 7.
Registrering i Register for Gødningsregnskab har
virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder
sted. Miljø- og fødevareministeren kan dog i særlige tilfælde
registrere en virksomhed med virkning for tidligere planpe‐
rioder.
Stk. 2.
Ministeren kan i særlige tilfælde og efter ansøg‐
ning tillade, at en virksomhed, der er delregistreret i henhold
til lov om merværdiafgift (momsloven), alene registreres for
en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab.
Stk. 3.
En virksomhed skal være tildelt et centralt virk‐
somhedsregistreringsnummer (CVR-nummer) efter lov om
Det Centrale Virksomhedsregister for at kunne anmelde sig
til registrering i Register for Gødningsregnskab.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om Register for
Gødningsregnskabs opbygning og ajourføring, om anmel‐
delse til registrering og om krav om dokumentation for, at
betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt, samt om
hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering skal inde‐
holde. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om regi‐
strering af virksomheder, der ikke er tildelt et CVR-num‐
mer.
§ 8.
Til en virksomhed, der er registreret i Register for
Gødningsregnskab, udstedes et bevis for registreringen. Be‐
viset benyttes som dokumentation for virksomhedens ret til
at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvæl‐
stof indeholdt i gødninger m.m. Som dokumentation kan i
stedet benyttes direkte opslag i Register for Gødningsregn‐
skab.
Stk. 2.
Den, der driver momspligtig handel med gødning,
kan få adgang til ved opslag i Register for Gødningsregn‐
skab at konstatere, om en køber er berettiget til at købe af‐
giftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof inde‐
holdt i gødninger m.m.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme‐
re regler om gødningshandleres adgang til oplysning om kø‐
bere af afgiftsfri gødning.
§ 9.
Når en virksomhed ikke længere har pligt til at være
registreret efter § 5, stk. 2, eller den registrerede ikke længe‐
re ønsker sin virksomhed registreret efter § 6, kan virksom‐
heden afmeldes fra Register for Gødningsregnskab. Miljø-
og fødevareministeren kan afmelde en virksomhed fra Re‐
gister for Gødningsregnskab fra den førstkommende planpe‐
riode, hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelser‐
ne i § 5, stk. 2, eller § 6.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om afmelding fra
registrering, herunder om hvilke oplysninger en afmelding
fra registrering skal indeholde.
Planperiode
§ 10.
En planperiode udgør perioden fra den 1. august til
den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller
fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og
som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, for‐
længes planperioden til den 30. september.
Lovens forhold til lov om miljøvurdering af planer og
programmer og konkrete projekter (VVM)
§ 11.
Miljø- og fødevareministeren kan for regler fastsat i
medfør af denne lov fastsætte regler om, at lov om miljøvur‐
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) ikke finder anvendelse i det omfang, der er tale om
projekter eller dele af projekter, der er omfattet af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og regler fastsat i
medfør heraf.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0003.png
3
Kapitel 2
Gødningsanvendelse
Balance mellem kvote for kvælstof og forbrug af kvælstof
§ 12.
I planperioden må en virksomheds forbrug af kvæl‐
stof til gødningsformål, jf. §§ 18, 19 og 21-30, og regler
fastsat i medfør heraf, ikke overstige virksomhedens samle‐
de kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17.
Samlet kvote for kvælstof
§ 13.
For planperioden skal en virksomheds samlede kvo‐
te for kvælstof beregnes som summen af kvoterne for de en‐
kelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes
kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten
og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde
og jordbundstype.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,
hvordan markens størrelse og afgrøde fastsættes og om be‐
regning af kvoten efter stk. 1.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter kvælstofnormer og standard‐
udbytter for afgrøder.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om betingelser og
dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnor‐
mer.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte andre kvælstofnormer for
afgrøder for virksomheder, der driver gartneri, planteskoler,
dyrkning af frugt og bær eller skovbrug. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om beregning af disse virksomhe‐
ders samlede kvote for kvælstof.
Stk. 6.
Ministeren fastsætter jordbundstyper og udarbejder
og vedligeholder et kort over disse.
§ 14.
Ønsker en virksomhed at fravige den jordbundstype,
der fremgår af det kort, der nævnes i § 13, stk. 6, skal virk‐
somheden for egen regning foretage prøveudtagning og ana‐
lyser af jordbundstypen på virksomhedens arealer. Giver re‐
sultatet af prøveudtagningen og analysen anledning til an‐
vendelse af en anden jordbundstype end den jordbundstype,
der fremgår af det kort, der nævnes i § 13, stk. 6, kan virk‐
somheden vælge at anvende denne jordbundstype.
Stk. 2.
Resultatet af prøveudtagning og analyser af jord‐
bundstypen skal kunne fremvises ved kontrol.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om prøveudtagning, analyser af jordbundstype, gyldighed af
jordprøver og dokumentation for anvendelse af en anden
jordbundstype end den jordbundstype, der fremgår af det
kort, der nævnes i § 13, stk. 6.
§ 15.
En virksomheds samlede kvote for kvælstof skal
korrigeres i henhold til jordens aktuelle indhold af plantetil‐
gængeligt kvælstof ved vækstsæsonens start, der fastsættes i
kvælstofprognosen for planperioden.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om
kvælstofprognosen.
§ 16.
En virksomheds samlede kvote for kvælstof kan
korrigeres, hvis det forventede udbytte for en afgrøde afvi‐
ger fra afgrødens standardudbytte. Korrektion foretages ud
fra korrektionsfaktorer. Korrektion for højere forventet ud‐
bytte kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for,
at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter end
standardudbyttet for den pågældende afgrøde.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om beregningen af det højere udbytte, korrektionsfaktorer
og krav til dokumentation for højere forventede udbytter.
§ 17.
En virksomhed får reduceret den samlede kvote for
kvælstof for planperioden i følgende tilfælde:
1) Virksomheden har valgt at anvende reduktion af den
samlede kvote for kvælstof som alternativ til etablering
af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 39.
2) Virksomheden har fået prioriteret en ansøgning om til‐
skud til reduktion af den samlede kvote for kvælstof ef‐
ter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø-
og fødevareministeren i medfør af § 40.
Stk. 2.
En virksomhed får endvidere reduceret den samle‐
de kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden
ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofre‐
ducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter
regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fø‐
devareministeren i medfør af § 40.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for
kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at
anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter
regler fastsat i medfør af §§ 38 eller 40.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om reduk‐
tionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for
planperioden, herunder om beregningen af reduktionen.
Stk. 5.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om re‐
duktion af den samlede kvote for kvælstof for planperioden
for virksomheder, der i henhold til anden lovgivning er for‐
pligtet til at tilføre afgrøderne en mindre mængde kvælstof
end afgrødens kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3.
Forbrug af kvælstof og fosfor
§ 18.
For planperioden skal en virksomheds samlede for‐
brug af kvælstof og fosfor beregnes som summen af forbru‐
get af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet hus‐
dyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning,
bioaske og kunstgødning.
Stk. 2.
Afgiftsbelagt kvælstof i gødning, jf. lov om afgift
af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., anvendt på arealer,
der ikke er omfattet af § 13, medregnes ikke i en virksom‐
heds forbrug af kvælstof.
§ 19.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter den andel af
den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper,
som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i
de pågældende gødningstyper.
Stk. 2.
Ved blanding af gødning kan miljø- og fødevare‐
ministeren fastsætte regler om, hvordan den andel af den to‐
tale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning
af forbruget af kvælstof for blandingen, skal opgøres.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at den andel af
den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper,
som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof,
kan fastsættes ved analyse for virksomhedens regning.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0004.png
4
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at en virksom‐
hed under særlige omstændigheder og efter ansøgning kan
anvende en anden andel af den totale mængde af kvælstof
ved beregningen af forbruget af kvælstof.
§ 20.
Virksomhedens forbrug af fosfor i husdyrgødning,
forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden orga‐
nisk gødning, bioaske og kunstgødning eller i blandinger
heraf opgøres som den totale mængde af fosfor i gødnings‐
typen.
§ 21.
Den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er ud‐
bragt, beregnes for husdyrgødning, herunder forarbejdet
husdyrgødning og afgasset biomasse, for anden organisk
gødning, for bioaske og for kunstgødning som den mængde
kvælstof og fosfor, der er i den gødning, som virksomheden
har produceret og fået leveret i planperioden til og med den
31. juli, fratrukket kvælstof og fosfor i gødning, der er afsat
inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og
fratrukket planperiodens ultimolager.
Stk. 2.
Kvælstof i gødning, der er afbrændt på virksomhe‐
dens eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg efter
regler fastsat i medfør af § 27, kan fratrækkes i den totale
mængde kvælstof, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der er afsat af
udegående dyr efter regler fastsat i medfør af § 28, kan fra‐
trækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at en virksomhed i tilfælde af brand eller tyveri og efter
ansøgning kan fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgød‐
ning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden
organisk gødning, bioaske og kunstgødning i den totale
mængde af kvælstof og fosfor.
§ 22.
En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i
husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for det totale
indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhe‐
dens besætningsstørrelse og staldsystemer. Produktionen af
kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal for visse dyrearter
korrigeres for afvigelser i produktionsniveau.
Stk. 2.
Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgød‐
ning kan korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i fo‐
dermængde og -sammensætning. Korrektioner foretages på
grundlag af korrektionsfaktorer, og afvigelserne skal doku‐
menteres ved driftsbilag.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om
normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyr‐
gødning og om opgørelse af og dokumentation for virksom‐
hedens besætning og staldsystemer.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter regler om, for hvilke dyrear‐
ter korrektion af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyr‐
gødning for afvigelser i produktionsniveau skal finde sted
og om korrektionsfaktorer. Ministeren fastsætter endvidere
nærmere regler om korrektion af normer på grund af afvi‐
gelser i ydelses- og produktionsniveau og i fodermængde og
-sammensætning og dokumentation for afvigelserne.
§ 23.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i andre
former for gødning end husdyrgødning, herunder at kvæl‐
stof- og fosforindhold kan bestemmes ved beregning eller
ved repræsentative prøver.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de re‐
præsentative prøver og analyse af prøverne, jf. stk. 1, herun‐
der om egenbetaling, og om at prøverne og analyserne skal
udføres af akkrediterede laboratorier.
§ 24.
Den mængde kvælstof og fosfor i gødning, der mod‐
tages, jf. § 21, stk. 1, fra en virksomhed, der er registreret i
Register for Gødningsregnskab, skal svare til den mængde
kvælstof og fosfor i gødningen, som den afgivende virksom‐
hed har afsat til modtagerens virksomhed efter § 25, stk. 1.
Stk. 2.
Mængden af kvælstof og fosfor i gødning, der
modtages, jf. § 21, stk. 1, beregnes på baggrund af afgive‐
rens angivelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gød‐
ning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil
den 31. juli.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om dokumentation for den gødning, der er modtaget efter
stk. 1 og 2.
§ 25.
En virksomhed kan fratrække kvælstof og fosfor i
husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset bio‐
masse i den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødnin‐
gen, hvis dette er afsat til en virksomhed, der er registreret i
Register for Gødningsregnskab. Virksomheder, som har eget
biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som afsætter et gød‐
ningsprodukt herfra uden for virksomheden, kan endvidere
fratrække kvælstoffet og fosforen i det afsatte gødningspro‐
dukt i den totale mængde kvælstof og fosfor.
Stk. 2.
En virksomhed kan fratrække kvælstof og fosfor i
husdyrgødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor i
husdyrgødning, hvis dette er afsat til et fælles biogasanlæg
eller til et forarbejdningsanlæg.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at stk. 1, 1. pkt., skal gælde for anden organisk gødning,
bioaske og kunstgødning, der afsættes til en registreret virk‐
somhed.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1, 2.
pkt., skal gælde for andre anlæg end de anlæg, der er nævnt
i stk. 1.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om, at kvælstof og
fosfor i andre typer af gødning kan fratrækkes i den totale
mængde kvælstof og fosfor, hvis gødningen afsættes til fæl‐
les biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i gød‐
ning kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor,
hvis gødningen afsættes til andre anlæg, der behandler gød‐
ningen, end de anlæg, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler om dokumentation
for den gødning, der er afsat.
§ 26.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at en virksomhed, der afsætter kvælstof og fosfor i gød‐
ning ud af landet, kan fratrække kvælstof og fosfor i den af‐
satte gødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor.
§ 27.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at virksomheder, der afsætter kvælstof og fosfor i hus‐
dyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til et forbræn‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0005.png
5
dingsanlæg eller til et brændingsanlæg, kan fratrække kvæl‐
stof og fosfor i den afsatte gødning i den totale mængde af
kvælstof og fosfor.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomhe‐
der, som har afbrændt kvælstof i husdyrgødning eller forar‐
bejdet husdyrgødning i eget forbrændingsanlæg eller bræn‐
dingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fra‐
trække kvælstof i den afbrændte gødning i den totale mæng‐
de af kvælstof.
§ 28.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der afsættes af
udegående dyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning
ikke må tilføres gødning eller kun må tilføres en nærmere
fastlagt mængde gødning udover den gødning, dyrene afsæt‐
ter på arealet, kan fradrages i den totale mængde kvælstof
og fosfor.
§ 29.
En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i
hver gødningstype opgøres som den forudgående planperio‐
des ultimolager.
§ 30.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om
en virksomheds opgørelse af ultimolager af kvælstof og fos‐
for i hver gødningstype. Ministeren kan herunder fastsætte
regler om, at virksomheder, der udbringer gødning i perio‐
den fra den 1. august til den 30. september, jf. § 10, 2. pkt.,
skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den
mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt i perioden fra
den 1. august til den 30. september. Ministeren kan også
fastsætte regler om en virksomheds maksimale ultimolager
af kvælstof og fosfor i gødning.
Nyregistrerede virksomheder
§ 31.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om
bestemmelse af forfrugt, jf. § 13, og om opgørelse af virk‐
somhedens primolager af kvælstof og fosfor i de forskellige
gødningstyper, jf. § 29, for virksomheder, der ikke i den fo‐
regående planperiode har været registreret i Register for
Gødningsregnskab.
Ophør og overdragelse
§ 32.
Ophører en virksomhed før udløb af planperioden
med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som
er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk.
3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6, for den
pågældende planperiode, skal virksomhedens samlede for‐
brug af kvælstof og fosfor på arealet for den forløbne del af
planperioden beregnes, jf. §§ 18-30.
Stk. 2.
Den ophørende virksomhed skal give den virksom‐
hed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis virk‐
somheden er registreret i Register for Gødningsregnskab,
skriftlig oplysning om følgende:
1) Forfrugten.
2) Den samlede kvote for kvælstof.
3) Det forventede fosforloft, der er tilknyttet gødningen,
jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,
fra husdyrgødning og anden organisk gødning, der er
udbragt på arealet.
Forbruget af kvælstof og fosfor.
Stk. 3.
Oplysningerne i stk. 2, skal vedrøre det overdragne
areal i perioden fra planperiodens start indtil det tidspunkt,
hvor virksomheden ophører med at eje eller have brugsret til
arealet.
§ 33.
Den samlede kvote for kvælstof, forbruget af kvæl‐
stof og fosfor og det overdragne areal, jf. § 32, stk. 1, for
den samlede planperiode henregnes til den virksomhed, der
har overtaget arealet eller brugsretten hertil, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Gives skriftlig oplysning som nævnt i § 32, stk. 2,
ikke, henregnes forbruget af kvælstof og fosfor for den for‐
løbne del af planperioden til den virksomhed, der har over‐
draget arealet eller brugsretten hertil.
Stk. 3.
Overdrages et areal eller brugsretten hertil før ud‐
løbet af planperioden, og overstiger det samlede forbrug af
kvælstof på arealet for den forløbne del af planperioden den
samlede kvote for kvælstof for det pågældende areal for hele
planperioden, henregnes den del af forbruget, der overstiger
kvoten, til den virksomhed, som har overdraget arealet eller
brugsretten hertil, medmindre den virksomhed, der overta‐
ger arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at forbruget kan
henregnes til denne virksomhed.
Stk. 4.
Er den virksomhed, der overtager arealet eller
brugsretten hertil før udløb af planperioden, ikke registreret
eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab,
henregnes forbruget af kvælstof og fosfor for den forløbne
del af planperioden til den virksomhed, som har overdraget
arealet eller brugsretten hertil. Den samlede kvote for kvæl‐
stof og arealet som nævnt i § 32, stk. 1, for den samlede
planperiode henregnes ligeledes til den virksomhed, der har
overdraget arealet eller brugsretten hertil.
§ 34.
Ophører en virksomhed før udløb af planperioden
med at være registreret i Register for Gødningsregnskab, og
overdrager virksomheden før udløb af planperioden sit sam‐
lede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet
husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning
eller bioaske, skal virksomheden opgøre lageret på overdra‐
gelsestidspunktet.
Stk. 2.
Oplysninger om opgørelsen af lageret, jf. stk. 1, gi‐
ves skriftligt til den virksomhed, der overtager lageret.
Stk. 3.
Det overdragne lager henregnes til den virksom‐
hed, der overtager lageret.
Stk. 4.
Gives skriftlig oplysning som nævnt i stk. 2 ikke,
opgøres det overdragne lager til 0 kg kvælstof og fosfor.
§ 35.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere
regler om de oplysninger, der er nævnt i §§ 32-34, herunder
om udarbejdelse, indhold, form og indberetning og om fris‐
ter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om dokumen‐
tation og om opbevaring af dokumentation.
Kapitel 3
Gødningsleverandører
§ 36.
Miljø- og fødevareministeren fører et register over
oplysninger om gødningsleverancer fra virksomheder, her‐
under anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger,
4)
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0006.png
6
afgiver eller modtager gødning. Registeret benævnes Leve‐
randørregister for gødningsleverancer.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter regler om, at de virksomhe‐
der, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der
er omfattet af § 3, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 3,
stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for
gødningsleverancer:
1) Hvortil der er afsat gødning.
2) Den afsatte gødningstype og -mængde.
3) Den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte
gødning.
4) Den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal
anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den
afsatte gødning.
5) Det fosforloft, der er tilknyttet den afsatte gødning, jf.
lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Stk. 3.
Indberetningen af kvælstofholdig gødning, jf. stk.
2, skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet hen‐
holdsvis med og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof in‐
deholdt i gødninger m.m.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at de anlæg,
der er omfattet af § 3, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af §
3, stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for
gødningsleverancer:
1) Hvorfra de modtager gødning.
2) Den modtagne gødningstype og -mængde.
3) Den totale mængde af kvælstof og fosfor i den modtag‐
ne gødning.
4) Den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal
anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den
modtagne gødning.
5) Det fosforloft, der er tilknyttet den modtagne gødning,
jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om den form, som
indberetninger til Leverandørregister for gødningsleverancer
skal have.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler om prøveudtag‐
ning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede labo‐
ratorier, analysemetoder, opbevaring af prøver og analysere‐
sultater, indberetning af analyseresultater, opgørelse og ind‐
beretning af primo- og ultimolager og afvigelser ved bear‐
bejdningsprocessen for de virksomheder, herunder anlæg,
og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af § 3, stk.
1 og 2, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3.
§ 37.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om krav til gødningsleverandørers indberetning og opgørel‐
se, dokumentationskrav og anmeldelse og registrering af an‐
læg.
Kapitel 4
Næringsstofreducerende tiltag
§ 38.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at virksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder
om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder
og om dyrkningen af disse, i hvilke områder efterafgrøder
skal etableres, hvordan områderne afgrænses og om efteraf‐
grødernes nærmere placering i områderne. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om, på hvor stor en del af virk‐
somhedens areal efterafgrøder skal etableres og beregningen
heraf samt om dispensation fra efterafgrødekravet i det om‐
fang, at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende
effekt.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om dyrkningsrela‐
terede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejd‐
ning og omlægning af arealer med plantedække ikke må fin‐
de sted.
§ 39.
Miljø- og fødevareministeren kan etablere særlige
ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som al‐
ternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i
medfør af § 38, stk. 1.
Stk. 2.
Ministeren kan etablere pilotprojektordninger,
hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at an‐
vende lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af
efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ord‐
ningerne efter stk. 1 og 2, herunder frister og omregnings‐
faktorer m.v.
Stk. 4.
Ministeren kan for ordninger omfattet af stk. 2
fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og op‐
lysninger, herunder om formkrav hertil. Ministeren kan end‐
videre fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter
regler fastsat i medfør af stk. 2.
Kapitel 5
Tilskudsordninger
§ 40.
Miljø- og fødevareministeren kan yde nationalt til‐
skud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter regler om, hvilke virkemidler
der kan ydes tilskud til. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om betingelser for at opnå tilskud, om beregning af
tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud
m.v. og om administration af tilskudsordningerne.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at tilskudsmod‐
tageren i hele perioden, hvor betingelser for tilskud skal væ‐
re opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for
tilskud ikke er opfyldt.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om kontrol, om
nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberettiget
udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter.
Kapitel 6
Planlægnings- og regnskabskrav
Gødningsplanlægning
§ 41.
En virksomhed, der er registreret eller registrerings‐
pligtig i Register for Gødningsregnskab, skal for hver plan‐
periode foretage en gødningsplanlægning for det samlede
landbrugsareal.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme‐
re regler om planlægningen, herunder frister for planlægnin‐
gens foretagelse, dens udformning, indhold, herunder krav
om tilknytning af et markkort, og indsendelse samt om op‐
gørelsen af det samlede landbrugsareal. Ministeren kan end‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0007.png
7
videre fastsætte regler om revision af gødningsplanlægnin‐
gen.
Gødningsregnskab
§ 42.
En virksomhed, der er registreret eller registrerings‐
pligtig i Register for Gødningsregnskab, skal hvert år udar‐
bejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode.
Gødningsregnskabet skal indberettes til miljø- og fødevare‐
ministeren.
Stk. 2.
Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af
virksomhedens gødningsplanlægning, jf. § 41, og angive
følgende:
1) Virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§
13-17, og virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor
til gødningsformål, jf. §§ 18-35.
2) Det fosforloft, der er tilknyttet gødningen, jf. lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
3) Oplysninger om husdyrbesætning.
4) Størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal
og harmoniareal.
5) Oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning
til brug for udbringning af husdyrgødning og om virk‐
somhedens husdyrgødningsaftaler.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om
gødningsregnskabets udformning og indhold, herunder hvil‐
ke oplysninger der skal indberettes. Ministeren fastsætter
endvidere regler om opbevaring af bilag, om frister for ind‐
beretning af gødningsregnskabet m.v.
§ 43.
Virksomheden skal anvende særlige skemaer til ud‐
arbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren udarbejder de ske‐
maer, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Ministeren kan godkende andre skemaer end de
skemaer, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Virksomheden skal opbevare gødningsplanlægnin‐
gen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5
år.
Indberetning og opgørelse af arealer etableret med
plantedække
§ 44.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at virksomheder, der er omfattet af § 4, hvert år skal
indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er
etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38,
stk. 1, og § 39, og indgive indberetningen og opgørelsen til
ministeren.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indbe‐
retningen og opgørelsen, herunder om udformning, indhold
og fristen for indgivelse. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal tilknyttes et
markkort.
Kapitel 7
Administrative bestemmelser
Afgørelser og tilsyn m.v.
§ 45.
Afgørelser efter loven træffes af miljø- og fødevare‐
ministeren.
Stk. 2.
Ministeren fører tilsyn med, at der ikke sker over‐
trædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
§ 46.
Miljø- og fødevareministeren, eller den ministeren
bemyndiger hertil, kan udtage jordprøver til brug for udar‐
bejdelse af kvælstofprognosen, jf. § 15, stk. 2, uden at skulle
betale kompensation herfor. Virksomheden skal efter an‐
modning give ministeren, eller den ministeren bemyndiger
hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende
jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen.
Klage og delegation
§ 47.
Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i med‐
før af § 40 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk.
1, nr. 4-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan
dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs‐
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi‐
deresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kla‐
gen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklage‐
de afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedøm‐
melse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes be‐
mærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i kla‐
gen.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en
under ministeriet oprettet statslig myndighed til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Henlægger
ministeren sine beføjelser efter loven til en myndighed
under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgan‐
gen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om,
at klage ikke kan indbringes for en anden administrativ
myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage
en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvi‐
dere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om
formkrav hertil.
Obligatorisk digital kommunikation
§ 48.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold
omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Mi‐
nisteren kan herunder fastsætte regler om fritagelse fra plig‐
ten.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy‐
stemer, særlige digitale formater og digital signatur og lig‐
nende.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0008.png
8
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Kontrol m.v.
§ 49.
En virksomhed, der er omfattet af loven, skal efter
anmodning fra miljø- og fødevareministeren eller den, mini‐
steren bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betyd‐
ning for kontrol, herunder til afgørelse af, om et forhold fal‐
der ind under lovens regler. Ministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, kan uden at betale kompensation herfor
forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale
til brug for kontrol.
§ 50.
Miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, kan hos andre offentlige myndigheder
indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrolle‐
re overholdelsen af loven og regler, der er fastsat i medfør
heraf.
§ 51.
Miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til en‐
hver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang
til virksomheder, der er omfattet af loven, for at udøve de
beføjelser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger
ministeren. Efter samme regler har ministeren eller den, mi‐
nisteren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne
på stedet at gennemgå regnskaber og forretningsbøger m.v. I
det omfang de nævnte oplysninger er registreret digitalt,
omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil. Mini‐
steren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har herunder
adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere el‐
ler medtage dokumenter og medtage andre genstande uden
at skulle betale kompensation herfor. Ministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til undersø‐
gelser uden at skulle betale kompensation herfor. Kvittering
for medtagne genstande skal udleveres.
Stk. 2.
Virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal
yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, for‐
nøden vejledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i
stk. 1.
Stk. 3.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemfø‐
relse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1. Miljø- og fødeva‐
reministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler herom.
Offentliggørelse
§ 52.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om offentliggørelse med navns nævnelse dels af indberette‐
de oplysninger, dels af resultater på grundlag af kontrol samt
vedtagne administrative bødeforelæg på grundlag af kontrol,
som gennemføres i henhold til loven eller regler fastsat i
medfør heraf.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om formen for og
omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse
kan ske digitalt. Ministeren kan bestemme, at visse indberet‐
tede oplysninger, kontrolresultater eller sanktioner ikke skal
offentliggøres.
Stk. 3.
Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal
ske på internettet på grundlag af et af ministeren oprettet it-
system vedrørende indberettede oplysninger, kontrolresulta‐
ter og sanktioner. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, her‐
under periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger
som masseoplysninger fra it-systemet til en ubestemt kreds
af modtagere. Enhver har adgang til fra it-systemet at få
meddelt oplysninger, som har været offentliggjort. Adgan‐
gen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseop‐
lysninger.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 53.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov‐
givning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 12, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1 og 2, eller §
43, stk. 1 og 4, eller
2) undlader at anmelde virksomheden til registrering efter
§ 5, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at
stille bistand til rådighed efter § 46, 2. pkt., § 49 og §
51, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 12
udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædel‐
sens omfang målt i kg kvælstof og i kg kvælstof pr. ha.
Stk. 3.
I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
reglerne.
Stk. 4.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens be‐
stemmelser eller regler fastsat i medfør af loven er 4 år.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso‐
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 54.
Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling
med justitsministeren fastsætte regler om, at Miljø- og Føde‐
vareministeriet i nærmere angivne sager om overtrædelser af
denne lov og regler fastsat i medfør af loven, der ikke skøn‐
nes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den,
der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtræ‐
delsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven
frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et
anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udta‐
le sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødefore‐
læg.
Stk. 3.
Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 9
Ændringer i anden lovgivning
§ 55.
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018, som ændret
ved § 2 i lov nr. 497 af 22. maj 2018, foretages følgende æn‐
dringer:
1.
§ 2, stk. 2
og
3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
2.
§ 3, stk. 1, nr. 6
og
7,
ophæves.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0009.png
9
Nr. 8 bliver herefter nr. 6.
3.
Overskriften
til kapitel 1 a affattes således:
»Kapitel 1 a
Anvendelse af gødning«
4.
I
§§ 5 b, 5 c
og
45 a
indsættes efter »organisk gødning«:
»eller bioaske«.
5.
§ 5 d, overskriften
før § 5 e,
§§ 5 e
og
5 f, overskriften
før
§ 5 g,
§§ 5 g-5 o, overskriften
før § 5 p,
§§ 5 p
og
5 q, over‐
skriften
før § 5 r og
§ 5 r
ophæves.
6.
I
§ 44, stk. 2,
ændres »§§ 5 e-5 r og de regler, der er fast‐
sat med hjemmel i disse bestemmelser, og regler,« til: »de
regler,«.
7.
I
§ 44, stk. 5,
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
8.
§ 91, stk. 1, nr. 6,
ophæves.
Nr. 7-14 bliver herefter nr. 6-13.
§ 56.
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. november 2016,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og §
11 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1.
Overalt i loven ændres »lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække« til: »lov om jordbrugets an‐
vendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag«.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 57.
Loven træder i kraft den 1. april 2019.
Stk. 2.
Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018,
ophæves ved lovens ikrafttrædelse.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på forhold, der ve‐
drører planperioden 2018/2019, som denne er defineret i § 4
i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante‐
dække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. For
sådanne forhold finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Lovens § 4 finder ikke anvendelse for planperio‐
den 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i lov om jord‐
brugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. For denne periode
finder § 3 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018,
og § 2, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018, anven‐
delse.
Stk. 5.
Lovens §§ 5-9 finder ikke anvendelse for planpe‐
rioden 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf.
lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. For denne perio‐
de finder de hidtil gældende regler i § 2 i lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 996 af 25. juni 2018, anvendelse.
Stk. 6.
Virksomheder, der ved afslutningen af planperio‐
den 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i lov om jord‐
brugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, er registreret i Re‐
gister for Gødningsregnskab, og som fortsat skal være regi‐
streret, forbliver registreret.
Stk. 7.
Regler, der er fastsat i medfør af lov om jordbru‐
gets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne
lov. Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat
i de pågældende bekendtgørelser, forbliver i kraft, indtil be‐
kendtgørelsen ophæves eller erstattes af regler fastsat i med‐
før af denne lov.
Stk. 8.
Regler, der er fastsat i medfør af de bestemmelser i
lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018, der ophæves i medfør
af § 55, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af
regler fastsat i medfør af denne lov.
Kapitel 11
Territorial gyldighed
§ 58.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0010.png
10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lovens formål og anvendelsesområde m.v.
3.1.1. Lovens formål
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.1.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.2. Lovens anvendelsesområde
3.1.2.1. Gødningsanvendelse (registrering i Register
for Gødningsregnskab)
3.1.2.1.1. Gældende ret
3.1.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.1.2.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.2.2. Plantedække og andre dyrkningsrelaterede
tiltag
3.1.2.2.1. Gældende ret
3.1.2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.1.2.2.3. Den foreslåede ordning
3.1.2.3. Gødningsleverandører
3.1.2.3.1. Gældende ret
3.1.2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.1.2.3.3. Den foreslåede ordning
3.1.2.4. Overførsel af regler om fosforregnskab og
husdyrefterafgrøder til gødskningsloven
3.1.3. Planperioden
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.1.3.3. Den foreslåede ordning
3.2. Gødningsanvendelse
3.2.1. Næringsstofbalancen og kvotesystem
3.2.1.1. Kvælstofkvoten
3.2.1.1.1. Kvælstofnormerne, herunder gartneriafgrø‐
der
3.2.1.1.1.1. Gældende ret
3.2.1.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.2.1.1.1.3. Den foreslåede ordning
3.2.1.1.2. Kvælstofprognosen
3.2.1.1.2.1. Gældende ret
3.2.1.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.2.1.1.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.1.1.3. Tillæg til kvoten – forventet højere udbytte
3.2.1.1.3.1. Gældende ret
3.2.1.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.2.1.1.3.3. Den foreslåede ordning
3.2.1.1.4. Reduktion af kvoten
3.2.1.1.4.1. Gældende ret
3.2.1.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.2.1.1.4.3. Den foreslåede ordning
3.2.1.2. Beregning og opgørelse af forbrug af kvæl‐
stof og fosfor
3.2.1.2.1. Gældende ret
3.2.1.2.1.1. Husdyrgødning
3.2.1.2.1.2. Forarbejdet husdyrgødning
3.2.1.2.1.3. Afgasset biomasse
3.2.1.2.1.4. Anden organisk gødning
3.2.1.2.1.5. Bioaske
3.2.1.2.1.6. Handelsgødning
3.2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
3.2.1.2.2.1. Struktur og beregning af forbrug
3.2.1.2.2.1.1. Miljø- og Fødevareministeriets overve‐
jelser
3.2.1.2.2.1.2. Den foreslåede ordning
3.2.1.2.2.2. Beregning af den totale mængde kvælstof
og fosfor for hver gødningstype
3.2.1.2.2.2.1. Miljø- og Fødevareministeriets overve‐
jelser
3.2.1.2.2.2.2. Den foreslåede ordning
3.2.1.2.2.3. Beregning af virksomhedens produktion
af kvælstof og fosfor i husdyrgødning
3.2.1.2.2.3.1. Miljø- og Fødevareministeriets overve‐
jelser
3.2.1.2.2.3.2. Den foreslåede ordning
3.2.1.2.2.4. Beregning af kvælstof- og fosforindhol‐
det i andre former for gødning end husdyrgødning
3.2.1.2.2.4.1. Miljø- og Fødevareministeriets overve‐
jelser
3.2.1.2.2.4.2. Den foreslåede ordning
3.2.1.2.2.5. Modtaget og afsat kvælstof og fosfor i
gødning
3.2.1.2.2.5.1. Miljø- og Fødevareministeriets overve‐
jelser
3.2.1.2.2.5.2. Den foreslåede ordning
3.2.1.2.2.6. Opgørelse af primo- og ultimolager af
kvælstof og fosfor i gødning
3.2.1.2.2.6.1. Miljø- og Fødevareministeriets overve‐
jelser
3.2.1.2.2.6.2. Den foreslåede ordning
3.2.1.2.3. Overdragelse, ophør og nyregistrerede
virksomheder
3.2.1.2.3.1. Gældende ret
3.2.1.2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.2.1.2.3.3. Den foreslåede ordning
3.3. Næringsstofreducerende tiltag
3.3.1. Efterafgrøder
3.3.1.1. Efterafgrødeordninger
3.3.1.1.1. Gældende ret
3.3.1.1.1.1. Det pligtige efterafgrødekrav
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0011.png
11
3.3.1.1.1.2. Husdyrefterafgrødekravet
3.3.1.1.1.3. Den målrettede efterafgrødeordning og
målrettet regulering for 2017-2019
3.3.1.1.1.3.1. Frivillig tilskudsordning om kvælstof‐
reducerende virkemidler
3.3.1.1.1.3.2. Obligatorisk krav om efterafgrøder
3.3.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
3.3.1.1.2.1. Efterafgrødekravet
3.3.1.1.2.1.1. Miljø- og Fødevareministeriets overve‐
jelser
3.3.1.1.2.1.2. Den foreslåede ordning
3.3.1.1.2.2. Frivillig tilskudsordning om kvælstofre‐
ducerende virkemidler
3.3.1.1.2.2.1. Miljø- og Fødevareministeriets overve‐
jelser
3.3.1.1.2.2.2. Den foreslåede ordning
3.3.1.2. Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet
3.3.1.2.1. Gældende ret
3.3.1.2.1.1. Alternativ opfyldelse af det pligtige efter‐
afgrødekrav og obligatorisk krav om efterafgrø‐
der
3.3.1.2.1.2. Alternativ opfyldelse af husdyrefterafgrø‐
dekravet
3.3.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.3.1.2.3. Den foreslåede ordning
3.3.2. Dyrkningsrelaterede tiltag
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.3.2.3. Den foreslåede ordning
3.4. Planlægnings- og regnskabskrav
3.4.1. Gødningsplanlægning
3.4.1.1. Gældende ret
3.4.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.4.1.3. Den foreslåede ordning
3.4.2. Gødningsregnskab
3.4.2.1. Gældende ret
3.4.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.4.2.3. Den foreslåede ordning
3.4.3. Gødningsleverandører
3.4.3.1. Gældende ret
3.4.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.4.3.3. Den foreslåede ordning
3.4.4. Indberetning og opgørelse af arealer etableret
med efterafgrøder
3.4.4.1. Gældende ret
3.4.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.4.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Administrative bestemmelser
3.5.1. Kontrol
3.5.1.1. Afgørelse og tilsyn
3.5.1.1.1. Gældende ret
3.5.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.5.1.1.3. Den foreslåede ordning
3.5.1.2. Samkøring af oplysninger i kontroløjemed
3.5.1.2.1. Gældende ret
3.5.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.5.1.2.3. Den foreslåede ordning
3.5.1.3. Virksomhedernes oplysningspligt og adgang
uden retskendelse
3.5.1.3.1. Gældende ret
3.5.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.5.1.3.3. Den foreslåede ordning
3.5.2. Klage og delegation
3.5.2.1. Gældende ret
3.5.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.5.2.3. Den foreslåede ordning
3.5.3. Obligatorisk digital kommunikation
3.5.3.1. Gældende ret
3.5.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.5.3.3. Den foreslåede ordning
3.5.4. Offentliggørelse af gødningsregnskaber
3.5.4.1. Gældende ret
3.5.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.5.4.3. Den foreslåede ordning
3.6. Håndhævelse
3.6.1. Straf
3.6.1.1. Bødestraf
3.6.1.1.1. Gældende ret
3.6.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.6.1.1.3. Den foreslåede ordning
3.6.1.1.3.1. De enkelte kategorier af strafbare forhold
3.6.1.2. Straf for overtrædelse af bestemmelser i ad‐
ministrative regler
3.6.1.2.1. Gældende ret
3.6.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.6.1.2.3. Den foreslåede ordning
3.6.1.2.3.1. Udvalgte overtrædelser
3.6.1.3. Forældelse af strafansvar
3.6.1.3.1. Gældende ret
3.6.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.6.1.3.3. Den foreslåede ordning
3.6.1.4. Strafansvar for juridiske personer
3.6.1.4.1. Gældende ret
3.6.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.6.1.4.3. Den foreslåede ordning
3.6.1.5. Administrative bødeforelæg
3.6.1.5.1. Gældende ret
3.6.1.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.6.1.5.3. Den foreslåede ordning
3.6.2. Øvrige sanktioner
3.6.2.1. Reduktion af virksomhedens samlede kvote
for kvælstof for planperioden
3.6.2.1.1. Gældende ret
3.6.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejel‐
ser
3.6.2.1.3. Den foreslåede ordning
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0012.png
12
3.6.2.2. Særligt om krydsoverensstemmelse
3.7. Konsekvensændringer i husdyrbrugloven
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.7.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
4.1. Administrative omstillings- og driftskonsekvenser
4.2. Digitaliseringsklar lovgivning
4.3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
5.1. Agil erhvervsrettet regulering
6. Administrative konsekvenser for borgere
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
8.1. Nitratdirektivet
8.1.1. Nitratdirektivets rammer
8.1.2. Gældende implementering af nitratdirektivet
8.1.3. Lovforslagets forhold til nitratdirektivet
8.2. Drikkevandsdirektivet
8.2.1. Gældende implementering af drikkevandsdi‐
rektivet
8.3. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
8.3.1. Vandrammedirektivet og grundvandsdirekti‐
vets rammer
8.3.2. Gældende implementering af vandrammedi‐
rektivet og grundvandsdirektivet
8.3.3. Lovforslagets forhold til vandrammedirektivet
og grundvandsdirektivet
8.4. Havstrategidirektivet
8.5. VVM-direktivet
8.5.1. VVM-direktivets rammer
8.5.2. Gældende implementering af VVM-direktivet
8.5.3. Lovforslagets forhold til VVM-direktivet
8.6. Habitatdirektivet
8.6.1. Habitatdirektivets rammer
8.6.2. Gældende implementering af habitatdirektivet
8.6.3. Lovforslagets forhold til habitatdirektivet
8.7. NEC-direktivet
8.8. Krydsoverensstemmelse
8.8.1. EU-rettens rammer
8.8.2. Gennemførelse af krydsoverensstemmelse i
dag
8.8.3. Lovforslagets forhold til krydsoverensstem‐
melse
8.9. Statsstøtteretlige aspekter
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås fastsat en ny lov om jordbru‐
gets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende
tiltag. Lovforslaget erstatter lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr.
996 af 25. juni 2018 (herefter gødskningsloven).
Lovforslaget bidrager ligesom gødskningsloven til opfyldel‐
sen af en række af Danmarks internationale forpligtelser på
miljøområdet, herunder Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.
december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening for‐
årsaget af nitrater der stammer fra landbruget (herefter ni‐
tratdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ram‐
me for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (heref‐
ter vandrammedirektivet).
I lovforslaget foreslås en række bestemmelser om gødnings‐
anvendelse og plantedække fra gødskningsloven videreført.
Således foreslås indholdet i reglerne om kvælstofkvotesyste‐
met og gødningsregnskab i hovedtræk videreført. Reglerne
omhandler bl.a. en kvote for, hvor meget kvælstof en virk‐
somhed må forbruge i løbet af et dyrkningsår, samt udarbej‐
delse af regnskab for gødningsanvendelsen. Tilsvarende
foreslås en videreførelse af hovedindholdet i reglerne om ef‐
terafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag, der vedrører fast‐
sættelse af krav om etablering af plantedække om efteråret
og begrænsning i adgangen til at foretage jordbearbejdning
og omlægning af arealer i visse tidsrum.
Lovforslaget har endvidere til formål at fortsætte indsatsen
med at målrette kvælstofreguleringen i 2020 og fremadret‐
tet, så den i højere grad tager højde for de lokale behov for
en kvælstofreducerende indsats. Med lovforslaget foreslås
miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte
krav om næringsstofreducerende tiltag og til at etablere en
tilskudsordning med kompensation for kvælstofreducerende
virkemidler målrettet områder med et særligt behov for
kvælstofreduktion. Den foreslåede ordning bygger videre på
den målrettede kvælstofregulering for 2019, der blev vedta‐
get ved lov nr. 497 af 22. maj 2018 om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og
lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., og ska‐
ber hjemmel til, at målrettet kvælstofregulering kan fasthol‐
des i 2020 og frem.
For i højere grad at samle regler om efterafgrøder og om
kvælstof- og fosforregnskab (gødningsregnskab) i én lov
foreslås det endvidere, at en række af bestemmelserne i lov
om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018 (herefter husdyrbruglo‐
ven) overføres til den foreslåede nye lov om jordbrugets an‐
vendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.
Som led i den foreslåede overførsel af reglerne om fosfor‐
regnskab fra husdyrbrugloven foreslås der i lovforslaget
fastsat regler om opgørelse af forbruget af fosfor fra bio‐
aske, herunder forbrændt husdyrgødning.
2. Baggrund
Den gældende gødskningslov er fra 1998, og der er siden
vedtaget en lang række ændringer til loven. Når der i forbin‐
delse med administrationen af loven er konstateret uhen‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0013.png
13
sigtsmæssigheder eller andre behov for opdatering, er disse
håndteret ved løbende ændringer. Det er dog Miljø- og Fø‐
devareministeriets vurdering, at der er et behov for en gene‐
rel gennemskrivning af loven for derved at foretage en op‐
rydning, opdatering og nytænkning af lovens bestemmelser.
Lovforslaget foreslås derfor fremsat som en ny hovedlov, og
lovforslaget indeholder således regler fra den gældende
gødskningslov, der enten videreføres eller videreføres med
ændringer eller med mindre redaktionelle justeringer. Lov‐
forslaget indeholder også regler, der er nye i forhold til den
gældende gødskningslov.
Lovforslaget regulerer grundlæggende landbrugets udled‐
ning af kvælstof og er således et forslag, der sætter ramme‐
rne for anvendelse af gødning, så det sikres, at især vandmil‐
jøet ikke lider skade, og at Danmark lever op til sine interna‐
tionale miljøforpligtelser. En af de største udfordringer på
vandmiljøområdet er tilførslen af kvælstof, som bl.a. har sit
udspring i landbrugets anvendelse af gødningsstoffer.
Planter skal tilføres gødning for at vokse, og gødning er der‐
med en forudsætning for, at landmanden kan høste et udbyt‐
te af god kvalitet og omfang. Planterne gødes bl.a. med or‐
ganisk gødning i form af husdyrgødning og restprodukter fra
byerne og industrien, som f.eks. spildevandsslam, samt uor‐
ganisk gødning (handelsgødning), som ofte betegnes som
kunstgødning.
Tab af kvælstof til vandmiljøet er uundgåeligt ved land‐
brugsproduktion. Tabet sker først og fremmest ved udvask‐
ning fra rodzonen, der er den del af jordbunden, der indehol‐
der levende rødder. Dette sker primært i efteråret og vinter‐
en som følge af, at jorden mættes med vand, som dermed
sætter gang i afstrømningen fra rodzonen. Det er dog ikke
alt kvælstof, som uden videre udvaskes.
Organisk kvælstof i gødning vil typisk skulle omsættes, før
det bliver tilgængeligt for planterne eller for udvaskning.
Omdannelse af organisk kvælstof sker i øvrigt over tid og
ikke nødvendigvis på tidspunkter, hvor planterne optager
kvælstof.
Ikke al den nitrat, der udvaskes fra rodzonen, vil blive udva‐
sket til vandmiljøet. En del af nitraten omdannes i jorden til
atmosfærisk kvælstof eller lattergas (denitrifikation), når det
nitratholdige vand passerer iltfrie jordlag. Ligeledes vil en
del af den nitrat, der udvaskes til vandløb og videre til søer,
blive fjernet, da det omsættes i sedimentet ved bunden.
Overbelastning af særligt havområder med kvælstof – pri‐
mært i form af nitrat – kan medføre øget algevækst (eutrofi‐
ering), der gør vandet uklart, så sollys ikke kan trænge ned
til vandplanterne på de dybere steder. I visse tilfælde kan al‐
gevæksten være så kraftig, at det udløser iltsvind, fordi bak‐
terier bruger ilten i vandet til at nedbryde de mange alger,
når de dør.
Reguleringen af dansk vandmiljø er primært sket ved hjælp
af såkaldte vandmiljøplaner, med NPO-Handlingsplanen fra
1985 som den første. Denne handlingsplan er gennem årene
blevet afløst af en række nye planer – Vandmiljøplan I
(VMP I), Handlingsplan for bæredygtigt landbrug samt
Vandmiljøplan II og III (VMP II og III). I årene frem til i
dag er der sket en markant reduktion af kvælstofudledningen
til vandmiljøet som følge af disse planer. Målsætningen i
planerne har været fastsat som en konkret, kvantitativ reduk‐
tion af næringsstoffer. Samtidig er der i EU-lovgivningen
fastsat regler, som påvirker den danske kvælstofregulering.
Disse er fastlagt i nitratdirektivet fra 1991, vandrammedi‐
rektivet fra 2000 og senest Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse
af grundvandet mod forurening og forringelse (herefter
grundvandsdirektivet) fra 2006.
Frem til i dag er der gennemført yderligere tiltag for at redu‐
cere kvælstofudledningen i både Vækstplan for Fødevarer
(2014), Aftale om Fødevare- og landbrugspakke (2015)
samt Aftale om Naturpakken (2016).
Med Aftale om Fødevare- og landbrugspakke blev det be‐
sluttet at fjerne en række generelle krav som f.eks. reducere‐
de kvælstofnormer til under økonomisk optimum og i stedet
at indføre en mere målrettet regulering fra 2019. Det blev
endvidere aftalt at afskaffe kravet om ekstra 60.000 hektar
efterafgrøder fra Vækstplan for Fødevarer samt indførelse af
en målrettet efterafgrødeordning i 2017-2018, hævelse af
harmonikravet og en ny fosforregulering til afløsning for
den indirekte fosforregulering, som det skærpede harmoni‐
krav hidtil havde udgjort. Desuden indgik det i aftalen, at re‐
guleringen af husdyrbrugets anlæg og arealer skulle skilles
ad, således at den konkrete tilladelse eller miljøgodkendelse
alene omfatter anlæggene m.v., mens anvendelsen af gød‐
ning på arealerne skulle overgå til generel regulering.
Den målrettede regulering skal frem mod 2021 bidrage med
en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til kystvande
på 3.500 tons kvælstof. Indfasningen sker med en tredjedel
årligt fra 2019, dvs. 1.167 tons i 2019. I 2017-2018 blev der
etableret en midlertidig målrettet efterafgrødeordning, der
sikrer, at Danmark overholder sine direktivforpligtelser i
forhold til, at miljøtilstanden ikke må forringes, indtil den
målrettede regulering er på plads i 2019. Endeligt blev det
besluttet at gennemføre en yderligere kvælstofreduktion på
ca. 3.400 tons kvælstof med kollektive virkemidler som
f.eks. udtagning af lavbundsjorder, vådområder og skovrejs‐
ning. Som en del af den samlede håndtering af kvælstofind‐
satsen blev det besluttet at udskyde 6.200 tons kvælstof til 3.
vandplanperiode (2022-2027).
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0014.png
14
I Aftale om målrettet regulering (2018) blev den konkrete
model for målrettet regulering fra 2019 besluttet. Det blev
endvidere besluttet at gennemføre en vurdering af de gen‐
nemførte kvælstofindsatser i 2018.
Lovforslaget har til formål at fortsætte indsatsen, påbegyndt
i 1985, med at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet
og samtidig målrette kvælstofreguleringen, så den i højere
grad tager højde for lokale behov i både miljøet og land‐
brugserhvervet.
Miljø- og fødevareministeren satte i november 2015 et ar‐
bejde i gang med det formål at skabe en enklere, klarere og
mere sammenhængende lovstruktur på Miljø- og Fødevare‐
ministeriets område. Ministeren nedsatte på denne baggrund
et ekspertpanel til at foretage en kritisk gennemgang og vur‐
dering af et forslag til en ny lovstruktur, som var udarbejdet
af Miljø- og Fødevareministeriet. Ekspertpanelet afgav en
udtalelse om den fremtidige lovstruktur den 28. juni 2017.
Ekspertpanelet tilkendegav, at der kan være et forenklings‐
potentiale i på sigt at samle og sammentænke visse af lovene
på Miljø- og Fødevareministeriets område. Ekspertpanelet
anbefalede herunder en indholdsmæssig oprydning i og
samling af reglerne om landbrugets miljøforhold i husdyr‐
brugloven og gødskningsloven med henblik på en efterføl‐
gende indarbejdelse i en samlet miljølov.
Husdyrbrugloven indeholder regler om anvendelse af gød‐
ning og om etablering af efterafgrøder (arealregulering).
Reglerne i husdyrbrugloven om beregning af den totale
mængde af fosfor i forskellige gødningstyper og beregnin‐
gen af produktionen af fosfor i husdyrgødning (fosforregn‐
skab) lægger sig i høj grad op ad reglerne i gødskningslo‐
ven, som regulerer beregningen af den totale mængde af
kvælstof og beregningen af produktionen af kvælstof i hus‐
dyrgødning. Reglerne for husdyrefterafgrøder i husdyrbrug‐
loven og for de pligtige efterafgrøder i gødskningsloven er
ligeledes stort set ens. Det foreslås derfor, at disse dele af
husdyrbruglovens arealregulering flyttes til den foreslåede
nye lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næ‐
ringsstofreducerende tiltag, hvorved den foreslåede lovs an‐
vendelsesområde udvides i forhold til gødskningslovens an‐
vendelsesområde. Den foreslåede samling af disse af regler
bidrager til at udmønte ekspertpanelets anbefaling.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede overførsel af regler i
sig selv skal medføre materielle ændringer i de overførte
regler, udover hvad der følger af lovforslaget i øvrigt, men
alene et mere overskueligt regelsæt, hvor plantedækkereg‐
lerne og gødskningsreglerne i højere grad er samlet i ét re‐
gelsæt. En overførsel af reglerne vil ligeledes medføre, at
der er mindre risiko for uhensigtsmæssige uoverensstem‐
melser mellem de to regelsæt.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget har bl.a. til formål at regulere jordbrugets an‐
vendelse af gødning med henblik på at begrænse udvasknin‐
gen af kvælstof og for i respekt for menneskers livsvilkår at
værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet.
Lovforslaget indeholder regler om kvælstofkvotesystemet,
gødningsleverandører, efterafgrødekrav, dyrkningsrelaterede
tiltag, tilskudsordninger og gødningsregnskabet.
Det følger af forslaget, at virksomheder, der driver visse for‐
mer for jordbrugsaktiviteter, og som enten producerer eller
modtager kvælstofholdig gødning af en vis mængde, eller
har et areal af en vis størrelse, skal eller kan lade sig regi‐
strere i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gød‐
ningsregnskab.
Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige
i Register for Gødningsregnskab, må ikke forbruge mere
kvælstofholdig gødning end kvælstofkvoten. I lovforslaget
foreslås der fastsat regler om beregning af kvælstofkvoten,
herunder bl.a. om fastsættelse af afgrødernes kvælstofnor‐
mer, kvælstofprognosen, udbyttekorrektion og kvoteredukti‐
on. Lovforslaget indeholder endvidere regler om beregnin‐
gen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor for
planperioden. Forbruget af kvælstof og fosfor beregnes bl.a.
ud fra produceret, leveret og afsat kvælstof og fosfor og la‐
gerbeholdningen. For kvælstof skal der endvidere tages høj‐
de for, hvor meget kvælstof afgrøderne kan udnytte (udnyt‐
telseskravet).
Lovforslaget indeholder også bemyndigelse til miljø- og fø‐
devareministeren til at fastsætte regler om gødningsleveran‐
dørers indberetningsforpligtelse. Landbrugsstyrelsen anven‐
der gødningsleverandørernes indberetninger af afsat og
modtaget gødning til at kontrollere, om virksomhederne har
medtaget gødningen i deres gødningsregnskab og til at for‐
trykke oplysninger i gødningsregnskaberne.
I lovforslaget er der bemyndigelse til miljø- og fødevaremi‐
nisteren til at fastsætte efterafgrødekrav, og herunder til at
fastsætte bl.a., hvilke afgrødetyper der kan anvendes som ef‐
terafgrøder, og i hvilke områder efterafgrøder skal etableres.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte
krav om etablering af pligtige efterafgrøder, husdyrefteraf‐
grøder og et efterafgrødekrav som en del af den målrettede
regulering. Miljø- og fødevareministeren foreslås bemyndi‐
get til at fastsætte regler om alternativer til etablering af ef‐
terafgrøder.
Med lovforslaget foreslås miljø- og fødevareministeren be‐
myndiget til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede til‐
tag, herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og
omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0015.png
15
Miljø- og fødevareministeren foreslås endvidere bemyndiget
til at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemid‐
ler i særlige områder. Ministeren kan i denne forbindelse
fastsætte de nærmere betingelser for ordningen. Det er hen‐
sigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte en tilskuds‐
ordning, der skal udgøre den frivillige del af den målrettede
regulering.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om, at virksomhe‐
den skal udarbejde gødningsplanlægning og gødningsregn‐
skab og indberette gødningsregnskabet til miljø- og fødeva‐
reministeren. Gødningsregnskabet anvendes til at beregne
virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor og dermed til
at opgøre, om en virksomhed overholder sin kvælstofkvote.
Med lovforslaget foreslås miljø- og fødevareministeren be‐
myndiget til at fastsætte regler om virksomhedens indberet‐
ning og opgørelse af arealer etableret med plantedække. Ind‐
beretning og opgørelse af virksomhedens arealer etableret
med plantedække er en forudsætning for, at Landbrugssty‐
relsen kan kontrollere, om de påkrævede efterafgrøder er
etableret.
Lovforslaget indeholder en række administrative bestem‐
melser om afgørelses- og tilsynskompetence, klage og dele‐
gation, obligatorisk digital kommunikation, kontrol og om
offentliggørelse af forskellige oplysninger. Lovforslaget in‐
deholder desuden regler om straf for overtrædelse af lovens
bestemmelser.
Indholdet i en række regler om husdyrefterafgrøder og fos‐
forregnskab foreslås overført fra husdyrbrugloven til den
foreslåede nye lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
om næringsstofreducerende tiltag. I forbindelse med flytnin‐
gen af reglerne om fosforregnskab fastsættes der efter for‐
slaget regler i den foreslåede lov om opgørelse af forbruget
af fosfor fra bioaske, herunder forbrændt husdyrgødning.
Som følge heraf foreslås en række konsekvensændringer af
reglerne i husdyrbrugloven.
I kvælstofafgiftsloven er der henvisninger til lov om jord‐
brugets anvendelse af gødning og om plantedække (gøds‐
kningsloven). Som følge af navnet på den foreslåede nye lov
foreslås det, at kvælstofafgiftslovens henvisning til gøds‐
kningsloven ændres til en henvisning til den foreslåede nye
lov.
Endeligt indeholder lovforslaget ikrafttrædelses- og over‐
gangsbestemmelser og regler om territorial gyldighed.
3.1. Lovens formål og anvendelsesområde m.v.
3.1.1. Lovens formål
3.1.1.1. Gældende ret
Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante‐
dække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018 (gøds‐
kningsloven), har til formål at regulere jordbrugets anven‐
delse af gødning, fastsætte krav om etablering af plantedæk‐
ke og om andre dyrkningsrelaterede tiltag og yde tilskud til
foranstaltninger med henblik på at begrænse udvaskningen
af kvælstof, jf. gødskningslovens § 1.
Der findes også foranstaltninger til begrænsning af udvask‐
ning af kvælstof i husdyrbrugloven. Husdyrbruglovens for‐
mål er bl.a. at medvirke til, at anvendelsen af gødning kan
ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
3.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de hen‐
syn, der ligger bag gødskningsloven, stadig gælder og derfor
også bør danne grundlag for den fremtidige regulering. Det
er samtidig ministeriets opfattelse, at formålsbestemmelsen
kan forenkles ved ikke at henvise til de enkelte tiltag, lov‐
forslaget indeholder.
Som det fremgår af afsnit 3.1.2.4, finder ministeriet, at reg‐
ler om husdyrefterafgrøder og fosforregnskab bør overføres
fra husdyrbrugloven, således at regler om efterafgrøder og
gødningsregnskab i højere grad er samlet i en lov. Den fore‐
slåede overførsel af regler om husdyrefterafgrøder bør af‐
spejles i lovens formålsbestemmelse.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ikke
er behov for, at den foreslåede overførsel af regler om fos‐
forregnskab afspejles i lovforslagets formålsbestemmelse,
idet regler om at begrænse risikoen for tab af fosfor til vand‐
miljøet fortsat varetages i husdyrbrugloven.
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at der bør være mulighed for at tage bredere hensyn ved
fastsættelse af regler efter lovforslagets bemyndigelser og
ved tilrettelæggelse af administrationen. Det er ministeriets
opfattelse, at det bør afspejles i lovens formålsbestemmelse.
3.1.1.3. Den foreslåede ordning
I lovforslagets § 1 foreslås det, at lovens formål er at regule‐
re jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at be‐
grænse udvaskningen af kvælstof og for i respekt for men‐
neskers livsvilkår at værne om natur og miljø og bevare dy‐
re- og plantelivet under hensyn til en smidig og ensartet for‐
valtning på tværs af miljø- og landbrugsområdet.
Det foreslås, at formålsbestemmelsen forenkles i forhold til
gødskningslovens formålsbestemmelse. Det foreslås således,
at der ikke i formålsbestemmelsen henvises til de enkelte
foranstaltninger, som lovforslaget indeholder. Loven vil ef‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0016.png
16
ter forslaget fortsat indeholde regler om krav om etablering
af efterafgrøder og om andre dyrkningsrelaterede tiltag og
ydelse af tilskud til foranstaltninger. Disse tiltag har dog alle
til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med
henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof og for at
værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet,
hvorfor det ikke anses for nødvendigt at henvise til de enkel‐
te tiltag.
Formålsbestemmelsen foreslås udvidet i forhold til gøds‐
kningslovens formål, idet lovforslaget i modsætning til
gødskningsloven indeholder regler, som har til formål at
værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet.
Med den foreslåede udvidelse af formålsbestemmelsen til
også at omfatte respekt for menneskers livsvilkår tydeliggø‐
res det, at lovens kvælstofreducerende tiltag også har til for‐
mål at beskytte menneskers sundhed. Det er med udvidelsen
af lovens formål ikke i øvrigt tiltænkt, at den eksisterende
administration af gødskningsloven eller de regler fra husdyr‐
brugloven, der foreslås overført til gødskningsloven, æn‐
dres.
Formålsbestemmelsen foreslås endvidere udvidet i forhold
til den gældende lov med en bestemmelse om hensyn til en
smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og land‐
brugsområdet.
Lovforslagets formål skal dels opfyldes ved, at der fastsæt‐
tes regler for, hvor meget kvælstofholdig gødning virksom‐
heden må anvende på virksomhedens arealer, og dels ved at
der fastsættes krav om næringsstofreducerende tiltag som
f.eks. efterafgrøder.
Lovforslaget indeholder bl.a. regler om beregning af det
samlede forbrug af fosfor i gødning og indberetning af virk‐
somhedens forbrug af fosfor i gødningsregnskabet. Disse
regler indgår i dag i husdyrbrugloven. Lovforslagets fosfor‐
regnskabsregler skal ses i sammenhæng med reglerne om
fosforloft og fosforarealkrav, som ikke foreslås overført fra
husdyrbrugloven.
Lovforslagets regler om fosforregnskab og opgørelse af ind‐
holdet af fosfor i gødning gør det muligt for Landbrugssty‐
relsen at kontrollere, at fosforloftet og fosforarealkravet, der
fremgår af husdyrbrugloven og regler fastsat i medfør heraf,
overholdes. Bestemmelserne skal dermed understøtte, at fos‐
forkravenes formål efter husdyrbrugloven om at begrænse
risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet opnås. Da regler om
fosforloft og fosforarealkrav efter forslaget fortsat fastsættes
i medfør af husdyrbrugloven, indeholder lovforslaget ikke et
selvstændigt formål om begrænsning af udvaskningen af
fosfor til vandmiljøet.
Den foreslåede udvidelse af gødskningslovens formål til at
omfatte beskyttelse af natur, miljø og dyre- og plantelivet
skal ses i sammenhæng med, at det er hensigten at fastsætte
krav om etablering af husdyrefterafgrøder efter lovforslagets
bemyndigelser. Med den foreslåede udvidelse af formålsbe‐
stemmelsen til også at omfatte respekt for menneskers livs‐
vilkår tydeliggøres det, at lovens kvælstofreducerende tiltag
også har til formål at beskytte menneskers sundhed.
Den foreslåede udvidelse af gødskningslovens formål til at
omfatte hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs
af miljø- og landbrugsområdet betyder, at der i forbindelse
med den nærmere fastlæggelse af betingelser for ordninger‐
ne, der kan fastsættes i medfør af lovens bemyndigelser, og
tilrettelæggelse af administrationen kan tages nogle bredere
hensyn. Efter den foreslåede udvidelse vil der f.eks. i forbin‐
delse med fastsættelse af regler om næringsstofreducerende
tiltag også kunne inddrages andre hensyn til natur og miljø,
for bl.a. at sikre ensartethed på tværs af lovområder. Det
drejer sig f.eks. om muligheden for at fastsætte ensartede
regler om sprøjteforbud på braklagte arealer, selv om et
sprøjteforbud ikke i sig selv vedrører anvendelse af gødning.
Endvidere vil der efter den foreslåede udvidelse kunne ind‐
drages hensyn, der primært vedrører myndighedernes admi‐
nistration og kontrol. F.eks. kan der af hensyn til en enkel
administration fastsættes regler om mindstekrav til de area‐
ler, der etableres med efterafgrøder, eller hvortil der kan sø‐
ges tilskud til etablering af efterafgrøder.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1.
3.1.2. Lovens anvendelsesområde
3.1.2.1. Gødningsanvendelse (registrering i Register for
Gødningsregnskab)
3.1.2.1.1. Gældende ret
Miljø- og fødevareministeren har i medfør af gødskningslo‐
vens § 2, stk. 1, oprettet Register for Gødningsregnskab. Re‐
gisteret er oprettet med henblik på administration af de virk‐
somheder, som anvender kvælstofholdig gødning, og som
opfylder betingelserne i gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3.
Den, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skov‐
brug eller kombinationer heraf, er efter gødskningslovens §
2, stk. 2, forpligtet til at anmelde sin virksomhed til registre‐
ring i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomhedens
årlige momspligtige omsætning fra planteavl, husdyravl,
skovbrug eller kombinationer heraf overstiger 50.000 kr., og
1)
virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer
gødning med et samlet kvælstofindhold, der udgør me‐
re end 1 ton kvælstof,
antallet af husdyr på bedriften overstiger et antal dyr,
der tilsammen producerer gødning med et samlet kvæl‐
stofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar,
eller
2)
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0017.png
17
3)
virksomheden modtager mere end 25 ton husdyrgød‐
ning eller anden organisk gødning i planperioden.
det organisk affald. Organisk gødning indeholder organisk
materiale, som indeholder kulstofforbindelser.
Efter gødskningslovens § 2, stk. 6, skal virksomheder, der er
registreringspligtige efter gødskningslovens § 2, stk. 2, an‐
melde virksomheden til registrering i løbet af den planperio‐
de, jf. lovens § 4, hvori pligten indtræder. Registreringen har
virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder
sted.
Efter gødskningslovens § 2, stk. 9, er miljø- og fødevaremi‐
nisteren bl.a. bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
anmeldelse til registrering og om krav om dokumentation
for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt,
samt om hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering
skal indeholde. Miljø- og Fødevareministeren er endvidere i
gødskningslovens § 26 a, stk. 1, bemyndiget til at fastsætte
regler om pligt til at anvende digital kommunikation bl.a. i
forbindelse med registrering efter gødskningslovens § 2, stk.
2. Bemyndigelserne er senest udnyttet ved § 2, stk. 4, i be‐
kendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anven‐
delse af gødning i planperioden 2018/2019 (herefter gøds‐
kningsbekendtgørelsen), hvorefter anmeldelse til registeret
skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service,
som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
I Tast selv-service skal virksomheden udfylde og indsende
et skema, hvori virksomheden skal angive CVR-nummer.
Da anmeldelsen foregår digitalt, er det muligt at genbruge
oplysninger indberettet til Miljø- og Fødevareministeriet ef‐
ter anden lovgivning. Landbrugsstyrelsen har i Tast selv-ser‐
vice derfor omsat omsætningskravet til en automatisk vali‐
dering for dyr registreret i Det Centrale HusdyrbrugsRegi‐
ster (herefter CHR-registeret) eller jord med tilknyttede be‐
talingsrettigheder fra Det Generelle Landbrugsregister
(GLR) og ansøgningen om direkte landbrugsstøtte (Fælles‐
skemaet). For yderligere oplysning om pligt til at anvende
digital kommunikation henvises til afsnit 3.5.3.1.
Registreringen i Register for Gødningsregnskab indebærer
bl.a., at virksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsfor‐
mål som opgjort efter gødskningslovens § 10-14, i planpe‐
rioden ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof
som fastlagt i gødskningslovens §§ 6-8, og virksomheden er
efter gødskningslovens § 22 forpligtet til at udarbejde og
indberette gødningsregnskab for den afsluttede planperiode.
Desuden er de registrerede virksomheder omfattet af regler‐
ne om fosforregnskab i husdyrbrugloven, jf. denne lovs § 2,
stk. 3, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
Planperioden er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.3.1, restrik‐
tionerne i virksomhedens gødningsanvendelse er nærmere
beskrevet i afsnit 3.2.1, og virksomhedens forpligtelse til at
indberette gødningsregnskab er beskrevet i afsnit 3.4.2.1,
hvortil der henvises.
Grænsen på 50.000 kr. i årlig momspligtig omsætning i
gødskningslovens § 2, stk. 2, er identisk med omsætnings‐
grænsen for momsregistreringspligtens indtræden i §§ 47 og
48 i lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 760 af 21. juni 2016 med senere ændringer. Virk‐
somhederne registreres i Register for Gødningsregnskab på
basis af virksomhedens registrering i Det Centrale Virksom‐
hedsregister (CVR-nummer). Hvis der under et CVR-num‐
mer også drives anden virksomhed end jordbrugsaktiviteter,
så er det kun den omsætning, der stammer fra planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, der udløser
pligt til at være registreret i Register for Gødningsregnskab.
De aktiviteter, som den pågældende skal drive virksomhed
med for at være omfattet af gødskningslovens § 2, stk. 2, er
aktiviteter, der traditionelt forbindes med jordbrugsaktivite‐
ter. Planteavl kan f.eks. være kornavl og agerbrug i øvrigt,
gartneri og dyrkning af frugt og bær. Husdyravl kan f.eks.
være malkekvægavl og kvægavl i øvrigt, stutterier, fåreavl,
gedeavl, svineavl, fjerkræavl, pelsdyravl og opdræt af andre
dyr. Skovbrug kan f.eks. være produktion af løv- og nåletræ‐
er.
Opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof i hus‐
dyrgødning, der er afgørende for, om virksomheden er for‐
pligtet til at lade sig registrere i Register for Gødningsregn‐
skab efter gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, skal ske
efter gødskningslovens § 11, stk. 2. Opgørelsen af virksom‐
hedens produktion af kvælstof i husdyrgødning er nærmere
beskrevet i afsnit 3.2.1.2.1.1, hvortil der henvises.
Det areal, der anvendes ved opgørelsen af, om virksomhe‐
den er registreringspligtig efter gødskningslovens § 2, stk. 2,
nr. 2, er virksomhedens harmoniareal, som dette er afgræn‐
set i § 47, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1076 af 28. august
2018 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensila‐
ge m.v. (herefter husdyrgødningsbekendtgørelsen).
Virksomhedens harmoniareal omfatter de arealer, hvorpå
der dyrkes afgrøder, hvortil der er fastsat en kvælstofnorm i
gødskningsbekendtgørelsens § 3, jf. bilag 1, i medfør af mil‐
jø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslo‐
vens § 6, stk. 3 og 5, eller en retningsgivende norm for fos‐
for og kalium, der fremgår af tabel 1-2, i Miljø- og Fødeva‐
reministeriets vejledning om gødsknings- og harmoniregler
for planperioden. Der skal endvidere være tale om arealer,
hvorpå der må anvendes husdyrgødning og under normale
omstændigheder kan udbringes husdyrgødning.
Anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. gødsknings‐
lovens § 2, stk. 2, nr. 3, er gødning, der stammer fra en an‐
den organisk kilde og omfatter bl.a. spildevandsslam og an‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0018.png
18
Manglende pligtmæssig registrering i Register for Gød‐
ningsregnskab efter gødskningslovens § 2, stk. 2, er strafbe‐
lagt i gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 2. Efter retspraksis
på området sanktioneres overtrædelse af registreringspligten
typisk med en bøde på 2.000 kr. Da den pågældende regi‐
strering er af afgørende betydning for administrationen af de
virksomheder, som anvender kvælstofholdig gødning, og
som er underlagt de særlige restriktioner i mængden af
kvælstofholdig gødning, der må anvendes i en planperiode,
nedlægges der sædvanligvis tillige påstand om idømmelse af
tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, for at gen‐
nemtvinge opfyldelse af registreringspligten.
Som det fremgår af gødskningslovens § 2, stk. 2, er det kun
virksomheder, som producerer husdyrgødning eller modta‐
ger husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyr‐
gødning, der er omfattet af pligten til at lade sig registrere i
Register for Gødningsregnskab. Virksomheder, der drives
med planteavl og skovbrug, og som kun anvender handels‐
gødning (kunstgødning) i deres produktion, er ikke omfattet
af pligten til at lade sig registrere.
For at regulere gødningsforbruget på den sidstnævnte type
af virksomheder blev der samtidig med gødskningslovens
indførelse som opfølgning på aftalen af 17. februar 1998 om
Vandmiljøplan II ligeledes besluttet at indføre en generel af‐
gift på kvælstofindholdet i en række kemiske og mineralske
gødninger. Efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om afgift af kvælstof
indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357
af 18. november 2016 (herefter kvælstofafgiftsloven), svares
der en afgift til statskassen på 5 kr. pr. kg kvælstof af kvæl‐
stofindholdet i kemiske og mineralske gødninger, herunder
f.eks. ammoniak, kaliumnitrat og calciumnitrat, ammonium‐
chlorid, og af kvælstofindholdet i organiske gødninger, der
er granulerede, pulveriserede eller på anden måde forarbej‐
det, og som er bestemt til salg i pakninger på 50 kg eller der‐
under. Der betales dog ikke afgift, hvis det totale indhold af
kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede
vægt.
Ifølge forarbejderne til lovforslag nr. L 58, der lå til grund
for lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække, jf. Folketingstidende
1997-98/2. samling, tillæg A, side 1525, blev kvælstofaf‐
giftsloven indført for at medvirke til at nå den reduktion i
udvaskning af kvælstof fra jordbrugsarealer, som indgik i
VMP II-aftalen. Det fremgår, at der skabes en sammenhæng
mellem afgiftssystemet og gødningsanvendelsesregulering,
så det alene er virksomheder, der er registreret i Register for
Gødningsregnskab, der kan erhverve afgiftsfri gødning.
Det fremgår derfor af kvælstofafgiftslovens § 7, stk. 1, at
der er afgiftsfrihed for varer, der leveres til brug i virksom‐
heder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gød‐
ning og om plantedække. Efter kvælstofafgiftslovens § 7,
stk. 3, kan der kræves dokumentation for registreringsfor‐
holdet.
I forlængelse heraf er der i gødskningslovens § 2, stk. 3,
fastsat en mulighed for, at visse virksomheder frivilligt kan
lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab. Af
gødskningslovens § 2, stk. 3, fremgår, at andre, der driver
virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kom‐
binationer heraf, kan anmelde sin virksomhed til registrering
i Register for Gødningsregnskab, hvis den årlige momsplig‐
tige omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller
kombinationer heraf overstiger 20.000 kr. Som det er tilfæl‐
det med de virksomheder, som har pligt til at lade sig regi‐
strere, så er det kun den omsætning, der stammer fra plante‐
avl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, der ud‐
løser ret til at være registreret i Register for Gødningsregn‐
skab, hvis der under virksomhedens CVR-nummer også dri‐
ves anden virksomhed end jordbrugsaktiviteter.
Virksomheder, der registreres i medfør af bestemmelsen i
gødskningslovens § 2, stk. 3, skal efter gødskningsbekendt‐
gørelsens § 2, stk. 3, senest anmelde virksomheden til regi‐
strering den 31. juli i planperioden. Anmeldelsen får efter
gødskningslovens § 2, stk. 6, virkning for hele planperioden.
Anmeldelse skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast
selv-service, som beskrevet ovenfor.
I lighed med de virksomheder, som har pligt til at lade virk‐
somheden registrere efter gødskningslovens § 2, stk. 2, inde‐
bærer den frivillige registrering, at virksomhedens forbrug
af kvælstof til gødningsformål som opgjort efter gøds‐
kningslovens § 10-14, i planperioden ikke må overstige
virksomhedens kvote for kvælstof som fastlagt i gøds‐
kningslovens §§ 6-8, og at virksomheden efter gødsknings‐
lovens § 22 er forpligtet til at udarbejde og indberette gød‐
ningsregnskab for den afsluttede planperiode. Frivilligt regi‐
strerede virksomheder omfattes af husdyrbruglovens regler
om fosforregnskab efter samme regler som de virksomhe‐
der, der har pligt til at lade sig registrere. Det følger af, at
husdyrbruglovens definition af jordbrugsvirksomheder i lo‐
vens § 3, stk. 1, nr. 6, generelt henviser til virksomheder re‐
gistreret efter gødskningslovens § 2.
Virksomheder, der frivilligt lader sig registrere i Register for
Gødningsregnskab efter § 2, stk. 3, opnår udover afgiftsfri‐
hed for køb af kvælstofholdig gødning også adgang til køb
af kvælstofholdig gødning med en større kvælstofkoncentra‐
tion (sikkerhedsbestemmelse), i større pakninger og dermed
billigere pr. kg kvælstof, og virksomhederne kan modtage
og afgive husdyrgødning og anden organisk gødning end
husdyrgødning til andre virksomheder tilmeldt registeret,
hvilket kun er muligt i mindre mængder for virksomheder,
der ikke er registreret i registeret.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0019.png
19
Miljø- og fødevareministeren kan efter gødskningslovens §
2, stk. 4, i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at virk‐
somheder, der er delregistrerede i henhold til lov om mer‐
værdiafgift (momsloven), alene registreres for en del af
virksomheden i Register for Gødningsregnskab. Hvis en
virksomhed driver forskellige forretninger under det samme
CVR-nummer, men ønsker adskillelse af aktiviteternes
momsregnskaber, vil virksomheden normalt oprette admini‐
strative enheder, der identificeres med SE-numre. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvor gødningsleverandører også driver
jordbrugsvirksomhed.
Bestemmelsen i gødskningslovens § 2, stk. 4, indebærer, at
virksomheden i særlige tilfælde og efter ansøgning kan blive
delregistreret i Register for Gødningsregnskab for den del af
virksomheden, som vedrører jordbrugsaktiviteter. I forhold
til det konkrete eksempel med gødningsleverandørvirksom‐
heden vil en delregistrering betyde, at virksomhedens gød‐
ningsleverancer holdes uden for det gødningsregnskab, som
jordbrugsvirksomheden skal udarbejde og indberette efter
gødskningslovens § 22. Gødningsleverancerne vil i stedet
skulle indberettes efter gødskningslovens § 24. For yderlige‐
re oplysninger om indberetning af gødningsleverancer hen‐
vises til afsnit 3.4.3.1.
Efter gødskningslovens § 2, stk. 6, 3. pkt., kan miljø- og fø‐
devareministeren i særlige tilfælde registrere virksomheder
med virkning for tidligere planperioder. Bestemmelsen an‐
vendes i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering, hvor
der f.eks. ved virksomhedsoverdragelse ikke er foretaget
den nødvendige ajourføring af Register for Gødningsregn‐
skab, eller hvor virksomheden har modtaget husdyrgødning
fra en jordbrugsvirksomhed, der er registreret i Register for
Gødningsregnskab. Bemyndigelsens anvendelse stemmer
overens med Landsskatterettens kendelse af 13. december
2000 (TfS 2000.672), hvorefter en virksomhed blev godt‐
gjort kvælstofafgift for allerede afsluttede planperioder, idet
der forelå de kvalificerende særlige hensyn.
I forbindelse med registreringen i Register for Gødnings‐
regnskab udstedes der derfor et bevis for registreringen, som
kan benyttes som dokumentation for retten til at købe af‐
giftsfri gødning, jf. gødskningslovens § 2, stk. 5. Den, der
driver momspligtig handel med gødning, kan dog også efter
gødskningslovens § 2, stk. 8, få adgang til at slå op i Regis‐
ter for Gødningsregnskab for at konstatere, om en køber er
berettiget til at købe afgiftsfri gødning. Miljø- og fødevare‐
ministeren er i gødskningslovens § 2, stk. 9, 2. pkt., bemyn‐
diget til at fastsætte nærmere regler om gødningshandleres
adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.
I medfør af bemyndigelsen er det gjort muligt at foretage
opslag i Register for Gødningsregnskab direkte via Land‐
brugsstyrelsens hjemmeside, hvor der kan søges på samtlige
virksomheder, der er tilmeldt registeret.
Efter gødskningslovens § 2, stk. 7, 1. pkt., kan en virksom‐
hed afmeldes fra Register for Gødningsregnskab, når virk‐
somheden ikke længere har pligt til at være registreret efter
§ 2, stk. 2, eller den registrerede ikke længere ønsker sin
virksomhed registreret efter § 2, stk. 3. Efter gødskningslo‐
vens § 2, stk. 7, 2. pkt., kan Miljø- og fødevareministeren
afmelde en virksomhed fra registeret fra den førstkommende
planperiode, hvis virksomhedens momspligtige omsætning
fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf
falder til under 20.000 kr. årligt. Afmelding fra registeret
kan ske når som helst i løbet af en planperiode.
Hvis en ejer af en virksomhed afgår ved døden, skal virk‐
somheden afmeldes Register for Gødningsregnskab. Hvis
boet efter afdøde ønsker at drive virksomheden videre, og
virksomheden har pligt til at være registreret i Register for
Gødningsregnskab, skal boet oprette en ny virksomhed og
have et nyt SE-/CVR-nummer. Dødsboer, som viderefører
en landbrugsbedrift, kan i en afgrænset periode være til‐
meldt Register for Gødningsregnskab med et SE-nummer.
Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren indberette et
gødningsregnskab med ophørsdato eller indsende en over‐
dragelseserklæring i forbindelse med overdragelsen til en ny
bruger.
Efter gødskningslovens § 2, stk. 9, er miljø- og fødevaremi‐
nisteren bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om ajourfø‐
ring af registeret. Bemyndigelsen er udnyttet i gødsknings‐
bekendtgørelsens § 2, stk. 5, hvoraf det fremgår, at afmel‐
ding fra registeret skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen
senest ved udløbet af planperioden den 31. juli. Afmelding
kan ske i forbindelse med indberetning af gødningsregnska‐
bet. Hvis der sker afmelding i forbindelse med indberetning
af gødningsregnskabet, skal afmelding sammen med gød‐
ningsregnskabet senest indberettes den 31. marts, jf. gøds‐
kningsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, 1. pkt., fastsat i medfør
af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gøds‐
kningslovens § 22, stk. 5, 2. pkt.
Afmelding fra registeret i løbet af en planperiode medfører,
at virksomheden skal indberette gødningsregnskab for perio‐
den 1. august og indtil ophørsdatoen, jf. gødskningsbekendt‐
gørelsens § 11, stk. 2, 2. pkt., og virksomheden vil fra op‐
hørsdatoen ikke længere være berettiget til afgiftsfritagelse i
medfør af kvælstofafgiftsloven.
Indberetning af gødningsregnskabet med afmeldingen fra re‐
gisteret skal ske digitalt i Miljø- og Fødevareministeriets
selvbetjeningsportal www.landbrugsindberetning.dk, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1 og 5, fastsat i med‐
før af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gøds‐
kningslovens § 26 a, stk. 1.
3.1.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0020.png
20
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den ek‐
sisterende ordning med Register for Gødningsregnskab bør
videreføres med en række ændringer. I forlængelse heraf er
det ministeriets opfattelse, at det afgørende for, om en virk‐
somhed bør være registreringspligtig, er, om virksomheden
har et ikke ubetydeligt forbrug af organisk gødning eller rå‐
der over et ikke ubetydeligt areal med afgrøder, der har et
gødningsbehov, og ikke som i dag, hvor det afgørende alene
er, at virksomheden har en momspligtig omsætning fra nær‐
mere angivne aktiviteter og et vist forbrug af organisk gød‐
ning. Derved omfattes de virksomheder, der er mest relevan‐
te i forhold til at begrænse udvaskningen af kvælstof.
Landbrugsstyrelsen anvender efter den gældende ordning
oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister og SKAT
til at vurdere, hvorvidt omsætningskravet og andre betingel‐
ser for tilmelding til registeret er opfyldt for den enkelte
virksomhed. Det er imidlertid vanskeligt at kontrollere virk‐
somhedens omsætning fra jordbrugsproduktion alene, idet
oplysningerne ikke umiddelbart er specificeret på dette ni‐
veau. Det har derfor vist sig svært at verificere grænserne
ved kontrol af, om en virksomhed lever op til reglerne for
optagelse i Register for Gødningsregnskab. Miljø- og Føde‐
vareministeriet finder derfor, at det vil være hensigtsmæssigt
at afskaffe omsætningsgrænserne for registeret til fordel for
andre kriterier. Omsætningsgrænsen for tilmelding til regi‐
steret er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.2.1.1.
Miljø- og Fødevareministeriet finder endvidere, at de mind‐
ste jordbrugsvirksomheder bør friholdes fra Register for
Gødningsregnskab, idet disse virksomheder optager ufor‐
holdsmæssige administrative og kontrolmæssige ressourcer.
3.1.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 5, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren fø‐
rer et register over virksomheder, der anvender gødning ef‐
ter loven, og at Registeret benævnes Register for Gødnings‐
regnskab. Efter forslaget videreføres det eksisterende Regis‐
ter for Gødningsregnskab, som er oprettet i medfør af gøds‐
kningslovens § 2.
Gødning er et bredt begreb og dækker over både organiske
og uorganiske produkter, der kan anvendes til fremme af
planternes vækst. I lovforslaget omfatter begrebet gødning
følgende: Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden
organisk gødning, afgasset biomasse, bioaske og kunstgød‐
ning (hidtil benævnt handelsgødning). Gødningsbegrebet
skal forstås i overensstemmelse hermed overalt i lovforsla‐
get, når samlebegrebet gødning er anvendt. Virksomheder,
der producerer eller anvender en eller flere af disse former
for gødning, kan være omfattet af lovforslagets regler om
gødningsanvendelse.
Det foreslås, at der foretages en ændring af reglerne for,
hvilke virksomheder der henholdsvis skal optages og kan
optages i Register for Gødningsregnskab. Den foreslåede
ændring er dels begrundet i et ønske om at afskaffe omsæt‐
ningsgrænserne for registrering, dels et ønske om at friholde
de mindste jordbrugsvirksomheder fra registeret og samtidig
få større virksomheder med eksempelvis planteavl eller
skovbrug med i registret, uanset om de anvender organisk
gødning eller ej.
Omsætningsgrænserne i gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3,
foreslås erstattet af krav til størrelsen på virksomhedens are‐
al, der dyrkes med afgrøder omfattet af en kvælstofnorm el‐
ler en fosfornorm. Landbrugsstyrelsen er selv i besiddelse af
oplysninger herom fra Register for Gødningsregnskab og fra
Fællesskemaet for ansøgning om direkte landbrugsstøtte,
hvilket gør kontrolopgaven enklere. Endvidere foreslås reg‐
lerne i den gældende § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, om kvælstofind‐
hold i den på virksomheden producerede eller modtagne
husdyrgødning udvidet til også at gælde den samlede mæng‐
de kvælstof fra gødning, inklusive husdyrgødning, forarbej‐
det husdyrgødning, afgasset biomasse og anden organisk
gødning. Virksomhedens forbrug af kvælstof fra forarbejdet
husdyrgødning, afgasset biomasse og anden organisk gød‐
ning foreslås dermed sidestillet med virksomhedens forbrug
af husdyrgødning i reglerne for optagelse, og virksomheder
med få husdyr pålægges obligatorisk optagelse, hvis de har
et forbrug af forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse,
anden organisk gødning eller kunstgødning over et vist ni‐
veau. Efter forslaget vil der fortsat skulle skelnes mellem
virksomheder, der er forpligtet til at lade sig registrere, og
virksomheder, der frivilligt kan lade sig registrere. Optagel‐
sesreglerne omhandler alene grænseværdier for kvælstofind‐
holdet i den producerede eller anvendte gødning, idet græn‐
seværdierne for fosforindhold i husdyrgødningen fastsættes
og gennemføres via anden lovgivning (husdyrbrugloven).
Formålet med den foreslåede ordning er at opnå forenkling
og administrativ lettelse i forvaltningen uden, at registerets
dækningsgrad reduceres målt på registreret mængde kvæl‐
stofholdig gødning og antal hektar og husdyr. Forenklingen
opnås blandt andet ved, at en række mindre virksomheder
friholdes fra fortsat optagelse i registeret. De små virksom‐
heder lægger erfaringsmæssigt beslag på forholdsvis store
administrative ressourcer til forvaltning og kontrol i forhold
til deres andel af det registrerede forbrug af kvælstofgød‐
ning. Udskiftningen af omsætningsbestemte med arealrelate‐
rede optagelseskriterier vil samtidig gøre det lettere at hånd‐
hæve kravene til optagelse i registeret. Den foreslåede æn‐
dring sikrer samtidig, at virksomheder, som producerer eller
anvender meget kvælstofholdig gødning, forbliver i registe‐
ret uanset størrelsen af landbrugsarealet. Endelig muliggør
ændringen optagelse af virksomheder med langsomt voksen‐
de afgrøder, som ikke har stor omsætning fra deres landbrug
i de første år efter opstart, men som kan anvende en stor
mængde kvælstofholdig gødning i samme år, f.eks. juletræ‐
sproducenter.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0021.png
21
Det foreslås, at virksomhedens areal, der dyrkes med afgrø‐
der omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, skal
have en størrelse på minimum henholdsvis 10 hektar eller 5
hektar for at kvalificere til enten obligatorisk eller frivillig
optagelse i Register for Gødningsregnskab. Forslaget om
pligtmæssig registrering af virksomheder med et areal på
over 10 ha med et gødningsbehov indebærer, at større virk‐
somheder omfattes af registeret, uanset om virksomhederne
anvender organisk gødning, kunstgødning eller bioaske.
Herved opnås der en bedre dækningsgrad i forhold til plan‐
teavlere og skovbrugere, således at miljøpåvirkningerne fra
anvendelsen af kunstgødning og bioaske kan imødegås med
en regulering baseret på gødningsregnskabsdata. Med for‐
slaget om at give mulighed for optagelse af virksomheder
med et areal på mindst 5 hektar efterkommes hensynet til, at
virksomheder med lav omsætning, men væsentlig land‐
brugsaktivitet i årene efter opstart, vil kunne optages i regi‐
steret allerede fra opstartstidspunktet. Kravet til størrelsen af
arealet på mindst 5 hektar vil samtidig sikre en vis grad af
landbrugsmæssig erhvervsaktivitet på virksomheder optaget
i registeret, idet udgiften til at eje eller forpagte et sådant
areal typisk skal ledsages af en landbrugsdrift og indtægt på
arealet. Endvidere kan virksomheder, der på sit areal dyrker
afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm fastsat
i medfør af § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr.
år frivilligt tilmelde sig registret.
Det anslås, at de nye regler ud fra en nettobetragtning vil re‐
ducere antallet af virksomheder i registeret i begrænset om‐
fang, mens dækningsgraden af registeret vil forøges med ca.
55.000 hektar.
På denne baggrund foreslås det i § 5, stk. 2, at den, der dri‐
ver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller
kombinationer heraf, skal anmelde sin virksomhed til regi‐
strering i Register for Gødningsregnskab i følgende tilfælde:
1)
Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer
gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning,
forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller an‐
den organisk gødning, der har et samlet kvælstofind‐
hold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år.
Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer
gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning,
forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller an‐
den organisk gødning, der har et samlet kvælstofind‐
hold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal
med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fast‐
sat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i
medfør af § 5, stk. 6, pr. år.
Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder
på 10 hektar eller derover, som er omfattet af en kvæl‐
stofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af
§ 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fos‐
for fastsat i medfør af § 5, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder,
der beskæftiger sig med planteavl, husdyravl, skovbrug eller
kombinationer heraf, forpligtes til at anmelde sin virksom‐
hed i registeret, hvis den i den indeværende planperiode pro‐
ducerer eller modtager organisk gødning i de angivne
mængder, eller hvis virksomheden ejer, køber, forpagter el‐
ler på anden måde får råderet over et areal på 10 hektar eller
derover i den indeværende planperiode.
Efter forslaget til § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, er en virksomhed
forpligtet til at lade sig optage i registeret, hvis den produce‐
rer eller modtager organisk gødning af en vis mængde. Op‐
gørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof i gødning
sker efter reglerne i lovforslagets § 22, stk. 1 og 2, om opgø‐
relsen af virksomhedens produktion af kvælstof i husdyr‐
gødning, jf. forslaget til § 5, stk. 5. Bestemmelsen svarer til
den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 2, stk. 10.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en virksom‐
hed afgiver gødning i mængder, der overskrider de grænser,
som er nævnt i § 5, stk. 2, nr. 1 eller 2, til virksomheder,
som ikke er registrerede, vil den modtagende virksomhed
være forpligtet til at lade sig registrere. Når den virksomhed,
der modtager gødningen, er registreret i Register for Gød‐
ningsregnskab, indebærer det, at den afgivende virksomhed
kan trække den afgivne mængde kvælstof og fosfor fra i sit
eget gødningsregnskab.
Den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 2, stk. 2,
nr. 3, om virksomheder, der modtager mere end 25 tons hus‐
dyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden,
foreslås ikke videreført. Det er Miljø- og Fødevareministeri‐
ets vurdering, at der ikke vil være mange virksomheder, som
er omfattet af denne bestemmelse, og som ikke samtidig er
omfattet af betingelserne i de foreslåede § 5, stk. 1, nr. 1 og
2.
Efter forslaget til § 5, stk. 2, nr. 3, er en virksomhed forplig‐
tet til at lade sig optage i registeret, hvis den disponerer over
et areal med afgrøder på 10 hektar eller derover, som er om‐
fattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm. Med den fore‐
slåede bestemmelse bliver en virksomhed omfattet af be‐
stemmelsen, hvis den enten ejer, forpagter eller lejer et så‐
dant areal. Bortforpagtede, udlejede og lignende arealer ind‐
går dermed ikke.
Den anvendte arealdefinition omfatter foruden arealer, der
indgår i harmoniarealet, også arealer med en afgrøde, som er
omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, men hvor
husdyrgødning ikke må anvendes eller ikke kan udbringes.
Disse sidste arealtyper kan gødskes med kunstgødning og
vil derfor være relevante at inddrage i arealkriterierne for
optagelse i registeret. Begrebet harmoniareal er nærmere
forklaret i afsnit 3.1.2.1.1.
2)
3)
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0022.png
22
Ministeren foreslås i § 13, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte
afgrødernes kvælstofnormer og i § 5, stk. 6, til at fastsætte
en fosfornorm for afgrøderne. Kvælstofnormer anvendes til
at beregne virksomhedens samlede kvote for kvælstof for
planperioden.
En fosfornorm for afgrøderne, der fastsættes i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 6, vil være normerende
bl.a. i forhold til at fastlægge, hvilke arealer der skal indgå
ved vurderingen af, om en virksomhed er forpligtet til at la‐
de sig registrere i Register for Gødningsregnskab efter den
foreslåede § 5, stk. 2, nr. 3.
På andre områder vil en fosfornorm fortsat kunne have ret‐
ningsgivende karakter.
Det foreslås videre i § 5, stk. 4, at ministeren kan anmelde
en virksomhed til registrering i Register for Gødningsregn‐
skab, hvis virksomheden uanset stk. 2 undlader at registrere
sig.
Det foreslås i § 6, at en virksomhed, der ikke er omfattet af
§ 5, stk. 2, og som driver virksomhed med planteavl, hus‐
dyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan anmelde sin
virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab,
hvis virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på
5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på
mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller
en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af §
5, stk. 6, eller hvis virksomheden på sit areal dyrker afgrø‐
der, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i
medfør af § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.
Bestemmelsen vedrører frivillig registrering i Register for
Gødningsregnskab. Frivillig registrering vil have de samme
konsekvenser for virksomheden, som hvis den pligtmæssigt
skal være registreret efter den foreslåede § 5, stk. 2.
Efter det foreslåede § 6, nr. 1, kan de nævnte virksomheder
registreres, hvis de har et areal med afgrøder på 5 hektar el‐
ler derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end
0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor.
Dette gælder uanset niveauet for virksomhedens forbrug og
modtagelse af gødning i øvrigt.
Efter det foreslåede § 6, nr. 2, kan de nævnte virksomheder
registreres, hvis de på deres areal dyrker afgrøder, som sam‐
let er omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof
pr. ha pr. år.
Bestemmelsen indebærer, at virksomheder, der ikke opfyl‐
der arealkravet i § 6, nr. 1, alligevel frivilligt kan registreres,
hvis de dyrker afgrøder, der samlet er omfattet af en kvæl‐
stofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år. Det vil være
den gennemsnitlige norm for virksomhedens samlede land‐
brugsareal, der er afgørende for, om virksomheden frivilligt
kan lade sig registrere efter den foreslåede § 6, nr. 2.
Ministeren kan med hjemmel i den foreslåede § 7, stk. 4,
fastsætte regler om anmeldelse til registrering og om doku‐
mentation for, at betingelserne for registrering er opfyldt.
Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at virk‐
somheder, der frivilligt anmelder sig til registrering i forbin‐
delse hermed giver oplysninger svarende til de oplysninger,
der indgår i en virksomheds gødningsplanlægning.
Virksomheder med tilsagn om økologisk arealtilskud, som
er optaget i registeret i dag, og som ikke længere vil kunne
kvalificere sig til optagelse efter kriterierne i § 5, stk. 2, og §
6, vil skulle afmeldes registeret. De pågældende virksomhe‐
der vil fortsat kunne modtage økologisk arealtilskud.
Landbrugsstyrelsens indberetnings- og kontrolsystem for
Register for Gødningsregnskab er baseret på virksomheder‐
nes CVR-nummer. Det forventes, at dette system viderefø‐
res. Der foreslås derfor i § 7, stk. 3, indsat en bestemmelse
om, at virksomheder, som ikke har et CVR-nummer, skal
have et sådant for at kunne registrere sig i registeret.
Det følger af § 47, stk. 1, i momsloven, at afgiftspligtige
personer, der driver virksomhed med levering af varer og
ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos
told- og skatteforvaltningen. Afgiftspligtige personer, der ik‐
ke har leverancer, der overstiger 50.000 kr. årligt, er dog
uanset momslovens § 47, stk. 1, fritaget fra pligten til regi‐
strering, jf. momslovens § 48, stk. 1, men disse kan vælge at
være momsregistreret, hvis de ønsker det. Det følger endvi‐
dere af § 1, jf. bilag 1, i bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts
2012 med senere ændringer, om virksomhedsregistrering i
en række skatte- og afgiftslove, jf. § 16 e i lov nr. 1224 af
29. september 2016 med senere ændringer, om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), at Erhvervs‐
styrelsen modtager anmeldelser, herunder registreringer, ef‐
ter skatte- og afgiftslovgivningen. Det gælder således, at
hvis en virksomheds omsætning for momspligtige ydelser
inden for en 12-måneders periode overstiger 50.000 kr., er
virksomheden forpligtet til at registrere sin virksomhed hos
Erhvervsstyrelsen i CVR-registeret som f.eks. en enkelt‐
mandsvirksomhed.
Med det nuværende omsætningskriterium på 50.000 kr. i
gødskningslovens § 2, stk. 2, er de virksomheder, der i dag
er forpligtet til at være registreret i Register for Gødnings‐
regnskab, dermed også forpligtet til at registrere sin virk‐
somhed i CVR-registeret. Med den foreslåede afskaffelse af
omsætningskriteriet i § 5, stk. 2, vil der kunne være virk‐
somheder, der ikke har en årlig momspligtig omsætning på
50.000 kr., men som vil være forpligtet til at lade sin virk‐
somhed registrere i Register for Gødningsregnskab, f.eks.
hvis virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0023.png
23
10 hektar eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm
på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end
0 kg fosfor.
Det følger af § 11, stk. 5, i lov om Det Centrale Virksom‐
hedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006
med senere ændringer, at Erhvervsstyrelsen bl.a. kan fast‐
sætte regler om registrering af andre juridiske enheder end
de i lovens § 3 nævnte, herunder frivillige registreringer i
CVR-registeret, og om betaling til dækning af de admini‐
strative omkostninger herved.
Muligheden for frivillig registrering er udmøntet i bekendt‐
gørelse nr. 932 af 21. august 2014 med senere ændringer om
Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk. Ved re‐
gistreringen bliver virksomheden ligestillet med andre virk‐
somhedsformer, som er registreret i CVR-registeret. Med re‐
gistrering følger et CVR-nummer, som giver disse virksom‐
heder mulighed for at få en digital signatur, som kan benyt‐
tes i forbindelse med digital indberetning til det offentlige.
Med det foreslåede § 7, stk. 4, kan ministeren fastsætte reg‐
ler om Register for Gødningsregnskabs opbygning og ajour‐
føring, om anmeldelse til registrering og om krav om doku‐
mentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er
opfyldt, samt om hvilke oplysninger en anmeldelse til regi‐
strering skal indeholde. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om registrering af virksomheder, der ikke er tildelt et
CVR-nummer.
Den foreslåede bemyndigelse tænkes bl.a. udmøntet til at
fastsætte regler om, at visse virksomheder, der ikke er til‐
knyttet et cvr-nummer, men som er relevante at have regi‐
streret i register for Gødningsregnskab, skal eller kan regi‐
streres i Register for Gødningsregnskab. Det kan f. eks. gøre
sig gældende for dødsboer eller konkursboer, der driver
virksomheder videre, og som alene er tilknyttet et SE-num‐
mer.
Det foreslås i § 2, at lovforslagets bestemmelser om gød‐
ningsanvendelse, jf. kapitel 2, omfatter virksomheder, der er
registrerede eller registreringspligtige i Register for Gød‐
ningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6, medmindre andet
fremgår af loven.
Lovforslagets bestemmelser om en samlet kvote for kvæl‐
stof og beregningen af forbruget af kvælstof og fosfor i ka‐
pitel 2 omfatter således virksomheder, der er registrerede el‐
ler registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab ef‐
ter § 5, stk. 2, eller § 6. Andre virksomheder kan være om‐
fattet af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 2, hvis det
udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen gælder for andre
virksomheder.
Lovforslagets bestemmelser om indberetning i kapitel 6 og
om administrative bestemmelser i kapitel 7 finder endvidere
anvendelse for de virksomheder, der er registreret i Register
for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 2
og 5-9.
3.1.2.2. Plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag
3.1.2.2.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 3 omfatter gødskningslovens be‐
stemmelser om plantedække og andre dyrkningsrelaterede
tiltag i kapitel 3 virksomheder med planteavl eller husdyravl
eller kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig om‐
sætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyr‐
avl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på
10 hektar eller derover. Ved opgørelse af arealet medregnes
forpagtede og lejede arealer.
Grænsen på 50.000 kr. i årlig momspligtig omsætning i
gødskningslovens § 3 er i lighed med omsætningsgrænsen i
gødskningslovens § 2, stk. 2, identisk med omsætningsgræn‐
sen for momsregistreringspligtens indtræden i momslovens
§§ 47 og 48.
Omsætningsgrænsen indebærer, at det kun er den del af
virksomhedens omsætning, der stammer fra planteavl eller
husdyravl eller kombinationer heraf, der indgår i vurderin‐
gen af, om virksomheden bliver omfattet af regler fastsat i
medfør af bemyndigelserne i lovens kapitel 3, men ikke om‐
sætningen fra virksomhedens andre aktiviteter.
De aktiviteter, som den pågældende skal drive virksomhed
med inden for planteavl, kan f.eks. være kornavl og ager‐
brug i øvrigt, gartneri og dyrkning af frugt og bær. Inden for
husdyravl kan det f.eks. være malkekvægavl og kvægavl i
øvrigt, stutterier, fåreavl, gedeavl, svineavl, fjerkræavl, pels‐
dyravl og opdræt af andre dyr.
I modsætning til registrering efter gødskningslovens § 2,
kan skovbrugsvirksomheder ikke blive omfattet af reglerne,
der fastsættes i medfør af bemyndigelserne i gødskningslo‐
vens kapitel 3, og omsætning, der hidrører herfra, vil ikke
indgå i opgørelsen af virksomhedens momspligtige omsæt‐
ning i relation til § 3. Dette skyldes formålet med reglerne
om plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag.
Hvis en mark er ubevokset om efteråret, stiger nitratindhol‐
det i jorden som følge af omsætning af organisk stof, herun‐
der eksempelvis omsætning af afgrøderester eller rester af
husdyrgødning. Ved omsætning af det organiske materiale
frigives det organisk bundne kvælstof, der efterfølgende kan
omdannes til nitrat og udvaskes til vandmiljøet. Formålet
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0024.png
24
med tiltagene i gødskningslovens kapitel 3 er bl.a. at minds‐
ke udvaskning af kvælstof ved at fastsætte krav om, at der
vokser en afgrøde på marken om efteråret og i visse tilfælde
helt hen til foråret.
Ved drift af skovbrug sker der ikke årligt en fuldstændig
rydning af skoven, men derimod sker der løbende en foryn‐
gelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede
træer. Derfor vil disse virksomheder ikke kunne omfattes af
gødskningslovens kapitel 3.
Det samlede areal, der er afgørende for, om en virksomhed
kan blive omfattet af reglerne, der fastsættes i medfør af
gødskningslovens kapitel 3, er det areal, som virksomheden
dyrker. I virksomhedens dyrkede areal indgår også arealer,
som den pågældende har forpagtet eller lejet. Opgørelsen
baseres dermed ikke på virksomhedens matrikulære areal,
hvori der f.eks. indgår gårdsplads og have, eller arealer, der
anvendes til andre formål end dyrkning, f.eks. golfbaner.
Bortforpagtede og udlejede arealer indgår derfor heller ikke
i vurderingen af arealkravet i gødskningslovens § 3.
Bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 med senere
ændringer om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
(herefter plantedækkebekendtgørelsen) er fastsat i medfør af
bemyndigelserne i gødskningslovens kapitel 3. For yderlige‐
re oplysninger om tiltagene fastsat i medfør af bemyndigel‐
serne i gødskningslovens kapitel 3 henvises til afsnit 3.3.
Husdyrbrugloven indeholder i § 5 e en bemyndigelse til at
fastsætte et efterafgrødekrav målrettet begrænsning af mer‐
udvaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v. Bemyndi‐
gelsen kan anvendes i forhold til jordbrugsvirksomheder,
der har et efterafgrødegrundareal på 10 hektar eller derover,
jf. husdyrbruglovens § 2, stk. 2. Ved en jordbrugsvirksom‐
hed forstås ifølge husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 5, en
virksomhed, der er registreret efter gødskningslovens § 2.
Virksomhedens efterafgrødegrundareal er det areal, som
virksomheden for egen regning og risiko dyrker med de af‐
grøder, der fremgår af plantedækkebekendtgørelsens bilag 1,
jf. plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 3. Afgrænsningen
på de 10 hektar efterafgrødegrundareal svarer til den areal‐
grænse, som gælder for efterafgrøder etableret til opfyldelse
af efterafgrødekravet i gødskningslovens § 18, jf. plante‐
dækkebekendtgørelsens § 2, stk. 1, 3. pkt.
Af bemærkningerne til bestemmelsen i husdyrbruglovens §
5 e, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, si‐
de 118, fremgår det, at da husdyrbruglovens efterafgrøde‐
krav alene omfatter anvendelsen af organisk gødning og ik‐
ke handelsgødning, vil virksomheder omfattet af gøds‐
kningslovens § 3, der alene anvender handelsgødning, imid‐
lertid ikke blive ramt af det materielle efterafgrødekrav i
medfør af husdyrbrugloven. Bemyndigelsen i husdyrbruglo‐
vens § 5 e er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens §
37, stk. 1, hvorefter jordbrugsvirksomheder, der udbringer
organisk gødning svarende til 30 kg kvælstof eller derover
pr. hektar harmoniareal, og som ikke er autoriseret til økolo‐
gisk jordbrugsproduktion, kan være omfattet af husdyrefte‐
rafgrødekravet.
Husdyrefterafgrødekravet er målrettet oplande til nitratføl‐
somme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er
sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning, og kys‐
tvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområde‐
planerne.
3.1.2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at kravet i
gødskningslovens § 3 om en momspligtig omsætning på me‐
re end 50.000 kr. fra visse jordbrugsaktiviteter for at være
omfattet af de næringsstofreducerende tiltag ikke bør videre‐
føres. Ligesom det er tilfældet med omsætningskriteriet for
registrering i Register for Gødningsregnskab, har det vist sig
vanskeligt for Miljø- og Fødevareministeriet at kontrollere,
om virksomhederne opfylder omsætningskriteriet i gøds‐
kningslovens § 3, jf. også afsnit 3.1.2.1.2 og 3.1.2.1.3. Det
er vanskeligt i de oplysninger, som Landbrugsstyrelsen er i
besiddelse af, at skelne mellem jordbrugsmæssig og anden
omsætning. Det udgør derfor en væsentlig udfordring for
Landbrugsstyrelsen at identificere de virksomheder, der har
en momspligtig omsætning på 50.000 kr. fra nærmere angiv‐
ne jordbrugsaktiviteter.
Landbrugsstyrelsen har derimod lettere adgang til oplysnin‐
ger om størrelsen på virksomhedernes areal med afgrøder
omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, idet sådan‐
ne oplysninger også anvendes i anden sammenhæng.
En afskaffelse af omsætningskriteriet vil medføre en admi‐
nistrativ forenkling samt give mulighed for at udføre en bed‐
re og mere præcis kontrol. Ved at lade omsætningskriteriet
for de næringsstofreducerende tiltag udgå sikres endvidere
en ensretning med reglerne for optagelse i Register for Gød‐
ningsregnskab, hvor omsætningskriteriet tilsvarende foreslås
at udgå.
3.1.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 4, at lovforslagets bestemmel‐
ser om næringsstofreducerende tiltag, jf. kapitel 4, omfatter
virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinati‐
oner heraf, som disponerer over et areal med afgrøder på 10
hektar eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm eller
en fosfornorm. Ved opgørelse af arealet medregnes forpag‐
tede og lejede arealer.
Ved næringsstofreducerende tiltag forstås plantedække, her‐
under efterafgrøder, samt andre virkemidler og andre dyrk‐
ningsrelaterede tiltag. Begrebet næringsstofreducerende til‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0025.png
25
tag er anvendt, fordi tiltagene har til formål at reducere ud‐
vaskningen af næringsstoffer fra dyrkningsjorden til vand‐
miljøet. Forslaget til § 4 træder i stedet for gødskningslo‐
vens § 3.
De virksomheder, som er nævnt i § 4, kan både omfatte
virksomheder, der er registrerede efter § 5, stk. 2, eller § 6,
og andre virksomheder.
Med forslaget ændres gødskningslovens kriterium om et
samlet dyrket areal på 10 hektar således til et areal med af‐
grøder omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm på
10 hektar. Det vurderes ud fra data fra Fællesskemaet og
Register for Gødningsregnskab, at omlægningen af arealaf‐
grænsningen ikke vil medføre nogen væsentlig ændring i
dækningsgraden af bestemmelserne målt på antal bedrifter
og antal hektar omfattet.
Det samlede areal, som er reguleret i gødskningslovens § 3,
skal ifølge bemærkningerne til en ændring til loven fra 2009
forstås som det samlede areal, som virksomheden dyrker, jf.
Folketingstidende 2009-10, A, L 36 som fremsat, side 12.
Begrebet dyrket areal er imidlertid ikke defineret yderligere
som led i denne lovændring, og begrebet er generelt ikke en‐
tydigt defineret. Den foreslåede ændringen vil medføre en
mere entydig definition af kriteriet.
Det følger af forslaget, at virksomheden enten skal eje, for‐
pagte eller leje et af de omhandlede arealer for at være om‐
fattet af reglerne om næringsstofreducerende tiltag. Bortfor‐
pagtede og udlejede arealer og lignende indgår ikke i opgø‐
relsen.
Lovforslagets § 4 afgrænser både anvendelsesområdet for
efterafgrødekravet, der kan fastsættes efter lovforslagets §
38, stk. 1, og for de dyrkningsrelaterede tiltag, der kan fast‐
sættes efter lovforslagets § 38, stk. 2.
Det gælder specielt for efterafgrødekravet fastsat efter gøds‐
kningslovens § 18, at den effektive begrænsning i, hvilke
virksomheder der er omfattet af dette krav, findes i plante‐
dækkebekendtgørelsens § 2, stk. 1, hvorefter virksomheder
med et efterafgrødegrundareal på mindre end 10 hektar ikke
er forpligtet til at etablere efterafgrøder efter bekendtgørel‐
sens § 2. Det er hensigten at anvende den foreslåede bemyn‐
digelse i § 38, stk. 1, til at videreføre disse regler.
Virksomhedens efterafgrødegrundareal vil generelt være la‐
vere end arealet omfattet af en kvælstofnorm eller en fos‐
fornorm, hvorfor generelt færre virksomheder vil skulle ud‐
lægge de pligtige efterafgrøder efter reglen i bekendtgørel‐
sen end efter reglen i loven. F.eks. indgår permanent græs
ikke i efterafgrødegrundarealet, og der pålægges derfor ikke
krav om etablering af efterafgrøder på et areal med
permanent græs.
Efter den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 2, kan mini‐
steren bl.a. fastsætte forbud mod jordbearbejdning i efter‐
året. Ved at lade dyrkningsrelaterede tiltag gælde for arealer
omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm vil der der‐
med f.eks. også gælde et forbud mod jordbearbejdning på
arealer med permanent græs.
Lovforslagets bestemmelser om indberetning i kapitel 6 og
om administrative bestemmelser i kapitel 7 finder anvendel‐
se for de virksomheder, der er omfattet af de næringsstofre‐
ducerende tiltag efter lovforslagets § 4.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 4.
3.1.2.3. Gødningsleverandører
3.1.2.3.1. Gældende ret
I gødskningslovens §§ 24 og 24 a er der fastsat regler om
gødningsleverandører.
Det er fastsat i gødskningslovens § 24, at miljø- og fødeva‐
reministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som sæl‐
ger eller afgiver kvælstofholdig gødning, skal indberette,
hvortil der er afsat gødning, herunder den afsatte gødnings‐
type og -mængde samt kvælstofindholdet i den afsatte
mængde. Indberetningen skal omfatte al gødning, der er
solgt eller afsat henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om
afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg,
forarbejdningsanlæg samt forbrændingsanlæg og brændings‐
anlæg skal indberette, hvorfra de modtager gødning, herun‐
der gødningstypen og -mængden, samt kvælstofindholdet i
den modtagne gødning.
Det er fastsat i gødskningslovens § 24 a, at miljø- og føde‐
vareministeren kan fastsætte nærmere regler for anlæg til
forarbejdning af husdyrgødning og for forarbejdet husdyr‐
gødning.
Der findes ikke nogen bestemmelse i gødskningsloven, som
omhandler anvendelsesområdet for de pågældende bestem‐
melser.
3.1.2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Der findes ikke nogen bestemmelse i gødskningsloven, som
omhandler anvendelsesområdet for lovens §§ 24 og 24 a om
gødningsleverandører. Det er Miljø- og Fødevareministeri‐
ets vurdering, at der bør være en sådan bestemmelse.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0026.png
26
3.1.2.3.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 3 foreslås det, at der indsættes en be‐
stemmelse om anvendelsesområdet for lovforslagets §§ 36
og 37 i kapitel 3 om gødningsleverandører. Bestemmelsen
indebærer ikke i sig selv ændringer i de virksomheder, der
er omfattet af gødningsleverandørbegrebet, som det forstås i
gødskningsloven, og der er således alene tale om en præci‐
sering til reglerne.
Der foreslås som noget nyt indsat en bemyndigelse i forsla‐
get til § 3, stk. 3, til miljø- og fødevareministeren til at fast‐
sætte regler om, at lovforslagets §§ 36 og 37 skal finde an‐
vendelse på andre typer af anlæg og den gødning, der produ‐
ceres fra disse, end de i § 3, stk. 1 og 2, nævnte. Bemyndi‐
gelsen gør det muligt at udvide anvendelsesområdet, såfremt
der måtte være behov for at regulere andre typer af anlæg
end de i § 3, stk. 1 og 2, nævnte og gødningen herfra på
samme måde som de anlæg, der efter den foreslåede § 3, stk.
1 og 2, omfattes af reglerne om gødningsleverandører. Der
kan f.eks. være tale om anlæg, der forarbejder anden orga‐
nisk gødning, og gødning fra sådanne anlæg.
I gødskningsloven anvendes begrebet biogas- og fællesan‐
læg. I lovforslaget foreslås dette begreb erstattet af fælles
biogasanlæg. Et fælles biogasanlæg vil sige et biogasanlæg,
som drives under et andet CVR-nummer end en virksom‐
hed, der er registreret efter de foreslåede § 5, stk. 2, eller §
6. Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med, at der
findes andre typer af fællesanlæg end fælles biogasanlæg,
som det er relevant at omfatte af reguleringen i gødsknings‐
loven. Med ændringen ønsker Miljø- og Fødevareministeriet
at undgå tvivl om, hvorvidt der er andre typer af fællesan‐
læg, der er omfattet af den særlige regulering vedrørende
fælles biogasanlæg.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at lovens bestemmelser om gød‐
ningsleverandører i § 36, stk. 2, 3 og 5, og § 37 omfatter
virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, for‐
brændings- og brændingsanlæg, og offentligt ejede virksom‐
heder, som sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig
gødning.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at lovens bestemmelser om gød‐
ningsleverandører i § 36, stk. 4 og 5, og § 37 omfatter fælles
biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg,
der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at bestemmelserne i §§ 36 og 37 skal
finde anvendelse på andre typer af anlæg og den gødning,
der produceres fra disse, end de i § 3, stk. 1 og 2, nævnte.
De nævnte virksomheder, myndigheder og anlæg vil dermed
være omfattet af begrebet gødningsleverandører, hvis de
sælger, afgiver eller modtager gødning.
Virksomhedsbegrebet i § 3 skal forstås bredt og kan både
omfatte virksomheder, der er registrerede efter § 5, stk. 2,
eller § 6, og andre virksomheder, herunder men ikke be‐
grænset til, fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings-
og brændingsanlæg.
Ligesom det er tilfældet for reglerne om gødningsanvendel‐
se, kan begrebet gødning omfatte de følgende gødningsty‐
per: husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgød‐
ning. Det er hensigten efter de foreslåede bemyndigelser i
lovforslagets § 36 at afgrænse nærmere, hvilke leverandører
indberetningspligten gælder for.
Lovforslagets administrative bestemmelser i kapitel 7 finder
anvendelse for gødningsleverandører.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 3.
3.1.2.4. Overførsel af regler om fosforregnskab og husdyref‐
terafgrøder til gødskningsloven
Husdyrbrugloven indeholder i kapitel 1 a regler om anven‐
delse af gødning og om etablering af efterafgrøder (arealre‐
gulering). Arealreguleringen i husdyrbruglovens kapitel 1 a
bliver i vidt omfang administreret og kontrolleret af Land‐
brugsstyrelsen igennem gødningsregnskabet og styrelsens
øvrige systemer til administration og kontrol af gødsknings-
og plantedækkeregler. Det drejer sig om husdyrbruglovens
bestemmelser om opgørelse af fosforforbruget og fosfor‐
regnskab (dele af bestemmelserne i husdyrbruglovens §§ 5
g-5 r) og bestemmelserne om husdyrefterafgrøder og alter‐
nativer hertil (§§ 5 e og 5 f).
Reglerne i husdyrbrugloven om beregning af den totale
mængde af fosfor i forskellige gødningstyper og beregnin‐
gen af produktionen af fosfor i husdyrgødning lægger sig i
høj grad op ad reglerne i gødskningsloven, som regulerer
beregningen af den totale mængde af kvælstof og beregnin‐
gen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning. Reglerne
for husdyrefterafgrøder i husdyrbrugloven og for de pligtige
efterafgrøder i gødskningsloven er ligeledes stort set ens.
Med dette lovforslag foreslås det derfor, at disse dele af hus‐
dyrbruglovens arealregulering flyttes fra husdyrbruglovens
kapitel 1 a til gødskningsloven. Den foreslåede overførsel af
regler medfører, at gødskningslovens anvendelsesområde
udvides.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0027.png
27
Den foreslåede overførsel af regler vil sikre, at regler, som
vedrører gødning og efterafgrøder, og som administreres og
kontrolleres i regi af gødningsregnskabet, i højere grad sam‐
les i én lov. Det er ikke hensigten, at den foreslåede overfør‐
sel af regler i sig selv skal medføre materielle ændringer i de
overførte regler, udover hvad der følger af lovforslaget i øv‐
rigt, men alene et mere overskueligt regelsæt, hvor plante‐
dækkereglerne og gødskningsreglerne i højere grad er sam‐
let i ét regelsæt. En overførsel af reglerne vil ligeledes med‐
føre, at der er mindre risiko for uhensigtsmæssige uoverens‐
stemmelser mellem de to regelsæt.
Husdyrbrugloven indeholder endvidere regler, der begræn‐
ser mængden af gødning, der må udbringes på virksomhe‐
dens arealer. Det drejer sig om harmonireglerne, der be‐
grænser udbringningen af kvælstof til 170 kg pr. hektar har‐
moniareal pr. planperiode (dog 230 kg for virksomheder
omfattet af kvægundtagelsen), og fosforarealkravet, der af‐
hængig af gennemsnitsloftet for den anvendte organiske
gødning stiller krav til størrelsen af udbringningsarealet. I
forbindelse med tredje vandplanperiode forventes det, at der
skal indarbejdes foranstaltninger til begrænsning af fosfor‐
udledning i gødskningslovens regler om målrettet regule‐
ring. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det
samtidigt hermed er hensigtsmæssigt at indarbejde husdyr‐
bruglovens regler om fosforarealkravet i gødskningsloven.
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at harmonireglerne forud for tredje vandplanperiode ligele‐
des kan overføres til gødskningsloven, så regulering af
mængden af husdyrgødning samtidig overføres. Det forven‐
tes derfor, at disse regler vil blive overført til gødskningslo‐
ven i forbindelse med en fremtidig lovændring.
3.1.3. Planperioden
3.1.3.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 4, 1. pkt., forstås ved ”planperio‐
den” den periode, der strækker sig fra den 1. august i kalen‐
deråret til den 31. juli i det efterfølgende kalenderår.
Planperioden er udtryk for landmandens driftsår i forhold til
dyrkning af afgrøder, og en planperiode påbegyndes om‐
kring det tidspunkt, hvor høsten i det forudgående driftsår
afsluttes.
De virksomheder, der er registreret i Miljø- og Fødevaremi‐
nisteriets Register for Gødningsregnskab, er underlagt reg‐
lerne i gødskningslovens kapitel 2, og dermed begrænsnin‐
gerne i forbruget af kvælstofholdig gødning i planperioden.
Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til gød‐
ningsformål i de registrerede virksomheder ikke overstige
virksomhedens kvote for kvælstof i planperioden.
Planperioden er fastlagt i gødskningsloven, da de afgrøder,
der sås og dyrkes i den pågældende periode, er afgørende
for fastlæggelsen af virksomhedens kvælstofkvote. For nær‐
mere oplysninger om fastlæggelsen af virksomhedens kvæl‐
stofkvote og gødningsplanlægning henvises til afsnit 3.2.1.1
og 3.4.1.1.
Planperioden er endvidere i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr.
7, 1. pkt., fastsat til at være perioden fra den 1. august til den
31. juli. Planperioden er bl.a. styrende for de lofter for mak‐
simal tilførsel af fosfor fra organisk gødning, der med hjem‐
mel i husdyrbruglovens § 5 a er fastsat i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens §§ 43 og 44.
Ligeledes udgør planperioden den regnskabsperiode, som
lægges til grund for den enkelte virksomheds gødningsregn‐
skab, som skal udarbejdes og indsendes i henhold til gøds‐
kningslovens § 22 og husdyrbruglovens § 5 p, hvori opgø‐
relsen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i
planperioden foretages. Opgørelsen af virksomhedens for‐
brug af kvælstof sker efter regler fastsat i gødskningslovens
§§ 10-14, og opgørelsen af virksomhedens forbrug af fosfor
sker efter regler fastsat i husdyrbruglovens §§ 5 g-5 k.
Efter gødskningslovens § 4, 2. pkt., forlænges planperioden
dog til 30. september, hvis der dyrkes afgrøder, der skal til‐
føres kvælstof efter den 31. juli, men inden den 30. septem‐
ber, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. decem‐
ber. Planperioden forlænges tilsvarende efter husdyrbruglo‐
vens § 3, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.
Forlængelsen af planperioden indebærer principielt overlap‐
pende planperioder. For at gøre opgørelsen af virksomheder‐
nes forbrug af kvælstof så simpel som muligt for de virk‐
somheder, som gør brug af muligheden for at anvende den
forlængede planperiode, er miljø- og fødevareministeren i
gødskningslovens § 11, stk. 5, § 11 a, stk. 2, og § 14, stk. 3,
bemyndiget til at fastsætte regler, der angår periodiseringen
af kvælstofforbruget i den forlængede planperiode. Der er
fastsat tilsvarende bestemmelser i husdyrbrugloven for så
vidt angår opgørelsen af virksomhedernes forbrug af fosfor
ved anvendelse af den forlængede planperiode, jf. husdyr‐
bruglovens § 5 h, stk. 5, § 5 i, stk. 2, og § 5 k, stk. 2.
Bemyndigelserne er udnyttet i kapitel 9 i gødskningsbe‐
kendtgørelsen og kapitel 14 i husdyrgødningsbekendtgørel‐
sen, der omhandler opgørelsen af virksomhedernes lagersta‐
tus af henholdsvis kvælstof og fosfor. Den forlængede plan‐
periode kan sammenlignes med en refusionsopgørelse, idet
gødningsforbruget i den forlængede planperiode tilbageføres
til den ”ordinære” planperiode ved en korrektion af virk‐
somhedens lagre af kvælstof- og fosforholdig gødning.
For nærmere oplysninger om opgørelse af virksomhedens
forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden og gødnings‐
regnskab henvises til afsnit 3.2.1.2.1 og 3.4.2.1.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0028.png
28
Planperioden anvendes f.eks. ligeledes i forhold til reglerne i
gødskningslovens kapitel 3 om plantedække. I medfør af be‐
myndigelsen i gødskningslovens § 18 er der i plantedække‐
bekendtgørelsen fastsat et forhøjet krav om udlægning af
arealer etableret med efterafgrøder for virksomheder, som i
planperioden udbringer husdyrgødning og anden organisk
gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar
harmoniareal. For nærmere oplysninger om krav om udlæg‐
ning af arealer etableret med efterafgrøder henvises til afsnit
3.3.1.1.1.
3.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det er
hensigtsmæssigt, at reguleringen følger landbrugets driftsår.
Det er derfor samtidig ministeriets vurdering, at regulerin‐
gen af planperioden, der som udgangspunkt følger landbru‐
gets driftsår, bør videreføres.
I de gældende regler i gødskningsloven og husdyrbrugloven
omhandler planperioden alene den periode, hvor der tilføres
kvælstof til afgrøderne. Som følge af den foreslåede over‐
førsel af reglerne om fosforregnskabet til gødskningsloven
bør planperioden også omfatte den periode, hvor afgrøderne
tilføres fosfor.
3.1.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 10, at en planperiode udgør perioden fra den
1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres
kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30.
september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31.
december, forlænges planperioden til den 30. september.
Det foreslås således, at ordningen om planperioden i gøds‐
kningslovens § 4 videreføres i lovforslagets § 10 med sprog‐
lige ændringer. Det foreslås ligeledes, at det tilføjes, at be‐
stemmelsen også omfatter fosfor.
Baggrunden for at der også nævnes fosfor i den foreslåede §
10, 2. pkt., er, at reglerne om henholdsvis kvælstofregnskab
og fosforregnskab foreslås samlet i lovforslaget, hvorfor det
skønnes hensigtsmæssigt, at fosfor også omtales i bestem‐
melsen om fastlæggelse af planperioden.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 10.
3.2. Gødningsanvendelse
3.2.1. Næringsstofbalancen og kvotesystem
Hvis afgrøderne tilføres flere næringsstoffer, end de kan ud‐
nytte, er risikoen for tab af næringsstoffer til omgivelserne
stor. Det indebærer en risiko for, at de overskydende næ‐
ringsstoffer udvaskes til kystvande eller grundvandet. Næ‐
ringsstofbalancen for en given mark udtrykker forskellen
mellem den totale tilførsel af næringsstoffer til jorden fra‐
trukket den totale fraførsel af næringsstoffer.
Gødskningslovens regler for, hvor meget virksomheder må
gødske deres marker, er indført med henblik på at reducere
risikoen for udvaskning af kvælstof fra jordbruget til vand‐
miljøet. Reglerne gælder alle virksomheder, der er registre‐
rede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregn‐
skab.
Det følger af gødskningsloven, at en virksomheds forbrug af
kvælstof til gødningsformål ikke må overstige virksomhe‐
dens kvote for kvælstof. Virksomhedens samlede kvote for
kvælstof er dermed den mængde kvælstof, der maksimalt
må udbringes på virksomhedens arealer i løbet af planperio‐
den. Virksomhedens samlede kvælstofkvote kan variere år
for år alt efter bl.a. de klimatiske forhold og afgrøderne, der
dyrkes på markerne.
Virksomhedens kvælstofkvote opgøres for hver af virksom‐
hedens marker. Virksomhedens samlede kvælstofkvote be‐
regnes herefter som summen af kvælstofkvoterne for de en‐
kelte marker. Markens kvælstofkvote afhænger bl.a. af mar‐
kens afgrøde, afgrødens kvælstofnorm i det pågældende kli‐
maområde og jordboniteten. Kvælstofnormen fastsættes pr.
hektar i forhold til, hvor mange næringsstoffer den dyrkede
afgrøde forventes at optage, og normen er afhængig af mar‐
kens afgrøde, markens hovedafgrøde året før (forfrugt) og
jordbonitet.
Den samlede kvælstofkvote skal herefter korrigeres efter
kvælstofprognosen og evt. ved forventet højere udbytte af
afgrøderne. I nogle tilfælde skal kvælstofkvoten endvidere
reduceres. Kvælstofprognosen, forventet højere udbytte og
reduktion af kvoten er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.1.2,
3.2.1.1.3 og 3.2.1.1.4.
Virksomhedens forbrug af kvælstof er den mængde kvæl‐
stof, som virksomheden har til rådighed til gødskning af
virksomhedens arealer i planperioden. Ved beregning af for‐
bruget ses der bl.a. på, hvor stor en mængde kvælstof i gød‐
ning der har været på virksomheden i løbet af planperioden
(gødningslagerets størrelse udtrykt i kg kvælstof ved planpe‐
riodens begyndelse, modtaget kvælstof i gødning i løbet af
planperioden og mængden af produceret kvælstof i husdyr‐
gødning i løbet af planperioden). Herfra fratrækkes kvælstof
i gødning, der er lagt på lager ved planperiodens slutning og
i nogle situationer også kvælstof i gødning, som er afsat i lø‐
bet af planperioden. Afgrøderne kan ikke udnytte den fulde
mængde af kvælstof i organisk gødning, og der skal ved be‐
regningen af forbruget af kvælstof derfor tages højde for,
hvor stor en del af kvælstofindholdet i gødningen som af‐
grøderne kan udnytte.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0029.png
29
3.2.1.1. Kvælstofkvoten
3.2.1.1.1. Kvælstofnormerne, herunder gartneriafgrøder
3.2.1.1.1.1. Gældende ret
Forbruget af kvælstof til gødningsformål, som opgjort efter
gødskningslovens §§ 10-14, må på virksomheder, der er re‐
gistreret efter lovens § 2, ikke overstige virksomhedens
samlede kvote for kvælstof, som opgjort efter gødskningslo‐
vens §§ 6-8.
Virksomhedens samlede kvote for kvælstof beregnes som
udgangspunkt efter gødskningslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.,
som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomhe‐
den. For hver enkelt mark beregnes kvoten efter gøds‐
kningslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af markens
størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm
fastsat i medfør af gødskningslovens § 6, stk. 3 og 5.
Efter gødskningslovens § 6, stk. 1, 3. pkt., er miljø- og føde‐
vareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, hvorle‐
des markens størrelse og afgrøde fastsættes. Bemyndigelsen
er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 8.
Det fremgår af gødskningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at
markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på
arealet. Markens kvote skal efter bestemmelsen dog opgøres
på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er
sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Dette kan f.eks. være
tilfældet, hvis en vinterafgrøde udvintrer, og der sås en for‐
årsafgrøde. I det nævnte tilfælde vil det være den sidstnævn‐
te afgrøde, der bestemmer markens kvote.
Markens kvote beregnes som markens areal angivet i hektar
med mindst to decimaler ganget med den pågældende kvæl‐
stofnorm for markens jordtype med fradrag af forfrugtsvær‐
di, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Hvis der på
den pågældende mark er krav om udlægning af dyrknings‐
frie bræmmer efter § 69 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 127 af 26. januar 2017 med senere ændringer, eller
der er udlagt naturstriber i form af f.eks. bi- og vildtstriber
og barjordsstriber, skal disse arealer fradrages markens stør‐
relse, inden der beregnes kvælstofkvote for marken.
Ved markens forfrugt forstås den hovedafgrøde, som dyrkes
og høstes på marken året før. Er der f.eks. dyrket korn med
græsudlæg i den forudgående planperiode, så er det kornaf‐
grøden, som anses som forfrugt for næste års afgrøde. Nogle
afgrøder samler mere kvælstof op end andre afgrøder og fri‐
giver dette til gavn for den afgrøde, der sås efterfølgende.
Forfrugtsværdien er med andre ord med til at dække den ef‐
terfølgende afgrødes kvælstofbehov. Derfor skal forfrugt‐
sværdien af disse afgrøder fratrækkes ved opgørelsen af
markens kvælstofkvote. Efterafgrøder har også en forfrugt‐
sværdi (ofte kaldet eftervirkning), som skal fratrækkes i for‐
bindelse med opgørelsen af kvoten. Forfrugtsværdien af af‐
grøden fra den forudgående planperiode, herunder efteraf‐
grøder, er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, ta‐
bel 1, kolonne 3 og tabel 2, kolonne 2.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 6, stk.
3, bemyndiget til at fastsætte kvælstofnormer for hver enkelt
afgrødekategori ved standardudbytte for klimaområder,
jordbonitet og særlige vandingsbehov. Kvælstofnormerne,
der er en central del af kvælstofreguleringen, har til formål
at begrænse udvaskningen af kvælstof fra markerne ved at
begrænse kvælstoftilførslen til marken. Kvælstofnormerne,
der fastsættes i gødskningsbekendtgørelsen for planperio‐
den, er udtryk for en økonomisk optimal kvælstoftildeling
og indstilles af det af Miljø- og Fødevareministeriet nedsatte
udvalg vedrørende kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof
i husdyrgødning (herefter Normudvalget). Økonomisk opti‐
male kvælstofnormer er et udtryk for den mængde kvælstof,
der giver det økonomisk optimale udbytte ved det gødnings‐
niveau, hvor indtægten fra det ekstra udbytte lige netop kan
betale den ekstra udgift til kvælstofholdig gødning. De øko‐
nomisk optimale normer fastsættes på baggrund af biologi‐
ske markforsøg, som undersøger sammenhængen mellem
tilførsel af kvælstof og udbytte for den enkelte afgrøde.
Denne sammenhæng justeres i forhold til en prisrelation
mellem afgrødens afsætningspris og prisen på kvælstofhol‐
dig gødning.
Normudvalget består på nuværende tidspunkt af repræsen‐
tanter fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under
Aarhus Universitet (AU-DCA), Nationalt Center for Miljø
og Energi under Aarhus Universitet (AU-DCE), Institut for
Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Uni‐
versitet (IFRO), SEGES (fagligt videns- og innovationshus
under Landbrug & Fødevarer) og Miljø- og Fødevaremini‐
steriet.
I medfør af gødskningslovens § 6, stk. 3, fastsættes der i
gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1, en basisnorm
for henholdsvis kvælstof og udbytte. De økonomisk optima‐
le normer, der fastsættes for landbrugsafgrøder og grøntsa‐
ger på friland, er differentieret på baggrund af jordtype og
vandingsmulighed, da det opnåede udbytte bl.a. er afhæn‐
gigt af disse forhold. Kvælstofnormerne er differentieret i
forhold til fire hovedjordtyper: Uvandet grovsand (JB-nr.
1+3), Uvandet finsand (JB-nr. 2+4 og 10-12), Sandblandet
lerjord (JB-nr. 5-6) og Lerjord (JB-nr. 7-9).
I virksomhedens opgørelse af sin kvælstofkvote er der lagt
en jordbundstype for hver mark til grund. Den jordbundsty‐
pe, der er lagt til grund, er bestemt ud fra den officielle dan‐
ske jordklassificering. Den jordbundstype, der er lagt til
grund for marken, er fortrykt i gødningsplanlægningen, og
tager sigte på at beskrive de fysiske forhold så præcist som
muligt. Virksomheden kan angive, at der ved beregning af
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0030.png
30
kvælstofkvoten skal lægges en anden jordbundstype til
grund end den, der er fortrykt i opgørelsen.
Såfremt en virksomhed ønsker at anvende en anden jord‐
bundstype end den, der er fortrykt i opgørelsen, stilles der i
praksis krav om dokumentation i form af jordprøver. Det
retlige grundlag for at stille et sådant dokumentationskrav er
i dag ikke klart.
Jordbundstyperne er opdelt i følgende jordtypenumre:
JB-nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Jordtype
Grovsandet jord
Finsandet jord
Grov lerblandet sandjord
Fin lerblandet sandjord
Grov sandblandet lerjord
Fin sandblandet lerjord
Lerjord
Svær lerjord
Meget svær lerjord
Siltjord
Humus
Speciel jord
For så vidt angår sandjord (JB-nr. 1-4) er der fastsat særlige
normer, der tager hensyn til vandingsmuligheden. Normen
for vandet sandjord vil efter gødskningsbekendtgørelsens §
3, stk. 3, kun kunne anvendes i forbindelse med opgørelsen
af markens kvote i de tilfælde, hvor det kan dokumenteres,
at der mindst er 750 m
3
vand pr. hektar til rådighed. Doku‐
mentationen vil skulle bestå af en tilladelse til indvinding af
vand til vanding af landbrugsafgrøder (markvandingstilla‐
delse) meddelt i medfør af lov om vandforsyning m.v.
For så vidt angår kvælstofnormer for græs er der fastsat krav
for, hvornår disse normer må anvendes. Kravene er bl.a.
græsningstryk eller antal slæt pr. hektar. Derved er normen
fastsat ud fra en forudsætning om, at der fjernes kvælstof fra
græsarealet enten ved, at det optages i græssende dyr, eller
der tages slæt.
For en virksomhed, der ved aftale med en myndighed har
forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er for‐
pligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrø‐
dens kvælstofnorm med fradrag af forfrugtsværdi, jf. gøds‐
kningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1 og 2, er det efter
gødskningsbekendtgørelsens § 8, stk. 4, den mindre mæng‐
de, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstof‐
kvote. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden
deltager i tilskudsordninger om miljøvenlige jordbrugsfor‐
anstaltninger eller økologisk arealtilskud.
I gødskningslovens § 6, stk. 4, er miljø- og fødevareministe‐
ren bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler for tildeling af en
kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling. For at hvede kan
anvendes til brødfremstilling, er det afgørende for værdien
af det høstede udbytte, at dette har et proteinindhold på
mindst 12 pct. Afgrødernes proteinindhold er afhængigt af
tilførslen af gødning, og der er derfor fastsat en særlig kvæl‐
stofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling. En forø‐
gelse af mængden af kvælstof, der tilføres afgrøderne, kan
indebære, at der efterlades mere kvælstof i rod- og plantere‐
ster. Dette kvælstof kan frigøres om efteråret, hvis der ikke
er en afgrøde til at optage det, f.eks. i form af efterafgrøder.
For at reducere risikoen for udvaskning af kvælstof som føl‐
ge af forøgelse af virksomhedens kvælstofkvote ved anven‐
delse af den særlige brødhvedenorm, er der i gødskningsbe‐
kendtgørelsens § 4 fastsat særlige betingelser og dokumen‐
tationskrav, som skal være opfyldt, før brødhvedenormen
kan anvendes. Anvendelse af kvælstofnormen til dyrkning
af brødhvede er betinget af, at der forligger dokumentation
for, at virksomheden i mindst 1 af de 2 forudgående planpe‐
rioder på virksomheden har dyrket hvede til brødfremstil‐
ling, der opfylder de konkret fastsatte krav til proteinind‐
hold, faldtal (karakteriserer enzymaktiviteten i mel og der‐
med bageegenskaberne) og hektolitervægt, og som er leveret
til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på
brødfremstilling. Herudover er det en betingelse, at der i den
aktuelle planperiode er indgået kontrakt med en grovvare-
eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfrem‐
stilling.
Af hensyn til nyregistrerede virksomheders mulighed for at
kunne anvende kvælstofnormen for brødhvede og for arealer
erhvervet ved ejer- eller brugerskifte fremgår det af gøds‐
kningsbekendtgørelsens § 5, at dokumentationskravene for
så vidt angår dyrkning og levering af hvede til brødfremstil‐
ling i mindst 1 af de 2 forudgående planperioder, kan opfyl‐
des ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidli‐
gere ejer eller bruger af virksomheden. Ved en nyregistreret
virksomhed forstås efter gødskningsbekendtgørelsens § 1,
stk. 1, nr. 9, en virksomhed, der ikke i den foregående plan‐
periode har været registreret efter gødskningslovens § 2, stk.
2 eller 3.
I gødskningslovens § 6, stk. 4, er miljø- og fødevareministe‐
ren endvidere bemyndiget til at fastsætte en øvre grænse for
det areal, som kan tildeles denne norm. Den endelige udfas‐
ning af reduktionen af kvælstofnormerne som kvælstofredu‐
cerende virkemiddel fra og med planperioden 2016/2017,
som blev vedtaget ved lov nr. 186 af 2. marts 2016, som en
del af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22. de‐
cember 2015, indebar endvidere udfasning af den hidtidige
begrænsning af brødhvedearealet på op til 50.000 hektar på
landsplan, der blev indført ved ændring af gødskningsloven
ved lov nr. 455 af 7. juli 2001, som opfølgning på midtvejs‐
evalueringen af Vandmiljøplan II. Denne del af bemyndigel‐
sen i gødskningslovens § 6, stk. 4, har derfor ikke været ud‐
nyttet siden 1. august 2016.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0031.png
31
For virksomheder, der driver gartneri, planteskoler, dyrk‐
ning af frugt og bær eller skovbrug, er miljø- og fødevare‐
ministeren i gødskningslovens § 6, stk. 5, bemyndiget til at
fastsætte afgrødernes kvælstofnormer. Kvælstofnormerne
for andre plantekulturer end landbrugsafgrøder og grøntsa‐
ger på friland fastsættes ligeledes efter Normudvalgets ind‐
stilling. Normerne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens
bilag 1, tabel 2. Normerne er kun for visse af disse plante‐
kulturer differentieret i forhold til jordtyper.
Yderligere dyrkes visse gartneriafgrøder i mere end to hold
af samme afgrøde i planperioden. For nogle afgrøder er
kvælstofnormen derfor fastsat for en dyrkningssæson eller
for et vist antal hold af afgrøden. Virksomheder, der kan do‐
kumentere en længere dyrkningssæson eller flere hold end
det angivne for normen, kan korrigere normen forholdsmæs‐
sigt. Den længere sæson eller de flere hold afgrøder skal dog
kunne dokumenteres i form af salgsfakturaer.
For sådanne virksomheder opgøres virksomhedens samlede
kvote for kvælstof som summen af kvoterne for hver af virk‐
somhedens kulturer. Kvælstofkvoten for hver af virksomhe‐
dens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen,
angivet i hektar med mindst én decimal ganget med kvæl‐
stofnormen for den pågældende kultur. En kultur beskriver
en samlet gruppe af planter, som er opdyrket sammen over
en periode, f.eks. på en mark eller i væksthus med henblik
på f.eks. høst af frugt, grøntsager, korn eller af hele planten.
3.2.1.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at ordnin‐
gen i gødskningsloven om kvælstofkvoten og om opgørelse
af kvælstofkvoten fungerer og er hensigtsmæssig, og at den i
vidt omfang bør videreføres. Det er endvidere Miljø- og Fø‐
devareministeriets opfattelse, at ordningen, hvorefter kvoten
for den enkelte mark beregnes på grundlag af markens stør‐
relse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det
pågældende klimaområde og jordbonitet fungerer, og den
bør videreføres.
Som opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke
blev den årlige kvælstofnormreduktion afskaffet, og da
kvælstofnormerne fastsættes på baggrund af gennemsnits‐
værdier over en 5-årig periode, er de relativt stabile, og der
er sjældent store variationer mellem de enkelte år. Det er
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der derfor ikke
er behov for at fastsætte kvælstofnormerne årligt. Tilsvaren‐
de gør sig gældende for husdyrnormerne, jf. afsnit
3.2.1.2.2.3.
En evt. overgang til flerårige normer vil betyde en forenk‐
ling for landbrugserhvervet og en administrativ lettelse for
Landbrugsstyrelsen. I dag fastsættes kvælstofnormerne af
ministeren for hvert år, og der udstedes årligt en ny bekendt‐
gørelse med de opdaterede normer. Normerne skal endvide‐
re årligt opdateres i Landbrugsstyrelsens it-systemer. Med
en overgang til flerårige normer vil denne proces kunne
foretages med større intervaller. En ændring til flerårige nor‐
mer vurderes ikke at have negative konsekvenser for land‐
brugserhvervet.
Miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte
en arealbegrænsning for arealer, som kan tildeles den særli‐
ge brødhvedenorm, har ikke været udnyttet siden 2016. Det
er derfor ministeriets opfattelse, at arealbegrænsningen ikke
bør videreføres. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vur‐
dering, at bemyndigelsen til at fastsætte regler for tildeling
af en kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling, herunder
bemyndigelse til at fastsætte en arealbegrænsning, bør æn‐
dres til en bemyndigelse til at fastsætte betingelser og doku‐
mentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer.
En bemyndigelse til at fastsætte betingelser og dokumentati‐
onskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer vil kunne
anvendes til at fastsætte betingelser og dokumentationskrav
for både den særlige brødhvedenorm og for andre kvælstof‐
normer.
Endeligt er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at
det retlige grundlag for fastsættelse af jordbundstypen og
muligheden for at fravige den fastsatte jordbundstype bør ty‐
deliggøres i loven.
Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1.1.1, fortrykkes i dag en
jordbundstype i opgørelsen af kvælstofkvoten, der tager sig‐
te på at beskrive de fysiske forhold så præcist som muligt.
Jordbundstypen fastsættes efter den officielle danske jord‐
klassificering. Virksomheden kan angive, at der ved bereg‐
ning af kvælstofkvoten skal lægges en anden jordbundstype
til grund end den, der er fortrykt i opgørelsen, og der stilles i
praksis i så fald krav om dokumentation for en anden jord‐
bundstype i form af jordprøver. Dokumentationen skal kun‐
ne fremvises i forbindelse med kontrol.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det retli‐
ge grundlag for en sådan ordning bør tydeliggøres, herunder
at det er miljø- og fødevareministeren, der fastsætter jord‐
bundstypen, og at den fastsatte jordbundstype kan fraviges,
hvis virksomheden ved jordprøver kan dokumentere, at jord‐
bundstypen er en anden, end den jordbundstype, som mini‐
steren har fastsat.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at ordnin‐
gen, hvorefter miljø- og fødevareministeren fastsætter en
jordbundstype på baggrund af den viden, der er herom, og at
den enkelte virksomhed får mulighed for at fravige den fast‐
satte jordbundstype, hvis det kan dokumenteres, at jord‐
bundstypen på en mark er fastsat forkert, er hensigtsmæssig.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0032.png
32
3.2.1.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 12, at i planperioden må en
virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. lov‐
forslagets §§ 18, 19 og 21-30, og regler fastsat i medfør her‐
af, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvæl‐
stof, jf. lovforslagets §§ 13-17. Forslaget svarer indholds‐
mæssigt til den gældende gødskningslovs § 5.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 13, stk. 1, at en virk‐
somheds samlede kvote for kvælstof for planperioden bereg‐
nes som summen af kvoterne for de enkelte marker i virk‐
somheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grund‐
lag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens
kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbunds‐
typen. Forslaget svarer indholdsmæssigt til gødskningslo‐
vens § 6, stk. 1. Med forslaget foretages en sproglig æn‐
dring, idet jordbonitet ændres til jordbundstype. Ændringen
har ingen betydning i forhold til gældende ret.
Ministeren foreslås efter forslaget til § 13, stk. 2, bemyndi‐
get til at fastsætte regler om, hvordan markens størrelse og
afgrøde fastsættes og om den nærmere beregning af kvoten.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om, hvordan markens
størrelse og afgrøde fastsættes svarer, indholdsmæssigt til
bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 6, stk. 1, 3.
pkt.
Miljø- og fødevareministeren foreslås med lovforslagets §
13, stk. 3, bemyndiget til bl.a. at fastsætte afgrødernes kvæl‐
stofnormer. I dag fastsættes kvælstofnormerne hvert år. In‐
den for den foreslåede bemyndigelse vil det være muligt at
ændre normfastsættelsen således, at normerne fastsættes for
flere år ad gangen, dog højst med 3-årige intervaller. Det er
aktuelt hensigten, at ministeren ligesom i dag nedsætter et
Normudvalg, der indstiller økonomisk optimale normer til
ministerens beslutning.
De faglige overvejelser vedrørende metode for fastsættelse
af 3-årige normer forventes foretaget i regi af Normudval‐
get. Det er hensigten, at princippet for fastsættelse af kvæl‐
stofnormerne fortsat vil være økonomisk optimal kvælstof‐
tildeling, og at kvælstofnormerne vil blive indstillet til mini‐
steren af Normudvalget.
Med lovforslagets § 13, stk. 3, foreslås ministeren endvidere
bemyndiget til at fastsætte standardudbytter for afgrøder.
Hjemlen hertil er i dag indeholdt i hjemlen til at fastsætte
kvælstofnormer i den gældende gødskningslovs § 6, stk. 3.
Lovforslaget viderefører og præciserer således gældende ret,
og forslaget til § 6, stk. 3, indebærer ingen ændringer i for‐
hold til ministerens gældende bemyndigelse.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 13, stk. 4, at mini‐
steren bemyndiges til at fastsætte regler om betingelser og
dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnor‐
mer. Den foreslåede bemyndigelse kan bl.a. anvendes til at
fastsætte betingelser for anvendelse af en kvælstofnorm til
brødhvede. I denne forbindelse kan der efter den foreslåede
bestemmelse bl.a. fastsættes betingelser om, at virksomhe‐
den i de foregående planperioder har dyrket en brødhvede‐
sort, som opfylder betingelser til proteinindhold m.v., at
virksomheden i den aktuelle planperiode skal have indgået
en kontrakt med grovvare- eller møllervirksomhed om dyrk‐
ning og levering af hvede til brødfremstilling og krav til do‐
kumentation af oplysningerne og opbevaring og fremvisning
af dokumentationen. Den foreslåede bestemmelse kan end‐
videre anvendes til at fastsætte særlige betingelser for an‐
vendelse af en kvælstofnorm til græs.
Med ændringen af bestemmelsen er det således ikke hensig‐
ten at afskaffe den særlige kvælstofnorm for brødhvede.
Ministeren foreslås i lovforslagets § 13, stk. 5, bemyndiget
til at fastsætte andre kvælstofnormer for afgrøder for virk‐
somheder, der driver gartneri, planteskoler, dyrkning af
frugt og bær eller skovbrug. Ministeren kan endvidere fast‐
sætte regler om beregning af disse virksomheders samlede
kvote for kvælstof.
Efter den foreslåede bestemmelse kan der f.eks. fastsættes
regler om, at virksomheder, der dyrker flere hold afgrøder
pr. dyrkningssæson, kan korrigere normen for kvælstof for‐
holdsmæssigt, således at der kan tildeles en højere norm for
flere hold afgrøder pr. vækstsæson. Der kan i denne forbin‐
delse stilles krav om dokumentation fra virksomheder, der
ønsker at benytte sådanne normer. En sådan bestemmelse
kan sikre, at virksomheder der har mere end en afgrøde på
marken pr. vækstsæson, har kvælstof nok til alle hold afgrø‐
der. Der kan både være tale om afgrøder af samme art eller
forskellige arter.
Endeligt foreslås miljø- og fødevareministeren i lovforsla‐
gets § 13, stk. 6, bemyndiget til at fastsætte jordbundstyper
og til at udarbejde og vedligeholde et kort over disse. Vedli‐
geholdelse af kortet medfører dog ikke en pligt for ministe‐
ren til at opdatere kortet, hver gang en virksomhed kan do‐
kumentere en anden jordbundstype på en mark.
Til at bestemme jordbundstypen, kan der anvendes flere for‐
skellige klassificeringer. Den klassificering, der anvendes,
er en inddeling i jordbundstyper, hvor jordens bonitet indde‐
les i en række intervaller (JB-numre) bestemt ud fra jordens
indhold af ler, silt, finsand, grovsand samt humus i rodzo‐
nen.
Aktuelt anvendes Jordbundskortet til at fastsætte jordbunds‐
typen. Jordbundskortet er udarbejdet af Aarhus Universitet
(DCA) i 2014. Jordbundskortet er et afledt produkt af de nye
landsdækkende 3D teksturkort. Teksturkortet viser jordens
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0033.png
33
tekstur (ler, silt, finsand, grovsand samt humus) i 30 x 30
meters opløsning i hele rodzonen. Jordbundskortet er udar‐
bejdet ved anvendelse af statistiske metoder (regression
kriging) ved anvendelse af alle tilgængelige punktobservati‐
oner af jordens tekstur (ca. 55.000 punkter) samt en række
miljødata, såsom jordartskortet, landskabselementkortet
samt Danmarks højdemodel. Kortet viser den beregnede
geografiske fordeling af Danmarks areal på 12 jordbunds‐
klasser i felter af 30 x 30 m. De 12 jordbundsklasser, som
kortet inddeler jordtyperne i, bruges til at differentiere kvæl‐
stofnormen for givne afgrøder.
De jordbundstyper, som ministeren fastsætter, vil blive ind‐
tegnet på et kort, som vil blive offentliggjort. De fastsatte
jordbundstyper vil endvidere blive fortrykt på virksomhe‐
dens opgørelse af kvælstofkvoten i gødningsplanlægningen.
Ministeren vil ved fastsættelse af jordbundstyperne have
mulighed for at anvende den mest hensigtsmæssige og opti‐
male metode til fastsættelsen. Såfremt der måtte opstå en ny
og bedre egnet metode end den aktuelle til at fastsætte jord‐
bundstypen, har ministeren således inden for bemyndigelsen
mulighed for at anvende denne metode. Ministeren kan der‐
for også beslutte at ændre de fastsatte jordbundstyper –
f.eks. i tilfælde af ny viden. I så fald vil kortet blive opdate‐
ret og offentliggjort på ny.
I lovforslagets § 14, stk. 1, foreslås det i forlængelse heraf,
at hvis en virksomhed ønsker at fravige den jordbundstype,
der er fastsat af miljø- og fødevareministeren, skal virksom‐
heden for egen regning foretage prøveudtagning og analyser
af jordbundstypen på virksomhedens arealer. Giver resulta‐
tet af prøveudtagningen og analysen anledning til anvendel‐
se af en anden jordbundstype end den jordbundstype, der er
fastsat, og som fremgår af kortet, kan virksomheden vælge
at anvende denne jordbundstype. Resultatet af prøveudtag‐
ning og analyser af jordbundstypen skal efter forslaget til §
14, stk. 2, kunne fremvises ved kontrol. Ministeren foreslås i
lovforslagets § 14, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler
om prøveudtagning, analyser af jordbundstype, gyldighed af
jordprøver og dokumentation for anvendelse af en anden
jordbundstype end den jordbundstype, der er fastsat og
fremgår af kortet.
Det forventes aktuelt, at der vil blive fastsat regler om, at
dokumentation udgøres af teksturmålinger, hvor der skal ud‐
tages en jordprøve for hver femte hektar af det areal, hvor
der ændres jordbundstype. Det betyder, at hvis en virksom‐
hed ønsker at ændre jordbundstype på 100 hektar, skal der
mindst tages 20 jordprøver – nogle prøver må godt dække
seks hektar og andre tre hektar afhængigt af markstørrelsen.
Datoen for prøvetagningen skal noteres.
Det følger af forslaget, at det er virksomheden, der betaler
for prøveudtagning og analyse, hvis den ønsker at anvende
en anden jordbundstype end den jordbundstype, der er fast‐
sat og fremgår af kortet.
Analyserne skal være anvendelige til at dokumentere jord‐
bundstypen, og resultatet af analysen og prøveudtagningen
skal kunne dokumenteres. Dokumentationen herfor skal
kunne forevises ved kontrol. Efter den foreslåede bestem‐
melse i § 49 kan Miljø- og Fødevareministeriet endvidere til
brug for kontrollen anmode virksomheden om at indsende
dokumentationen.
De fastsatte jordbundstyper er fortrykte i virksomhedernes
gødningsplanlægning, hvor kvælstofnormerne indgår i be‐
regningen af den enkelte virksomheds kvælstofkvote.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 13
og 14.
3.2.1.1.2. Kvælstofprognosen
3.2.1.1.2.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 6, stk. 2, skal virksomhedens sam‐
lede kvote for kvælstof korrigeres efter kvælstofprognosen
for planperioden. Kvælstofprognosen udtrykker den forskel
i behov for tilførsel af kvælstof, som følger af de vejrmæssi‐
ge variationer i vinterhalvåret fra år til år.
Formålet med kvælstofprognosen er at korrigere det forven‐
tede økonomiske optimum til forholdene i det aktuelle år,
sådan at der tages udgangspunkt i jordens aktuelle indhold
af kvælstof ved vækstsæsonens start (foråret). De økono‐
misk optimale normer fastsættes i begyndelsen af planperio‐
den (1. august) og dermed ca. et år forud for høståret. Kvæl‐
stofprognosen fastsættes derfor hvert år omkring midten af
marts måned i planperioden. Prognosen er baseret på målin‐
ger af jordens kvælstofindhold i foråret, som sammenlignes
med et ”normalår” på basis af den foregående 11-årige peri‐
ode.
Kvælstofprognosen udarbejdes aktuelt af SEGES efter ud‐
bud og indstilles af Normudvalget til Miljø- og Fødevaremi‐
nisteriet (Landbrugsstyrelsen). Kvælstofprognosen udstedes
årligt ved bekendtgørelse i medfør af gødskningslovens § 6,
stk. 3, jf. senest bekendtgørelse nr. 214 af 16. marts 2018
om kvælstofprognosen for planperioden 2017/2018 (herefter
kvælstofprognosebekendtgørelsen).
Kvælstofprognosebekendtgørelsen finder anvendelse for
vinterkorn og forårssåede afgrøder, hvortil der er fastsat en
kvælstofnorm i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1. Kvæl‐
stofprognosen er normalt differentieret i tre jordtypegrupper:
–
–
Grovsand (JB-nr. 1 og 3)
Finsand (JB-nr. 2 og 4)
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0034.png
34
–
Lerjord (JB-nr. over 4)
Kvælstofprognosen kan ligeledes være differentieret i for‐
skellige regioner i landet (klimaområder), hvis datamateria‐
let viser store regionale forskelle i kvælstofbehovet. Af‐
grænsningen af de enkelte områder sker kommunevis, og
det fremgår af kvælstofprognosebekendtgørelsens bilag 2, til
hvilket område den enkelte kommune skal henføres, jf.
kvælstofprognosebekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Efter kvælstofprognosebekendtgørelsens § 1, stk. 2, 3. pkt.,
skal korrektionerne for en virksomhed fastlægges ud fra den
kommune, hvor hovedparten af virksomheden er beliggen‐
de.
Korrektionerne, der skal foretages efter kvælstofprognose‐
bekendtgørelsen, kan enten være positive eller negative, så‐
ledes at der skal henholdsvis tillægges eller fradrages en
nærmere fastsat korrektionsnorm udtrykt i kg pr. hektar af‐
hængig af jordtype og klimaområde, for de marker, der dyr‐
kes med korn og forårssåede afgrøder, herunder grønsager
og krydderurter. Markens kvælstofkvote må dog ikke blive
negativ som følge af korrektionen. Hvis markens kvælstof‐
kvote er 0 kg kvælstof pr. hektar efter fradrag af en eventuel
forfrugtsværdi, skal der ikke foretages en korrektion. Kor‐
rektionerne er fastsat i kvælstofprognosebekendtgørelsens
bilag 1.
I de år, hvor kvælstofprognosen viser et uændret kvælstof‐
behov i alle regioner i landet, udstedes der dog ingen be‐
kendtgørelse, og der foretages således ingen korrektion af
virksomhedens kvælstofkvote i de pågældende planperioder.
Dette var f.eks. tilfældet i planperioden 2013/2014.
Miljø- og fødevareministeren kan efter gødskningslovens §
24 b, udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af kvælstof‐
prognosen efter gødskningslovens § 6, stk. 2, uden at betale
herfor. Virksomhederne er efter gødskningslovens § 24 b, 2.
pkt., forpligtet til at give ministeren alle oplysninger, der er
nødvendige for anvendelse af prøven til udarbejdelse af pro‐
gnosen.
Til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen indsamles
der hvert år oplysninger om dyrknings- og gødningshistorik
for udvalgte områder. Oplysningerne hidrører fra et antal
potentielle måleområder (ca. 650). Heraf udvælges ca. 150
måleområder, der hver dækker et areal på omkring 50 x 50
meter, hvorfra jordprøverne udtages. Områderne er fordelt
efter regioner og forskellige jordtyper, således at de er re‐
præsentative for samtlige jorder i Danmark. I hvert måleom‐
råde udtages et antal jordprøver ved hjælp af jordspyd eller
tilsvarende. Prøverne udtages i op til 1 meters dybde. Det
har ingen dyrkningsmæssige konsekvenser for de virksom‐
heder, hos hvem der udtages prøver.
Af bemærkningerne til bestemmelsen i gødskningslovens §
24 b, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 36 som fremsat,
side 15, fremgår det, at miljø- og fødevareministeren med
bestemmelsen sikres retten til at kunne udtage de nødvendi‐
ge jordprøver, og til at myndighederne efter anmodning kan
indhente oplysninger om dyrkningsforholdene de steder,
hvorfra der eventuelt skal udtages prøver.
Bestemmelsen har endnu ikke været udnyttet. Jordprøverne
er hidtil blevet udtaget på udvalgte jorder og på baggrund af
frivillige aftaler med de enkelte jordejere.
3.2.1.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det er
hensigtsmæssigt at korrigere kvælstofnormerne efter de
vejrmæssige variationer i de enkelte år. Det er derfor mini‐
steriets opfattelse, at regulering af kvælstofprognosen fortsat
bør ske.
Efter gældende ret fastsætter miljø- og fødevareministeren
kvælstofprognosen i medfør af gødskningslovens § 6, stk. 3,
om kvælstofnormer. Kvælstofprognosen justerer de gælden‐
de kvælstofnormer, så der ved tildeling af kvælstof tages ud‐
gangspunkt i jordens aktuelle indhold af plantetilgængeligt
kvælstof. Kvælstofprognosen foreligger dog så sent i plan‐
perioden, at der ikke kan tages højde for den i forbindelse
med, at miljø- og fødevareministeren fastsætter normerne
forud for dyrkningsårets start. Reguleringen er derfor op‐
bygget således, at det er virksomheden, der efter gøds‐
kningslovens § 6, stk. 2, korrigerer kvælstofnormerne for af‐
grøderne i foråret, når kvælstofprognosen er udstedt ved be‐
kendtgørelse. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfat‐
telse, at det bør fremgå udtrykkeligt af lovforslaget, at miljø-
og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte kvælstof‐
prognosen.
Det er ligeledes Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at
ordningen i gødskningslovens § 24 b om ministerens adgang
til at udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af kvælstof‐
prognosen fortsat bør gælde.
3.2.1.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 15, stk. 1, at en virksomheds samlede kvote
for kvælstof skal korrigeres i henhold til jordens aktuelle
indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens
start, der fastsættes i kvælstofprognosen for planperioden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gøds‐
kningslovens § 6, stk. 2, med sproglige ændringer.
Det foreslås tillige i § 15, stk. 2, at miljø- og fødevaremini‐
steren fastsætter regler om kvælstofprognosen.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0035.png
35
Det er hensigten, at kvælstofprognosen fortsat fastsættes år‐
ligt, uanset om kvælstofnormerne ændres til at gælde for
flerårige intervaller. Det følger af Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand
mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra land‐
bruget (nitratdirektivet), at medlemsstaternes nitrathand‐
lingsprogram skal indeholde foranstaltninger til begræns‐
ning af tilførslen af gødning til jorden, som skal bygge på en
ligevægt mellem bl.a. kvælstoftilførslen til afgrøden fra jor‐
den og fra gødskning svarende til mængden af kvælstof i
jorden på det tidspunkt, hvor afgrødens behov herfor stiger
væsentligt (resterende mængder sidst på vinteren). Kvæl‐
stofprognosen vil derfor i overensstemmelse hermed skulle
tage højde for den mængde af kvælstof, der er i jorden i slut‐
ningen af vinteren hvert år.
Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1.2.1, udarbejder SEGES i
dag kvælstofprognosen efter udbud, og prognosen indstilles
af Normudvalget til Miljø- og Fødevareministeriet (Land‐
brugsstyrelsen). Miljø- og fødevareministeren kan inden for
bemyndigelsen lade sig vejlede af andre aktører i forbindel‐
se med fastsættelse af kvælstofprognosen. Det vil f.eks. væ‐
re muligt at lade Landbrugsstyrelsen eller andre stå for udar‐
bejdelsen, f.eks. på baggrund af vejrdata fra DMI.
Det foreslås i § 46, at miljø- og fødevareministeren, eller
den ministeren bemyndiger hertil, kan udtage jordprøver til
brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen uden at skulle
betale kompensation herfor. Virksomheden skal efter an‐
modning give ministeren, eller den ministeren bemyndiger
hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende
jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen. Med for‐
slaget foreslås ordningen i gødskningslovens § 24 b videre‐
ført.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 15.
3.2.1.1.3. Tillæg til kvoten – forventet højere udbytte
3.2.1.1.3.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 8, stk. 1, kan virksomhedens sam‐
lede kvote for kvælstof korrigeres, hvis det forventede ud‐
bytte for en afgrøde afviger fra de fastsatte standardudbytter.
Korrektion for højere forventet udbytte for en afgrøde kan
kun ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidli‐
gere planperioder er høstet højere udbytter end standardud‐
byttet for den pågældende afgrøde. Standardudbytterne for
de enkelte afgrøder fremgår af gødskningsbekendtgørelsens
bilag 1, tabel 1.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 8, stk.
2, bemyndiget til at fastsætte regler om dokumentationen for
højere forventede udbytter.
Efter gødskningsbekendtgørelsens §§ 6 og 7 kan korrektion
kun ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5
umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere ud‐
bytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne
for den pågældende afgrøde.
Dokumentationen for forventet højere udbytte af afgrøder til
salg skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, bestå
af en faktura og gødningsplanlægningen udarbejdet efter
gødskningslovens § 21, der angiver arealet med den pågæl‐
dende afgrøde.
Dokumentationen for forventet højere udbytte af kornafgrø‐
der, der anvendes til opfodring på egen bedrift, skal efter
gødskningsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, bestå af en opgørel‐
se af virksomhedens foderforbrug, virksomhedens kornba‐
lance korrigeret for køb, salg og opfodring og gødningsplan‐
lægningen efter gødskningslovens § 21, der angiver arealet
med den pågældende afgrøde.
Et forventet højere udbytte beregnes efter gødskningsbe‐
kendtgørelsens § 6, stk. 2, og § 7, stk. 3, som hovedregel
som gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den
pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående
planperioder. Differencen mellem det gennemsnitlige (høje‐
re) udbytte og standardudbyttenormen, der er fastsat i gøds‐
kningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1, kolonne 5, 7, 9, 11
eller 13, skal anvendes ved beregningen af tillægget til den
kvælstofnorm, der er fastsat i bilag 1, tabel 1, kolonne 6, 8,
10, 12 eller 15. Tillægget beregnes således, at differencen
ganges med den korrektionsfaktor, der er fastsat i bilag 1, ta‐
bel 1, kolonne 15 eller 16 for den pågældende afgrøde.
3.2.1.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at udbytte‐
korrektion fortsat bør reguleres, fordi ordningen indebærer,
at kvælstofkvoten i højere grad tilpasses til de faktiske for‐
hold på virksomheden. Det er endvidere ministeriets opfat‐
telse, at der bør foretages nogle redaktionelle tilføjelser i be‐
stemmelsen i forhold til den gældende bestemmelse i gøds‐
kningslovens § 8, dels så det udtrykkeligt fremgår, at kor‐
rektionen skal foretages ud fra korrektionsfaktorer, dels så
miljø- og fødevareministeren udtrykkeligt bemyndiges til at
fastsætte regler om beregningen af det højere udbytte og om
korrektionsfaktorer.
3.2.1.1.3.3. Den foreslåede ordning
Det følger af forslaget til § 16, stk. 1, 1. pkt., at en virksom‐
heds samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis det for‐
ventede udbytte for en afgrøde afviger fra afgrødens stan‐
dardudbytte. Dette svarer til gødskningslovens § 8, stk. 1, 1.
pkt. Som noget nyt foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at kor‐
rektionen foretages ud fra korrektionsfaktorer. Efter forsla‐
get til § 16, stk. 1, 3. pkt., kan korrektion for højere forven‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0036.png
36
tet udbytte alene ske, hvis der foreligger dokumentation for,
at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter end
standardudbyttet for den pågældende afgrøde. Dette svarer
til den gældende § 8, stk. 1, 2. pkt.
Miljø- og fødevareministeren foreslås endvidere i den fore‐
slåede § 16, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om be‐
regningen af det højere udbytte, korrektionsfaktorer og krav
til dokumentation for forventet højere udbytte af afgrøderne.
Miljø- og fødevareministeren kan f.eks. fastsætte regler om,
at dokumentationen skal bestå af salgsfaktura eller lignende.
De foreslåede redaktionelle tilføjelser i bestemmelsen om
udbyttekorrektion indebærer ingen indholdsmæssige æn‐
dringer i bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 16.
3.2.1.1.4. Reduktion af kvoten
3.2.1.1.4.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, får virksomheden
automatisk reduceret den samlede kvote for kvælstof i plan‐
perioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt kravene om
udlægning af arealer etableret med efterafgrøder fastsat i
medfør af gødskningslovens §§ 18-19 eller husdyrbruglo‐
vens § 5 e. For nærmere oplysninger om efterafgrødekrave‐
ne henvises til afsnit 3.3.1.1.1.
Den automatiske reduktion af virksomhedens kvote ved
manglende udlægning af efterafgrøder blev indført i gøds‐
kningsloven ved lov nr. 388 af 22. april 2013 med det for‐
mål at sikre miljøeffekten af efterafgrødekravet. Af bemærk‐
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, A,
L 148 som fremsat, side 3, fremgår det, at kraftig nedbør i
august i årene 2010 og 2011 bevirkede, at en stor del af ef‐
terafgrøderne ikke kunne etableres. Denne situation bevirke‐
de, at Landbrugsstyrelsen (det daværende Plantedirektorat)
måtte give en række dispensationer fra kravet om etablering
af efterafgrøder med deraf følgende manglende kvælstofre‐
ducerende effekt.
Med indførelsen af den automatiske reduktion af kvælstof‐
kvoten vil de virksomheder, som ikke kan udlægge de area‐
ler med efterafgrøder til opfyldelse af de fastsatte krav i
medfør af gødskningslovens §§ 18, 18 a eller husdyrbruglo‐
vens § 5 e, skulle anvende en mindre mængde kvælstofhol‐
dig gødning på virksomheden. Dermed reduceres den
mængde af kvælstof, der kan udvaskes til vandmiljøet fra
virksomhedens marker.
De virksomheder, som har anvendt alternative kvælstofredu‐
cerende virkemidler efter ordninger fastsat i medfør af gøds‐
kningslovens § 19 eller husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, vil
dog ikke få reduceret kvoten efter gødskningslovens § 7,
hvis betingelserne for anvendelse af alternativerne er op‐
fyldt. For nærmere oplysninger om de alternative kvælstof‐
reducerende virkemidler henvises til afsnit 3.3.1.2.1.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 7, stk.
3, bemyndiget til bl.a. at fastsætte nærmere regler om reduk‐
tionen af den samlede kvote for kvælstof og om opgørelsen
af reduktionen, samt om virksomhedens oplysninger om an‐
vendelse af muligheden efter § 7, stk. 1.
Bemyndigelsen er udnyttet i plantedækkebekendtgørelsens §
17 og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 42 til at fastsætte
de omregningsfaktorer mellem det manglende antal hektar
etableret med efterafgrøder og den reduktion, som skal fore‐
tages i virksomhedens kvote for kvælstof i planperioden.
Omregningsfaktoren kan sammenlignes med en vekselkurs
og modsvarer efterafgrødevirkemidlets effekt omregnet i kg
kvælstof pr. manglende udlagt hektar etableret med efteraf‐
grøder.
For virksomheder, der udbringer mindre end 80 kg kvælstof
fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. hektar
harmoniareal, reduceres kvælstofkvoten med 93 kg kvælstof
pr. manglende udlagt hektar etableret med efterafgrøder. For
virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden orga‐
nisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr.
hektar harmoniareal, reduceres kvælstofkvoten med 150 kg
kvælstof pr. manglende udlagt hektar etableret med efteraf‐
grøder.
De fastsatte omregningsfaktorer er differentieret efter, hvor
meget husdyrgødning og anden organisk gødning virksom‐
heden udbringer pr. hektar harmoniareal. Dette skyldes, at
de virksomheder, som udbringer husdyrgødning og anden
organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover
pr. hektar harmoniareal, er pålagt et højere efterafgrødekrav
end virksomheder, som udbringer mindre end 80 kg kvæl‐
stof fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. hektar
harmoniareal. For nærmere oplysning om det forhøjede ef‐
terafgrødekrav henvises til afsnit 3.3.1.1.1.1.
Opgørelsen af mængden af udbragt kvælstof, der er afgøren‐
de for reduktionen af virksomhedens kvælstofkvote, skal ef‐
ter plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 4, foretages på
samme måde som beregningen af mængden af udbragt hus‐
dyrgødning og anden organisk gødning, der anvendes i har‐
monireglerne, jf. § 47, stk. 1, i husdyrgødningsbekendtgørel‐
sen. Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk
gødning beregnes ud fra den producerede mængde gødning
korrigeret for lagerforskydninger primo og ultimo i den på‐
gældende planperiode samt den mængde gødning, der er af‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0037.png
37
givet og modtaget i løbet af planperioden, samt gødning af‐
sat af græssende dyr, såfremt det afsættes på arealer, der kan
medregnes som harmoniarealer efter husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 47, stk. 2.
Metoden for opgørelsen af mængden af udbragt kvælstof i
organisk gødning, der fremgår af husdyrgødningsbekendtgø‐
relsen, er identisk med metoden for opgørelse af det totale
indhold af kvælstof i virksomhedens produktion af husdyr‐
gødning og afgasset biomasse, forarbejdet husdyrgødning
og anden organisk gødning, der foretages efter gødsknings‐
lovens §§ 11, 11 a og 13, og gødskningsbekendtgørelsens
kapitel 6 og 8, jf. bilag 2. De nærmere regler for opgørelsen
af det totale indhold af kvælstof i de forskellige gødningsty‐
per omfattet af gødskningsloven er omtalt i afsnit 3.2.1.2.1,
hvortil der henvises.
Virksomhedens harmoniareal omfatter efter husdyrgød‐
ningsbekendtgørelsens § 47, stk. 2, de arealer, hvorpå der
dyrkes afgrøder, hvortil der er fastsat en kvælstofnorm i
gødskningsbekendtgørelsens § 3, jf. bilag 1, fastsat i medfør
af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gøds‐
kningslovens § 6, stk. 3 og 5, eller en retningsgivende norm
for fosfor og kalium, der fremgår af tabel 1 og 2, i Miljø- og
Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og harmo‐
niregler for planperioden. Der skal endvidere være tale om
arealer, hvorpå der må anvendes husdyrgødning og under
normale omstændigheder kan udbringes husdyrgødning.
Miljø- og fødevareministeren er efter gødskningslovens § 24
c bemyndiget til at etablere en tilskudsordning, hvor virk‐
somhederne kan ansøge om tilskud til kvælstofreducerende
virkemidler i særlige områder. Bemyndigelsen er udnyttet til
ved bekendtgørelse nr. 1338 af 27. november 2018 om nati‐
onalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (herefter
tilskudsbekendtgørelsen). Gødskningslovens § 24 c er nær‐
mere beskrevet i afsnit 3.3.1.1.1.3.1.
Det følger af gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 5, at virksom‐
heden får reduceret den samlede kvote for kvælstof for plan‐
perioden, hvis den ikke har opfyldt betingelserne for at an‐
vende de kvælstofreducerende virkemidler i særlige områ‐
der, som virksomheden har indgivet ansøgning om tilskud
til inden udløbet af ansøgningsfristen for det pågældende an‐
søgningsår efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret
af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 24 c.
Reduktionen efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3 og 5,
administreres således, at virksomhedens samlede kvælstof‐
kvote reduceres, når virksomheden udarbejder gødnings‐
planlægningen for planperioden efter gødskningslovens § 21
og opgør virksomhedens efterafgrødekrav. Gødningsplan‐
lægningen og opgørelsen af virksomhedens efterafgrødeare‐
al foretages i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet i Mil‐
jø- og Fødevareministeriets Tast selv-service og foretages i
foråret i kalenderåret efter det tidspunkt, hvor efterafgrøder‐
ne skulle have været etableret. Virksomhederne har dermed
mulighed for at indrette sig på den mindre mængde gødning,
der kan anvendes til gødningsformål i den resterende del af
planperioden.
Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4, får en virksomhed,
der har ansøgt om tilskud til reduktion af den samlede kvote
for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret
af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 24 c, reduceret
den samlede kvote for kvælstof.
Bemyndigelsen i § 24 c er i 2019 udnyttet til at fastsætte en
tilskudsordning, hvorefter en virksomhed også kan søge om
tilskud til frivillig reduktion af virksomhedens samlede kvo‐
te for kvælstof som kvælstofreducerende virkemiddel i sær‐
lige områder. Gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4, indebærer,
at de virksomheder, som har ansøgt om at anvende frivillig
kvotereduktion som kvælstofreducerende virkemiddel, får
reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden i
overensstemmelse med den kvotereduktion, som de har an‐
søgt om tilskud til.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 7, stk.
2, bemyndiget til at fastsætte regler om tillæg til virksomhe‐
dens samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden udlæg‐
ger et større areal etableret med efterafgrøder, end den er
forpligtet til at udlægge for at opfylde de fastsatte efteraf‐
grødekrav.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 7, stk. 2, er senest ud‐
nyttet til at fastsætte § 10, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr.
280 af 16. marts 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning
i planperioden 2015/2016. Som følge af udfasningen af de
reducerede kvælstofnormer, som vedtaget ved lov nr. 186 af
2. marts 2016, hvorefter kvælstofnormerne fastsættes, så de
modsvarer den økonomisk optimale gødningstildeling, er
ordningen om forhøjelse af kvælstofkvoten ophørt. Dette
skyldes, at der med økonomisk optimale normer ikke er
grund til at tilføre afgrøderne mere kvælstof, end hvad der
følger af normerne. Hvis der tilføres mere kvælstof end be‐
hovet, kan der være risiko for øget udvaskning, fordi afgrø‐
derne ikke kan optage den tilførte kvælstof. Bemyndigelsen
er derfor ikke udnyttet i den gældende gødskningsbekendt‐
gørelse.
3.2.1.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3 og 5, omhandler auto‐
matisk reduktion af virksomhedens kvælstofkvote i tilfælde,
hvor virksomheden ikke har udlagt efterafgrøder efter regler
fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18-19 eller husdyr‐
bruglovens § 5 e, eller ikke har opfyldt betingelserne i en til‐
skudsordning etableret i medfør af gødskningslovens § 24 c.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0038.png
38
Som ordningen virker i dag, indberetter virksomheden se‐
nest den 31. august digitalt, hvor mange hektar med efteraf‐
grøder eller alternativer hertil der i alt er etableret på virk‐
somheden. Det følgende forår skal virksomheden opgøre sit
efterafgrødekrav digitalt. Hvis kravet om efterafgrøder er
mindre end det indberettede areal med efterafgrøder eller al‐
ternativer hertil, vil dette automatisk fremgå, når kravet op‐
gøres. Mangler der efterafgrøder i forhold til kravet, foreta‐
ges der en automatisk kvotereduktion svarende til de man‐
glende hektar efterafgrøder. Dermed kan kvotereduktion på
nuværende tidspunkt betragtes som et reaktivt virkemiddel.
Den automatiske reduktion i kvælstofkvoten svarende til de
manglende efterafgrøder sikrer, at miljøeffekten af ordnin‐
gen er til stede. Som nærmere beskrevet i afsnit 3.3.1.2.2 er
der konstateret væsentlige uoverensstemmelser mellem det
indberettede areal med efterafgrøder og det areal, der kon‐
stateres ved kontrol. Der er et begrænset sanktionselement i
at give en kvotereduktion, idet kvotereduktionen alene sva‐
rer til den miljøeffekt, som ordningen skal sikre. Det er Mil‐
jø- og Fødevareministeriets vurdering, at administrationen,
kontrollen og sanktionsmulighederne styrkes ved at afskaffe
den automatiske kvotereduktion ved manglende efterafgrø‐
der og alternativerne hertil. Det er ministeriets opfattelse, at
kvotereduktion i forlængelse heraf bør ændres til et aktivt
alternativ til efterafgrøder.
Der er i dag etableret en tilskudsordning, hvor der ydes til‐
skud til kvælstofreducerende virkemidler, jf. bekendtgørelse
nr. 1338 af 27. november 2018 om nationalt tilskud til kvæl‐
stofreducerende virkemidler (tilskudsbekendtgørelsen). I
denne tilskudsordning er kvotereduktion ikke den eneste
sanktion ved overtrædelse af betingelser for udbetaling af
tilskud. Ved overtrædelse af betingelserne vil virksomheden
typisk få nedsat tilskuddet, således at støttenedsættelsen vil
udgøre et større beløb end det beløb, som skulle være udbe‐
talt for arealet, hvor der er konstateret overtrædelser.
Samtidig vil virksomheden normalt få en kvotereduktion.
Kvotereduktionen sikrer miljøeffekten af ordningen. Det er
Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at kvotereduktion
bør videreføres som sanktion i tilskudsordninger etableret
efter lovforslaget.
Miljø- og Fødevareministeriet har på grund af vejrliget i
2015, 2016, 2017 og 2018 udskudt fristen for etablering af
efterafgrøder. Det er ikke hensigtsmæssigt at udskyde fri‐
sterne, idet tidspunktet for etablering kan have betydning for
efterafgrødens kvælstofreducerende effekt. Overordnet set
har efterafgrøden mindre effekt, jo senere den er etableret
efter fristen. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurde‐
ring, at der bør indføres en ordning om fleksible frister, der
samtidig sikrer miljøeffekten af efterafgrøderne, idet virk‐
somhederne som led i ordningen vil skulle kompensere for
den lavere effekt af senere etablerede efterafgrøder på anden
vis.
Økologiske virksomheder kan søge om et tilsagn til økolo‐
gisk arealtilskud under landdistriktsprogrammet. Tilsagn om
økologisk arealtilskud er bl.a. betinget af, at der på bedriften
i gennemsnit maksimalt tilføres 100 kg udnyttet kvælstof pr.
hektar harmoniareal, jf. § 19, nr. 1, litra a, i bekendtgørelse
nr. 80 af 28. januar 2015 med senere ændringer om økolo‐
gisk arealtilskud. Virksomheder, der søger om eller er om‐
fattet af tilsagn om økologisk arealtilskud, kan endvidere sø‐
ge om et tillæg for reduceret kvælstoftilførsel. Tillægget er
betinget af, at der på bedriften i gennemsnit maksimalt tilfø‐
res 60 kg udnyttet kvælstof pr. hektar harmoniareal, jf. § 17
i ovennævnte bekendtgørelse. Det følger i forlængelse heraf
af gødskningsbekendtgørelsens § 8, stk. 4, at det er denne
tilsagnsbetingelse om reduceret kvælstoftilførsel for de på‐
gældende virksomheder, der skal anvendes ved beregning af
markens kvælstofkvote.
Landbrugserhvervet har igennem længere tid ønsket, at man
skulle kunne iblande kvælstoffikserende planter i de efteraf‐
grøder, der udsås til opfyldelse af det pligtige efterafgrøde‐
krav. Det er ifølge landbrugserhvervet problematisk, at øko‐
logiske bedrifter ikke har plads i sædskiftet til kvælstoffikse‐
rende efterafgrøder, der er en vigtig kilde til kvælstof i øko‐
logisk drift. Senest i forbindelse med den offentlige høring
af nærværende udkast til lovforslag har erhvervet fremført
ønske om, at der skal kunne iblandes 25 pct. kvælstoffikse‐
rende planter i de pligtige efterafgrøder.
De afgrøder, virksomheden kan anvende til udlæg af de
pligtige efterafgrøder, fastlægges i gældende ret ved be‐
kendtgørelse i medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1. I
henhold til gældende regler fastsættes en gødningsmæssig
eftervirkning af de pligtige efterafgrøder, som fratrækkes i
kvælstofnormen til den næstkommende afgrøde. Denne ef‐
tervirkning er fastsat som den udbyttemæssige eftervirkning.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at hvis der gives ad‐
gang til at iblande 25 pct. kvælstoffikserende arter bør efter‐
virkningen af de pligtige efterafgrøder fastsættes som den
udvaskningsmæssige eftervirkning, hvilket vil være væsent‐
ligt mere end 50 kg kvælstof pr. hektar. Det er Miljø- og Fø‐
devareministeriets vurdering, at et krav om tilknytning af
denne væsentligt højere eftervirkning til de pligtige efteraf‐
grøder vil medføre, at anvendelse af kvælstoffikserende ef‐
terafgrøder ikke vil være et attraktivt alternativ for virksom‐
heden.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der bør
være mulighed for at indføre en ordning, hvor virksomheder
med økologisk arealtilskud i forbindelse med anvendelse af
kvotereduktion som alternativ til pligtige efterafgrøder kan
foretage kvotereduktionen i virksomhedens kvælstofkvote
beregnet ud fra afgrødernes kvælstofnormer fastsat i medfør
af lovforslagets § 13, stk. 3. Dermed ligestilles reglen om
kvotereduktion for pligtige efterafgrøder mellem økologiske
og konventionelle virksomheder, og økologiske virksomhe‐
der kan vælge kvotereduktionen, uden at dette medfører en
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0039.png
39
fuld reduktion i den kvælstofbegrænsning, der er fastsat ved
betingelsen om reduceret gødningsanvendelse i tilsagnet om
økologisk arealtilskud.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at gøds‐
kningslovens § 7, stk. 2, der indeholder en bemyndigelse til
miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om tillæg
til virksomhedens samlede kvote for kvælstof ved etablering
af flere efterafgrøder end pålagt, ikke bør videreføres, idet
bestemmelsen ikke længere anvendes.
3.2.1.1.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 1, at virksomheden får reduce‐
ret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis
den har valgt at anvende kvotereduktion som alternativ til
etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §
39.
For efterafgrødekrav fastsat i medfør af den foreslåede § 38,
er det hensigten efter den foreslåede bestemmelse i § 39 at
etablere en ordning, hvor kvotereduktion indgår som et al‐
ternativt virkemiddel til etablering af efterafgrøder. Det er
hensigten, at kvotereduktionen foretages i den samme plan‐
periode, som efterafgrøderne skulle udlægges i (den igang‐
værende planperiode).
Den foreslåede ordning svarer i hovedtræk til den ordning,
som i den gældende gødskningslov er indført for tilskud‐
sordninger etableret i medfør af gødskningslovens § 24 c, jf.
gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4, som er beskrevet i afsnit
3.2.1.1.4.1 ovenfor.
Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 2, at virksomheden får reduce‐
ret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis
den har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til kvælstof‐
kvotereduktion efter regler fastsat i en tilskudsordning etab‐
leret af miljø- og fødevareministeren i medfør af den fore‐
slåede § 40.
Det foreslås i § 40, at miljø- og fødevareministeren bemyn‐
diges til at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende vir‐
kemidler i særlige områder. Den foreslåede bestemmelse i §
40 er nærmere beskrevet i afsnit 3.3.1.1.2.2.
Forslaget til § 17, stk. 1, nr. 2, indebærer, at ordningen i
gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4, videreføres med mindre
justeringer.
Indførsel af kvotereduktion som aktivt virkemiddel vil ske
på en måde – og ved omregningsfaktorer m.v. – så kvotere‐
duktionen vil levere den samme samlede kvælstofreduceren‐
de effekt, som hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved ud‐
lægning af efterafgrøder.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at en virksomhed får reduceret
den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virk‐
somheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de
kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til til‐
skud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af
miljø- og fødevareministeren i medfør af § 40.
Miljø- og fødevareministeren forventes ved bekendtgørelse
fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 38 at give
mulighed for at udskyde etableringsfristerne, så virksomhe‐
derne til trods for vejrforholdene kan nå at etablere efteraf‐
grøderne inden for reglerne. En udskydelse af etableringsfri‐
sterne vil medføre et behov for på anden vis at sikre den
kvælstofeffekt, som ikke opnås som følge af den sene eta‐
blering af efterafgrøderne. Effekten vil f.eks. kunne sikres
ved at fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret
kvælstofkvoten, hvis den har valgt at anvende en fleksibel,
og dermed senere frist end efter de almindelige regler, for
etablering af efterafgrøder. Det følger derfor af forslaget til
§ 17, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om, at en virk‐
somhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof i andre
tilfælde end dem, der er nævnt i § 17, stk. 1 og 2. De nær‐
mere betingelser for en sådan ordning kan fastsættes i be‐
kendtgørelser fastsat i medfør af lovforslagets §§ 38, 39 og
40. Indførslen af en sådan ordning forudsætter dog, at der
opnås forskningsmæssigt belæg for, at ordningen opnår en
kvælstofreducerende effekt svarende til, hvis efterafgrøde‐
kravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder. Det for‐
ventes, at de fleksible etableringsfrister for efterafgrøder kan
finde anvendelse fra 2019. Miljø- og Fødevareministeriet
undersøger i denne forbindelse, om det er muligt at opbygge
ordningen således, at virksomheden for hver mark kan angi‐
ve, hvilken etableringsfrist der anvendes. Hvis der opnås
forskningsmæssigt belæg for, at efterafgrøder etableret før
fristen for etablering har en forøget kvælstofeffekt, vil der
også kunne fastsættes en ordning, hvor virksomhedens efter‐
afgrødekrav reduceres svarende til den ekstra kvælstofredu‐
cerende effekt, der er opnået ved den tidligere etablering,
hvis efterafgrøderne udlægges før fristen for etablering.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 17, stk. 4, bemyn‐
diget til at fastsætte nærmere regler om reduktionen af virk‐
somhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden,
herunder om beregningen af reduktionen. Bemyndigelsen
kan bl.a. anvendes til at fastsætte omregningsfaktorer mel‐
lem efterafgrøder og kvotereduktion.
Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, at den, der over‐
træder § 12, kan straffes med bøde. Det foreslås endvidere i
§ 54, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til efter
forhandling med justitsministeren til at fastsætte regler om,
at Miljø- og Fødevareministeriet i nærmere angivne sager
om overtrædelser af denne lov og regler fastsat i medfør af
loven, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i
et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden
retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0040.png
40
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bøde‐
forelægget. Det indebærer, at hvis en virksomhed som følge
af reglerne i den foreslåede § 17, stk. 1 eller 2, eller efter
regler fastsat i medfør af stk. 3, får reduceret virksomhedens
samlede kvote for kvælstof og anvender mere kvælstof end
den reducerede kvote, vil virksomheden modtage et admini‐
strativt bødeforelæg eller blive politianmeldt med henblik på
bødestraf.
Det foreslås som noget nyt i § 17, stk. 5, at miljø- og føde‐
vareministeren kan fastsætte regler om reduktion af den
samlede kvote for kvælstof for planperioden for virksomhe‐
der, der i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at til‐
føre afgrøderne en mindre mængde kvælstof end afgrødens
kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3.
Den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til at fastsætte
regler om, hvordan kvotereduktionen skal foretages for virk‐
somheder, der har forpligtet sig til at tilføre afgrøderne en
mindre mængde kvælstof end det, der følger af afgrødens
kvælstofnorm fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3.
Bemyndigelsen vil i denne forbindelse kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at kvotereduktionen skal foretages i en
anden kvælstofkvote end den, der beregnes ud fra forpligtel‐
sen om reduceret kvælstoftilførsel.
Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten, at miljø-
og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at økologi‐
ske virksomheder, som vælger at anvende kvotereduktion
som alternativ til pligtige efterafgrøder, og som er omfattet
af tilsagn om tilskud til økologisk arealtilskud og evt. tillæg
til reduceret kvælstoftilførsel, skal foretage kvotereduktio‐
nen i en kvælstofkvote svarende til kvælstofnormerne fastsat
i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3.
Visse tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstalt‐
ninger kan også indeholde betingelser om begrænsning af
kvælstoftilførslen, så der alene må udbringes et vist niveau
af kvælstof på arealet omfattet af tilsagnet. Ministeren vil
også kunne anvende den foreslåede bemyndigelse i § 17,
stk. 5, til at fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af
et sådant tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
skal foretage kvotereduktionen i en kvælstofkvote svarende
til kvælstofnormerne fastsat i medfør af lovforslagets § 13,
stk. 3.
Virksomheden vil fortsat være underlagt den betingelse om
reduceret kvælstoftilførsel, som følger af tilsagnet, i forbin‐
delse med lovforslagets øvrige regler. Det indebærer bl.a., at
virksomheden vil kunne blive politianmeldt eller modtage et
administrativt bødeforelæg, hvis den bruger mere gødning
end svarende til de betingelser, som følger af tilsagnet. Hvis
kvælstofkvoten som følge af kvotereduktion efter regler
fastsat i medfør af den foreslåede § 17, stk. 5, bliver lavere
end den kvote, der følger af betingelserne i tilsagnet, vil det
dog være den laveste af de to kvoter, der skal anvendes i
forbindelse med lovforslagets øvrige regler.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om tillæg til virksom‐
hedens kvælstofkvote foreslås ikke videreført.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 17.
3.2.1.2. Beregning og opgørelse af forbrug af kvælstof og
fosfor
Det følger af gødskningsloven, at en virksomheds forbrug af
kvælstof til gødningsformål ikke må overstige virksomhe‐
dens kvote for kvælstof. Dette er med lovforslaget foreslået
fastholdt. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof er der‐
med den mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på
virksomhedens arealer i løbet af planperioden. Opgørelse af
virksomhedens kvote er beskrevet i afsnit 3.2.1.1.
I dette afsnit redegøres der for, hvordan virksomhedens for‐
brug af kvælstof beregnes efter gældende ret, og hvordan
forbruget med lovforslaget foreslås beregnet.
3.2.1.2.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 10, stk. 1, skal virksomhedens
samlede forbrug af kvælstof i planperioden beregnes som
summen af forbruget af de kvælstofholdige gødningstyper,
der anvendes på virksomheden. De kvælstofholdige gød‐
ningstyper omfatter:
Husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 11 og § 12, stk.
1 og 3.
– Forarbejdet husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 11 a
og § 12, stk. 2 og 3.
– Anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. gøds‐
kningslovens § 13 og § 12, stk. 3.
– Handelsgødning, jf. gødskningslovens § 14.
Husdyrbrugloven indeholder en lignende bestemmelse for så
vidt angår virksomhedens forbrug af fosforholdig gødning,
jf. husdyrbruglovens § 5 g, stk. 1.
Efter husdyrbruglovens § 5 g skal jordbrugsvirksomhedens
samlede forbrug af fosfor i planperioden beregnes som sum‐
men af forbruget af de fosforholdige gødningstyper, der an‐
vendes på virksomheden. De fosforholdige gødningstyper er
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, jf. husdyr‐
bruglovens §§ 5 h og 5 i, anden organisk gødning end hus‐
dyrgødning, jf. husdyrbruglovens § 5 j, og handelsgødning,
jf. husdyrbruglovens § 5 k.
Typen af husdyrgødning afhænger af den husdyrart og det
staldsystem, hvor gødningen er produceret og består af fast
–
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0041.png
41
husdyrgødning, flydende husdyrgødning, mave- og tarmind‐
holdet fra slagtede husdyr og bundfald. Afgasset husdyrgød‐
ning og forarbejdet husdyrgødning er også husdyrgødning,
men behandles som selvstændige gødningstyper i kapitel 2.
Ved afgasset biomasse forstås organisk materiale efter pro‐
duktion af biogas ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk
biomasse eller blandinger heraf. Afgasset biomasse, der be‐
står af husdyrgødning iblandet op til 25 pct. anden organisk
gødning end husdyrgødning, der afgasses i et biogasanlæg,
betragtes som husdyrgødning. Der vil som udgangspunkt
være tale om husdyrgødning, selvom der sker fortynding el‐
ler blanding med andet end faste ekskrementer eller urin fra
husdyr, f.eks. hvis det blandes med afgasset vegetabilsk bio‐
masse, affald, vand m.v.
Anden organisk gødning omfatter alle øvrige organiske pro‐
dukter bortset fra urea, der ikke er husdyrgødning, forarbej‐
det husdyrgødning eller afgasset biomasse, der tilføres jord‐
brugsarealer for at gøde. Urea, der er et produkt, der udskil‐
les i opløst form i urin, betragtes i gødskningsloven ikke
som en organisk gødning. Typen af anden organisk gødning
end husdyrgødning afhænger af, hvilke organiske produkter
den består af, samt behandlingen af disse. F.eks. består hus‐
holdningskompost af affald fra husholdninger, som er be‐
handlet ved en komposteringsproces.
Forarbejdet husdyrgødning omfatter produkter fra et forar‐
bejdningsanlæg, der efter forarbejdningsanlæggets behand‐
ling ikke forarbejdes yderligere. Der kan eksempelvis være
tale om gødningstyper, der fremkommer ved opdelingen af
gødningen i flere fraktioner i et gyllesepareringsanlæg eller
ved fremstilling af gødningspiller af husdyrgødning. Forar‐
bejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af indholdet af
kvælstof og fosfor og sammensætning i forskellige typer.
Forarbejdet husdyrgødning er et bredt begreb, der dækker
både produkter med et højt gødningsindhold og produkter
med lavt gødningsindhold.
Bioaske er en fosforholdig gødning, der ikke indeholder
kvælstof. Bioaske defineres i bioaskebekendtgørelsen som
aske fra forgasning og forbrænding af de typer af biomasse
og biomasseaffald samt hjælpestoffer, som er optaget på be‐
kendtgørelsens bilag 1.
Handelsgødning omfatter alle uorganiske gødningsproduk‐
ter. Urea er derudover i praksis behandlet efter reglerne om
handelsgødning, uanset at urea ikke er et uorganisk gød‐
ningsprodukt.
3.2.1.2.1.1. Husdyrgødning
Udgangspunktet for beregningen af forbruget af kvælstof i
husdyrgødning er efter gødskningslovens § 11, stk. 1, en op‐
gørelse af det totale indhold af kvælstof i den husdyrgød‐
ning, der er produceret på virksomheden i planperioden, til‐
lagt virksomhedens lager af husdyrgødning ved planperio‐
dens begyndelse (primolager), og fratrukket virksomhedens
lager af husdyrgødning ved planperiodens udløb (ultimola‐
ger). Herudover skal tillægges kvælstof i husdyrgødning,
der er modtaget på virksomheden i planperioden, og fra‐
trækkes kvælstof i husdyrgødning, der er afsat i planperio‐
den. Husdyrbrugloven indeholder i § 5 h, stk. 1, en tilsva‐
rende bestemmelse om beregning af forbruget af fosfor i
husdyrgødning.
Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning be‐
regnes efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 1. pkt., på grund‐
lag af normer for det totale indhold af kvælstof i husdyrgød‐
ning, virksomhedens besætningsstørrelse og -sammensæt‐
ning fordelt på husdyrarter og staldsystemer som gennem‐
snit over planperioden. Virksomhedens produktion af fosfor
i husdyrgødning beregnes på samme vis efter husdyrbruglo‐
vens § 5 h, stk. 2, 1. pkt.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 11,
stk. 5, og i husdyrbruglovens § 5 h, stk. 5, bl.a. bemyndiget
til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af virksomhe‐
dens besætning og normer for det totale indhold af kvælstof
i husdyrgødning. Bemyndigelsen indebærer, at ministeren
kan definere de enkelte husdyrarter og fastsætte regler om
opgørelsen af antallet.
I medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 5,
er det fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 13, at virk‐
somhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for
hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som an‐
tal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planpe‐
rioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle an‐
dre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besæt‐
ningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af produ‐
cerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producere‐
de dyr inden for de forskellige husdyrarter fremgår af bilag
2, tabel 1. Husdyrgødningsbekendtgørelsen indeholder ikke
en bestemmelse om opgørelse af virksomhedens besæt‐
ningsstørrelse, idet opgørelsen af besætningsstørrelsen efter
gødskningsbekendtgørelsen også lægges til grund i forhold
til beregning af virksomhedens fosforproduktion.
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 14 og husdyrgødnings‐
bekendtgørelsens § 53 beregnes produktionen af husdyrgød‐
ning som antal årsdyr eller producerede dyr af de pågælden‐
de husdyrarter ganget med den husdyrgødningsnorm, der er
fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2, for
den tilsvarende husdyrart og staldsystem, uanset om dyrene
går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion
af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som sum‐
men af produktionen af kvælstof henholdsvis fosfor i hus‐
dyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og stald‐
systemer i planperioden.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0042.png
42
Der er fastsat normer for følgende husdyrgrupper: kvæg,
svin, fjerkræ, pelsdyr, heste, får og geder i gødskningsbe‐
kendtgørelsens bilag 2, tabel 2.
Husdyrgødningsnormerne i gødskningsbekendtgørelsens bi‐
lag 2, tabel 2, er fastsat ab lager på grundlag af ab dyr-vær‐
dier. Det indebærer, at der ved fastsættelsen af normerne
fradrages det tab af kvælstof, der sker ved fordampning i
stald og lager. Normerne fastsættes under forudsætning af,
at husdyrene er på stald hele året.
Beregningerne af ab lager-normtallene for kvælstof, fosfor
og kalium foretages af DCA under Aarhus Universitet og
indstilles til ministeren. Beregningen sker i tre trin. I første
trin beregnes udskillelsen af næringsstoffer fra de enkelte
dyrekategorier, hvilket giver ab dyr-udskillelsen. I næste trin
fokuseres på opdelingen i stald- og gødningstype, hvor tab
af ammoniak og ved denitrifikation (frit kvælstof og latter‐
gas) og betydning af evt. tilførsel af halm kortlægges for de
forskellige staldtyper, og tabene fratrækkes.
Tabet af ammoniak afhænger af både stald- og gødningsty‐
per og er ikke ens for gylle og dybstrøelse og heller ikke ens
for kvæg- henholdsvis svinegylle. Derfor sker beregninger‐
ne under hensyntagen til husdyrkategori samt stald- og gød‐
ningstype. Det samme er gældende for det tredje bereg‐
ningstrin, hvor tabet af ammoniak og ved denitrifikation (frit
kvælstof og lattergas) under lagringen kvantificeres og fra‐
trækkes, hvorved fås ab lager-normtallene, som fastsættes i
bilag 2, tabel 2.
Tilsvarende beregnes indhold af tørstof og volumen for de
nævnte husdyrkategorier og gødningstyper.
Hvis husdyrholdet producerer mere eller mindre kvælstof i
gødningen end forudsat efter de standardforudsætninger, der
ligger til grund for normværdierne i bilag 2, tabel 2, kan - og
i visse tilfælde skal - virksomheden korrigere kvælstof‐
mængden i husdyrgødningen.
Efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., skal produktio‐
nen af kvælstof i husdyrgødning for visse dyrearter korrige‐
res for afvigelser i produktionsniveau (alder og vægt). Be‐
stemmelsen indebærer, at en virksomheds produktion af
kvælstof skal beregnes efter de faktiske produktionsforhold,
hvis produktionsniveauet afviger fra de fastsatte standard‐
normværdier. Efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 4. pkt.,
kan produktionen af kvælstof i husdyrgødning korrigeres for
afvigelser i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammen‐
sætning. Indholdet af fosfor i husdyrgødning kan korrigeres
efter tilsvarende bestemmelser i husdyrbruglovens § 5 h, stk.
2, 2. og 4. pkt.
Korrektionen foretages ved hjælp af korrektionsformler,
som miljø- og fødevareministeren er bemyndiget til at fast‐
sætte i gødskningslovens § 11, stk. 5, og husdyrbruglovens §
5 h, stk. 5. I medfør af bemyndigelserne er der i gødsknings‐
bekendtgørelsens § 15, stk. 1-5, jf. bilag 2, tabel 3-5, og hus‐
dyrgødningsbekendtgørelsens § 54, stk. 1-4, jf. gødsknings‐
bekendtgørelsens bilag 2, tabel 3-5, fastsat to typer af kor‐
rektionsformler, der skal benyttes, når der foretages korrek‐
tion af produktionen af kvælstof henholdsvis fosfor i hus‐
dyrgødning på grund af afvigelser fra standardnormværdier‐
ne.
Korrektionstype 1 anvendes, hvis (mælke)ydelses- eller pro‐
duktionsniveau afviger fra standardforudsætningerne. Type
2 anvendes, hvis fodermængder eller -sammensætning afvi‐
ger fra standardforudsætningerne. Det er kun muligt at an‐
vende én af korrektionsfaktorerne, jf. gødskningsbekendtgø‐
relsens § 15, stk. 1, 2. pkt., og husdyrgødningsbekendtgørel‐
sens § 54, stk. 1, 2. pkt.
For at benytte korrektionsformlerne er det en forudsætning,
at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat
ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed, jf. gøds‐
kningsbekendtgørelsens § 15, stk. 4, og husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 54, stk. 3, og faktorerne skal relatere sig til
den samme 12-måneders periode, jf. gødskningsbekendtgø‐
relsens § 15, stk. 5, og husdyrgødningsbekendtgørelsens §
54, stk. 4.
Som det fremgår ovenfor, skal produktionen af kvælstof i
husdyrgødning efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt.,
korrigeres for afvigelser i produktionsniveau. Miljø- og fø‐
devareministeren er i § 11, stk. 2, 3. pkt., bemyndiget til at
fastsætte regler om, for hvilke dyrearter korrektionen skal
finde sted.
Den pligtmæssige korrektion efter gødskningslovens § 11,
stk. 2, 2. pkt., omfatter kun den såkaldte type 1-korrektion,
og angår kun afvigelser i dyretypernes vægt og alder i for‐
hold til standardforudsætningerne, men ikke de øvrige kor‐
rektionsmuligheder, der fremgår af gødskningslovens § 11,
stk. 2, 4. pkt. De standardnormer, der er fastsat i bilag 2, ta‐
bel 2, angiver, hvor meget kvælstof et husdyr ved standard‐
vægt eller -alder producerer på et år.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 2, 3. pkt., er
udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 3,
hvoraf det fremgår, at hvis der er afvigelser i vægt og alder,
skal indholdet af kvælstof i husdyrgødningen korrigeres for
de dyrearter, hvor der er fastsat en type 1-korrektion i tabel‐
len. Det fremgår endvidere, at der ikke er pligt til at foretage
type 1-korrektion for afvigelser i mælkeydelse. Hvis virk‐
somheden anvender type 2-korrektion for afvigelser i ydel‐
ses- og produktionsniveau, samt i fodermængde og -sam‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0043.png
43
mensætning for de pågældende dyrearter, skal virksomhe‐
den ikke samtidig korrigere efter type 1.
Produktionen af fosfor korrigeres efter tilsvarende regler i
husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 2.-4. pkt.
Efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 5. pkt., skal afvigelser‐
ne dokumenteres ved driftsbilag. Det fremgår af gøds‐
kningsbekendtgørelsens § 15, stk. 4, hvilke driftsbilag der
anses for tilstrækkelig dokumentation for de pågældende af‐
vigelser. Der gælder det samme vedrørende dokumentation
med driftsbilag efter husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 5. pkt.,
og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 54, stk. 3, i forhold til
fosfor.
Som det fremgår ovenfor, indgår virksomhedens lager af
kvælstof og fosfor i husdyrgødning ved planperiodens be‐
gyndelse (primolager) og kvælstof og fosfor i husdyrgød‐
ning ved planperiodens udløb (ultimolager) også i beregnin‐
gen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i plan‐
perioden.
Efter gødskningslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., og husdyrbrug‐
lovens § 5 h, stk. 3, 1. pkt., fastsættes virksomhedens primo‐
lager af kvælstof henholdsvis fosfor i husdyrgødning som
den forudgående planperiodes ultimolager.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 32,
stk. 1, bemyndiget til bl.a. at fastsætte nærmere regler for
beregning af primolager af kvælstof i husdyrgødning for
virksomheder, der ikke i tidligere planperioder har været re‐
gistreret i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gød‐
ningsregnskab, og dermed ikke har opgjort et ultimolager i
den forudgående planperiode, der kan udgøre den indevæ‐
rende planperiodes primolager af kvælstof i husdyrgødning.
Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens §
30, nr. 1, hvoraf det fremgår, at virksomhedernes primolager
fastsættes efter beregning eller måling pr. 1. august (planpe‐
riodens begyndelse). For nyregistrerede virksomheder, som
anvender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2.
pkt., og som udbringer husdyrgødning i perioden 1. august
2018 til 30. september 2018 til afgrøder, der høstes eller af‐
græsses inden 31. december 2018, skal virksomhedens pri‐
molager fradrages den udbragte mængde kvælstof i gødnin‐
gen.
Husdyrbruglovens § 5 l indeholder en bemyndigelse til mi‐
nisteren til at fastsætte regler for beregning af nyregistrerede
virksomheders primolager af bl.a. husdyrgødning for den
planperiode, som en jordbrugsvirksomhed for første gang
skal opgøre og indberette fosforregnskab i. Bestemmelsen
svarer til gødskningslovens § 32, stk. 1. Bemyndigelsen er
udnyttet til at fastsætte en bestemmelse i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 66.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 22,
stk. 5, bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om opbevaring
af bilag m.v. til gødningsregnskabet. I medfør af bemyndi‐
gelsen i § 22, stk. 5, er det i gødskningsbekendtgørelsens §
30, nr. 1, 2. pkt., fastsat, at opgørelsen skal være dateret og
skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for plan‐
perioden, som efter gødskningslovens § 23, stk. 3, skal op‐
bevares i mindst 5 år. For den del af gødningsregnskabet,
som udgøres af fosforregnskabet, er det i medfør af husdyr‐
bruglovens § 5 p, stk. 4, i husdyrgødningsbekendtgørelsens
§ 66, stk. 2.
Efter gødskningslovens § 11, stk. 3, 2. pkt., fastsættes virk‐
somhedens ultimolager af kvælstof af virksomhederne efter
regler fastsat af miljø- og fødevareministeren efter bemyndi‐
gelsen i gødskningslovens § 11, stk. 5. Bemyndigelsen er
udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 23.
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, skal virk‐
somhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning for
planperioden 2018/2019 opgøres pr. 31. juli 2019. For virk‐
somheder, som anvender forlænget planperiode, jf. gøds‐
kningslovens § 4, 2. pkt., og som udbringer husdyrgødning i
perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder,
der høstes eller afgræsses inden 31. december 2019, skal
virksomhedens ultimolager opgøres som lagerstatus med
fradrag af den udbragte mængde kvælstof i gødningen.
Lagerstatus for husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning
og anden organisk gødning end husdyrgødning opgøres efter
gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 2, som summen af al
lagerbeholdning af kvælstof i de nævnte gødningstyper.
Virksomhedens ultimolager af fosfor fastsættes efter husdyr‐
bruglovens tilsvarende bestemmelse i § 5 h, stk. 3, 2. pkt., jf.
stk. 5, der er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens §
59.
I gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, er der fastsat reg‐
ler om virksomhedens maksimale ultimolager af kvælstof.
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, 1. pkt., må
det samlede ultimolager af kvælstof i husdyrgødning og for‐
arbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbe‐
sætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofind‐
hold på mere end 3.000 kg kvælstof ab lager, maksimalt
svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyr‐
gødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden
2018/2019 er produceret og modtaget på virksomheden. For
virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder
med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et
samlet kvælstofindhold på 3.000 kg kvælstof ab lager og
derunder, må ultimolageret efter gødskningsbekendtgørel‐
sens § 23, stk. 3, 2. pkt., maksimalt svare til den samlede
mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyr‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0044.png
44
gødning, der i planperioden 2018/2019 er produceret og
modtaget på virksomheden.
For virksomheder med produktion af konsumæg eller ruge‐
æg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse
(staldtyper fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, ta‐
bel 2), hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene
sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dyb‐
strøelse fra disse staldsystemer, efter gødskningsbekendtgø‐
relsens § 23, stk. 4, maksimalt svare til den samlede produk‐
tion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i planperioderne
2017/2018 og 2018/2019.
Hensigten med bestemmelserne i § 23, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
og stk. 4, er at sætte loft over størrelsen af virksomhedens
eventuelle akkumulering af kvælstof i husdyrgødningslage‐
ret. Opgørelsen af kvælstofindhold og forbrug af kvælstof i
forarbejdet husdyrgødning er beskrevet nedenfor i afsnit
3.2.1.2.1.2.
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 5, betragtes
blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning
end husdyrgødning ved lageropgørelse som husdyrgødning.
For visse driftsformer, hvor helt specielle forhold medfører
behov for et større ultimolager end tilladt efter reglerne fast‐
sat i § 23, stk. 3, 1. og 2. pkt., er der i gødskningsbekendtgø‐
relsens § 23, stk. 3, 3. pkt., fastsat en undtagelse fra bestem‐
melserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyr‐
gødning og forarbejdet husdyrgødning. Efter gødskningsbe‐
kendtgørelsens § 23, stk. 6, kan Landbrugsstyrelsen i særli‐
ge tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i
stk. 3 og 4 fraviges.
Med husdyrgødningsbekendtgørelsens § 59, stk. 2-5, er der
på samme vis sat et loft over størrelsen af ultimolageret ud‐
trykt i fosfor. Det fremgår af Folketingstidende 2017-18, A,
L 216 som fremsat, side 16, at der i medfør af husdyrbruglo‐
vens § 5 h, stk. 3, jf. § 5 d, forventes fastsat regler om jord‐
brugsvirksomhedens maksimale ultimolager af fosfor i af‐
brændt husdyrgødning. Det er hensigten, at jordbrugsvirk‐
somheden med virkning fra den 1. august 2019 maksimalt
må have et ultimolager på 50 pct. af jordbrugsvirksomhe‐
dens produktion af husdyrgødning, modtaget husdyrgød‐
ning, herunder forarbejdet husdyrgødning, og afbrændt hus‐
dyrgødning i planperioden. Herved udvides husdyrgød‐
ningsbekendtgørelsens eksisterende loft over størrelsen af
jordbrugsvirksomhedens eventuelle akkumulering af fosfor i
husdyrgødningslageret til også at omfatte lageret af restpro‐
duktet fra afbrændt husdyrgødning. Denne justering af reg‐
lerne er alene relevant i forhold til fosfor, da der ikke er
kvælstof i asken fra afbrændt husdyrgødning.
Efter gødskningslovens § 10, stk. 2, er miljø- og fødevare‐
ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at kvælstof
i bl.a. husdyrgødning efter ansøgning kan fratrækkes i virk‐
somhedens forbrug af kvælstof i tilfælde af brand eller tyve‐
ri eller under andre særlige omstændigheder.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2013-14, A, L 148 som fremsat, side 9, fremgår, at opgørel‐
sen af virksomhedernes forbrug af kvælstof kan justeres,
hvis gødningen ikke har kunnet anvendes, eller gødnings‐
værdien i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning er
nedsat. De særlige omstændigheder, som kan føre til, at det
tillades en virksomhed at fradrage kvælstofmængden i opgø‐
relsen af forbruget i planperioden, kan efter bemærkninger‐
ne f.eks. være ødelæggelse af gødningslagre ved brand, ty‐
veri af gødningen, eller hvis gødningsværdien er nedsat på
grund af krav fra offentlige myndigheder om særlig håndte‐
ring f.eks. i forbindelse med forekomst af smitsomme syg‐
domme i henhold til lov om hold af dyr.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 10, stk. 2, er bl.a. ud‐
nyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 24. Efter gødsknings‐
bekendtgørelsens § 24 kan Landbrugsstyrelsen efter gøds‐
kningslovens § 10, stk. 2, i tilfælde af brand eller tyveri eller
under andre særlige omstændigheder og efter ansøgning til‐
lade, at virksomhedens ultimolager fradrages kvælstof i hen‐
holdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller an‐
den organisk gødning end husdyrgødning, hvis der kan
fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed ved‐
rørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for
ansøgningen.
Husdyrbruglovens § 5 g, stk. 2, svarer til gødskningslovens
§ 10, stk. 2, og i medfør heraf er der i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 60 fastsat en bestemmelse svarende til
gødskningsbekendtgørelsens § 24.
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 15, stk. 6, kan den
mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegåen‐
de husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke
må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene,
trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning.
Der kan f.eks. være tale om arealer, hvor det følger af et til‐
sagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger,
at arealet ikke må tilføres mere gødning end den gødning,
der efterlades af de græssende husdyr. Fratrækningen af
kvælstoffet sker i forbindelse med virksomhedens gødnings‐
regnskab.
Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af ude‐
gående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om til‐
skud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002
eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger, kan efter gødskningsbekendtgø‐
relsens § 15, stk. 7, ligeledes fratrækkes i gødningsregnska‐
bet, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0045.png
45
kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning,
som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Efter gødskningslovens § 11, stk. 4, kan en virksomhed fra‐
trække kvælstof i husdyrgødning, der er afsat til
–
–
–
en anden virksomhed, der er registreret efter gøds‐
kningslovens § 2
biogas- og fællesanlæg
forarbejdningsanlæg
ding af husdyrgødning som brændsel. For at blive godkendt
skal anlægget opfylde betingelserne i Kommissionens for‐
ordning 2011/142/EU af 25. februar 2011 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske bipro‐
dukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum,
og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt
angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veteri‐
nærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv
(med senere ændringer).
Den del af kvælstof og fosfor, der afsættes, udgår af virk‐
somhedens gødningsregnskab. Hvis gødningen afsættes til
en anden registreret virksomhed, vil gødningen indgå i den
modtagende virksomheds gødningsregnskab som modtaget
gødning i planperioden. Se mere om opgørelsen af gød‐
ningsregnskabet i afsnit 3.4.2.1.
Afsætteren af husdyrgødningen skal kunne dokumentere af‐
sætningen med en skriftlig underskrevet gødningskvittering
(B1-skema), og virksomheden skal efter gødskningslovens §
23, stk. 3, opbevare den underskrevne kvittering. Oplysnin‐
ger om den afgivne husdyrgødning skal angives i gødnings‐
regnskabet efter gødskningsbekendtgørelsens § 12, stk. 2,
medmindre gødningen er leveret til andre end virksomheder,
der er registreret efter gødskningslovens § 2, jf. gødsknings‐
bekendtgørelsens § 12, stk. 5.
Ved afsætning af husdyrgødning til forbrænding eller jord‐
brugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark
skal den afgivende virksomhed endvidere kunne dokumen‐
tere overdragelsen og i gødningsregnskabet angive oplysnin‐
ger om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i
det udenlandske virksomhedsregister, samt oplysninger om
den totale mængde af kvælstof og fosfor i og typen af den
leverede husdyrgødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens §
12, stk. 4, og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 52, stk. 4.
Ved afsætning af husdyrgødning til udlandet skal den afgi‐
vende virksomhed endvidere være opmærksom på særlige
krav bl.a. i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmel‐
ser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke
er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 1774/2002 (biproduktforordningen).
En væsentlig del af kvælstof i husdyrgødning består af orga‐
nisk bundet kvælstof. Organisk bundet kvælstof vil typisk
skulle undergå en mikrobiel omsætning, før kvælstoffet er
plantetilgængeligt, og afgrøden dermed kan udnytte det.
Den mikrobielle omsætning er afhængig af mange jordmil‐
jømæssige faktorer, hvorfor det selv ved optimal landbrugs‐
drift ikke er muligt nøjagtigt at styre, hvornår kvælstoffet
bliver tilgængeligt for afgrøden. Dette medfører, at en del af
kvælstoffet omsættes og bliver plantetilgængeligt uden for
vækstsæsonen, hvor der ikke er nogen afgrøde på marken,
eller afgrøden ikke kan optage kvælstof, eller i en eller flere
Det samme gælder i forhold til fosfor efter husdyrbruglo‐
vens § 5 h, stk. 4.
Endvidere har ministeren i gødskningslovens § 11, stk. 4 og
7, bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en virksomhed
kan fratrække kvælstof i husdyrgødning, der er afsat
– til forbrændingsanlæg og brændingsanlæg
– ud af landet
Bemyndigelserne i § 11, stk. 4 og 7, er udnyttet i gøds‐
kningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3 og 4, § 18, stk. 4, og §
33.
I medfør af bemyndigelsen i § 11, stk. 7, 2. pkt., er der i
gødskningsbekendtgørelsens § 33 fastsat regler for forbræn‐
dingsanlæg og brændingsanlæg, der tilhører registrerede
virksomheder. Reglerne fastsat i gødskningsbekendtgørel‐
sens § 33 skal sikre, at anlægget ved kontrollen kan doku‐
mentere, at der er forbrændt den mængde husdyrgødning og
forarbejdet husdyrgødning i anlægget, som er opgivet i gød‐
ningsregnskabet. Yderligere skal reglerne sikre, at selve for‐
brændingen er udført, så der efter forbrænding ikke er kvæl‐
stof tilstede i asken. Dette skal yderligere understøttes af
krav til prøvetagning. Formålet er i sin helhed at sikre, at der
ikke vil kunne udbringes et kvælstofholdigt restprodukt på
landbrugsjorden, som ikke fremgår af gødningsregnskabet.
Et forbrændingsanlæg til husdyrgødning og forarbejdet hus‐
dyrgødning er et anlæg, der forbrænder husdyrgødning og
fraktioner af husdyrgødning fra en eller flere husdyrprodu‐
center eller fra et eller flere forarbejdningsanlæg, og som
ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forar‐
bejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske. For‐
brændingsanlæg skal efter gældende ret være godkendt i
overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen
om anlæg, der forbrænder affald.
Et brændingsanlæg er et anlæg, som er godkendt efter arti‐
kel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning 2009/1069/EF af 21. oktober 2009 om sundhedsbe‐
stemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter,
som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forord‐
ning (EF) nr. 1774/2002 (biproduktforordningen), til bræn‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0046.png
46
efterfølgende vækstsæsoner (eftervirkning). Derfor kan det
totale indhold af kvælstof i husdyrgødning ikke udnyttes
fuldt ud af de dyrkede afgrøder i udbringningsåret (1. års
virkning) og de efterfølgende år. Som følge heraf er miljø-
og fødevareministeren i gødskningslovens § 12, stk. 1, be‐
myndiget til for hver husdyrgødningstype at fastsætte den
andel af den opgjorte totale mængde af kvælstof i husdyr‐
gødningen, som skal anvendes ved beregning af forbruget af
kvælstof.
Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens §
19, stk. 1, til at fastsætte følgende udnyttelseskrav i planpe‐
rioden 2018/2019:
1)
2)
3)
4)
5)
Svinegylle: 75 pct.
Kvæg-, kødædende pelsdyr- og fjerkrægylle: 70 pct.
Dybstrøelse: 45 pct.
Ajle, fast gødning og anden husdyrgødning: 65 pct.
Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen
afbrændes: 85 pct.
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 19, stk. 4, kan Land‐
brugsstyrelsen tillade, at andelen fastsat i gødskningsbe‐
kendtgørelsens § 19, stk. 1, fraviges, hvis gødningsværdien
er nedsat som følge af særlige krav til håndtering af husdyr‐
gødning ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdom‐
me. Bestemmelsen er fastsat i medfør af miljø- og fødevare‐
ministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 10, stk. 2,
som er omtalt ovenfor.
Fosfortilførslen til afgrøderne sikres normalt ved, at der set
over flere år tilføres en tilstrækkelig mængde fosfor i for‐
hold til planteproduktionen, og der tabes normalt kun meget
begrænsede mængder fosfor fra dyrkningsjorden. Der fast‐
sættes derfor ikke et udnyttelseskrav for fosfor. Det samlede
fosforindhold i gødningen indgår derfor også som den for‐
brugte mængde fosfor i gødningsregnskabet.
3.2.1.2.1.2. Forarbejdet husdyrgødning
Udgangspunktet for beregningen af forbruget af kvælstof i
forarbejdet husdyrgødning er efter gødskningslovens § 11 a,
stk. 1, leverandørens angivelse af den totale mængde af
kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning, der er leveret til
virksomheden, tillagt virksomhedens lager af forarbejdet
husdyrgødning ved planperiodens begyndelse (primolager),
og fratrukket virksomhedens lager af forarbejdet husdyrgød‐
ning ved planperiodens udløb (ultimolager), og tillagt den
mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der i henhold
til husdyrgødningsaftaler er modtaget i planperioden. For‐
bruget af fosfor i forarbejdet husdyrgødning beregnes efter
en enslydende bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 i, stk. 1.
Kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der tilføres for‐
arbejdningsanlægget, ændres ikke ved forarbejdningsproces‐
sen, og opgørelsen af den totale mængde af kvælstof og fos‐
for i den forarbejdede husdyrgødning skal derfor svare til
opgørelsen af næringsstofindholdet i den uforarbejdede gød‐
ning, der tilføres anlægget, jf. gødskningsbekendtgørelsens
§ 18, stk. 1, 1. pkt., og husdyrgødningsbekendtgørelsens §
56, stk. 1. Miljø- og fødevareministeren har i gødskningslo‐
vens § 24 a bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for
forarbejdningsanlæg og for forarbejdet husdyrgødning. Be‐
stemmelsen i gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 1.
pkt., er fastsat i medfør af denne bemyndigelse.
Efter gødskningslovens § 11 a, stk. 1, er det leverandøren af
gødningen, der skal give virksomheden oplysninger om den
totale mængde af kvælstof i den leverede gødning. Ved le‐
verandøren forstås i denne sammenhæng producenten, de‐
tailhandler eller mellemhandler m.v. af forarbejdet husdyr‐
gødning.
Det er producenten af den forarbejdede husdyrgødning, der
fastsætter den totale mængde af kvælstof i den forarbejdede
husdyrgødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til
Udnyttelseskravene er fastsat således, at de både omfatter
gødningsværdien af husdyrgødningen i udbringningsåret (1.
årsvirkningen) og værdien i en efterfølgende vækstsæson
(eftervirkningen).
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke‐
tingstidende 1997-98/2, tillæg A, side 1533, at andelene kan
justeres i takt med, at det bliver teknisk muligt at udnytte en
større andel af det totale kvælstofindhold i husdyrgødnin‐
gen. Sådanne ændringer vil dog først kunne træde i kraft ved
en planperiodes begyndelse 1. august, og andelene vil såle‐
des ikke blive ændret i løbet af en planperiode.
Efter gødskningslovens § 12, stk. 3, fastsættes den andel af
blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og
anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgas‐
set biomasse, der skal anvendes ved beregning af forbruget
af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de
enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mæng‐
de i gødningstyperne.
Dette betyder, at det ved beregningen af andelen for blan‐
dinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og an‐
den organisk gødning end husdyrgødning er nødvendigt at
kende det totale indhold af kvælstof for hver af de gødnings‐
typer, der indgår i blandingen. Afgasset biomasse består ty‐
pisk af husdyrgødning fra svin, kvæg m.v. i form af gylle,
samt anden organisk gødning i form af organiske affaldspro‐
dukter fra f.eks. slagterier, træindustri m.v. I § 12, stk. 3, 2.
pkt., er der derfor åbnet mulighed for, at den andel, der skal
anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i afgasset
biomasse, kan fastsættes som andelen for svinegylle i stedet
for at foretage en beregning.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0047.png
47
virksomheder, der ikke er registreret efter § 2, skal produ‐
centen af den forarbejdede husdyrgødning angive det totale
antal kg kvælstof og fosfor i henhold til deklaration efter lov
om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (herefter gød‐
ningsloven), jf. gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, 1.
pkt., og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 56, stk. 3.
Typen, mængden og kvælstofindholdet af den forarbejdede
husdyrgødning skal dokumenteres ved opgørelser fra produ‐
centen.
Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i forarbej‐
det husdyrgødning skal efter gødskningslovens § 11 a, stk.
2, 1. pkt., henholdsvis husdyrbruglovens § 5 i, stk. 1, 1. pkt.,
fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 32,
stk. 1, bemyndiget til bl.a. at fastsætte nærmere regler for
beregning af primolager af kvælstof i forarbejdet husdyr‐
gødning for virksomheder, der ikke i tidligere planperioder
har været registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Regis‐
ter for Gødningsregnskab, og dermed ikke har opgjort et ul‐
timolager i den forudgående planperiode, der kan udgøre
den indeværende planperiodes primolager af kvælstof i for‐
arbejdet husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i gøds‐
kningsbekendtgørelsens § 30, nr. 1, hvoraf det fremgår, at
virksomhedernes primolager af kvælstof fastsættes efter be‐
regning eller måling pr. 1. august (planperiodens begyndel‐
se). For nyregistrerede virksomheder, som anvender forlæn‐
get planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt., og som
udbringer forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august
2018 til 30. september 2018 til afgrøder, der høstes eller af‐
græsses inden 31. december 2018, skal virksomhedens pri‐
molager af kvælstof fradrages kvælstoffet i den udbragte
gødning.
Husdyrbruglovens § 5 l indeholder en bemyndigelse til mi‐
nisteren til at fastsætte regler for beregning af nyregistrerede
virksomheders primolager af fosfor i bl.a. husdyrgødning
for den planperiode, som en jordbrugsvirksomhed for første
gang skal opgøre og indberette fosforregnskab i. Bestem‐
melsen svarer til gødskningslovens § 32, stk. 1. Bemyndi‐
gelsen er udnyttet til at fastsætte en bestemmelse i husdyr‐
gødningsbekendtgørelsens § 66.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 22,
stk. 5, bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om opbevaring
af bilag m.v. til gødningsregnskabet. I medfør af bemyndi‐
gelsen i § 22, stk. 5, er det i gødskningsbekendtgørelsens §
30, nr. 1, 2. pkt., fastsat, at opgørelsen skal være dateret og
skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for plan‐
perioden, som efter gødskningslovens § 23, stk. 3, skal op‐
bevares i mindst 5 år.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 11 a,
stk. 2, 2. og 3. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om
fastsættelsen af virksomhedens ultimolager af kvælstof, her‐
under regler for virksomheder, som anvender forlænget
planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt.
Bemyndigelserne i gødskningslovens § 11 a, stk. 2, 2. og 3.
pkt., er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 23. Efter
gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, skal virksomhe‐
dens ultimolager af kvælstof i bl.a. forarbejdet husdyrgød‐
ning for planperioden 2018/2019 opgøres pr. 31. juli 2019.
For virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf.
gødskningslovens § 4, 2. pkt., og som udbringer forarbejdet
husdyrgødning i perioden 1. august 2019 til 30. september
2019 til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. de‐
cember 2019, skal virksomhedens ultimolager af kvælstof
opgøres som lagerstatus med fradrag af kvælstoffet i den ud‐
bragte gødning.
Virksomhedens ultimolager af fosfor fastsættes efter husdyr‐
bruglovens tilsvarende bestemmelse i § 5 i, stk. 2, der er ud‐
nyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 59.
I gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, er der fastsat reg‐
ler om virksomhedens maksimale ultimolager af kvælstof.
Gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, er beskrevet oven‐
for i afsnit 3.2.1.2.1.1. Efter gødskningsbekendtgørelsens §
23, stk. 6, kan Landbrugsstyrelsen i særlige tilfælde og efter
ansøgning tillade, at bl.a. bestemmelsen i stk. 3 fraviges.
Med husdyrgødningsbekendtgørelsens § 59, stk. 2-5, er der
på samme vis sat et loft over størrelsen af ultimolageret ud‐
trykt i fosfor. Det fremgår af Folketingstidende 2017-18, A,
L 216 som fremsat, side 16, at der i medfør af husdyrbruglo‐
vens § 5 h, stk. 3, jf. § 5 d, forventes fastsat regler om jord‐
brugsvirksomhedens maksimale ultimolager af fosfor i af‐
brændt husdyrgødning. Det er hensigten, at jordbrugsvirk‐
somheden med virkning fra den 1. august 2019 maksimalt
må have et ultimolager af fosfor på 50 pct. af jordbrugsvirk‐
somhedens produktion af husdyrgødning, modtaget husdyr‐
gødning, herunder forarbejdet husdyrgødning, og afbrændt
husdyrgødning i planperioden. Herved udvides husdyrgød‐
ningsbekendtgørelsens eksisterende loft over størrelsen af
jordbrugsvirksomhedens eventuelle akkumulering af fosfor i
husdyrgødningslageret til også at omfatte lageret af restpro‐
duktet fra afbrændt husdyrgødning. Denne justering af reg‐
lerne er alene relevant i forhold til fosfor, da der ikke er
kvælstof i asken fra afbrændt husdyrgødning.
Efter gødskningslovens § 10, stk. 2, er miljø- og fødevare‐
ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at kvælstof
i bl.a. forarbejdet husdyrgødning efter ansøgning kan fra‐
trækkes i virksomhedens forbrug af kvælstof i tilfælde af
brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder.
Bestemmelsen i gødskningslovens § 10, stk. 2, er nærmere
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0048.png
48
beskrevet i afsnit 3.2.1.2.1.1, hvortil der henvises. Bemyndi‐
gelsen i gødskningslovens § 10, stk. 2, er bl.a. udnyttet i
gødskningsbekendtgørelsens § 24. Denne bestemmelse er li‐
geledes beskrevet i afsnit 3.2.1.2.1.1 ovenfor.
Husdyrbruglovens § 5 g, stk. 2, svarer til gødskningslovens
§ 10, stk. 2, og i medfør heraf er der i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 60 fastsat en bestemmelse svarende til
gødskningsbekendtgørelsens § 24.
Virksomheder kan sælge eller afgive forarbejdet husdyrgød‐
ning til andre virksomheder. Hvis den afgivende virksomhed
er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal virksom‐
heden kunne dokumentere afsætningen med en skriftlig un‐
derskrevet gødningskvittering (B1-skema), og virksomhe‐
den skal efter gødskningslovens § 23, stk. 3, opbevare den
underskrevne kvittering. Oplysninger om den afgivne forar‐
bejdede husdyrgødning skal angives i gødningsregnskabet
efter gødskningsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, medmindre
gødningen er leveret til andre end virksomheder, der er regi‐
streret efter gødskningslovens § 2, jf. gødskningsbekendtgø‐
relsens § 12, stk. 5.
Virksomheder, som har eget forarbejdningsanlæg, og som
afsætter forarbejdet husdyrgødning uden for virksomheden,
kan efter gødskningslovens § 11, stk. 4, 3. pkt., trække
kvælstoffet i den afsatte gødning fra ved opgørelsen af det
samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning. Endvidere kan
ministeren efter gødskningslovens § 11, stk. 7, fastsætte reg‐
ler om fratrækning af kvælstof i opgørelsen af forbruget af
kvælstof ved afsætning til eller afbrænding af forarbejdet
husdyrgødning i forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg.
Bestemmelsen er beskrevet i afsnit 3.2.1.2.1.1, hvortil der
henvises. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding af
fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdningen af
husdyrgødningen, skal den afsatte kvælstofmængde, der fra‐
trækkes ved opgørelsen af forbruget af kvælstof i gødnings‐
regnskabet, dokumenteres, jf. gødskningsbekendtgørelsens §
18, stk. 4.
Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for
Gødningsregnskab, og som sælger eller afgiver forarbejdet
husdyrgødning, skal betragtes som en gødningsleverandør.
Gødningsleverandørernes forpligtelser er nærmere beskrevet
i afsnit 3.4.3.1.
Ligesom det er tilfældet med husdyrgødning, kan afgrøderne
ikke udnytte al kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning,
der tilføres afgrøderne i vækstsæsonen. Miljø- og fødevare‐
ministeren har derfor i gødskningslovens § 12, stk. 2, be‐
myndigelse til at fastsætte regler for den andel af den totale
mængde af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal
anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbej‐
det husdyrgødning.
Den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af
kvælstof, fastsættes af producenten af den forarbejdede hus‐
dyrgødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 2 og
3, 2. pkt. Den andel, der skal anvendes ved beregningen af
forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, skal efter
gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 2. pkt., mindst sva‐
re til den andel, der skal anvendes ved beregning af forbru‐
get i den uforarbejdede gødning, der er tilført forarbejd‐
ningsanlægget. Hvis den forarbejdede husdyrgødning f.eks.
består af svinegylle, skal der således for planperioden
2018/2019 anvendes en andel på 75 pct. af det samlede
kvælstofindhold i den forarbejdede husdyrgødning, når for‐
bruget af kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning bereg‐
nes, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 2. pkt., og
§ 19, stk. 1, nr. 1. Bestemmelserne er fastsat i medfør af mi‐
nisterens bemyndigelse i gødskningslovens § 24 a.
Hvis indgangsmaterialet i anlægget er en blanding af for‐
skellige gødninger med forskellige fastsatte andele, bereg‐
nes den samlede andel, der skal anvendes ved beregningen
af forbruget af kvælstof, ved at beregne et vægtet gennem‐
snit af de andele, der skal anvendes for de enkelte gødnings‐
typer, der indgår i blandingen, jf. gødskningslovens § 12,
stk. 3.
Bestemmelserne skal sikre, at der som minimum opnås den
samme samlede udnyttelse af kvælstoffet i den forarbejdede
husdyrgødning som af kvælstoffet i den uforarbejdede hus‐
dyrgødning, der tilføres anlægget.
3.2.1.2.1.3. Afgasset biomasse
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 11,
stk. 6, bemyndiget til at fastsætte regler om beregning af
indholdet af kvælstof i afgasset biomasse, hvori indgår an‐
den organisk gødning end husdyrgødning.
Bestemmelsen stammer fra lov nr. 472 af 1. juli 1998 om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og
det er i lovforslagets bemærkninger ikke klart bestemt, hvor‐
dan bemyndigelsen tænkes udmøntet.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 6, er anvendt
til at fastsætte en bestemmelse i gødskningsbekendtgørel‐
sens § 17. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, 1.
pkt., skal kvælstofindholdet i afgasset biomasse beregnes på
grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i den hus‐
dyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning,
der er tilført biogasanlægget. Biogasanlæg, der leverer af‐
gasset biomasse til registrerede virksomheder eller til andre
virksomheder med henblik på endelig brug i en registreret
virksomhed, kan dog vælge at få kvælstofindholdet bestemt
ved analyse af repræsentative prøver som alternativ til opgø‐
relse af kvælstofindholdet i den afgassede biomasse, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, 2. pkt. Prøverne
skal være foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0049.png
49
den planperiode, hvori gødningen skal anvendes. Biogasan‐
lægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse,
som analysen gælder for. En ordning som den ovenfor
beskrevne synes forudsat i bemærkningerne til forslag til lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,
jf. Folketingstidende 1997-98/2, tillæg A, side 1516 ff.
Analyserne af kvælstofindholdet skal efter gødskningsbe‐
kendtgørelsens § 17, stk. 2, foretages af et laboratorium, der
er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning
af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DA‐
NAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er me‐
dunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Husdyrbruglovens § 5 h, stk. 6, fastsætter, at ved blandinger
af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden or‐
ganisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset bio‐
masse, fastlægges indholdet af fosfor efter regler fastsat af
miljø- og fødevareministeren. Bemyndigelsen er udnyttet i
husdyrgødningsbekendtgørelsens § 55 til at fastsætte en be‐
stemmelse om fosforindholdet i afgasset biomasse, der sva‐
rer til gødskningsbekendtgørelsens § 18 om fastsættelsen af
kvælstofindholdet i afgasset biomasse.
Efter gødskningslovens § 12, stk. 3, fastsættes den andel af
blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og
anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgas‐
set biomasse, der skal anvendes ved beregning af forbruget
af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de
enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mæng‐
de i gødningstyperne.
Afgasset biomasse består typisk af husdyrgødning fra svin,
kvæg m.v. i form af gylle, samt anden organisk gødning i
form af organiske affaldsprodukter fra f.eks. slagterier,
træindustri m.v. I gødskningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt., er
der derfor åbnet mulighed for, at den andel, der skal anven‐
des ved beregningen af forbruget af kvælstof i afgasset bio‐
masse, kan fastsættes som andelen for svinegylle i stedet for
at foretage en beregning.
3.2.1.2.1.4. Anden organisk gødning
Udgangspunktet for beregningen af forbruget af kvælstof i
anden organisk gødning end husdyrgødning er efter gøds‐
kningslovens § 13, stk. 1, leverandørens angivelse af den to‐
tale mængde af kvælstof i den anden organisk gødning end
husdyrgødning, der er leveret til virksomheden, tillagt virk‐
somhedens lager af kvælstof i anden organisk gødning end
husdyrgødning ved planperiodens begyndelse (primolager),
og fratrukket virksomhedens lager af kvælstof i anden orga‐
nisk gødning end husdyrgødning ved planperiodens udløb
(ultimolager).
Efter gødskningslovens § 13, stk. 1, er det leverandøren af
gødningen, der skal give virksomheden oplysninger om den
totale mængde af kvælstof i den leverede gødning. Ved le‐
verandøren forstås i denne sammenhæng producenten eller
mellemhandler m.v. af anden organisk gødning end husdyr‐
gødning.
Husdyrbrugloven indeholder i § 5 j en bestemmelse, der
svarer til gødskningslovens § 13. Dog indeholder husdyr‐
bruglovens § 5 j ikke en bemyndigelse til at kunne fastsætte
udnyttelseskrav for forskellige gødningstyper, idet udnyttel‐
seskravet ikke indgår i beregningen af fosforforbruget.
I henhold til § 5 j, stk. 1, skal jordbrugsvirksomheder, der
modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, have
en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren, som
dokumenterer typen, mængden og det totale indhold af fos‐
for i gødningen og datoen for levering. Ved leverandøren
forstås ligesom i gødskningsloven producenten eller mel‐
lemhandler m.v. af anden organisk gødning.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 13,
stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler for bestem‐
melse af kvælstofindholdet i anden organisk gødning end
husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbe‐
kendtgørelsens § 21, stk. 1 og 2.
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, skal indhol‐
det af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning
og urea bestemmes ved analyse af repræsentative prøver.
Analysen skal foretages af et laboratorium, der er akkredite‐
ret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Dan‐
ske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et til‐
svarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af
European co-operation for Accreditation’s multilaterale af‐
tale om gensidig anerkendelse. Analysen skal foretages
mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen
skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning end
husdyrgødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Dog
skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret
husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse
med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til
jordbrugsformål, jf. bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2000
med senere ændringer.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 22,
stk. 5, bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om opbevaring
af bilag m.v. til gødningsregnskabet. I medfør af bemyndi‐
gelsen i gødskningslovens § 22, stk. 5, er det i gødsknings‐
bekendtgørelsens § 21, stk. 7, fastsat, at virksomheder, der
modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal
have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren,
som dokumenterer typen, mængden og det totale indhold af
kvælstof i gødningen samt datoen for levering.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0050.png
50
I medfør af § 5 j, stk. 2, 1. pkt., fastsætter ministeren regler
om bestemmelse af fosforindholdet i anden organisk gød‐
ning end husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i hus‐
dyrgødningsbekendtgørelsens § 58. Det fremgår heraf, at
fosforindholdet skal bestemmes ved analyse foretaget af et
laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske
analyser af gødning efter bekendtgørelsen om akkreditering
af virksomheder. Analysen skal foretages mindst én gang in‐
den for den planperiode, analyseresultatet gælder for. For
kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdnings‐
affald m.v. følger prøvekravene for fastsættelse af fosforind‐
holdet af reglerne i bekendtgørelse om tilsyn med spilde‐
vandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Efter gødskningslovens § 13, stk. 2, 3. pkt., kan ministeren
fastsætte regler om lageropgørelser for alle typer af anden
organisk gødning end husdyrgødning. Virksomhedens ulti‐
molager af kvælstof udgør efter gødskningsbekendtgørel‐
sens § 22 virksomhedens primolager af kvælstof i den efter‐
følgende planperiode.
Miljø- og fødevareministeren er herudover i gødskningslo‐
vens § 32, stk. 1, bemyndiget til bl.a. at fastsætte nærmere
regler for beregning af primolager af kvælstof i anden orga‐
nisk gødning end husdyrgødning for virksomheder, der ikke
i tidligere planperioder har været registreret i Miljø- og Fø‐
devareministeriets Register for Gødningsregnskab, og der‐
med ikke har opgjort et ultimolager af kvælstof i den forud‐
gående planperiode, der kan udgøre den indeværende plan‐
periodes primolager af kvælstof i anden organisk gødning
end husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i gøds‐
kningsbekendtgørelsens § 30, nr. 1, hvoraf det fremgår, at
virksomhedernes primolager af kvælstof fastsættes efter be‐
regning eller måling pr. 1. august (planperiodens begyndel‐
se).
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 30, nr. 1, 2. pkt., skal
opgørelsen af virksomhedens primolager af kvælstof være
dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet
for planperioden, som efter gødskningslovens § 23, stk. 3,
skal opbevares i mindst 5 år.
Opgørelsen af virksomhedens ultimolager af kvælstof i an‐
den organisk gødning end husdyrgødning er reguleret i
gødskningsbekendtgørelsens § 23 i medfør af miljø- og fø‐
devareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 13,
stk. 2, 3. pkt. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 1,
skal virksomhedens ultimolager af kvælstof i anden orga‐
nisk gødning end husdyrgødning for planperioden
2018/2019 opgøres pr. 31. juli 2019. For virksomheder, som
anvender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2.
pkt., og som udbringer anden organisk gødning end husdyr‐
gødning i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til
afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december
2019, skal virksomhedens ultimolager af kvælstof opgøres
som lagerstatus med fradrag af kvælstof i den udbragte
mængde kvælstof i gødningen.
Ministeren kan i medfør af husdyrbruglovens § 5 j, stk. 2, 2.
pkt., fastsætte regler om lageropgørelser for alle typer af an‐
den organisk gødning end husdyrgødning.
I gældende ret er bemyndigelsen i § 5 j, stk. 2, 2. pkt., ud‐
nyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 59, stk. 1, der
fastsætter, at jordbrugsvirksomhedens lagerstatus af fosfor i
henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres
pr. 31. juli, og at jordbrugsvirksomhedens ultimolagere op‐
gøres som lagerstatus fradraget den mængde fosfor i husdyr‐
gødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og for‐
arbejdet husdyrgødning, der udbringes umiddelbart efter
planperiodens afslutning i perioden 1. august til 30. septem‐
ber til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden den 31. de‐
cember.
En del af kvælstoffet i anden organisk gødning end husdyr‐
gødning består ligesom husdyrgødning af organisk bundet
kvælstof. Det organisk bundne kvælstof skal omsættes, før
dette bliver tilgængeligt for afgrøden, hvilket betyder, at det
totale indhold ikke fuldt ud kan udnyttes af afgrøderne i ud‐
bringningsåret, men får virkning i en efterfølgende vækstsæ‐
son (eller senere vækstsæsoner). Som følge heraf er miljø-
og fødevareministeren i gødskningslovens § 13, stk. 2, 2.
pkt., bemyndiget til for hver type af anden organisk gødning
end husdyrgødning at fastsætte den andel af den opgjorte to‐
tale mængde af kvælstof i anden organisk gødning end hus‐
dyrgødning, som skal anvendes ved beregningen af forbru‐
get af kvælstof.
Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens §
21, stk. 4, til at fastsætte følgende udnyttelseskrav i planpe‐
rioden 2018/2019:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Spildevandsslam: 45 pct.
Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
Grønsaft: 40 pct.
Have- og parkaffald: 0 pct.
Andre typer af anden organisk gødning: 40 pct.
Udnyttelseskravene er fastsat således, at de både omfatter
gødningsværdien af den organiske gødning i udbringelses‐
året (1. årsvirkningen) og værdien i en efterfølgende vækst‐
sæson (eftervirkning).
Det fremgår af bemærkningerne til gødskningslovens § 13,
jf. Folketingstidende 1997-98/2, tillæg A, side 1534, at an‐
delene kan ændres i takt med, hvor stor en del af det totale
kvælstofindhold i anden organisk gødning, det er teknisk
muligt at udnytte. Sådanne ændringer vil dog kun kunne
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0051.png
51
træde i kraft ved planperiodens begyndelse 1. august, og an‐
delene vil således ikke blive ændret i løbet af en planperio‐
de.
I medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i
gødskningslovens § 13, stk. 2, 2. pkt., kan der endvidere
fastsættes regler for den andel, der skal anvendes ved fast‐
sættelse af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning i
andre typer af anden organisk gødning end nævnt ovenfor. I
gødskningsbekendtgørelsens § 21, stk. 5, er det fastsat, at
beregning af forbrug af kvælstof i urea skal ske i overens‐
stemmelse med reglerne om beregning af forbrug af kvæl‐
stof i handelsgødning. Dette skyldes, at urea har et meget
koncentreret kvælstofindhold, som kan omsættes hurtigt på
samme måde som handelsgødning. Bestemmelsen indebæ‐
rer, at det er leverandørens angivelse af den totale mængde
af kvælstof i urea, der skal anvendes ved bestemmelse af
forbruget af kvælstof i urea.
I medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 13, stk. 2,
2. pkt., er det endvidere fastsat i gødskningsbekendtgørel‐
sens § 21, stk. 6, at hvis den faktiske andel i gødningen, der
kan udnyttes, afviger fra de fastsatte andele, kan virksomhe‐
den i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal
anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof. Virk‐
somheden skal kunne forevise dokumentation for kulstof-
og kvælstofindholdet i gødningen (C/N-forholdet). Hvis
virksomheden ikke kan forevise dokumentationen, indgår
gødningen i gødningsregnskabet med den andel, som er fast‐
sat for den specifikke gødningstype.
Efter gødskningslovens § 10, stk. 2, er miljø- og fødevare‐
ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at kvælstof
i bl.a. anden organisk gødning end husdyrgødning efter an‐
søgning kan fratrækkes i virksomhedens forbrug af kvælstof
i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige om‐
stændigheder.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 10, stk. 2, er bl.a. ud‐
nyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 24, som er omtalt i
afsnit 3.2.1.2.1.1.
Det fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 60 fastsat
med hjemmel i husdyrbruglovens § 5 g, stk. 2, at Land‐
brugsstyrelsen i tilfælde af brand eller tyveri eller under an‐
dre særlige omstændigheder og efter ansøgning kan tillade,
at jordbrugsvirksomhedens ultimolager, jf. § 59, fradrages
fosfor i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgød‐
ning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, hvis
der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndig‐
hed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til
grund for ansøgningen.
3.2.1.2.1.5. Bioaske
Bioaske er en uorganisk gødningstype, der anvendes i jord‐
bruget. Bioaske er en meget fosforholdig gødningsform.
Miljø- og fødevareministeren er i husdyrbruglovens § 5 d
bemyndiget til at fastsætte regler om, at husdyrbruglovens
regler om organisk gødning i lovens kapitel 1 a og regler ud‐
stedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på bio‐
aske.
Med bemyndigelsen i § 5 d kan miljø- og fødevareministe‐
ren fastsætte tilsvarende regler om bioaske, som de, der gæl‐
der, for organisk gødning i eller i medfør af §§ 5 g-5 r. Bio‐
aske kan således inddrages som en ny gødningstype i gød‐
ningsregnskabet.
Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 d er ikke udnyttet
aktuelt.
3.2.1.2.1.6. Handelsgødning
Ved handelsgødning forstås i gødskningsloven uorganiske
kvælstofforbindelser, som fremstilles på fabrikker, der enten
bryder og forarbejder råstoffer fra jorden, forarbejder pro‐
dukter fremstillet af anden kemisk industri eller udvinder
kvælstof fra luften ved kemiske processer og brug af energi.
Gødningen bliver ofte omtalt som kunstgødning, da denne
ikke stammer fra organisk materiale, og derfor opfattes som
kunstig i forhold til husdyrgødning og forarbejdet husdyr‐
gødning og anden organisk gødning som f.eks. kompost.
Retligt behandles urea på samme måde som handelsgød‐
ning, selv om urea kemisk set er en organisk kvælstofforbin‐
delse. Urea indgår således i husdyrgødningsbekendtgørel‐
sens definition af handelsgødning, jf. bekendtgørelsens § 4,
nr. 14, og i gødskningsbekendtgørelsen er det i § 21, stk. 5,
fastsat, at beregning af forbrug af kvælstof i urea sker i over‐
ensstemmelse med reglerne for beregning af forbrug af
kvælstof i handelsgødning, jf. gødskningslovens § 14, stk. 1.
Handelsgødning forstås i husdyrbrugloven i overensstem‐
melse med definitionen af handelsgødning i husdyrgød‐
ningsbekendtgørelsens § 4, nr. 14, som uorganiske gødnin‐
ger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof
eller fosfor.
Udgangspunktet for beregningen af virksomhedens forbrug
af kvælstof i handelsgødning er efter gødskningslovens §
14, stk. 1, leverandørens angivelse af den totale mængde af
kvælstof i den handelsgødning, der er leveret til virksomhe‐
den i planperioden indtil den 31. juli. Ved leverandøren for‐
stås i denne sammenhæng producenten eller detailhandlere
m.v. Type, mængde og indhold af kvælstof i handelsgød‐
ning skal dokumenteres ved opgørelser fra leverandøren.
Som det er tilfældet ved opgørelsen af forbruget af kvælstof
i de øvrige gødningsarter, skal det totale indhold af kvælstof
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0052.png
52
i den leverede handelsgødning efter gødskningslovens § 14,
stk. 1, tillægges virksomhedens lager af kvælstof i handels‐
gødning ved planperiodens begyndelse (primolager) og fra‐
trækkes virksomhedens lager af kvælstof i handelsgødning
ved planperiodens udløb (ultimolager).
Som det ligeledes er tilfældet ved opgørelsen af forbruget af
kvælstof i de øvrige gødningsarter, skal virksomhedens pri‐
molager af kvælstof i handelsgødning efter gødskningslo‐
vens § 14, stk. 3, 1. pkt., fastsættes som den forudgående
planperiodes ultimolager af kvælstof i handelsgødning.
I husdyrbruglovens § 5 k, stk. 1 og 2, er der fastsat regler
om opgørelse af virksomhedens forbrug af fosfor i handels‐
gødning svarende til gødskningslovens § 14, stk. 1 og 3.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 32,
stk. 1, bemyndiget til bl.a. at fastsætte nærmere regler for
beregning af primolager af kvælstof i handelsgødning for
virksomheder, der ikke i tidligere planperioder har været re‐
gistreret i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gød‐
ningsregnskab, og dermed ikke har opgjort ultimolageret i
den forudgående planperiode, der kan udgøre den indevæ‐
rende planperiodes primolager af kvælstof i handelsgødning.
Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens §
30, nr. 2, hvoraf det fremgår, at virksomhedens primolager
pr. 1. august fastsættes på baggrund af driftsbilag vedrøren‐
de leveret handelsgødning og oplysninger om udbragt han‐
delsgødning i den forudgående planperiode. Driftsbilagene
skal indeholde leverandørens oplysninger om type, mængde
og indhold afleveret handelsgødning. For nyregistrerede
virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf.
gødskningslovens § 4, 2. pkt., og som udbringer handels‐
gødning i perioden 1. august til 30. september til afgrøder,
der høstes eller afgræsses inden 31. december, skal virksom‐
hedens primolager af kvælstof fradrages kvælstoffet i den
udbragte mængde.
Husdyrbruglovens § 5 l indeholder en bemyndigelse til mi‐
nisteren til at fastsætte regler for beregning af virksomhe‐
dens primolager af fosfor i bl.a. handelsgødning for den
planperiode, som en jordbrugsvirksomhed for første gang
skal opgøre og indberette fosforregnskab i. Bestemmelsen
svarer til gødskningslovens § 32, stk. 1. Bemyndigelsen er
udnyttet til at fastsætte en bestemmelse i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 66.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 22,
stk. 5, bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om opbevaring
af bilag m.v. til gødningsregnskabet. I medfør af bemyndi‐
gelsen i § 22, stk. 5, er det i gødskningsbekendtgørelsens §
30, nr. 2, 2. pkt., fastsat, at opgørelsen af virksomhedens pri‐
molager af kvælstof i handelsgødning skal være dateret og
skal opbevares sammen med gødningsregnskabet, som efter
gødskningslovens § 23, stk. 3, skal opbevares i mindst 5 år.
Den samme forpligtigelse er virksomhederne pålagt i for‐
hold til opgørelse af virksomhedens primolager af fosfor i
handelsgødning og opbevaring heraf i medfør af bemyndi‐
gelsen i husdyrbruglovens § 5 p, stk. 4, der er udnyttet i hus‐
dyrgødningsbekendtgørelsens § 66, stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 14,
stk. 3, 2. og 3. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om
fastsættelsen af virksomhedens ultimolager af kvælstof i
handelsgødning, herunder regler for virksomheder, som an‐
vender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2.
pkt.
Bemyndigelserne i gødskningslovens § 14, stk. 3, 2. og 3.
pkt., er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 25. Af
gødskningsbekendtgørelsens § 25, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at
virksomhedens lagerstatus for planperioden 2018/2019 skal
opgøres pr. 31. juli 2019. For virksomheder, som anvender
forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt., og
som udbringer handelsgødning i perioden 1. august 2019 til
30. september 2019 til afgrøder, der høstes eller afgræsses
inden 31. december 2019, skal virksomhedens ultimolager
af kvælstof opgøres som lagerstatus med fradrag af kvælstof
i den udbragte gødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens §
25, stk. 1, 2. pkt.
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 25, stk. 2, opgøres la‐
gerstatus for handelsgødning som summen af al lagerbe‐
holdning af kvælstof i handelsgødning. Beregningen foreta‐
ges på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødnin‐
gen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af handelsgød‐
ning uanset, hvor gødningen er opbevaret.
Der gælder det samme for fastsættelsen af virksomhedens
ultimolager af fosforholdig handelsgødning efter bemyndi‐
gelsen i husdyrbruglovens § 5 k, stk. 2, der er udnyttet i hus‐
dyrgødningsbekendtgørelsens § 61.
En virksomhed, der efter gødskningslovens § 2 er registreret
i Register for Gødningsregnskab, kan sælge eller afgive af‐
giftsfritaget handelsgødning til andre virksomheder, der er
registreret i Register for Gødningsregnskab. Herudover kan
virksomheden sælge eller afgive gødning til personer eller
virksomheder uden for registeret, hvis der samtidig hermed
svares kvælstofafgift af den afsatte eller afgivne mængde
kvælstof. Virksomheden kan fratrække den afsatte eller af‐
givne handelsgødning i forbindelse med opgørelsen af virk‐
somhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning. Efter
gødskningsbekendtgørelsens § 25, stk. 3, skal der ved salg
eller afgivelse af handelsgødning foreligge dokumentation i
form af faktura eller lignende driftsbilag på den solgte eller
afgivne mængde kvælstof. Dokumentationskravet er fastsat i
medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i
gødskningslovens § 22, stk. 5.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0053.png
53
Når en registreret virksomhed afgiver eller afsætter handels‐
gødning, betragtes virksomheden som gødningsleverandør.
Gødningsleverandører skal efter gødskningsbekendtgørel‐
sens § 31, stk. 1, fastsat i medfør af miljø- og fødevaremini‐
sterens bemyndigelse i gødskningslovens § 24, og husdyr‐
gødningsbekendtgørelsens § 67, stk. 1, fastsat i medfør af
husdyrbruglovens § 5 r, stk. 1, senest den 2. september 2019
indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem der er afsat handels‐
gødning til i planperioden.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke regi‐
strerede virksomheder efter gødskningslovens § 2, angivet
ved CVR-nummer, der er afsat handelsgødning til, samt det
totale indhold af kvælstof og fosfor i, typen og mængden af
den handelsgødning, der er afsat. Ved afsætning af handels‐
gødning til andre virksomheder end virksomheder registreret
efter gødskningslovens § 2 skal indberetningen udelukkende
indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvæl‐
stof- og fosformængder der samlet er afsat til denne gruppe.
I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i hen‐
hold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. For
yderligere oplysninger om gødningsleverandører, henvises
der til afsnit 3.4.3.1 nedenfor.
Efter gødskningslovens § 14, stk. 2, kan virksomheden fra‐
trække kvælstof, som der er betalt kvælstofafgift for efter
kvælstofafgiftsloven, og som er brugt på arealer, der ikke er
omfattet af gødskningslovens § 6, i opgørelsen af virksom‐
hedens forbrug af kvælstof i handelsgødning. Bestemmelsen
i gødskningslovens § 14, stk. 2, er en konsekvens af, at regi‐
streringen af virksomheder i Register for Gødningsregnskab
sker ved hjælp af CVR-nummer. Som det fremgår ovenfor
under afsnit 3.1.2.1.1, kan der under et CVR-nummer også
drives anden virksomhed end jordbrugsaktiviteter, f.eks.
hvis der på en del af virksomhedens arealer er etableret og
drives en golfbane.
Bestemmelsen i gødskningslovens § 14, stk. 2, indebærer, at
den handelsgødning, som er leveret til virksomheden og an‐
vendes på golfbanen, kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhe‐
dens gødningsregnskab, hvis der er betalt kvælstofafgift af
handelsgødningen. For at kunne udskille den handelsgød‐
ning, der er købt med afgift, er det derfor af kontrolhensyn
fastsat i gødskningslovens § 24, at gødningsleverandører
skal indberette al gødning, der er solgt eller afsat henholds‐
vis med og uden kvælstofafgift.
Hvis virksomheden tilfører handelsgødning til arealer, der
ikke er omfattet af gødskningslovens § 6, som f.eks. haver,
kan disse mængder ikke trækkes fra den endelige opgørelse
over forbruget af handelsgødning, hvis der ikke er betalt
kvælstofafgift af gødningen. Dette skyldes, at afgiftsfrihe‐
den efter kvælstofafgiftsloven alene vedrører leveret han‐
delsgødning til virksomheder, som er registeret i Register
for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2, stk. 2 og
3, og omfatter kun disse virksomheders jordbrugsaktiviteter.
Efter gødskningslovens § 10, stk. 2, er miljø- og fødevare‐
ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at kvælstof
i bl.a. handelsgødning efter ansøgning kan fratrækkes i virk‐
somhedens forbrug af kvælstof i tilfælde af brand eller tyve‐
ri eller under andre særlige omstændigheder. Bestemmelsen
i gødskningslovens § 10, stk. 2, er nærmere beskrevet i af‐
snit 3.2.1.2.1.1, hvortil der henvises.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 10, stk. 2, er bl.a. ud‐
nyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 26. Efter gødsknings‐
bekendtgørelsens § 26 kan Landbrugsstyrelsen efter gøds‐
kningslovens § 10, stk. 2, i tilfælde af brand eller tyveri eller
under andre særlige omstændigheder og efter ansøgning til‐
lade, at virksomhedens ultimolager af kvælstof fradrages
kvælstof i handelsgødning, hvis der kan fremlægges doku‐
mentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige
omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.
Der gælder det samme i forhold til tyveri m.v. af fosforhol‐
dig gødning efter husdyrbruglovens § 5 g, stk. 2, der i for‐
hold til handelsgødning er udnyttet i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 62.
3.2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.2.1.2.2.1. Struktur og beregning af forbrug
3.2.1.2.2.1.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Gødskningslovens bestemmelser om beregningen af forbru‐
get af kvælstof er struktureret således, at der er fastsat regler
for, hvad der gælder for hver gødningstype. Der er således
fastsat særskilte bestemmelser for hver gødningstype, der er
omfattet af loven. Strukturen og reglernes sammenhæng bæ‐
rer endvidere præg af, at reglerne er udviklet over tid i takt
med, at nye gødningstyper er blevet omfattet af regulerin‐
gen.
Det betyder, at en række bestemmelser er ens for de forskel‐
lige gødningstyper, og gødskningslovens opbygning medfø‐
rer derfor, at en række regler gentages i flere bestemmelser.
F.eks. er ensartede regler om opgørelse af primo- og ultimo‐
lager reguleret i § 11, stk. 3 og 5, § 11 a, stk. 2, § 13, stk. 3,
3. pkt., og § 14, stk. 3.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det vil
være hensigtsmæssigt at gøre op med disse gentagelser på
tværs af bestemmelserne og forenkle reglerne ved, at der
fastsættes en række regler, der gælder på tværs af gødnings‐
typer, f.eks. om opgørelse af primo- og ultimolager.
Miljø- og Fødevareministeriet kan derfor se et forenklings‐
potentiale i, at reglerne om beregning af forbrug af kvælstof
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0054.png
54
struktureres ud fra de enkelte elementer, der indgår i bereg‐
ningen, fremfor efter gødningstype.
En struktur for afsnittet kunne således være, at regler for de
forskellige gødningstyper samles i tværgående regler om be‐
regning af forbrug, tværgående regler om beregning af den
totale mængde kvælstof, og tværgående regler om de for‐
skellige elementer, der indgår i beregningen af den totale
mængde kvælstof (produceret gødning, modtaget gødning,
afsat gødning og opgørelse af primo- og ultimolager).
Der vil i nogle tilfælde være behov for særlige regler for en‐
kelte typer af gødning, f.eks. beregning af produktionen af
kvælstof i husdyrgødning.
Reglerne i husdyrbrugloven om beregning af forbrug af fos‐
for i forskellige gødningstyper, svarer i høj grad til reglerne
i gødskningsloven, som regulerer beregningen af forbrug af
kvælstof i de forskellige gødningstyper. Som led i forslaget
om at samle reglerne, jf. afsnit 3.1.2.4, vil det også være
hensigtsmæssigt, at reglerne følger en samlet fælles struktur.
Efter gældende ret omfatter handelsgødning i gødskningslo‐
ven alle uorganiske gødningsprodukter. Begrebet handels‐
gødning anvendes dog også i anden sammenhæng med en
anden definition. I gødningsloven anvendes således en an‐
den definition end definitionen i gødskningsloven. I be‐
mærkningerne til gødningsloven, jf. Folketingstidende
2006-07, tillæg A, side 4176, fremgår det således følgende:
”I lovgivningsmæssige sammenhæng defineres gødning som
teknisk behandlede produkter med eller uden indhold af or‐
ganisk stof, og som sælges med henvisning til fremme af
planters vækst, hvor virkningen overvejende beror på ind‐
holdet af plantenæringsstoffer (handelsgødning). Dette om‐
fatter eksempelvis mineralsk gødning (kunstgødning), gød‐
ninger med et eller flere næringsstoffer og organisk gød‐
ning, f.eks. tørret husdyrgødning, evt. presset i piller.
Primærprodukter, det vil sige husdyrgødning og lignende,
der overdrages direkte fra produktionsejendommen til bru‐
geren, er ikke omfattet af loven. Såfremt husdyrgødning un‐
dergår en teknisk behandling med henblik på at kunne om‐
sættes som handelsgødning, er produktet omfattet af lovens
bestemmelser. ”
Efter gødningslovens bemærkninger kan handelsgødning i
denne lov således også omfatte visse former for organiske
gødninger. De forskellige definitioner af handelsgødning i
de to love giver anledning til begrebsforvirring og medfører
risiko for fejl i administrationen af reglerne. Det er på denne
baggrund Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det
vil være hensigtsmæssigt, hvis begrebet handelsgødning ik‐
ke længere anvendes i gødskningsloven eller i bekendtgørel‐
ser fastsat i medfør af gødskningslovens bestemmelser.
3.2.1.2.2.1.2. Den foreslåede ordning
I lovforslagets §§ 18-30 er der foreslået regler om beregnin‐
gen af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof og fos‐
for. Bestemmelserne viderefører indholdsmæssigt ordningen
om beregning af forbrug af kvælstof i gødskningslovens §§
10-14. Indholdet i de gældende regler i §§ 5 g-5 k i husdyr‐
brugloven om beregning af den totale mængde af fosfor li‐
geledes blevet indarbejdet i lovforslagets §§ 18-30.
Det foreslås i § 18, stk. 1, at en virksomheds samlede for‐
brug af kvælstof og fosfor for planperioden beregnes som
summen af forbruget af kvælstof og fosfor i husdyrgødning,
forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden orga‐
nisk gødning, bioaske og kunstgødning.
Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset bio‐
masse omfatter det samme som efter gældende ret. Der hen‐
vises til beskrivelsen i afsnit 3.2.1.2.1 ovenfor.
Ved bioaske forstås i lovforslaget alle gødningstyper på
askeform, herunder både de asketyper, der er optaget på bi‐
lag 1 til bioaskebekendtgørelsen, og asken fra forbrændt
husdyrgødning. Det er karakteristisk for bioaske som gød‐
ning, at det er fosforholdigt, og at det ikke indeholder kvæl‐
stof.
Det foreslås, at begrebet handelsgødning i gødskningsloven
erstattes med begrebet kunstgødning. Begrebet kunstgød‐
ning dækker efter forslaget over uorganiske gødninger og
urea, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller
fosfor og er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke
er bioaske. For så vidt angår kvælstofholdige uorganiske
gødninger svarer dette til den gældende forståelse af han‐
delsgødning i gødskningsloven. Urea vil endvidere med for‐
slaget være omfattet af begrebet kunstgødning. Da loven ef‐
ter forslaget fremover også regulerer fosfor, udvides begre‐
bet til også at omfatte fosforholdige gødninger, som ikke er
bioaske.
Begrebet handelsgødning anvendes dog også i anden lovgiv‐
ning inden for miljøområdet. Den foreslåede ændring i
gødskningsloven ændrer ikke på forståelsen af begrebet han‐
delsgødning i anden lovgivning.
Kvælstofholdig kunstgødning produceres således, at den ful‐
de mængde af kvælstof kan udnyttes i gødningen. Ved ud‐
bringning af kunstgødning på afgrøderne svarer forbruget af
kvælstof derfor til den totale mængde af kvælstof i gødnin‐
gen. Det er derfor hensigten at fastsætte regler om, at den
andel af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af for‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0055.png
55
bruget af kvælstof i kunstgødning, skal svare til den totale
mængde af kvælstof i kunstgødning.
Det foreslås endvidere med den foreslåede § 18, stk. 2, at af‐
giftsbelagt kvælstof i gødning, jf. lov om afgift af kvælstof
indeholdt i gødninger m.m., anvendt på arealer, der ikke er
omfattet af § 13, ikke medregnes i en virksomheds forbrug
af kvælstof. Bestemmelsen er en videreførelse af ordningen
i den gældende § 14, stk. 2.
Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor en virksomhed, der
er omfattet af reglerne om gødningsregnskab, erhverver af‐
giftspålagt gødning til brug på arealer, der ikke er omfattet
af en kvælstofkvote. Det kan f.eks. dreje sig om virksomhe‐
der, der driver landbrug og f.eks. en golfbane. Disse kan i
gødningsregnskabet undlade at medtage kvælstof, som er
anvendt på golfbanen, og som er købt med afgift. Virksom‐
heden skal kunne godtgøre, at gødningen er anvendt på area‐
ler, der ikke er omfattet af § 13.
Det foreslås i § 19, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren
fastsætter den andel af den totale mængde af kvælstof i de
enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af
forbruget af kvælstof i de pågældende gødningstyper. Den
foreslåede bemyndigelse til ministeren til at fastsætte de så‐
kaldte udnyttelseskrav, der udgør en andel af det totale ind‐
hold af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgød‐
ning og anden organisk gødning, er en videreførelse af gøds‐
kningslovens ordning. Ved fastsættelsen af udnyttelseskra‐
vene tages der højde for, at den totale mængde af kvælstof i
organisk gødning ikke kan udnyttes fuldt ud af de dyrkede
afgrøder.
Med det foreslåede § 19, stk. 2, kan ministeren ved blanding
af gødning kan fastsætte regler om, hvordan den andel af
den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved be‐
regning af forbruget af kvælstof for blandingen, skal opgø‐
res.
Det foreslås i § 19, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler
om, at en virksomhed under særlige omstændigheder og ef‐
ter ansøgning kan anvende en anden andel af den totale
mængde af kvælstof ved beregningen af forbruget af kvæl‐
stof.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende ordning
fastsat med hjemmel i gødskningslovens § 10, stk. 2. Be‐
myndigelsen er ikke begrænset til bestemte gødningstyper.
Det foreslås i § 20, at virksomhedens forbrug af fosfor i de
forskellige former for gødning opgøres som den totale
mængde af fosfor i gødningstypen.
Baggrunden for forslaget er, at fosfor ikke omdannes til gas‐
arter, som tabes til luften ligesom kvælstof og kun i meget
begrænset omfang udvaskes eller tabes fra dyrkningsjorden.
Tilført fosfor i organisk gødning vil derfor over en længere
årrække have næsten samme gødningseffekt som fosfor til‐
ført i form af kunstgødning. Der er ikke efter gældende ret i
husdyrbrugloven fastsat udnyttelseskrav for fosfor.
Bestemmelsen vil sikre en ensartet metode til opgørelse af
forbrug af kvælstof og fosfor, hvorefter den totale mængde
kvælstof og fosfor opgøres, og ud fra den mængde beregnes
forbruget.
3.2.1.2.2.2. Beregning af den totale mængde kvælstof og fos‐
for for hver gødningstype
3.2.1.2.2.2.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Metoden til at beregne den totale mængde kvælstof og fos‐
for er i dag beskrevet på forskellige måder for de enkelte
gødningstyper. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at
der vil være et forenklingspotentiale i, at der i loven fastsæt‐
tes én metode til at opgøre den totale mængde kvælstof og
fosfor.
En fælles metode til opgørelse af den totale mængde kvæl‐
stof og fosfor har ikke betydning for, hvornår en gødnings‐
type skal tillægges eller kan fratrækkes den totale mængde.
Det vil derfor fortsat være de foreslåede bestemmelser her‐
om, der regulerer, hvornår kvælstof og fosfor tillægges og
fratrækkes den totale mængde.
Det vurderes derfor heller ikke, at den samlede fælles meto‐
de vil have betydning for beregningen af virksomhedernes
forbrug af kvælstof og fosfor.
3.2.1.2.2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 21, stk. 1, at den totale mængde af kvælstof
og fosfor beregnes for husdyrgødning, herunder forarbejdet
husdyrgødning og afgasset biomasse, for anden organisk
gødning, for bioaske og for kunstgødning som den mængde
kvælstof og fosfor, der er i den gødning, som virksomheden
har produceret, og fået leveret i planperioden indtil den 31.
juli, fratrukket kvælstof og fosfor i gødning, der er afsat in‐
den for planperioden, tillagt planperiodens primolager og
fratrukket planperiodens ultimolager. Kvælstof i gødning,
der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændingsanlæg
eller brændingsanlæg efter regler fastsat i medfør af § 27,
kan med det foreslåede § 21, stk. 2, endvidere fratrækkes i
den totale mængde kvælstof.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter den metode, der skal
bruges til at beregne den totale mængde kvælstof og fosfor i
de enkelte former for gødning. Reglen skal derfor også ses i
sammenhæng med de efterfølgende regler om, hvornår
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0056.png
56
kvælstof og fosfor kan tillægges og fratrækkes i den totale
mængde kvælstof og fosfor som følge af produktion, modta‐
gen gødning, afsat gødning og oplagret gødning ved planpe‐
riodens begyndelse og slutning.
Den totale mængde kvælstof og fosfor opgøres for en plan‐
periode, og det betyder, at der i opgørelsen skal tillægges
kvælstof og fosfor i gødning, der er produceret og modtaget
i planperioden indtil den 31. juli og fratrækkes kvælstof og
fosfor i gødning, der er afsat i planperioden indtil den 31. ju‐
li. Hvis virksomheden benytter en forlænget planperiode ef‐
ter lovforslagets § 10, 2. pkt., skal der også i opgørelsen tag‐
es højde for den kvælstof og fosfor, der er udbragt fra den 1.
august til 30. september. Endvidere kan fratrækkes kvælstof,
som virksomheden har afbrændt på virksomhedens eget for‐
brændingsanlæg eller brændingsanlæg efter regler fastsat ef‐
ter den foreslåede § 27, i planperioden indtil den 31. juli.
Efter den foreslåede § 30 kan ministeren dog fastsætte regler
om virksomhedens opgørelse af ultimolager af kvælstof og
fosfor i hver gødningstype, herunder om at virksomheder,
der udbringer gødning i perioden fra den 1. august til den
30. september, skal korrigere virksomhedens ultimolager pr.
31. juli for den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt
i perioden fra den 1. august til den 30. september. En sådan
korrektion vil have betydning for virksomhedens opgørelse
af den totale mængde kvælstof og fosfor i den pågældende
gødningstype for den pågældende planperiode.
Det foreslås i § 21, stk. 4, at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at en virksomhed i tilfælde af brand
eller tyveri og efter ansøgning kan fratrække kvælstof og
fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning
i den totale mængde af kvælstof og fosfor.
Endvidere kan der med hjemmel i bestemmelsen fastsættes
regler om, at der skal anvendes en anden andel af den totale
mængde af kvælstof ved beregningen af forbruget af kvæl‐
stof, jf. den foreslåede § 19, stk. 1. Dette svarer til den ord‐
ning, der allerede i dag er fastsat i gødskningsbekendtgørel‐
sens § 19, stk. 4.
3.2.1.2.2.3. Beregning af virksomhedens produktion af kvæl‐
stof og fosfor i husdyrgødning
3.2.1.2.2.3.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den gæl‐
dende ordning med beregning af virksomhedens produktion
af kvælstof og fosfor i husdyrgødning på baggrund af nor‐
mer og muligheden for korrektion af normerne, som det
fremgår ovenfor af afsnit 3.2.1.2.1.1, er hensigtsmæssig og
bør videreføres.
Det store arbejde med involvering af mange kompetencer
(Aarhus Universitet, Miljø- og Fødevareministeriet og land‐
brugserhvervet) medfører kun mindre årlige ændringer i
husdyrnormerne, hvorfor det findes hensigtsmæssigt at ind‐
stille husdyrnormerne for en 3-årig periode i stedet for den
på nuværende tidspunkt årlige indstilling. Ændringer i hus‐
dyrnormerne er især baseret på større forskningsprojekter af
emissionsfaktorer fra forskellige staldsystemer samt på bag‐
grund af ny viden om dyrenes aflejring. Færdiggørelsen af
større forskningsprojekter, ny viden eller ændrede produkti‐
onsmetoder bør derfor i særtilfælde kunne betyde, at en 3-
årig indstillingsperiode fraviges.
3.2.1.2.2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 22, stk. 1, at virksomhedens produktion af
kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af
normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyr‐
gødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsyste‐
mer. Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning
skal for visse dyrearter korrigeres for afvigelser i produkti‐
onsniveau. Endvidere foreslås det i den foreslåede § 22, stk.
2, at produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning
kan korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i foder‐
mængde og -sammensætning. Korrektioner foretages på
grundlag af korrektionsfaktorer, og afvigelserne skal doku‐
menteres ved driftsbilag.
Med den foreslåede § 22, stk. 3, bemyndiges miljø- og føde‐
vareministeren til at fastsætte regler om normer for det tota‐
le indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og om op‐
gørelse og dokumentation af virksomhedens besætning og
staldsystemer. Ministeren foreslås endvidere med den fore‐
slåede § 22, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om, for
hvilke dyrearter korrektion af indholdet af kvælstof og fos‐
for i husdyrgødning for afvigelser i produktionsniveau skal
finde sted og om korrektionsfaktorer. Ministeren fastsætter
efter forslaget ligeledes regler om korrektion af normer på
grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og i fo‐
dermængde og -sammensætning og dokumentation for afvi‐
gelserne.
Husdyrgødningsnormerne fastsætter indholdet af kvælstof
og fosfor i husdyrgødning og afgør dermed en husdyrbe‐
drifts produktion af kvælstof og fosfor. Husdyrgødningsnor‐
merne fastsættes for de forskellige kombinationer af husdyr‐
arter, staldsystemer og typen af husdyrgødning. Produktio‐
nen af husdyrgødning bliver efter forslaget beregnet som an‐
tal dyr (inklusiv justeringer for vægt og alder) af den pågæl‐
dende dyretype ganget med den fastsatte husdyrgødningsn‐
orm for den tilsvarende husdyrtype og staldsystem. Virk‐
somhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgød‐
ning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og
fosfor i husdyrgødning fra alle virksomhedens husdyrarter
og staldsystemer i planperioden. Ligesom det er tilfældet ef‐
ter gældende ret, vil der efter den foreslåede bestemmelse i
§ 22 blive fastsat regler om korrektion af indholdet af kvæl‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0057.png
57
stof og fosfor i husdyrgødning, hvis ydelses- eller produkti‐
onsniveauet eller fodermængden eller -sammensætningen
afviger fra de standardforudsætninger, der er lagt til grund
ved fastsættelsen af husdyrnormerne.
Det er hensigten, at husdyrnormerne efter den foreslåede be‐
myndigelse i § 22, skal fastsættes hvert tredje år i stedet for
den nuværende årlige fastsættelse. Husdyrnormerne er for‐
holdsvis stabile og har de seneste år kun været udsat for
mindre ændringer. Det store arbejde med involvering af
mange kompetencer (Aarhus Universitet, Miljø- og Fødeva‐
reministeriet og landbrugserhvervet) medfører kun mindre
årlige ændringer i husdyrnormerne, hvorfor det findes hen‐
sigtsmæssigt at indstille husdyrnormerne for en 3-årig perio‐
de. Ændringer i husdyrnormerne er især baseret på større
forskningsprojekter af emissionsfaktorer fra forskellige
staldsystemer samt på baggrund af ny viden om dyrenes af‐
lejring. Færdiggørelsen af større forskningsprojekter, ny vi‐
den eller ændrede produktionsmetoder kan derfor i særtil‐
fælde betyde, at der må fraviges fra en 3-årig indstillingspe‐
riode. Det er hensigten, at husdyrnormerne som hidtil vil
blive udstedt i gødskningsbekendtgørelsen.
3.2.1.2.2.4. Beregning af kvælstof- og fosforindholdet i an‐
dre former for gødning end husdyrgødning
3.2.1.2.2.4.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljø- og fødevareministeren har i gødskningslovens § 11,
stk. 6, og § 13, stk. 2, hjemmel til at fastsætte regler om be‐
stemmelse af indholdet af kvælstof i afgasset biomasse og i
anden organisk gødning. Bemyndigelserne er udnyttet i
gødskningsbekendtgørelsen. Tilsvarende er ministeren i hus‐
dyrbruglovens § 5 h, stk. 6, og § 5 j, stk. 2, bemyndiget til at
fastsætte regler om bestemmelse af indholdet af fosfor.
Det vurderes hensigtsmæssigt at bemyndigelserne til at fast‐
sætte regler om bestemmelse af indhold af kvælstof og fos‐
for samles i en ny bemyndigelse, og at bemyndigelsen vil
kunne rumme gødningstyper, der ikke er husdyrgødning.
Indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning bestemmes
efter den foreslåede § 22.
3.2.1.2.2.4.2. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede § 23, stk. 1, kan miljø- og fødevaremi‐
nisteren fastsætte regler om bestemmelse af indholdet af
kvælstof og fosfor i andre former for gødning end husdyr‐
gødning, herunder at kvælstof- og fosforindhold kan be‐
stemmes ved beregning eller ved repræsentative prøver. Be‐
stemmelsen vedrører opgørelsen af kvælstof- og fosforind‐
holdet i andre former for gødning end husdyrgødning, her‐
under om kvælstof- og fosforindholdet fastsættes ud fra en
beregning af input til forarbejdnings- eller biogasanlæg, el‐
ler om indholdet af kvælstof og fosfor fastsættes ud fra re‐
præsentative målinger. Beregning af indhold af kvælstof og
fosfor for husdyrgødning er reguleret ved den foreslåede §
22 som omtalt ovenfor.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 23, stk. 1, kan anvendes
til at fastsætte regler om bestemmelse af kvælstof og fosfor i
den gødning, som virksomhederne modtager, jf. den foreslå‐
ede § 24. Afgiverens angivelse af kvælstof- og fosforindhol‐
det i den leverede gødning er afgørende for beregningen af
den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen.
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om
bestemmelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gødning,
som virksomheden selv producerer og anvender på egne
marker, eller afsætter efter reglerne herom. Metoden til at
fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor kan – som det er
tilfældet i dag – variere, alt efter om gødningstypen anven‐
des på egne arealer eller afsættes til anden virksomhed.
Efter den foreslåede § 23, stk. 2, kan miljø- og fødevaremi‐
nisteren fastsætte nærmere regler om de repræsentative prø‐
ver og analyse af prøverne, jf. den foreslåede § 23, stk. 1,
herunder om egenbetaling og om at prøverne og analyserne
skal udføres af akkrediterede laboratorier eller lignende.
Med bestemmelsen kan ministeren fastsætte nærmere regler
for anvendelsen af repræsentative prøver, om at det alene er
akkrediterede laboratorier eller lignende, der kan foretage
analyserne, om at det er virksomhederne selv, der skal beta‐
le for analyserne og om selve analyserne af prøverne.
3.2.1.2.2.5. Modtaget og afsat kvælstof og fosfor i gødning
3.2.1.2.2.5.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de gæl‐
dende regler om, hvornår virksomheder kan fratrække og
skal tillægge afsat og modtaget gødning i deres gødnings-
og fosforregnskaber er hensigtsmæssige, og bidrager med
fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen af gødnings‐
anvendelsen.
Det er derfor også Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at de gældende muligheder for at fratrække og tillægge gød‐
ning i gødningsregnskaberne i forbindelse med afsætning og
modtagelse af gødning bør videreføres. Der er stadig behov
for på nogle områder at differentiere mellem de forskellige
typer gødning, når der gives mulighed for fradrag og tillæg
ved afsat og modtaget gødning, men da der er tale om et
område i udvikling, er der efter miljø- og fødevareministeri‐
ets vurdering behov for at give miljø- og fødevareministeren
bemyndigelse til – som supplement til de foreslåede regler –
f.eks. hvis der opstår behov for at afsætte gødning til nye ty‐
per anlæg, der behandler gødningen.
Miljø- og Fødevareministeriet finder det derudover mest
hensigtsmæssigt, at den nye gødningstype, der foreslås regu‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0058.png
58
leret i gødningsregnskabet – bioaske – skal afspejles i reg‐
lerne om modtaget og afsat gødning.
3.2.1.2.2.5.2. Den foreslåede ordning
Ved beregningen af den totale mængde af kvælstof og fosfor
i de forskellige former for gødning skal kvælstof- og fosfor‐
indholdet i gødning, virksomheden modtager i planperioden,
lægges til, og i visse tilfælde kan kvælstof- og fosforindhol‐
det i gødning, virksomheden afsætter i planperioden, træk‐
kes fra ved beregningen, jf. den foreslåede § 21.
I forlængelse heraf foreslås det med den foreslåede § 24, stk.
1, at ved beregning af den totale mængde kvælstof og fosfor,
skal den mængde kvælstof og fosfor i gødning, der modta‐
ges fra en virksomhed, der er registreret i Register for Gød‐
ningsregnskab, svare til den mængde kvælstof og fosfor i
gødningen, som den afgivende virksomhed har afsat til
modtagerens virksomhed efter § 25, stk. 1.
Bestemmelsen er ny, men den afspejler en praksis, der alle‐
rede er gældende i dag. Med den foreslåede bestemmelse
sikres det, at der er overensstemmelse imellem den mængde
af kvælstof og fosfor, der fratrækkes i den afgivende virk‐
somheds gødningsregnskab og den mængde kvælstof og
fosfor, som indgår som modtaget kvælstof og fosfor i den
modtagende virksomheds gødningsregnskab.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
25, stk. 1, hvorefter den afsættende virksomhed kan fratræk‐
ke kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof og
fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgas‐
set biomasse, hvis gødningen er afsat til en virksomhed, der
er registreret i Register for Gødningsregnskab.
Efter den foreslåede § 24, stk. 2, skal mængden af kvælstof
og fosfor i gødning, der modtages, jf. § 21, stk. 1, beregnes
på baggrund af afgiverens angivelse af indhold af kvælstof
og fosfor i den gødning, der er leveret til virksomheden i
planperioden indtil den 31. juli.
Med bestemmelsen videreføres en ordning, der følger af
gødskningslovens §§ 11 a, 13 og 14, hvorefter den totale
mængde af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, anden or‐
ganisk gødning og handelsgødning beregnes på baggrund af
bl.a. leverandørens angivelse af den totale mængde kvælstof
i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden
indtil den 31. juli.
I forhold til den gældende bestemmelse, er ”leverandørens”
ændret til ”afgiverens”. Baggrunden herfor er at præcisere
en bred forståelse af, hvem der afgiver den pågældende gød‐
ning. Der er derfor heller ikke med ændringen tilsigtet en
ændring af kredsen af de virksomheder, der er omfattet. Be‐
grebet omfatter således – som efter gældende ret – produ‐
centen, mellemhandler eller detailhandleren mv. af den på‐
gældende gødning.
Efter den foreslåede § 24, stk. 3, kan miljø- og fødevaremi‐
nisteren fastsætte regler om dokumentation for den gødning,
der er modtaget.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive benyttet til at
fastsætte regler om, at virksomheder, der modtager gødning
efter stk. 2, skal have en dateret og underskrevet opgørelse
fra afgiveren, som dokumenterer typen, mængden og den to‐
tale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen og datoen for
levering. Der kan endvidere stilles krav om, at der i doku‐
mentationen angives den andel, der skal anvendes ved be‐
regning af forbruget af kvælstof samt det fosforloft, der måt‐
te være tilknyttet den pågældende gødningstype.
Miljø- og fødevareministeren vil endvidere med bemyndi‐
gelsen kunne fastsætte regler om indhold og udformning af
aftale om overdragelse af gødning mellem to virksomheder,
der er registreret efter den foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6, jf.
den foreslåede § 24, stk. 1, og § 25, stk. 1.
Det forventes, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive
fastsat krav til de oplysninger, der skal fremgå af aftaler om
overførsel af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og
afgasset biomasse (B1-skemaer) og krav til aftalernes ud‐
formning.
Lovforslagets §§ 25-28 indeholder bl.a. regler om, i hvilke
tilfælde kvælstof og fosfor kan trækkes fra ved beregningen
af den totale mængde af kvælstof og fosfor.
Den foreslåede § 25, stk. 1 og 2, vedrører gødning, som en
virksomhed afsætter til andre virksomheder, der er registre‐
ret i Register for Gødningsregnskab eller til fælles biogasan‐
læg eller forarbejdningsanlæg. Efter forslaget kan virksom‐
heder fratrække kvælstof og fosfor i den totale mængde af
kvælstof og fosfor i gødningen, hvis husdyrgødning, forar‐
bejdet husdyrgødning og afgasset biomasse er afsat til en re‐
gistreret virksomhed. Med den foreslåede bestemmelse ty‐
deliggøres det, at også kvælstof og fosfor i forarbejdet hus‐
dyrgødning og afgasset biomasse kan fratrækkes, hvis gød‐
ningen afsættes til en registreret virksomhed. I dag er der
mulighed for at fratrække kvælstof i gødningen efter gøds‐
kningslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., om husdyrgødning, hvis
forarbejdet husdyrgødning eller afgasset biomasse afsættes.
Endvidere kan virksomheder, som har eget biogas- eller for‐
arbejdningsanlæg, og som afsætter afgasset biomasse eller
forarbejdet husdyrgødning herfra uden for virksomheden,
trække kvælstoffet i det afsatte gødningsprodukt fra i den to‐
tale mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning. Efter for‐
slaget kan virksomheder ligeledes fratrække kvælstof og
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0059.png
59
fosfor i den totale mængde af kvælstof og fosfor i husdyr‐
gødning, hvis gødningen er afsat til et fælles biogasanlæg el‐
ler til forarbejdningsanlæg. Bestemmelsen viderefører gæl‐
dende ret.
Det er kun kvælstof og fosfor, der er afsat, der kan fratræk‐
kes. Registrerede virksomheder, der har eget biogas- eller
forarbejdningsanlæg, og som anvender afgasset biomasse el‐
ler forarbejdet husdyrgødning på egne arealer, vil ikke kun‐
ne fratrække den kvælstof og fosfor i husdyrgødningen, der
er indgået i de pågældende anlæg.
Med den foreslåede § 25, stk. 3, foreslås miljø- og fødevare‐
ministeren som noget nyt bemyndiget til at fastsætte regler
om, at virksomheden kan fratrække kvælstof og fosfor ved
beregningen af den totale mængde af kvælstof og fosfor,
hvis den afsætter anden organisk gødning, bioaske eller
kunstgødning til en registreret virksomhed.
Det er i dag ikke muligt at fratrække kvælstof og fosfor i
den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis der afsættes an‐
den organisk gødning til virksomheder registreret efter § 2.
Flere virksomheder producerer imidlertid typer af gødning,
der betragtes som anden organisk gødning, herunder f. eks.
grønsaft og kartoffelfrugtsaft, og der kan derfor opstå et be‐
hov for at kunne afsætte sådanne gødningstyper til andre re‐
gistrerede virksomheder.
Det fremgår ikke klart af gødskningsloven, at en virksom‐
hed kan fratrække kvælstof i kunstgødning, hvis den afsæt‐
tes til en anden registreret virksomhed. Efter praksis har
virksomheder dog kunne fratrække kvælstof i handelsgød‐
ning, der er afsat til anden registreret virksomhed. Det fore‐
slås derfor indsat en bemyndigelse om, at ministeren kan
fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i kunstgødning,
der afsættes til anden registreret virksomhed, kan fratrækkes
i gødningsregnskabet.
Efter den foreslåede § 25, stk. 4, kan miljø- og fødevaremi‐
nisteren fastsætte regler om, at stk. 1, 2. pkt., skal gælde for
andre anlæg end de anlæg, der er nævnt i stk. 1. Med hjem‐
len vil miljø- og fødevareministeren kunne fastsætte regler
om, at virksomheder kan fratrække kvælstof og fosfor i gød‐
ningsregnskabet, hvis der udvikles nye metoder til, at virk‐
somheden kan behandle gødning på, og hvis gødning fra
denne nye behandling afsættes fra virksomheden. Der vil
være tale om former for behandling og forarbejdning, der ik‐
ke allerede fremgår af stk. 1, 2. pkt. (bioforgasning og forar‐
bejdning).
Ministeren kan endvidere efter forslaget til § 25, stk. 5, fast‐
sætte regler om, at kvælstof og fosfor i andre typer af gød‐
ning kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor,
hvis gødningen afsættes til fælles biogasanlæg eller forar‐
bejdningsanlæg. Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om, at kvælstof og fosfor i gødning kan fratrækkes i den to‐
tale mængde kvælstof og fosfor, hvis gødningen afsættes til
andre anlæg, der behandler gødningen end de anlæg, der er
nævnt i det foreslåede stk. 2.
Hvis en virksomhed afgiver gødning til et anlæg, vil anlæg‐
get være omfattet af reglerne om gødningsleverandører, og
Leverandørregister for gødningsleverancer sikrer, at ansva‐
ret for den miljømæssige forsvarlige håndtering kan følges
videre i kæden. De foreslåede regler for gødningsleverandø‐
rer er nærmere beskrevet i afsnit 3.4.3.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at til‐
passe reguleringen til eventuelle nye typer af anlæg, der
måtte opstå.
Ministeren foreslås i § 26 bemyndiget til at fastsætte regler
om, at en virksomhed, der afsætter kvælstof og fosfor i gød‐
ning ud af landet, kan fratrække kvælstof og fosfor i den af‐
satte gødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor.
Bemyndigelsen påtænkes udmøntet således, at der fortsat
kan trækkes kvælstof og fosfor fra den totale mængder af
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, svarende til
den mængde kvælstof og fosfor, der afsættes ud af landet.
Med henblik på at kunne gennemføre kontrol med afsætning
af gødningen ud af landet, påtænkes endvidere fastsat regler,
der pålægger afsætter af gødningen at dokumentere mængde
og indhold af kvælstof og fosfor, der kan fratrækkes i gød‐
ningsregnskabet. Der henvises endvidere til bemærkninger‐
ne til den foreslåede § 26 i lovforslagets bemærkninger til de
enkelte paragraffer.
Ministeren foreslås endvidere som hidtil bemyndiget til at
fastsætte regler om, at virksomheder, der afsætter kvælstof
og fosfor i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning
til et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, kan fratræk‐
ke den afsatte kvælstof og fosfor i den totale mængde af
kvælstof og fosfor, jf. lovforslagets § 27, stk. 1. Ministeren
foreslås endvidere i lovforslagets § 27, stk. 2, bemyndiget til
at fastsætte regler om, at virksomheder, som har afbrændt
kvælstof i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning i
eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, på visse nær‐
mere fastsatte betingelser kan fratrække den afbrændte
kvælstof i den totale mængde af kvælstof. Bestemmelsen vi‐
derefører gældende ret.
Bemyndigelsens andet led til at fastsætte regler om, at virk‐
somheder, som har afbrændt kvælstof i husdyrgødning eller
forarbejdet husdyrgødning i eget forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg, kan fratrække den afbrændte kvælstof i
den totale mængde af kvælstof, vil fortsat kun gælde for
kvælstof. Baggrunden er, at fosfor ikke forsvinder fra gød‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0060.png
60
ningen ved afbrænding, og virksomheder, der selv afbræn‐
der gødning, vil derfor fortsat have fosfor tilgængeligt i
asken fra den afbrændte gødning.
Den foreslåede bestemmelse i § 28 giver ministeren bemyn‐
digelse til at fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i hus‐
dyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der i
henhold til anden lovgivning ikke må tilføres gødning eller
kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning ud‐
over den gødning, dyrene efterlader på arealet, kan fradrages
ved opgørelsen af den totale mængde kvælstof og fosfor.
Der er i dag i gødskningsbekendtgørelsen fastsat regler om,
at den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af
udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgiv‐
ning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af
husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af
husdyrgødning. Endvidere er der fastsat regler om, at der fra
virksomhedens produktion af husdyrgødning kan fratrækkes
den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af ude‐
gående husdyr på arealer, der er omfattet af visse tilsagn om
tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der
ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof ud‐
over den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af
de udegående husdyr på arealerne. Hjemlen til at fastsætte
de pågældende regler er i dag formentlig gødskningslovens
§ 11, stk. 5, men med den foreslåede ændring, gives en klar
hjemmel til at fastsætte de pågældende regler.
Bemyndigelsen påtænkes aktuelt udnyttet til at fastsætte
regler svarende til, hvad der gælder i dag, idet der dog som
noget nyt foreslås, at bemyndigelsen giver mulighed for at
fratrække den gødning, der afsættes af udegående dyr, i den
totale mængde kvælstof og fosfor og ikke i opgørelsen af
den samlede produktion af husdyrgødning. Den foreslåede
ændring svarer til, hvordan gødning afsat af udegående dyr i
dag i praksis indgår i gødningsregnskabet.
3.2.1.2.2.6. Opgørelse af primo- og ultimolager af kvælstof
og fosfor i gødning
3.2.1.2.2.6.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de eksi‐
sterende regler om opgørelse af primo- og ultimolager af
kvælstof og fosfor i gødning er hensigtsmæssige og bør vi‐
dereføres. Det er samtidig ministeriets opfattelse, at reglerne
som følge af, at gødningsregnskabet og fosforregnskabet re‐
guleres samlet, med fordel kan slås sammen til én samlet be‐
stemmelse.
3.2.1.2.2.6.2. Den foreslåede ordning
Efter den foreslåede § 29 skal en virksomheds primolager af
kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres som den for‐
udgående planperiodes ultimolager.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af, hvad der
følger af den gældende gødskningslov, idet der alene er
foretaget sproglige tilretninger, og idet reglerne om opgørel‐
se af primolager af kvælstof og fosfor i de forskellige former
for gødning foreslås videreført i én samlet bestemmelse.
Efter den foreslåede § 30 fastsætter miljø- og fødevaremini‐
steren regler om virksomhedens opgørelse af ultimolager af
kvælstof og fosfor i hver gødningstype. Ministeren kan her‐
under fastsætte regler om, at virksomheder, der udbringer
gødning i perioden fra den 1. august til den 30. september,
jf. § 10, 2. pkt., skal korrigere virksomhedens ultimolager
pr. 31. juli for den mængde af kvælstof og fosfor, der er ud‐
bragt i perioden fra den 1. august til den 30. september. Be‐
stemmelsen viderefører bemyndigelser, der også følger af
den gældende gødskningslov.
Som det fremgår af afsnit 3.2.1.2.1.1. ovenfor, har det været
hensigten i medfør af de eksisterende bestemmelser i hus‐
dyrbrugloven at fastsætte regler, der begrænser virksomhe‐
dens ultimolager af fosfor i husdyrgødning, forarbejdet hus‐
dyrgødning og forbrændt husdyrgødning. Sådanne regler vil
efter forslaget blive fastsat i medfør af det foreslåede § 30.
Reglerne vil kunne omfatte andre former for gødning, her‐
under andre former for bioaske end forbrændt husdyrgød‐
ning.
3.2.1.2.3. Overdragelse, ophør og nyregistrerede virksom‐
heder
3.2.1.2.3.1. Gældende ret
Gødskningslovens § 15 regulerer, hvordan forbruget af
kvælstof og kvælstofkvoten skal fordeles og under hvilke
betingelser, hvis en registreret virksomhed før udløbet af en
planperiode ophører med at eje eller have brugsret til et are‐
al, hvortil der er en kvælstofkvote. Hvis virksomheden både
overdrager et areal med en kvælstofkvote og sit samlede la‐
ger af gødning til en anden virksomhed inden udløbet af
planperioden, opgøres det overdragne lager efter gøds‐
kningslovens § 16. Miljø- og fødevareministeren har endvi‐
dere i gødskningslovens § 17 bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler for oplysninger i forbindelse med overdra‐
gelser efter §§ 15 og 16, samt for, hvordan oplysningerne
skal kontrolleres og dokumenteres. Forbruget af fosfor i for‐
bindelse med overdragelse af et areal eller et gødningslager
før udløbet af en planperiode reguleres af husdyrbruglovens
§§ 5 m-5 o.
Det følger af gødskningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at hvis
en registreret virksomhed før udløb af planperioden ophører
med at eje eller have brugsret til et areal med en kvælstof‐
kvote, skal virksomheden beregne kvælstofforbruget for den
forløbne del af planperioden.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0061.png
61
Der er tale om ophør med at eje eller have brugsret til et are‐
al efter gødskningslovens § 15 og husdyrbruglovens § 5 m,
hvis et areal med en kvælstofkvote henholdsvis et areal med
afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm ifølge gøds‐
kningsloven og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser
eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold
til retningslinjer udstedt af Landbrugsstyrelsen for den på‐
gældende planperiode, overdrages fra et CVR-nummer til et
andet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor en registreret virk‐
somhed sælger eller bortforpagter et areal med en kvælstof‐
kvote, eller hvor brugsretten til arealet i øvrigt ophører,
f.eks. i tilfælde af ophør af forpagtning eller kreditorforfølg‐
ning. Dette gælder f.eks., når en virksomhed overtages som
brugeligt pant eller går konkurs. Hvis en virksomhed skifter
CVR-nummer, og arealet overføres til det nye CVR-num‐
mer, vil der også være tale om ophør.
Den overdragende virksomhed skal skriftligt oplyse den
modtagende virksomhed om forbruget, kvoten og forfrug‐
ten, hvis den modtagende virksomhed er registreret efter
gødskningslovens § 2, jf. gødskningslovens § 15, stk. 1, 2.
pkt., og gødskningsbekendtgørelsens § 27, stk. 1. Opgørel‐
sen skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 27, stk. 2, udar‐
bejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte
perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten.
Bestemmelsen i gødskningsbekendtgørelsens § 27 er fastsat
i medfør af ministerens bemyndigelse i gødskningslovens §
17. Ophørstidspunktet er den dag, hvor virksomheden ikke
længere opfylder betingelserne for at være med i Register
for Gødningsregnskab, f.eks. datoen for bortforpagtning af
arealerne eller lukning af virksomheden.
Den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten her‐
til, skal desuden have skriftlig oplysning om det samlede
fosforforbrug og den mængde af gødning, der er forbrugt i
den forløbne del af planperioden, og om det forventede gen‐
nemsnitsloft for den fosfor fra organisk gødning, der er ud‐
bragt på arealet, jf. husdyrbruglovens § 5 m, stk. 1, 2. pkt.
Forbruget og kvælstofkvoten for den samlede planperiode
henregnes til den modtagende virksomhed, jf. gødskningslo‐
vens § 15, stk. 1, sidste pkt. Den modtagende virksomhed
skal derfor i sit gødningsregnskab medtage al den gødning,
der er udbragt på de arealer, virksomheden overtager i perio‐
den – også den gødning, som den overdragende virksomhed
har udbragt.
Hvis den overdragende virksomhed ikke giver den modta‐
gende virksomhed skriftlig oplysning om opgørelsen af
kvælstofforbruget, kvoten og forfrugten, henregnes kvæl‐
stofforbruget for den forløbne del af planperioden dog efter
gødskningslovens § 15, stk. 2, til den overdragende virk‐
somhed. Den overdragende virksomhed kan dog fortsat ikke
medregne det overdragne areal med tilhørende kvælstofkvo‐
te i sit gødningsregnskab.
Det følger af husdyrbruglovens § 5 m, stk. 2, at hvis der ik‐
ke i forbindelse med overdragelsen af arealet er givet skrift‐
lige oplysninger om forbruget af fosfor, henregnes dette til
den overdragende virksomhed, som dog fortsat ikke kan
medregne det overdragne areal i sit samlede areal, der kan
indgå til opfyldelse af jordbrugsvirksomhedens fosforareal‐
krav.
Hvis forbruget af kvælstof for det overdragne areal overskri‐
der kvælstofkvoten for arealet for hele planperioden, skal
den del af kvælstofforbruget, som overskrider kvoten, efter
gødskningslovens § 15, stk. 3, medregnes i den overdragen‐
de virksomheds gødningsregnskab. Det gælder dog ikke,
hvis den virksomhed, som arealet overdrages til, skriftligt
accepterer at medregne hele kvælstofforbruget i sit gød‐
ningsregnskab. Det indebærer, at den modtagende virksom‐
hed ikke kan blive ansvarlig for en overgødskning foretaget
af overdrageren, medmindre den modtagende virksomhed
accepterer dette. Overtagelsen af en evt. overgødskning
foregår ved, at den overdragende virksomhed senest ved
planperiodens udløb indsender en erklæring underskrevet af
begge parter til Landbrugsstyrelsen, jf. gødskningsbekendt‐
gørelsens § 27, stk. 3. Ved underskrivelsen af erklæringen
forpligter den modtagende virksomhed sig samtidig til at fo‐
retage indberetninger i Leverandørregister for gødningsleve‐
rancer af den handelsgødning, der er solgt eller afsat i den
samlede planperiode, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 31,
stk. 3. Se mere om gødningsleverandører og Leverandørre‐
gister for gødningsleverancer i afsnit 3.4.3.
Hvis den modtagende virksomhed ikke er registreret eller
registreringspligtig efter gødskningslovens § 2, henregnes
den kvælstofmængde, der er forbrugt på arealet indtil over‐
dragelsestidspunktet, til den overdragende virksomhed, jf.
gødskningslovens § 15, stk. 4. Den overdragende virksom‐
hed er berettiget til at medregne kvoten for det overdragne
areal for hele planperioden i sit gødningsregnskab. I denne
situation henregnes desuden forbruget af fosfor for den for‐
løbne del af planperioden til den, som har overdraget arealet
eller brugsretten hertil, jf. husdyrbruglovens § 5 m, stk. 3.
Det følger endvidere af denne bestemmelse, at harmoniarea‐
let for den samlede planperiode skal henregnes til den virk‐
somhed, der har overdraget arealet eller brugsretten hertil.
Hvis en virksomhed ophører med at være registreret i Regis‐
ter for Gødningsregnskab inden udløbet af planperioden, og
virksomheden samtidig hermed overdrager sit lager af hus‐
dyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk
gødning til en anden virksomhed, skal virksomheden efter
gødskningslovens § 16, stk. 1, og husdyrbruglovens § 5 n,
stk. 1, opgøre en ultimobeholdning af kvælstof og fosfor på
overdragelsestidspunktet. Opgørelsen af kvælstof skal fore‐
tages senest en måned efter overdragelsen, jf. gødskningsbe‐
kendtgørelsens § 28, stk. 1, som er fastsat i medfør af miljø-
og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens §
17. Der gælder det samme for opgørelsen af fosfor, jf. hus‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0062.png
62
dyrgødningsbekendtgørelsens § 64, stk. 1, der er fastsat i
medfør af husdyrbruglovens § 5 o.
Ultimobeholdningen af kvælstof og fosfor i den overdragne
husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden orga‐
nisk gødning skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 28,
stk. 2 og 4, og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 64, stk. 2
og 4, opgøres for perioden fra planperiodens start til over‐
dragelsestidspunktet og skal opgøres på baggrund af virk‐
somhedens produktion af kvælstof og fosfor i de angivne
gødningstyper, den forbrugte mængde af kvælstof og fosfor
og mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor. Der
skal endvidere ved opgørelsen tages højde for et evt. primo‐
lager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.
Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der er usik‐
kerhed om indhold af kvælstof og fosfor i gødningen, herun‐
der ved overdragelse af dødsbo, godkende, at virksomhe‐
dens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyr‐
gødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver ana‐
lyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkredite‐
ret, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 28, stk. 3, og husdyr‐
gødningsbekendtgørelsens § 64, stk. 3. Bestemmelserne er
udstedt med hjemmel i gødskningslovens § 17 og husdyr‐
bruglovens § 5 o, hvorefter miljø- og fødevareministeren
bl.a. kan fastsætte nærmere regler om, hvordan oplysninger‐
ne om virksomhedernes ultimolager skal kunne dokumente‐
res og kontrolleres.
Opgørelsen af ultimobeholdningen gives efter gødskningslo‐
vens § 16, stk. 1, 2. pkt., og husdyrbruglovens § 5 n, stk. 1,
2. pkt., skriftligt til den virksomhed, der overtager gødnin‐
gen. Ultimobeholdningen henregnes den modtagende virk‐
somhed. Det indebærer, at ultimobeholdningen efter over‐
dragelsen vil indgå som modtaget kvælstof- eller fosforhol‐
dig gødning hos den modtagende virksomhed.
Hvis der ikke er givet skriftlige oplysninger om den over‐
dragne ultimobeholdning af kvælstof og fosfor, fastsættes
den overdragende virksomheds ultimolager af kvælstof og
fosfor efter gødskningslovens § 16, stk. 2, og husdyrbruglo‐
vens § 5 n, stk. 2, til 0 kg kvælstof og 0 kg fosfor. Det følger
heraf, at den overdragne lagerbeholdning også fastsættes til
0 kg kvælstof og 0 kg fosfor. Da ultimolageret opgøres til 0
kg kvælstof og 0 kg fosfor, formodes det, at den overdragen‐
de virksomhed har forbrugt den mængde kvælstof- og fos‐
forholdige gødning, som indgik i planperiodens primolager
af kvælstof og fosfor, samt den mængde kvælstof og fosfor i
husdyrgødning som virksomhedens besætning har produce‐
ret i løbet af planperioden og den mængde gødning, som
virksomheden har modtaget i løbet af planperioden. Den
overdragende virksomhed risikerer dermed, at gødningsfor‐
bruget for planperioden overstiger virksomhedens kvælstof‐
kvote for planperioden, hvilket kan resultere i en overgøds‐
kningssag.
Efter gødskningslovens § 32, stk. 1, fastsætter miljø- og fø‐
devareministeren med henblik på den planperiode, som en
virksomhed for første gang er registreret i, regler om bereg‐
ning af virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgød‐
ning og forarbejdet husdyrgødning, jf. §§ 11 og 11 a, samt
visse gødningsprodukter af anden organisk gødning end
husdyrgødning, jf. § 13, stk. 2, 2. pkt., regler om opgørelse
af virksomhedens primolager af kvælstof i handelsgødning,
jf. § 14, samt regler om bestemmelse af forfrugt, jf. § 6. Til‐
svarende hjemmel for så vidt angår fosfor er fastsat i hus‐
dyrbruglovens § 5 l.
Bemyndigelserne er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens
§ 30 og i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 66.
3.2.1.2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den gæl‐
dende ordning i forhold til ophør og overdragelse og i for‐
hold til nyregistrerede virksomheder er velfungerende og
bør videreføres.
3.2.1.2.3.3. Den foreslåede ordning
Lovforslagets bestemmelser om beregning af forbrug af
kvælstof for ophørende virksomheder og om overdragelse af
kvælstofholdige gødningslagere er en videreførelse af ord‐
ningen i gødskningsloven. Af hensyn til forståelsen og over‐
skueligheden er ordlyden og strukturen af bestemmelserne
ændret. Ændringerne indebærer ikke materielle ændringer
eller ændringer i administrationen af reglerne. Dog er be‐
stemmelserne tilpasset fosforreguleringen, idet bestemmel‐
serne efter forslaget skal afløse de gældende § 5 m, § 5 n,
stk. 1-3, og § 5 o i husdyrbrugloven om virksomheders over‐
tagelse af fosforforbrug ved overdragelse af areal i planpe‐
rioden, der er blevet tildelt fosforholdig gødning.
De foreslåede §§ 32 og 33 regulerer, hvordan forbruget af
kvælstof og fosfor skal fordeles og under hvilke betingelser,
hvis en registreret virksomhed før udløbet af en planperiode
ophører med at eje eller have brugsret til arealer, hvor der
enten er tilknyttet en kvælstofnorm eller en fosfornorm. Be‐
stemmelsen sikrer, at det står klart, hvilken virksomhed der i
forbindelse med overdragelse af et areal skal indregne for‐
bruget af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet. Bestem‐
melsen tager sigte på de tilfælde, hvor en virksomhed f.eks.
på grund af salg, bortforpagtning eller udlejning, ophør af
forpagtning eller ophør af leje af et af de omtalte arealer ik‐
ke længere har råderet over arealet. Den foreslåede bestem‐
melse finder endvidere anvendelse, hvis brugsretten til area‐
let i øvrigt ophører, f.eks. på grund af kreditorforfølgning.
Hvis arealet overdrages til en registreret virksomhed, skal
den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt på det
overdragne areal, som udgangspunkt henregnes til den virk‐
somhed, der modtager arealet. Den modtagende virksomhed
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0063.png
63
skal medtage forbrug og kvælstofkvote for arealet for hele
planperioden i sit gødningsregnskab. Det forudsætter dog, at
den overdragende virksomhed har beregnet det samlede for‐
brug af kvælstof og fosfor for den forløbne del af planperio‐
den efter reglerne i de foreslåede §§ 18-30, og givet den
modtagende virksomhed skriftlig oplysning om forfrugten,
den samlede kvælstofkvote, det forventede fosforloft, der ef‐
ter husdyrbrugloven er tilknyttet gødningen, og forbruget af
kvælstof og fosfor.
Har den overdragende virksomhed ikke givet den modtagen‐
de virksomhed sådanne oplysninger i forbindelse med over‐
dragelsen af arealet, bliver forbruget for den forløbne del
planperioden henregnet til den overdragende virksomhed.
Den modtagende virksomhed skal derfor i denne situation
alene i sit gødningsregnskab medregne det kvælstof- og fos‐
forforbrug, der foretages efter overdragelsestidspunktet. Så‐
ledes bliver den modtagende virksomhed alene ansvarlig for
sit eget forbrug og ikke for overdragerens forbrug, som den
modtagende virksomhed ikke er blevet oplyst om.
Hvis det samlede forbrug af kvælstof på arealet for den for‐
løbne del af planperioden overstiger kvoten for det pågæl‐
dende areal for hele planperioden, henregnes den del af for‐
bruget, der overstiger kvoten, til den overdragende virksom‐
hed, medmindre den, der overtager arealet eller brugsretten
hertil, erklærer, at forbruget kan henregnes til denne. Den
foreslåede bestemmelse tillader bl.a., at en evt. uudnyttet
kvote hos den modtagende virksomhed kan udnyttes, idet
den modtagende virksomhed vil kunne erklære, at den øn‐
sker at overtage det samlede kvælstofforbrug, velvidende at
forbruget overstiger kvoten for arealet. Bestemmelsen ude‐
lukker imidlertid, at den modtagende virksomhed kan straf‐
fes for en overgødskning foretaget af den overdragende
virksomhed uden på forhånd at have accepteret den opgørel‐
se af forbrug og kvote, som resulterer i overgødskningen.
Der findes ikke i den gældende husdyrbruglov en bestem‐
melse svarende til denne bestemmelse, eftersom fosforareal‐
kravet ikke er knyttet til de enkelte marker, men til virksom‐
hedens samlede harmoniareal. Der foreslås derfor tilsvaren‐
de ikke fastsat bestemmelser herom i loven i forbindelse
med overførslen af regler fra husdyrbrugloven.
Ved overdragelse af arealer til en virksomhed, der ikke er
registreret eller registreringspligtig i Register for Gødnings‐
regnskab, skal den kvælstof- og fosformængde, der er for‐
brugt på arealet indtil overdragelsestidspunktet, efter forsla‐
get henregnes den overdragende virksomhed. Denne virk‐
somhed er imidlertid i sit gødningsregnskab berettiget til at
medregne kvælstofkvoten for det pågældende areal for hele
planperioden samt indregne det pågældende areal i det areal,
der kan medgå til opfyldelse af virksomhedens fosforareal‐
krav, der i øvrigt reguleres i husdyrbruglovgivningen.
Forslaget til § 34 omhandler opgørelsen af forbruget af
kvælstof og fosfor for en virksomhed, der overdrager sit la‐
ger af kvælstof- og fosforholdig gødning til en anden virk‐
somhed i løbet af en planperiode. Formålet med den foreslå‐
ede bestemmelse er at sikre, at der regnskabsmæssigt rede‐
gøres for den samlede producerede mængde kvælstof- og
fosforholdige gødning fra enten overdrager eller modtagers
side i forbindelse med overdragelse af gødningslagere, der
finder sted i en planperiode.
Bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor en registreret
virksomhed ophører med at være registreret i Register for
Gødningsregnskab, og samtidig hermed overdrager sit areal
og sit samlede lager af kvælstof- og fosforholdig gødning til
en anden virksomhed. Hvis en virksomhed alene overdrager
sit lager af kvælstof- og fosforholdig gødning uden samtidig
at overdrage areal til en anden virksomhed, vil en sådan
overdragelse skulle ske igennem gødningsregnskabet.
Når en virksomhed overdrager areal (med tilhørende kvæl‐
stofkvote og forbrug), fastlægges det efter de foreslåede §§
32 og 33, hvem der har ansvaret for kvoten og forbruget for
den forløbne del af planperioden som beskrevet ovenfor.
Hvis virksomheden både overdrager areal og oplagret kvæl‐
stof- og fosforholdig gødning, fastlægges det herefter efter
den foreslåede § 34, hvor meget gødning der bliver overdra‐
get og dermed, hvor meget gødning den modtagende virk‐
somhed kan forbruge eller lagerføre i den resterende del af
planperioden.
Det foreslås i § 34, at den registrerede virksomhed skal op‐
gøre sit samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgød‐
ning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning
på overdragelsestidspunktet, hvis virksomheden før udløb af
planperioden overdrager lageret til en anden virksomhed.
Oplysninger om opgørelsen af lageret gives skriftligt til den
virksomhed, der overtager lageret. Det overdragne lager
henregnes til den modtagende virksomhed.
Ved overdragerens og modtagerens beregning af forbruget
af kvælstof- og fosforholdig gødning for planperioden skal
der tages højde for det overdragne lager. Det medfører, at
gødningslageret skal indgå som modtaget gødning i modta‐
gerens gødningsregnskab, mens det skal indgå som afsat
gødning hos overdrageren.
Hvis den overdragende virksomhed ikke giver modtageren
skriftlige oplysninger om opgørelsen af lageret, opgøres det
overdragne lager til 0 kg kvælstof og fosfor. Dette indebæ‐
rer, at lageret henregnes til den virksomhed, der overdrager
lageret, uanset at lageret ikke er forbrugt af denne. Lageret
vil blive anset som forbrugt af den overdragende virksom‐
hed, idet der ikke er redegjort for gødningen. Dette kan re‐
sultere i en overgødskningssag for overdrageren, hvis det
beregnede forbrug overstiger kvælstofkvoten.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0064.png
64
Det foreslås, at gødskningslovens § 17, som indeholder en
bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsæt‐
te regler om de oplysninger, der skal gives efter gødsknings‐
lovens §§ 15 og 16, indholdsmæssigt videreføres med en be‐
myndigelse i § 35. Den foreslåede bemyndigelse skal sikre,
at det er muligt for Landbrugsstyrelsen at kræve de oplys‐
ninger, der skal til for at kontrollere, at kvælstof- og fosfor‐
holdig gødning, der overdrages mellem virksomheder, ind‐
går i enten den overdragende eller den modtagende virksom‐
heds gødningsregnskab.
Med den foreslåede § 31 videreføres hjemlen til at fastsætte
regler for om bestemmelse af forfrugt og om opgørelse af
virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i de for‐
skellige gødningstyper for virksomheder, der ikke i den fo‐
regående planperiode har været registreret i Register for
Gødningsregnskab. Hjemlen hertil fremgår i dag af gøds‐
kningslovens § 32 og husdyrbruglovens § 5 l.
Ifølge den foreslåede § 31 bemyndiges miljø- og fødevare‐
ministeren til at fastsætte regler om bestemmelse af forfrugt,
jf. § 13, og om opgørelse af virksomhedens primolager af
kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper, jf. § 29,
for virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har
været registreret efter § 5, stk. 2, eller § 6.
En virksomhed, som ikke i den foregående planperiode har
været registreret i Register for Gødningsregnskab, har ikke i
denne planperiode udarbejdet en gødningsplanlægning, hvor
markens afgrøde fremgår. Det er derfor relevant at fastsætte
regler om, hvordan nyregistrerede virksomheder bestemmer
markens forfrugt. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen
til at fastsætte regler om, at markens forfrugt fastsættes som
markens afgrøde i den foregående planperiode.
Nyregistrerede virksomheder har endvidere ikke opgjort et
ultimolager af kvælstof og fosfor i den forudgående planpe‐
riode, der kan udgøre den indeværende planperiodes primo‐
lager af kvælstof og fosfor.
For så vidt angår virksomhedens primolager af kvælstof og
fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden
organisk gødning end husdyrgødning er det derfor hensigten
at fastsætte regler om, at virksomhedens primolager fastsæt‐
tes efter beregning eller måling pr. 1. august (planperiodens
begyndelse). For nyregistrerede virksomheder, som anven‐
der forlænget planperiode, jf. lovforslagets § 10, 2. pkt., og
som udbringer husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning
eller anden organisk gødning end husdyrgødning i perioden
1. august til 30. september til afgrøder, der høstes eller af‐
græsses inden 31. december, skal virksomhedens primolager
fradrages den udbragte mængde kvælstof og fosfor i gød‐
ningstyperne.
For så vidt angår virksomhedens primolager af kvælstof og
fosfor i kunstgødning, er det hensigten at fastsætte regler
om, at virksomhedens primolager pr. 1. august fastsættes på
baggrund af driftsbilag vedrørende leveret kvælstof og fos‐
for i kunstgødning og oplysninger om udbragt kvælstof og
fosfor i kunstgødning i den forudgående planperiode. Drifts‐
bilagene skal indeholde leverandørens oplysninger om type,
mængde og indhold leveret kunstgødning. For nyregistrere‐
de virksomheder, som anvender en forlænget planperiode,
jf. lovforslagets § 10, 2. pkt., og som udbringer kunstgød‐
ning i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der
høstes eller afgræsses inden 31. december, skal virksomhe‐
dens primolager fradrages den udbragte mængde kvælstof
og fosfor i kunstgødning.
Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler
om, at opgørelsen af primolageret skal være dateret og opbe‐
vares sammen med gødningsregnskabet for planperioden.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§
32-35.
3.3. Næringsstofreducerende tiltag
3.3.1. Efterafgrøder
Hovedparten af udvaskningen af kvælstof fra dyrkningsjor‐
den foregår i efterårs- og vinterperioden. Dette er blandt an‐
det en følge af, at jorden i denne periode af året mættes med
vand fra regn og anden nedbør, som dermed sætter gang i
afstrømningen fra rodzonen. Afstrømningen fortsætter frem
til foråret.
Organisk kvælstof og afgrøderester mineraliseres hele tiden
i jorden. Når det organisk bundne kvælstof mineraliseres,
bliver det omdannet til uorganisk kvælstof, som i form af ni‐
trat kan udvaskes til vandmiljøet, hvis arealet er ubevokset.
Udvaskningen forekommer særligt, når der ikke er etableret
plantedække, hvilket typisk er om efteråret. Det er derfor af‐
gørende, at der i efteråret, hvor mineraliseringen af kvælstof
stadig er stor, er afgrøder på marken for at optage kvælstof‐
fet for dermed at forhindre kvælstoffet i at blive tabt til
vandmiljøet. Vokser der en afgrøde eller en efterafgrøde på
marken med kvælstofoptagelse om efteråret, vil nitratind‐
holdet i jorden forblive på et lavere niveau, idet det minera‐
liserede kvælstof i stedet kan opsamles af den voksende
plante og derigennem fastholdes på marken.
3.3.1.1. Efterafgrødeordninger
3.3.1.1.1. Gældende ret
Gødskningsloven indeholder hjemmel til to forskellige efter‐
afgrødeordninger. Det drejer sig om den pligtige efterafgrø‐
deordning, jf. gødskningslovens § 18, og målrettet regule‐
ring, jf. gødskningslovens §§ 18 a, 18 b og 24 c. Den målret‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0065.png
65
tede regulering består af to dele, hvoraf den ene del udgøres
af en frivillig tilskudsordning om udlægning af kvælstofre‐
ducerende virkemidler. Den anden del af ordningen indebæ‐
rer mulighed for at fastsætte et obligatorisk og ukompense‐
ret krav om etablering af efterafgrøder.
Husdyrbrugloven indeholder i § 5 e hjemmel til at fastsætte
et husdyrefterafgrødekrav.
3.3.1.1.1.1. Det pligtige efterafgrødekrav
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 18,
stk. 1, bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om, at virk‐
somheder skal etablere plantedække, herunder om, hvilke
afgrødetyper der kan anvendes som plantedække, og om
dyrkning af disse, og på hvor stor en del af virksomhedens
areal plantedække skal etableres. Ministerens bemyndigelse
er begrænset i gødskningslovens § 18, stk. 2, således at der
årligt højst kan fastsættes et samlet plantedækkekrav på op
til 300.000 hektar på landsplan.
Formålet med kravet om udlægning af efterafgrøder fastsat i
medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1, er, at disse indgår i
det danske nitrathandlingsprogram udarbejdet efter artikel 5
i nitratdirektivet, og indgår i opfyldelsen af kravet i bilag II,
afsnit B, nr. 8), jf. artikel 5, stk. 4, litra b), om opretholdelse
i (nedbørs-) perioder af et mindstemål af plantedække, som
vil optage det kvælstof fra jordbunden, der ellers kunne for‐
årsage nitratforurening af vand. Se mere om krydsoverens‐
stemmelse i afsnit 3.6.2.2 og 8.8.
Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.1.2.2.1, omfatter lovens
kapitel 3, og dermed bl.a. bemyndigelsen i § 18, stk. 1, som
udgangspunkt virksomheder med planteavl eller husdyravl
eller kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig om‐
sætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyr‐
avl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal (in‐
klusive forpagtede og lejede arealer) på 10 hektar eller dero‐
ver.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 18, stk. 1, til at fast‐
sætte krav om etablering af plantedække er senest udnyttet
ved plantedækkebekendtgørelsen til at fastsætte krav om
etablering af ca. 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan.
Ændringen af gødskningslovens § 18, stk. 1, ved lov nr. 576
af 4. maj 2015 indebar, at efterafgrødekravet kunne forhøjes
fra 240.000 hektar med op til 60.000 hektar efterafgrøder på
landsplan. Muligheden for forhøjelse af efterafgrødekravet
er ikke udmøntet. Dette er en følge af Aftale om Fødevare-
og landbrugspakke indgået den 22. december 2015 mellem
den daværende regering (Venstre) og Dansk Folkeparti, Li‐
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti. Af aftalen
fremgår det bl.a., at det generelle virkemiddel i form af de
ekstra 60.000 hektar efterafgrøder skulle erstattes med mere
målrettede indsatser.
Efter plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 1, skal virk‐
somheden i hver planperiode udlægge arealer etableret med
efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med
henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Arealer,
der anvendes til opfyldelse af en planperiodes efterafgrøde‐
krav, skal i samme periode anvendes til dyrkning af en for‐
årssået afgrøde. Planperioden er defineret i gødskningslo‐
vens § 4 og omfatter perioden fra den 1. august til den 31.
juli det følgende år. Der henvises til afsnit 3.1.3.1 ovenfor.
Kravet om udlægning af de ca. 240.000 hektar efterafgrøder
på landsplan fastsat inden for rammerne af gødskningslo‐
vens § 18, stk. 1, er udmøntet i plantedækkebekendtgørel‐
sens § 2, stk. 2.
Arealet udlagt med efterafgrøder på den enkelte virksomhed
skal efter plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 2, 1. pkt.,
mindst udgøre 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrund‐
areal. Efterafgrødegrundarealet er efter plantedækkebe‐
kendtgørelsens § 2, stk. 3, det samlede areal, som virksom‐
heden i planperioden dyrker med korn (vår- og vintersæd),
vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebøn‐
ner, solsikke, oliehør og andre etårige afgrøder, der ikke har
kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, jf. plantedækkebe‐
kendtgørelsens bilag 1.
For at forebygge, at det ekstra frigivne kvælstof udvaskes til
vandmiljøet, er efterafgrødekravet øget med 4 procentpoint
for virksomheder, som udbringer 80 kg kvælstof i organisk
gødning eller derover pr. hektar harmoniareal. For de virk‐
somheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk
gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar
harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder derfor mindst
udgøre 14 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal, jf.
plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 2, 2. pkt.
Opgørelsen af mængden af udbragt kvælstof fra organisk
gødning, der er afgørende for, om virksomheden er omfattet
af det forhøjede efterafgrødekrav, skal efter plantedækkebe‐
kendtgørelsens § 2, stk. 4, ske på samme måde, som bereg‐
ningen af mængden af udbragt husdyrgødning og anden or‐
ganisk gødning, der anvendes i harmonireglerne, jf. husdyr‐
gødningsbekendtgørelsens § 47, stk. 1. Mængden af udbragt
husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes ud fra
den producerede mængde gødning korrigeret for lagerfor‐
skydninger primo og ultimo i den pågældende planperiode
samt den mængde gødning, der er afgivet og modtaget i lø‐
bet af planperioden, samt gødning afsat af græssende dyr,
såfremt det afsættes på arealer, der kan medregnes som har‐
moniarealer efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 47,
stk. 2.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0066.png
66
Opgørelsen af mængden af udbragt kvælstof fra organisk
gødning, der fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen, er
identisk med den opgørelse af det totale indhold af kvælstof
i virksomhedens produktion af husdyrgødning og afgasset
biomasse, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk
gødning, der foretages efter gødskningslovens §§ 11, 11 a
og 13, og gødskningsbekendtgørelsens kapitel 6 og 8, jf. bi‐
lag 2. De nærmere regler for opgørelsen af det totale indhold
af kvælstof i de forskellige gødningstyper omfattet af gøds‐
kningsloven er omtalt i afsnit 3.2.1.2.1, hvortil der henvises.
Virksomhedens harmoniareal omfatter efter husdyrgød‐
ningsbekendtgørelsens § 47, stk. 2, de arealer, hvorpå der
dyrkes afgrøder, hvortil der er fastsat en kvælstofnorm i
gødskningsbekendtgørelsens § 3, jf. bilag 1, i medfør af
gødskningslovens § 6, stk. 3 og 5, eller en retningsgivende
norm for fosfor og kalium, der fremgår af tabel 1 og 2, i
Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings-
og harmoniregler for planperioden. Der skal endvidere være
tale om arealer, hvorpå der må anvendes husdyrgødning og
under normale omstændigheder kan udbringes husdyrgød‐
ning.
Efter plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 5, foretages op‐
gørelsen af mængden af udbragt kvælstof fra organisk gød‐
ning, der er afgørende for, om virksomhederne er omfattet
af efterafgrødekravet på 14 pct. efterafgrøder for en given
planperiode, på grundlag af gødningsregnskabet for planpe‐
rioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperi‐
ode. Gødningsregnskabet for en planperiode skal efter de
gældende regler indberettes senest 8 måneder efter udløbet
af planperioden. Dette betyder, at opgørelsen af udbragt
gødning i forhold til vurderingen af, om virksomheden er
omfattet af efterafgrødekravet på 14 pct. i planperioden
2018/2019, beregnes på grundlag af oplysningerne i det se‐
nest indberettede gødningsregnskab, som er gødningsregn‐
skabet for planperioden 2016/2017, der blev indberettet den
31. marts 2018.
Virksomheder, hvor det opgjorte efterafgrødegrundareal ud‐
gør mindre end 10 hektar, er efter plantedækkebekendtgørel‐
sens § 2, stk. 1, 3. pkt., undtaget fra forpligtelsen til at ud‐
lægge efterafgrøder.
Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af efteraf‐
grødekravet i planperioden skal som udgangspunkt senest
være sået ved planperiodens begyndelse den 1. august, jf.
plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 2, 1. pkt., og skal be‐
stå af korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller
cikorie sået før eller efter høst eller frøgræs, der efter høst
fortsætter som efterafgrøde, jf. plantedækkebekendtgørel‐
sens § 3, stk. 1. Korsblomstrede afgrøder, honningurt, al‐
mindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre skal
dog senest være sået den 20. august i den pågældende plan‐
periode, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 2, 1. pkt.
I planperioden 2018/2019 skal efterafgrøderne dog være så‐
et senest den 3. september 2018, jf. § 1, nr. 2, 1. pkt., i be‐
kendtgørelse nr. 1051 af 17. august 2018 om ændring af be‐
kendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede til‐
tag.
Efterafgrøderne må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på an‐
den måde destrueres den 20. oktober i den samme planperio‐
de, hvori de er udsået, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3,
stk. 2, 2. pkt. Efterafgrøder, bortset fra efterafgrøder sået
som udlæg i majs, må dog i planperioden 2018/2019 tidligst
nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 3.
november 2018, jf. § 1, nr. 2, 2. pkt., i ovennævnte æn‐
dringsbekendtgørelse. Efterafgrøder udsået som udlæg i
majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden må‐
de destrueres den 1. marts i den planperiode, i hvilken efter‐
afgrøderne skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efter‐
afgrødekrav, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 2, 3.
pkt.
3.3.1.1.1.2. Husdyrefterafgrødekravet
Plantedækkereglerne fastsat i medfør af gødskningslovens §
18, jf. afsnit 3.3.1.1.1.1, er suppleret af krav om udlægning
af husdyrefterafgrøder i husdyrgødningsbekendtgørelsen,
der er fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e.
Efter husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, er miljø- og fødevare‐
ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at jord‐
brugsvirksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder om,
hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og
om dyrkning af disse, og på hvor stor en del af jordbrugs‐
virksomhedens areal efterafgrøderne skal etableres, og be‐
regningen heraf. En jordbrugsvirksomhed er i husdyrbruglo‐
vens § 3, stk. 1, nr. 5, defineret som en virksomhed, der er
registreret efter § 2 i gødskningsloven. Efter husdyrbruglo‐
vens § 2, stk. 2, vil bemyndigelsen kun kunne udnyttes til at
fastsætte krav for jordbrugsvirksomheder, som har et efter‐
afgrødegrundareal på 10 hektar eller derover.
Formålet med kravet om etablering af efterafgrøder fastsat i
medfør af bestemmelsen i husdyrbrugslovens § 5 e, stk. 1,
er, at disse skal bidrage til overholdelsen af Danmarks EU-
retlige forpligtelser i henhold til habitatdirektivet, vandram‐
medirektivet, nitratdirektivet, grundvandsdirektivet, drikke‐
vandsdirektivet, havstrategidirektivet og VVM-direktivet.
Kravet om husdyrefterafgrøder, som kan fastsættes i medfør
af bestemmelsen i husdyrbrugslovens § 5 e, stk. 1, fastsættes
med henblik på at modvirke den merudvaskning af nitrat,
der er forbundet med udbringning – og dermed den konkrete
anvendelse – af husdyrgødning og anden organisk gødning i
forhold til kunstgødning (handelsgødning). Derudover vil
husdyrefterafgrøderne bidrage til at forhindre, at yngle- eller
rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets
bilag IV, ødelægges eller beskadiges som følge af påvirk‐
ning fra udbragt husdyrgødning eller anden organisk gød‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0067.png
67
ning. Husdyrefterafgrøder vil ligeledes have en effekt i for‐
hold til beskyttelsen af drikkevand.
Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, er udnyttet
til at fastsætte krav om etablering af efterafgrøder målrettet
oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-
områder med stigning i anvendelsen af organisk gødning.
Der er desuden fastsat krav om udlægning af husdyrefteraf‐
grøder målrettet kystvandoplande med et indsatsbehov i
medfør af vandområdeplanerne. Husdyrefterafgrødekravet
udgør et bidrag til vandområdeplanernes målopfyldelse.
Husdyrefterafgrødekravene er fastsat i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 37, jf. bilag 3.
Husdyrefterafgrødekravet, der fastsættes i medfør af husdyr‐
bruglovens § 5 e, stk. 1, øges gradvist frem til fuld indfas‐
ning i 2021, hvor vandrammedirektivets tredje planperiode
påbegyndes. Ved fuld indfasning i 2021 vil der samlet set
som udgangspunkt blive fastsat krav om udlægning af ca.
34.000 hektar efterafgrøder på landsplan. Der vil være be‐
hov for flere hektar efterafgrøder, såfremt der sker en stig‐
ning i anvendelsen af organisk gødning i oplande til nitrat‐
følsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder udover,
hvad der kan modsvares med 34.000 hektar husdyrefteraf‐
grøder. Ved udnyttelsen af bemyndigelsen til at stille krav
om efterafgrøder i medfør af husdyrbrugloven må der derfor
ikke fastsættes et loft for, hvor stort det samlede antal hektar
efterafgrøder efter loven kan blive på landsplan.
Det samlede husdyrefterafgrødekrav, der fastsættes i medfør
af husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, vil blive udmøntet således,
at der først fordeles husdyrefterafgrøder til at kompensere
for den stigende anvendelse af organisk gødning i oplande
til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder.
Herefter fordeles den resterende mængde husdyrefterafgrø‐
der op til det fastsatte niveau til kystvandoplande med ind‐
satsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Husdyrefteraf‐
grødekravet målrettet oplande til nitratfølsomme habitatna‐
turtyper i Natura 2000-områder fastsættes på baggrund af
stigning i anvendelsen af både husdyrgødning og anden or‐
ganisk gødning. Stigning i anvendelsen af husdyrgødning
opgøres i forhold til referenceåret 2007, hvor den oprindeli‐
ge husdyrbruglov trådte i kraft. Stigning i anvendelsen af
anden organisk gødning opgøres i forhold til gødningsregn‐
skabsdata fra planperioden 2014/2015, der på tidspunktet for
den første udmøntning af husdyrefterafgrødekravet i planpe‐
rioden 2017/2018 var de nyest tilgængelige gødningsregn‐
skabsdata, hvor anden organisk gødning blev inddraget.
Mens husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitrat‐
følsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder justeres
årligt på baggrund af opgørelsen af stigning i anvendelsen af
organisk gødning, vil husdyrefterafgrødekravet målrettet
kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområ‐
deplanerne alene blive justeret hvert 6. år i forbindelse med
vedtagelsen af nye vandområdeplaner for vandrammedirek‐
tivets planperioder. Inden for en vandplanperiode vil det
samlede husdyrefterafgrødekrav kunne afvige fra ca. 34.000
hektar, da behovet for husdyrefterafgrøder målrettet nitrat‐
følsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan vari‐
ere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af orga‐
nisk gødning. Frem mod 2021 sker der en årlig justering af
omfanget af husdyrefterafgrøder, der fordeles til kystvando‐
plande med indsatsbehov, som led i den ovenfor beskrevne
indfasning af husdyrefterafgrødekravet. I planperioden
2019/2020 vil husdyrefterafgrødekravet samlet udgøre ca.
27.500 hektar efterafgrøder.
Som det fremgår, opgør Miljø- og Fødevareministeriet årligt
ændringer i anvendelsen af organisk gødning inden for op‐
lande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-
områder med henblik på en eventuel justering af det fastsat‐
te husdyrefterafgrødekrav i disse områder. Ændringer i an‐
vendelsen af organisk gødning beregnes på grundlag af ny‐
este tilgængelige data fra gødningsregnskaberne.
Som det ligeledes fremgår, er efterafgrødekravet i medfør af
husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, målrettet særlige områder.
Disse områder afgrænses ved hjælp af koordinater og under‐
støttes visuelt af to kort, der kan findes i Miljø- og Fødeva‐
reministeriets MiljøGIS om husdyrregulering – dels et kort
over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura
2000-områder, dels et kort over kystvandoplande fra vand‐
områdeplanerne. Til brug for udmøntningen af husdyrefte‐
rafgrødekravet er Danmarks areal opdelt i 135 oplande i alt,
hvor der kan fastsættes forskellige husdyrefterafgrødekrav.
Heraf udgør 85 oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper
i Natura 2000-områder, hvor udviklingen i anvendelsen af
organisk gødning opgøres. Det resterende areal er oplands‐
inddelt efter de 90 kystvandoplande i vandområdeplanerne.
Grænsedragningen for de 135 oplande følger grænsedrag‐
ningen i de 90 kystvandoplande, således at ingen af de 135
oplande har grænser, der går på tværs af et kystvandopland.
I vandplanperioden 2015-2021 har 74 kystvandoplande ud
af de i alt 90 kystvandoplande på landsplan et indsatsbehov,
jf. vandområdeplanerne 2015-2021, hvor der således kan
blive stillet et husdyrefterafgrødekrav.
Afgrænsningen af oplande til nitratfølsomme habitatnaturty‐
per i Natura 2000-områder samt afgrænsningen af kystvan‐
doplande er fastsat ved angivelse af koordinater og kund‐
gjort i bekendtgørelsesform, jf. senest bekendtgørelse nr.
217 af 28. februar 2018 om afgrænsning af oplande til ni‐
tratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder og
bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning
af kystvandoplande.
Inden for de afgrænsede oplande fastsættes husdyrefteraf‐
grødekravet ud fra beregning af henholdsvis behov for hus‐
dyrefterafgrøder til kompensation for stigning i anvendelsen
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0068.png
68
af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatna‐
turtyper i Natura 2000-områder samt efter fordeling af hus‐
dyrefterafgrøder mellem kystvandoplande bl.a. ud fra kys‐
tvandoplandenes indsatsbehov i henhold til vandområdepla‐
nerne, oplandenes harmoniareal samt i forhold til mængden
af udbragt organisk gødning i kystvandoplandene.
Husdyrefterafgrødekravet, der er fastsat i husdyrgødnings‐
bekendtgørelsens § 37, samt bilag 3, er differentieret, og
størrelsen på efterafgrødekravet afhænger af, hvor meget
kvælstof fra organisk gødning, virksomheden udbringer pr.
hektar harmoniareal pr. planperiode, samt fordelingen af
virksomhedens arealer mellem oplande.
Virksomheder inden for et opland, som udbringer 80 kg
kvælstof eller derover fra organisk gødning pr. hektar har‐
moniareal pr. planperiode, skal udlægge en nærmere fastsat
andel af deres efterafgrødegrundareal med husdyrefterafgrø‐
der. Der fastsættes et tilsvarende omtrent halveret husdyref‐
terafgrødekrav for jordbrugsvirksomheder, der udbringer
mindre end 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar
harmoniareal pr. planperiode. Efterafgrødegrundarealet, der
anvendes i forbindelse med fastlæggelsen af størrelsen af
virksomhedens efterafgrødekrav, er identisk med det efteraf‐
grødegrundareal, der anvendes i forbindelse med fastlæggel‐
sen af virksomhedens efterafgrødekrav fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18, stk. 1, og som fremgår af plante‐
dækkebekendtgørelsens § 2, stk. 3, jf. bilag 1. Der henvises
til afsnit 3.3.1.1.1.1 ovenfor.
Der er endvidere i husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsat
en nedre grænse for, hvornår en jordbrugsvirksomhed om‐
fattes af husdyrefterafgrødekravet baseret på den mængde
organisk gødning, som jordbrugsvirksomheden anvender,
således at de jordbrugsvirksomheder, som udbringer mindre
end 30 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar harmoni‐
areal eller har under 10 hektar efterafgrødegrundareal, ikke
omfattes af husdyrefterafgrødekravet. Dette følger af de al‐
mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 114, der lå til
grund for lov nr. 204 af 28. februar 2017, som indførte hus‐
dyrefterafgrødekravet, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L
114 som fremsat, side 40, hvoraf det fremgår, at Miljøstyrel‐
sen har lagt til grund, at hovedparten af de jordbrugsvirk‐
somheder, der udbringer mindre end 30 kg kvælstof fra or‐
ganisk gødning pr. hektar, er ekstensivt drevet, eventuelt
med undtagelse af få store planteavlsbrug, der modtager en
begrænset mængde husdyrgødning i forhold til bedriftens
areal. Videre fremgår det, at det er Miljøstyrelsens vurde‐
ring, at udbringning af mindre end 30 kg kvælstof fra orga‐
nisk gødning pr. hektar harmoniareal har meget begrænset
betydning for kvælstofudvaskningen fra udbringningsarea‐
lerne, og at udledningen herfra ikke vil kunne påvirke de ni‐
tratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder væ‐
sentligt. Miljø- og Fødevareministeriet vil følge udviklingen
i udbringningen af organisk gødning i relation til oplande til
nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder i
forhold til de fastsatte kriterier og justere heri i husdyrgød‐
ningsbekendtgørelsen, såfremt der er behov for det i forhold
til overholdelsen af habitatdirektivet.
Jordbrugsvirksomheder, der ved planperiodens start er auto‐
riseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en
ansøgning herom, er ikke underlagt krav om etablering af
husdyrefterafgrøder, jf. § 37, stk. 3, i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsen.
Der er i medfør af bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 e,
stk. 1, fastsat regler om, hvilke afgrødetyper der kan anven‐
des som efterafgrøder og om sånings- og destruktionstids‐
punkter m.v., jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 37, stk.
4, som henviser til bl.a. plantedækkebekendtgørelsens § 3.
Husdyrefterafgrøderne i medfør af husdyrbrugloven indgår i
nitrathandlingsprogrammet som en del af Danmarks opfyl‐
delse af nitratdirektivets artikel 4 og 5, og de er derfor un‐
derlagt krydsoverensstemmelse efter reglerne om direkte be‐
talinger til landbrugere inden for rammerne af den fælles
landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf.
artikel 93. Se mere om krydsoverensstemmelse i afsnit
3.6.2.2 og 8.8.
VVM-direktivets bilagspunkter vedrørende projekter om in‐
tensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller II er i
dansk ret gennemført i husdyrbrugloven og undtaget fra lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM).
For projekter, der er omfattet af bilag II (screening for
VVM-pligt), sker vurderingen af miljøpåvirkningen som
følge af udbringning af husdyrgødning på arealerne ud fra
tærskelværdier eller kriterier, dvs. regler i husdyrgødnings‐
bekendtgørelsen, der på forhånd definerer, hvornår et bilag
II-projekt kan eller ikke kan have væsentlig virkning på mil‐
jøet. Herved udnyttes VVM-direktivets mulighed for, at en
vurdering af de konkrete arealer til udbringning af husdyr‐
gødning fra et husdyrbrug kan erstattes af et kriterium om,
at det ikke giver anledning til VVM-pligt, hvis bortskaffel‐
sen af husdyrgødning fra det screeningspligtige husdyrbrug
sker til arealer omfattet af anden regulering, som sikrer, at
der ikke vil ske en væsentlig virkning på miljøet.
For projekter, der er omfattet af bilag I (obligatorisk VVM-
pligt), er vurderingen af, hvorledes husdyrgødningen hånd‐
teres forsvarligt, tilsvarende erstattet af generelle regler, der
sikrer en forsvarlig håndtering, jf. ovenfor om bilag II-pro‐
jekter.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om husdyrefteraf‐
grøder fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e udgør så‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0069.png
69
ledes en tærskelværdi efter VVM-direktivet, idet husdyrefte‐
rafgrøderne imødegår væsentlige virkninger på miljøet ved
at modvirke udvaskning af nitrat fra husdyrgødning til vand‐
miljøet. Husdyrefterafgrøderne bidrager samtidig til at hin‐
dre nedsivning af nitrat til grundvandet.
3.3.1.1.1.3. Den målrettede efterafgrødeordning og målret‐
tet regulering for 2017-2019
Virksomhedernes kvælstofnormer var indtil 2016 generelt
reducerede i forhold til økonomisk optimal gødningsanven‐
delse. Reduktionen af kvælstofnormerne havde en kvælstof‐
reducerende effekt, idet virksomhederne dermed var pålagt
at anvende mindre kvælstofholdig gødning end det økono‐
misk optimale. De reducerede kvælstofnormer bidrog til op‐
fyldelsen af de danske EU-retlige forpligtelser på miljøom‐
rådet.
Den daværende regering (Venstre) indgik i december 2015
sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det
Konservative Folkeparti Aftale om Fødevare- og landbrugs‐
pakke. Med aftalen introduceredes et paradigmeskifte for
miljøreguleringen af landbruget, således at den fremtidige
regulering målrettes. Aftalen indebar et opgør med en række
generelle tiltag i kvælstofreguleringen af landbruget, bl.a. i
forhold til virksomhedernes årlige gødningsanvendelse ved
at udfase reduktionen af kvælstofnormer i forhold til økono‐
misk optimum. Ved lov nr. 186 af 2. marts 2016 om æn‐
dring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække blev miljø- og fødevareministerens bemyndi‐
gelse til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer ændret, så
bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte kvælstofnor‐
merne ud fra økonomisk optimum, hvilket ikke havde været
muligt tidligere. Kvælstofnormerne i gødskningsbekendtgø‐
relsens bilag blev fra planperioden 2015/2016 ændret, og fra
planperioden 2016/2017 blev de fastsat til det niveau, der
svarer til økonomisk optimal gødningsanvendelse.
For at modvirke at de aftalte ændringer af kvælstofregulerin‐
gen ville medføre forringelse af miljøtilstanden i det danske
vandmiljø, fremgår det af Aftale om Fødevare- og land‐
brugspakke, at der skulle etableres en overgangsordning i
2017 og 2018 om målrettede efterafgrøder, og at den målret‐
tede regulering skulle indfases fra 2019. På denne baggrund
er der oprettet en målrettet efterafgrødeordning i 2017 og
2018, og der er indført hjemmel til fortsættelse af ordningen
med enkelte udvidelser i 2019 til indfasning af den målrette‐
de regulering fra 1. januar 2019. I 2019 skal ordningen – ud‐
over modvirkning af forringelser af miljøtilstanden som føl‐
ge af lempelserne af kvælstofreguleringen som indført som
opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke – og‐
så medvirke til en forbedring af miljøtilstanden. Med den
ændring af gødskningsloven, der blev vedtaget ved lov nr.
497 af 22. maj 2018, hvor ordningen for 2019 blev indført,
udgik reguleringen af ordningen for 2017 samtidig fra gøds‐
kningsloven.
Ordningen målrettes de områder, hvor der er et behov for re‐
duktion af kvælstofudvaskningen. Den obligatoriske del af
ordningen er sekundær i forhold til den frivillige tilskuds‐
ordning, hvilket indebærer, at den obligatoriske ordning kun
bliver iværksat, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning til
den frivillige tilskudsordning. I 2019 kan virksomheder, der
indgår i ordningen, vælge at anvende alternative virkemidler
til efterafgrøder.
3.3.1.1.1.3.1. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreduce‐
rende virkemidler
Miljø- og fødevareministeren er ved tekstanmærkning nr.
170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017 og 2018, bemyndi‐
get til at yde tilskud til etablering af målrettede efterafgrø‐
der. Ministeren kan i medfør af bemyndigelsen fastsætte
nærmere regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud,
om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om an‐
søgning m.v. samt om administrationen af ordningen. Her‐
udover er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om
kontrol af ordningen og om anvendelse af digital kommuni‐
kation, herunder om digital anvendelse af bestemte it-syste‐
mer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig‐
nende. Den frivillige tilskudsordning, som indgår i den mål‐
rettede efterafgrødeordning, blev etableret pr. 1. februar
2017. Ordningen er videreført i 2018, jf. bekendtgørelse nr.
1759 af 29. december 2017 med senere ændringer om natio‐
nalt tilskud til målrettede efterafgrøder.
Efter gødskningslovens § 24 c, der den 1. januar 2019 erstat‐
tede tekstanmærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for
2017 og 2018, kan miljø- og fødevareministeren yde natio‐
nalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige
områder. Bestemmelsen blev indført i gødskningsloven ved
lov nr. 497 af 22. maj 2018, i forbindelse med indførelsen af
den frivillige del af den målrettede regulering og skal give
hjemmel til i 2019 at yde nationalt tilskud til kvælstofredu‐
cerende virkemidler. Ministeren er efter § 24 c, stk. 2, bl.a.
bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke virkemidler der
kan ydes tilskud til. Bemyndigelsen er derfor bredere end
den bemyndigelse, der følger af finansloven for 2017 og
2018, idet der efter disse bestemmelser alene kan ydes til‐
skud til efterafgrøder. Ordningen i 2019 vil indgå i den mål‐
rettede regulering.
Der er i medfør af § 24 c oprettet en frivillig tilskudsordning
i 2019 i lighed med den ordning, som er etableret i 2017 og
2018. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1338
af 27. november 2018 om nationalt tilskud til kvælstofredu‐
cerende virkemidler (tilskudsbekendtgørelsen).
Ordningen er en fokuseret indsats og er målrettet de områ‐
der, hvor der er størst behov for en kvælstofreducerende ind‐
sats. Behovet for etablering af efterafgrøder er opgjort efter
en analyse af, hvor stort et kvælstofreduktionsbehov der er i
forhold til grundvand og kystvand i de enkelte områder.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0070.png
70
Tilskud ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse
med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18.
december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i trakta‐
ten om den Europæiske Unions funktionsmåde på de mini‐
mis-støtte i landbrugssektoren (de minimis-forordningen).
Når der ydes offentligt tilskud til virksomheder, vil der som
udgangspunkt være tale om statsstøtte. Statsstøtte skal an‐
meldes og godkendes af EU-Kommissionen. Når der ydes et
mindre støttebeløb til landbrugssektoren, og støtteforanstalt‐
ningen i øvrigt opfylder betingelserne i de minimis-forord‐
ningen, er støtteforanstaltningen fritaget fra anmeldelses‐
pligten.
Ved de minimis-støtte forstås støttebeløb, der er så lave, at
støtten ikke betragtes som statsstøtte, fordi konkurrencen ik‐
ke forvrides, og samhandlen ikke påvirkes.
Efter tilskudsbekendtgørelsen kan der ydes tilskud til, at der
i planperioden 2019/2020 etableres målrettede efterafgrøder,
som helt eller delvis kan erstattes af et eller flere alternative
virkemidler, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.
I 2019 er der i et stort antal ID15-områder behov for en
kvælstofreducerende indsats med henblik på at imødegå for‐
ringelser af grundvandsforekomster og/eller kystvande. Det
er derfor i 2019 kun muligt at ansøge om tilskud til de kvæl‐
stofreducerende virkemidler, der har en grundvandseffekt.
De alternative virkemidler omfatter efter tilskudsbekendtgø‐
relsens § 2, nr. 2, mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte
arealer bortset fra braklagte arealer langs vandløb og søer,
afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet fiberfraktion og
reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof. Der
er i tilskudsbekendtgørelsens § 3 fastsat omregningsfaktorer
mellem efterafgrøder og de alternative virkemidler.
Målrettede efterafgrøder skal være etableret efter normale
driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvæl‐
stofoptagelse i efteråret, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 10,
stk. 1, nr. 1. De afgrøder, der kan anvendes som målrettede
efterafgrøder, er de afgrøder, der kan anvendes til at opfylde
efterafgrødekrav i medfør af plantedækkebekendtgørelsen,
jf. tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 2. Det indebæ‐
rer, at efterafgrøderne skal bestå af korsblomstrede afgrøder,
korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst,
eller frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde. De
målrettede efterafgrøder skal være sået senest på det tids‐
punkt, der gælder for efterafgrøder, der etableres i medfør af
plantedækkebekendtgørelsen. Det vil sige, at efterafgrøder‐
ne som udgangspunkt skal være sået senest den 1. august i
ansøgningsåret. Korsblomstrede afgrøder, honningurt, al‐
mindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre skal
dog senest være sået den 20. august i ansøgningsåret. De‐
struktionsfristen for de målrettede efterafgrøder følger end‐
videre reglerne i plantedækkebekendtgørelsen, jf. tilskud‐
sbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 4, og er som udgangs‐
punkt den 20. oktober i ansøgningsåret.
Tilskud for et areal, der skal etableres med de alternative
virkemidler mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte area‐
ler, tidligt såede vinterafgrøder og afbrænding af fiberfrakti‐
on af forarbejdet husdyrgødning, er betinget af, at de be‐
stemmelser, der gælder for det tilsvarende alternativ til plig‐
tige efterafgrøder i medfør af plantedækkebekendtgørelsen,
er opfyldt for arealet, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk.
2, og § 10, stk. 3, nr. 3, jf. plantedækkebekendtgørelsens §
6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1-4, § 10, stk. 1 og 2, og
§ 11, stk. 1. Alternativer til pligtige efterafgrøder er beskre‐
vet i afsnit 3.3.1.2.. For alternativet afbrænding af fiberfrak‐
tion af forarbejdet husdyrgødning gælder endvidere, at fiber‐
fraktionen til afbrænding er på mindst den ansøgte mængde,
og at levering af fiberfraktionen til forbrændingsanlæg sker i
planperioden 2018/2019, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 10,
stk. 3, nr. 1 og 2. Tilskud til alternativet reduceret kvælstof‐
kvote er betinget af, at virksomhedens samlede kvote for
kvælstof for planperioden 2018/2019 reduceres med den an‐
søgte reduktion, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk. 4.
Det ansøgte areal med efterafgrøder skal efter tilskudsbe‐
kendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 5, anvendes til dyrkning af
en forårssået afgrøde i det kalenderår, der følger umiddel‐
bart efter ansøgningsåret. Kvælstofreducerende virkemidler
må bl.a. ikke anvendes til at opfylde krav om efterafgrøder i
medfør af anden lovgivning, medmindre andet er fastsat i
anden lovgivning, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr. 7, li‐
tra b. Ved ansøgningsåret skal der efter tilskudsbekendtgø‐
relsens § 2, nr. 6, forstås det kalenderår, hvori ansøgning om
tilskud indgives.
Ansøgning om tilskud skal indgives elektronisk ved hjælp af
Miljø- og Fødevareministeriets Fællesskema via ministeriets
Tast Selv-service senest den 17. april 2019, jf. tilskudsbe‐
kendtgørelsens § 7, stk. 1, der henviser til bekendtgørelse
om markblok og elektronisk Fællesskema eller senere be‐
stemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser. Fæl‐
lesskemaet er et skema, der er udarbejdet af Landbrugssty‐
relsen med tilknyttet markkort og påkrævet dokumentation,
der skal anvendes til ansøgning om f.eks. direkte støtte til
landbrugere efter grundbetalingsordningen, jf. bekendtgørel‐
se nr. 1807 af 21. december 2018. Reglerne om ansøgning
om støtte via Fællesskemaet er fastsat i § 9 i bekendtgørelse
nr. 1387 af 29. november 2018 om markblok, elektronisk
fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer (herefter fæl‐
lesskemabekendtgørelsen). I tilskudsbekendtgørelsens § 6,
stk. 1, er det endvidere fastlagt, hvornår ansøgningsperioder‐
ne begynder. Der er to ansøgningsperioder, der begynder
henholdsvis den 1. februar og den 1. marts. Ansøgningspe‐
rioden for et ID15-område lukkes, hvis der på et tidspunkt
før ansøgningsfristen fastsat i fællesskemabekendtgørelsen
opnås tilstrækkeligt med ansøgninger til at opfylde områdets
indsatsbehov, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 8.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0071.png
71
Der kan alene søges om tilskud til marker, som er registreret
som beliggende i et særligt udpeget ID15-område, jf. til‐
skudsbekendtgørelsens § 9, nr. 2, og § 6, stk. 3. De særligt
udpegede ID15-områder offentliggøres i Miljø- og Fødeva‐
reministeriets Internet Markkort, jf. tilskudsbekendtgørel‐
sens § 5, stk. 2. ID15-områder vil sige topografisk afgrænse‐
de oplande, som i gennemsnit er på 15 km
2
, beliggende in‐
den for et kystvandopland.
Tilskudsmodtageren kan efter udløb af ansøgningsfristen fo‐
retage ændringer i ansøgningen om tilskud i Fællesskemaet,
jf. tilskudsbekendtgørelsens § 7, stk. 6. Der kan dog efter
ansøgningsfristen ikke foretages ændringer vedrørende vir‐
kemidlet reduceret kvælstofkvote eller tilføjes arealer eller
marker i ansøgningen, der vil øge det samlede areal, som til‐
skudsmodtageren har søgt om tilskud til. Det er derimod
muligt at flytte rundt på de ansøgte arealer, så længe det sker
inden for det samme ID15-område, som der er søgt tilskud
til.
Tilskudssatsen udgør i 2019 som udgangspunkt 529 kr. pr.
hektar målrettede efterafgrøder, jf. tilskudsbekendtgørelsens
§§ 13 og 14. Tilskuddet nedsættes, hvis forskellen mellem
det samlede ansøgte areal og det samlede konstaterede areal
udgør over 10 pct. af det samlede konstaterede areal, jf. til‐
skudsbekendtgørelsens § 15. I tilfælde, hvor der er sket ud‐
betaling af tilskud i strid med betingelserne i tilskudsbe‐
kendtgørelsen, kan hele eller dele af tilskuddet kræves tilba‐
gebetalt, jf. § 19. Ved opgørelse af tilbagebetalingskravet
tillægges der renter, hvis fristen for tilbagebetalingen er
overskredet. Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 5, og til‐
skudsbekendtgørelsens § 21 får en virksomhed endvidere re‐
duceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden,
hvis den ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er
ansøgt om tilskud til, se mere herom i afsnit 3.2.1.1.4.1.
Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om tilskud og foretager
kontrol i forbindelse med administrationen efter tilskudsbe‐
kendtgørelsen.
3.3.1.1.1.3.2. Obligatorisk krav om efterafgrøder
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 1, er miljø- og fødevare‐
ministeren bemyndiget til at fastsætte krav om, at virksom‐
heder i særlige områder årligt skal etablere efterafgrøder.
Efterafgrødekravet, der kan fastsættes i 2017 og 2018, ind‐
går i den målrettede efterafgrødeordning, mens efterafgrøde‐
kravet for 2019 indgår i den målrettede regulering.
Kravet skal i 2018 svare til en samlet kvælstofreduktion på
1.025 tons til kystvande og 3.774 tons i rodzonen til både
grundvand og kystvande. For 2019 skal kravet svare til en
samlet kvælstofreduktion på 1.167 tons i forhold til kystvan‐
de, 4.260 tons i rodzonen til både grundvand og kystvande
og yderligere 278 tons i rodzonen. Ministeren er i § 18 a,
stk. 5, bemyndiget til at tilpasse indsatsbehovet, hvis den op‐
gjorte indsats er behæftet med fejl. Ministeren er endvidere
bemyndiget til at justere indsatsen for 2019 på baggrund af
en samlet vurdering af gennemførte indsatser, marginalud‐
vaskningen og tal for kvælstofudledningen m.v., jf. gøds‐
kningslovens § 18 a, stk. 6.
Indsatsbehovet er opgjort i forhold til kystvand og grund‐
vand, samt i forhold til hvor meget kvælstof der omsættes i
transporten fra overfladen til udledningen i vandmiljøet (re‐
tention). Ved udmøntningen af kravet fastsættes der forskel‐
lige efterafgrødekrav for hvert ID15-område og kystvandop‐
land, således at der tages højde for det konkrete områdes be‐
hov for kvælstofreduktion. Indsatsbehovet i § 18 a, stk. 1, er
angivet i tons kvælstof. Ved udmøntningen af kravet bliver
indsatsbehovet omregnet til det antal hektar efterafgrøder,
der skal etableres i hvert af de ID15-områder og kystvando‐
plande, hvor der skal fastsættes et krav. ID15-områder vil si‐
ge topografisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på
15 km
2
, beliggende inden for et kystvandopland.
Der fastsættes alene et obligatorisk efterafgrødekrav, hvis
den forudsatte kvælstofreducerende effekt ikke opnås ved
den frivillige tilskudsordning, se herom i afsnit 3.3.1.1.1.3.1.
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 2, kan den kvælstofredu‐
cerende effekt af virkemidler anmeldt i den frivillige til‐
skudsordning, beregningsmæssigt fradrages i forbindelse
med afgørelse af, om der er behov for at fastsætte et obliga‐
torisk efterafgrødekrav efter gødskningslovens § 18 a, stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, at der kun fastsættes et obligato‐
risk efterafgrødekrav i de områder, hvor indsatsbehovet ikke
er opnået fuldt ud ved den frivillige tilskudsordning. For at
sikre, at den kvælstofreducerende effekt opnås, fastsættes
efterafgrødekravet i de områder, hvor der skal fastsættes et
sådant krav, dog således, at det svarer til det individuelle
områdes fulde indsatsbehov. Virksomheden har dog mulig‐
hed for ved opgørelsen af sit individuelle efterafgrødekrav at
fradrage de hektar med efterafgrøder, som virksomheden via
tilskudsordningen frivilligt har påtaget sig at etablere, jf. ne‐
denfor om fradragsmuligheden i § 18 b, stk. 1.
Konstateringen af, hvorvidt der fortsat er et indsatsbehov i
forhold til grundvand i de enkelte områder eller de kystvan‐
de, som de pågældende områder afvander til, sker efter ud‐
løbet af ansøgningsfristen for den frivillige ordning i de en‐
kelte år.
Ministeren er i § 18 a, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte reg‐
ler om, at dele af indsatsbehovet fastsat for de pågældende
år i særlige tilfælde kan medtages i den kvælstofreducerende
indsats i det følgende år. Ifølge bemærkningerne til bestem‐
melsen omfatter de særlige tilfælde bl.a. den situation, hvor
der alene er et mindre indsatsbehov efter udløbet af ansøg‐
ningsfristen for den frivillige ordning, jf. Folketingstidende
2017-18, A, L 216 som fremsat, side 29. Det fremgår videre,
at Landbrugsstyrelsen ved en sådan udskydelse undgår ad‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0072.png
72
ministrative byrder og omkostninger, og landbrugserhvervet
fritages fra at skulle forholde sig til nye bekendtgørelser og
samtidig undgår unødige efterlevelsesomkostninger.
I 2017 blev den forudsatte kvælstofreduktion ikke opnået
fuldt ud ved den frivillige tilskudsordning. Der blev derfor
overført et indsatsbehov til 2018. I det opgjorte indsatsbe‐
hov for 2018 i § 18 a, stk. 1, er der derfor taget højde for, at
der er overført et restindsatsbehov for 2017.
I 2018 blev indsatsbehovet ligeledes ikke opnået fuldt ud
ved den frivillige ordning. En del af restindsatsbehovet er
derfor overført til efterafgrødeordningen i 2019. I medfør af
bemyndigelsen i § 18 a, stk. 4, er en del af det resterende
indsatsbehov for 2018 udskudt til efterafgrødeordningen i
2019, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1039 af 27. juli 2018 om
udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrøde‐
ordning i 2018. Udskydelsen omfatter et indsatsbehov sva‐
rende til 5.340 hektar efterafgrøder.
Udskydelsen omfatter 5.150 hektar efterafgrøder, der er be‐
liggende i de kystvandoplande, hvor der er fastsat et indsats‐
behov på baggrund af en påregnet merudledning fra akva‐
kulturanlæg som følge af lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018. Det anses imid‐
lertid ikke umiddelbart for sandsynligt, at der kommer en re‐
el merpåvirkning af vandmiljøet fra akvakultur i 2018 som
følge af loven.
Med henblik på at undgå administrative byrder og omkost‐
ninger udskydes endvidere 28 hektar efterafgrøder, som re‐
sterer af kystvandsindsatsen.
Endeligt udskydes 162 hektar efterafgrøder fordelt over lan‐
det som følge af, at der af hensyn til en mere enkel admini‐
stration er fastsat afskæringskriterier for, hvor små indsatser
de fastsatte efterafgrødekrav omfatter. Afgrænsningskriteri‐
erne er fastsat således, at der ikke fastsættes et krav om eta‐
blering af efterafgrøder, hvis restindsatsen i et ID15-område
er mindre end 5 hektar efterafgrøder, eller hvis restindsatsen
i et ID15-område er mindre end 1 pct. af områdets efteraf‐
grødegrundareal for 2018.
Der er desuden fastsat et obligatorisk efterafgrødekrav i en
række ID15-områder i planperioden 2018/2019, jf. bekendt‐
gørelse nr. 1037 af 27. juli 2018 med senere ændringer om
krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperio‐
den 2018/2019 (herefter bekendtgørelse om krav om målret‐
tede efterafgrøder). Der er ikke i 2018 fastsat et obligatorisk
efterafgrødekrav i kystvandoplande. Der er (endnu) ikke
fastsat et obligatorisk efterafgrødekrav for 2019, idet det
først efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivillige til‐
skudsordning i 2019 kan afgøres, om der skal fastsættes et
obligatorisk krav for 2019.
Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugs‐
produktion eller under omlægning med henblik på at opnå
autorisation til økologisk jordbrug den 1. februar 2018, er
ikke omfattet af efterafgrødekravet, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i be‐
kendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder. Det skyl‐
des, at udfasningen af kvælstofnormreduktionen ikke har in‐
debåret ændringer i den mængde kvælstofholdig gødning,
som disse virksomheder kan anvende inden for rammerne af
reguleringen vedrørende den økologiske produktionsmeto‐
de.
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 1, kan de virksomheder,
som ved ansøgningsfristens udløb har indgivet ansøgning
om tilskud efter den frivillige tilskudsordning, fradrage de
ansøgte arealer i det obligatoriske efterafgrødekrav fastsat i
medfør af gødskningslovens § 18 a. Ministeren er efter § 18
b, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ord‐
ningen efter stk. 1, herunder om fradragets størrelse. Be‐
myndigelsen er anvendt til at fastsætte en bestemmelse i § 5
i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder om,
at efterafgrødekravet reduceres for det eller de ID15-områ‐
der, hvor der er indgivet ansøgning om tilskud. Fradraget
foretages, uanset om de ansøgte efterafgrøder rent faktisk
etableres, da miljøeffekten under alle omstændigheder sik‐
res, fordi virksomheden ved manglende opfyldelse af betin‐
gelserne for den frivillige tilskudsordning får reduceret virk‐
somhedens samlede kvote for kvælstof.
Ministeren er i § 18 a, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om efterafgrødekravet, herunder om af‐
grænsningen af de særlige områder, hvori efterafgrøderne
skal placeres, om efterafgrødernes nærmere placering i om‐
råderne, på hvor stor en del af virksomhedens areal efteraf‐
grøder skal etableres og om beregningen heraf, om hvilke
afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om
dyrkningen af disse m.v.
Efter bestemmelsen afgrænses de ID15-områder og kystvan‐
doplande, hvor der fastsættes et obligatorisk efterafgrøde‐
krav. De enkelte ID15-områder, hvor der er fastsat et efter‐
afgrødekrav i 2018, er afgrænset ved angivelse af koordina‐
ter i bekendtgørelse nr. 1038 af 27. juli 2018 om afgræns‐
ning af ID15-områder. Et kort over områderne kan endvide‐
re tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Efter bestemmelsen kan der endvidere fastsættes regler om,
at virksomheden skal placere efterafgrøderne i de særlige
områder, hvor der er fastsat et krav. Det fremgår af § 2, stk.
2, i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder, at
arealet med målrettede efterafgrøder skal udgøre en procent‐
del af den del af virksomhedens efterafgrødegrundareal, der
er beliggende i det pågældende ID15-område. I bilag 1 i be‐
kendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder er efter‐
afgrødekravets størrelse i de enkelte ID15-områder angivet i
procent af efterafgrødegrundarealet. Efterafgrødegrundarea‐
let opgøres i overensstemmelse med reglerne i plantedække‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0073.png
73
bekendtgørelsen, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om krav om
målrettede efterafgrøder. Der henvises til beskrivelsen i af‐
snit 3.3.1.1.1.1 ovenfor. Virksomheder, der har et efterafgrø‐
degrundareal, som udgør mindre end 10 hektar, er ikke om‐
fattet af efterafgrødekravet, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgø‐
relse om krav om målrettede efterafgrøder.
For det obligatoriske efterafgrødekrav gælder der de samme
regler for afgrødetyper og dyrkning af efterafgrøderne, her‐
under etablerings- og destruktionsfrister for eftergrøder, som
ifølge plantedækkebekendtgørelsen gælder for det pligtige
efterafgrødekrav, jf. § 3 i bekendtgørelse om krav om mål‐
rettede efterafgrøder, der henviser til § 3 i plantedækkebe‐
kendtgørelsen. Der henvises til beskrivelsen i afsnit
3.3.1.1.1.1 ovenfor.
Arealer etableret med målrettede efterafgrøder kan ikke an‐
vendes til at opfylde bl.a. krav om efterafgrøder fastsat i
medfør af anden lovgivning, jf. § 4 i bekendtgørelse om
krav om målrettede efterafgrøder. Bestemmelsen skyldes, at
der ellers ikke vil kunne opnås den forudsatte effekt af de
enkelte efterafgrødekrav. Som det fremgår ovenfor, kan
virksomheden dog ved opgørelsen af sit efterafgrødekrav
fradrage effekten af virkemidler, som virksomheden har søgt
om tilskud til efter den frivillige tilskudsordning.
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 3, kan miljø- og fødeva‐
reministeren fastsætte regler om, at en del af efterafgrøde‐
kravet kan reduceres for en virksomhed, hvis det individuel‐
le efterafgrødekrav overstiger et nærmere fastsat niveau, i
det omfang reduktionen ikke får negativ betydning for op‐
fyldelsen af indsatsbehovet i det eller de ID15-områder,
hvori virksomhedens arealer er beliggende.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte § 6 i bekendtgørel‐
se om krav om målrettede efterafgrøder, hvorefter virksom‐
heden kan ansøge om reduktion af det areal, der skal udlæg‐
ges med målrettede efterafgrøder, såfremt virksomhedens
målrettede efterafgrødekrav efter en omregning af kravets
størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end 20 procent af
virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.
Arealet med målrettede efterafgrøder reduceres således, at
arealet udgør det, der omregnet til kvælstofeffekt svarer til
20 procent af virksomhedens samlede kvote for kvælstof.
Reduktionen forudsætter, at det eventuelle indsatsbehov i
det pågældende ID15-område nås.
Hvis en reduktion af en virksomheds efterafgrødekrav ville
medføre, at årets indsatsbehov ikke opnås, kan bemyndigel‐
sen i § 18 a, stk. 4, anvendes til at fastsætte regler om, at et
mindre indsatsbehov overføres til den følgende planperiode,
således at årets indsatsbehov samlet set opnås.
Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden for
at få reduceret efterafgrødekravet, er det muligt i medfør af
bemyndigelsen at fastsætte, at virksomheden skal dokumen‐
tere, at det målrettede efterafgrødekrav er større end, hvad
der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens
samlede kvælstofkvote.
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 4, kan miljø- og fødeva‐
reministeren fastsætte regler om, at virksomheder, der be‐
nytter sig af bestemmelser om reduktion af en del af efteraf‐
grødekravet fastsat i medfør af stk. 3, skal foretage gød‐
ningsplanlægning efter gødskningslovens § 21. Virksomhe‐
der, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter
gødskningslovens § 2, skal allerede efter gødskningslovens
§ 21 foretage en gødningsplanlægning for dyrkede og udtag‐
ne arealer, herunder efterafgrødearealerne. Der er dog ikke
fuldstændig sammenfald mellem den gruppe af virksomhe‐
der, der kan registreres efter gødskningslovens § 2, og de
virksomheder, som kan blive omfattet af regler fastsat i
medfør af bemyndigelserne i gødskningslovens kapitel 3.
Bestemmelsen i § 18 b, stk. 4, indebærer, at miljø- og føde‐
vareministeren som dokumentation kan fastsætte krav om, at
alle virksomheder, der ønsker at benytte sig af den redukti‐
onsordning, som kan fastsættes i medfør af § 18 b, stk. 3,
skal udarbejde en gødningsplanlægning efter § 21, stk. 1.
Miljø- og fødevareministeren kan efter gødskningslovens §
18 b, stk. 4, 2. pkt., fastsætte nærmere regler om planlægnin‐
gen, herunder dens udformning, indhold og indberetning.
Gødningsplanlægningen efter gødskningslovens § 21 skal
ikke indberettes. Bemyndigelsen i gødskningslovens § 18 b,
stk. 4, 2. pkt., indebærer, at ministeren kan fastsætte regler
om, at gødningsplanlægningen skal indberettes til Land‐
brugsstyrelsen i forbindelse med ordningen etableret efter §
18 b, stk. 3. Ligeledes vil ministeren efter bemyndigelsen i §
18 b, stk. 4, 2. pkt., kunne fastsætte tidspunktet for foreta‐
gelsen og indberetningen af gødningsplanlægningen.
Bemyndigelsen i § 18 b, stk. 4, er udmøntet i § 6, stk. 3 og
4, i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder.
Det følger af denne bestemmelse, at ansøgningen om reduk‐
tion af efterafgrødekravet sker ved afkrydsning i skemaet
Gødningskvote og Efterafgrøder i gødningsplanlægningen.
Ansøgningen skal indgives elektronisk ved brug af Miljø-
og Fødevareministeriets Tast selv-service. Virksomheder,
der ikke er omfattet af gødskningslovens § 2, skal udarbejde
en gødningsplanlægning ved hjælp af skemaet Gødnings‐
kvote og Efterafgrøder i Miljø- og Fødevareministeriets Tast
selv-service.
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 6, kan ministeren på
baggrund af en samlet vurdering justere indsatsbehovet for
2019. Den omtalte vurdering af kvælstofindsatsen er blevet
forsinket, og indsatsbehovet i 2019 vil derfor ikke blive ju‐
steret som følge af vurderingen. Det er i stedet hensigten at
gennemføre indsatsen og så evt. justere indsatsen i 2020,
hvis aftalepaterne bag Aftalen om målrettet regulering fra
2018 finder det nødvendigt.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0074.png
74
3.3.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.3.1.1.2.1. Efterafgrødekravet
3.3.1.1.2.1.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
I dag reguleres det pligtige efterafgrødekrav, husdyrefteraf‐
grødekravet og det obligatoriske efterafgrødekrav i den mål‐
rettede regulering i forskellige bestemmelser i to forskellige
love.
De tre efterafgrødekrav ligner hinanden på en række punk‐
ter. Det vil være hensigtsmæssigt at samle efterafgrødekra‐
vene i den samme bestemmelse i samme lov. Det er Miljø-
og Fødevareministeriets vurdering, at en sådan samling af
de forskellige efterafgrødekrav vil give en mere overskuelig
regulering, hvor lignende krav i højere grad reguleres sam‐
let.
Der er dog forskelle i hensynene bag de forskellige ordnin‐
ger og på opgørelsen af kravene, samt kravene til placerin‐
gen af de efterafgrøder, som skal indgå i opfyldelsen af ef‐
terafgrødekravet. Den foreslåede samling af efterafgrødekra‐
vene i en samlet bestemmelse ændrer ikke på, at der er visse
forskelle imellem ordningerne, idet de enkelte efterafgrøde‐
krav skal hente indsatser, der er beregnet på forskellig vis.
Miljø- og Fødevareministeriet vil dog i administrationen af
ordningerne arbejde for at samtænke virksomhedernes ind‐
beretning af efterafgrøder, og hvordan opgørelsen af krave‐
ne vises for virksomhederne.
Efter gældende ret er en del af bestemmelserne for det obli‐
gatoriske efterafgrødekrav i den målrettede regulering fast‐
sat som umiddelbart gældende regler i gødskningslovens §§
18 a og 18 b. Det indebærer bl.a., at indsatsbehovet for de
enkelte år er fastsat direkte i gødskningslovens § 18 a, stk. 1.
Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at de præcise indsatsbe‐
hov er reguleret i loven, idet der dermed ikke er en fleksibel
adgang til at ændre indsatsbehovet, hvis den opgjorte indsats
f.eks. er behæftet med fejl. Det er derfor Miljø- og Fødeva‐
reministeriets vurdering, at reglerne om efterafgrødekravene
alene bør reguleres i en bemyndigelse, således at de nærme‐
re regler kan fastsættes ved bekendtgørelse.
Det er i øvrigt Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at
det er hensigtsmæssigt at kunne fastsætte regler om efteraf‐
grøder, og at de gældende regler har fungeret efter hensig‐
ten. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse,
at indholdet i de gældende regler bør videreføres. Da gøds‐
kningslovens § 18 i gældende ret ikke anvendes til at fast‐
sætte andre plantedækkekrav end efterafgrødekrav, er det
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslagets
bemyndigelse til at fastsætte efterafgrødekrav alene bør om‐
handle efterafgrøder og ikke andre plantedækkekrav.
Den foreslåede ordning med krav om etablering af efteraf‐
grøder vil kunne udgøre ekspropriation og berettige til (fuld‐
stændig) erstatning, jf. grundlovens § 73. Om en virksom‐
hed rammes så økonomisk intensivt, at der er tale om et eks‐
propriativt indgreb, må bero på en konkret vurdering. Den
endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under dom‐
stolene. Virksomhedens mulighed for at kunne vælge at an‐
vende alternativer til efterafgrøder og mulighed for at kunne
søge om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler som en
del af målrettet regulering giver dog virksomhederne fleksi‐
bilitet i deres opfyldelse af kravene og vil derfor efter Miljø-
og Fødevareministeriets opfattelse kunne have en vis afbø‐
dende effekt.
3.3.1.1.2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 38, stk. 1, at miljø- og fødeva‐
reministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal
etablere efterafgrøder, herunder om hvilke afgrødetyper der
kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkningen af disse,
i hvilke områder efterafgrøder skal etableres, hvordan områ‐
derne afgrænses og om efterafgrødernes nærmere placering i
områderne. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på
hvor stor en del af virksomhedens areal efterafgrøder skal
etableres og beregningen heraf samt om dispensation fra ef‐
terafgrødekravet i det omfang, at det ikke får betydning for
den kvælstofreducerende effekt.
Med forslaget til § 38, stk. 1, foreslås det, at reguleringen af
de efterafgrødekrav, som efter gældende ret er fastsat efter
gødskningslovens §§ 18-18 b og husdyrbruglovens § 5 e,
samles i den samme bestemmelse i samme lov. Det er hen‐
sigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til fortsat at fast‐
sætte krav om etablering af pligtige efterafgrøder, husdyref‐
terafgrøder og efterafgrøder som led i den målrettede regule‐
ring. Husdyrefterafgrødekravet og målrettet regulering er
målrettet bestemte områder af landet, mens det pligtige ef‐
terafgrødekrav er et generelt krav, der gælder for hele lan‐
det.
Efter forslaget er en virksomhed omfattet af efterafgrødekra‐
vene, hvis den opfylder kriterierne i den foreslåede § 4. I be‐
kendtgørelserne for ordningerne vil der kunne fastsættes
yderligere kriterier, der skal være opfyldt, før en virksomhed
pålægges et efterafgrødekrav, f.eks. vedrørende størrelsen
på virksomhedens efterafgrødegrundareal, eller at virksom‐
heden har arealer i bestemte områder.
For så vidt angår pligtige efterafgrøder er det hensigten, at
der efter bestemmelsen fastsættes et krav om, at de virksom‐
heder, der er omfattet af lovforslagets § 4, årligt samlet set
etablerer ca. 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan (de
såkaldte pligtige efterafgrøder). Formålet med de pligtige ef‐
terafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen til vandmil‐
jøet i perioden, fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etab‐
leres en ny afgrøde det følgende år.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0075.png
75
Der er i gødskningslovens § 18, stk. 2, en arealbegrænsning,
som betyder, at det samlede efterafgrødekrav pålagt efter
gødskningslovens § 18 højest kan udgøre 300.000 hektar på
landsplan. Det er hensigten, at denne arealbegrænsning som
udgangspunkt videreføres, således at de regler, der fastsæt‐
tes i medfør af bemyndigelsen i § 38, stk. 1, kun kan medfø‐
re et samlet pligtigt efterafgrødekrav på op til 300.000 hek‐
tar årligt på landsplan.
Det er dog hensigten, at begrænsningen for pligtige efteraf‐
grøder på 300.000 hektar kan fraviges i visse tilfælde ved
fastsættelse af nye alternativer. Muligheden for at fravige
begrænsningen vedrører tilfælde, hvor en del af effekten af
et alternativt virkemiddel til efterafgrøder allerede er indreg‐
net i forbindelse med fastlæggelse af indsatsbehovet. Her vil
det være muligt, at der ved at fastlægge et større indsatsbe‐
hov, hvor efterafgrødekravet samlet set overstiger 300.000
hektar på landsplan, kan kompenseres for den allerede ind‐
regnede effekt. Hidtil har det kun været muligt at kompense‐
re for den negative kvælstofeffekt af alternativerne ved at
fastsætte en meget konservativ omregningsfaktor eller ved
at sætte en skæringsdato for anvendelse af virkemidlet som
alternativ til efterafgrøder.
Det samlede efterafgrødekrav efter § 38, stk. 1, kan dog
samlet set overstige 300.000 hektar, idet bemyndigelsen
som omtalt ovenfor vil blive anvendt til at fastsætte efteraf‐
grødekrav efter forskellige ordninger.
For så vidt angår husdyrefterafgrøder er det hensigten, at be‐
myndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 1, skal udnyttes til at
fastsætte et husdyrefterafgrødekrav for at modvirke merud‐
vaskningen med nitrat til vandmiljøet i oplande til nitratføl‐
somme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder som følge
af en evt. stigning i mængden af udbragt organisk gødning
og i kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vand‐
områdeplanerne. Efterafgrøderne bidrager samtidig til at
hindre nedsivning af nitrat til grundvandet. Det er hensigten,
at den foreslåede bemyndigelse i § 38 til at fastsætte krav
om etablering af husdyrefterafgrøder vil blive udnyttet til at
fastsætte regler svarende til de gældende regler om husdy‐
refterafgrøder fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e.
Der tilsigtes således ingen materielle ændringer, udover
hvad der følger af lovforslaget i øvrigt.
Husdyrefterafgrødekravet øges gradvist frem til fuld indfas‐
ning i 2021, hvor vandrammedirektivets tredje planperiode
påbegyndes. Ved fuld indfasning i 2021 vil der samlet set
som udgangspunkt blive fastsat krav om udlægning af ca.
34.000 hektar efterafgrøder på landsplan. I planperioden
2019/2020 vil husdyrefterafgrødekravet samlet udgøre ca.
27.500 hektar efterafgrøder.
Mens husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitrat‐
følsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder justeres
årligt på baggrund af opgørelsen af stigning i anvendelsen af
organisk gødning, vil husdyrefterafgrødekravet målrettet
kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområ‐
deplanerne alene blive justeret hvert 6. år i forbindelse med
vedtagelsen af nye vandområdeplaner for vandrammedirek‐
tivets planperioder. Inden for en vandplanperiode vil det
samlede husdyrefterafgrødekrav således kunne afvige fra ca.
34.000 hektar, da behovet for husdyrefterafgrøder målrettet
nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan
variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af
organisk gødning. Frem mod 2021 sker der dog også en år‐
lig justering af omfanget af husdyrefterafgrøder, der fordeles
til kystvandoplande med indsatsbehov, som led i den oven‐
for beskrevne indfasning af husdyrefterafgrødekravet.
Der vil som udgangspunkt være behov for flere hektar efter‐
afgrøder, såfremt der sker en stigning i anvendelsen af orga‐
nisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i
Natura 2000-områder udover, hvad der kan modsvares med
34.000 hektar husdyrefterafgrøder. Hertil kommer, at den
beregnede effekt af efterafgrøder med hensyn til reduktion
af kvælstofudvaskningen kan ændre sig over tid, og at det
samlede behov for husdyrefterafgrøder også af denne grund
kan afvige fra det nuværende.
De krav om husdyrefterafgrøder, der efter forslaget skal
fastsættes i medfør af § 38, vil indgå som en tærskelværdi i
forhold til projekter om intensiv husdyravl omfattet af
VVM-direktivets bilag I eller II, der i øvrigt er gennemført i
husdyrbrugloven. Regler fastsat i medfør af lovforslaget vil
derfor fremover indgå i implementeringen af VVM-direkti‐
vet for så vidt angår husdyrefterafgrødekravet.
For så vidt angår den obligatoriske del af den målrettede re‐
gulering er det hensigten, at bemyndigelsen i § 38, stk. 1,
udnyttes til at fastsætte et krav om etablering af efterafgrø‐
der målrettet særlige områder med et behov for en kvælstof‐
reducerende indsats. I forlængelse heraf kan der efter lovfor‐
slagets § 40 etableres en national tilskudsordning, hvor virk‐
somhederne gives mulighed for på frivilligt grundlag at søge
om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i de særlige
områder, hvor der er et indsatsbehov. Det er hensigten, at de
omtalte bestemmelser vil blive anvendt til at fortsætte den
målrettede regulering.
Det er hensigten, at indsatsen for den målrettede regulering i
2019 vil videreføre det indsatsbehov, der er forudsat i gøds‐
kningsloven.
Indsatsbehovet for 2020 og 2021 for den målrettede regule‐
ring følger af bilag 1 i vandområdeplanerne for 2. vand‐
plansperiode (2015-2021). I bilaget er indsatsbehovet for
hvert kystvandopland angivet i tons kvælstof pr. år på land‐
brugsarealet.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0076.png
76
Med bemyndigelsen foreslås miljø- og fødevareministeren
endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om dispensation
fra efterafgrødekravet i det omfang, at det ikke får betydning
for den kvælstofreducerende effekt. Bemyndigelsen er –
som den gældende § 18 b, stk. 3 – tænkt rettet mod efteraf‐
grødekrav som led i den målrettede regulering.
Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler om, at
virksomheder kan ansøge om reduktion af det areal, der skal
udlægges med obligatoriske efterafgrøder i den målrettede
regulering, hvis arealet overstiger en vis procentdel af virk‐
somhedens areal, eller hvis efterafgrødekravet efter en om‐
regning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere
end en vis procentdel af virksomhedens samlede kvote for
kvælstof for planperioden.
En dispensation forudsætter, som det er tilfældet i dag, at det
eventuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-område nås.
Hvis en reduktion af en virksomheds efterafgrødekrav ville
medføre, at årets indsatsbehov ikke opnås, kan ministeren
med hjemmel i den foreslåede § 38, stk. 1, overføre et min‐
dre indsatsbehov til den følgende planperiode, således at
årets indsatsbehov samlet set opnås trods dispensation.
Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden for
at få reduceret efterafgrødekravet, er det muligt i medfør af
bemyndigelsen at fastsætte krav til dokumentation fra virk‐
somheden for, at efterafgrødekravet efter en omregning af
kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end den fast‐
satte procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvæl‐
stof for planperioden.
For en nærmere beskrivelse af de enkelte efterafgrødekrav
henvises der til de specielle bemærkninger til § 38.
3.3.1.1.2.2. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreduceren‐
de virkemidler
3.3.1.1.2.2.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den fri‐
villige tilskudsordning har fungeret efter hensigten, idet
landbrugserhvervet har vist medansvar ved at påtage sig at
løfte en stor del af indsatsbehovet for den målrettede efteraf‐
grødeordning frivilligt. Det er derfor Miljø- og Fødevaremi‐
nisteriets vurdering, at der fortsat bør være mulighed for at
yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler ef‐
ter EU’s regler om de minimis.
Ordningen vil ligesom den gældende ordning bygge på et
princip om frivillighed før obligatoriske krav. Ordningen
lægger dermed i høj grad op til, at landbrugserhvervet tager
ansvar for at løfte indsatsbehovet. Til gengæld kompenseres
de virksomheder, som påtager sig ansvar, økonomisk for de‐
res indsats. Det vil således kun være i tilfælde, hvor indsats‐
behovet ikke løftes i tilstrækkeligt omfang via den frivillige
tilskudsordning, at der bliver pålagt obligatoriske, ukompen‐
serede efterafgrødekrav som led i den målrettede regulering.
3.3.1.1.2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 40, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren
bemyndiges til at yde nationalt tilskud til kvælstofreduce‐
rende virkemidler i særlige områder. Den foreslåede bestem‐
melse er en videreførelse af gødskningslovens § 24 c. For‐
målet med bestemmelsen i gødskningslovens § 24 c er iføl‐
ge bemærkningerne til bestemmelsen, at miljø- og fødevare‐
ministeren kan oprette en tilskudsordning i 2019, jf. Folke‐
tingstidende 2017-18, A, L 216 som fremsat, side 33. Med
forslaget til § 40 vil tilskudsordningen kunne videreføres i
2020 og frem. En tilskudsordning oprettet i medfør af den
foreslåede bemyndigelse vil udgøre hjemmelsgrundlaget for
den frivillige del af den målrettede regulering.
Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at yde natio‐
nalt tilskud. Bestemmelsen vil således kunne anvendes, i det
omfang tilskuddet ydes som statsstøtte, herunder som støtte
efter EU’s regler om de minimis. Det er en forudsætning for
anvendelsen af bestemmelsen, at der afsættes midler på fi‐
nansloven til etableringen af ordningen. Det er ligeledes en
forudsætning, at den nationale tilskudsordning etableres in‐
den for rammerne af statsstøttereglerne, herunder de mini‐
mis-reglerne.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr.
1305/2013 af 17. december 2013 giver medlemsstaterne mu‐
lighed for at yde støtte til udvikling af landdistrikterne fi‐
nansieret gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Ud‐
vikling af Landdistrikterne. Det er forventningen, at forord‐
ningen i 2020 i forbindelse med den kommende reform af
EU’s fælles landbrugspolitik vil blive erstattet af en ny for‐
ordning. Forordningen indeholder en række generelle regler
om ydelsen af landdistriktsstøtte og afgrænser bl.a. de foran‐
staltninger, der kan ydes støtte til. Lov om Landdistriktsfon‐
den, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017 (herefter
Landdistriktsfondsloven), udgør den nationale udmøntning
af forordningen. Landdistriktsstøtte bliver derfor i Danmark
ydet efter forordningen, Landdistriktsfondsloven og be‐
kendtgørelser udstedt i medfør af Landdistriktsfondsloven.
Det følger af forordningens artikel 30, at der på årsbasis pr.
hektar landbrugsareal eller pr. hektar skov kan ydes støtte til
støttemodtagere for ekstraomkostninger og indkomsttab som
følge af ulemper i de pågældende områder i forbindelse med
gennemførelsen af bl.a. vandrammedirektivet. Den målrette‐
de regulering skal fra 2020 indgå i den danske gennemførel‐
se af vandrammedirektivet. Der er derfor i øjeblikket over‐
vejelser, om tilskud fremadrettet vil kunne ydes som landdi‐
striktsstøtte i henhold til artikel 30 i den ovennævnte forord‐
ning. Hvis disse overvejelser fører til, at virksomheder, der
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0077.png
77
deltager i den frivillige tilskudsordning, skal kompenseres
med landdistriktsstøtte, vil sådan støtte blive ydet i medfør
af den ovennævnte forordning og Landdistriktsfondsloven.
Den foreslåede bemyndigelse i § 40 vil derfor alene blive
anvendt, i det omfang tilskuddet ydes som nationalt tilskud
under statsstøttereglerne, herunder de minimis-støtte.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 40, stk. 2, 1. pkt.,
bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke virkemidler der
kan ydes tilskud til. Den foreslåede bemyndigelse i § 40,
stk. 2, 1. pkt., indebærer, at ministeren med henblik på at
sikre den forudsatte miljøeffekt af tilskudsordningen kan
fastsætte, hvilke kvælstofreducerende virkemidler der kan
ansøges om tilskud til. Det er hensigten, at det vil blive mu‐
ligt at anvende de samme virkemidler, som i dag indgår i
plantedækkebekendtgørelsen som alternative virkemidler til
de pligtige efterafgrøder. Det vil dog ikke være muligt at op‐
spare efterafgrøder i et år til opfyldelse af efterafgrødefor‐
pligtelsen i et senere år eller overdrage efterafgrøder til en
anden virksomhed. De tilladte virkemidler kan løbende æn‐
dres og udmøntes i forbindelse med udstedelse af bekendt‐
gørelser efter lovforslaget.
Hvis der opstår viden om miljøeffekten af andre alternative
virkemidler, vil det inden for bemyndigelsen også være mu‐
ligt at lade disse virkemidler indgå i tilskudsordningen.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 40, stk. 2, 2. pkt.,
bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for at opnå
tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud,
om ansøgning om tilskud m.v. samt om administration af til‐
skudsordningerne. Det er hensigten at udnytte den foreslåe‐
de bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke betingelser
tilskudsmodtageren skal opfylde for at kunne opnå tilskud.
Der kan f.eks. være tale om, at tilskudsmodtageren skal dri‐
ve det ansøgte areal som ejer eller forpagter ved udløbet af
ansøgningsfristen. Det er endvidere hensigten, at der i med‐
før af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler vedrørende
de enkelte kvælstofreducerende virkemidler, således at den
forudsatte kvælstofreducerende effekt af tilskudsordningen
opnås. Det er derfor hensigten, at der i medfør af bemyndi‐
gelsen fastsættes nærmere regler om, hvilke afgrødetyper
der kan anvendes, om etablerings- og destruktionsfrister og
om omregningsfaktorer m.v. Omregningsfaktorerne vil blive
fastsat således, at de kvælstofreducerende virkemidler opnår
samme kvælstofeffekt som etablering af efterafgrøder.
Det forventes endvidere, at der i medfør af den foreslåede
bemyndigelse fastsættes regler om, at ansøgningen om til‐
skud skal indgives til Landbrugsstyrelsen via et ansøgnings‐
skema udarbejdet af styrelsen.
Det er hensigten, at de særlige områder, hvori der kan søges
tilskud til kvælstofreducerende tiltag (kystvandoplande,
hvor der er et indsatsbehov), vil blive afgrænset i medfør af
den foreslåede bemyndigelse i § 40, stk. 2, og som hidtil bli‐
ve vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort,
som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Det er endvidere hensigten, at der i medfør af den foreslåede
bemyndigelse vil blive fastsat en tilskudssats, der angives
som en beløbsstørrelse pr. hektar efterafgrøder.
Det er hensigten, at tilskudsordningen indrettes således, at
indsatsbehovet i det enkelte særlige område i ansøgningssy‐
stemet vil blive omsat, så det fremgår heraf, hvor mange
hektar efterafgrøder der samlet set skal udlægges i det en‐
kelte område til opfyldelse af dettes indsatsbehov. I forbin‐
delse med ansøgningen vil tilskudsmodtager skulle angive,
hvilket virkemiddel der ansøges om tilskud til. Hvis der an‐
søges om tilskud til andre kvælstofreducerende virkemidler
end efterafgrøder, bliver effekten af det pågældende virke‐
middel omregnet til en angivelse i hektar efterafgrøder ved
hjælp af en omregningsfaktor. Omregningen af virkemidlets
effekt til en angivelse i hektar efterafgrøder er nødvendig, da
tilskudssatsen, som det fremgår ovenfor, vil blive fastsat
som et beløb pr. hektar efterafgrøde.
I ansøgningsskemaet vil tilskudsmodtageren skulle angive, i
hvilke områder virkemidlet placeres. Tilskudsmodtageren
kan ikke flytte virkemidlet til andre områder end dem, hvor
der er ansøgt til. Det er dog muligt at flytte virkemidlerne
inden for de områder, hvortil der er ansøgt.
Økologiske arealer er undtaget fra reguleringen i 2019, idet
den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i for‐
vejen er lav.
Det foreslås endvidere i § 40, stk. 3, at der kan fastsættes
regler om, at tilskudsmodtager i hele perioden, hvor betin‐
gelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministe‐
ren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Det er
hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplysningspligt i
tilfælde, hvor betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, her‐
under om hvordan denne oplysningspligt kan opfyldes.
Endelig foreslås ministeren i § 40, stk. 4, bemyndiget til at
fastsætte regler om kontrol, om nedsættelse af tilskud og om
tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om
betaling af renter. Det er hensigten, at der i medfør af be‐
stemmelsen fastsættes regler om en forholdsmæssig nedsæt‐
telse af tilskuddet i tilfælde af, at det areal, der er konstateret
ved kontrol, afviger fra det ansøgte areal. Endvidere kan der
fastsættes regler om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt
tilskud i tilfælde, hvor overtrædelsen først konstateres, efter
tilskuddet er udbetalt. Tilskudsmodtageren vil endvidere ef‐
ter forslaget til § 17, stk. 2, få reduceret den samlede kvote
for kvælstof for planperioden.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0078.png
78
Der forventes desuden at blive fastsat bestemmelser om
kontrol af tilskudsmodtagers overholdelse af betingelserne
for tilskud.
Hvis det ved en kontrol konstateres, at tilskudsmodtageren
ikke har opfyldt betingelserne for tilskud, f.eks. hvis tilskud‐
smodtageren ikke har etableret de ansøgte hektar efterafgrø‐
der, er det hensigten, at tilskudsmodtageren vil få nedsat til‐
skuddet, således at støttenedsættelsen vil udgøre et større
beløb end det beløb, som skulle være udbetalt for arealet,
hvor der er konstateret overtrædelser. Der kan dog fastsættes
en bagatelgrænse, sådan at mindre overtrædelser ikke med‐
fører en yderligere støttenedsættelse.
Hvis tilskudsmodtageren via ændringer i ansøgningsskemaet
efter ansøgningsfristens udløb oplyser om, at tilskudsmodta‐
geren alligevel ikke ønsker at etablere alle de anmeldte hek‐
tar med kvælstofreducerende virkemidler, vil tilskudsmodta‐
geren alene miste et beløb svarende til det beløb, der skal
udbetales for arealet, der alligevel ikke etableres med virke‐
midlerne. Tilskudsmodtageren vil således ikke få en yderli‐
gere støttenedsættelse. En forudsætning herfor er dog, at til‐
skudsmodtageren har foretaget ændringerne i ansøgnings‐
skemaet inden varsling af kontrol, og inden der ved kontrol
er konstateret overtrædelser af reglerne. Tilskudsmodtageren
vil dog få reduceret den samlede kvote for kvælstof for plan‐
perioden efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2,
hvis tilskudsmodtageren efter ansøgningsfristen oplyser om,
at tilskudsmodtageren alligevel ikke etablerer de ansøgte
hektar med virkemidler.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 40.
3.3.1.2. Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet
3.3.1.2.1. Gældende ret
3.3.1.2.1.1. Alternativ opfyldelse af det pligtige efterafgrø‐
dekrav og obligatorisk krav om efterafgrøder
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19,
stk. 1, bemyndiget til at etablere særlige ordninger, som den
enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering
af efterafgrøder.
Formålet med bestemmelsen er at give de virksomheder, der
er omfattet af krav om udlægning af efterafgrøder fastsat i
medfør af gødskningslovens §§ 18 og 18 a, en større fleksi‐
bilitet ved tilrettelæggelsen af driften af virksomheden.
Fleksibiliteten består i, at virksomhederne kan opfylde deres
forpligtelser fastsat i medfør af §§ 18 og 18 a ved at anvende
andre virkemidler, der har en tilsvarende kvælstofreduceren‐
de effekt som efterafgrøder.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i gøds‐
kningslovens § 19, jf. Folketingstidende 2014-15/1, A, L
112 som fremsat, side 9, at det er en forudsætning for iværk‐
sættelse af disse alternative ordninger, at der er tilstrækkelig
viden om miljøeffekten af det enkelte virkemiddel.
Bemyndigelserne i gødskningslovens § 19, stk. 1, er udnyt‐
tet i plantedækkebekendtgørelsen til at fastsætte følgende
ordninger om virkemidler med kvælstofreducerende effekt,
som kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat
i medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1, i stedet for udlæg‐
ning af efterafgrøder:
–
–
–
–
–
–
udlægning af mellemafgrøder, jf. plantedækkebekendt‐
gørelsens § 6
arealer etableret med energiafgrøder, jf. plantedækkebe‐
kendtgørelsens § 7
braklagte arealer etableret med græs, jf. plantedækkebe‐
kendtgørelsens § 8
braklagte arealer langs vandløb og søer, jf. plantedække‐
bekendtgørelsens § 9
afbrænding af fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgød‐
ning, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 10
tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triti‐
cale, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 11
Der er endvidere mulighed for overdragelse af efterafgrøder
til en anden virksomhed eller til brug i senere planperioder,
som beskrevet nedenfor.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om alternativer, der
kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i
medfør af gødskningslovens § 18 a, finder anvendelse fra
den 1. januar 2019, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 5,
stk. 3, i lov nr. 497 af 22. maj 2018. Bestemmelsen har end‐
nu ikke været udnyttet til at fastsætte alternative virkemidler
til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af gøds‐
kningslovens § 18 a.
For at sikre, at effekten af de alternative virkemidler mod‐
svarer efterafgrødernes effekt, er miljø- og fødevareministe‐
ren i gødskningslovens § 19, stk. 3, bl.a. bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om ordningerne fastsat i medfør af
gødskningslovens § 19, stk. 1, herunder om frister og om‐
regningsfaktorer, samt krav om til- og afmelding m.v.
Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte en omreg‐
ningsfaktor for hvert af de enkelte virkemidler og andre be‐
tingelser, som skal være opfyldt for, at de alternative virke‐
midlers effekt modsvarer efterafgrødevirkemidlets effekt.
For virkemidlet om udlægning af mellemafgrøder erstatter 2
hektar udlagt med mellemafgrøder f.eks. 1 hektar efterafgrø‐
der, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 3. Omreg‐
ningsfaktoren vedrørende virkemidlet om braklagte arealer
langs vandløb og søer er fastsat således, at 1 hektar braklagt
areal erstatter 4 hektar efterafgrøder, jf. plantedækkebe‐
kendtgørelsens § 9, stk. 3.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0079.png
79
Øvrige betingelser fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 19,
stk. 3, kan f.eks. vedrøre, hvilke afgrødearter der kan anven‐
des, frister for såning og destruktion m.v. Virkemidlet tidlig
såning af visse arter af vinterafgrøder er et eksempel på, at
det kan være nødvendigt at fastsætte øvrige betingelser sam‐
men med omregningsfaktoren for at sikre miljøeffekten af
virkemidlet. Efter plantedækkebekendtgørelsens § 11, stk. 1,
er det et krav, at afgrøderne skal være sået senest 7. septem‐
ber i den planperiode, hvori virkemidlet anvendes som alter‐
nativ til efterafgrøder. Omregningsfaktoren er fastsat såle‐
des, at 4 hektar tidligt sået vinterafgrøder erstatter 1 hektar
efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 11, stk. 2.
Da der er tale om frivillige ordninger, som den enkelte land‐
mand kan vælge at anvende i stedet for at udlægge efteraf‐
grøder, og med henblik på at etablere et tilstrækkeligt grund‐
lag for kontrollen med efterafgrødekravet, er der endvidere i
medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 19, stk. 3, i
plantedækkebekendtgørelsens § 15 fastsat frister for til- og
afmelding af ordningerne. For en nærmere beskrivelse af
indberetning og opgørelse af arealer med efterafgrøder hen‐
vises der til afsnit 3.4.4.1 nedenfor.
Virksomheder, der er omfattet af kravet om udlægning af ef‐
terafgrøder efter gødskningslovens § 18, og som i en planpe‐
riode udlægger flere hektar med efterafgrøder, end der skal
til for at opfylde planperiodens efterafgrødekrav, har mulig‐
hed for at ”opspare” effekten af de ekstra hektar med efter‐
afgrøder (også benævnt som overskud af efterafgrøder), jf.
plantedækkebekendtgørelsens § 12. Efterafgrøder, der er ud‐
lagt f.eks. til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør
af anden lovgivning, som f.eks. husdyrefterefterafgrødekra‐
vet fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e, kan ikke
overføres som overskud af efterafgrøder efter plantedække‐
bekendtgørelsen. Derimod kan f.eks. efterafgrøder, der er
udlagt som miljøfokusområder efter reglerne i bekendtgørel‐
se nr. 1807 af 21. december 2018 om direkte støtte til land‐
brugere efter grundbetalingsordningen m.v., overføres som
overskud af efterafgrøder efter plantedækkebekendtgørel‐
sen.
Overskud af efterafgrøder kan efter plantedækkebekendtgø‐
relsens §§ 13 og 14 anvendes i en senere planperiode til op‐
fyldelse af den valgte planperiodes efterafgrødekrav, eller
ved overførsel af efterafgrøder til en anden virksomhed kan
den modtagende virksomhed anvende de overførte efteraf‐
grøder til opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav.
Muligheden for at overdrage efterafgrøder mellem virksom‐
heder har eksisteret i den pligtige efterafgrødeordning siden
planperioden 2010/2011.
Der er fastsat visse betingelser for overførsel af overskud af
efterafgrøder mellem virksomheder, og der er fastsat diffe‐
rentierede omregningsfaktorer, således at der tages højde for
den eventuelle forskel på, hvor meget organisk gødning hen‐
holdsvis den afgivende og modtagende virksomhed udbrin‐
ger pr. hektar harmoniareal. De betingelser, som er fastsat
for overførsel af efterafgrøder mellem virksomheder, er i
lighed med de øvrige betingelser for alternative virkemidler
fastsat for at sikre miljøeffekten. Bestemmelserne i plante‐
dækkebekendtgørelsens §§ 12-14 er ligeledes fastsat i med‐
før af gødskningslovens § 19, stk. 1 og 3.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19,
stk. 3, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, at visse
af ordningerne efter § 19, stk. 1 og 2, kun kan anvendes som
alternativ til efterafgrøder fastsat i medfør af § 18. Bemyndi‐
gelsen kan altså anvendes til at fastsætte, at visse alternati‐
ver ikke kan anvendes til at opfylde efterafgrødekrav fastsat
i medfør af § 18 a. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen
skal der i 2019 i et stort antal ID15-områder gennemføres en
indsats med henblik på at imødegå forringelser af grundvan‐
det, og det vil i forhold til opfyldelse af efterafgrødekrav
fastsat i medfør af gødskningslovens § 18 a, være nødven‐
digt at begrænse muligheden for at anvende alternative vir‐
kemidler til ordninger om virkemidler, der har en grund‐
vandseffekt, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 216 som
fremsat, side 32. Efter bestemmelsen vil muligheden for at
anvende braklagte arealer langs vandløb og søer som alter‐
nativ f.eks. kunne begrænses til opfyldelse af efterafgrøde‐
krav fastsat efter § 18. Ligeledes vil muligheden for at over‐
føre overskydende efterafgrødearealer i en planperiode til
opfyldelse af efterafgrødekrav i en senere planperiode kunne
begrænses til anvendelse som alternativ til opfyldelse af ef‐
terafgrødekravet fastsat efter § 18. Bestemmelsen finder an‐
vendelse fra den 1. januar 2019.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19,
stk. 2, bemyndiget til at etablere pilotprojektordninger, hvor‐
efter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende
lokale virkemidler som alternativ til udlægning af efteraf‐
grøder til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18, stk. 1.
Bemyndigelsen i § 19, stk. 2, er udnyttet til at oprette en pi‐
lotprojektordning om præcisionslandbrug for planperioderne
2018/2019 og 2019/2020, jf. plantedækkebekendtgørelsens
§ 18. Præcisionslandbrug er et managementværktøj og en
dyrkningsform, hvor virksomhederne anvender moderne
teknologier til at fastlægge afgrødernes kvælstofbehov, bl.a.
på baggrund af sensoranvendelse, anvendelse af tildelings‐
kort fra satellitfotos og anden teknologisk anvendelse. De
moderne teknologier giver således virksomhederne mulig‐
hed for at foretage præcise målinger af afgrødernes kvæl‐
stofbehov, hvorefter det er muligt at opnå en optimeret tilde‐
ling af gødning.
Pilotprojektordningen om præcisionslandbrug har til formål
at indsamle viden om, i hvilket omfang en præcis behovs‐
fastsættelse og optimeret gødningstildeling, samt anvendelse
af præcisionsteknologier, også har positive miljøeffekter og
dermed på sigt, som en dyrkningsform, kan indgå som et
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0080.png
80
kvælstofreducerende virkemiddel. Derudover skal pilotpro‐
jektordningen høste erfaringer med tilvejebringelse af doku‐
mentation af korrekt anvendelse af teknologier og metoder
og den administrative håndtering heraf samt indsamle doku‐
mentation for de enkelte teknologiers og metoders miljøef‐
fekt og evt. udvikle modelberegninger til fastlæggelse af ef‐
fekten.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 19, stk. 3, til at fast‐
sætte frister og omregningsfaktorer, samt krav om til- og af‐
melding m.v. med henblik på at sikre, at effekten af de alter‐
native virkemidler modsvarer efterafgrødernes effekt, om‐
fatter også pilotprojektordningerne, der kan fastsættes i
medfør af gødskningslovens § 19, stk. 2.
Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet til at fastsætte en om‐
regningsfaktor, som skal anvendes ved beregning af, om
virksomhedens efterafgrødekrav er opfyldt ved anvendelse
af præcisionslandbrug. Omregningsfaktoren er differentie‐
ret, efter om virksomheden anvender mere eller mindre end
80 kg kvælstof i organisk gødning pr. hektar. Der er endvi‐
dere fastsat regler om, hvilke tiltag til forbedring af kvæl‐
stofudnyttelsen på arealer omfattet af en kvælstofnorm virk‐
somhederne skal udføre og dokumentere for at indgå i pilot‐
projektordningen om præcisionslandbrug, jf. plantedække‐
bekendtgørelsens § 18, stk. 5. Tiltagene omfatter bl.a. fast‐
sættelse af kvælstofbehovet for hver enkelt mark og sekti‐
onsbestemt spredning af handelsgødning. Der er desuden
fastsat krav om, at virksomheden skal foretage visse indbe‐
retninger for at kunne dokumentere, at ordningens tiltag er
udført, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 18, stk. 6, samt at
virksomhederne skal indsende visse oplysninger til brug for
beregningen af effekten af tiltagene, jf. bekendtgørelsens §
18, stk. 7.
Efter gødskningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., vil pilotprojek‐
tordningerne fastsat efter § 19, stk. 2, kunne begrænses til
anvendelse til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter
lovens § 18.
Som det fremgår af gødskningslovens § 19, stk. 2, etableres
pilotprojektordningerne i medfør af § 19, stk. 2, i modsæt‐
ning til ordningerne fastsat i medfør af lovens § 19, stk. 1,
som ansøgningsordninger. Miljø- og fødevareministeren er
derfor i gødskningslovens § 19, stk. 4, 1. pkt., bemyndiget
til at fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold,
oplysninger og formkrav. Ministeren er endvidere i gøds‐
kningslovens § 19, stk. 4, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte
individuelle vilkår i afgørelserne, der angår det konkrete
projekt, der er omfattet af ansøgningen.
Denne bemyndigelse er anvendt til i plantedækkebekendtgø‐
relsens § 18, stk. 2, at fastsætte regler om ansøgning om del‐
tagelse i pilotprojektordningen om præcisionslandbrug. Det
følger bl.a. af denne bestemmelse, at ansøgningen skal inde‐
holde dokumentation for, at virksomheden har rådighed over
præcisionsteknologi, der muliggør pilotprojektordningens
udførelse. Landbrugsstyrelsen kan efter bekendtgørelsens §
18, stk. 1 og 3, give tilsagn om deltagelse i pilotprojektord‐
ningen til maksimalt 20 virksomheder i planperioderne
2018/2019 og 2019/2020, og styrelsen prioriterer ansøgnin‐
gerne.
Efter bestemmelsen i gødskningslovens § 19, stk. 4, 2. pkt.,
kan der bl.a. fastsættes vilkår om forudsætninger for virke‐
midlernes kontrollerbarhed og krav om indgivelse af en ræk‐
ke oplysninger, der indgår i vurderingen af det pågældende
virkemiddels eventuelle negative effekter for miljøet. Lige‐
ledes vil der kunne fastsættes vilkår om, hvordan virkemid‐
lets kvælstofreducerende effekt kan fordeles mellem flere
virksomheder til opfyldelse af de enkelte virksomheders ef‐
terafgrødekrav i de tilfælde, hvor disse virksomheder er fæl‐
les om en foranstaltning, der godkendes under en pilotpro‐
jektordning.
Der kan herudover i medfør af bestemmelsen i gødsknings‐
lovens § 19, stk. 4, 2. pkt., fastsættes nærmere betingelser
for virkemidlets godkendelse under pilotprojektordningerne.
F.eks. vil der kunne stilles et generelt krav om dokumenta‐
tion for kvælstofeffekten af virkemidlerne, således at det
sikres, at denne modsvarer den kvælstofeffekt, der opnås
ved udlægning af efterafgrøder efter gødskningsloven, i
form af en overvågningsrapport udarbejdet efter nærmere
fastsatte regler. De individuelle vilkår i den enkelte afgørel‐
se kan f.eks. bestå i løbende dokumentation af virkemidlets
kvælstofeffekt ved hjælp af målinger, regler om løbende
vedligeholdelse m.v.
3.3.1.2.1.2. Alternativ opfyldelse af husdyrefterafgrødekra‐
vet
Efter husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, kan miljø- og fødevare‐
ministeren etablere særlige ordninger, som den enkelte jord‐
brugsvirksomhed kan vælge som alternativ til etablering af
husdyrefterafgrøder. Ministeren er bemyndiget til at fastsæt‐
te nærmere regler om ordningerne, herunder frister og om‐
regningsfaktorer, samt krav om til- og afmelding.
Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, er udnyttet
i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 12 til at fastsætte
regler om, at de særlige ordninger, som den enkelte virk‐
somhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrø‐
der efter plantedækkebekendtgørelsen (mellemafgrøder,
brak m.v.), jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 6-11, ligele‐
des vil kunne anvendes til at opfylde efterafgrødekravet ef‐
ter husdyrbrugloven. Jordbrugsvirksomhederne har endvide‐
re efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 39 mulighed for
at overføre et overskud af efterafgrøder fra en planperiode
til opfyldelse af efterafgrødekrav i en senere planperiode el‐
ler til en anden jordbrugsvirksomhed med henblik på opfyl‐
delse af denne virksomheds efterafgrødekrav.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0081.png
81
Det fremgår af forarbejderne til ændringen af husdyrbruglo‐
ven fra 2017, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som
fremsat, s. 40, at Miljø- og Fødevareministeriet vil følge ud‐
viklingen i handel med efterafgrøder i relation til påvirkning
af de nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områ‐
der, herunder hvorvidt handlen kan indebære forskydninger
i indsatsen imellem oplandene af betydning for overholdel‐
sen af habitatdirektivet.
Miljø- og fødevareministeren er ikke i husdyrbrugloven be‐
myndiget til at fastsætte regler om etablering af pilotprojek‐
tordninger som alternativer til efterafgrøder.
3.3.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Regler om, at virksomheden kan anvende alternative virke‐
midler til efterafgrødekravene, giver virksomheden en flek‐
sibilitet i sin opfyldelse af kravene. Det indebærer således,
at virksomheden kan anvende et andet kvælstofreducerende
virkemiddel, hvis dette passer bedre overens med virksom‐
hedens drift.
Et af de alternative virkemidler, der i dag kan anvendes i
den pligtige efterafgrødeordning og husdyrefterafgrødeord‐
ningen, er opsparing af efterafgrøder til opfyldelse af virk‐
somhedens efterafgrødekrav i et følgende år. Opsparing af
pligtige efterafgrøder til opfyldelse af senere planperioders
efterafgrødekrav sker på nuværende tidspunkt via digital
indberetning fra virksomheden senest den 31. august. Her
indberettes, hvor mange hektar med efterafgrøder/alternati‐
ver, der i alt er etableret på virksomheden. Det følgende for‐
år skal virksomheden opgøre sit efterafgrødekrav digitalt.
Hvis kravet om pligtige efterafgrøder er mindre end det ind‐
berettede areal med efterafgrøder/alternativer, vil dette auto‐
matisk fremgå, når kravet opgøres. Hvis det indberettede
areal overstiger efterafgrødekravet, kan virksomheden væl‐
ge, om det overskydende areal skal overføres til senere plan‐
perioder eller – som reglerne er i dag - overdrages til en an‐
den virksomhed. Tilsvarende kan et overskydende areal med
husdyrefterafgrøder overføres til senere planperioder eller
overdrages til en anden virksomhed. Mangler der efterafgrø‐
der i forhold til kravet, foretages der en automatisk kvotere‐
duktion svarende til de manglende hektar efterafgrøder.
Det har i Landbrugsstyrelsens kontrolopgørelser fra de sene‐
ste år vist sig, at der i en række sager er væsentlige uover‐
ensstemmelser mellem størrelsen på det indberettede areal
med efterafgrøder, som virksomhederne indberetter inden
kontrollen, og det areal, der er konstateret på fysisk kontrol.
F.eks. blev der i 2016 konstateret uoverensstemmelse på ca.
en fjerdedel af kontrolsagerne.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at en ikke nærme‐
re fastsat andel af de konstaterede uoverensstemmelser kan
skyldes, at efterafgrøderne ikke er etableret i tilstrækkeligt
omfang som følge af eksempelvis vejrlig og andet.
Virksomhederne har år for år indberettet flere efterafgrøder,
end der er behov for. Det er derfor Miljø- og Fødevaremini‐
steriets vurdering, at der på landsplan generelt er etableret
flere efterafgrøder, end der har været krav om. Det er dog
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at reglerne på
trods heraf skal justeres for at undgå uhensigtsmæssige
uoverensstemmelser fremadrettet.
Eftersom de konstaterede uoverensstemmelser mellem ind‐
beretningerne og det konstaterede areal med efterafgrøder
potentielt kan udhule effekten af efterafgrødeordningerne,
ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at rette op på de uhen‐
sigtsmæssigheder, der er i systemet, således at virksomhe‐
derne indberetter det korrekte areal med efterafgrøder.
De ovenfor beskrevne udfordringer har bl.a. bidraget til, at
der er opsparet mange efterafgrøder. Ved udgangen af plan‐
perioden 2017/2018 var der opsparet ca. 487.000 hektar ef‐
terafgrøder.
Overdragelse af efterafgrøder på tværs af oplande kan resul‐
tere i en geografisk forskydning af den næringsstofreduce‐
rende effekt, som efterafgrøderne er tillagt. Det betyder, at
den kvælstofeffekt, som en efterafgrøde skal bidrage med,
kan leveres i et andet opland end det opland, som virksom‐
heden med krav om etablering af efterafgrøden ligger i.
I 2019 er det forventningen, at der ikke vil blive overdraget
flere efterafgrøder til opfyldelse af årets efterafgrødekrav,
når der sammenlignes med tidligere år, da det samlede regu‐
leringstryk ikke forventes at stige i 2019 sammenholdt med
2017 og 2018.
Den eksisterende overdragelse af efterafgrøder mellem virk‐
somheder har indtil videre været forholdsvist begrænset. Så‐
ledes blev der i planperioden 2014/2015 afgivet ca. 11.000
hektar efterafgrøder til andre virksomheder, i 2015/2016
blev der afgivet ca. 7.000 hektar, i 2016/2017 blev der afgi‐
vet ca. 8.000 hektar, og i 2017/2018 blev der afgivet ca.
10.500 hektar.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ale‐
ne er tale om en svag stigning i handlen, og at den samlede
handel er relativt begrænset set i forhold til det samlede ef‐
terafgrødekrav.
På denne baggrund er det ministeriets vurdering, at der ikke
i planperioden 2017/2018 efter indførelsen af efterafgrøde‐
krav målrettet særlige områder er sket en sådan stigning i
handlen med efterafgrøder sammenholdt med omfanget af
handel i tidligere planperioder, at der i planperioden
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0082.png
82
2019/2020 er begrundet risiko for forskydninger i indsatsen
mellem oplande.
Som følge af indfasningen af den målrettede regulering og
det dermed øgede efterafgrødetryk fra 2020, er det Miljø- og
Fødevareministeriets forventning, at der vil ske en stigning i
omfanget af overdragelser.
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriet opfattelse, at
den eksisterende hjemmel til at oprette pilotprojektordnin‐
ger, der kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet ef‐
ter gødskningslovens §§ 18 og 18 a, bør udvides, således at
der også kan oprettes pilotprojekter til opfyldelse af husdy‐
refterafgrødekravet. Dette vil sikre, at reglerne for de for‐
skellige efterafgrødeordninger i højere grad ensrettes.
3.3.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 39, stk. 1, at miljø- og fødeva‐
reministeren bemyndiges til at etablere særlige ordninger,
som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til
etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §
38, stk. 1.
Bestemmelsen i lovforslagets § 39 viderefører indholdsmæs‐
sigt gødskningslovens § 19. Den foreslåede bestemmelse re‐
gulerer som noget nyt alternativer til husdyrefterafgrøder, og
forslaget til § 39, stk. 1 og 3, viderefører dermed også ind‐
holdet i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2.
Den foreslåede bemyndigelse i § 39, stk. 1, kan anvendes til
at fastsætte regler om alternative virkemidler til det pligtige
efterafgrødekrav, husdyrefterafgrødekravet og det obligato‐
riske efterafgrødekrav i den målrettede regulering.
Det er som udgangspunkt hensigten at videreføre de alterna‐
tiver, som allerede i dag kendes i den pligtige efterafgrøde‐
ordning, husdyrefterafgrødeordningen og i den målrettede
regulering. Endvidere vil reduktion af den samlede kvote for
kvælstof, som i gødskningsloven i dag har karakter af en
sanktion for manglende etablering af efterafgrøderne, indgå
som et frivilligt alternativ, se mere herom under afsnit
3.2.1.1.4.3.
De tilladte virkemidler kan løbende ændres og udmøntes i
forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser efter lovfor‐
slaget. Hvis der udvikles nye virkemidler med dokumenteret
gavnlig miljøeffekt, vil det være muligt at inddrage disse
virkemidler som alternativer til etablering af efterafgrøder.
Det er fortsat en forudsætning for anvendelse af et nyt virke‐
middel, at der er tilstrækkelig dokumenteret viden om virke‐
midlets gavnlige miljøeffekt.
Da indsatsbehovet for de forskellige efterafgrødeordninger
er fastsat ud fra forskellige kriterier, vil det ikke nødvendig‐
vis være de samme virkemidler, der kan anvendes i de for‐
skellige ordninger. F.eks. er det hensigten, at muligheden for
at overføre efterafgrøder fra en planperiode til opfyldelse af
en senere planperiodes efterafgrødekrav ikke vil kunne an‐
vendes inden for den målrettede regulering.
Det er hensigten at videreføre muligheden for overførsel af
efterafgrøder til en senere planperiode til opfyldelse af det
pligtige efterafgrødekrav eller husdyrefterafgrødekravet.
Formålet med denne ordning er at skabe større fleksibilitet
for virksomheden og dermed åbne op for en bedre tilrette‐
læggelse af driften, idet der i år med gunstige forhold kan
udlægges ekstra efterafgrøder, der kan benyttes til opfyldel‐
se af efterafgrødekravene i andre år, hvor forholdene for eta‐
blering af efterafgrøder er mindre gode.
Som det fremgår af afsnit 3.3.1.2.2, har der de seneste år vist
sig at være væsentlige uoverensstemmelser mellem størrel‐
sen af det indberettede areal med efterafgrøder og det areal,
der er konstateret ved fysisk kontrol. Muligheden for en me‐
re effektiv efterafgrødeordning bl.a. gennem bedre kontrol
og efterfølgende mulighed for sanktion afhænger af, om de
manglende efterafgrøder er en del af årets efterafgrødekrav,
eller om de ligger ud over efterafgrødekravet.
I det eksisterende system er det på tidspunktet for kontrol ik‐
ke muligt at kontrollere op imod efterafgrødekravet, da dette
først kendes i det følgende forår. For at kunne adskille efter‐
afgrøder, der skal indgå i opfyldelsen af årets krav, fra efter‐
afgrøder, der skal overføres til senere planperioder, er det
nødvendigt at kende kravet på tidspunktet for kontrol. Dette
forudsætter, at kravet beregnes med udgangspunkt i en tidli‐
gere markplan, end det er tilfældet i dag. Sanktionsmulighe‐
derne for efterafgrøder, der opspares med henblik på opfyl‐
delse af senere planperioders efterafgrødekrav, er ikke så
omfattende som for efterafgrøder, der skal indgå i årets
krav, da det ikke umiddelbart er muligt at anvende sanktion
for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav for efteraf‐
grøder, der ikke anvendes i det samme år. Krydsoverens‐
stemmelse er nærmere beskrevet i afsnit 3.6.6.2 og 8.8,
hvortil der henvises.
For at styrke kontrollen og sanktioneringen af reglerne er
det hensigten efter den foreslåede bestemmelse i § 44 at
ændre opgørelsestidspunktet for efterafgrødekravet, så kra‐
vet allerede kendes i efteråret, umiddelbart efter at efteraf‐
grøderne skal være udlagt. Det er endvidere hensigten efter
den foreslåede § 53, stk. 3, at fastsætte regler om, at over‐
indberetning af efterafgrøder til opfyldelse af senere planpe‐
rioders efterafgrødekrav medfører straf af bøde. Der henvi‐
ses til afsnit 3.4.4 og 3.6.1.2 for en nærmere beskrivelse.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0083.png
83
Hvis omfanget af de opsparede efterafgrøder på et tidspunkt
måtte blive mindre, fordi der sker stor anvendelse af opspa‐
rede efterafgrøder, kan det mindske miljøeffekten af miljø‐
reguleringen i de kommende år, bl.a. i kraft af tidsmæssige
forskydninger mellem landbrugets påvirkning og den mod‐
virkende indsats. Miljø- og Fødevareministeriet vil følge ud‐
viklingen i opsparingen af efterafgrøder og anvendelsen af
de opsparede efterafgrøder på oplandsniveau for at imødegå
risikoen for markante tidslige forskydninger af den forudsat‐
te næringsstofreducerende effekt. Overvågningen sker med
henblik på at justere i reglerne for opsparing og anvendelse
af overskud af efterafgrøder i bekendtgørelserne, såfremt der
er behov for det, så det sikres, at målrettet regulering opnår
den forudsatte virkning. Overvågningen og justering af reg‐
lerne, hvis det viser sig nødvendigt, bidrager også til at styr‐
ke husdyrefterafgrødekravets egnethed som afskæringskrite‐
rium, der kan afløse konkrete vurderinger efter VVM-direk‐
tivet og habitatdirektivet.
Det er forventningen, at miljø- og fødevareministeren med
hjemmel i forslaget til § 39 vil fjerne eller begrænse mulig‐
heden for overdragelse af pligtige efterafgrøder og husdyref‐
terafgrøder mellem virksomhederne fra 2020, hvor efteraf‐
grødekravet i den målrettede regulering stiger. Der henvises
endvidere til afsnit 3.3.1.2.2 og afsnit 7.
Ministeren foreslås i lovforslagets i § 39, stk. 2, bemyndiget
til at etablere pilotprojektordninger, hvor virksomheder kan
ansøge om at anvende miljøforanstaltninger, som (endnu ik‐
ke) er godkendt som et alternativ til efterafgrøder efter den
foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 1.
Det vil efter bestemmelsen f.eks. være muligt at bestemme,
at en pilotprojektordning fastsat efter bemyndigelsen i den
foreslåede § 39, stk. 2, alene kan anvendes til opfyldelse af
et af de efterafgrødekrav, der kan fastsættes efter den fore‐
slåede § 38, stk. 1, således at pilotprojektordningen afprøves
for et af efterafgrødekravene, før det evt. sættes i kraft for de
øvrige efterafgrødekrav.
I forbindelse med iværksættelse af pilotprojekter efter be‐
stemmelsen vil Landbrugsstyrelsen bl.a. se på, hvilket ind‐
satsbehov der er fastsat for de enkelte områder. Det kan
f.eks. betyde, at et konkret pilotprojekt ikke bliver iværksat i
et område, hvor der er et højt husdyrefterafgrødekrav. Hvis
et projekt bliver iværksat i et område, hvor der er fastsat
husdyrefterafgrødekrav, vil overholdelsen af de EU-retlige
forpligtelser blive påset, herunder overholdelsen af habitat‐
direktivet.
Efter gældende ret er der oprettet en pilotprojektordning om
præcisionslandbrug. Landbruget anvender og investerer i
stigende grad i nye præcisionsteknologier. Præcisionsland‐
brug indebærer, at stadig mere specifikke geografiske data
er styrende for aktiviteterne i marken. Geografiske data kan
bl.a. komme fra satellitter, fly, droner, kortlægning af jord‐
bund og hydrologi eller fra sensorer m.v. på landbrugsma‐
skiner.
Ministeren foreslås i lovforslagets § 39, stk. 3, bemyndiget
til at fastsætte nærmere regler om alternativ- og pilotprojek‐
tordningerne, herunder frister og omregningsfaktorer m.v.
I medfør af bestemmelsen kan ministeren bl.a. fastsætte fris‐
ter for, hvornår alternativerne senest skal etableres og tid‐
ligst kan destrueres, og der kan fastsættes betingelser for an‐
vendelse af alternativet som f.eks. krav om, at arealerne ikke
tilføres gødning eller afgræsses, eller krav til, hvordan de
etablerede virkemidler skal fremstå. Der kan endvidere fast‐
sættes betingelser, der har betydning for Landbrugsstyrel‐
sens administration og kontrol af ordningerne og regler, der
skal sikre ensartethed på tværs af lovområder.
Virkemidler, der anvendes som alternativer til efterafgrøder,
vil ikke nødvendigvis have samme kvælstofreducerende ef‐
fekt som efterafgrøder. For at sikre den forudsatte effekt af
virkemidlerne kan der fastsættes omregningsfaktorer mel‐
lem efterafgrøder og alternativerne, således at alternativerne
samlet set opnår den samme effekt som efterafgrøderne. Det
er hensigten, at der vil blive anvendt samme omregningsfak‐
torer i de efterafgrødeordninger, hvor virkemidlet kan benyt‐
tes som alternativ.
Formålet med at stille krav om etablering af efterafgrøder er
at opnå en kvælstofreducerende effekt, som ikke opnås ved
virksomhedernes almindelige drift. Pålæggelse af efterafgrø‐
dekravene skal således sikre, at virksomhederne yder en
miljøindsats, som ligger ud over det, en gennemsnitlig land‐
brugsvirksomhed ville have ydet i den almindelige drift.
Hvis et nyt virkemiddel, som virksomhederne allerede an‐
vender i deres almindelige drift, tillades som alternativ til ef‐
terafgrøder, skal det sikres, at virkemidlet opnår samme ef‐
fekt som efterafgrøderne. Det kan derfor være relevant at
fastsætte regler, der sikrer en effekt af virkemidlet, der lig‐
ger ud over den effekt, som allerede opnås ved virksomhe‐
dernes almindelige drift. Sådanne regler kan f.eks. betyde, at
omregningsfaktoren sættes lavere end den reelle effekt af
virkemidlet, eller der kan fastsættes en skæringsdato, som
medfører, at kun virkemidler etableret efter en nærmere an‐
given dato kan indgå i opfyldelsen af kravet. Som det frem‐
går af afsnit 3.3.1.1.2.1, er det dog også muligt at kompense‐
re for den allerede indregnede effekt ved at fastsætte et høje‐
re indsatsbehov for efterafgrødekravet.
Ministeren foreslås i lovforslagets § 39, stk. 4, bemyndiget
til for ordninger omfattet af § 39, stk. 2, at fastsætte regler
om ansøgningens indgivelse, indhold og oplysninger, herun‐
der om formkrav hertil. Ministeren kan endvidere fastsætte
vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter regler fastsat i
medfør af stk. 2.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0084.png
84
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 39.
3.3.2. Dyrkningsrelaterede tiltag
Formålet med at foretage jordbearbejdning i form af stub‐
harvninger og lignende er grundlæggende at få frøukrudt og
spildkorn til at spire, bekæmpe rodukrudt, nedmulde halm
eller for at jævne markerne. Pløjning i løbet af efterår, vinter
eller tidlig forår sker bl.a. for at bryde overfladisk jordpak‐
ning, jævne markerne, nedmulde planterester og forberede
såbedstilberedning.
Hovedparten af udvaskningen af kvælstof fra dyrkningsjor‐
den foregår i efterårs- og vinterperioden. Jordbearbejdning
efter høst eller i efterårs- og vintermånederne kan forøge ud‐
vaskningen af kvælstof. Hvis jorden holdes sort om efteråret
ved f.eks. pløjning, harvning eller ved kemisk bekæmpelse
af spildkorn, stiger nitratindholdet i jorden. Dette er en følge
af, at pløjning og anden jordbearbejdning gennem løsning af
jorden og opbrydning af den gamle afgrøde øger omsætnin‐
gen af organisk stof, hvorved det kvælstof, der er bundet til
det organiske materiale, nedbrydes til mineralsk kvælstof,
der kan blive udvasket til vandmiljøet. Ved ompløjning af
kløvergræs eller afgræsset rent græs frigøres der ligeledes
store mængder af organisk bundet kvælstof. Hvis der ikke
efterfølgende etableres en afgrøde til opsamling af det om‐
satte kvælstof, stiger nitratindholdet i jorden, hvilket øger ri‐
sikoen for udvaskning af nitrat til vandmiljøet.
En udsættelse af jordbearbejdningen kan derfor reducere ud‐
vaskningen af kvælstof i vinterperioden ved at mindske den
omsætning af organisk stof, der sker om efteråret.
Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.3.1, så har bevoksning
om efteråret betydning for, hvor meget kvælstof – primært
nitrat – der udvaskes. I ubearbejdet jord vil ukrudt og spild‐
korn derfor også kunne medvirke til at mindske udvasknin‐
gen ved at optage kvælstof fra jorden.
3.3.2.1. Gældende ret
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 18,
stk. 1, bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om andre dyrk‐
ningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jord‐
bearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ik‐
ke må finde sted.
Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler om be‐
grænsning af jordbearbejdning forud for forårssåede afgrø‐
der og ompløjning af fodergræsmarker i bestemte perioder.
Reglerne om dyrkningsrelaterede tiltag er fastsat i plante‐
dækkebekendtgørelsens kapitel 3.
På sandjord er risikoen for udvaskning af kvælstof større,
end den er på lerjord selv ved samme dyrkningspraksis. Det‐
te skyldes blandt andet, at sandjord ikke kan tilbageholde så
meget vand som lerjord, og at sandjord overvejende findes i
dele af Danmark, hvor der er meget nedbør og højere af‐
strømning end andre dele af Danmark.
Der er derfor fastsat forskellige forbudsperioder, der er af‐
hængige af markernes jordtype. Jordtypenumrene, der an‐
vendes, er beskrevet i den officielle danske jordklassifice‐
ring, der er opdelt i følgende jordtypenumre:
JB-nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Jordtype
Grovsandet jord
Finsandet jord
Grov lerblandet sandjord
Fin lerblandet sandjord
Grov sandblandet lerjord
Fin sandblandet lerjord
Lerjord
Svær lerjord
Meget svær lerjord
Siltjord
Humus
Speciel jord
Virksomhederne må ikke forud for forårssåede afgrøder fo‐
retage jordbearbejdning fra høst af forfrugt og indtil den 1.
oktober for lerjord (JB-nr. 7-9), indtil 1. november på lerjord
og humusjord (JB-nr. 5-6 og 10-11), og for så vidt angår
sandjord (JB-nr. 1-4), indtil den 1. februar i det følgende ka‐
lenderår, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 1, 1.
pkt. Forfrugt vil sige den hovedafgrøde, som dyrkes og hø‐
stes på marken året før.
Jordbearbejdning omfatter ifølge plantedækkebekendtgørel‐
sens § 19, stk. 2, enhver form for bearbejdning af jorden,
som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig an‐
vendelse af jorden, herunder pløjning og harvning.
I medfør af bestemmelsen i gødskningslovens § 18, stk. 1, er
der i plantedækkebekendtgørelsens § 19 fastsat en række
modifikationer til og undtagelser fra forbuddet mod jordbe‐
arbejdning i plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 1. Mo‐
difikationerne og undtagelserne er fastsat for at muliggøre
bestemte produktioner, som forbuddet ville forhindre eller
besværliggøre, samt for at tilgodese hensynet til ukrudtsbe‐
kæmpelse, en hensigtsmæssig drift af virksomhedens mar‐
ker eller af hensyn til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse
m.v.
Det er således f.eks. tilladt at nedvisne ukrudt og spildfrø fra
1. oktober, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 1, 2.
pkt.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0085.png
85
Ligeledes er arealer med efterafgrøder undtaget fra forbuds‐
bestemmelserne, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk.
4, nr. 1-3. Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.3.1.1.1, må
efterafgrøderne dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på an‐
den måde destrueres den 20. oktober i den planperiode,
hvori de er udsået, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk.
2, 2. pkt. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må tidligst de‐
strueres 1. marts i den planperiode, i hvilken efterafgrøderne
skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav,
jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 2, 3. pkt.
Herudover er muligheden for at foretage jordbearbejdning
en forudsætning for ukrudtsbekæmpelse på virksomheder,
der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, og disse
virksomheder er således i plantedækkebekendtgørelsens §
19, stk. 4, nr. 6, undtaget jordbearbejdningsforbuddet.
For så vidt angår arealer til avl af læggekartofler, så er det
efter § 11, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 28. maj 2018
om avl m.v. af kartofler, en forudsætning for Landbrugssty‐
relsens godkendelse af arealer til avl af læggekartofler, at
arealerne er fri for gengroninger. Gengroninger er kartoffel‐
planter fra tidligere avl af kartofler (spildkartofler). Gengro‐
ninger af kartofler kan overleve i traditionelt sædskifte i fle‐
re år og øger bl.a. risikoen for smittespredning af ringbakte‐
riose, som er en skadegører i kartofler. Gengroninger be‐
kæmpes f.eks. ved gentagen opharvning og bortfrysning af
spildkartofler. Efter plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk.
5 og 6, kan virksomheder, der dyrker kartofler fra 1. novem‐
ber foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har
været dyrket kartofler, eller hvor der i den kommende dyrk‐
ningssæson skal dyrkes kartofler.
De ovennævnte eksempler er ikke en udtømmende beskri‐
velse af de modifikationer og undtagelser, der er fastsat i
plantedækkebekendtgørelsen § 19. Der findes yderligere
undtagelser i plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 3-9,
hvortil der henvises.
Miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødsknings‐
lovens § 18, stk. 1, er endvidere udnyttet til at fastsætte reg‐
ler i plantedækkebekendtgørelsens § 20 om, at omlægning
af fodergræsmarker som hovedregel ikke må finde sted i pe‐
rioden fra den 1. juni og indtil den 1. februar i det følgende
kalenderår.
Fodergræsmarker må dog omlægges til fodergræs, vinter‐
raps eller grønkorn med græsudlæg frem til den 15. august,
jf. plantedækkebekendtgørelsens § 20, stk. 2. Desuden må
fodergræsmarker med JB-nr. 7-9 ompløjes fra den 1. no‐
vember, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrø‐
de i det umiddelbart følgende kalenderår, jf. plantedækkebe‐
kendtgørelsens § 20, stk. 3. Virksomheder, der er autorisere‐
de til økologisk jordbrugsproduktion, er helt undtaget fra
omlægningsforbuddet, jf. plantedækkebekendtgørelsens §
20, stk. 1, 2. pkt.
Overtrædelse af reglerne om jordbearbejdning og ompløj‐
ning er strafbelagt i plantedækkebekendtgørelsens § 23.
3.3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der fort‐
sat bør være mulighed for at fastsætte regler om dyrknings‐
relaterede tiltag, fordi disse tiltag medvirker til at mindske
kvælstofudledningen i efterårs- og vinterperioden.
3.3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 38, stk. 2, at ministerens bemyndiges til at
fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fast‐
sætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af area‐
ler med plantedække ikke må finde sted.
Med forslaget til § 38, stk. 2, foreslås det, at ministerens be‐
myndigelse til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede til‐
tag videreføres uændret.
Det er i første omgang hensigten at udnytte bemyndigelsen
til at fastsætte regler om begrænsning i adgangen til at fore‐
tage jordbearbejdning i efterårs- og vintermånederne på
marker, hvor der vil blive sået vårsæd. Periodens udstræk‐
ning vil afhænge af, hvilken jordtype marken har. Jordbear‐
bejdning vil sige enhver form for bearbejdning af jorden,
som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig an‐
vendelse af jorden.
Det er i første omgang endvidere hensigten som hidtil at
fastsætte regler om, at omlægning af fodergræsmarker som
hovedregel ikke må finde sted i perioden 1. juni til 1. febru‐
ar. Efter bestemmelsen kan det endvidere fastlægges, hvilke
afgrøder der anses for fodergræs.
De dyrkningsrelaterede tiltag, der er fastsat efter gældende
ret, indgår i indsatsprogrammet for vandområdeplanerne
under vandrammedirektivet som en del af de grundlæggende
foranstaltninger. De grundlæggende foranstaltninger er mi‐
nimumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand
og grundvand (se Miljø- og Fødevareministeriets bekendt‐
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, bi‐
lag 5). Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt
i det omfang, det findes nødvendigt for at opfylde lovgivnin‐
gen og indsatsprogrammet.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 38,
stk. 2.
3.4. Planlægnings- og regnskabskrav
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0086.png
86
3.4.1. Gødningsplanlægning
3.4.1.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., skal virksomhe‐
der, der er omfattet af gødskningslovens § 2, for hver plan‐
periode foretage en gødningsplanlægning for dyrkede og ud‐
tagne arealer.
Som det fremgår af afsnit 3.2.1, må virksomheder, der er re‐
gistreret efter gødskningslovens § 2, efter gødskningslovens
§ 5 ikke forbruge mere kvælstof til gødningsformål end
virksomhedens kvote for kvælstof i planperioden, som op‐
gjort efter gødskningslovens §§ 6-8.
Gødningsplanlægningen har til formål at tjene som en slags
budget for gødningsanvendelsen for virksomhederne, der er
omfattet af kvælstofkvotebegrænsningen i § 5.
Som udgangspunkt beregnes virksomhedens samlede kvote
for kvælstof efter gødskningslovens § 6, stk. 1, som summen
af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. Markens
kvote beregnes på grundlag af markens størrelse, afgrøde,
forfrugt og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klima‐
område og jordbonitet. Opgørelsen af markens kvote for
kvælstof er beskrevet ovenfor i afsnit 3.2.1.1.
Gødningsplanlægningen indeholder bl.a. oplysninger om,
hvilke afgrøder virksomheden planlægger at dyrke i planpe‐
rioden. Ud fra oplysningerne i gødningsplanlægningen be‐
regnes virksomhedens kvælstofkvote for planperioden.
Gødningsplanlægningen skal omfatte dyrkede og udtagne
arealer. Begrebet er ikke defineret i gødskningsloven eller i
bekendtgørelser fastsat i medfør af lovens bemyndigelser.
Gødningsplanlægningen skal efter gødskningslovens § 21,
stk. 1, 2. pkt., foretages inden for en dato fastlagt af miljø-
og fødevareministeren.
Gødskningslovens § 21, stk. 1, 2. pkt., er udmøntet i gøds‐
kningsbekendtgørelsens § 10, 1. pkt. Det følger af denne be‐
stemmelse, at gødningsplanlægningen skal være foretaget
senest den dato, der er anført i fællesskemabekendtgørelsen.
Fristen fremgår af fællesskemabekendtgørelsens § 7 og er
den 17. april i planperioden. Hvis den 17. april er en hellig‐
dag, lørdag eller søndag, rykkes fristen. Det følger således af
artikel 12 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr.
640/2014 af 11. marts 2014, at hvis den sidste frist for an‐
søgninger om støtte m.v. falder på en helligdag, en lørdag
eller en søndag, anses fristen for at udløbe den første ar‐
bejdsdag herefter.
Miljø- og fødevareministeren er i § 21, stk. 2, bemyndiget til
at fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder
dens udformning og indhold. Bemyndigelsen er ikke udnyt‐
tet i gødskningsbekendtgørelsen. Det fremgår dog af Miljø-
og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og har‐
moniregler for planperioden, hvilke oplysninger der skal
indberettes i gødningsplanlægningen.
Husdyrbrugloven indeholder ikke regler om gødningsplan‐
lægning, men miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i
gødskningslovens § 21, stk. 2, er udnyttet til i husdyrgød‐
ningsbekendtgørelsen at fastsætte regler om, at gødnings‐
planlægningen for virksomheder, der benytter kvægundta‐
gelsen til harmonireglerne, skal indeholde yderligere oplys‐
ninger end dem, der følger af gødskningsloven og de i med‐
før heraf udstedte bekendtgørelser. Efter husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens bilag 2, nr. 9, skal gødningsplanen for disse
virksomheder således bl.a. indeholde en skitse, der viser de
enkeltes markers beliggenhed, oplysning om antallet af hus‐
dyr, en beskrivelse af opstaldnings- og opbevaringssyste‐
mer, herunder opbevaringskapaciteten for gødning og oplys‐
ning om afgrødens forventede fosforbehov for hver mark.
Det følger videre af bilag 2, nr. 10, at kvægbrugets gød‐
ningsplan skal revideres senest 7 dage efter enhver ændring.
Det følger endvidere af husdyrgødningsbekendtgørelsens bi‐
lag 2, nr. 8, at gødningsplanlægningen for virksomheder, der
benytter kvægundtagelsen til harmonireglerne, skal foreta‐
ges i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.
Gødningsplanlægningen skal ikke indberettes, men virksom‐
hederne er efter gødskningslovens § 23, stk. 3, forpligtet til
at opbevare gødningsplanlægningen i mindst 5 år, og efter
lovens kontrolbestemmelser skal gødningsplanlægningen
kunne fremvises i forbindelse med kontrol.
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 10, 2. pkt., skal gød‐
ningsplanlægningen foretages på skemaer, der er udarbejdet
af Landbrugsstyrelsen eller på skemaer, der er godkendt til
gødningsplanlægning af Landbrugsstyrelsen. Bestemmelsen
er fastsat i medfør af miljø- og fødevareministerens bemyn‐
digelse i gødskningslovens § 23, stk. 1, hvori ministeren er
bemyndiget til at udarbejde skemaer, som virksomhederne
skal anvende til gødningsplanlægningen.
Med henblik på at lette virksomhedernes administrative byr‐
der blev det ved lov nr. 203 af 25. marts 2003 om ændring
af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante‐
dække bl.a. gjort muligt at genanvende oplysninger fra virk‐
somhedernes ansøgning om landbrugsstøtte, hvis virksom‐
hederne udarbejder gødningsplanlægningen i et af Miljø- og
Fødevareministeriet oprettet system. Gødningsplanlægnin‐
gen kan derfor foretages i Miljø- og Fødevareministeriets
Tast selv-service i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet
(herefter GKEA), der tilgås via Landbrugsstyrelsens hjem‐
meside.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0087.png
87
I GKEA kan virksomheden genanvende markplanen fra det
Fællesskema, som er indsendt i forbindelse med virksomhe‐
dens landbrugsstøtteansøgning.
Efter gødskningslovens § 22, stk. 4, indgår virksomhedernes
gødningsplanlægning i gødningsregnskabet. Hvis gødnings‐
planlægningen er foretaget i GKEA, vil oplysninger om den
samlede kvælstofkvote samt om reduktion i kvoten automa‐
tisk blive overført til gødningsregnskabet, hvis virksomhe‐
den frivilligt har indsendt den til Landbrugsstyrelsen i for‐
bindelse med udarbejdelsen. Som det fremgår af afsnit
3.2.1.1.1.1, skal markens kvote efter gødskningsbekendtgø‐
relsens § 8, stk. 2, beregnes på baggrund af den senest etab‐
lerede afgrøde, hvis marken er sået om, fordi den oprindeli‐
ge afgrøde på marken er slået fejl. I forhold til gødnings‐
planlægningen betyder dette, at hvis virksomheden foretager
ændringer i markplanen efter fristen for udarbejdelse i den
planperiode, hvor gødningsplanlægningen skal være foreta‐
get, så vil virksomheden skulle ajourføre gødningsplanlæg‐
ningen. Hvis der ikke sker en ajourføring af virksomhedens
gødningsplanlægning er der risiko for, at det senere indbe‐
rettede gødningsregnskab bliver fejlbehæftet.
Virksomheden vil dog fortsat skulle opbevare den oprinde‐
ligt udarbejdede gødningsplanlægning, idet denne udgør
virksomhedens dokumentation for, at gødningsplanlægnin‐
gen var udarbejdet rettidigt inden for fristen for udarbejdelse
af gødningsplanlægningen.
Som det fremgår ovenfor, er virksomheden ikke forpligtet til
at anvende GKEA i forbindelse med udarbejdelsen af gød‐
ningsplanlægningen, men kan i stedet anvende andre skema‐
er, som er godkendt af Landbrugsstyrelsen, f.eks. de skema‐
er, som fremgår af et af landbrugserhvervets udviklede it-sy‐
stemer.
Ligeledes har virksomheden mulighed for at anvende et pa‐
pirskema udarbejdet af Landbrugsstyrelsen, hvis den ikke
ønsker at udarbejde gødningsplanen elektronisk. Skemaet
fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om
gødsknings- og harmoniregler for planperioden. Der er udar‐
bejdet et særligt Skema A1 til specialafgrøder, der omfatter
skov-, planteskole-, drivhus-, og juletræskulturer. Vejlednin‐
gen findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Miljø- og fødevareministeren har i gødskningslovens § 18 b,
stk. 3, bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en del af en
virksomheds målrettede efterafgrødekrav kan reduceres for
en virksomhed, hvis kravet overstiger et nærmere fastsat ni‐
veau, i det omfang at det ikke får betydning for den kvæl‐
stofreducerende effekt. Ministeren er endvidere i § 18 b, stk.
4, bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder,
der benytter sig af bestemmelser om reduktion af efterafgrø‐
dekravet fastsat i medfør af § 18 b, stk. 3, skal foretage gød‐
ningsplanlægning efter gødskningslovens § 21, stk. 1, uanset
om virksomheden er registreret i Register for Gødningsregn‐
skab efter lovens § 2. Ministeren kan i forlængelse heraf
fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder dens
udformning, indhold og indberetning. Bemyndigelserne er
udnyttet i § 6 i bekendtgørelse om krav om etablering af
målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019.
3.4.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de eksi‐
sterende regler om gødningsplanlægningen i vidt omfang
bør videreføres, idet gødningsplanlægningen fungerer som
en del af det samlede administrations- og kontrolgrundlag.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at gød‐
ningsplanlægningen bør omfatte alle arealer, der kan katego‐
riseres som landbrugsareal, herunder både arealer, som tilfø‐
res gødning, og arealer, som ikke aktuelt gødskes, men som
fremadrettet vil kunne inddrages i landbrugsdriften, herun‐
der f. eks. braklagte arealer. Det er endvidere ministeriets
vurdering, at det er hensigtsmæssigt at bemyndige miljø- og
fødevareministeren til nærmere at afgrænse i en bekendtgø‐
relse, hvilke arealer der skal indberettes i gødningsplanlæg‐
ningen. Det er ligeledes ministeriets opfattelse, at terminolo‐
gien i bestemmelsen bør ændres, idet begrebet dyrkede og
udtagne arealer ikke længere anvendes i regler om direkte
landbrugsstøtte, hvor begrebet dyrkede og udtagne arealer
oprindeligt stammer fra.
Efter gældende ret er det ikke alle virksomheder, der er om‐
fattet af krav om indsendelse af gødningsplanlægningen,
selvom et sådant krav kan synes forudsat i gødskningslovens
§ 26 a, stk. 1. Det er dermed i dag tilstrækkeligt, at virksom‐
heden opbevarer planlægningen, og at planlægningen kan
fremvises i forbindelse med kontrol. Landbrugsstyrelsen ef‐
terspørger i praksis gødningsplanlægningen fra de virksom‐
heder, hvor der foretages en kontrol af gødningsregnskabet.
Tilknytning af et markkort til gødningsplanlægningen kan
endvidere være med til at styrke kontrollen med overholdel‐
se af reglerne om kvælstofkvoten. Gødskningslovens § 21,
stk. 2, indeholder efter Miljø- og Fødevareministeriets op‐
fattelse ikke hjemmel til at fastsætte regler om tilknytning af
et markkort til gødningsplanlægningen. Det er Miljø- og Fø‐
devareministeriets vurdering, at der af kontrolmæssige hen‐
syn bør kunne stilles krav om indsendelse af gødningsplan‐
lægningen og om tilknytning af et markkort til planlægnin‐
gen.
Der bør være mulighed for at fastsætte regler om virksom‐
hedens revision af gødningsplanlægningen, idet der i dag er
krav herom efter husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der fort‐
sat bør være hjemmel til at fastsætte regler om de skemaer,
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0088.png
88
som virksomheden skal anvende til gødningsplanlægning,
således at det sikres, at virksomhedernes planlægninger er
ensartede, og at det er de relevante oplysninger, der indgår i
planlægningen. Virksomheden bør endvidere fortsat have
pligt til at opbevare gødningsplanlægningen i mindst 5 år, så
virksomheden kan fremvise planlægningen i forbindelse
med kontrol.
3.4.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 41, stk. 1, at en virksomhed, der er registre‐
ret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregn‐
skab, for hver planperiode skal foretage en gødningsplan‐
lægning for det samlede landbrugsareal.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås gødskningslovens
§ 21, stk. 1, videreført, dog med den ændring, at gødnings‐
planlægningen skal omfatte virksomhedens samlede land‐
brugsareal, og således at miljø- og fødevareministerens be‐
myndigelse til at fastsætte frister for planlægningens foreta‐
gelse fastsættes i bestemmelsens stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 41, stk. 2, bemyn‐
diget til at fastsætte nærmere regler om planlægningen, her‐
under frister for planlægningens foretagelse, dens udform‐
ning, indhold, herunder krav om tilknytning af markkort, og
indsendelse samt om opgørelsen af det samlede landbrugs‐
areal. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om revision
af gødningsplanlægningen.
Den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 2, er bredere formu‐
leret end den gældende bemyndigelse i gødskningslovens §
21, stk. 2, således at den foreslåede bestemmelse udover at
indeholde bemyndigelse til at fastsætte regler om gødnings‐
planlægningens udformning og indhold også indeholder be‐
myndigelse til at fastsætte frister for planlægningens foreta‐
gelse, krav om tilknytning af markkort og indsendelse samt
om opgørelsen af det samlede landbrugsareal og om revision
af gødningsplanlægningen.
Der kan stilles krav om tilknytning af markkort bl.a. af hen‐
syn til effektiv kontrol af f.eks. fosforarealkrav og virksom‐
hedens opgørelse af fradrag af visse arealer, der ikke indgår
ved beregning af markens størrelse.
I gødningsplanlægningen skal virksomheden beregne kvæl‐
stofkvoten for planperioden. Landbrugsstyrelsen kontrolle‐
rer, om virksomhedens kvælstofkvote er korrekt beregnet,
og i denne forbindelse kan der være behov for at se oplys‐
ningerne i gødningsplanlægningen. Det foreslås derfor, at
ministeren bemyndiges til at fastsætte krav om indsendelse
af gødningsplanlægningen. Det vil med den foreslåede be‐
myndigelse være muligt at stille krav om indsendelse af
planlægningen og markkortet, hvis det anses for nødvendigt
af hensyn til foretagelse af en effektiv kontrol.
Efter den foreslåede bemyndigelse i § 48 vil det være muligt
at fastsætte regler om, at indsendelsen af gødningsplanlæg‐
ningen skal foregå digitalt.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i lovforslagets § 41,
stk. 2, bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelsen
af det samlede landbrugsareal. Det er hensigten at afgrænse
dette areal, så det omfatter arealer med et gødningsbehov
samt udyrkede og udtagne arealer. I gødskningsloven anven‐
des begrebet dyrkede og udtagne arealer for de arealer, der
skal indgå i gødningsplanlægningen. Det er ikke hensigten,
at den foreslåede ændrede terminologi i sig selv ændrer på
de arealer, der skal indgå i gødningsplanlægningen.
Det foreslås i § 43, stk. 1, at virksomheden skal anvende
særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og
gødningsregnskab. Miljø- og fødevareministeren udarbejder
efter lovforslagets § 43, stk. 2, de skemaer, der er nævnt i
stk. 1. Ministeren kan endvidere efter lovforslagets § 43, stk.
3, godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i
stk. 2.
Det foreslås i lovforslagets § 43, stk. 4, at virksomheden
skal opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnska‐
bet med tilhørende bilag i mindst 5 år.
Den foreslåede bestemmelse i § 43 viderefører indholds‐
mæssigt gødskningslovens § 23 med en række ændringer i
ordlyden i bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 41
og 43.
3.4.2. Gødningsregnskab
3.4.2.1. Gældende ret
De virksomheder, som er registreret i Register for Gød‐
ningsregnskab efter gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3, skal
efter gødskningslovens § 21 for hver planperiode foretage
en gødningsplanlægning for dyrkede og udtagne arealer og
efter § 22, stk. 1, udarbejde og indberette et gødningsregn‐
skab for planperioden. Efter gødskningslovens § 5 må regi‐
strerede virksomheders forbrug af kvælstof til gødningsfor‐
mål som beregnet i gødningsregnskabet ikke overstige virk‐
somhedens kvote for kvælstof som beregnet i gødningsplan‐
lægningen.
I gødningsregnskabet redegøres for alle de til virksomheden
tilførte eller på virksomheden producerede typer af kvæl‐
stofholdig gødning, al den kvælstofholdige gødning, virk‐
somheden har udbragt eller afsat i planperioden, samt virk‐
somhedens lagerstatus primo og ultimo angivet i kg kvæl‐
stof. Heraf kan udledes virksomhedens samlede forbrug af
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0089.png
89
kvælstofholdig gødning i planperioden. Gødningsregnskabet
danner grundlag for Landbrugsstyrelsens kontrol med virk‐
somhedens overholdelse af gødskningslovens § 5, harmoni‐
reglerne fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen og betin‐
gelserne for anvendelse af kvægundtagelsen til harmonireg‐
lerne i medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsen.
De oplysninger, der skal fremgå af det indberettede gød‐
ningsregnskab, fremgår af gødskningslovens § 22, stk. 2-4.
Efter gødskningslovens § 22, stk. 5, er miljø- og fødevare‐
ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om udformning
og indhold af indberetningerne efter § 22, stk. 2, om gød‐
ningsregnskabets indhold og udformning, jf. § 22, stk. 1 og
4, og om opbevaring af bilag m.v. samt om opgørelsen af
arealer med gødningsbehov.
Gødningsregnskabet skal normalt indberettes den 31. marts i
året efter udløbet af planperioden. Hvis den 31. marts er en
lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen normalt til
den følgende hverdag. Gødningsregnskabet for planperioden
2018/2019 skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 11, stk.
1, indberettes senest den 31. marts 2020.
Efter gødskningslovens § 22, stk. 2, skal virksomheden ind‐
berette oplysninger om virksomhedens husdyrbesætning,
herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætnings‐
nummer i den afsluttede planperiode, til ministeren. Besæt‐
ningsnummeret er det unikke nummer inden for hver dyre‐
art, der anvendes i Miljø- og Fødevareministeriets Centrale
Husdyrbrugsregister (CHR) til identifikation af en besæt‐
ning, jf. bekendtgørelse nr. 1407 af 30. november 2018 om
registrering af besætninger i CHR og bekendtgørelse nr. 598
af 31. maj 2017 om mærkning, registrering og flytning af
kvæg, svin, får eller geder. De samme oplysninger anvendes
i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens produktion
af kvælstof i husdyrgødning efter gødskningslovens § 11,
stk. 2, 1. pkt.
Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af den gød‐
ningsplanlægning, som virksomheden udarbejder i henhold
til gødskningslovens § 21, og skal indeholde den opgørelse
af virksomhedens samlede kvote for kvælstof, som opgjort
efter gødskningslovens §§ 6-8, jf. gødskningslovens § 22,
stk. 4, nr. 1. Opgørelsen af virksomhedens samlede kvote
for kvælstof er omtalt i afsnit 3.2.1.1, og gødningsplanlæg‐
ningen i afsnit 3.4.1.1, hvortil der henvises.
Gødningsregnskabet skal endvidere angive virksomhedens
forbrug af kvælstof, som opgjort efter gødskningslovens §§
10-14. Ved opgørelsen af virksomhedens forbrug af kvæl‐
stof skal der bl.a. tages højde for, hvor stor en mængde gød‐
ning der har været på virksomheden i løbet af planperioden
(primolager, modtaget gødning i løbet af planperioden og
mængden af produceret husdyrgødning i løbet af planperio‐
den). Herfra fratrækkes gødning, der er lagt på lager ved
planperiodens slutning (ultimolager) og gødning, som virk‐
somheden har afsat i løbet af planperioden. Der skal ved be‐
regningen af forbruget af kvælstof også tages højde for den
andel af den samlede mængde kvælstof i hver type husdyr‐
gødning og anden organisk gødning, som afgrøderne maksi‐
malt kan udnytte.
Som det fremgår ovenfor, regulerer gødskningslovens §§
11-14 beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof i
planperioden. Det fremgår eksplicit af bestemmelserne, hvil‐
ke elementer der skal indgå i beregningen af forbruget. For‐
bruget af kvælstof udgøres af en beregnet mængde. Der tag‐
es ikke højde for forbrugets reelle omfang, hvis det afviger
fra den beregnede mængde. Det indebærer, at kvælstofhol‐
dig gødning, som en virksomhed ikke dokumenterbart har
lagerført eller videresolgt, formodes forbrugt. Virksomhe‐
den kan dokumentere, f.eks. med et skatteregnskab, hvor
gødningen fremgår som et aktiv, at gødningen reelt har væ‐
ret lagt på lager.
Når en mængde kvælstofholdig gødning formodes forbrugt,
kan det medføre, at kvælstofkvoten overskrides, eller en
overtrædelse af harmonireglerne hos virksomheden. Sådan‐
ne overtrædelser er sanktioneret med en administrativ bøde
eller en politianmeldelse, hvis den beregnede bødestørrelse
overstiger ca. 75.000 kr. Derudover kan overtrædelse af
gødskningslovens § 5 efter bekendtgørelse om krydsover‐
ensstemmelse medføre nedsættelse af virksomhedens land‐
brugsstøtte eller i værste fald udelukkelse fra at ansøge om
landbrugsstøtte.
Gødningsregnskabet skal endvidere efter gødskningslovens
§ 22, stk. 4, nr. 2, bl.a. indeholder oplysninger om det sam‐
lede areal med et gødningsbehov. Miljø- og fødevaremini‐
steren er i § 22, stk. 5, bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler
om opgørelsen af arealer med gødningsbehov. Bemyndigel‐
sen er ikke udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen, men det
fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om
gødsknings- og harmoniregler for den seneste planperiode,
at virksomheden skal overføre sit samlede dyrkede, udyrke‐
de og udtagne areal fra virksomhedens gødningsplanlægning
til gødningsregnskabet. Det fremgår endvidere af vejlednin‐
gen, at virksomheden i gødningsregnskabet skal oplyse sit
harmoniareal, hvis virksomheden har husdyr eller modtager
husdyrgødning.
Efter gødskningslovens § 23 er miljø- og fødevareministe‐
ren bemyndiget til at udarbejde skemaer, der skal anvendes
til bl.a. udarbejdelse af gødningsregnskabet. Endvidere er
miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 26 a, stk.
1, bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om digital indberet‐
ning af oplysningerne i gødskningslovens § 22, stk. 2-4. Be‐
myndigelserne er udnyttet til at fastsætte krav om digital
indberetning af gødningsregnskabet via Miljø- og Fødevare‐
ministeriets selvbetjeningsportal www.landbrugsindberet‐
ning.dk.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0090.png
90
Efter gødskningslovens § 23, stk. 3, skal virksomhedens
gødningsplanlægning og gødningsregnskab opbevares i
mindst 5 år.
Husdyrbrugloven regulerer opgørelsen af jordbrugsvirksom‐
hedens forbrug af fosfor i planperioden og jordbrugsvirk‐
somhedens indgivelse af fosforregnskab. I lighed med, hvad
der gælder for indberetning af kvælstofholdig gødning i
gødningsregnskabet, skal jordbrugsvirksomheden i fosfor‐
regnskabet redegøre for alle de til virksomheden tilførte el‐
ler på virksomheden producerede typer af fosforholdig gød‐
ning, al den fosforholdige gødning, virksomheden har ud‐
bragt eller afsat i planperioden, samt virksomhedens lager‐
status primo og ultimo angivet i kg fosfor.
En jordbrugsvirksomhed er efter husdyrbruglovens § 3, stk.
1, nr. 5, en virksomhed, der er registreret i Register for Gød‐
ningsregnskab efter gødskningslovens § 2. Det indebærer, at
pligten til at indberette et fosforregnskab omfatter de samme
virksomheder, der efter gødskningsloven er forpligtet til at
indberette et regnskab for kvælstof. Indberetningen af den
fosforholdige gødning sker i det samme gødningsregnskab,
som indberetningen af den kvælstofholdige gødning sker til.
Det fremgår af husdyrbruglovens § 5 p, stk. 1, at en jord‐
brugsvirksomhed hvert år skal udarbejde fosforregnskab for
den afsluttede planperiode, og at fosforregnskabet skal ind‐
berettes til miljø- og fødevareministeren. Bestemmelsen
svarer til gødskningslovens § 22, stk. 1, som er beskrevet
ovenfor. Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 51, stk. 1,
skal fosforregnskabet indberettes til Landbrugsstyrelsen se‐
nest den 31. marts i året efter planperiodens afslutning.
I henhold til husdyrbruglovens § 5 p, stk. 2, skal jordbrugs‐
virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gød‐
ning end husdyrgødning, indberette størrelsen af dette lager
udtrykt i kilogram fosfor til ministeren. Indberetningen for
den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet.
Herved kommer oplysningerne om lagerbeholdningen ud‐
trykt i kg fosfor ind i gødningsregnskabet. Bestemmelsen
svarer til gødskningslovens § 22, stk. 3, hvorefter virksom‐
heder, der har et slutlager af anden organisk gødning, skal
indberette størrelsen af dette lager. I medfør af gødsknings‐
loven indberetter virksomheden imidlertid alene størrelsen
af lageret udtrykt i kg kvælstof.
Efter husdyrbruglovens § 5 p, stk. 3, skal fosforregnskabet
opgøres på grundlag af de indberetninger, der er nævnt i
husdyrbruglovens § 5 p, stk. 2, og gødskningslovens § 22,
stk. 2, og angive jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug
af fosfor, som opgjort på grundlag af reglerne i husdyrbrug‐
lovens §§ 5 g-5 k. Efter gødskningslovens § 22, stk. 2, som
er omtalt ovenfor, skal oplysninger om virksomhedens hus‐
dyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype
og besætningsnummer i den afsluttede planperiode, indbe‐
rettes til ministeren. Oplysningerne efter gødskningslovens
§ 22, stk. 2, vil således også kunne anvendes i forbindelse
med udarbejdelsen af fosforregnskabet.
Fosforregnskabet skal indeholde opgørelsen af jordbrugs‐
virksomhedens samlede forbrug af fosfor som opgjort efter
reglerne i husdyrbruglovens §§ 5 g-5 k. Jordbrugsvirksom‐
hedens forbrug af fosfor beregnes som den producerede
mængde af fosfor i husdyrgødning i planperioden, tillagt
planperiodens primolager af fosforholdig gødning og fra‐
trukket planperiodens ultimolager af fosforholdig gødning.
Hertil tillægges modtaget og fratrækkes afsat fosforholdig
gødning i planperioden. Det samlede forbrug af fosfor i gød‐
ningen svarer til den totale mængde af fosfor i gødningen,
og det er dermed denne mængde, der skal indberettes i regn‐
skabet.
Ligesom det er tilfældet for kvælstof, udgør forbruget af fos‐
for en beregnet mængde. Hvis en virksomhed ikke doku‐
menterbart har lagerført eller videresolgt en mængde fosfor‐
holdig gødning, formodes denne mængde således forbrugt.
Virksomheden kan dokumentere, f.eks. med et skatteregn‐
skab, hvor gødningen fremgår som et aktiv, at gødningen
reelt har været lagt på lager. Beregningen af det samlede
forbrug af fosfor er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.2.1.
Landbrugsstyrelsen kontrollerer overholdelsen af visse af
husdyrbruglovens og husdyrgødningsbekendtgørelsens reg‐
ler ud fra de oplysninger, som jordbrugsvirksomheden har
indberettet i fosforregnskabet. Det gælder bl.a. jordbrugs‐
virksomhedens overholdelse af fosforlofterne.
For at lette administrationen er miljø- og fødevareministeren
i § 5 p, stk. 4, – i lighed med, hvad der gælder for gødnings‐
regnskabet efter gødskningsloven – bemyndiget til at fast‐
sætte regler om fosforregnskabets udformning til brug for
tilsynsmyndighedens it-mæssige registrering af de indsendte
oplysninger. Miljø- og fødevareministeren er endvidere be‐
myndiget til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger fos‐
forregnskabet skal indeholde med henblik på at kunne fore‐
tage en kontrol af, om loven er overholdt. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om opbevaring af bilag til doku‐
mentation af oplysningerne angivet i fosforregnskabet.
I husdyrbruglovens § 5 q, stk. 1, er det fastsat, at miljø- og
fødevareministeren udarbejder skemaer, der skal anvendes
til jordbrugsvirksomhedens udarbejdelse af fosforregnska‐
bet. I henhold til stk. 2 kan miljø- og fødevareministeren
godkende andre skemaer, herunder skemaer, der er baseret
på it-systemer. Det er fastsat i stk. 3, at jordbrugsvirksomhe‐
dens fosforregnskab skal indberettes på et skema, der er ud‐
arbejdet eller godkendt af miljø- og fødevareministeren.
Jordbrugsvirksomheden skal opbevare fosforregnskabet i
mindst 5 år.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0091.png
91
Ministeren er i husdyrbruglovens § 69 bemyndiget til at
fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunika‐
tion om forhold omfattet af husdyrbrugloven eller regler
fastsat i medfør af loven. Bemyndigelsen er udnyttet til at
fastsætte krav om digital indberetning af fosforregnskabet,
der skal indberettes i Miljø- og Fødevareministeriets selvbe‐
tjeningsportal www.landbrugsindberetning.dk.
Husdyrbruglovens omtalte bemyndigelser til miljø- og føde‐
vareministeren er udmøntet i husdyrgødningsbekendtgørel‐
sen.
3.4.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de eksi‐
sterende regler om gødningsregnskabet i vidt omfang bør vi‐
dereføres, idet gødningsregnskabet fungerer som en del af
det samlede administrations- og kontrolgrundlag.
Det er dog Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at reg‐
lerne om gødningsregnskabet bør omfatte både indberetning
af et regnskab for kvælstof og fosfor.
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse,
at reglerne om gødningsregnskabet kan forenkles i forhold
til den gældende regel i gødskningsloven, således at indbe‐
retning af oplysninger om husdyrbesætning, jf. gødsknings‐
lovens § 22, stk. 2, og oplysninger om slutlager af anden or‐
ganisk gødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 3, ikke næv‐
nes eksplicit i bestemmelsen. En forenkling af bestemmel‐
sen vil ikke ændre på indberetningsforpligtelsen, og indbe‐
retning af oplysninger om husdyrbesætning og om slutlager
af anden organisk gødning vil fortsat være omfattet af be‐
stemmelsen.
Det er tillige Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at
terminologien i den foreslåede bestemmelse om gødnings‐
regnskab bør ensrettes med terminologien i den foreslåede
bestemmelse om gødningsplanlægning, således at både gød‐
ningsplanlægningen og gødningsregnskabet omfatter virk‐
somhedens samlede landbrugsareal. Det er ligeledes mini‐
steriets vurdering, at det bør tydeliggøres, at virksomhedens
harmoniareal også skal indberettes i gødningsregnskabet.
3.4.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 42, stk. 1, at en virksomhed, der er registre‐
ret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregn‐
skab, hvert år skal udarbejde gødningsregnskab for den af‐
sluttede planperiode. Gødningsregnskabet skal indberettes
til miljø- og fødevareministeren.
Forslaget til § 42, stk. 1, viderefører gødskningslovens § 22,
stk. 1, dog således at bestemmelsen fremover også vil om‐
fatte opgørelse af forbruget af fosfor, idet fosforregnskabet
med forslaget til § 42, stk. 2, bliver en del af gødningsregn‐
skabet. Forslaget viderefører således indholdsmæssigt også
husdyrbruglovens § 5 p, stk. 1, om fosforregnskabet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder,
der er registreret eller registreringspligtige i Register for
Gødningsregnskab, årligt skal indberette et gødningsregn‐
skab for den afsluttede planperiode.
Ved fortsat at kræve årlig indberetning af et gødningsregn‐
skab kan Landbrugsstyrelsen føre kontrol med, at virksom‐
heden ikke overskrider den samlede kvote for kvælstof for
planperioden, og det kan kontrolleres, at virksomheden
overholder harmonikravet og fosforarealkravet, som er fast‐
sat i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Det foreslås i § 42, stk. 2, at gødningsregnskabet skal opgø‐
res på grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning, jf.
§ 41, og angive virksomhedens samlede kvote for kvælstof,
jf. §§ 13-17, og virksomhedens forbrug af kvælstof og fos‐
for til gødningsformål, jf. §§ 18-35, det fosforloft, der er til‐
knyttet gødningen, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af
gødning m.v., oplysninger om husdyrbesætning, størrelsen
på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal
og oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til
brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhe‐
dens husdyrgødningsaftaler.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
gødskningslovens § 22, stk. 2-4, med de ændringer der føl‐
ger af, at forbruget af fosfor og virksomhedens fosforloft
fremover skal indberettes i medfør af gødskningsloven, og
at begrebet ”det samlede areal med et gødningsbehov” fore‐
slås ændret til ”virksomhedens samlede landbrugsareal og
harmoniareal”. Med forslaget foreslås bestemmelsen endvi‐
dere forenklet, således at der f.eks. ikke eksplicit nævnes
indberetning af størrelsen på virksomhedens slutlager af an‐
den organisk gødning, som i den gældende gødskningslov er
nævnt i § 22, stk. 3. Det følger dog af den foreslåede be‐
stemmelse i § 42, stk. 2, nr. 1, om angivelse af virksomhe‐
dens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, at
virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i de for‐
skellige gødningstyper skal angives i gødningsregnskabet.
Den foreslåede forenkling af bestemmelsen ændrer ikke på
indberetningsforpligtelsen.
Det er virksomhedens ansvar, at alle oplysninger, herunder
fortrykte oplysninger, i det indsendte gødningsregnskab er i
overensstemmelse med de faktiske forhold på virksomhe‐
den.
Gødningsindberetningssystemet er opbygget som et tillids‐
baseret selvangivelsessystem, hvorefter virksomheden hvert
år udarbejder en opgørelse i gødningsregnskabet over, hvor
meget kvælstof og fosfor den pågældende virksomhed har
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0092.png
92
brugt. Landbrugsstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysnin‐
ger om virksomhedens produktion, forbrug, modtagelse, af‐
sættelse og lager af kvælstof- og fosforholdig gødning, og
det er derfor virksomheden selv, der er ansvarlig for, at gød‐
ningsregnskabet er korrekt udfyldt, og at virksomheden kan
dokumentere oplysningerne.
Indberetningssystemet vil ikke kunne fungere, hvis det er
muligt for virksomheden bevidst eller ubevidst at opgive en
mindre mængde gødning, end virksomheden reelt har haft til
rådighed. Hvis virksomheden efterfølgende får mulighed for
- udokumenteret - at forøge sit ultimolager af kvælstof- og
fosforholdig gødning, vil dette naturligt indebære en nærlig‐
gende risiko for omgåelse af reglerne.
Det følger implicit af gødskningsloven, at hvis en mængde
kvælstofholdig gødning, som i planperioden har været på
virksomheden, ikke er indberettet i gødningsregnskabet som
enten lagt på lager ved planperiodens slutning eller indberet‐
tet som videresolgt, formodes det, at gødningen er udbragt
på virksomhedens arealer. Dette følger særligt af bestem‐
melserne i gødskningslovens § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1, § 13,
stk. 1, og § 14, stk. 1, i sammenhæng med reglerne om, hvil‐
ke oplysninger der skal indberettes i gødningsregnskabet, jf.
§ 22, og hvilke oplysninger om salg af gødning, der skal
indberettes i det gødningsleverandørregister, som er oprettet
i medfør af bemyndigelsen i § 24. Gødning, som indgår i
virksomhedens primolager som opgjort efter gødskningslo‐
vens § 11, stk. 3, § 11 a, stk. 2, § 13, stk. 2, og 14, stk. 3, og
husdyrgødning, som er produceret på virksomheden i plan‐
perioden, jf. § 11, stk. 2 og 5, formodes således efter § 11,
stk. 1, § 11 a, stk. 1, § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1, at indgå i
den totale mængde af kvælstof, der er udbragt på virksom‐
hedens arealer, medmindre gødningen er indberettet som af‐
sat efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, eller efter regler udstedt i
medfør af § 22, stk. 5, eller § 24, eller gødningen er lagerført
ved planperiodens slutning efter regler udstedt i medfør af §
11, stk. 3, § 11 a, stk. 2, § 13, stk. 2, eller § 14, stk. 3.
Gødningsindberetningssystemet kan derfor anses for at være
et lukket system, hvor det ikke er muligt at modtage eller
producere gødning, der ikke redegøres for. Hvis der allige‐
vel ikke redegøres for gødningen, formodes denne udbragt
på virksomhedens arealer, med den virkning at gødningen
indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof-
og fosforholdig gødning i planperioden. Hvis virksomheden
dermed har forbrugt mere gødning end virksomhedens sam‐
lede kvote for kvælstof for planperioden, vil virksomheden
have overtrådt lovforslagets § 12 og risikerer dermed at få
en bøde for overskridelse af kvælstofkvoten og en nedsæt‐
telse af landbrugsstøtten som følge af overtrædelse af regler‐
ne om krydsoverensstemmelse.
Det foreslås i lovforslagets § 42, stk. 3, at miljø- og fødeva‐
reministeren bemyndiges til at fastsætte regler om gødnings‐
regnskabets udformning og indhold, herunder hvilke oplys‐
ninger der skal indberettes. Ministeren fastsætter endvidere
regler om opbevaring af bilag, om frister for indberetning af
gødningsregnskabet m.v.
Virksomheden skal efter den foreslåede § 43, stk. 1, anven‐
de særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning
og gødningsregnskab. Virksomheden skal endvidere efter
forslaget til § 43, stk. 4, opbevare gødningsplanlægningen
og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år.
Efter lovforslagets kontrolbestemmelser skal virksomheden
endvidere kunne fremvise planlægningen, regnskabet og bi‐
lagene på forespørgsel i forbindelse med en eventuel kon‐
trol. Det er hensigten, at indberetningen af gødningsregnska‐
bet skal ske digitalt, og at regnskabet skal indberettes i for‐
året året efter udløbet af planperioden.
Den foreslåede bestemmelse i § 43 viderefører indholds‐
mæssigt gødskningslovens § 23 med en række ændringer i
ordlyden i bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 42
og 43.
3.4.3. Gødningsleverandører
3.4.3.1. Gældende ret
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 24, 1.
pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder,
der sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning, skal indbe‐
rette visse oplysninger til Miljø- og Fødevareministeriet. I
husdyrbruglovens § 5 r, stk. 1, 1. pkt., er der en enslydende
bemyndigelse for så vidt angår indberetning af fosforholdig
gødning. Oplysningerne, der skal indberettes efter gøds‐
kningsloven og husdyrbrugloven, omfatter oplysninger om,
hvortil der er afsat gødning, herunder den afsatte gødnings‐
type og -mængde og kvælstof- og fosforindholdet i den af‐
satte gødning.
Efter gødskningslovens § 24, 2. pkt., skal indberetningen
omfatte al gødning, der er solgt eller afsat henholdsvis med
og uden afgift, jf. kvælstofafgiftsloven. Der findes ikke en
tilsvarende bestemmelse i husdyrbrugloven.
Virksomhedsbegrebet i gødskningslovens § 24 og husdyr‐
bruglovens § 5 r skal forstås bredt. Begrebet omfatter såle‐
des både offentlige myndigheder, biogas-, forarbejdnings-,
forbrændingsanlæg og brændingsanlæg og virksomheder,
uanset om de er registreret efter gødskningslovens § 2. Det
kan f.eks. dreje sig om leverandører af handelsgødning og
kommuner, der leverer slam til jordbrugsformål.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0093.png
93
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 24, 1. pkt., er bl.a. ud‐
nyttet til at fastsætte bestemmelser i gødskningsbekendtgø‐
relsens § 31, stk. 1 og 2, om, at virksomheder, der sælger,
afgiver eller afsætter kvælstofholdig handelsgødning, senest
den 2. september 2019 skal indberette til Landbrugsstyrel‐
sen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden
2018/2019. Bemyndigelsen er endvidere anvendt til at fast‐
sætte bestemmelser i gødskningsbekendtgørelsens § 32, stk.
1, om, at offentlige myndigheder, der afsætter anden orga‐
nisk gødning end husdyrgødning, biogasanlæg, der ikke er
registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter af‐
gasset biomasse, forbrændingsanlæg og brændingsanlæg,
der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som
afsætter husdyrgødning, forarbejdningsanlæg, der ikke er re‐
gistreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter forar‐
bejdet husdyrgødning, samt andre virksomheder, der ikke er
registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter for‐
arbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, senest
den 2. september 2019 skal indberette til Landbrugsstyrel‐
sen, hvem de har afsat gødning til i planperioden 2018/2019,
uanset om leverancen sker igennem tredjemand. Gødningen
anses for afsat inden for planperioden, hvis den er faktureret
inden for perioden, også selvom den fysiske levering sker på
et andet tidspunkt.
I medfør af bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 r, stk. 1,
1. pkt., er der fastsat bestemmelser i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 67 vedrørende leverandører af fosforholdig
handelsgødning svarende til gødskningsbekendtgørelsens §
31, stk. 1 og 2. Bemyndigelsen er desuden udnyttet til for så
vist angår fosfor at fastsætte regler i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 68, stk. 1, der svarer til gødskningsbe‐
kendtgørelsens regler i § 32, stk. 1, vedrørende leverandører
af organisk gødning, der ikke er registreret efter gødsknings‐
lovens § 2.
Miljø- og fødevareministeren har endvidere i gødskningslo‐
vens § 24, 3. pkt., bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
biogas- og fællesanlæg, forarbejdningsanlæg samt forbræn‐
dingsanlæg og brændingsanlæg skal indberette, hvorfra de
modtager gødning, herunder gødningstypen og -mængden,
samt kvælstofindholdet i den modtagne gødning. Denne be‐
myndigelse er bl.a. udnyttet til at fastsætte en bestemmelse i
gødskningsbekendtgørelsens § 32, stk. 4, om, at biogas- og
forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter gøds‐
kningslovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller an‐
den organisk gødning, og forbrændingsanlæg og brændings‐
anlæg, der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og
som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgød‐
ning, senest den 2. september 2019 digitalt skal indberette til
Landbrugsstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i
planperioden 2018/2019. For så vidt angår fosfor har mini‐
steren i husdyrbruglovens § 5 r, stk. 1, 2. pkt., en bemyndi‐
gelse svarende til gødskningslovens § 24, 3. pkt., der er ud‐
nyttet til at fastsætte regler i husdyrgødningsbekendtgørel‐
sens § 68, stk. 4, der svarer til reglerne i gødskningsbekendt‐
gørelsens § 32, stk. 4.
De oplysninger, der indberettes efter gødskningsloven og
husdyrbrugloven, samles i en oversigt, der betegnes Leve‐
randørregister for gødningsleverancer. Leverandørregisteret
kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Leverandø‐
ren af gødningen skal ansøge om tilmelding til registeret via
Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-service.
Landbrugsstyrelsen anvender de indberettede oplysninger til
at kontrollere, om virksomhederne, der modtager gødnin‐
gen, har medtaget gødningen i deres gødningsregnskab, og
til at fortrykke oplysninger i virksomhedernes gødnings‐
regnskab, så det er lettere for virksomhederne at indberette
deres regnskab.
Ved opgørelsen af kvælstofindholdet i forarbejdet husdyr‐
gødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og
handelsgødning skal virksomheden anvende leverandørens
angivelse af den totale mængde af kvælstof i den leverede
gødning, jf. gødskningslovens § 11 a, stk. 1, § 13, stk. 1, og
§ 14, stk. 1. Gødningsleverandøren skal derfor oplyse mod‐
tageren af gødningen om kvælstofindholdet i den leverede
gødning. Læs mere om opgørelsen af den totale mængde af
kvælstof i de enkelte gødningstyper i afsnit 3.2.1.2.1.
Ved opgørelsen af fosforindholdet i forarbejdet husdyrgød‐
ning, anden organisk gødning end husdyrgødning og han‐
delsgødning skal virksomheden anvende leverandørens an‐
givelse af den totale mængde af fosfor i den leverede gød‐
ning, jf. husdyrbruglovens § 5 i, stk. 1, § 5 j, stk. 1, og § 5 k,
stk. 1.
Ved levering af gødning til virksomheder eller privatperso‐
ner skal der betales kvælstofafgift af den leverede gødning
efter reglerne i kvælstofafgiftsloven, medmindre modtage‐
ren af gødningen er registreret efter gødskningslovens § 2,
eller at leverandøren og modtageren af gødningen er regi‐
streret som gødningsleverandører hos SKAT. Afgiften om‐
fatter visse uorganiske, mineralske og organiske gødninger.
Formålet med kvælstofafgiften er at regulere kvælstoffor‐
bruget udenfor de registrerede virksomheder.
Det følger endvidere af bekendtgørelse nr. 862 af 27. august
2008 om gødning og jordforbedringsmidler m.v., som er
fastsat i medfør af lov om gødning og jordforbedringsmidler
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2017 (gød‐
ningsloven), at gødning, der påtænkes solgt i Danmark, skal
anmeldes til Landbrugsstyrelsen. Tillige følger det af be‐
kendtgørelse nr. 863 af 27. august 2008 om begrænsning af
salg af gødning der indeholder ammoniumnitrat, som også
er fastsat i medfør af gødningsloven, at der er visse be‐
grænsninger i, hvilke virksomheder der kan modtage han‐
delsgødning, der indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra
ammoniumnitrat.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0094.png
94
3.4.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at gøds‐
kningslovens ordning om gødningsleverandørers indberet‐
ning ved afgivelse eller modtagelse af kvælstofholdig gød‐
ning har fungeret efter hensigten, og at ordningen bør vide‐
reføres.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovfor‐
slagets krav til gødningsleverandørers indberetning også
skal omfatte fosforholdig gødning. Som følge af forslaget
om, at forbruget af bioaske skal indberettes i gødningsregn‐
skabet, bør leverandørerne af gødningen endvidere forplig‐
tes til at indberette, når de afgiver eller modtager bioaske.
Det er afgørende for det danske kvælstof- og fosforregn‐
skab, at data fra Leverandørregister for gødningsleverancer
stemmer overens med de leverede mængder af kvælstof og
fosfor, der bringes ud på landbrugsjorden. Leverandørregi‐
steret skaber sammen med gødningsregnskaberne et over‐
ordnet regnskab over anvendelsen og transaktionerne af
gødning i Danmark. Data fra Leverandørregister for gød‐
ningsleverancer leveres videre til virksomhedernes gød‐
ningsregnskaber og er dermed med til at skabe et overblik
over den enkelte virksomheds forbrug af kvælstof og fosfor.
Leverandørregisteret udgør derfor et vigtigt instrument for
Landbrugsstyrelsens kontrol med virksomhedernes gød‐
ningsforbrug.
Biogasanlæg er væsentlige leverandører af afgasset biomas‐
se produceret fra husdyrgødning og anden organisk gødning.
Der er i de seneste år løbende kommet flere biogasanlæg, og
der afsættes i stigende grad husdyrgødning til disse anlæg.
Alene fra planperioden 2012/2013 til 2016/2017 er antallet
af biogasanlæg tilmeldt Leverandørregister for gødningsle‐
verancer steget fra 37 til 58. I 2012 blev der leveret 1,6 mio.
tons husdyrgødning til biogasanlæg. I 2016 blev der leveret
4,2 mio. tons til biogasanlæg. Miljø- og Fødevareministeriet
skønner, at dette tal vil stige til ca. 7 mio. tons husdyrgød‐
ning, svarende til ca. 20 pct. af den producerede mængde i
2020.
Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af
data indtastet i Leverandørregister for gødningsleverancer
konstateret uforholdsmæssige store afvigelser mellem mod‐
tagne og afsatte mængder af kvælstof forgasset i biogasan‐
læg. For at sikre pålidelige data i Leverandørregisteret er det
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den gældende
bemyndigelse til at stille krav om indberetning fra gødnings‐
leverandørerne bør udvides, således at der kan stilles speci‐
fikke krav til prøveudtagning og foretages kontrol i forhold
til udtagne prøver. Formålet er at sikre, at prøver udtages, så
de er så repræsentative som muligt og foretages på den
samme måde hver gang for at kunne dokumentere kvælstof-
og fosforindhold i gødningen. Formålet med at indberette
analyseresultater er samtidig at give myndighederne indblik
i, om der er væsentlige afvigelser fra de konkrete analyser i
forhold til de normer for opgørelse af produktionen af hus‐
dyrgødning, der anvendes i gødningsregnskabet. Yderligere
er det med henblik på at kontrollere, om der er store svind af
kvælstof og fosfor i f.eks. biogasanlæggene.
3.4.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 36, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren
fører et register over oplysninger om gødningsleverancer fra
virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksom‐
heder, der sælger, afgiver eller modtager gødning. Registeret
benævnes Leverandørregister for gødningsleverancer.
I medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens
§ 24 er der oprettet et Leverandørregister for gødningsleve‐
rancer. Det er hensigten, at dette register videreføres.
Den foreslåede bestemmelse i § 36 afløser gødskningslo‐
vens § 24. Bestemmelsen vil fremover også omfatte indbe‐
retning af afsat eller modtaget fosforholdig gødning, og be‐
stemmelsen afløser således også bemyndigelsen i husdyr‐
bruglovens § 5 r. Som følge af indarbejdelsen af husdyr‐
bruglovens § 5 r i bestemmelsen indeholder bemyndigelsen
også en hjemmel til at fastsætte regler om det fosforloft, der
efter husdyrbrugloven er tilknyttet gødningen. Da bioaske
foreslås omfattet af loven, indebærer det, at det eksisterende
leverandørregister udvides til at omfatte leverandører af bio‐
aske.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i lovforslagets § 36,
stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at de virksom‐
heder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der
er omfattet af § 3, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 3,
stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for
gødningsleverancer: Hvortil der er afsat gødning, den afsatte
gødningstype og -mængde, den totale mængde af kvælstof
og fosfor i den afsatte gødning, den andel af den totale
mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af
forbruget af kvælstof i den afsatte gødning, samt det fosfor‐
loft, der er tilknyttet den afsatte gødning, jf. lov om husdyr‐
brug og anvendelse af gødning m.v.
Det foreslås i lovforslagets § 36, stk. 3, at indberetningen af
kvælstofholdig gødning skal omfatte al gødning, der er solgt
eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. kvælstofaf‐
giftsloven.
Det foreslås i lovforslagets § 36, stk. 4, at ministeren kan
fastsætte regler om, at de anlæg, der er omfattet af § 3, stk.
2, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, skal indberette
følgende til Leverandørregister for gødningsleverancer:
Hvorfra de modtager gødning, den modtagne gødningstype
og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den
modtagne gødning, den andel af den totale mængde af kvæl‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0095.png
95
stof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvæl‐
stof i den modtagne gødning, samt det fosforloft, der er til‐
knyttet den modtagne gødning, jf. lov om husdyrbrug og an‐
vendelse af gødning m.v.
Det foreslås i § 36, stk. 5, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om den form, som indberetninger til Leve‐
randørregister for gødningsleverancer skal have.
Gødningsleverandøren skal løbende indberette oplysninger
om gødningsleverancerne i Leverandørregisteret. Oplysnin‐
ger om leverancerne noteres for den leverandør, der indbe‐
retter oplysningerne. For at gødningsleverandøren kan fore‐
tage den pligtmæssige indberetning, kræver det, at leveran‐
døren opretter sig i systemet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 kan anvendes til at fast‐
sætte regler om, hvordan indberetningen skal foretages og i
hvilken form.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 36, stk. 6, bemyn‐
diget til at fastsætte regler om prøveudtagning, analysemeto‐
der, opbevaring af prøver og analyseresultater, indberetning
af analyseresultater, opgørelse og indberetning af primo- og
ultimolager og afvigelser ved bearbejdningsprocessen for de
virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksom‐
heder, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i
medfør af § 3, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 indebærer, at bemyndi‐
gelsen til at fastsætte regler om gødningsleverandører i lov‐
forslaget er bredere end den gældende regel i gødskningslo‐
ven. Den foreslåede bredere bemyndigelse medfører, at
Landbrugsstyrelsen kan foretage en kvalitetssikret kontrol af
dataenes validitet.
Lovforslagets § 3 indeholder en bestemmelse om anvendel‐
sesområdet for bestemmelserne om gødningsleverandører,
og det følger derfor af § 3, hvilke virksomheder m.v. der kan
underlægges en forpligtelse til at indberette i Leverandørre‐
gister for gødningsleverancer.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 3,
36 og 37.
3.4.4. Indberetning og opgørelse af arealer etableret med
efterafgrøder
3.4.4.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 21 a skal virksomheden hvert år
indberette virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etab‐
leret plantedække efter regler fastsat i medfør af §§ 18 og 18
a.
For at kunne administrere og kontrollere reglerne vedrøren‐
de efterafgrøder er det nødvendigt at have et entydigt billede
af, hvor mange efterafgrøder den enkelte virksomhed etable‐
rer. Efterafgrøder skal efter plantedækkebekendtgørelsens §
3, stk. 2, være etableret i begyndelsen af planperioden (se‐
nest den 1. eller 20. august). Det er hensigtsmæssigt, at
Landbrugsstyrelsen hurtigt herefter får klarhed over, hvor
mange efterafgrøder virksomheden har etableret, og om
virksomheden eventuelt vil anvende et overskud af efteraf‐
grøder eller bruge alternativer til opfyldelse af reglerne for
de efterafgrødekrav, hvor det er muligt. Landbrugsstyrelsen
vil umiddelbart herefter have mulighed for fysisk at kontrol‐
lere, at efterafgrøderne er etableret som indberettet. Samti‐
digt er det hensigtsmæssigt, hvis indberetningen kan ændres
frem til det tidspunkt, hvor virksomheden kan vurdere, om
efterafgrøden er veletableret.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 21 a,
stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
indberetningen, herunder udformning og indhold og fristen
for indberetning.
I medfør af gødskningslovens § 21 a, stk. 2, 1. pkt., er det
fastsat i plantedækkebekendtgørelsens § 15, stk. 1, at indbe‐
retningen af virksomhedens samlede areal udlagt med efter‐
afgrøder skal ske senest den 31. august i den planperiode,
der indberettes om. Ligeledes vil virksomheden som hoved‐
regel skulle tilmelde sig de ordninger om alternativer, der er
fastsat i medfør af gødskningslovens § 19, stk. 1, på dette
tidspunkt, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 15, stk. 2. I
planperioden 2018/2019 skal indberetning af arealer med ef‐
terafgrøder og ændringer heri dog senest ske den 10. sep‐
tember 2018, jf. § 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1051 af 17.
august 2018 om ændring af bekendtgørelse om plantedække
og om dyrkningsrelaterede tiltag. Indberetning i planperio‐
den 2018/2019 af anvendelse af et eller flere alternativer til
efterafgrøder og ændringer heri skal senest ske den 10. sep‐
tember 2018.
Indberetningen af efterafgrødearealet og tilmelding til alter‐
nativordningerne skal foretages elektronisk ved brug af Mil‐
jø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, jf. plantedæk‐
kebekendtgørelsens § 15, stk. 4.
Bemyndigelsen i § 21 a, stk. 2, 1. pkt., er endvidere udmøn‐
tet i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder.
Det fremgår af denne bekendtgørelses § 8, at plantedække‐
bekendtgørelsens § 15, stk. 4, 5 og 7, finder tilsvarende an‐
vendelse for virksomheders indberetning af arealer med
målrettede efterafgrøder.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 21 a,
stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte krav om, at virk‐
somheden angiver efterafgrødernes placering på virksomhe‐
dens arealer. Formålet med bemyndigelsen er at kunne sikre
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0096.png
96
en effektiv kontrol af det målrettede efterafgrødekrav, der
kan fastsættes i medfør af gødskningslovens § 18 a, stk. 1,
herunder særligt, om efterafgrøderne er udlagt i de berørte
områder. Bemyndigelsen i gødskningslovens § 21 a, stk. 2,
2. pkt., er endnu ikke udnyttet.
Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.4.1.1, foretager virk‐
somheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab
efter gødskningslovens § 2, en gødningsplanlægning efter
gødskningslovens § 21, stk. 1, der angiver, hvilke afgrøder
virksomheden planlægger at dyrke i planperioden, herunder
f.eks. efterafgrøder. Gødningsplanlægningen kan udarbejdes
i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) i Miljø-
og Fødevareministeriets Tast selv-service.
De virksomheder, som kun er omfattet af lovens kapitel 3,
men som ikke samtidig er omfattet af lovens kapitel 2, er ik‐
ke omfattet af kravet i gødskningslovens § 21 om udarbej‐
delse af gødningsplanlægning og gødskningslovens § 22 om
udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskab. For nær‐
mere oplysninger om, hvilke virksomheder der er omfattet
af henholdsvis gødskningslovens kapitel 2 og 3, henvises til
afsnit 3.1.2.1.1 og 3.1.2.2.1 ovenfor.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 20 be‐
myndiget til at fastsætte regler om kontrol af de virksomhe‐
der, der ikke er omfattet af lovens kapitel 2, og til at fastsæt‐
te krav om, at disse virksomheder udarbejder og opbevarer
en markplan, som viser omfanget af plantedækket og andre
dyrkningsrelaterede tiltag. I medfør af bemyndigelsen i
gødskningslovens § 20 kan der fastsættes regler om, at virk‐
somhederne i konkrete tilfælde skal indsende disse planer
med henblik på kontrol. Bemyndigelsen er udmøntet i plan‐
tedækkebekendtgørelsens § 16, hvor det fremgår, at virk‐
somhederne skal indgive en markplanlægning, der viser de
arealer, der i planperioden er dyrket med afgrøder, der er
omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Planlægningen skal
være indgivet senest 17. april, jf. fællesskemabekendtgørel‐
sens § 7, stk. 1.
Efter plantedækkebekendtgørelsens § 16, stk. 2, skal virk‐
somheden i forbindelse med gødnings- eller markplanlæg‐
ningen opgøre sit efterafgrødekrav i hektar. Opgørelsen skal
finde sted senest 17. april, jf. fællesskemabekendtgørelsens
§ 7, stk. 1. Opgørelsen sker i GKEA, som findes i Miljø- og
Fødevareministeriets Tast selv-service.
Det fremgår af § 9 i bekendtgørelse om krav om målrettede
efterafgrøder, at plantedækkebekendtgørelsens § 16, stk. 1
og stk. 2, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for målrette‐
de efterafgrøder, og at oplysningerne skal indgives elektro‐
nisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-
service.
Husdyrefterafgrødekravet i medfør af husdyrbrugloven og
det generelle efterafgrødekrav i medfør af gødskningsloven
bliver behandlet administrativt som ét samlet efterafgrøde‐
krav, der administreres og kontrolleres af den samme myn‐
dighed – det vil sige Landbrugsstyrelsen.
Det fremgår af husdyrbruglovens § 5 f, at jordbrugsvirksom‐
heden hvert år skal indberette jordbrugsvirksomhedens sam‐
lede areal, hvorpå der er etableret husdyrefterafgrøder efter
regler fastsat i medfør af § 5 e, stk. 1. Bemyndigelsen i § 5 f,
stk. 2, er udnyttet til at fastsætte en bestemmelse i husdyr‐
gødningsbekendtgørelsens § 40 om, at indberetningen skal
foretages senest den 31. august i den planperiode, der indbe‐
rettes om, i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-servi‐
ce.
I forbindelse med virksomhedens gødningsplanlægning for
planperioden efter gødskningslovens § 21 i Tast selv-service
foretages der både en opgørelse af virksomhedens efteraf‐
grødekrav i hektar, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 15,
en opgørelse af det målrettede efterafgrødekrav i hektar, jf.
§ 8 i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder,
og en opgørelse af husdyrefterafgrødekravet i hektar, jf. hus‐
dyrgødningsbekendtgørelsens § 41.
3.4.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at ordnin‐
gen om indberetning og opgørelse af efterafgrødekrav i vidt
omfang bør videreføres, idet indberetningen og opgørelsen
fungerer som en del af det samlede administrations- og kon‐
trolgrundlag.
Virksomhedernes indberetninger er i dag en vigtig forudsæt‐
ning for Landbrugsstyrelsens kontrol med overholdelsen af
reglerne, fordi indberetningerne indeholder oplysninger om
bl.a. virksomhedernes arealer, som Landbrugsstyrelsen ikke
er i besiddelse af. Efter de gældende regler i gødskningslo‐
ven indeholder virksomhedens indberetning af efterafgrøder
alene en angivelse af det samlede antal hektar, der er etable‐
ret med efterafgrøder. Da der de seneste år er etableret flere
nye efterafgrødeordninger, har Landbrugsstyrelsen af hen‐
syn til administrationen og kontrollen med reglerne behov
for en mere præcis angivelse af, hvor efterafgrøderne er pla‐
ceret. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at
bemyndigelsen til at fastsætte krav til virksomhedens indbe‐
retning af efterafgrøder bør formuleres bredere end de nu‐
værende bestemmelser, så der sikres et bedre overblik over,
hvor efterafgrøder til opfyldelsen af de forskellige efteraf‐
grødekrav er placeret.
Samtidig bør bestemmelsen tage højde for eventuelle ændre‐
de behov for indberetninger. Den teknologiske udvikling
medfører, at der løbende udvikles nye måder at kontrollere
overholdelsen af reglerne og nye indberetningsmuligheder,
der bygger på it-systemer. Det er sandsynligt, at nye kon‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0097.png
97
trolmetoder fremover vil kunne betyde, at kravene til virk‐
somhedernes indberetninger kan forsimples eller ændres,
idet Landbrugsstyrelsen vil kunne indhente de relevante op‐
lysninger på anden vis.
I dag foretager Landbrugsstyrelsen en fysisk og administra‐
tiv kontrol af, om virksomhederne overholder reglerne. I
forbindelse med en fysisk kontrol på virksomhedens bedrift
kontrollerer Landbrugsstyrelsen bl.a., om de indberettede ef‐
terafgrøder er etableret, og om de etablerede efterafgrøder
opfylder reglerne. Der foretages en fysisk kontrol på en nær‐
mere fastlagt procentdel af de virksomheder, der er omfattet
af reglerne i gødskningsloven.
I takt med den teknologiske udvikling udvikles der løbende
nye digitale værktøjer, som vil kunne bruges i forbindelse
med kontrol af overholdelsen af reglerne. Det er Miljø- og
Fødevareministeriets forventning, at satellitbilleder fremo‐
ver vil kunne give et så præcist billede af en virksomheds
arealer, at en analyse af sådanne billeder vil kunne anvendes
til kontrol af, om virksomheden har etableret de pålagte ef‐
terafgrøder og eventuelt til kontrol af andre krav. En sådan
kontrol via satellitbilleder kaldes monitorering. Monitore‐
ring vil kunne betyde, at det kan blive muligt for Landbrugs‐
styrelsen at kontrollere virksomheders marker med efteraf‐
grøder, så det i de fleste tilfælde ikke længere vil være nød‐
vendigt at sende en kontrollør ud på virksomhedens bedrift.
Det betyder samtidig, at kravene til virksomhedernes indbe‐
retninger eventuelt på sigt vil kunne lempes, idet Land‐
brugsstyrelsen vil modtage de relevante oplysninger om pla‐
ceringen af efterafgrøderne ud fra satellitbilleder.
3.4.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 44, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder, der
er omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre virk‐
somhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter
regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, og § 39, og indgive
indberetningen og opgørelsen til ministeren. Den foreslåede
bestemmelse viderefører ordningen i gødskningslovens § 21
a for så vidt angår indberetning af virksomhedens arealer
med efterafgrøder og alternativer.
Indberetningen skal vise, hvor virksomheden har etableret
efterafgrøderne.
I opgørelsen af efterafgrødekravet opgør virksomheden, om
efterafgrødekravet er opfyldt og angiver, om efterafgrøde‐
kravet – for de efterafgrødekrav hvor det er muligt – er op‐
fyldt ved anvendelse af overskud af efterafgrøder fra tidlige‐
re planperioder. I opgørelsen af efterafgrødearealet kan op‐
lysningerne fra indberetningen af efterafgrøderne genbruges.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 44, stk. 2, bemyn‐
diget til at fastsætte nærmere regler om indberetningen og
opgørelsen, herunder om udformning, indhold og fristen for
indgivelse. Ministeren kan efter forslaget endvidere fastsæt‐
te regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal tilknyttes et
markkort.
Efter bestemmelsen kan der fastsættes regler om frister for
indgivelse af indberetningen og opgørelsen. Det er hensigten
at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte en frist for indgi‐
velse af både indberetningen og opgørelsen i efteråret, så
Landbrugsstyrelsen modtager oplysningerne, umiddelbart
efter efterafgrøderne er etableret. Virksomheden vil dermed
på samme tidspunkt få et overblik over størrelsen på efteraf‐
grødekravene og over, om der er udlagt nok til at opfylde
kravene. Samtidig vil det betyde, at Landbrugsstyrelsen alle‐
rede i efteråret kan kontrollere, om efterafgrødekravet er
overholdt.
For at sikre et bedre overblik over placeringen af de efteraf‐
grøder, der skal indgå i opfyldelsen af de forskellige efteraf‐
grødekrav, er det i første omgang hensigten at udnytte be‐
myndigelsen til at udbygge reglerne om indberetning af ef‐
terafgrøder, således at virksomhedens areal skal indberettes
på markniveau. I forlængelse heraf kan der endvidere fast‐
sættes regler om, at der skal indgives et markkort, hvor ef‐
terafgrødernes præcise placering indtegnes.
Det er muligt, at monitorering af virksomhedernes arealer
med efterafgrøder vil medføre, at Landbrugsstyrelsen ad
denne vej vil kunne indhente oplysninger om virksomheder‐
nes arealer, som i dag fås via virksomhedernes indberetnin‐
ger.
Det vil inden for lovforslagets rammer være muligt at lade
den fysiske kontrol med overholdelsen af reglerne helt eller
delvis erstattes af monitorering.
Kravene til virksomhedernes indberetninger vil derfor lø‐
bende kunne ændres i takt med den teknologiske udvikling.
Den foreslåede bemyndigelse i § 44, stk. 2, vil derfor kunne
anvendes til at fastsætte kravene til indholdet og udformnin‐
gen af virksomhedernes indberetning og opgørelse af efter‐
afgrøder ved bekendtgørelse, så kravene løbende tilpasses til
eventuelle nye kontrolmetoder og indberetningssystemer.
Hvis den fysiske kontrol helt eller delvis erstattes af en ana‐
lyse af satellitbilleder (monitorering), ændrer dette ikke på,
at Landbrugsstyrelsen i sin sagsbehandling af sagerne skal
opfylde de almindelige forvaltningsretlige regler i bl.a. for‐
valtningsloven om partshøring, begrundelse af afgørelser
m.v.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 44.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0098.png
98
3.5. Administrative bestemmelser
3.5.1. Kontrol
3.5.1.1. Afgørelse og tilsyn
3.5.1.1.1. Gældende ret
Miljø- og fødevareministeren er med gødskningslovens §
25, stk. 1, tillagt kompetencen til at træffe afgørelser efter
loven. Det drejer sig f.eks. om afgørelser efter lovens § 2 om
registrering og afmelding fra Register for gødningsregnskab
i visse tilfælde og afgørelser truffet i forbindelse med tilsyn
og håndhævelse af loven.
Kompetencen til at træffe afgørelser efter loven er i dag de‐
legeret til Landbrugsstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 26, i be‐
kendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugs‐
styrelsens opgaver og beføjelser (herefter delegationsbe‐
kendtgørelsen).
Efter gødskningslovens § 25, stk. 2, fører miljø- og fødeva‐
reministeren tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af lo‐
ven eller regler fastsat i medfør heraf. Kompetencen til at
føre tilsyn efter gødskningsloven er delegeret til Landbrugs‐
styrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 26, i delegationsbekendtgørelsen.
Tilsynet omfatter både administrativ og fysisk kontrol. Ved
administrativ kontrol forstås kontrol og sammenstilling af de
oplysninger, som virksomhederne indberetter i f.eks. deres
gødningsregnskaber. Der er tale om en ”skrivebordskon‐
trol”. Den administrative kontrol kan udgøre kontrollen i sig
selv, eller den kan følges op af en fysisk kontrol.
Den fysiske kontrol på virksomhedens bedrift kan f.eks. om‐
fatte kontrol af gødningsregnskaber og tilhørende bilag eller
kontrol af, om virksomheden har etableret efterafgrøder.
Virksomheden kan blive udtrukket til kontrol som led i en
stikprøvekontrol, eller der kan rekvireres en kontrol hos en
konkret virksomhed, f.eks. hvis der ved den administrative
kontrol vurderes, at der er behov for en fysisk kontrol på den
pågældende bedrift.
Landbrugsstyrelsen har efter gødskningslovens § 28 ret til at
få adgang til virksomheder, som er omfattet af gødsknings‐
loven, med henblik på at udføre den fysiske kontrol. Kon‐
trollen sker uden forudgående indhentelse af retskendelse,
men det forudsættes, at kontrolløren viser behørig legitima‐
tion. De nærmere rammer for Landbrugsstyrelsens adgang
til virksomheder uden retskendelse er beskrevet nedenfor i
afsnit 3.5.1.3.
Det er tilsvarende Landbrugsstyrelsen, der for miljø- og fø‐
devareministeren fører tilsyn med overholdelsen af reglerne
i husdyrbruglovens §§ 5 a og 5 e-5 r samt regler fastsat i
medfør heraf. Tilsynet angår anvendelse af gødning og
mængden af udbragt kvælstof og fosfor. Det følger af hus‐
dyrbruglovens § 44, stk. 2, jf. delegationsbekendtgørelsens §
2, stk. 3.
Ved kontrollen skal Landbrugsstyrelsen bl.a. overholde lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs‐
indgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven),
jf. lov nr. 442 af 9. juni 2004 med senere ændringer. For‐
valtningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april
2014 med senere ændringer, sætter endvidere rammer for
Landbrugsstyrelsens udførelse af kontrol, bl.a. myndighe‐
dens vejlednings- og notatpligt og borgerens ret til partsre‐
præsentation og partshøring.
3.5.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det vurderes fortsat hensigtsmæssigt, at afgørelseskompe‐
tencen efter gødskningsloven er tillagt miljø- og fødevare‐
ministeren, og at ministeren kan delegere sin kompetence til
en underordnet myndighed.
Reglerne om fosforregnskabet er efter gældende ret regule‐
ret i husdyrbrugloven og regler udstedt i medfør heraf. Med
lovforslaget foreslås disse regler samlet med reglerne om
gødningsregnskabet. Der henvises herved til afsnit 3.4.2.
Som konsekvens heraf, vil det være de administrative regler,
der fremgår af forslaget til lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om næringsstofreducerende tiltag, der finder an‐
vendelse for fosforregnskabet, herunder regler om, hvem der
træffer afgørelse efter loven og om tilsyn med lovens over‐
holdelse.
Det er i dag Landbrugsstyrelsen, der efter delegation admi‐
nistrerer og fører tilsyn med reglerne om gødningsregnska‐
bet, og Landbrugsstyrelsen der administrerer og fører tilsyn
med reglerne om fosforregnskabet.
Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at
den nuværende ordning, hvorefter miljø- og fødevaremini‐
steren træffer afgørelse efter loven, samt at det er miljø- og
fødevareministeren, der fører tilsyn med lovens overholdel‐
se er hensigtsmæssig og bør videreføres.
3.5.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 45, stk. 1,
at af‐
gørelser efter loven træffes af miljø- og fødevareministeren.
Det følger endvidere af den foreslåede
§ 45, stk. 2,
at mini‐
steren fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af lo‐
ven eller regler fastsat i medfør heraf.
Lovforslagets § 45 er en videreførelse af gødskningslovens
§ 25.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0099.png
99
Kontrollen af virksomhederne kan bestå af administrativ og
fysisk kontrol på virksomhedens bedrift. Den fysiske kontrol
på virksomhedens bedrift kan f.eks. omfatte kontrol af gød‐
ningsregnskaber og tilhørende bilag eller kontrol af, om
virksomheden har etableret de indberettede efterafgrøder el‐
ler alternativer til efterafgrøder. Virksomhederne kan blive
udtrukket til kontrol som led i en stikprøvekontrol, eller der
kan rekvireres en kontrol hos en konkret virksomhed, f.eks.
hvis der ved den administrative kontrol vurderes, at der er
behov for en fysisk kontrol på den pågældende bedrift. En
administrativ kontrol kan f.eks. også vedrøre gødningsregn‐
skaber.
I takt med den teknologiske udvikling, udvikles der løbende
nye digitale værktøjer, som vil kunne bruges i forbindelse
med kontrol af overholdelsen af reglerne. Det er Miljø- og
Fødevareministeriets forventning, at satellitbilleder fremo‐
ver vil kunne give et så præcist billede af en virksomheds
arealer, at en analyse af sådanne billeder vil kunne anvendes
til kontrol af, om virksomheden har etableret de pålagte ef‐
terafgrøder og eventuelt til kontrol af andre krav. En sådan
kontrol via satellitbilleder kaldes monitorering. Monitore‐
ring vil kunne betyde, at det kan blive muligt for Landbrugs‐
styrelsen at kontrollere virksomheders marker med efteraf‐
grøder, så det i de fleste tilfælde ikke længere vil være nød‐
vendigt at sende en kontrollør ud på virksomhedens bedrift.
Miljø- og fødevareministeren vil med den foreslåede kon‐
trolbestemmelse også kunne foretage kontrollen ved monito‐
rering.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 45.
3.5.1.2. Samkøring af oplysninger i kontroløjemed
3.5.1.2.1. Gældende ret
Efter bestemmelsen i gødskningslovens § 27 a kan miljø- og
fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger,
der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven
og regler, der er udstedt i medfør heraf. Miljø- og fødevare‐
ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan i for‐
bindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af
oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.
Bestemmelsen blev indsat i loven ved lov nr. 435 af 15. maj
2006 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gød‐
ning og om plantedække (Afbrænding af husdyrgødning, of‐
fentliggørelse af gødningsregnskaber m.v.). Baggrunden
var, at kontrolmyndigheden efter de daværende regler i for‐
valtningsloven og persondataloven alene havde mulighed
for at indhente oplysninger i kontroløjemed i enkeltstående
tilfælde. Derimod havde kontrolmyndigheden ikke uden ud‐
trykkelig lovhjemmel mulighed for at foretage en systema‐
tisk sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der
blev indhentet hos andre offentlige myndigheder med oplys‐
ninger fra ministeriets egne it-systemer. Gødskningslovens §
27 a udvidede således den almindelige adgang til at indhente
og behandle oplysninger fra andre offentlige myndigheder.
Bemyndigelsen skabte derfor en udvidet og forbedret mulig‐
hed for kontrol med overholdelsen af reglerne.
Landbrugsstyrelsen anvender bestemmelsen til at indhente
indførselsoplysninger fra SKAT til brug for kontrol af, om
mængden af kvælstofholdige gødninger, som virksomheden
indfører direkte fra tredjelande eller samhandler direkte her
til landet, også figurerer i virksomhedens gødningsregnskab.
Virksomheder, der selv indfører eller samhandler kvælstof‐
holdig gødning fra andre lande, skal registreres hos SKAT.
Oplysninger om danske virksomheders enkelte køb af gød‐
ning i andre EU-lande tilgår endvidere SKAT via et EU-ind‐
beretningssystem.
SKAT modtager således en række oplysninger, som viser, at
en virksomhed muligvis har indført gødning fra udlandet.
Oplysningerne vil ikke i sig selv kunne vise omfanget af en
indførsel, men kan være med til at danne grundlag for kon‐
trollen af virksomhederne.
3.5.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bestem‐
melsen om indhentelse af oplysninger hos andre offentlige
myndigheder i gødskningslovens § 27 a, 1. pkt., indholds‐
mæssigt bør videreføres. En sådan indhentelse af oplysnin‐
ger hos andre myndigheder kan være relevant for at foretage
en effektiv kontrol med overholdelsen af loven og regler
fastsat i medfør heraf.
Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso‐
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel‐
se) (herefter databeskyttelsesforordningen) er der ikke et ud‐
trykkeligt krav om, at der skal være en direkte lovhjemmel
til samkøring i kontroløjemed. Derudover fastsætter databe‐
skyttelsesforordningen heller ikke et krav om, at tilsynsmyn‐
dighedens tilladelse skal indhentes, når der foretages samkø‐
ring af oplysninger i kontroløjemed, eller at der skal gives
information til den registrerede, inden samkøringen foreta‐
ges.
Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i kontrolø‐
jemed således skulle leve op til de almindelige principper og
regler om behandling. Da samkøring i kontroløjemed pr. de‐
finition vil være en indgribende behandlingssituation, vil så‐
dan behandling dog skærpe opmærksomheden på kravene i
bl.a. forordningens artikel 5 om principper for behandling af
personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0100.png
100
Med lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestem‐
melser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)
er det derfor ikke længere en forudsætning, at samkøring i
kontroløjemed skal have særskilt hjemmel i en lov. Det er
dog vigtigt at være opmærksom på, at databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 5 og artikel 6, stk. 4, om principper for
behandling af personoplysninger, herunder proportionali‐
tetsprincippet og princippet om formålsbegrænsning yder en
tilstrækkelig stærk beskyttelse til de registrerede samtidigt
med, at forordningen sikrer rum for offentlige myndigheders
saglige behov for at kunne samkøre personoplysninger i
kontroløjemed, når der fastsættes lovforslag om samkøring,
særligt i kontroløjemed.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den gæl‐
dende bestemmelse i gødskningslovens § 27 a, 2. pkt., ikke
bør videreføres, idet det ikke længere forudsætter lovhjem‐
mel at foretage registersamkøring eller sammenstilling af de
oplysninger, der indhentes fra andre myndigheder og de op‐
lysninger, der fremgår af kontrolmyndighedens egne it-sy‐
stemer.
3.5.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 50, at miljø- og fødevareministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, hos andre offentlige
myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendi‐
ge for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er
fastsat i medfør heraf. Den foreslåede bestemmelse videre‐
fører indholdsmæssigt gødskningslovens § 27 a, 1. pkt.
Det følger af forslaget, at gødskningslovens § 27 a, 2. pkt.,
om sammenstilling og samkøring af oplysninger ikke vide‐
reføres. Uanset dette vil Landbrugsstyrelsen dog stadig have
mulighed for at indhente f.eks. indførselsoplysninger fra
SKAT til brug for kontrol af, om mængden af kvælstofhol‐
dige gødninger, som en virksomhed indfører direkte fra
tredjelande eller samhandler direkte her til landet, også figu‐
rerer i virksomhedens gødningsregnskab.
Ved indhentelse af oplysninger og sammenstilling af disse
skal reglerne i databeskyttelsesforordningen iagttages, her‐
under forordningens artikel 5 om principper for behandling
af personoplysninger, artikel 6 om lovlig behandling af per‐
sonoplysninger og artikel 14 om oplysningspligt ved perso‐
noplysninger, der er indsamlet hos andre end den registrere‐
de.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 50.
3.5.1.3. Virksomhedernes oplysningspligt og adgang uden
retskendelse
3.5.1.3.1. Gældende ret
Det følger af gødskningslovens § 27, at virksomheder, der er
omfattet af loven, efter anmodning fra miljø- og fødevare‐
ministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, skal give
alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs‐
mæssige forhold, der har betydning for kontrollen, herunder
til afgørelse af om et forhold falder ind under lovens regler.
Der i husdyrbruglovens § 53, stk. 1, 1. pkt., fastsat en pligt
for den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, der
kan give anledning til forurening eller anden virkning på
miljøet, til efter anmodning fra tilsynsmyndigheden at give
alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs‐
mæssige forhold, som har betydning for vurderingen af for‐
ureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventu‐
elle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.
Virksomhedernes oplysningspligt er begrænset efter retssik‐
kerhedslovens § 10, hvorefter bestemmelser i lovgivningen
m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ik‐
ke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret
mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har be‐
gået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre
det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lov‐
overtrædelse.
Efter husdyrbruglovens § 50 kan tilsynsmyndigheden i til‐
fælde, hvor retssikkerhedslovens § 10 finder anvendelse, ud‐
føre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning
til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne væ‐
re pålagt at afgive oplysninger om.
Endvidere følger det af husdyrbruglovens § 51, at i tilfælde,
hvor retssikkerhedslovens § 10 finder anvendelse, eller hvor
det af håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager i
øvrigt skønnes nødvendigt, kan tilsynsmyndigheden for en
afgrænset periode træffe beslutning om at udføre den kon‐
trol, som et husdyrbrug ellers skulle udføre som egenkon‐
trol, for husdyrbrugets regning. I afgørelsen om at overtage
egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er
nødvendige for myndighedens gennemførelse af kontrollen.
Der er ikke tilsvarende bestemmelser om forholdet til rets‐
sikkerhedslovens § 10 i gødskningsloven.
Det følger af gødskningslovens § 28, 1. pkt., at miljø- og fø‐
devareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig le‐
gitimation uden retskendelse har adgang til virksomheder,
der er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven el‐
ler regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren. Mini‐
steren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har den
samme adgang efter husdyrbruglovens § 71, stk. 1, 1. pkt.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0101.png
101
Det fremgår direkte af gødskningslovens § 28, 2. pkt., at mi‐
nisteren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har adgang
til hos virksomhederne på stedet at gennemgå deres regnska‐
ber og forretningsbøger m.v. Det samme forudsættes at være
gældende efter husdyrbruglovens § 71.
I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfat‐
ter adgangen til dem også elektronisk adgang hertil, jf. gøds‐
kningslovens § 28, 3. pkt. Ministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, kan efter bestemmelsens 4. pkt. udtage
prøver til undersøgelser uden at skulle betale herfor.
Husdyrbruglovens § 71 nævner ikke eksplicit adgangen til
elektroniske data og lignende eller adgangen til at tage prø‐
ver uden at skulle betale herfor, men under henvisning til
forarbejderne til de tilsvarende undersøgelsesbestemmelser i
husdyrbruglovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 87
samt til administrativ praksis og retspraksis på området, fin‐
des hjemlen i disse bestemmelser uanset den forskellige ord‐
lyd at omfatte sådanne retsskridt, som er hjemlet i gøds‐
kningslovens § 28.
Virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde mini‐
steren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden vej‐
ledning og hjælp ved kontrollen, jf. gødskningslovens § 28,
sidste pkt. Efter husdyrbruglovens § 71, stk. 3, skal indeha‐
veren og ansatte yde fornøden hjælp og vejledning under til‐
synsbesøg.
Bestemmelsen indebærer, at myndigheden vederlagsfrit kan
forlange it-udskrifter og kopier af relevant materiale samt
prøver af enhver art, som er relevante for kontrollen.
Gødskningslovens § 28 kan ikke anvendes i tilfælde, hvor
der foreligger mistanke om strafbare forhold. I disse tilfælde
skal kontrolmyndigheden gå frem efter retsplejelovens reg‐
ler.
Ved kontrollen skal Landbrugsstyrelsen bl.a. overholde rets‐
sikkerhedsloven. Retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3 finder
efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, anvendelse ved
tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning
uden for strafferetsplejen, og som består i husundersøgelse
eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre pa‐
pirer.
Formålet med retssikkerhedsloven er at sikre borgeres og
virksomheders rettigheder, når myndigheder anvender
tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Landbrugsstyrel‐
sens fysiske kontrol betragtes normalt som et tvangsindgreb.
Loven øger virksomhedernes retssikkerhed ved bl.a. at stille
krav i forhold til varsel, bistand, repræsentation og skriftlig
information.
Alle private virksomheder er beskyttet af retssikkerhedslo‐
ven. Offentlige virksomheder, lokaler på private virksomhe‐
der med fuld offentlig adgang (f.eks. butikslokaler) samt
kontrol, der alene foretages i det fri eller på marker, er ikke
omfattet af alle bestemmelser i loven. Rekvireres kontrollen
af virksomheden, er den ikke omfattet af varslingsreglerne i
retssikkerhedsloven, idet der ikke er tale om et tvangsind‐
greb.
Kontrollen skal efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1 og 2,
som udgangspunkt varsles og begrundes over for borgeren
mindst 14 dage før kontroltidspunktet. Begrundelsen skal
forklare lovhjemlen og den konkrete anledning til den fore‐
stående kontrol. Disse krav opfyldes ved at sende et var‐
slingsbrev mindst 14 dage, før kontrollen foretages. I visse
tilfælde kan der efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, dog
foretages en kontrol uden varsling. Det gælder bl.a. i tilfæl‐
de, hvor formålet med kontrollen vil forspildes ved varsling.
Landbrugsstyrelsen har ikke adgang uden retskendelse i til‐
fælde, hvor der med rimelig grund foreligger mistanke om
en strafbar lovovertrædelse. I et sådant tilfælde skal kontrol‐
myndigheden gå frem efter retsplejelovens regler. Det inde‐
bærer f.eks. at Landbrugsstyrelsen ikke kan følge en admini‐
strativ kontrol op med en fysisk kontrol med hjemmel til ad‐
gang i lovens § 28 i tilfælde, hvor den administrative kontrol
i sig selv har givet en rimelig grund til mistanke om, at den
virksomhed, der ønskes kontrolleret, har begået en strafbar
lovovertrædelse.
3.5.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Virksomheden kan være i besiddelse af oplysninger, som
har betydning for Landbrugsstyrelsens foretagelse af kontrol
med overholdelsen af reglerne. Det er derfor Miljø- og Fø‐
devareministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at
der er adgang til brug for kontrol at indhente nødvendige op‐
lysninger fra virksomheden, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold. Der bør efter ministeriets opfat‐
telse ligeledes være adgang til at forlange, at virksomheden
skal indsende relevant materiale til brug for kontrol.
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at ordningen om adgang til virksomhedens bedrift uden ind‐
hentelse af retskendelse, om myndighedens adgang til at
gennemgå virksomhedens dokumenter og om virksomhe‐
dens pligt til at medvirke ved kontrollen er hensigtsmæssig.
Det er derfor ministeriets opfattelse, at ordningen i vidt om‐
fang bør videreføres.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bestem‐
melsen bør udvides, så miljø- og fødevareministeren eller
den ministeren bemyndiger hertil, får adgang til at foretage
undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumen‐
ter og medtage andre genstande uden at skulle betale kom‐
pensation herfor.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0102.png
102
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at det bør tilføjes i bestemmelsen, at politiet om nødvendigt
yder bistand til gennemførelse af kontrollen, og at miljø- og
fødevareministeren efter forhandling med justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler herom. Politiets bistand vil
kunne være påkrævet, hvor Landbrugsstyrelsen nægtes ad‐
gang til at foretage kontrol efter loven, og hvor f.eks. formå‐
let med kontrollen forspildes, hvis ikke adgang opnås.
3.5.1.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 49, 1. pkt., at en virksomhed,
der er omfattet af loven, efter anmodning fra miljø- og føde‐
vareministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, skal
give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regn‐
skabsmæssige forhold, som har betydning for kontrol, her‐
under til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens
regler. Den foreslåede bestemmelse i § 49, 1. pkt., viderefø‐
rer indholdet i gødskningslovens § 27.
Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold
er et vigtigt led i kontrollen med virksomhederne. Kun op‐
lysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan
kræves afgivet. Myndigheden kan efter den foreslåede be‐
stemmelse vederlagsfrit forlange udskrifter, fysiske og elek‐
troniske data og kopier af relevant materiale samt prøver af
enhver art, som er relevant for kontrollen af anvendelsen af
gødning. Adgangen til dokumenter omfatter ikke undersø‐
gelse eller kopiering af dele af materialet, som måtte inde‐
holde oplysninger, der ikke er relevante for kontrollen, her‐
under særligt personoplysninger, f.eks. oplysninger om an‐
satte eller privat e-mailkorrespondance.
Det foreslås i lovforslagets § 49, 2. pkt., at ministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, uden at betale kompensa‐
tion herfor kan forlange, at virksomheden skal indsende re‐
levant materiale til brug til for kontrol.
Med den foreslåede § 49, 2. pkt., præciseres det, at § 49 bå‐
de gælder ved Landbrugsstyrelsens gennemførelse af fysisk
kontrol og i forbindelse med administrativ kontrol, hvor
Landbrugsstyrelsen beder virksomheden indsende oplysnin‐
ger.
Lovforslaget indeholder en række krav og bemyndigelser til
at fastsætte krav om opbevaring af dokumentation. Sådanne
krav om opbevaring fritager ikke virksomheden fra pligt til
at indsende dokumentation på anmodning fra Miljø- og Fø‐
devareministeriet til brug for kontrol.
Det foreslås i lovforslagets § 51, stk. 1, at miljø- og fødeva‐
reministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvis
det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitima‐
tion uden retskendelse har adgang til virksomheder, der er
omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller reg‐
ler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme
regler har ministeren eller den, ministeren bemyndiger her‐
til, adgang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå
regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte
oplysninger er registreret digitalt, omfatter adgangen til dem
også digital adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, har herunder adgang til at foretage under‐
søgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og
medtage andre genstande uden at skulle betale kompensa‐
tion herfor. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle be‐
tale kompensation herfor. Kvittering for medtagne genstan‐
de skal udleveres.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
gødskningslovens § 28 og til bestemmelser om adgang uden
retskendelse i kontroløjemed i den øvrige lovgivning på
Miljø- og Fødevareministeriets område. Med den foreslåede
tilføjelse om adgang til at foretage undersøgelser, fotografe‐
re, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre
genstande uden at skulle betale kompensation herfor vil be‐
stemmelsen komme til at svare til den tilsvarende bestem‐
melse om adgang uden retskendelse i husdyrbruglovens §
71. Dette er hensigtsmæssigt, da Landbrugsstyrelsen udfører
tilsyn efter begge regelsæt.
Bestemmelsen skal sikre, at myndighederne effektivt kan
kontrollere overholdelsen af loven og de i medfør heraf ud‐
stedte regler uden først at skulle indhente en retskendelse.
Det foreslås i lovforslagets § 51, stk. 2, at virksomhedens
ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp
ved den kontrol, der er nævnt i stk. 1.
Det foreslås som noget nyt i § 51, stk. 3, at politiet om nød‐
vendigt yder bistand til gennemførelse af den kontrol, der er
nævnt i stk. 1. Miljø- og fødevareministeren kan efter for‐
handling med justitsministeren fastsætte nærmere regler her‐
om.
Ved anvendelse af bestemmelsen skal ministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, overholde retssikkerhedslo‐
ven. Se afsnit 3.5.1.3.1 for en nærmere beskrivelse af rets‐
sikkerhedsloven.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 49
og 51.
3.5.2. Klage og delegation
3.5.2.1. Gældende ret
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0103.png
103
Efter bestemmelsen i gødskningslovens § 26, stk. 1, kan af‐
gørelser, der er truffet i henhold til regler udstedt i medfør af
§ 24 c påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be‐
handler sagen i en af nævnets afdelinger. Miljø- og Fødeva‐
reklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden ad‐
ministrativ myndighed.
Det er dermed muligt at klage over afgørelser truffet i for‐
bindelse med en tilskudsordning, f.eks. afgørelser om ned‐
sættelse af tilskud. Klageadgangen svarer til, hvad der gæl‐
der for andre støtteordninger på Landbrugsstyrelsens områ‐
de.
Ifølge gødskningslovens § 26, stk. 2, skal klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed,
der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbe‐
tjening. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørel‐
sen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger ef‐
ter modtagelsen af klagen videresende klagen til klagein‐
stansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af
den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sa‐
gens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med
dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er
anført i klagen.
Bestemmelsen i gødskningslovens § 26, stk. 3 medfører, at
miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om klage‐
adgang i forbindelse med delegation af opgaver til myndig‐
heder under Miljø- og Fødevareministeriet, herunder om at
klage over myndighedens afgørelser ikke kan indbringes for
ministeren. Miljø- og fødevareministeren har henlagt samtli‐
ge af sine beføjelser efter loven til Landbrugsstyrelsen, jf. §
5, stk. 1, nr. 26, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november
2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser. Derud‐
over kan ministeren fastsætte regler om afskæring af klage‐
adgang. Bemyndigelsen er udmøntet ved § 19, nr. 2, i be‐
kendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugs‐
styrelsens opgaver og beføjelser, hvorefter adgangen til at
klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser truffet efter gøds‐
kningsloven er afskåret.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om remonstration,
dvs. myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter der
er indgivet klage. Bestemmelsen sikrer, at den myndighed,
der er 1. instans, kan genoptage en sag, selvom der er indgi‐
vet klage over afgørelsen i sagen. Myndigheden vil således
kunne træffe en ny realitetsafgørelse, dvs. en afgørelse, som
giver klageren helt eller delvis medhold, uden at sagen skal
forelægges rekursinstansen. Myndigheden vil endvidere
kunne træffe en ny afgørelse i sagen, hvis myndigheden bli‐
ver opmærksom på, at afgørelsen lider af en mangel, der ef‐
ter forvaltningslovens regler bevirker, at afgørelsen er ugyl‐
dig. Den nye afgørelse kan også påklages til rekursinstan‐
sen. Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse
både for myndighederne og for borgerne, at en myndighed
har adgang til remonstration.
Derudover kan ministeren efter gødskningslovens § 26, stk.
4 henlægge sine beføjelser til en anden statslig myndighed
eller institution efter forhandling med vedkommende minis‐
ter. Bestemmelsen blev indsat i gødskningsloven i 2005,
hvor der samtidig blev indsat enslydende hjemmelsbestem‐
melser om delegation til andre statslige myndigheder m.v.
på det tidligere Fødevareministeriums og det tidligere Fami‐
lie- og Forbrugerministeriums områder. På gødskningslo‐
vens område er denne bemyndigelse ikke blevet udnyttet.
I det omfang ministeren fastsætter regler om adgang til, at
de ovennævnte afgørelser kan påklages, kan ministeren også
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder formkrav
hertil. Hensigten med bestemmelserne var at give ministeren
hjemmel til at fastsætte regler om udformningen af klager,
herunder om anvendelse af et særligt klageskema. Ministe‐
ren har dog ikke anvendt bemyndigelsen.
Efter husdyrbruglovens § 63, stk. 1, kan miljø- og fødevare‐
ministeren bemyndige en under ministeriet oprettet statslig
myndighed eller efter forhandling med vedkommende mi‐
nister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren. Miljø- og fødevaremini‐
steren har i medfør heraf henlagt kompetencen til at føre til‐
syn med overholdelsen af husdyrbruglovens § 5 a og §§ 5
e-5 r samt regler fastsat i medfør heraf til Landbrugsstyrel‐
sen. Tilsynet angår anvendelse af gødning og mængden af
udbragt kvælstof og fosfor, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse
nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens op‐
gaver og beføjelser. Derudover kan ministeren fastsætte reg‐
ler om afskæring af klageadgang efter husdyrbruglovens §
63, stk. 2. Denne beføjelse er ikke udnyttet.
3.5.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ordnin‐
gen om klageadgang for tilskudsordninger, om adgangen til
at fastsætte regler om klager, herunder om afskæring af kla‐
geadgang, og om delegation af kompetence er hensigtsmæs‐
sig, og at ordningen derfor bør videreføres.
3.5.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 47, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til
regler fastsat i medfør af § 40 kan påklages til Miljø- og Fø‐
devareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets af‐
delinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6, i lov om Miljø- og Fødevare‐
klagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden ad‐
ministrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en virksomhed
kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelser
truffet i en tilskudsordning etableret efter lovforslagets § 40.
Bestemmelsen indebærer samtidig, at afgørelserne, hvis de
er truffet af en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0104.png
104
efter delegation, ikke kan indbringes for miljø- og fødevare‐
ministeren.
Det foreslås i § 47, stk. 2, at klage til Miljø- og Fødevarekla‐
genævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truf‐
fet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest
og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modta‐
gelsen af klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevare‐
klagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsa‐
get af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgå‐
et i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden
med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der
er anført i klagen.
Det foreslås i § 47, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren
kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myn‐
dighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren, samt at hvis ministeren henlægger sine beføjel‐
ser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan mini‐
steren fastsætte regler om adgangen til at klage over myn‐
dighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan ind‐
bringes for en anden administrativ myndighed, og om myn‐
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren vil delege‐
re sine beføjelser efter loven til Landbrugsstyrelsen. Det
omfatter også beføjelser til at udnytte de bemyndigelser, der
i lovforslaget er tillagt ministeren til at fastsætte regler.
Det er samtidig hensigten, at adgangen til at klage til mini‐
steren over afgørelser der træffes af Landbrugsstyrelsen ef‐
ter delegation, afskæres. Denne ordning vil svare til, hvad
der ellers gør sig gældende på Miljø- og Fødevareministeri‐
ets område.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 47.
3.5.3. Obligatorisk digital kommunikation
3.5.3.1. Gældende ret
Bestemmelsen i gødskningslovens § 26 a indeholder hjem‐
mel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kom‐
munikation. Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af
gødskningslovens § 26 a, stk. 1, fastsætte regler om anven‐
delse af digital kommunikation i de i bestemmelsen opliste‐
de tilfælde, herunder i forbindelse med registrering i og af‐
melding fra Register for Gødningsregnskab efter § 2, indbe‐
retning af gødningsregnskaber samt gødningsleverandørers
indberetning af oplysninger om, hvem der er afsat gødning
til.
Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af husdyrbruglo‐
vens § 69, stk. 1, helt generelt fastsætte regler om pligt til at
anvende digital kommunikation om forhold omfattet af den‐
ne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Efter bestemmel‐
sens stk. 2 kan ministeren desuden fastsætte nærmere regler
om digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale forma‐
ter, digital signatur og lignende.
Ministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1,
er bl.a. udnyttet ved gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 4,
hvorefter anmeldelse til Register for Gødningsregnskab skal
ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Det
følger endvidere af gødskningsbekendtgørelsens § 11, stk. 5,
at indberetning af virksomhedens gødningsregnskab skal ske
elektronisk til Landbrugsstyrelsen.
Formålet med bestemmelsen er at sikre hjemmel til at stille
krav om, at skriftlig kommunikation mellem virksomheder
og det offentlige skal foregå digitalt på en række udvalgte
områder. Med virksomheder menes alle juridiske enheder,
der er erhvervsdrivende, eller arbejdsgivere, uanset om de er
fysiske eller juridiske personer. Fysiske personer vil blive
omfattet af pligten til at kommunikere digitalt for så vidt an‐
går personernes virksomhedsaktiviteter eller aktiviteter, der
kan sidestilles hermed. Bestemmelsen er indført som et led i
udmøntningen af regeringens målsætning om, at digital
kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal
udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation
mellem virksomheder og det offentlige foregår digitalt.
Miljø- og fødevareministeren har efter gødskningslovens §
26 a, stk. 1, bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til
at anvende digital kommunikation ved til- og afmelding fra
Register for Gødningsregnskab efter § 2, stk. 2, 3 og 7. Plig‐
ten til at anvende digital kommunikation ved til- og afmel‐
ding fra Register for Gødningsregnskab foregår i praksis
ved, at virksomheden logger ind på Tast selv-service via
Landbrugsstyrelsens hjemmeside og udfylder ansøgnings‐
skemaet, der efterfølgende indsendes via Tast selv-service
til styrelsen. Virksomheden modtager derefter et digitalt til‐
meldingsbevis.
Ministeren har endvidere bemyndigelse til at fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation ved ansøgnin‐
ger om tildeling af kvælstofkvote til brødhvede efter § 6, an‐
søgning om under særlige omstændigheder at fratrække
kvælstof i virksomhedens forbrug af kvælstof efter regler
fastsat i henhold til lovens § 10, sk. 2, indberetning af gød‐
ningsplanlægning efter § 18 b, stk. 4, og § 21, stk. 1, indbe‐
retning af arealer med plantedække efter § 21 a og indberet‐
ning af de oplysninger, der er omhandlet i § 22 om gød‐
ningsregnskabet og i § 24 om gødningsleverandører, samt
tilskudsordninger etableret i medfør af § 24 c.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0105.png
105
Miljø- og fødevareministeren kan efter gødskningslovens §
26 a, stk. 2, fastsætte regler om, at kommunikation mellem
ministeren og en virksomhed om forhold, der er omfattet af
regler fastsat i medfør af § 26 a, stk. 1, ligeledes skal foregå
digitalt, herunder eksempelvis via elektronisk post. Bestem‐
melsen indebærer, at ministeren kan pålægge virksomheder‐
ne at modtage henvendelser fra ministeren i digital form, for
så vidt der er tale om henvendelser med direkte tilknytning
til de i stk. 1 omtalte former for indberetning m.v. fra virk‐
somhederne til Landbrugsstyrelsen. Pligten til at kommuni‐
kere digitalt mellem ministeren og virksomhederne omfatter
også kommunikation mellem ministeren og en rådgiver, som
optræder på virksomhedens vegne over for ministeren.
Ministeren har ligeledes hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om vilkår og formater for anvendelse af digital kom‐
munikation ved ansøgninger og indberetninger, som nævnt i
§ 26 a, stk. 1, herunder om brugen af digital signatur, jf.
gødskningslovens § 26 a, stk. 3. Ministeren kan efter § 26 a,
stk. 4, også fastsætte regler om, at ministeren kan udstede
visse dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gen‐
givet underskrift. Bestemmelsen er indsat som følge af, at
Folketingets Ombudsmand i en udtalelse af 2008–03–12 har
givet udtryk for, at der gælder et krav om, at statslige for‐
valtningsmyndigheders udgående breve skal være forsynet
med en personlig underskrift. Bemyndigelsen kan f.eks. an‐
vendes til at fastsætte regler om, at standardbreve i form af
rykkerbreve og lignende kan udstedes uden underskrift.
Ministeren er efter gødskningslovens § 26 a, stk. 5, bemyn‐
diget til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre doku‐
menter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag
af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angi‐
velse af Miljø- og Fødevareministeriet som afsender.
Med gødskningslovens § 26 a, stk. 6, og husdyrbruglovens §
69, stk. 3, er det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må
anses for at være kommet frem til adressaten for meddelel‐
sen, det vil sige modtageren af meddelelsen.
Bestemmelserne finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Det
vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gø‐
re sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således
uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt
med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Miljø- og
Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren be‐
myndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan be‐
handle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive regi‐
streret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasy‐
stem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er til‐
gængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital medde‐
lelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system
eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at
være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet. It-problemer hos myndigheden (ned‐
brud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en
digital meddelelse ikke kan afleveres til Miljø- og Fødevare‐
ministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger
hertil. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af
meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for ind‐
givelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelel‐
sen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres
tilgængelig for ministeriet inden for en rimelig tid efter, at
forhindringen er ophørt.
3.5.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljø- og fødevareministeren har i medfør af den gældende
bestemmelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, bemyndigel‐
se til at fastsætte regler om anvendelse af digital kommuni‐
kation. Formuleringen af bestemmelsen betyder, at det kun
er i de nærmere opregnede tilfælde, at der kan stilles krav
om digital kommunikation. Dette har vist sig uhensigtsmæs‐
sigt, idet det ikke inden for den gældende bestemmelse har
været muligt at stille krav om digital kommunikation på nye
områder, i takt med at Landbrugsstyrelsens it-systemer er
blevet udbygget, og der på nye områder opstår behov for di‐
gital kommunikation.
Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
digital sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang in‐
den for lovens område, og at der ikke er forhold og form‐
krav i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen
mellem virksomhederne og de relevante myndigheder kan
foregå digitalt. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurde‐
ring, at det er hensigtsmæssigt, at bemyndigelserne til at
fastsætte regler om digital kommunikation formuleres så
brede, at de også kan rumme forhold, hvor der senere kan
opstå behov for at digitalisere. Samtidig er det væsentligt, at
der i undtagelsestilfælde kan fritages fra kravet om digital
kommunikation.
For at sikre det hjemmelsmæssige grundlag for den fortsatte
digitalisering af virksomheders kommunikation og anden
udveksling af oplysninger med myndigheder bør der derfor
efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse indføres en
generel bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at
fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunika‐
tion på lovens område.
3.5.3.3. Den foreslåede ordning
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0106.png
106
Det foreslås i § 48, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om pligt til at anvende di‐
gital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf. Ministeren kan herunder fast‐
sætte regler om fritagelse fra pligten.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 erstatter gødskningslo‐
vens § 26 a, idet det dog i den foreslåede bestemmelse er ty‐
deliggjort, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen også
kan gøre undtagelse fra pligten til at anvende digital kom‐
munikation.
Undtagelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, at der i
helt særlige tilfælde kan anvendes anden kommunikations‐
form end digital kommunikation. Der henvises endvidere til
de specielle bemærkninger til § 48.
Det foreslås i § 48, stk. 2, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun‐
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur og lignende.
Det foreslås endvidere i § 48, stk. 3, at en digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 48.
3.5.4. Offentliggørelse af gødningsregnskaber
3.5.4.1. Gældende ret
Ifølge gødskningslovens § 28 a, stk. 1, kan miljø- og føde‐
vareministeren fastsætte regler om offentliggørelse med
navns nævnelse dels af indberettede oplysninger, dels af re‐
sultater på grundlag af kontrol samt vedtagne administrative
bødeforelæg på grundlag af kontrol, som gennemføres i hen‐
hold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministe‐
ren kan efter bestemmelsens stk. 2 fastsætte regler om for‐
men for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offent‐
liggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at
visse indberettede oplysninger, kontrolresultater eller sankti‐
oner ikke skal offentliggøres. Efter bestemmelsens stk. 3
kan ministeren bestemme, at offentliggørelse skal ske på in‐
ternettet på grundlag af et af ministeren oprettet it-system
vedrørende indberettede oplysninger, kontrolresultater og
sanktioner. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder
periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som
masseoplysninger fra it-systemet til en ubestemt kreds af
modtagere. Enhver har adgang til fra it-systemet at få med‐
delt oplysninger, som har været offentliggjort. Adgangen
omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplys‐
ninger.
Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens §
35. Det følger af denne bestemmelse, at Landbrugsstyrelsen
med navns nævnelse offentliggør oplysninger indberettet i
gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol,
herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforelæg.
Det har været hensigten, at offentliggørelsen sker for hver
planperiode, når styrelsen har afsluttet sagsbehandlingen af
de indsendte oplysninger for hele planperioden. Bestemmel‐
sen har været udnyttet til at offentliggøre gødningsregnska‐
ber på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, på‐
føres i forbindelse med offentliggørelsen koder for hen‐
holdsvis ”ingen bemærkninger”, ”påtale” eller ”vedtaget ad‐
ministrativt bødeforelæg”. Aftaler om overførsel af husdyr‐
gødning til andre virksomheder offentliggøres ikke.
Virksomhederne bliver i forbindelse med et administrativt
bødeforelæg oplyst om, at oplysningerne i gødningsregnska‐
bet sammen med en kode for det administrative bødeforelæg
bliver offentliggjort på internettet ved vedtagelse af bøden.
Oplysninger og gødningsregnskaber, der vedrører sager, der
er videregivet til politiet med anmodning om tiltalerejsning,
og sager hvor der er faldet dom, bliver ikke offentliggjort af
Landbrugsstyrelsen efter gødskningslovens § 28 a. Offent‐
liggørelse af domme sker efter reglerne i retsplejeloven. Når
der i en sag om overtrædelse af lovgivningen foreligger en
anmodning om at rejse tiltale, skal sagen behandles efter de
regler i retsplejeloven, der gælder for straffesager.
Adgang til oplysninger i forbindelse med administrative bø‐
deforelæg skal derimod vurderes ud fra de regler, som finder
anvendelse for forvaltningens virksomhed, herunder offent‐
lighedsloven, forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivnin‐
gen og evt. andre love, som konkret normerer retsstillingen,
herunder gødskningslovens § 28 a.
Efter husdyrbruglovens § 69, stk. 1, kan miljø- og fødevare‐
ministeren fastsætte regler om pligt til at anvende digital
kommunikation om forhold omfattet af loven eller regler
fastsat i medfør heraf. Ministeren kan efter bestemmelsens
stk. 2 fastsætte nærmere regler om digital kommunikation
omfattet af stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-sy‐
stemer, særlige digitale formater, digital signatur og lignen‐
de. Bestemmelsen suppleres af husdyrbruglovens § 69 a,
hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af op‐
lysninger omfattet af § 69, stk. 1. Det er ved ændringen af
husdyrbrugloven i 2017 forudsat, at reglerne om offentlig‐
gørelse af sådanne oplysninger vil svare fuldt ud til de gæl‐
dende regler, der anvendes inden for gødskningslovens om‐
råde, jf. bemærkningerne til nr. 67 (§ 69 a) i Folketingsti‐
dende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 165. Beskrivel‐
sen ovenfor af retstilstanden på gødskningslovens område
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0107.png
107
vedrørende offentliggørelse af bl.a. gødningsregnskaber er
således også dækkende for retstilstanden på husdyrbruglo‐
vens område.
3.5.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det er
hensigtsmæssigt at have mulighed for at offentliggøre oplys‐
ninger om gødningsanvendelsen. Det er derfor ministeriets
opfattelse, at offentliggørelsesordningen som fastsat i gøds‐
kningslovens § 28 a bør videreføres, dog således at ordnin‐
gen fremover tillige bør omfatte de forhold, der hidtil har
været reguleret i husdyrbrugloven, men som foreslås over‐
ført til lovforslaget.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at offent‐
liggørelse i henhold til gødskningslovens § 28 a tjener al‐
mene nabo- og borgerrettede hensyn. Disse hensyn gælder
stadig. Hensigten med at offentliggøre gødningsregnskaber
m.v. er at lade et kendskab til gødskning med organisk gød‐
ning og kunstgødning af betydning for miljøet indgå i lokal
debat og planlægning. En viden om gødskning med organisk
gødning og kunstgødning – f.eks. inden for en enkelt kom‐
mune eller i forhold til et bestemt naturområde – og her
samtidig et kendskab til de virksomheder, der måtte have
anvendt mere kvælstofholdig gødning end virksomhedens
kvælstofkvote – kan medvirke til at forbedre borgernes
grundlag for at deltage i debatten om miljøforhold i det på‐
gældende område.
Offentliggørelse af vedtagne administrative bødeforelæg vil
på dette punkt have karakter af en fravigelse af databeskyt‐
telseslovgivningens generelle regler om behandling af denne
type oplysninger, idet offentliggørelse medfører en ringere
retsstilling for de registrerede personer end databeskyttelses‐
lovgivningen. Offentliggørelse er dermed udtryk for en ge‐
nerel politisk afvejning af de anførte miljøhensyn over for
hensynet til de registrerede personer.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en vide‐
reførelse af offentliggørelsesordningen i gødskningslovens §
28 a vil kunne medvirke til fortsat at skabe mulighed for en
nem adgang til miljøoplysninger for offentligheden og der‐
med den tilgængelige viden om gødskning med organisk
gødning og kunstgødning inden for en enkelt kommune eller
i forhold til et bestemt naturområde samt kendskab til de
virksomheder, der måtte have anvendt mere kvælstofholdig
gødning end virksomhedens kvælstofkvote. Hertil kommer,
at offentliggørelse kan give et incitament til regelefterlevel‐
se.
Vurderingen af, om der på et område skal etableres en of‐
fentliggørelsesordning, skal ske med udgangspunkt i de kri‐
terier, som er anbefalet i betænkning nr. 1516/2010 om of‐
fentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater.
Disse kriterier fremgår i form af en ”tjekliste” i betænknin‐
gens kapitel 4, pkt. 6, som opregner seks spørgsmål, som an‐
befales gennemgået forud for indførelse af nye ordninger.
I forhold til den foreslåede offentliggørelsesordning, der er
en videreførelse af en ordning, der i dag fremgår af gøds‐
kningslovens § 28 a, er de seks spørgsmål og Miljø- og Fø‐
devareministeriets vurdering af disse gennemgået nedenfor.
1. Er der konkret behov for, at der sker offentliggørelse på
en sådan måde, at navne på fysiske eller juridiske personer
fremgår eller kan udledes af det offentliggjorte?
Formålet med offentliggørelsen af oplysninger om gød‐
ningsregnskab samt oplysninger om kontrolresultater i for‐
bindelse hermed er at sikre åbenhed om miljøpåvirkningerne
i f.eks. bestemte naturområder. Det er derfor nødvendigt, at
de enkelte gødningsregnskaber samt kontrolresultater i for‐
bindelse hermed er knyttet til en virksomhed angivet ved
virksomhedens CVR-nummer og virksomhedens arealer.
Offentliggørelsen vil derfor miste sin værdi, hvis den er ano‐
nymiseret.
2. Kan der under ordningen forventes offentliggjort oplys‐
ninger om den enkelte fysiske eller juridiske person, hvis of‐
fentliggørelse i almindelighed må betragtes som værende
særligt indgribende, og som derfor taler imod at etablere
ordningen?
Offentliggørelsen vil omfatte gødningsregnskaber og resul‐
tater af kontroller, og sanktioner i form af administrative bø‐
der. Der er således tale om oplysninger, hvor offentliggørel‐
se må anses for særligt indgribende. Det er dog Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at de samfundsmæssige in‐
teresser i ordningen er så tungtvejende, at den alligevel bør
etableres, jf. nedenfor pkt. 4.
3. Kan der peges på samfundsmæssige hensyn, som taler for
at etablere ordningen?
Baggrunden for den foreslåede offentliggørelsesordning er i
lighed med formålet bag gødskningslovens § 28 a, at sikre
en åbenhed og gennemsigtighed om forhold af betydning for
miljøet, ved at offentligheden sikres adgang til oplysninger
vedrørende gødningsanvendelsen. Det er således Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at den foreslåede offentlig‐
gørelsesordning vil kunne medvirke til at skabe en nem ad‐
gang til miljøoplysninger for offentligheden og dermed den
tilgængelige viden om gødskning med organisk gødning og
kunstgødning inden for en enkelt kommune eller i forhold til
et bestemt naturområde samt kendskab til de virksomheder,
der måtte have anvendt mere kvælstofholdig gødning end
virksomhedens kvælstofkvote.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0108.png
108
4. Er de under nr. 3 nævnte samfundsmæssige interesser så
tungtvejende, at ordningen – på trods af karakteren af de
oplysninger om fysiske og juridiske personer, som kan for‐
ventes offentliggjort under ordningen, jf. nr. 2 – bør etable‐
res?
Hensigten med at offentliggøre gødningsregnskaber m.v. er
at lade et kendskab til gødskning med organisk gødning og
kunstgødning af betydning for miljøet indgå i lokal debat og
planlægning. En viden om gødskning med organisk gødning
og kunstgødning og samtidig kendskab til de virksomheder,
der måtte have anvendt mere kvælstofholdig gødning end
virksomhedens kvælstofkvote, kan medvirke til at forbedre
borgernes grundlag for at deltage i debatten om miljøforhold
i det pågældende område.
Det er hensigten, at offentliggørelse af gødningsregnskaber,
hvortil der er knyttet en sanktion i form af administrative
bøder, kun skal kunne finde sted, såfremt virksomheden ty‐
deligt og skriftligt er blevet gjort opmærksom på, at vedta‐
gelse af den administrative bøde vil have den konsekvens, at
gødningsregnskab og sanktion vil blive offentliggjort på in‐
ternettet.
Det er ud fra proportionalitetshensyn tilstræbt, at lovforsla‐
get ikke går videre, end hensynet til de anførte miljøinteres‐
ser tilsiger. Det er derfor valgt at afgrænse hjemlen, så der
ikke kan fastsættes regler om offentliggørelse af oplysninger
om sager om overskridelse af kvælstofkvoten, der har med‐
ført politianmeldelse eller er blevet indbragt for domstolene
som straffesag. Oplysninger herom vil således ikke efter det
foreliggende lovforslag kunne offentliggøres.
5. Er lovhjemlen til at etablere ordningen klar, og fremgår
det i givet fald af bemærkningerne, hvordan der med den
påtænkte ordning sker eller vil kunne ske fravigelse af per‐
sondataloven og de almindelige regler om tavshedspligt?
Hjemlen til at offentliggøre indberetninger og resultater af
kontrol er i dag udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 35.
Det fremgår klart af ordningen, hvilke oplysninger der of‐
fentliggøres. Det er hensigten, at eventuelle ændringer af
den gældende ordning vil blive forelagt for Datatilsynet for‐
ud for etablering.
Databeskyttelsesforordningen har fundet anvendelse fra den
25. maj 2018, og den vurderes ikke at ændre afgørende på
den retsstilling, som er beskrevet i betænkningen om offent‐
liggørelse af kontrolresultater, jf. Justitsministeriets betænk‐
ning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen (2016/679),
s. 163ff.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c
og e, er databehandling af personoplysninger lovlig, hvis og
i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller be‐
handlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opga‐
ve i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på‐
lagt.
Medlemsstaterne kan efter forordningens artikel 6, stk. 2,
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be‐
handling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e,
ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling
og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig be‐
handling, herunder for andre specifikke databehandlingssi‐
tuationer som omhandlet i forordningens kapitel IX.
Grundlaget for behandling efter artikel 6, stk. 1, litra c og e,
skal efter forordningens artikel 6, stk. 3, litra b, fremgå af
medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er
underlagt.
Med den offentliggørelsesordning, der med den foreslåede §
52, stk. 1, skabes hjemmel til, etableres en forpligtelse til be‐
handling efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf.
artikel 6, stk. 3.
Ordningen skal i øvrigt etableres inden for de retlige ram‐
mer, som databeskyttelsesforordningen fastlægger, herunder
de principper for behandling af personoplysninger, der føl‐
ger af forordningens artikel 5 og de særlige forholdsregler,
der skal iagttages i forbindelse med behandling af persono‐
plysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser,
jf. forordningens artikel 10.
På den baggrund er det Miljø- og Fødevareministeriets vur‐
dering, at en offentliggørelsesordning som den foreslåede
ikke vil være i strid med regler i databeskyttelsesforordnin‐
gen.
6. Hvilke regler bør der af retssikkerhedsmæssige grunde
opstilles administrativt for forvaltningsmyndighedens be‐
handling af sager, som falder ind under den påtænkte offent‐
liggørelsesordning?
Det er hensigten, at Landbrugsstyrelsen vil offentliggøre
modtagne gødningsregnskaber for hver planperiode, når sty‐
relsen har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte gød‐
ningsregnskaber for hele planperioden. Oplysningerne vil
være tilgængelige på internettet i 5 år, hvorefter de ikke læn‐
gere vil være offentligt tilgængelige. Oplysninger, der inden
for denne 5-års frist viser sig urigtige eller vildledende, vil i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen blive
slettet eller berigtiget.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0109.png
109
Det er hensigten, at offentliggørelsen første gang sker, når
ændringer i oplysningerne som følge af Landbrugsstyrelsens
sagsbehandling og kontrol er afsluttet ca. 9 måneder efter
deres indsendelse. For de sager, hvor sagsbehandlingen fort‐
sat pågår, vil der løbende ske offentliggørelse, når sagsbe‐
handlingen og kontrol er afsluttet. Offentliggørelsen vedrø‐
rer oplysninger om aftaler med andre virksomheder om
overførsel af husdyrgødning. Typen af den enkelte aftale og
hvem den er indgået med, vil ikke fremgå af offentliggørel‐
sen.
For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol,
påføres i forbindelse med offentliggørelsen koder for hen‐
holdsvis ingen bemærkninger, påtale, eller vedtaget admini‐
strativt bødeforelæg. Alle oplysninger, herunder gødnings‐
regnskaber vedrørende sager, der er videregivet til politiet
med anmodning om tiltalerejsning, samt sager hvor der er
faldet dom, vil ikke blive offentliggjort. Virksomhederne vil
i forbindelse med et administrativt bødeforelæg tydeligt og
skriftligt blive oplyst om, at oplysningerne i gødningsregn‐
skabet sammen med en kode for administrativt bødeforelæg
vil blive offentliggjort på internettet ved vedtagelse af bø‐
den.
3.5.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 52, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnel‐
se dels af indberettede oplysninger, dels af resultater på
grundlag af kontrol samt vedtagne administrative bødefore‐
læg på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til
loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Det foreslås i § 52, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentlig‐
gørelse, herunder at offentliggørelse kan ske digitalt. Mini‐
steren kan bestemme, at visse indberettede oplysninger,
kontrolresultater eller sanktioner ikke skal offentliggøres.
Det foreslås i § 52, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren
kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på internettet på
grundlag af et af ministeren oprettet it-system vedrørende
indberettede oplysninger, kontrolresultater og sanktioner.
Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, vi‐
deregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplys‐
ninger fra it-systemet til en ubestemt kreds af modtagere.
Enhver har adgang til fra it-systemet at få meddelt oplysnin‐
ger, som har været offentliggjort. Adgangen omfatter såvel
enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.
Den foreslåede § 52 svarer til ordningen i gødskningslovens
§ 28 a, dog således at bestemmelsen også vil omfatte de for‐
hold, der hidtil har været reguleret i husdyrbrugloven, men
som foreslås overført til lovforslaget. Der er i sammenlig‐
ning med gødskningslovens § 28 a tillige foretaget enkelte
sproglige ændringer. Disse sproglige ændringer medfører in‐
gen indholdsmæssige ændringer i forhold til gødskningslo‐
vens § 28 a.
Med lovforslaget er det hensigten, at Landbrugsstyrelsen
fortsat skal kunne offentliggøre oplysningerne fra gødnings‐
regnskaber, kontrolresultater, herunder påtaler, samt vedtag‐
ne administrative bødeforelæg. Det er hensigten, at offent‐
liggørelsen af oplysningerne vil ske på Landbrugsstyrelsens
hjemmeside. Der henvises til beskrivelsen i afsnit 3.5.4.1 og
3.5.4.2.
Med lovforslaget kan offentliggørelse af gødningsregnska‐
ber, hvortil der er knyttet en sanktion i form af administrati‐
ve bøder, kun finde sted, hvis virksomheden tydeligt og
skriftligt er blevet gjort opmærksom på, at vedtagelse af den
administrative bøde vil have den konsekvens, at gødnings‐
regnskab og sanktion vil blive offentliggjort på internettet.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 52.
3.6. Håndhævelse
3.6.1. Straf
3.6.1.1. Bødestraf
3.6.1.1.1. Gældende ret
Gødskningslovens § 29 indeholder bestemmelser om straf
for overtrædelse af lovens bestemmelser.
Det er fastsat i gødskningslovens § 29, stk. 1, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, der
1)
2)
overtræder lovens § 5, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1-4, § 23,
stk. 1 og 3, og § 24,
undlader at anmelde virksomheden til registrering efter
§ 2, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at
stille bistand til rådighed efter § 24 b, § 27 og § 28.
De bestemmelser, der er omfattet af straffebestemmelsen i §
29, stk. 1, nr. 1, er lovens § 5 om overholdelse af virksom‐
hedens kvælstofkvote, lovens § 21, stk. 1, om pligt til at fo‐
retage gødningsplanlægning, lovens § 22, stk. 1-4, om udar‐
bejdelse og indberetning af gødningsregnskab, lovens § 23,
stk. 1 og 3, om udarbejdelse og opbevaring af gødningsplan‐
lægning og gødningsregnskab, og lovens § 24 om indberet‐
ning af afsat eller modtaget kvælstofholdig gødning.
De bestemmelser, der er omfattet af straffebestemmelsen i §
29, stk. 1, nr. 2, er lovens § 2, stk. 2, om pligt til anmeldelse
til registrering i Register for Gødningsregnskab, lovens § 24
b om pligt til at give oplysninger i forbindelse med jord‐
bundsprøver, lovens § 27 om pligt til at give oplysninger til
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0110.png
110
brug for kontrol og lovens § 28 om virksomhedens pligt til
at yde vejledning og hjælp i forbindelse med kontrol.
Efter praksis er bødeniveauet for overtrædelse af gøds‐
kningslovens § 22, stk. 1-4, om udarbejdelse og indberet‐
ning af gødningsregnskab, og § 23, stk. 1 og 3, om gød‐
ningsplanlægning og gødningsregnskab, en takstmæssig bø‐
de på 2.000 kr.
Udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskabet efter
gødskningslovens § 22 og indberetning af gødningsleveran‐
cer efter regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 24 er
en afgørende forudsætning for myndighedernes kontrol af
overholdelsen af gødskningslovens § 5. Der nedlægges der‐
for normalt påstand om pålæggelse af tvangsbøder for at
gennemtvinge opfyldelse af indberetningspligten. Gøds‐
kningsloven indeholder ikke adgang til administrativt at på‐
lægge tvangsbøder, men tvangsbøder kan pålægges ved dom
efter retsplejelovens § 997, stk. 3.
Ved Vestre Landsrets dom af 9. juni 2010, som er trykt i
Tidsskrift for Kriminalret 2010, side 823/2, blev en virk‐
somhed idømt en bøde på 2.000 kr. og tvangsbøder ved for
sen indsendelse af ufuldstændigt gødningsregnskab.
Det er fastsat i gødskningslovens § 29, stk. 2, at ved fastsæt‐
telsen af bøder for overtrædelse af § 5 udmåles en skærpet
bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg
kvælstof og i kg kvælstof pr. hektar. Bestemmelsen medfø‐
rer, at der ved manglende overholdelse af virksomhedens
kvælstofkvote (overgødskning) udmåles en skærpet bøde.
Hensigten med bestemmelsen var at opnå en forhøjelse i
forhold til det bødeniveau, der var gældende før gødsknings‐
lovens ikrafttrædelse, jf. lov nr. 472 af 1. juli 1998. Selve
bødeberegningen indebærer, at bøden bliver proportional i
forhold til overgødskningen udtrykt i kg kvælstof.
Det fremgår af bemærkningerne vedrørende bødeberegnin‐
gen, jf. Folketingstidende 1997-98/2, tillæg A, side 1539, at
det indikative bødeniveau bør være 10 kr. pr. kg kvælstof
ved en overgødskning på op til 30 kg kvælstof pr. hektar, og
ved en overgødskning på over 30 kg kvælstof pr. hektar
skærpes bøden, således at niveauet for den del, der oversti‐
ger 30 kg kvælstof pr. hektar, regnes med 20 kr. pr. kg.
Beregningsmetoden er efterfølgende blevet fulgt af domsto‐
lene, jf. eksempelvis Vestre Landsrets dom af 18. oktober
2006, der er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 582.
I sagen blev virksomheden idømt en bøde på 20.000 kr. efter
gødskningslovens § 29, stk. 1 og 2, for overtrædelse af
gødskningslovens § 5, for overgødskning i planperioden
2002-03 med ca. 82 kg kvælstof pr. hektar på 15,1 hektar.
Overtrædelser af husdyrbrugloven og regler fastsat i medfør
af husdyrbrugloven straffes ligeledes med bøde, jf. lovens §
91, stk. 1, og § 92. En virksomhed kan f.eks. efter husdyr‐
bruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, blive straffet med bøde for at
undlade at udarbejde, indgive eller opbevare fosforregnskab
efter § 5 p, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3.
Som det fremgår ovenfor, er bødeniveauet for overtrædelse
af gødskningslovens § 22, stk. 1-4, om udarbejdelse og ind‐
beretning af gødningsregnskab, og § 23, stk. 1 og 3, om
gødningsplanlægning og gødningsregnskab, efter praksis en
takstmæssig bøde på 2.000 kr. Dette bødeniveau bør også
anvendes ved overtrædelser af husdyrbruglovens § 91, stk.
1, nr. 6, jf. § 5, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3, jf. bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17/1, A, L 114
som fremsat, side 83 og side 168.
Ifølge husdyrbruglovens § 91, stk. 2, kan straffen stige til
fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og der samtidig ved overtrædel‐
sen enten er 1) voldt skade eller fremkaldt fare for skade på
natur, dyr, planter, landskaber eller mennesker eller de øvri‐
ge interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1,
herunder luft, vand, jord og undergrund, eller 2) opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser, jf. husdyrbruglovens § 91,
stk. 2.
Opdelingen i husdyrbruglovens § 91, stk. 1 og 2, indebærer,
at der udløses bødestraf efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1,
i de tilfælde, hvor betingelserne i lovens § 91, stk. 2, ikke er
til stede.
Er der ved en overtrædelse af loven opnået en økonomisk
fordel, enten i form af et udbytte eller en besparelse, konfi‐
skeres denne økonomiske fordel, jf. husdyrbruglovens § 93,
stk. 2. Dette gælder, uanset om der alene er tale om en for‐
mel overtrædelse, der ikke har medført skade på miljøet el‐
ler fare herfor.
Det er domstolene, der afgør, hvilken bøde der skal gives for
den konkrete overtrædelse af gødskningsloven og husdyr‐
brugloven. Udmålingskriterierne ved fastsættelse af sanktio‐
ner for overtrædelse af lovene følger normalt af straffelo‐
vens 10. kapitel. Heraf fremgår, at der skal tages hensyn til
overtrædelsens grovhed, personens forhold m.v. Det er
f.eks. en skærpende omstændighed, hvis der er tale om for‐
sætlige forhold eller gentagelse. Formildende omstændighe‐
der kan medføre en nedsættelse af straffen. Dette kan f.eks.
være gerningsmandens personlige og økonomiske forhold,
og hvis der er gået så lang tid, siden den strafbare handling
blev foretaget, at anvendelsen af den sædvanlige straf er
unødvendig.
3.6.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0111.png
111
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at systemet
med bødestraf for overtrædelse af en række regler i lovfor‐
slaget bør videreføres. Det er således ministeriets vurdering,
at en straf af bøde har en præventiv effekt, samtidig med at
bødestraffen signalerer alvorligheden af at overtræde regler
af betydning for miljøet.
Der er ikke i gødskningsloven hjemmel til fængselsstraf.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der hel‐
ler ikke fremover er behov for at fastsætte regler om fæng‐
selsstraf for overtrædelse af loven. I husdyrbrugloven er der
derimod i § 91, stk. 2, hjemmel til, at straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr,
planter, landskaber eller mennesker eller øvrige interesser,
som loven tilsigter at beskytte, eller hvis der er opnået eller
tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende
selv eller andre. Med den foreslåede overførsel af regler om
husdyrefterafgrøder og fosforregnskab til lovforslaget vil
overtrædelser af disse regler fremover blive straffet efter
lovforslagets regler. Med den foreslåede overførsel af reg‐
lerne vil der derfor ikke længere være hjemmel til at lade
straffen for overtrædelse af de overførte regler stige til
fængsel. Overtrædelse af regler om husdyrefterafgrøder
medfører ikke i dag en straf efter husdyrbrugloven, idet en
overtrædelse medfører en kvotereduktion efter gødsknings‐
lovens § 7, stk. 1, nr. 3. Regler om fosforregnskabet bliver i
dag kontrolleret og sanktioneret sammen med kontrollen og
sanktioneringen af gødningsregnskabet. At der med den
foreslåede overførsel af reglerne til lovforslaget ikke længe‐
re vil kunne gives fængselsstraf for overtrædelse af de over‐
førte regler, vurderes derfor ikke at få betydning i praksis.
Gødskningsloven indeholder ikke foranstaltninger som på‐
bud eller forbud. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vur‐
dering, at sådanne foranstaltninger fortsat ikke bør reguleres
i lovforslaget. Lovforslaget indeholder således ikke regler,
der forudsætter, at en bestemt adfærd eller handling kan for‐
bydes. Hovedparten af lovforslaget regler indebærer endvi‐
dere, at der ikke kan rettes op på en overtrædelse, efter den
er begået. Hvis en virksomhed f.eks. ikke inden for den fast‐
satte frist etablerer efterafgrøder efter regler fastsat i medfør
af lovforslagets § 38, vil virksomheden ikke kunne rette op
på overtrædelsen ved at etablere efterafgrøderne på et senere
tidspunkt, idet det er afgørende for efterafgrødens miljøef‐
fekt, at den bliver etableret inden for de fastsatte frister.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bødeni‐
veauet for overtrædelse af loven bør forhøjes. Der er efter
Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse i dag en række til‐
fælde, hvor den bødestraf, der udmåles for overtrædelse af
gødskningsloven, ikke afspejler den alvor, hvormed samfun‐
det bør se på overtrædelser af loven. Miljø- og Fødevaremi‐
nisteriet vurderer, at det nuværende bødeniveau generelt er
for lavt, når der tages hensyn til de miljømæssige konse‐
kvenser, der kan være forbundet med at overtræde reglerne.
Den præventive effekt af bøder på nogle få tusinde kroner
for overtrædelser, der begås i erhvervslivet, er meget be‐
grænset. Bøderne ses ikke altid at afspejle den økonomiske
fordel, som lovovertrædelsen kan have medført. Det nuvæ‐
rende bødeniveau giver således ofte intet eller højst et meget
begrænset økonomisk incitament for at overholde reglerne.
Bødestørrelserne synes endvidere ikke at være fulgt med
prisudviklingen. Der fremgår også vejledende bødestørrelser
for overgødskning i den oprindelige gødskningslov fra 1998.
De vejledende bødesatser for overgødskning har ikke været
justeret siden da. Miljø- og Fødevareministeriet finder der‐
udover, at der bør være mere ensartede bødestørrelser på de
områder, hvor det giver mening, f.eks. i forhold til manglen‐
de indberetning eller manglende registrering.
Der er derfor efter ministeriets opfattelse behov for en gene‐
rel skærpelse af bødeniveauet i sager om overtrædelse af
lovforslaget. Det er ministeriets vurdering, at bødestørrelser‐
ne bør være på et niveau, der overstiger den økonomiske
vinding, virksomheden kan få ved at overtræde reglerne.
Det er altid en konkret vurdering, om en sag er egnet til
strafferetlig forfølgning ved domstolene. Uvæsentlige og ba‐
gatelagtige sager bør således normalt ikke politianmeldes,
med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Det er ikke formålet med lovforslaget at anbefale politian‐
meldelse af alle simpelt uagtsomme overtrædelser af lovfor‐
slaget. Omvendt bør simpelt uagtsomme overtrædelser, der
f.eks. har medført skade på miljøet eller fremkaldt fare her‐
for, efter omstændighederne strafforfølges.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de vejle‐
dende bødeniveauer, der er angivet nedenfor, bør gælde for
overtrædelse af bestemmelserne i lovforslaget. Det angivne
bødeniveau er et udtryk for, hvordan bødeniveauet efter mi‐
nisteriets opfattelse bør være på nuværende tidspunkt. Bøde‐
niveauet vil kunne ændres i takt med prisudviklingen i sam‐
fundet og udvikling i retspraksis.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens 10. kapitel.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der fort‐
sat skal udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af lovfor‐
slagets § 12 (overgødskning). En sådan skærpelse bør mar‐
kere overtrædelsens strafværdighed og tydeliggøre den al‐
mindelige retsbevidsthed i befolkningen vedrørende over‐
trædelse af regler, som skal sikre vandmiljøet.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0112.png
112
Som det fremgår af afsnit 3.1.1, er lovens formål bl.a. at be‐
grænse udvaskningen af kvælstof. Stigende kvælstoftilførsel
til markafgrøderne medfører en øget kvælstofudvaskning fra
jordbunden. Dette skyldes, at planterne ikke er i stand til at
opsamle hele den tilførte kvælstofmængde.
Kvælstofudvaskningen er en eksponentiel funktion af kvæl‐
stoftilførslen. Så længe planterne er i stand til at øge plante‐
væksten og proteinudbyttet ved øget kvælstoftilførsel, er
kvælstofudvaskningen moderat. Der er imidlertid en øvre
grænse for planteproduktionens størrelse. Ved tilførsel af
kvælstofmængder, der ligger ud over, hvad planterne kan
optage, øges den procentvise del af det mertilførte kvælstof,
som udvaskes. Dette betyder, at merudvaskningen vil være
større ved at overgødske med en vis mængde kvælstof på et
lille areal end ved overgødskning med samme kvælstof‐
mængde på et større areal.
3.6.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 53, stk. 1, at medmindre højere straf er for‐
skyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1)
2)
overtræder lovens § 12, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1 og 2,
eller § 43, stk. 1 og 4, eller
undlader at anmelde virksomheden til registrering efter
§ 5, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at
stille bistand til rådighed efter § 46, 2. pkt., § 49 og §
51, stk. 1 og 2.
virksomhedens samlede kvote for kvælstof opgøres efter be‐
stemmelserne i §§ 13-17.
De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens §
29, stk. 1, nr. 1, jf. § 5, og § 29, stk. 2, jf. § 5.
Hvis en virksomheds anvendelse af kvælstofholdig gødning
i planperioden overstiger kvælstofkvoten (overgødskning),
vil virksomheden efter den foreslåede bestemmelse i § 53,
stk. 1, nr. 1, kunne straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 2, indebærer, at der
i tilfælde af overgødskning skal udmåles en skærpet bøde.
Den skærpede bøde skal markere overtrædelsernes strafvær‐
dighed og dermed understrege, at samfundet ser med bety‐
delig alvor på overtrædelse af regler, som skal sikre vand‐
miljøet. Derudover indebærer den foreslåede bestemmelse,
at bøden skal beregnes, så den bliver proportional i forhold
til overgødskningen udtrykt i kg kvælstof. Ved større over‐
skridelser af kvælstofkvoten øges forureningen, og der er
derfor behov for en højere bødestørrelse. Ved den foreslåede
bestemmelse tages hensyn både til den samlede overgødsk‐
ning målt i kg kvælstof og til den relative miljøbelastning
målt i merforbrugt kg kvælstof pr. hektar. Der er generelt en
højere risiko for, at der sker en større udvaskning, når den
relative miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr.
hektar stiger. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattel‐
se, at der ved opgørelsen af merforbrugt kg kvælstof pr. hek‐
tar bør tages udgangspunkt i landbrugsarealets størrelse, så‐
ledes som det fastlægges ved bekendtgørelse med hjemmel i
den foreslåede § 41, stk. 2.
Lovens formål er bl.a. at begrænse udvaskningen af kvæl‐
stof. Stigende kvælstoftilførsel til markafgrøderne medfører
en øget kvælstofudvaskning fra jordbunden. Dette skyldes,
at planterne ikke er i stand til at opsamle hele den tilførte
kvælstofmængde. Kvælstofudvaskningen er en eksponentiel
funktion af kvælstoftilførslen. Så længe planterne er i stand
til at øge plantevæksten og proteinudbyttet ved øget kvæl‐
stoftilførsel, er kvælstofudvaskningen moderat. Der er imid‐
lertid en øvre grænse for planteproduktionens størrelse. Ved
tilførsel af kvælstofmængder, der ligger ud over, hvad plan‐
terne kan optage, øges den procentvise del af det mertilførte
kvælstof, som udvaskes. Dette betyder, at merudvaskningen
vil være større ved at overgødske med en vis mængde kvæl‐
stof på et lille areal end ved overgødskning med samme
kvælstofmængde på et større areal.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bøde‐
straffen for overgødskning bør afspejle den forøgede miljø‐
mæssige risiko ved overgødskning, og at bøden bør udmåles
på baggrund af, hvor stor den del af forbruget, der overstiger
kvoten, har været. Bøden bør endvidere have en størrelse, så
den har en præventiv effekt set i forhold til muligheden for
at opnå en økonomisk gevinst ved at overtræde reglerne.
Det foreslås i § 53, stk. 2, at der ved fastsættelsen af bøder
for overtrædelse af lovforslagets § 12 skal udmåles en skær‐
pet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i
kg kvælstof og i kg kvælstof pr. hektar.
3.6.1.1.3.1. De enkelte kategorier af strafbare forhold
- Overtrædelse af lovforslagets § 12 (overgødskning)
Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af
lovforslagets § 12 med bøde. Det foreslås endvidere i § 53,
stk. 2, at der ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af
lovforslagets § 12 skal udmåles en skærpet bøde med ud‐
gangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof og i
kg kvælstof pr. hektar.
Det følger af den foreslåede § 12, at i planperioden må en
virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål ikke
overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof. § 12
gælder for virksomheder, der er registrerede eller registre‐
ringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk.
2, eller § 6, jf. lovforslagets § 2. Virksomhedens forbrug af
kvælstof til gødningsformål opgøres efter bestemmelserne i
§§ 18 og 19 og §§ 21-30, og regler fastsat i medfør heraf, og
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0113.png
113
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeni‐
veauet for overtrædelse af lovforslagets § 12 bør være såle‐
des, at overgødskning på op til 30 kg kvælstof pr. hektar
straffes med en bøde på 10 kr. pr. kg kvælstof. Det anførte
bødeniveau svarer til gældende praksis.
Overgødskning på over 30 kg kvælstof pr. hektar bør efter
ministeriets opfattelse straffes med en bøde, der udmåles
med 10 kr. pr. kg kvælstof for overgødskningen op til 30 kg
kvælstof pr. hektar og med 20 kr. pr. kg kvælstof for den del
af overgødskningen, der overstiger 30 kg kvælstof pr. hek‐
tar. Det anførte bødeniveau svarer til gældende praksis.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at overgødskning på
over 40 kg kvælstof pr. hektar bør straffes med en bøde, der
udmåles med 10 kr. pr. kg kvælstof for overgødskningen op
til 30 kg kvælstof pr. hektar, og med 20 kr. pr. kg kvælstof
for den del af overgødskningen, der ligger mellem 30 kg og
40 kg kvælstof pr. hektar, og med 30 kr. pr. kg kvælstof for
den del af overgødskningen, der overstiger 40 kg kvælstof
pr. hektar. Det anførte bødeniveau svarer til gældende prak‐
sis for så vidt angår overgødskningen på op til 40 kg kvæl‐
stof pr. hektar. For den del af overgødskningen, der oversti‐
ger 40 kg kvælstof pr. hektar, er der tale om en forhøjelse af
bøden fra 20 kr. til 30 kr. pr. kg kvælstof.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en bøde
for overgødskning som udgangspunkt ikke bør være mindre
end 5.000 kr., selv om beregning efter ovennævnte princip‐
per fører til en bøde, der er mindre end 5.000 kr. Dette er en
skærpelse i forhold til gældende praksis, hvor den mindste
bøde som udgangspunkt er 2.000 kr.
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse,
at mindre overtrædelser af lovforslagets § 12, herunder sær‐
ligt i førstegangstilfælde, ligesom efter gældende praksis,
bør kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen ved
en henstilling, hvor virksomheden gøres opmærksom på, at
reglerne er overtrådt, eller ved en uformel påtale, og at over‐
trædelserne i sådanne tilfælde ikke medfører et administra‐
tivt bødeforelæg eller en politianmeldelse.
- Overtrædelse af lovforslagets § 41, stk. 1 (gødningsplan‐
lægning)
Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af
lovforslagets § 41, stk. 1, med bøde. Det følger af den fore‐
slåede bestemmelse i § 41, stk. 1, at en virksomhed, der er
registreret eller registreringspligtig i Register for Gødnings‐
regnskab, for hver planperiode skal foretage en gødnings‐
planlægning for det samlede landbrugsareal.
De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens §
29, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, stk. 1, 1. pkt.
I gødningsplanlægningen skal virksomheden bl.a. angive,
hvilke afgrøder der dyrkes på markerne og beregne virksom‐
hedens samlede kvote for kvælstof for planperioden. Gød‐
ningsplanlægningen er derfor en vigtig del af Landbrugssty‐
relsens kontrol med, om virksomheden overholder den sam‐
lede kvote for kvælstof for planperioden. Hvis virksomhe‐
den ikke foretager gødningsplanlægning for en planperiode,
vil virksomheden efter den foreslåede bestemmelse i § 53,
stk. 1, nr. 1, kunne straffes med bøde.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en man‐
glende, ufuldstændig eller for sent udarbejdet gødningsplan‐
lægning i gentagelsestilfælde som udgangspunkt bør medfø‐
re en bøde på 5.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til
gældende niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være
2.000 kr.
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse,
at overtrædelse af lovforslagets § 41, stk. 1, herunder særligt
i førstegangstilfælde, ligesom efter gældende praksis, bør
kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen ved en
uformel henstilling eller påtale.
- Overtrædelse af lovforslagets § 42, stk. 1 og 2 (udarbejdel‐
se, indhold og indberetning af gødningsregnskab)
Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af
lovforslagets § 42, stk. 1 og 2, med bøde. Det følger af de
foreslåede bestemmelser i § 42, stk. 1 og 2, at en virksom‐
hed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for
Gødningsregnskab, hvert år skal udarbejde gødningsregn‐
skab for den afsluttede planperiode og indberette gødnings‐
regnskabet til miljø- og fødevareministeren. Gødningsregn‐
skabet skal opgøres på grundlag af virksomhedens gød‐
ningsplanlægning og angive en række forskellige oplysnin‐
ger, herunder bl.a. om virksomhedens samlede kvote for
kvælstof og virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til
gødningsformål.
De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens §
29, stk. 1, nr. 1, jf. § 22, stk. 1-4, dog således at gødnings‐
regnskabet efter den foreslåede bestemmelse i § 42 udvides
til også at omfatte fosfor. Fosforregnskabet er i dag reguleret
i husdyrbruglovens § 5 p.
Indberetning af gødningsregnskabet er et helt centralt krav i
den danske miljøbeskyttelse. Det er nødvendigt, at alle virk‐
somheder registreret i Register for Gødningsregnskab indbe‐
retter regnskabet, for at Landbrugsstyrelsen kan få et sikkert
overblik over forbruget af kvælstof- og fosforholdig gød‐
ning på den enkelte virksomhed. I gødningsregnskabet ind‐
går oplysninger om såvel de producerede husdyr og afgrø‐
der, harmoniarealet samt modtaget og afsat gødning fra an‐
dre virksomheder i registeret, samt primo- og ultimolager.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0114.png
114
Gødningsregnskabet er en vigtig forudsætning for Land‐
brugsstyrelsens kontrol med, at virksomhedens kvælstoffor‐
brug ikke overstiger kvælstofkvoten i planperioden. En virk‐
somhed, der ikke udarbejder og indberetter et årligt gød‐
ningsregnskab med de angivne oplysninger, vil kunne straf‐
fes med bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1,
nr. 1, jf. § 42, stk. 1 og 2.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at overtræ‐
delse af pligten til at indberette gødningsregnskab som ud‐
gangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. I gentagelses‐
tilfælde bør bøden som udgangspunkt forhøjes med 1.000
kr. pr. gentagelse. Dette er en skærpelse i forhold til gælden‐
de niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr.
og i gentagelsestilfælde 3.000 kr. Det er endvidere Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at der i sager om overtræ‐
delse af pligten til at indberette gødningsregnskab bør ned‐
lægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997,
stk. 3. Dette svarer til gældende praksis.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at et man‐
gelfuldt udarbejdet gødningsregnskab som udgangspunkt
bør medføre en bøde på 5.000 kr. I gentagelsestilfælde bør
bøden som udgangspunkt forhøjes til 6.000 kr. Dette er en
skærpelse i forhold til gældende niveau, hvor bøden som ud‐
gangspunkt bør være 2.000 kr. og i gentagelsestilfælde
3.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets
opfattelse, at der i sager om mangelfuldt udarbejdet gød‐
ningsregnskab bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter
retsplejelovens § 997, stk. 3. Dette svarer til gældende prak‐
sis.
Det er tillige Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at
sager om mangelfuldt udarbejdet gødningsregnskab ligesom
efter gældende praksis bør kunne afgøres administrativt af
Landbrugsstyrelsen uden politianmeldelse men med en påta‐
le for mangelfuldt gødningsregnskab og formkrav, hvis det
er muligt for Landbrugsstyrelsen ud fra øvrige oplysninger
og indsendt materiale at foretage en vurdering af virksomhe‐
dens gødningsanvendelse for planperioden, og det vil kunne
fastslås, at gødningsforbruget har været under et vist niveau,
og at der ikke er foretaget overgødskning i planperioden.
- Overtrædelse af lovforslagets § 43, stk. 1 og 4 (formkrav
og opbevaring af gødningsplanlægning og gødningsregn‐
skab)
Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af
lovforslagets § 43, stk. 1 og 4, med bøde. Det følger af de
foreslåede bestemmelser i § 43, stk. 1 og 4, at de virksomhe‐
der, der er forpligtede til at udarbejde gødningsplanlægning
og gødningsregnskab, skal anvende særlige skemaer til ud‐
arbejdelsen, og at virksomheden skal opbevare gødnings‐
planlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag
i mindst 5 år.
De foreslåede bestemmelser svarer med redaktionelle æn‐
dringer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, jf. § 23, stk.
1 og 3, dog således at pligten til at opbevare gødningsplan‐
lægningen og gødningsregnskabet i mindst 5 år udvides til
også at omfatte bilagene til gødningsplanlægningen og gød‐
ningsregnskabet.
Kravet om, at der skal anvendes særlige skemaer, skyldes et
behov for at sikre, at alle relevante oplysninger indgår i
planlægningen og regnskabet. Opbevaringskravet medfører,
at Landbrugsstyrelsen kan bede om at få udleveret eller ind‐
sendt dokumenterne i forbindelse med kontrol, og kravet er
således med til at sikre en effektiv kontrol med overholdel‐
sen af reglerne. Baggrunden for dette er, at der på en virk‐
somhed kan være flere oplysninger end dem, der skal indbe‐
rettes til Landbrugsstyrelsen i medfør af den foreslåede be‐
stemmelse i § 42, stk. 1, 2. pkt., om indberetning af gød‐
ningsregnskabet, og evt. flere end dem, der skal indsendes
efter regler om indsendelse af gødningsplanlægningen, der
fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestem‐
melse i § 41, stk. 2, 1. pkt. En virksomhed, der ikke anven‐
der de særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlæg‐
ning og gødningsregnskab, eller som ikke opbevarer gød‐
ningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende
bilag i mindst 5 år, vil kunne straffes med bøde efter den
foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1, jf. § 43, stk. 1 og
4.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at overtræ‐
delse af kravet om opbevaring af gødningsplanlægning og
gødningsregnskab med tilhørende bilag i 5 år som udgangs‐
punkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. i gentagelsestilfæl‐
de. Ved førstegangsovertrædelse bør sagen som udgangs‐
punkt kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen
ved en uformel påtale.
- Overtrædelse af lovforslagets § 5, stk. 2 (manglende an‐
meldelse til registrering i Register for Gødningsregnskab)
Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der er regi‐
streringspligtig i Register for Gødningsregnskab efter lov‐
forslagets § 5, stk. 2, men som undlader at anmelde virk‐
somheden til registrering, med bøde.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens §
29, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 2, med de ændringer, der følger
af lovforslagets § 5, stk. 2, om registreringspligt.
Landbrugsstyrelsen har ikke oplysninger om, hvor meget
kvælstofholdig gødning virksomheder, der ikke allerede er
registreret i Register for Gødningsregnskab, producerer eller
modtager. For at opretholde systemet er det derfor vigtigt, at
virksomhederne forpligtes til selv at lade sig registrere, hvis
de er registreringspligtige efter § 5, stk. 2. En virksomhed,
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0115.png
115
der er registreringspligtig efter § 5, stk. 2, men som undlader
at anmelde virksomheden til registrering, vil kunne straffes
med bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr.
2, jf. § 5, stk. 2.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at man‐
glende overholdelse af registreringspligten efter lovforsla‐
gets § 5, stk. 2, som udgangspunkt bør medføre en bøde på
5.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende ni‐
veau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr. Det
er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at
der i sager om manglende overholdelse af registreringsplig‐
ten bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelo‐
vens § 997, stk. 3. Dette svarer til gældende praksis.
- Overtrædelse af lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og § 51,
stk. 1 og 2 (afgivelse af oplysninger og bistand ved kontrol)
Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der undlader
at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter
lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2, med bø‐
de.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens §
29, stk. 1, nr. 2, jf. § 24 b, 2. pkt., § 27 og § 28 med de æn‐
dringer, der følger af lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og §
51, stk. 1 og 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 46, 2. pkt., at
virksomheden efter anmodning skal give ministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, alle oplysninger, der er
nødvendige for at anvende jordprøver til udarbejdelse af
kvælstofprognosen.
Til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen kan der ind‐
samles oplysninger om dyrknings- og gødningshistorik for
udvalgte områder. Forslaget til § 46 sikrer retten til at udta‐
ge de nødvendige repræsentative jordprøver. For at sikre
virksomhedernes forpligtelse til at medvirke til myndighe‐
dernes udtagelse af prøverne foreslås det i § 53, stk. 1, nr. 2,
jf. § 46, 2. pkt., at en virksomhed, der ikke efter anmodning
giver ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, de
nødvendige oplysninger, straffes med bøde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 49, at en virk‐
somhed, der er omfattet af loven, efter anmodning fra miljø-
og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger her‐
til, skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrol‐
len, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under
lovens regler. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, kan uden at betale kompensation herfor forlange, at
virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for
kontrol.
Landbrugsstyrelsens adgang til virksomhedens regnskaber
og andre dokumenter og virksomhedens afgivelse af de nød‐
vendige oplysninger er vigtige forudsætninger for Land‐
brugsstyrelsens kontrol med overholdelsen af reglerne. Kon‐
trollen omfatter således ofte oplysninger, som alene virk‐
somheden er i besiddelse af. Det foreslås derfor i § 53, stk.
1, nr. 2, jf. § 49, at den, der ikke efter anmodning giver alle
oplysninger af betydning for kontrollen, straffes med bøde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 1, at
miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndi‐
ger hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virk‐
somheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjel‐
ser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger mini‐
steren. Efter samme regler har ministeren eller den, ministe‐
ren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på
stedet at gennemgå deres regnskaber og forretningsbøger
m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digi‐
talt, omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil.
Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har her‐
under adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, ko‐
piere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande
uden at skulle betale kompensation herfor. Ministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til un‐
dersøgelser uden at skulle betale kompensation herfor. Kvit‐
tering for medtagne genstande skal udleveres.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 2, at
virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde mini‐
steren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden vej‐
ledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i § 51, stk. 1.
I forbindelse med kontrollen skal myndighederne have ad‐
gang til virksomhedens bedrift, og det kan være nødvendigt
at gennemgå virksomhedens regnskaber og andre dokumen‐
ter, både i papirformat og i digital udgave. Det kan også væ‐
re nødvendigt at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere
eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande og
udtage prøver til undersøgelser. Det kan ligeledes være nød‐
vendigt at bede virksomhedens ejer eller ansatte om vejled‐
ning og hjælp ved kontrollen. Det foreslås derfor, at den, der
ikke medvirker ved kontrollen efter lovforslagets § 51, stk. 1
og 2, straffes med bøde, jf. forslaget til § 53, stk. 1, nr. 2.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeni‐
veauet for de pågældende lovovertrædelser som udgangs‐
punkt bør være på 5.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fø‐
devareministeriets opfattelse, at der i sagerne som udgangs‐
punkt bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsple‐
jelovens § 997, stk. 3, indtil oplysningerne er afgivet, eller
bistanden er stillet til rådighed. Såfremt kontrolsagen kan af‐
gøres uden oplysningerne eller bistanden, kan påstanden om
tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, undlades.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0116.png
116
3.6.1.2. Straf for overtrædelse af bestemmelser i administra‐
tive regler
3.6.1.2.1. Gældende ret
Det et fastsat i gødskningslovens § 29, stk. 3, at i regler, der
fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Bestemmelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens §
36, stk. 1. Det følger bl.a. af denne bestemmelse, at man‐
glende udarbejdelse af gødningsplanlægning efter bekendt‐
gørelsens § 10 straffes med bøde.
Gødskningslovens § 29, stk. 3, er endvidere udmøntet i
plantedækkebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Det følger bl.a. af
denne bestemmelse, at manglende overholdelse af efteraf‐
grødekravet efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., og §
2, stk. 2, straffes med bøde.
Gødskningslovens § 29, stk. 3, er ligeledes udmøntet i § 11,
stk. 1, i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede
efterafgrøder i planperioden 2018/2019. Det følger bl.a. af
denne bestemmelse, at manglende overholdelse af det mål‐
rettede efterafgrødekrav efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og
2, straffes med bøde.
Det følger af husdyrbruglovens § 92, at der i regler og for‐
skrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Det kan
endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil
2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 91,
stk. 2. Bestemmelsen er udmøntet i husdyrgødningsbekendt‐
gørelsens § 84. Det fremgår f.eks. af husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 84, stk. 1, nr. 33, at overtrædelse af husdy‐
refterafgrødekravet efter bekendtgørelsens § 37, stk. 1 eller
3, eller bilag 3, medfører straf af bøde.
Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, får virksomheden auto‐
matisk reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperio‐
den, hvis virksomheden ikke har opfyldt kravene om udlæg‐
ning af arealer etableret med efterafgrøder fastsat i medfør
af gødskningslovens §§ 18, 18 a og 19 eller husdyrbruglo‐
vens § 5 e. En overtrædelse af reglerne om efterafgrøder fø‐
rer derfor ikke i første omgang til en straf. Hvis virksomhe‐
den efterfølgende overtræder den reducerede kvote for
kvælstof, vil den få en bøde for overtrædelse af gødsknings‐
lovens § 5, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Alene virksomhe‐
der, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab,
og som derfor ikke har en kvælstofkvote, der kan reduceres,
vil derfor kunne blive straffet for overtrædelse af efterafgrø‐
dekravene efter plantedækkebekendtgørelsens § 23, stk. 1,
jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., eller § 2, stk. 2, efter
§ 11, stk. 1, i bekendtgørelse om krav om etablering af mål‐
rettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019, jf. bekendt‐
gørelsens § 2, stk. 1 og 2, og efter husdyrgødningsbekendt‐
gørelsens § 84, stk. 1, nr. 33, jf. bekendtgørelsens § 37, stk.
1 eller 3, eller bilag 3. Hovedparten af virksomheder, der er
omfattet af efterafgrødekrav, er også registreret i Register
for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2.
3.6.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der fort‐
sat bør være hjemmel til at fastsætte regler om straf for
overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets be‐
myndigelser. Herved sikres det, at reglerne kan håndhæves
effektivt.
Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1.4.2, er det Miljø- og Føde‐
vareministeriets vurdering, at sanktionsmulighederne styr‐
kes ved at afskaffe den automatiske kvotereduktion, der i
dag følger af, at virksomheden ikke overholder efterafgrøde‐
kravene. Efter forslaget til § 17 vil alene manglende etable‐
ring af efterafgrøder ansøgt i en tilskudsordning etableret af
miljø- og fødevareministeren føre til en automatisk reduk‐
tion af kvælstofkvoten. En bøde indeholder i modsætning til
den automatiske kvotereduktion et sanktionselement, og det
er således ministeriets vurdering, at muligheden for at give
bødestraf øger incitamentet til at overholde reglerne.
Det har indtil 2013 været praksis at give bøder for overtræ‐
delse af efterafgrødekrav. Det er Miljø- og Fødevareministe‐
riets opfattelse, at de daværende bødestørrelser bør forhøjes
for at sikre overholdelse af reglerne og understrege forseel‐
sens alvor. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under
afsnit 3.6.1.2.3.1.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens 10. kapitel.
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse,
at manglende etablering af efterafgrøder, som virksomheden
har indberettet til opfyldelse af senere planperioders efteraf‐
grødekrav, bør kunne straffes. Dette kan efter ministeriets
opfattelse være med til at forebygge fejlagtige indberetnin‐
ger.
3.6.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 53, stk. 3, at der i regler, der fastsættes i
medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædel‐
se af bestemmelser i reglerne. Den foreslåede bestemmelse
svarer til gødskningslovens § 29, stk. 3.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0117.png
117
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de bekendt‐
gørelser, der udstedes i medfør af lovforslagets bemyndigel‐
sesbestemmelser, vil kunne fastsættes regler om bødestraf
for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelserne. Det
gælder således f.eks. for efterafgrødekrav fastsat i medfør af
den foreslåede § 38, og for gødningsleverandørers manglen‐
de indberetning af afsætning og modtagelse af gødning fast‐
sat efter de foreslåede bestemmelser i § 36.
Det er hensigten bl.a. at udnytte denne bestemmelse til at
fastsætte regler i bekendtgørelserne om, at manglende eta‐
blering af efterafgrøder medfører en straf af bøde.
3.6.1.2.3.1. Udvalgte overtrædelser
- Overtrædelse af krav om etablering af efterafgrøder og al‐
ternativer efter regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 38
og 39
Den automatiske kvotereduktion blev indført ved en æn‐
dring af gødskningsloven i 2013, jf. lov nr. 388 af 22. april
2013. Før denne lovændring blev manglende overholdelse af
efterafgrødekravet straffet med en bøde. Bødeniveauet lå på
daværende tidspunkt som udgangspunkt på 500 kr. pr. man‐
glende hektar efterafgrøde. Mindre overtrædelser blev af‐
gjort administrativt uden bøde. Overtrædelser på over 30
hektar medførte en bøde på 15.000 kr. Hvis en virksomhed i
en planperiode havde en mindre overtrædelse, og hvis virk‐
somheden inden for de sidste to planperioder havde fået en
uformel påtale, ville virksomheden for den nye overtrædelse
få en bøde på 3.000 kr.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeni‐
veauet bør forhøjes, således at overtrædelse af efterafgrøde‐
kravet som udgangspunkt medfører en bøde på 1.200 kr. pr.
manglende hektar efterafgrøde, uanset om overtrædelsen er
på over eller under 30 hektar.
Miljø- og Fødevareministeriet finder dog, at mindre over‐
trædelser fortsat bør kunne afgøres administrativt af Land‐
brugsstyrelsen uden bøde. Ved gentagen mindre overtrædel‐
se efter tidligere uformel påtale bør bødeniveauet efter mini‐
steriets opfattelse hæves fra den tidligere praksis på 3.000
kr. til 5.000 kr.
- Indberetning af flere efterafgrøder end etableret til opfyl‐
delse af senere planperioders efterafgrødekrav efter regler
fastsat i medfør af lovforslagets § 39
Som det fremgår af afsnit 3.3.1.2.3, er det hensigten ved be‐
kendtgørelse at fastsætte regler om straf i form af bøde til en
virksomhed, der i en planperiode indberetter flere efteraf‐
grøder, end virksomheden reelt har etableret, med henblik
på at de ikke-etablerede efterafgrøder skal overføres til en
senere planperiode. Det er hensigten, at en sådan straffebe‐
stemmelse skal sikre miljøeffekten af efterafgrøder, der ind‐
berettes til opfyldelse af en senere planperiodes efterafgrø‐
dekrav.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en sådan
bøde bør udmåles med udgangspunkt i, hvor mange hektar
efterafgrøder der er indberettet forkert. For at bøden skal ha‐
ve en præventiv virkning, er det endvidere ministeriets op‐
fattelse, at bøden bør udmåles således, at den er højere end
den gevinst, der ville kunne opnås ved at indberette forkert.
Forud for indførslen af den frivillige målrettede efterafgrø‐
deordning i 2017 vurderede Institut for Fødevare- og Res‐
sourceøkonomi under Københavns Universitet (IFRO), hvil‐
ken størrelse støttesatsen skulle have på baggrund af de di‐
rekte omkostninger for udlæg af en hektar efterafgrøder
under den målrettede efterafgrødeordning og for at sikre et
incitament for ansøgere til at gå ind i ordningen, jf. Olsen, J.
V., (2016). Kompenserende efterafgrødeordning, IFRO Ud‐
redning, Nr. 2016/25. I denne rapport vurderes det, at pligti‐
ge efterafgrøder kan handles til 500-600 kr. pr. hektar efter‐
afgrøde mellem landmænd.
Det er på denne baggrund Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering, at en virksomhed, der indberetter flere efterafgrø‐
der, end der reelt er etableret, med henblik på at de ikke-
etablerede efterafgrøder skal overføres til en senere planpe‐
riode, vil kunne opnå en gevinst på 500-600 kr. pr. hektar
efterafgrøde ved at indberette forkert. Det er derfor Miljø-
og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeniveauet bør sva‐
re til det bødeniveau, som Miljø- og Fødevareministeriet
finder rimeligt for overtrædelse af efterafgrødekravet – altså
1.200 kr. pr. overindberettet hektar efterafgrøde.
I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 53, stk.
3.
3.6.1.3. Forældelse af strafansvar
3.6.1.3.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 29, stk. 4, er forældelsesfristen for
overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler fastsat i
medfør heraf 4 år.
De almindelige regler om forældelse af strafansvar findes i
straffelovens 11. kapitel. Det er heri fastsat, at strafferam‐
men er afgørende for forældelsesfristens længde. Det er så‐
ledes fastsat i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelses‐
fristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fæng‐
sel i 1 år for overtrædelsen.
Forældelsesfristen regnes efter straffelovens § 94, stk. 1, fra
den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er op‐
hørt. Efter retspraksis regnes forældelsesfristen for overtræ‐
delse af gødskningslovens § 5 (overgødskning) fra sidste
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0118.png
118
gødningsudbringning, jf. Østre Landsrets dom af 23. januar
1997, der er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, side 509.
Af rettens begrundelse fremgår, at den strafbare handling er
selve udbringningen af kvælstof, der overstiger den opgjorte
kvote. I den pågældende sag blev der udbragt gødning flere
gange, efter virksomhedens samlede kvote for kvælstof var
opbrugt. Det fremgår af dommens præmisser, at der forelig‐
ger en fortsat forbrydelse, når der flere gange sker udbring‐
ning af gødning, efter at maksimum er overskredet, og at
den omstændighed, at planperioden først udløb på et senere
tidspunkt, ikke var af afgørende betydning for, at den straf‐
bare handling ansås for ophørt ved den sidste gødningsud‐
bringning. Forældelsesfristen blev derfor regnet fra den sids‐
te gødningsudbringning. Strafansvaret i den pågældende sag
ansås dog for forældet, idet der var forløbet ca. 25 måneder
fra ophøret af den strafbare handling, og indtil myndigheden
anmodede anklagemyndigheden om at rejse tiltale for over‐
trædelsen.
Gødningsregnskabet og gødningsleverandørernes indberet‐
ninger anvendes bl.a. til at kontrollere, om gødskningslo‐
vens § 5 er overholdt. Gødningsregnskabet skal normalt ind‐
berettes den 31. marts i året efter udløbet af planperioden.
Hvis den 31. marts er en lørdag, søndag eller helligdag, ud‐
skydes fristen normalt til den følgende hverdag. Efter gøds‐
kningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, skal gødningsregnska‐
bet for planperioden 2018/2019 være indberettet den 31.
marts 2020.
Den sene indberetning af gødningsregnskabet betyder, at der
kan forløbe helt op til halvandet år, før myndighederne får
mulighed for at opdage en overtrædelse begået i begyndel‐
sen af planperioden.
Landbrugsstyrelsen modtager årligt ca. 40.000 gødnings‐
regnskaber. Når fristen for indberetning af gødningsregnska‐
bet udløber, påbegyndes sagsbehandlingsproceduren med
udsendelse af rykkerskrivelser til de virksomheder, som er
omfattet af Register for Gødningsregnskab, og som ikke har
indberettet deres gødningsregnskab for planperioden inden
for den fastsatte frist. Samtidig sker der klargøring af data i
kontrolsystemet og risikoudvælgelse til kontrol. Kontrollen
består af forskellige indsatser. Den fysiske kontrol starter i
april måned, og kontrollen af gødningsregnskaberne afslut‐
tes senest ved udløbet af marts måned i det efterfølgende år.
Eventuelle sager om overtrædelser politianmeldes løbende i
takt med gennemførelsen af kontrollen med gødningsregn‐
skaberne for den pågældende planperiode. Dette betyder
f.eks., at kontrollen af planperioden 2018/2019 vil finde sted
i perioden fra april 2020 til marts 2021.
Dette betyder, at det tidspunkt, hvor myndighederne konsta‐
terer, at der foreligger en overtrædelse af gødskningslovens
§ 5, tidligst er ca. 1�½ år efter overtrædelsen, hvis denne sker
i starten af planperioden, og kan være helt op til 2�½ år efter
en sådan overtrædelse.
På baggrund af den omtalte afgørelse, og fordi overtrædel‐
serne som illustreret ofte først vil blive opdaget meget sent,
er forældelsesfristen i gødskningsloven § 29, stk. 4, fastsat
til 4 år.
Efter husdyrbruglovens § 94 er forældelsesfristen for over‐
trædelser af husdyrbruglovens bestemmelser eller regler
fastsat i medfør heraf 5 år. Således er forældelsesfristen 5 år
for strafansvaret for f.eks. undladelse af udarbejdelse, indgi‐
velse og opbevaring af fosforregnskabet efter husdyrbruglo‐
vens § 5 p, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3, jf. husdyrbruglovens §
94, jf. § 91, stk. 1, nr. 6.
Efter de gældende regler vil en jordbrugsvirksomhed, der ik‐
ke opfylder husdyrefterafgrødekravet efter husdyrbrugloven,
få reduceret den samlede kvote for kvælstof efter gøds‐
kningslovens § 7, stk. 1, nr. 3. Hvis jordbrugsvirksomheden
herefter anvender mere gødning end den reducerede kvote,
kan jordbrugsvirksomheden straffes med bøde efter gøds‐
kningslovens § 29, stk. 1, nr. 1. I dette tilfælde vil der såle‐
des gælde en 4-årig forældelsesfrist for strafansvaret.
Af forarbejderne til bestemmelsen i husdyrbruglovens § 94
fremgår det, at mange overtrædelser først opdages ved myn‐
dighedernes tilsyn, der sommetider finder sted et år eller
mere efter, at overtrædelsen er sket. Videre fremgår det, at
formålet med den særlige 5-årige forældelsesfrist er at sikre
den nødvendige tid til den administrative sagsbehandling af
straffesagerne, herunder tilsynsmyndighedens undersøgel‐
ser, politiets efterforskning og anklagemyndighedens forbe‐
redelse af sagen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, si‐
de 2009.
3.6.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det forhold, at gødningsregnskabet, som udgør grundlaget
for Landbrugsstyrelsens kontrol af gødningsanvendelsesreg‐
lerne, først indgives meget sent efter planperiodens udløb,
vil fortsat gøre sig gældende. Det er derfor Miljø- og Føde‐
vareministeriets opfattelse, at den 4-årige forældelsesfrist
for overtrædelse af lovens regler bør videreføres.
Som følge af den foreslåede overflytning af reglerne om fos‐
forregnskab vil strafansvaret for overtrædelse af fosforregn‐
skabsreglerne efter forslaget være omfattet af de foreslåede
straffebestemmelser i lovforslagets § 53. Dette betyder, at
forældelsesfristen for strafansvaret vil være 4 år i stedet for
de nuværende 5 år. På denne måde vil der gælde ensartede
regler for strafansvaret for overtrædelse af reglerne om regn‐
skab for kvælstof og fosfor.
3.6.1.3.3. Den foreslåede ordning
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0119.png
119
Det foreslås i § 53, stk. 4, at forældelsesfristen for overtræ‐
delse af lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af
loven er 4 år.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens §
29, stk. 4, med en sprogligændring.
I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 53, stk.
4.
3.6.1.4. Strafansvar for juridiske personer
3.6.1.4.1. Gældende ret
Det et fastsat i gødskningslovens § 29, stk. 5, at der kan på‐
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, enhver
juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber,
interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og
statslige myndigheder. Endvidere omfatter strafansvaret ef‐
ter straffelovens § 26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for
så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og or‐
ganisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i
stk. 1.
Ifølge straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt. forudsætter strafan‐
svar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
Ifølge straffelovens § 27, stk. 2, kan statslige myndigheder
og kommuner alene straffes i anledning af overtrædelser,
der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller
kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.
3.6.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
En stor del af landbrugsvirksomhederne drives i selskabs‐
form m.v. Det er på den baggrund Miljø- og Fødevaremini‐
steriets vurdering, at der fortsat vil være behov for at kunne
straffe selskaber og andre juridiske personer for overtrædel‐
se af lovens bestemmelser på lige fod med fysiske personer,
med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af loven.
Ministeriet finder derfor, at hjemmelen i gødskningsloven §
29, stk. 5, hvorefter der kan pålægges selskaber m.v. (juridi‐
ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. ka‐
pitel, bør videreføres.
3.6.1.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 53, stk. 5, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe‐
lovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæs‐
sige ændringer gødskningslovens § 29, stk. 5. Der henvises
til beskrivelsen under gældende ret.
Selskaber m.v. (juridiske personer) er dermed omfattet af
strafansvaret efter lovforslagets § 53. Dette gælder både de
straffebestemmelser, der er foreslået i lovforslaget § 53, og
de straffebestemmelser, der med hjemmel i § 53, stk. 3, fast‐
sættes i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmel‐
ser.
I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 53, stk.
5.
3.6.1.5. Administrative bødeforelæg
3.6.1.5.1. Gældende ret
Gødskningslovens § 30 indeholder en hjemmel til at udstede
administrative bødeforelæg. Det følger af gødskningslovens
§ 30, stk. 1, at hvis en overtrædelse ikke skønnes at ville
medføre højere straf end bøde, kan miljø- og fødevaremini‐
steren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive
den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølg‐
ning, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædel‐
sen og erklærer at ville betale den bøde, som er fastsat i til‐
kendegivelsen.
Muligheden for at anvende administrative bødeforelæg er
betinget af, at der foreligger fast domstolspraksis for bøde‐
størrelsen, og kan alene ske efter forudgående forhandling
med justitsministeren. På nuværende tidspunkt udstedes der
kun administrative bødeforelæg for overtrædelser af gøds‐
kningslovens § 5.
Som det fremgår af afsnit 3.6.1.1.1, nedlægges der normalt
påstand om pålæggelse af tvangsbøder ved overtrædelse af
gødskningslovens § 22 om udarbejdelse og indberetning af
gødningsregnskab eller overtrædelse af regler fastsat i med‐
før af gødskningslovens § 24 om indberetning af gødnings‐
leverancer. Overtrædelse af disse bestemmelser afsluttes
derfor ikke ved anvendelse af administrative bødeforelæg.
Adgangen til at gøre brug af muligheden for at afslutte en
konkret overtrædelsessag ved et administrativt bødeforelæg
kræver, at den pågældende sag er klar såvel med hensyn til
overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler,
der er overtrådt. Et administrativt bødeforelæg er alene et
tilbud. Det betyder, at hvis den pågældende ikke anser sig
selv for skyldig i overtrædelsen, eller ikke er indforstået
med, at sagen afgøres af Landbrugsstyrelsen, vil afgørelsen
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0120.png
120
af sagen følge den almindelige proces for strafferetlig for‐
følgning af lovovertrædelser.
Det administrative bødeforelæg skal efter gødskningslovens
§ 30, stk. 2, opfylde kravene i retsplejelovens § 834, stk. 1,
nr. 2 og 3 og stk. 2, til indholdet af et anklageskrift, hvilket
betyder, at det skal indeholde tiltaltes navn og adresse samt
så vidt muligt personnummer eller lignende og oplysninger
om det forhold, der rejses tiltale for, hvilket omfatter
den regel, der er overtrådt, og overtrædelsens kendetegn,
som de fremgår af reglen,
– forbrydelsens navn, hvis loven indeholder angivelse her‐
af,
– straffehjemlen,
– en kort beskrivelse af overtrædelsen, med sådan angivel‐
se af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nær‐
mere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstræk‐
kelig og tydelig beskrivelse, og
– eventuelle strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrun‐
de.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen
inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf.
gødskningslovens § 30, stk. 3. Efter §§ 10 og 11 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse
nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer, kan vedtag‐
ne bøder inddrives ved udpantning og lønindeholdelse.
Der er ikke i husdyrbrugloven adgang til at afgøre sager
med administrative bødeforelæg.
3.6.1.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Ved administrative bødeforelæg fremskyndes sagsbehand‐
lingen og sanktioneringen. Samtidig vil virksomheden ofte
opfatte bødeforelæg som en mere enkel og mindre belasten‐
de afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involve‐
rer såvel politi som retsvæsen. Det findes derfor hensigts‐
mæssigt, at virksomheden i relativt ukomplicerede sager kan
vælge mellem de to muligheder. Anvendelsen af administra‐
tive bøder indebærer en aflastning af domstolene og tillige
en hurtigere afgørelse af den enkelte sag. Det er Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at ordningen om udstedelse
af administrative bødeforelæg bør videreføres.
I gødskningsloven er bestemmelsen om administrative bøde‐
forelæg en direkte gældende bestemmelse. Det er Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at bestemmelsen om admi‐
nistrative bødeforelæg bør udformes som en bemyndigelse,
således den er i overensstemmelse med de nyeste retnings‐
linjer for udfærdigelse af lovbestemmelser om administrati‐
ve bødeforelæg.
3.6.1.5.3. Den foreslåede ordning
–
Det foreslås i lovforslagets § 54, stk. 1, at miljø- og fødeva‐
reministeren efter forhandling med justitsministeren kan
fastsætte regler om, at Miljø- og Fødevareministeriet i nær‐
mere angivne sager om overtrædelser af lovforslaget og reg‐
ler fastsat i medfør af lovforslaget i et bødeforelæg kan til‐
kendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der
har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædel‐
sen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at
betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Lovforslagets § 54 erstatter gødskningslovens § 30.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestem‐
melse alene anvendes til at give Landbrugsstyrelsen mulig‐
hed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtræ‐
delse af de i loven og bekendtgørelserne nærmere angivne
bestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og
ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og
hvor sanktionsniveauet ligger fast.
Administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i
overtrædelsessager, hvor overtrædelserne er klare og umid‐
delbart konstaterbare, såvel med hensyn til overtrædelsens
indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt,
og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens
størrelse, er uden skønsmæssige elementer af betydning. Det
er endvidere en forudsætning, at den pågældende erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres med
et bødeforelæg. Hvis den pågældende ikke ønsker at accep‐
tere et administrativt bødeforelæg, enten fordi
vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke
kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Land‐
brugsstyrelsen, overgår sagen til anklagemyndigheden med
henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgning.
Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå kon‐
krete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestem‐
melser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden
bevismæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl
om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Land‐
brugsstyrelsen i så fald vil overgive sagen til politiet og an‐
klagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at ud‐
stede et bødeforelæg.
Bemyndigelsesbestemmelsen kan kun anvendes efter for‐
handling med justitsministeren. Herved sikres, at betingel‐
serne om, at der skal være tale om sager, der er enkle og
ukomplicerede uden bevistvivl eller tvivl om sanktionsni‐
veau for normalbøder i førstegangstilfælde i forskellige si‐
tuationer, er opfyldt. Det er endvidere forudsat, at en udvi‐
delse af det nuværende anvendelsesområde for ordningen
med administrative bødeforelæg skal ske efter forhandling
med justitsministeren.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0121.png
121
Bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste ret‐
ningslinjer. Administrative bødeforelæg kan derfor alene an‐
vendes i sagstyper, hvor der foreligger fast domstolspraksis
for bødestørrelsen.
Efter Landbrugsstyrelsens praksis udstedes der som ud‐
gangspunkt administrative bødeforelæg til virksomheder,
der har anvendt gødning i strid med den gældende bestem‐
melse i gødskningslovens § 5, når bødestørrelsen ikke over‐
stiger 75.000 kr., og når styrelsen har en berettiget forvent‐
ning om, at virksomheden er indstillet på at betale bøden.
Hvis virksomheden har indsendt et høringssvar, som giver
anledning til at formode, at virksomheden ikke er indstillet
på at betale bøden, sendes sagen til politiet med anmodning
om tiltalerejsning.
I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 54, stk.
1.
Det foreslås i § 54, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav
til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er
forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på
sådanne bødeforelæg.
Det er fastsat i retsplejelovens § 832, stk. 2, at reglerne i
retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til
indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse
på bødeforelæg.
Ifølge retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, skal
der være oplysninger om lovovertræderens navn og adresse
samt så vidt muligt personnummer eller lignende. Der skal
endvidere være følgende oplysninger om det strafbare for‐
hold:
1)
2)
3)
4)
den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kende‐
tegn, som de fremgår af reglen,
forbrydelsens navn, hvis loven indeholder angivelse
heraf,
straffehjemmelen,
en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for,
med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelses‐
måde og andre nærmere omstændigheder, som er nød‐
vendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, og
i givet fald de strafforhøjelses- eller strafnedsættelses‐
grunde, der vil blive påberåbt.
3.6.2.1. Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvæl‐
stof for planperioden
3.6.2.1.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, får virksomheden
automatisk reduceret den samlede kvote for kvælstof for
planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt kravene
om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder fastsat i
medfør af gødskningslovens §§ 18 og 18 a eller husdyrbrug‐
lovens § 5 e. Formålet med bestemmelsen er at sikre miljø‐
effekten af efterafgrødekravet.
Virksomheden får endvidere reduceret kvoten, hvis den ikke
har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreduce‐
rende virkemidler i særlige områder, som virksomheden har
indgivet ansøgning om tilskud til inden udløbet af ansøg‐
ningsfristen for det pågældende ansøgningsår efter regler
fastsat i en tilskudsordning etableret i medfør af § 24 c. Be‐
stemmelsen i gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 5, afløser den
1. januar 2019 den tilsvarende bestemmelse i gødskningslo‐
vens § 7 a. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i afsnit
3.2.1.1.4.1.
En virksomhed, som har valgt at opfylde efterafgrødekravet
ved anvendelse af alternative virkemidler, får ikke reduceret
kvælstofkvoten, hvis den har opfyldt betingelserne for an‐
vendelsen af alternativet.
Hvis en virksomhed har valgt at opfylde efterafgrødekravet
ved anvendelse af et alternativt virkemiddel efter regler fast‐
sat i medfør af gødskningslovens § 19 eller husdyrbruglo‐
vens § 5 e, stk. 2, og virksomheden herefter ikke opfylder
betingelserne for anvendelsen af alternativet, vil virksomhe‐
den få reduceret sin samlede kvote for kvælstof. Ved bereg‐
ningen af reduktionen omregnes de manglende hektar etab‐
leret med alternativer til et antal hektar efterafgrøder efter de
omregningsfaktorer, der i bekendtgørelserne er fastsat for
det alternative virkemiddel. Reduktionen beregnes herefter
ved hjælp af de omregningsfaktorer, der er fastsat i plante‐
dækkebekendtgørelsens § 17 og husdyrgødningsbekendtgø‐
relsens § 42, mellem det manglende antal hektar etableret
med efterafgrøder og den reduktion, som skal foretages i
virksomhedens kvote for kvælstof i planperioden.
3.6.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1.4.2, er det Miljø- og Føde‐
vareministeriets vurdering, at administrationen, kontrollen
og sanktionsmulighederne styrkes ved at afskaffe den auto‐
matiske kvotereduktion ved manglende efterafgrøder og al‐
ternativer hertil. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeri‐
ets opfattelse, at den automatiske kvotereduktion, der følger
af, at virksomheden ikke har etableret de arealer med efter‐
afgrøder, der er krav om, ikke bør videreføres. For at styrke
incitamentet til at etablere de påkrævede efterafgrøder er det
5)
I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 54, stk.
2.
Det foreslås i § 54, stk. 3, at såfremt bøden vedtages, bort‐
falder videre forfølgning.
3.6.2. Øvrige sanktioner
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0122.png
122
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at sanktionen bør
ændres til en straf af bøde.
Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1.4.2, er det Miljø- og Føde‐
vareministeriets opfattelse, at kvotereduktion bør viderefø‐
res som en sanktion for manglende overholdelse af betingel‐
ser for en tilskudsordning etableret efter lovforslagets § 40.
3.6.2.1.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning om kvotereduktion i lovforslagets §
17 er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.1.4.3, hvortil der hen‐
vises. Den foreslåede ordning om bødestraf er nærmere be‐
skrevet i afsnit 3.6.1.2.
3.6.2.2. Særligt om krydsoverensstemmelse
Formålet med gødskningslovens regler om gødningsanven‐
delse er at sikre en ligevægt mellem kvælstoftilførslen til af‐
grøderne og afgrødernes kvælstofbehov. For at kunne kon‐
trollere virksomhedernes overholdelse af reglerne er der
endvidere fastsat bestemmelser om gødningsregnskab og
gødningsplanlægning. Formålet med kravene til etablering
af efterafgrøder i medfør af gødskningslovens § 18 og hus‐
dyrbruglovens § 5 e, stk. 1, er at begrænse udvaskningen af
kvælstof fra organisk gødning. Reglerne bidrager til Dan‐
marks opfyldelse af forpligtelserne i nitratdirektivet (Rådets
direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse
af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer
fra landbruget). Bestemmelserne indgår i det danske nitra‐
thandlingsprogram, som skal udarbejdes i overensstemmelse
med nitratdirektivets artikel 4 og 5.
Bestemmelser i EU-medlemsstaternes lovgivning, der im‐
plementerer artikel 4 og 5 i nitratdirektivet, er belagt med
krydsoverensstemmelse, jf. artikel 93, stk. 1, jf. bilag II, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1306/2013 af 17. december 2013. Det betyder, at landbruge‐
re kan få nedsat deres landbrugsstøtte eller udelukkes fra at
modtage støtte fremadrettet, hvis de ikke overholder de reg‐
ler, der implementerer nitratdirektivets artikel 4 og 5, jf. arti‐
kel 91, stk. 1, og artikel 99, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december
2013.
Det afgørende for, om nationale regler er pålagt krydsover‐
ensstemmelse, er, om foranstaltningerne fremgår af det dan‐
ske nitrathandlingsprogram.
Det fremgår af betragtning 57 i forordning nr. 1306/2013, at
en administrativ sanktion i form af nedsættelse af landbrugs‐
støtte som følge af manglende overholdelse af krydsover‐
ensstemmelsesbelagte krav ikke påvirker andre sanktioner,
der er fastlagt i Unionens lovgivning eller national lovgiv‐
ning.
I Højesterets dom af 30. januar 2009, der er trykt i Ugeskrift
for Retsvæsen 2009, side 1036, blev der taget stilling til
spørgsmålet, om der kunne ske domfældelse for manglende
overholdelse af bestemmelser, der havde medført nedsættel‐
se af landbrugsstøtte, eller om dette ville være i strid med
den strafferetlige grundsætning om, at ingen kan straffes to
gange for det samme forhold (”ne bis in idem”). Højesteret
udtalte, at det fulgte af regler om støtte til landbrug, at land‐
brugsstøtten til tiltalte var ydet på en række nærmere angiv‐
ne betingelser. Pligten til at tilbagebetale en del af støtten
var en civilretlig følge af, at tiltalte ved sin overtrædelse af
de bestemmelser tiltalen vedrørte, ikke havde overholdt be‐
tingelserne for at modtage fuld landbrugsstøtte. Uanset at
størrelsen af det beløb, hvormed landbrugsstøtte var blevet
nedsat, var fastsat ud fra en vurdering af overtrædelsens al‐
vor, omfang og varighed, kunne nedsættelsen af støtte derfor
ikke anses som eller sidestilles med en strafferetlig sanktion
med den konsekvens, at ne bis in idem-princippet var tilsi‐
desat.
Reglerne om krydsoverensstemmelse er afledede regler,
hvorfor krydsoverensstemmelsesreglerne ændres, såfremt de
underliggende regler, der implementerer artikel 4 og 5 i ni‐
tratdirektivet ændres. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet
ved en ændring af gødskningsloven eller regler fastsat i
medfør heraf afhængig af ændringens karakter.
3.7. Konsekvensændringer i husdyrbrugloven
3.7.1. Gældende ret
Husdyrbruglovens kapitel 1 a indeholder bestemmelser om
anvendelse af gødning og etablering af efterafgrøder. Kapit‐
let består af §§ 5 a-5 r.
Husdyrbruglovens § 5 a bemyndiger miljø- og fødevaremi‐
nisteren til at fastsætte regler om anvendelse af gødning i
jordbruget med henblik på at beskytte jord, vandløb, søer,
havområder, herunder kystvande, og grundvandet mod foru‐
rening samt med henblik på at beskytte naturen med dens
bestand af vilde dyr og planter, herunder regler om lofter for
den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr.
hektar fra gødning. Bemyndigelsen er i dag bl.a. udnyttet i
husdyrgødningsbekendtgørelsens fosforregler, hvor der på
baggrund af fosforlofter for organiske gødninger, herunder
husdyrgødning, og handelsgødning er fastsat krav til harmo‐
niarealets størrelse.
Efter husdyrbruglovens § 5 b kan miljø- og fødevareministe‐
ren fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i for‐
bindelse med udbringning af organisk gødning.
Husdyrbruglovens § 5 c bemyndiger miljø- og fødevaremi‐
nisteren til at fastsætte regler om, at den ansvarlige for drif‐
ten skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foran‐
staltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0123.png
123
der udbringes organisk gødning, og som derfor potentielt
har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer
større end 100 m² og kystvande. I forlængelse af bemyndi‐
gelsen i husdyrbruglovens § 5 c er miljø- og fødevaremini‐
steren i lovens § 45 a bemyndiget til at fastsætte regler om,
at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om iværksættel‐
se og udformning af en konkret foranstaltning i overens‐
stemmelse med reglerne udstedt i medfør af § 5 c, såfremt
tilsynsmyndigheden har konstateret erosion af jord, hvor der
udbringes organisk gødning, til vandløb, søer større end 100
m² og kystvande.
Det følger af husdyrbruglovens § 5 d, at miljø- og fødevare‐
ministeren kan fastsætte regler om, at reglerne i kapitel 1 a
og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendel‐
se på bioaske. I forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folke‐
tingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 117, er det
forudsat, at miljø- og fødevareministeren i medfør af § 5 d
kan sætte reglerne i husdyrbruglovens kapitel 1 a, herunder
fosforreguleringen i medfør af § 5 a, i kraft for bioaske. Be‐
myndigelsen i § 5 d er ikke udnyttet aktuelt.
Husdyrbruglovens §§ 5 e og 5 f indeholder regler og bemyn‐
digelser om efterafgrøder, der er målrettet begrænsning af
merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v., og al‐
ternativer til efterafgrøder.
Husdyrbruglovens §§ 5 g-5 r indeholder bestemmelser om
fosforregnskab i form af regler om beregning af jordbrugs‐
virksomhedernes forbrug af fosfor pr. planperiode, om regn‐
skabskrav og om gødningsleverandører.
Anvendelsen af lovens bestemmelser om efterafgrøder og
fosforregnskab, jf. husdyrbruglovens §§ 5 e-5 r, afgrænses i
husdyrbruglovens § 2, stk. 2 og 3, til jordbrugsvirksomhe‐
der.
I husdyrbruglovens § 3, nr. 6 og 7, er det defineret, hvad der
i loven forstås ved jordbrugsvirksomhed og planperiode.
3.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Med dette lovforslags §§ 18-39 foreslås der regler om gød‐
ningsanvendelse, herunder om opgørelse af gødningsforbru‐
get, og om næringsstofreducerende tiltag, herunder regler
om efterafgrøder. Disse regler vil også omfatte virksomhe‐
dernes forbrug af fosfor og bemyndigelse til miljø- og føde‐
vareministeren til at fastsætte krav om etablering af husdy‐
refterafgrøder. Overtrædelse af pligten til at indberette fos‐
forregnskab vil kunne straffes efter den foreslåede bestem‐
melse i § 53, stk. 1, nr. 1.
Med de regler, der foreslås i gødskningsloven, vil husdyr‐
bruglovens §§ 5 e-5 r, og § 91, stk. 1, nr. 6, i hovedtræk ind‐
holdsmæssigt blive videreført.
På denne baggrund vil der efter Miljø-og Fødevareministeri‐
ets opfattelse ikke være behov for at opretholde reglerne i
husdyrbruglovens §§ 5 e-5 r, og § 91, stk. 1, nr. 6, hvorfor
de vil kunne ophæves. Husdyrbruglovens § 2, stk. 2 og 3, §
3, stk. 1, nr. 6 og 7, indeholder afgrænsninger og definitio‐
ner, som alene har betydning for §§ 5 e-5 r, og som derfor
også vil kunne ophæves.
Efter bemyndigelsen i § 5 d kan miljø- og fødevareministe‐
ren fastsætte regler om, at reglerne om organisk gødning i
kapitel 1 a og i regler udstedt i medfør heraf finder tilsvaren‐
de anvendelse på bioaske. Denne bestemmelse bør efter mi‐
nisteriets opfattelse ophæves, idet bestemmelsen ved ophæ‐
velse af §§ 5 g-5 r i kapitel 1 a alene vil finde anvendelse på
§§ 5 a-5 c, hvorfor det vil være mere hensigtsmæssigt at til‐
føje bioaske til de relevante bemyndigelser. Disse er efter
ministeriets vurdering §§ 5 b og 5 c, da § 5 a allerede efter
sin ordlyd omfatter alle former for gødning, det vil sige også
bioaske.
Efter § 45 a kan miljø- og fødevareministeren i nærmere be‐
stemt omfang fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden
skal påbyde konkrete foranstaltninger til imødegåelse af ero‐
sion af jord, hvor der udbringes organisk gødning, til vand‐
miljøet. Bioaske er ikke en organisk gødning og derfor ikke
omfattet af bestemmelsen. Da bioaske kan indebære den
samme risiko for forurening af vandmiljøet med fosfor som
organisk gødning, bør bestemmelsen efter Miljø- og Føde‐
vareministeriets vurdering også omfatte bioaske.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Som konsekvens af de foreslåede bestemmelser i gøds‐
kningslovens §§ 18-39 foreslås det i dette lovforslags § 55,
at de bestemmelser i husdyrbrugloven, der omhandler hen‐
holdsvis husdyrefterafgrøder og fosforregnskab, ophæves.
Det drejer sig om husdyrbruglovens § 2, stk. 2 og 3, § 3, stk.
1, nr. 6 og 7, §§ 5 e-5 r og § 91, stk. 1, nr. 6.
Derudover foreslås det at ophæve husdyrbruglovens § 5 d, i
henhold til hvilken ministeren kan sætte reglerne om orga‐
nisk gødning i lovens kapitel 1 a og regler udstedt i medfør
heraf i kraft for bioaske, idet det i stedet foreslås, at bioaske
tilføjes bemyndigelsesbestemmelserne i husdyrbruglovens
§§ 5 b og 5 c. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 5 b vil heref‐
ter omfatte både gener fra udbragt organisk gødning og fra
bioaske. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 5 c vil omfatte bå‐
de erosion af jord, der har modtaget organisk gødning, og
erosion af jord, der har modtaget bioaske. Det er desuden
hensigten, at fastsættelse af regler om anvendelse af bioaske,
herunder regulering af mængden af udbragt fosfor, vil kunne
ske i medfør af husdyrbruglovens § 5 a.
Endelig foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 45 a
udvides, således at miljø- og fødevareministerens adgang til
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0124.png
124
at fastsætte regler om konkrete påbudsforanstaltninger også
omfatter tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har konstateret
erosion af jord, hvor der udbringes bioaske.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 55.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
4.1. Administrative omstillings- og driftskonsekvenser
Lovforslaget vil medføre ændringer i Landbrugsstyrelsens
eksisterende it-systemer og omstilling af nogle af Land‐
brugsstyrelsens administrative procedurer.
Forslaget om, at opgørelsestidspunktet for arealkravet om
pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og den obligato‐
riske del af den målrettede regulering fremrykkes til før, ef‐
terafgrøderne skal være etableret på marken og forslaget
om, at virksomheden gives mulighed for at vælge en reduk‐
tion i bedriftens kvælstofkvote som alternativ måde til at op‐
fylde efterafgrødekravene i en given planperiode, vil medfø‐
re en ændring af it-systemet til udarbejdelse af gødnings- og
efterafgrødeplan. Forslaget vil endvidere give bedre sankti‐
onsmuligheder ved konstateret manglende efterafgrødeareal,
hvilket kan medføre en marginalt øget administration.
Forslaget om ændring af afgrænsningskriterierne for bedrif‐
ters optagelse i Register for Gødningsregnskab vil nødven‐
diggøre en ændring af it-systemet til forvaltning af Register
for Gødningsregnskab og indledende administration med
henholdsvis udmelding og optagelse af de bedrifter i registe‐
ret, som bliver påvirket af de nye kriterier. Justeringen vil
medføre en forenkling af kriterierne og en forenkling af
kontrollen af, om bedrifter lever op til kriterierne, hvilket vil
give en administrativ lettelse. På sigt forventer Landbrugs‐
styrelsen endvidere at opnå en administrativ lettelse i for‐
valtningen af gødskningsreglerne sammen med bedrifter op‐
taget i Register for Gødningsregnskab, alene fordi en række
små bedrifter under 5 ha vil udgå af registeret, mens en ræk‐
ke større bedrifter med over 10 ha vil blive optaget i registe‐
ret.
Forslaget om, at de årlige kvælstofnormer for gødskning og
husdyrnormer for indhold af kvælstof i husdyrgødning frem‐
over fastsættes hvert tredje år frem for hvert år, vil medføre
en administrativ forenkling, idet bekendtgørelse vedrørende
normerne som udgangspunkt kun vil skulle udstedes hvert
tredje år, og Landbrugsstyrelsens it-system til forvaltning af
normerne kun skal ændres hvert tredje år. Overførslen af
regler fra husdyrbrugloven vil ikke have administrative kon‐
sekvenser.
4.2. Digitaliseringsklar lovgivning
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at lovforslaget er i
overensstemmelse med de 7 principper, der følger af politisk
aftale af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier for di‐
gitaliseringsklar lovgivning, og at lovforslaget således er ud‐
formet, så det opfylder de generelle krav om at understøtte
en hel eller delvis digital administration samt anvendelse af
ny teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv
offentlig opgaveløsning.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at lovforslagets reg‐
ler er formuleret så enkelt og klart, som emnets kompleksitet
gør det muligt. Regler og begreber er entydige og konsisten‐
te, og det er tydeligt, hvem reglerne retter sig mod. Lovens
bestemmelser om administrative processer kan omsættes til
praktisk digital forvaltning af loven. Lovforslaget indehol‐
der i forhold til gældende ret en mere fleksibel hjemmel til
at fastsatte regler om obligatorisk digital kommunikation
mellem virksomheder og myndighederne i forbindelse med
lovens administration, idet der nu gives en bemyndigelse til,
at miljø- og fødevareministeren generelt på lovens område
administrativt kan fastsætte bestemmelser om obligatorisk
digital kommunikation. Loven er formuleret ”teknologineu‐
tralt”, og kan således rumme implementering af nye og
fremtidige teknologier, herunder for eksempel kontrol med
etablering af efterafgrøder via satellit (monitorering). Lo‐
vens administration vil blive baseret på Landbrugsstyrelsens
eksisterende administrative systemer, der vil blive udbygget
til at rumme de administrative ændringer, som følger af lov‐
forslaget. Ved administrationen af loven vil der blive bygget
videre på eksisterende administrative systemer og i muligt
omfang anvendt data, som allerede findes tilgængeligt i sy‐
stemet eller andre tilgængelige systemer. Loven vurderes at
indeholde hjemmel til dette.
Loven udelukker ikke, at administrationen af loven kan ske
delvis digitalt, således at afgørelser træffes automatisk.
Automatiserede afgørelser træffes alene, hvor afgørelsen
kan træffes efter rent objektive kriterier, hvor det ligger helt
fast, hvilke faktiske oplysninger der er relevante, og hvilke
retsvirkninger det indebærer, hvis det ene eller det andet
faktum foreligger. En lang række af afgørelserne efter loven
forudsætter indtil videre imidlertid fysisk kontrol på stedet
og udøvelse af skøn, hvorfor mulighederne for automatisere‐
de afgørelser på lovens område må forudses at kunne være
begrænsede.
I dag foretager Landbrugsstyrelsen en fysisk og administra‐
tiv kontrol af, om virksomhederne overholder reglerne. I
forbindelse med en fysisk kontrol på virksomhedens bedrift
kontrollerer Landbrugsstyrelsen bl.a., om de indberettede ef‐
terafgrøder er etableret, og om de etablerede efterafgrøder
opfylder reglerne. Der foretages en fysisk kontrol på en nær‐
mere fastlagt procentdel af de virksomheder, der er omfattet
af reglerne i gødskningsloven. En evt. kontrol via satellitbil‐
leder vil fremadrettet kunne medføre nye krav til Land‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0125.png
125
brugsstyrelsens it-systemer. Det vil samtidig kunne indebæ‐
re, at kravene til virksomhedernes indberetninger evt. på sigt
vil kunne lempes, idet Landbrugsstyrelsen vil modtage de
relevante oplysninger om placeringen af efterafgrøderne ud
fra satellitbilleder.
Datasikkerhed for de eksisterende systemer prioriteres højt,
og da der tages udgangspunkt i eksisterende systemer, vur‐
deres krav til tryg og sikker datahåndtering opfyldt.
I forbindelse med administrationen af reglerne anvender
Landbrugsstyrelsen egne it-systemer (bl.a. Miljø- og Føde‐
vareministeriets Tast selv-service og www.landbrugsindbe‐
retning.dk). Med lovforslaget fortsætter Landbrugsstyrelsen
med at anvende de it-systemer, som styrelsen allerede i dag
anvender til håndtering af ansøgninger og sagsbehandling af
støtteansøgninger, gødningsregnskaber, forskellige indberet‐
ninger fra virksomhederne m.v. Landbrugsstyrelsen anven‐
der således ikke de fælles offentlige it-systemer som Digital
Post. I forbindelse med administrationen af gødningsregler‐
ne har Landbrugsstyrelsen således behov for særskilte it-løs‐
ninger, som ikke findes i de fælles offentlige it-systemer,
bl.a. for at sikre, at virksomhederne kan indberette de rele‐
vante oplysninger. Anvendelsen af Landbrugsstyrelsens eg‐
ne it-systemer indebærer også, at Landbrugsstyrelsen kan
stille forskellige hjælpeværktøjer og beregningsmoduler til
rådighed for virksomhederne, der kan hjælpe virksomheder‐
ne med at foretage indberetningerne til Landbrugsstyrelsen.
Loven giver mulighed for i tilstrækkeligt omfang at kontrol‐
lere og forebygge fejl og mangler og bygger videre på og
forbedrer allerede eksisterende systemer med henblik på en
mere effektiv og sikker kontrol. Det vurderes ikke, at lovfor‐
slaget vil øge mulighederne for snyd og fejl.
4.3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
De offentlige administrative omkostninger forbundet med
udmøntning af lovforslaget er estimeret til 27 mio. kr. Ifølge
en ansøgning til It-Investeringsrådet (ITR) fra 2017 om mid‐
ler til analyse og IT-understøtning af den målrettede regule‐
ring i 2019 er det estimeret, at implementering af målrettet
regulering, kontrol af stedfaste efterafgrøder og alternativer
og håndtering af valg af alternativer til udlægning af efteraf‐
grøder i den målrettede regulering (fleksibelt virkemiddel‐
valg) vil medføre omkostninger til IT udvikling og forvalt‐
ning på 14 mio. kr. i perioden 2017-2020. Ifølge en ITR an‐
søgning fra 2018 er det estimeret, at den videre implemente‐
ring af målrettet regulering i 2020 vil medføre yderligere IT
omkostninger på 13 mio. kr. i perioden i 2019-2020. Ord‐
ningen om målrettet regulering i 2020 er en videreførelse af
målrettet regulering i 2019, dog med en række vigtige juste‐
ringer. Dertil kommer omkostninger til udmøntning af nye
kriterier for bedrifters optag i Register for Gødningsregn‐
skab.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
De med lovforslaget foreslåede ændringer til gødskningslo‐
vens bestemmelser, herunder til målrettet regulering i 2019,
forventes at medføre erhvervsøkonomiske efterlevelseskon‐
sekvenser på under 10 mio. kr. Efterlevelseskonsekvenserne
kan ikke kvantificeres præcist på forhånd. Lovforslagets be‐
myndigelser forventes udmøntet ved bekendtgørelse. De
regler, der udstedes ved bekendtgørelse, vil blive underlagt
særskilt konsekvensvurdering som led i den offentlige hø‐
ring af udkast hertil. Der udestår endvidere en analyse af ef‐
terlevelseskonsekvenserne af forslaget til hjemmel til at vi‐
dereføre målrettet regulering for 2020 og frem.
Den med lovforslaget givne mulighed for at vælge reduktion
i virksomheden kvælstofkvote til gødskning som alternativ
til opfyldelse af kravet om udlæg af pligtige efterafgrøder på
virksomhedens arealer forventes ikke at have negative er‐
hvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget om, at opgørel‐
sestidspunktet for arealkrav til udlægning af efterafgrøder
fremrykkes til før, efterafgrøderne skal være etableret, for‐
ventes ikke i sig selv at få erhvervsøkonomiske konsekven‐
ser. Udmøntningen af målrettet regulering kan medføre øko‐
nomiske efterlevelseskonsekvenser, hvis resultatet af ord‐
ningen med frivillig udlægning af målrettede efterafgrøder
ikke indfrier det estimerede indsatsbehov. I så fald vil der
blive udmeldt supplerende målrettede efterafgrødekrav, som
kan medføre driftsmæssige meromkostninger og mindre ind‐
tægter. Den økonomiske konsekvens heraf kendes ikke på
forhånd.
Forslaget om justering af afgrænsningskriterierne for virk‐
somheders optagelse i Register for Gødningsregnskab vil
medføre økonomiske konsekvenser for de bedrifter, som på‐
lægges pligtig optagelse eller udmelding af registeret. Be‐
drifter, der pålægges optagelse, fordi de disponerer over et
areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm på
mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0
kg fosfor på 10 ha eller derover, vil få en potentiel økono‐
misk fordel i form af afgiftsfritagelse på køb af handelsgød‐
ning efter kvælstofafgiftsloven og adgang til køb af kvæl‐
stofgødning med større N-koncentration (sikkerhedsbestem‐
melse). Omvendt må bedrifter, som pålægges udmelding af
registeret, typisk fordi de disponerer over mindre en 5 hek‐
tar, fremover købe handelsgødning med kvælstofafgift og
vil ikke længere kunne modtage husdyrgødning fra bedrif‐
ter, som er optaget i registeret. Den økonomiske konsekvens
heraf vil afhænge af de valg, bedrifterne træffer ved optagel‐
se eller udmelding af registeret. Det vides dermed heller ik‐
ke, hvor mange virksomheder, der ud fra nettobetragtning
vil blive udmeldt af registeret som følge af de justerede kri‐
terier. Det forventes, at justeringen vil betyde, at omkring
2.100 virksomheder målt på antal CVR numre i registeret
potentielt skal udmeldes, idet de disponerer over mindre end
5 ha og disponerer over relativt få husdyr, og 1.900 andre
virksomheder skal tilmeldes, idet de i dag står udenfor regi‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0126.png
126
steret og disponerer over 10 ha eller mere. Dertil kommer, at
en række virksomheder med under 5 ha, som i dag står
udenfor registeret og kan tænkes at tilmelde sig frivilligt,
idet de via deres markplan kan dokumentere, at de dyrker
afgrøder med en gødskningsnorm svarende til 90 kg kvæl‐
stof pr. ha pr. år eller mere.
De administrative konsekvenser for erhvervet af de foreslåe‐
de ændringer til gødskningslovens bestemmelser er kvantifi‐
ceret til 15 mio. kr. pr. år ved hjælp af en AMVAB-måling
udarbejdet af konsulentfirmaet Ernest & Young. De admini‐
strative konsekvenser er i det væsentlige relateret til krav
om at indberette efterafgrøder og ændringer til planlagte ef‐
terafgrøder på markniveau, tilknytning af markkort til gød‐
ningskvote- og efterafgrødeskemaet og mulighed for at væl‐
ge alternativer til målrettede efterafgrøder.
Den foreslåede ordning med krav om etablering af efteraf‐
grøder vil kunne udgøre ekspropriation og berettige til (fuld‐
stændig) erstatning, jf. grundlovens § 73. Om en virksom‐
hed rammes så økonomisk intensivt, at der er tale om et eks‐
propriativt indgreb, må bero på en konkret vurdering. Den
endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under dom‐
stolene.
5.1. Agil erhvervsrettet regulering
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de 5 principper
om agil erhvervsrettet regulering, der er et led i politisk afta‐
le af 26. februar 2018 mellem regeringen og Dansk Folke‐
parti og Radikale Venstre om initiativer for Danmarks digi‐
tale vækst, ikke er relevante i forhold til de konkrete tilføjel‐
ser og ændringer, som foreslås i lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Udledningen af kvælstof til det danske vandmiljø er siden
1980�½erne blevet reduceret, igennem bl.a. forbedret rensning
af spildevand og formindskede udledninger fra markerne.
Der henvises til afsnit 2 for en gennemgang af politiske afta‐
ler og reguleringsændringer frem til opstarten på 2. vand‐
planperiode (2015) som har bidraget til denne reduktion.
Den oprindelige gødskningslov blev indført i 1998 med det
formål at begrænse udvaskningen af kvælstof. Dermed har
gødskningsloven bidraget til at sikre, at kvælstofudvasknin‐
gen til kystvandene er væsentligt lavere i dag end i 1998.
Med Aftale om Fødevare- og landbrugspakke (22. december
2015) indgik den daværende regering (Venstre), Det Kon‐
servative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti
forlig om bl.a. den kvælstofreducerende indsats, som skulle
opnås i 2. vandplanperiode (2015-2021).
På baggrund af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke skal
der i 2. vandplanperiode gennemføres en indsats i 2021 sva‐
rende til ca. 7.000 tons reduktion i kvælstofudledningen fra
markerne. Heraf skal iværksættelse af kollektive indsatser
bidrage med en reduktion af kvælstofudledningen på ca.
3.500 tons, mens den målrettede regulering skal bidrage
med en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til kyst‐
vande på ca. 3.500 tons. Det fremgår ligeledes af Aftale om
Fødevare- og landbrugspakke, at målrettet regulering skal
indfases med en tredjedel årligt fra 2019, dvs. ca. 1.170 tons
i 2019. Disse indsatser vil således bidrage til at reducere
kvælstofudledningerne fra markerne yderligere.
Gennemførslen af den målrettede regulering blev bekræftet
med Aftale om målrettet regulering (16. januar 2018), som
blev indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Som
en del af den samlede håndtering af kvælstofindsatsen blev
det med Aftale om Fødevare- og landbrugspakke ligeledes
besluttet at udskyde en kvælstofreduktion svarende til 6.200
tons til 3. vandplanperiode (2022-2027).
Loven indeholder en række foranstaltninger til at opnå dette
formål. Loven indeholder overordnet regler om registrering i
Register for Gødningsregnskab af virksomheder, der anven‐
der gødning, begrænsning af virksomhedernes forbrug af
kvælstof til kvælstofkvoten, krav om etablering af efteraf‐
grøder, andre dyrkningsrelaterede tiltag og krav om gød‐
ningsleverandørers indberetning af afsætning og modtagelse
af kvælstofholdig gødning.
Med lovforslaget videreføres reguleringen fra gødskningslo‐
ven. Reguleringen er dog tilpasset og udvidet på enkelte om‐
råder. Desuden overføres og videreføres husdyrbruglovens
regler om husdyrefterafgrøder og fosforregnskab i lovforsla‐
get. De elementer i reguleringen, der ikke ændres, har
samme miljøeffekt som hidtil. I nedenstående gennemgang
er der derfor primært fokuseret på de regler, der foreslås
ændret.
Kvælstofkvotesystemet og beregning af forbrug af kvælstof i
de forskellige gødningstyper
Virksomhedens kvælstofkvote opgøres for hver af virksom‐
hedens marker ud fra bl.a. markens afgrøde, afgrødens
kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbunds‐
typen. Efter udfasningen af de reducerede kvælstofnormer
fastsættes kvælstofnormen pr. hektar i forhold til, hvilken
gødningstilførsel som er økonomisk optimal, og den er af‐
hængig af afgrødetype, forfrugt og jordbonitet.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0127.png
127
Kvælstofkvoten korrigeres årligt efter kvælstofprognosen
for planperioden. Kvælstofprognosen udtrykker den forskel
i behov for tilførsel af kvælstof, som følger af de vejrmæssi‐
ge variationer i vinterhalvåret fra år til år. Formålet med
kvælstofprognosen er at korrigere det forventede økonomi‐
ske optimum til forholdene i det aktuelle år, sådan at der
tages udgangspunkt i jordens aktuelle indhold af kvælstof
ved vækstsæsonens start (foråret).
Økonomisk optimale kvælstofnormer er et udtryk for den
mængde kvælstof, der giver det økonomisk optimale udbytte
ved det gødningsniveau, hvor indtægten fra det ekstra ud‐
bytte lige netop kan betale den ekstra udgift til kvælstofhol‐
dig gødning. Virksomhederne har derfor heller ikke et øko‐
nomisk incitament til at gøde mere, end hvad der er økono‐
misk optimalt.
Kvælstofkvoten kan derfor heller ikke i sig selv antages at
have en begrænsende effekt i forhold til landbrugets udled‐
ning af kvælstof, men kvoten er et vigtigt fikspunkt i forhold
til at undgå, at virksomheder gøder mere, end hvad der er
tilladt efter kvoten – og der er økonomisk optimalt. Desuden
er kvoten vigtig i forhold til muligheden for at bruge reduk‐
tion af kvælstofkvoten som kvælstofreducerende virkemid‐
del.
En væsentlig del af kvælstof i organisk gødning består af or‐
ganisk bundet kvælstof. Organisk bundet kvælstof vil typisk
skulle undergå en mikrobiel omsætning, før kvælstoffet er
plantetilgængeligt, og afgrøden dermed kan udnytte det.
Den mikrobielle omsætning er afhængig af mange jordmil‐
jømæssige faktorer, hvorfor det selv ved optimal landbrugs‐
drift ikke er muligt nøjagtigt at styre, hvornår kvælstoffet
bliver tilgængeligt for afgrøden eller for udvaskning. Dette
medfører, at en del af kvælstoffet omsættes og bliver plante‐
tilgængeligt uden for vækstsæsonen, hvor der ikke er nogen
afgrøde på marken, eller afgrøden ikke kan optage kvælstof,
eller i en eller flere efterfølgende vækstsæsoner (eftervirk‐
ning). Derfor kan det totale indhold af kvælstof i organisk
gødning ikke udnyttes fuldt ud af de dyrkede afgrøder i ud‐
bringningsåret (1. års virkning) og de efterfølgende år. Som
følge heraf er miljø- og fødevareministeren i gødskningslo‐
vens § 12 og § 13, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til for de orga‐
niske gødninger at fastsætte den andel af den opgjorte totale
mængde af kvælstof i gødningen, som skal anvendes ved be‐
regning af forbruget af kvælstof.
Gødskningslovens regler om gødningsregnskab og gød‐
ningsleverandører videreføres med lovforslaget. Virksomhe‐
der, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal
hvert år indberette et gødningsregnskab, som bl.a. indehol‐
der beregningen af virksomhedens samlede forbrug af kvæl‐
stof i planperioden. Leverandører af gødning skal indberette
forskellige oplysninger i Miljø- og Fødevareministeriets Le‐
verandørregister for gødningsleverancer, når leverandøren
afgiver eller modtager gødning.
Virksomhedernes gødningsregnskaber og Leverandørregi‐
ster for gødningsleverancer udgør et vigtigt element for
Landbrugsstyrelsens kontrol med virksomhedernes overhol‐
delse af kvælstofkvoten og har dermed væsentlig betydning
for, at lovens miljøformål kan opnås.
Reglerne om kvælstofkvotesystemet videreføres med min‐
dre justeringer i lovforslaget.
Kriterier for optagelse i Register for Gødningsregnskab
Virksomheder, der er registreret i Register for Gødnings‐
regnskab, er underlagt forpligtelse til at begrænse kvælstof‐
forbruget til kvælstofkvoten for planperioden. Virksomhe‐
derne skal endvidere udarbejde gødningsplanlægning og
gødningsregnskab.
Reglerne om optagelse i Register for Gødningsregnskab er
vigtige, ikke kun for den danske miljøindsats for vandmiljø‐
et m.v., men også for dansk overholdelse af nitratdirektivet,
som pålægger medlemsstaterne at gennemføre foranstaltnin‐
ger til begrænsning af tilførslen af gødning til jorden for at
nedbringe vandforurening med nitrater fra gødning i land‐
bruget.
En virksomhed, der ikke er registreret i Register for Gød‐
ningsregnskab, skal betale afgift ved køb af kunstgødning,
og disse virksomheder kan kun købe kunstgødning med en
lavere koncentration af ammoniumnitrat pr. kg og til en hø‐
jere pris pr. kg kvælstof.
Med ændringerne i § 5, stk. 2, og § 6, foreslås afgrænsnings‐
kriterierne for virksomheders optagelse i Register for Gød‐
ningsregnskab justeret. Baggrunden er et ønske om at opnå
en friholdelse af de mindste jordbrugsvirksomheder fra
pligtmæssig registrering efter § 5, stk. 2, idet disse virksom‐
heder optager uforholdsmæssige administrative og kontrol‐
mæssige ressourcer og dels et ønske om at afskaffe omsæt‐
ningsgrænserne for tilmelding, idet disse grænser har vist
sig svære at verificere ved kontrol af, om en virksomhed le‐
ver op til optagelseskriterierne. De hidtidige afgrænsnings‐
kriterier for obligatorisk og frivillig optagelse i registeret,
som vedrørte en momspligtig minimumsomsætning fra virk‐
somhedens jordbrugsproduktion på henholdsvis 50.000 og
20.000 kr. pr. år foreslås udskiftet med nye optagelseskrite‐
rier for virksomhedens obligatoriske og frivillige optagelse
på mindst 10 og 5 hektar areal med afgrøder omfattet af en
kvælstofnorm eller en fosfornorm på mere end 0 kg kvæl‐
stof eller fosfor. Derudover kan virksomheder, der på deres
areal dyrker afgrøder, som samlet er omfattet af en kvæl‐
stofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år, optages fri‐
villigt i registeret.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0128.png
128
Med forslaget til nye kriterier vil virksomheder endvidere
være forpligtet til at lade sig registrere i Register for Gød‐
ningsregnskab, hvis virksomheden beskæftiger sig med
jordbrug og har en samlet husdyrbesætning, der producerer
gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, for‐
arbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden orga‐
nisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der oversti‐
ger 1.000 kg kvælstof pr. år. Endeligt vil virksomheder, der
beskæftiger sig med jordbrug, og som har en samlet husdyr‐
besætning, der producerer gødning, eller virksomheden
modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgas‐
set biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet
kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar
areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm el‐
ler en fosfornorm pr. år. Forslaget om pligtmæssig registre‐
ring af virksomheder med et areal på over 10 hektar med et
gødningsbehov indebærer, at større virksomheder omfattes
af registeret, uanset om virksomhederne anvender organisk
gødning, kunstgødning eller bioaske. Herved opnås der en
bedre dækningsgrad i forhold til planteavlere og skovbruge‐
re, således at miljøpåvirkningerne fra anvendelsen af kunst‐
gødning og bioaske kan imødegås med en regulering baseret
på gødningsregnskabsdata. Forslaget til nye afgrænsnings‐
kriterier er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.2.1, hvortil der
henvises.
Det vides ikke, om antallet af virksomheder optaget i regi‐
steret vil stige eller falde som følge af de ændrede kriterier.
En analyse af ændringen som følge af de nye optagelseskri‐
terier indikerer, at de nye kriterier alt andet lige vil få be‐
grænset konsekvens målt i antal optagne virksomheder og
hektar på såvel nationalt som lokalt plan. I alt stod ca.
35.000 virksomheder registreret i Register for Gødnings‐
regnskab for planperioden 2015-2016, mens andre ca.
10.000 virksomheder ikke var optaget i registeret men var
registreret i Fællesskemaet for direkte betalinger. Resultatet
vil afhænge af de valg, bedrifterne træffer, hvis de bliver på‐
lagt optagelse eller udmelding af registeret som følge af de
justerede kriterier. Det forventes, at justeringen vil betyde,
at omkring 2.100 virksomheder målt på antal CVR numre i
registeret potentielt skal udmeldes, idet de disponerer over
mindre end 5 ha og relativt få husdyr, og 1.900 andre virk‐
somheder skal tilmeldes, idet de i dag står udenfor registeret
og disponerer over 10 ha eller mere. Dertil kommer, at en
række virksomheder med under 5 ha, som i dag står udenfor
registeret og kan tænkes at tilmelde sig frivilligt, idet de via
deres markplan kan dokumentere, at de dyrker afgrøder med
en gødskningsnorm svarende til samlet 90 kg kvælstof pr. ha
pr. år eller mere.
Konsekvensen af, at en virksomhed ikke er omfattet af Re‐
gister for Gødningsregnskab, er bl.a., at virksomheden ikke
omfattes af en kvælstofkvote. Det betyder, at de ikke har et
loft over, hvor meget kvælstofholdig gødning de må anven‐
de på deres marker. Der er derfor en lille risiko for øget ud‐
ledning af næringsstoffer fra disse virksomheders marker,
men da kvælstofkvoten for registrerede virksomheder i dag
er fastsat til økonomisk optimum, burde de udgåede virk‐
somheder ikke have et økonomisk incitament for at gøde
mere, end hvad der er muligt i dag. De skal endvidere fortsat
overholde harmonireglerne for udbringning af husdyrgød‐
ning, og de vil som følge af, at de ikke længere er omfattet
af Register for Gødningsregnskab, skulle svare kvælstofaf‐
gift af indkøbt kunstgødning, hvilket vil bidrage til at be‐
grænse brugen heraf. Virksomheder under 5 hektar med et
dyrehold svarende til produktion eller udbringning af mere
end 100 kg kvælstof pr. hektar fra husdyrgødning skal fort‐
sat indgå i registeret. Anvendelsen af afgiftspålagt gødning
på de virksomheder under 5 hektar, som pålægges at udgå af
Register for Gødningsregnskab, vil derfor være relativt stor.
Med de foreslåede ændringer i reglerne for Register for
Gødningsregnskab vil nogle virksomheder ikke længere
kunne være registreret, mens andre virksomheder skal regi‐
streres. Ændringen vurderes at føre til en mindre forøgelse
af det areal, der er omfattet af registeret. Samlet set vurderes
det, at ændringen har begrænset positiv miljøeffekt.
Anvendelsesområde for de næringsstofreducerende tiltag
Efter den gældende gødskningslovs § 3 gælder lovens be‐
stemmelser om plantedække og andre dyrkningsrelaterede
tiltag alle virksomheder, som har en årlig momspligtig om‐
sætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyr‐
avl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på
10 hektar eller derover. De 10 hektar samlet areal, som næv‐
nes i bestemmelsen, skal forstås som 10 hektar dyrket areal.
Anvendelsesområdet for reglerne om efterafgrøder er i dag
yderligere afgrænset i plantedækkebekendtgørelsen, husdyr‐
gødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om krav om
etablering af målrettede efterafgrøder, hvorefter virksomhe‐
der med et efterafgrødegrundareal på mindre end 10 hektar
ikke er forpligtet til at etablere efterafgrøder.
Da de hidtidige afgrænsningskriterier om jordbrugsmæssig
omsætning i gødskningslovens § 2 foreslås afskaffet og ud‐
skiftet med arealkriterier, foreslås det af hensyn til at forenk‐
le forvaltning og kontrol af reglerne også at afskaffe det til‐
svarende omsætningskriterium i den nuværende lovs § 3,
hvorefter alene et arealkriterium vil gælde som afgrænsning
af virkningsområdet for de pågældende regler. Arealkriteriet
på mindst 10 hektar vil fremover gælde virksomhedens areal
med afgrøder omfattet af en kvælstofnorm eller en fosforn‐
orm fremfor som hidtil virksomhedens dyrkede areal.
Det er hensigten, at anvendelsesområdet for reglerne om ef‐
terafgrøder som hidtil ved bekendtgørelse vil blive afgræn‐
set således, at virksomheder med et efterafgrødegrundareal
på mindre end 10 hektar ikke forpligtes til at etablere efter‐
afgrøder. Virksomhedens efterafgrødegrundareal vil gene‐
relt være lavere end arealet omfattet af en kvælstofnorm el‐
ler en fosfornorm, hvorfor generelt færre virksomheder vil
skulle udlægge efterafgrøder efter reglen i bekendtgørelser‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0129.png
129
ne end efter reglen i loven. Det vurderes på denne baggrund,
at ændringen af anvendelsesområdet for de næringsstofredu‐
cerende tiltag alene får betydning for de dyrkningsrelaterede
tiltag. Forslaget til ændring af anvendelsesområdet er nær‐
mere beskrevet i afsnit 3.1.2.2, hvortil der henvises.
Vurderet ud fra data om harmoniareal og dyrket areal på
virksomheder tilmeldt Fællesskemaet og Register for Gød‐
ningsregnskab for planperioden 2015-2016 vil de foreslåede
ændringer på det samlede areal udlagt med pligtige efteraf‐
grøder og andre dyrkningsrelaterede tiltag udgøre en mindre
stigning i arealet. Tal fra Danmarks Statistik tyder endvidere
på, at kun få virksomheder med mindst 10 hektar har en
jordbrugsomsætning på under 50.000 kr. pr. år og dermed
bliver dårligere stillet ved ændringen.
Med den foreslåede ændring er det forventningen, at flere
virksomheder bliver omfattet af reglerne om plantedække‐
dække. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen vil
have en begrænset positiv miljøkonsekvens.
Kvælstof- og husdyrnormer
Kvælstofnormerne har til formål at begrænse udvaskningen
af kvælstof fra markerne ved at begrænse kvælstoftilførslen
til markerne. Kvælstofnormerne er udtryk for en økonomisk
optimal kvælstoftildeling til markerne. Husdyrnormerne
fastsætter indholdet af kvælstof i husdyrgødning og indgår i
opgørelsen af en husdyrbedrifts produktion af kvælstof.
Normerne er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.1.1, hvortil
der henvises.
Med lovforslaget foreslås det, at kvælstofnormerne og hus‐
dyrnormerne fremover fastsættes hvert tredje år for en tre‐
årig periode frem for hvert år, som er praksis i dag. Kvæl‐
stofnormerne er dynamiske, f.eks. er de afhængige af afsæt‐
ningsprisen på afgrøder og udbytter. Da kvælstofnormerne
fastsættes på baggrund af gennemsnitsværdier over en 5-årig
periode, er de dog relativt stabile, og der er sjældent store
variationer mellem de enkelte år. Husdyrnormerne er for‐
holdsvis stabile og har de seneste år kun været udsat for
mindre ændringer.
Forslaget vil medføre administrative besparelser, idet be‐
kendtgørelse vedrørende normerne kun skal udstedes hvert
tredje år, og landmænd og konsulenter i treårsperioder vil
kunne regne med de samme normer i driftsplanlægningen.
Det vil fortsat være muligt at fastsætte normerne for en et‐
årig periode, hvis der i et år ses at være behov for dette.
Da normerne i dag er forholdsvis stabile, og da det fortsat
vil være muligt at ændre normerne årligt, hvis der er behov
herfor, vurderes ændringen ikke at have nogen miljøkonse‐
kvens.
Regler om fosforregnskab
Lovforslagets regler om gødningsregnskab, herunder fosfor‐
regnskab og opgørelse af indholdet af fosfor i gødning gør
det muligt for myndighederne at kontrollere, at fosforloftet
og fosforarealkravet, der fremgår af husdyrbrugloven og
regler fastsat i medfør heraf, overholdes. Bestemmelserne
skal dermed understøtte, at fosforkravenes formål efter hus‐
dyrbrugloven om at begrænse risikoen for tab af fosfor til
vandmiljøet opnås.
De foreslåede bestemmelser om registrering og indberetning
af forbrug og afgivelse af fosforholdig gødning medfører så‐
ledes ikke, at gødskningslovens formål også udvides til be‐
grænsning af fosforudvaskning. Dette formål forfølges fort‐
sat via anden lovgivning, herunder lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v. (husdyrbrugloven), hvori der
fastsættes lofter for den tilladelige mængde udbragt fosfor
pr. hektar fra gødning.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede overførsel af fosfor‐
regnskabsreglerne fra husdyrbrugloven til gødskningsloven
skal medføre materielle ændringer i de overførte regler, ud‐
over hvad der følger af lovforslaget i øvrigt. Ændringerne
har således alene karakter af præciseringer af eksisterende
bestemmelser om registrering i gødningsregnskabssystemet.
Med udkast til lovforslag indføres endvidere en ny gød‐
ningstype i gødningsregnskabet i form af bioaske. Ved bio‐
aske forstås i lovforslaget alle gødningstyper på askeform,
herunder både de asketyper, der er optaget på bilag 1 til bio‐
askebekendtgørelsen, og asken fra forbrændt husdyrgød‐
ning. Det er karakteristisk for bioaske som gødning, at det er
fosforholdigt, og at det ikke indeholder kvælstof. Med lov‐
forslaget bliver det muligt at indregne forbruget af fosfor fra
bioaske i fosforreguleringen i medfør af husdyrbrugloven.
Bestemmelserne om fosforregnskab og opgørelse af indhol‐
det af fosfor i gødning medvirker til, at fosforkravenes for‐
mål efter husdyrbrugloven om at begrænse risikoen for tab
af fosfor til vandmiljøet opnås. Ændringerne i bestemmel‐
serne vurderes ikke at ville medføre ændringer af beskyttel‐
sesniveauet.
Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder
Lovforslaget regulerer tre typer af efterafgrøder (pligtige ef‐
terafgrøder, målrettede efterafgrøder og husdyrefterafgrø‐
der).
De pligtige efterafgrøder har til formål at mindske kvælstof‐
udvaskningen, fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etab‐
leres en ny afgrøde det følgende år.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0130.png
130
Virksomheder, der har en årlig omsætning fra jordbrug, der
overstiger 50.000 kr. og samtidig har et efterafgrødegrund‐
areal på mindst 10 hektar, skal i dag etablere pligtige efter‐
afgrøder på 10 eller 14 pct. af efterafgrødegrundarealet af‐
hængigt af, hvor meget organisk gødning virksomheden ud‐
bringer. Det svarer til, at der samlet er krav om efterafgrøder
på ca. 240.000 hektar på landsplan. Efterafgrøderne bidrager
til at mindske udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.
Virksomhederne kan vælge at anvende alternativer til pligti‐
ge efterafgrøder, f.eks. tidlig såning eller braklagte arealer.
De pligtige efterafgrøder er nærmere beskrevet i afsnit
3.3.1.1.1.1.
Hvis virksomheden udbringer over 30 kg kvælstof fra orga‐
nisk gødning pr. hektar (og ikke er autoriseret til økologisk
jordbrugsproduktion), kan virksomheden endvidere blive
pålagt at udlægge husdyrefterafgrøder. Husdyrefterafgrøder‐
ne skal modvirke den merudvaskning af nitrat, der er for‐
bundet med udbringning af husdyrgødning og anden orga‐
nisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i
Natura 2000-områder, hvor det skal kompensere for en stig‐
ning i anvendelsen af organisk gødning. Derudover bidrager
husdyrefterafgrøderne med en indsats i kystvandoplande
med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Hus‐
dyrefterafgrødekravet vil samlet set udgøre ca. 34.000 hek‐
tar på landsplan i des år, hvor der kommer en ny generation
af vandområdeplaner, det vil sige første gang i 2021. I perio‐
den frem mod vedtagelsen af den næste generation af vand‐
områdeplaner i 2027 vil det samlede husdyrefterafgrødekrav
kunne afvige fra ca. 34.000 hektar, da behovet for efteraf‐
grøder målrettet nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura
2000-områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer
i anvendelsen af organisk gødning. Der vil som udgangs‐
punkt være behov for flere hektar efterafgrøder, såfremt der
sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning i oplande
til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
udover, hvad der kan modsvares med 34.000 hektar husdy‐
refterafgrøder. Hertil kommer, at den beregnede effekt af ef‐
terafgrøder med hensyn til reduktion af kvælstofudvasknin‐
gen kan ændre sig over tid, og at det samlede behov for hus‐
dyrefterafgrøder også af denne grund kan afvige fra det nu‐
værende. Det er ikke hensigten, at den foreslåede overførsel
af husdyrefterafgrødekravet fra husdyrbrugloven til gøds‐
kningsloven skal medføre materielle ændringer i de overfør‐
te regler, udover hvad der følger af lovforslaget i øvrigt.
Husdyrefterafgrøderne er nærmere beskrevet i afsnit
3.3.1.1.1.2.
Det er forudsat, at alternativer til efterafgrøder samlet set
skal opnå samme miljøeffekt, som hvis efterafgrødekravet
var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at visse alternativer i forvejen anven‐
des i et vist omfang, selvom der ikke er krav herom. F.eks.
er det ikke alle bedrifter, som udnytter den fulde kvælstof‐
kvote. Det må derfor forventes, at bedrifter anvender denne
hidtidige indsats til at erstatte efterafgrødekravet, hvorved
en del af efterafgrødekravet kan opfyldes uden en reel ny
indsats. Det skal sikres gennem omregningsfaktorer og evt.
andre betingelser eller indsatser, at der tages højde for disse
forhold, således den samlede effekt af alternativerne bliver
på niveau med den forudsatte miljøeffekt af efterafgrøderne.
Det vurderes derfor, at alternative virkemidler har samme
miljøeffekt som etablering af efterafgrøder.
De forskellige krav om etablering af efterafgrøder bidrager
til at modvirke eller reducere udvaskningen af nitrat fra an‐
vendelsen af gødning til vandmiljøet. I fastsættelsen af om‐
regningsfaktorer m.v. for alternativer til efterafgrøder tages
der højde for, at den samlede effekt af alternativerne er på
niveau med den forudsatte miljøeffekt af efterafgrøderne.
Det vurderes, at efterafgrøderne og alternativer til efteraf‐
grøder har en uændret effekt på miljøet.
Indførelse af målrettet regulering fra 2020
Gødskningsloven indeholder hjemmel til at fastsætte et ef‐
terafgrødekrav til opfyldelse af indsatsbehovet for den mål‐
rettede efterafgrødeordning i 2018 og for den målrettede re‐
gulering i 2019.
Med lovforslaget foreslås hjemlen om målrettet regulering i
lov nr. 310 af 4. april 2017 og lov nr. 497 af 22. maj 2018
suppleret med hjemmel til at videreføre målrettet regulering
for 2020 og frem samt mindre ændringer til målrettet regule‐
ring i 2019. Blandt andet indføres kvotereduktion som alter‐
nativ til kravet om supplerende efterafgrøder i den obligato‐
riske del af den målrettede regulering fra 2019.
Med lov nr. 310 af 4. april 2017 om ændring af lov om jord‐
brugets anvendelse af gødning og om plantedække (Krav
om etablering af målrettede efterafgrøder) bemyndiges mil‐
jø- og fødevareministeren til i 2017 og 2018 at fastsætte
krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder
svarende til en samlet kvælstofreduktion på 1.186 tons
kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzo‐
nen i forhold til grundvand og yderligere 1.934 tons kvæl‐
stof i rodzonen.
Med lov nr. 497 af 22. maj 2018 om ændring af lov om jord‐
brugets anvendelse af gødning og om plantedække og lov
om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Målrettet
kvælstofregulering m.v.) bemyndiges miljø- og fødevaremi‐
nisteren til at fastsætte et krav om etablering og placering af
efterafgrøder i 2019 og til at etablere en tilskudsordning
med kompensation for kvælstofreducerende virkemidler i
særlige områder. Den foreslåede ordning bygger videre på
den målrettede efterafgrødeordning for 2017 og 2018, der
blev vedtaget ved lov nr. 310 af 4. april 2017. Med ændrin‐
gerne af gødskningsloven bliver det muligt fra 1. januar
2019 at iværksætte første del af den målrettede kvælstofre‐
gulering, som fremgår af Aftale om Fødevare- og landbrugs‐
pakke fra 2015 og Aftale om målrettet regulering fra 2018.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0131.png
131
Det følger af de to aftaler, at den målrettede regulering ind‐
føres fra 2019 og indfases med en tredjedel om året, således
at der realiseres en kvælstofreduktion på 1.167 tons i kyst‐
vande i 2019, 2.333 tons i kystvande i 2020 og 3.500 tons i
kystvande i 2021. Efter dialog med EU-Kommissionen om
målrettet regulering i 2019 opjusteres indsatsbehovet med,
hvad der svarer til yderligere 8.437 hektar efterafgrøder i
2019. Den foreslåede regulering om målrettede efterafgrø‐
dekrav i lovforslaget og den allerede fastlagte regulering i
medfør af lov nr. 497 af 22. maj 2018 forventes således at
have en positiv effekt for miljøet svarende til dette indsats‐
behov.
På baggrund af Aftale om målrettet regulering indgår Miljø-
og Fødevareministeriet aktuelt i dialog med EU-Kommissio‐
nen om at lade finansieringen af den kompensation, som
landmænd kan modtage i medfør af den målrettede regule‐
ring, overgå til Landdistriktsprogrammet. En forudsætning
for dette er, at målrettet regulering fra 2020 kan betragtes
som implementering af vandrammedirektivet og ikke imple‐
mentering af nitratdirektivet. Denne dialog kan bl.a. medfø‐
re, at indsatsen i bl.a. den målrettede regulering bliver juste‐
ret.
Som det fremgår af Aftale om målrettet regulering, skal der
endvidere gennemføres den direktivbestemte midtvejsevalu‐
ering af vandområdeplanerne for 2015-2021, hvor der vil
blive gjort status over fremdriften i indsatserne. Der vil i
forbindelse med midtvejsevalueringen også indgå eventuel
ny viden fra NLES-5 modellen, samt de seneste rapportere‐
de NOVANA overvågningstal.
Såfremt der på baggrund af en samlet vurdering af de ele‐
menter, som indgår i beslutningsgrundlaget, viser sig afvi‐
gelser fra det forudsatte i forhold til gennemførte indsatser,
marginaludvaskningen og i forhold til den fremadrettede
kvælstofbelastning, mødes aftaleparterne med henblik på
håndtering.
Med lovforslaget gives ministeren mulighed for at fastsætte
et indsatsbehov i den målrettede regulering. Den målrettede
regulering skal frem mod 2021 bidrage med en reduktion af
landbrugets kvælstofudledning til kystvande på ca. 3.500
tons kvælstof.
Fleksible frister for udlægning af efterafgrøder
Efter de gældende regler i plantedækkebekendtgørelsen skal
efterafgrøder etableres inden for nærmere fastsatte frister.
Fristerne skal medvirke til at sikre, at den forudsatte effekt
af efterafgrøderne opnås. Miljø- og Fødevareministeriet har
på grund af vejrliget i 2015, 2016, 2017 og 2018 udskudt
disse frister ved en ændring af bekendtgørelsen. Det er ikke
hensigtsmæssigt at udskyde fristerne, idet tidspunktet for
etablering kan have betydning for efterafgrødens kvælstofre‐
ducerende effekt.
Det foreslås derfor, at bemyndigelsen til at fastsætte efteraf‐
grødekrav, herunder til at fastsætte frister for, hvornår efter‐
afgrøderne senest skal være etableret, udvides, sådan at der
ved bekendtgørelse afhængigt af det forskningsmæssige be‐
læg herfor kan fastsættes fleksible frister for etablering af
efterafgrøder.
Landbrugsstyrelsen indgår i drøftelser med Aarhus Univer‐
sitet om den konkrete model for fleksible frister for udlæg‐
ning af efterafgrøder på baggrund af bl.a. udvaskningsfor‐
søg. Det er en forudsætning for ændringen, at virksomheder,
der gør brug af den fleksible etableringsfrist, bidrager med
den samme kvælstofreducerende effekt, som hvis efterafgrø‐
derne var etableret inden den fastsatte frist, således at den
forudsatte effekt af efterafgrødeordningerne dermed fortsat
sikres.
Det vurderes således, at ordningen for fastsættelse af fleksi‐
ble frister som følge heraf ikke har en negativ miljøkonse‐
kvens.
Initiativer vedrørende kontrol og sanktionering i forbindelse
med efterafgrøder
Reglerne om kontrol og sanktionering i forbindelse med ef‐
terafgrøder skal medvirke til at sikre, at efterafgrøderne
etableres og opnår den forudsatte effekt.
Virksomhederne kan i dag vælge at udlægge flere efteraf‐
grøder, end der er påkrævet og derved opspare efterafgrø‐
derne til en senere planperiode til opfyldelse af det pligtige
efterafgrødekrav eller husdyrefterafgrødekravet. Formålet
med ordningen er at skabe større fleksibilitet for virksomhe‐
den og dermed åbne op for en bedre tilrettelæggelse af drif‐
ten, idet der i år med gunstige forhold kan udlægges ekstra
efterafgrøder, der kan benyttes til opfyldelse af efterafgrøde‐
kravene i andre år, hvor forholdene for etablering af efteraf‐
grøder er mindre gode.
Det har dog i Landbrugsstyrelsens kontrolopgørelser fra de
seneste år vist sig, at der er uoverensstemmelse mellem stør‐
relsen på det indberettede areal med efterafgrøder og det
areal, der er konstateret på fysisk kontrol. Der henvises her‐
ved til afsnit 3.2.1.1.4.2. Denne uoverensstemmelse tilskri‐
ves tilrettelæggelsen af ordningen, herunder bl.a. manglende
sanktionsmuligheder i forbindelse med de efterafgrøder, der
indberettes med henblik på opfyldelse af en følgende plan‐
periodes efterafgrødekrav. Disse udfordringer har bl.a. bi‐
draget til, at der er opsparet mange efterafgrøder. Ved ud‐
gangen af planperioden 2017/2018 var der opsparet ca.
487.000 hektar efterafgrøder.
Som følge heraf foreslås en tilpasning af reglerne om, at
virksomheder kan opspare areal med udlagte efterafgrøder
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0132.png
132
til dækning af efterafgrødekrav i kommende år. Det foreslås,
at der indføres hjemmel til at sanktionere økonomisk ved
manglende overensstemmelse mellem det indberettede og
det på kontrol konstaterede areal med efterafgrøder. Ændrin‐
gen forventes at understøtte virksomhedernes incitament til
at udforme og efterfølgende tilpasse den årlige plan for ud‐
lægning af efterafgrøder, så den fremstår retvisende på kon‐
troltidspunktet.
Samtidig foreslås det, at den kvotereduktion, som i dag føl‐
ger af, at en virksomhed ikke har opfyldt sit efterafgrøde‐
krav, straffes med bøde, samt evt. nedsættelse af virksomhe‐
dens landbrugsstøtte som følge af overtrædelse af reglerne
om krydsoverensstemmelse. Ændringen forventes at inde‐
bære et yderligere incitament til overholdelse af efterafgrø‐
dekravene, idet pålæggelse af en straf af bøde og evt. ned‐
sættelse af landbrugsstøtte indeholder et sanktionselement.
Efter de gældende regler skal virksomheden i efteråret ind‐
berette, hvor mange hektar efterafgrøder virksomheden har
udlagt. Herefter kan Landbrugsstyrelsen foretage kontrol af,
om efterafgrøderne er udlagt som indberettet. Størrelsen på
virksomhedens efterafgrødekrav kan dog først afgøres det
følgende forår, når virksomheden opgør efterafgrødekravet.
Det er derfor først på dette tidspunkt, at det kan afgøres, om
virksomheden har opfyldt sit krav. Har den det, vil der ikke
ske yderligere, og et eventuelt overskud af efterafgrøder på
virksomheden kan opspares til senere planperioder. Mangler
der efterafgrøder i forhold til virksomhedens krav, har denne
mulighed for at gøre brug af eventuelle opsparede efteraf‐
grøder fra tidligere planperioder eller få overdraget efteraf‐
grøder fra en anden virksomhed. Mangler der fortsat efteraf‐
grøder i forhold til kravet, vil der blive foretaget en automa‐
tisk kvotereduktion svarende til de manglende hektar efter‐
afgrøder.
For at kunne ændre regler og praksis, således at indberetning
af flere efterafgrøder end etableret kan straffes med bøde,
foreslås det, at opgørelsestidspunktet for arealkravet for
pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og den obligato‐
riske del af målrettet regulering fremrykkes til før, efteraf‐
grøderne skal være etableret på marken. Fremskyndelsen vil
gøre det muligt at stille krav om, at virksomheden allerede i
efteråret, umiddelbart efter efterafgrøderne er udlagt, skal
opgøre, hvordan efterafgrødekravet er opfyldt. Dette gør det
nemmere at kontrollere overholdelsen af kravet og at sank‐
tionere, hvis virksomheden ikke opfylder kravet. Virksom‐
hederne vil endvidere få et bedre overblik over, hvor mange
efterafgrøder der skal udlægges, inden de faktisk skal opfyl‐
de kravene. Der gælder i øvrigt det samme for alternativer
til efterafgrøder.
Hvis omfanget af de opsparede efterafgrøder på et tidspunkt
måtte blive mindre, fordi der sker stor anvendelse af opspa‐
rede efterafgrøder, kan det mindske miljøeffekten af miljø‐
reguleringen i de kommende år, bl.a. i kraft af tidsmæssige
forskydninger mellem landbrugets påvirkning og den mod‐
virkende indsats. Miljø- og Fødevareministeriet vil følge ud‐
viklingen i opsparingen af efterafgrøder og anvendelsen af
de opsparede efterafgrøder på oplandsniveau for at imødegå
risikoen for markante tidslige forskydninger af den forudsat‐
te næringsstofreducerende effekt. Overvågningen sker med
henblik på at justere i reglerne for opsparing og anvendelse
af overskud af efterafgrøder i bekendtgørelserne, såfremt der
er behov for det, så det sikres, at målrettet regulering opnår
den forudsatte virkning. Overvågningen og justering af reg‐
lerne, hvis det viser sig nødvendigt, bidrager også til at styr‐
ke husdyrefterafgrødekravets egnethed som afskæringskrite‐
rium, der kan afløse konkrete vurderinger efter VVM-direk‐
tivet og habitatdirektivet.
Ændringerne vurderes at understøtte virksomhedernes inci‐
tament til at overholde efterafgrødekravet og styrke Land‐
brugsstyrelsens muligheder for at kontrollere og sanktionere
manglende overholdelse. Ændringerne kan derved bidrage
til at forøge sikkerheden for, at den forudsatte effekt af ef‐
terafgrødeordningerne opnås, og at indberetningerne bliver
mere retvisende.
Overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder
Virksomheder, der har krav om etablering af pligtige efter‐
afgrøder eller husdyrefterafgrøder, har i dag mulighed for at
etablere ekstra efterafgrøder udover årets krav. Disse ekstra
efterafgrøder kan enten anvendes til opfyldelse af efteraf‐
grødekravene på samme virksomhed i senere år, eller de kan
overdrages til andre virksomheder, hvor de kan indgå i op‐
fyldelsen af kravene på disse virksomheder. Formålet med
denne ordning er at skabe større fleksibilitet for den enkelte
virksomhed og dermed åbne op for en bedre tilrettelæggelse
af driften. Virksomheden kan selv bestemme, på hvilke mar‐
ker på bedriften efterafgrøderne skal udlægges.
Muligheden for at overdrage efterafgrøder mellem virksom‐
heder har eksisteret i den pligtige efterafgrødeordning siden
planperioden 2010/2011.
Overdragelse af efterafgrøder på tværs af oplande kan resul‐
tere i en geografisk forskydning af den næringsstofreduce‐
rende effekt, som efterafgrøderne er tillagt. Det betyder, at
den kvælstofeffekt, som en efterafgrøde skal bidrage med,
kan leveres i et andet opland end det opland, som virksom‐
heden med krav om etablering af efterafgrøden ligger i.
Den eksisterende handel med efterafgrøder mellem virksom‐
heder har indtil videre været forholdsvist begrænset. Således
blev der i planperioden 2015/2016 afgivet ca. 7.000 hektar
efterafgrøder til andre virksomheder, mens der i 2016/2017
blev afgivet ca. 8.000 hektar, og i 2017/2018 blev der afgi‐
vet ca. 10.500 hektar.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0133.png
133
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ale‐
ne er tale om en svag stigning i handlen, og at den samlede
handel er relativt begrænset, henset til det samlede efteraf‐
grødekrav.
På denne baggrund er det ministeriets vurdering, at der ikke
i planperioden 2017/2018 efter indførelsen af efterafgrøde‐
krav målrettet særlige områder er sket en sådan stigning i
handlen med efterafgrøder sammenholdt med omfanget af
handel i tidligere planperioder, at der i planperioden
2019/2020 er begrundet risiko for forskydninger i indsatsen
mellem oplande.
I 2019 er det forventningen, at der ikke vil blive overdraget
flere efterafgrøder til opfyldelse af årets efterafgrødekrav,
når der sammenlignes med tidligere år, da det samlede regu‐
leringstryk ikke forventes at stige i 2019 sammenholdt med
2017 og 2018.
Som følge af indfasningen af den målrettede regulering og
det dermed øgede efterafgrødetryk fra 2020, er det Miljø- og
Fødevareministeriets forventning, at der vil ske en stigning i
omfanget af overdragelser.
Det forventes, at miljø- og fødevareministeren vil fjerne el‐
ler begrænse muligheden for at overdrage efterafgrøder fra
2020, hvor efterafgrødekravet i den målrettede regulering
stiger.
Afskaffelse eller begrænsning af muligheden for at overdra‐
ge pligtige og husdyrefterafgrøder mellem virksomheder vil
imødegå risikoen for geografiske forskydninger af den for‐
udsatte næringsstofreducerende effekt, og vil dermed bidra‐
ge til, at modellen for målrettet regulering opnår den forud‐
satte virkning. Samtidig sikres det, at husdyrefterafgrøderne
udlægges i de tilsigtede oplande, hvilket styrker husdyrefte‐
rafgrødekravets egnethed som afskæringskriterium, der kan
afløse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habi‐
tatdirektivet. Der henvises også til afsnit 3.3.1.2.
Kvotereduktion indføres som alternativt virkemiddel til ef‐
terafgrøder
Efter de gældende regler i gødskningsloven anvendes reduk‐
tion i virksomhedens kvælstofkvote som reaktivt virkemid‐
del i tilfælde af manglende etablering af pligtige efterafgrø‐
der, husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder i plan‐
perioden konstateret ved kontrol eller indberetning. Kvote‐
reduktion indgår som aktivt virkemiddel i den frivillige mål‐
rettede regulering fra 2019.
Efter lovforslagets § 39 kan miljø- og fødevareministeren
etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan
vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder. Miljø-
og fødevareministeren kan med hjemmel i bestemmelsen
fastsætte regler, der giver virksomheden mulighed for at
vælge en reduktion i virksomhedens kvælstofkvote som al‐
ternativ måde at opfylde efterafgrødekravene i en given
planperiode.
Indførsel af kvotereduktion som aktivt virkemiddel vil ske
på en måde – og ved omregningsfaktorer m.v. – så kvotere‐
duktionen vil levere den samme samlede kvælstofreduceren‐
de effekt, som hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved ud‐
lægning af efterafgrøder.
Samlet miljømæssig vurdering af ændringer af regler i gøds‐
kningsloven
Samlet forventes det, at ændringerne af den gældende kvæl‐
stofregulering vil medføre forøget sikkerhed for, at den for‐
udsatte kvælstofreducerende indsats bliver opnået. Ændrin‐
gerne vil dermed styrke den nuværende beskyttelse af miljø‐
et.
For så vidt angår indførslen af den målrettede regulering fra
2020 vil denne ved fuld indfasning efter regler udstedt i
medfør af loven, i 2021 bidrage med en forøgelse af den
kvælstofreducerende indsats svarende til ca. 3.500 tons
kvælstofreduktion i kystvande.
8. Forholdet til EU-retten
De foreslåede bestemmelser i lovforslaget bidrager til at sik‐
re opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljø‐
området, herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af
12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (herefter
”nitratdirektivet”), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ram‐
me for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (heref‐
ter ”vandrammedirektivet”), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse
af grundvandet mod forurening og forringelse (herefter
”grundvandsdirektivet”), Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(herefter ”havstrategidirektivet”), Rådets direktiv 92/43/EF
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (heref‐
ter ”habitatdirektivet”), Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres
levesteder (herefter ”fuglebeskyttelsesdirektivet”) og Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurde‐
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2014/52/EU (herefter ”VVM-direktivet”) og Rådets
direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af
drikkevand (herefter ”drikkevandsdirektivet”).
De foreslåede foranstaltninger bidrager endvidere til den
danske indsats for at reducere drivhusgasemissioner, jf. Eu‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0134.png
134
ropa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF
om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhus‐
gasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets for‐
pligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til
2030.
Det primære formål med lovforslaget er at bidrage til opnå‐
else af de nationale målsætninger for kvælstofreduktion i det
danske vandmiljø, som er i overensstemmelse med Dan‐
marks forpligtelser i henhold til nitratdirektivet og vandram‐
medirektivet.
I forbindelse med udmøntningen af lovforslagets bemyndi‐
gelser i bekendtgørelser vil bekendtgørelserne blive miljø‐
vurderet, i det omfang krav herom følger af Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv nr. 2001/42/EF af 27. juni 2001
om vurdering af bestemte planers og programmers indvirk‐
ning på miljøet, EF-Tidende 2001, nr. L 197, side 30 ff. For
så vidt angår de dele af lovforslaget, der ikke udgør bemyn‐
digelsesbestemmelser, er dele af disse allerede blevet miljø‐
vurderet, og det er Miljø- og Fødevareministeriets vurde‐
ring, at lovforslaget ikke nødvendiggør en fornyet miljøvur‐
dering af disse dele. Det gælder lovforslagets regler om be‐
regning af forbrug af kvælstof for så vidt angår organisk
gødning og af fosfor, herunder med indførelsen af bioaske
som ny gødningstype, der er en forudsætning for harmoni‐
reglerne og fosforreguleringen, som findes i husdyrgød‐
ningsbekendtgørelsen. Harmonireglerne og fosforregulerin‐
gen er miljøvurderet i forbindelse med indførelsen af ny
husdyrregulering i husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2017,
og reguleringen af asken fra forbrændt husdyrgødning (bio‐
aske) er miljøvurderet i 2018 i forbindelse med en ændring
af husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor der blev givet bed‐
re mulighed for anvendelse af husdyrgødning som brændsel
i brændingsanlæg. I forhold til de øvrige dele af lovforsla‐
get, som er omfattet af miljøvurderingsdirektivets anvendel‐
sesområde og ikke tidligere er blevet miljøvurderet, vil disse
blive miljøvurderet, i det omfang det i den igangsatte scree‐
ning måtte blive vurderet, at de kan få væsentlig indvirkning
på miljøet.
8.1. Nitratdirektivet
8.1.1. Nitratdirektivets rammer
Nitratdirektivet har til formål at nedbringe vandforurening
forårsaget eller fremkaldt af nitrater, som stammer fra land‐
bruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art.
Med henblik på for alt vand at skabe et generelt niveau for
beskyttelse mod forurening skal medlemsstaterne desuden
udarbejde en kodeks for godt landmandsskab, jf. nitratdirek‐
tivets artikel 4, stk. 1. De bestemmelser, der kan og skal in‐
deholdes i kodeksen, fremgår af nitratdirektivets bilag II.
I henhold til nitratdirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag
II, B, nr. 7, skal der foretages en planlægning af jordens an‐
vendelse, herunder anvendelse af vekseldrift og fastlæggelse
af hvilken del af arealet, der skal anvendes til henholdsvis
permanente afgrøder og énårige afgrøder. Derudover fast‐
lægger nitratdirektivet, at der skal opretholdes et mindstemål
af plantedække, som vil optage det kvælstof fra jordbunden,
der ellers kunne forårsage nitratforurening af vand, jf. artikel
4, stk. 1, jf. bilag II, B, nr. 8. Der skal ifølge nitratdirektivets
artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag II, B, nr. 9, udarbejdes gøds‐
kningsplaner for hver enkelt bedrift og løbende optegnelser
om anvendelse af gødning.
I henhold til nitratdirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag
II, A, nr. 6, skal der fastsættes bestemmelser, der omhandler
fremgangsmåder for tilførsel af gødning, herunder hyppig‐
hed og ensartethed i forbindelse med spredning, såedes at
udvaskningen af næringssalte i vandet holdes på et accepta‐
belt niveau.
Nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, litra a, jf. bilag III, 1. pkt.,
nr. 3, litra a-c, fastlægger, at der skal være en begrænsning
af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse
med god landbrugspraksis under hensyntagen til de særlige
forhold, herunder i forhold til jordbund, klima, vanding
m.v., og som bygger på ligevægt mellem afgrødens kvæl‐
stofbehov og den samlede tilførsel af kvælstof til afgrøden
fra jorden og fra tilført gødning. Det følger endvidere af det
nævnte punkt i bilag II, at en begrænsning af tilførslen af
gødning til jorden skal tage hensyn til jordens anvendelse og
dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift.
Ifølge nitratdirektivet skal der ske en kortlægning af vand‐
områder (både grund- og overfladevand), der er eller kan
blive berørt af ovennævnte forurening. Medlemsstaterne
skal udpege alle kendte jordområder, der bidrager til forure‐
ningen, og hvorfra der er afstrømning til de kortlagte vand‐
områder, som ”sårbare zoner”. For at nå direktivets mål skal
medlemsstaterne udarbejde handlingsprogrammer for sådan‐
ne sårbare zoner. Dog fritages medlemslandene for kortlæg‐
ningspligten, hvis de anvender handlingsprogrammerne for
hele landet, jf. nitratdirektivets artikel 3, stk. 5. Danmark har
valgt at anvende handlingsprogrammerne for hele landet, og
er derfor fritaget fra kortlægningspligten.
Handlingsprogrammerne skal ifølge nitratdirektivets artikel
5, stk. 4, litra a og b, bestå af de bindende foranstaltninger,
der fremgår af direktivets bilag III, og de foranstaltninger,
som medlemsstaterne har foreskrevet i den eller de kodekser
for godt landmandsskab (direktivets bilag II), med undtagel‐
se af de foranstaltninger der er overflødiggjort af foranstalt‐
ningerne i bilag III. Medlemsstaterne skal ifølge artikel 5,
stk. 5, desuden træffe de supplerende eller skærpende foran‐
staltninger, som de anser for nødvendige, hvis foranstaltnin‐
gerne i artikel 5, stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at nå direk‐
tivets mål, jf. formålsbestemmelsen i artikel 1.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0135.png
135
Medlemsstaterne skal ifølge nitratdirektivets artikel 5, stk. 7,
mindst hvert 4. år foretage en ny gennemgang af og om for‐
nødent revidere handlingsprogrammerne, herunder eventuel‐
le supplerende foranstaltninger, der er truffet i henhold til
stk. 5.
8.1.2. Gældende implementering af nitratdirektivet
Gødskningsloven, gødskningsbekendtgørelsen og plante‐
dækkebekendtgørelsen indeholder regler, der implementerer
nitratdirektivets bestemmelser om planlægning af jordens
anvendelse, om opretholdelse af et mindstemål af plante‐
dække i nedbørsperioder, om udarbejdelse af gødskning‐
splaner for hver enkelt virksomhed og registrering af gød‐
ningsanvendelse og om begrænsning af tilførsel af gødning
til jorden, der er i overensstemmelse med god landbrugs‐
praksis under hensyntagen til de særlige forhold, herunder i
forhold til jordbund, klima, vanding m.v., og som bygger på
ligevægt mellem afgrødens kvælstofbehov og den samlede
tilførsel af kvælstof til afgrøden fra jorden og fra tilført gød‐
ning. Desuden indeholder gødskningsloven bestemmelser
om dyrkningsrelaterede tiltag i form af forbud mod jordbe‐
arbejdning om efteråret forud for vårsåede afgrøder og for‐
bud mod omlægning af fodergræsmarker i visse perioder.
I den forbindelse fastlægger gødskningslovens § 5, at virk‐
somheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab
efter loven, i hver planperiode ikke må anvende mere kvæl‐
stofholdig gødning end den kvælstofkvote, der er beregnet
for den pågældende virksomhed. Virksomhedens kvælstof‐
kvote og indholdet af kvælstof i den anvendte husdyrgød‐
ning beregnes efter nærmere regler i loven og i overens‐
stemmelse med kvælstofnormer angivet i gødskningsbe‐
kendtgørelsen. Endvidere fastlægger gødskningslovens §§
21 og 22, at virksomheder, som er tilmeldt registeret, for
hver planperiode skal foretage en gødningsplanlægning og
udarbejde gødningsregnskab og indberette gødningsregnska‐
bet til miljø- og fødevareministeren. Disse bestemmelser
medvirker alle til implementeringen af nitratdirektivet. Mil‐
jø- og Fødevareministeriet foretager kontrol af de modtagne
gødningsregnskaber for at sikre, at alle virksomheder, som
er tilmeldt registeret, ikke har gødsket med mere kvælstof,
end hvad virksomhedens beregnede kvælstofkvote for plan‐
perioden tillader.
Endvidere bidrager gødskningslovens § 18 om etablering af
pligtige efterafgrøder til implementering af nitratdirektivet.
Med lov nr. 310 af 4. april 2017 om ændring af lov om jord‐
brugets anvendelse af gødning og om plantedække bemyn‐
digedes miljø- og fødevareministeren til at fastsætte krav om
målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018 i de områder, hvor
efterafgrøder ikke var anmeldt i det forudsatte omfang i en
forudgående frivillig tilskudsordning. Ordningen er en op‐
følgning på den politiske Aftale om Fødevare- og landbrugs‐
pakke fra december 2015. Ordningen bidrager til at sikre
mod forringelse af vandkvaliteten i 2017 og 2018 pga. ud‐
fasningen af de reducerede kvælstofnormer i 2016 som led i
aftalen fra december 2015. Ordningen bidrager således lige‐
som det generelle krav om pligtige efterafgrøder til imple‐
mentering af nitratdirektivet.
Gødskningslovens §§ 18 a og 18 b indeholder desuden en
bemyndigelse til ministeren til at fastsætte krav om etable‐
ring af yderligere efterafgrøder i 2019 i områder med et be‐
hov for en kvælstofreducerende indsats for at beskytte kys‐
tvand eller grundvand, og hvor efterafgrøder ikke er anmeldt
i fornødent omfang i en forudgående frivillig ordning. I ste‐
det for etablering af de yderligere efterafgrøder kan virk‐
somheden anvende alternative virkemidler for at håndtere sit
kvælstofreduktionskrav. Det kan f.eks. være ved hjælp af
tidlig såning eller udlægning af mellemafgrøder. Hvis der
registreres manglende overholdelse af efterafgrødekravene
eller alternativerne ved kontrol, reduceres kvælstofnormen
tilsvarende for den pågældende virksomhed. Denne kvotere‐
duktion bidrager til opnåelsen af målsætningerne i nitratdi‐
rektivet.
Gødskningslovens § 24 c indeholder hjemmel til at yde til‐
skud til frivillig udlægning af efterafgrøderne og/eller alter‐
nativer hertil i de pågældende områder. De efterafgrøder,
der udlægges frivilligt, og tilskudsmodtagernes forpligtelse
efter den frivillige tilskudsordning, indgår ikke som foran‐
staltninger i det danske nitrathandlingsprogram efter nitrat‐
direktivets artikel 5, men bidrager til opfyldelse af direkti‐
vets formål.
I medfør af husdyrbrugloven er der fastsat et krav om hus‐
dyrefterafgrøder, der har til formål at begrænse en del af den
merudvaskning af kvælstof, der er forbundet med anvendel‐
sen af organisk gødning frem for handelsgødning. Husdyref‐
terafgrødekravet er målrettet oplande til nitratfølsomme ha‐
bitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en
stigning i anvendelsen af organisk gødning samt kystvando‐
plande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplaner‐
ne. Husdyrefterafgrøder i medfør af husdyrbrugloven indgår
i nitrathandlingsprogrammet som en del af Danmarks opfyl‐
delse af nitratdirektivet.
8.1.3. Lovforslagets forhold til nitratdirektivet
De i lovforslaget foreslåede næringsstofreducerende tiltag,
herunder husdyrefterafgrøderne, bidrager fortsat til overhol‐
delsen af Danmarks EU-retlige forpligtigelser i henhold til
nitratdirektivet.
Lovforslaget indeholder justerede bestemmelser i gøds‐
kningsloven om virksomheders registrering i Register for
Gødningsregnskab, om begrænsning for hver enkelt planpe‐
riode af registreringspligtige virksomheders forbrug af kvæl‐
stofholdig gødning i forhold til en beregnet kvælstofkvote,
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0136.png
136
og herunder om udarbejdelse af gødningsplanlægning og
udarbejdelse og indsendelse af gødningsregnskab. Disse be‐
stemmelser bidrager fortsat til implementering af nitratdi‐
rektivets artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag II, B, nr. 7 og 9.
Som det fremgår af afsnit 7 i lovforslaget, vil justeringen af
bestemmelserne for registrering af virksomheder samlet set
føre til, at et større areal vil indgå i Register for Gødnings‐
regnskab. Da dette alt andet lige betyder, at der fastsættes en
kvælstofkvote og registreres forbrug af kvælstofholdig gød‐
ning for et større areal, vurderes det, at de ændrede kriterier
for optagelse i registeret fortsat er i overensstemmelse med
forpligtelserne, jf. nitratdirektivet.
Endvidere videreføres bestemmelserne om plantedække som
tiltag til implementering af blandt andet nitratdirektivets ar‐
tikel 4, jf. bilag II, B, nr. 8, om opretholdelse i (nedbørs-)pe‐
rioder af et mindstemål af plantedække, som vil optage det
kvælstof fra jordbunden, der ellers kunne forårsage nitratfor‐
urening af vand. Denne videreførelse sker, dels i form af et
generelt krav om pligtige efterafgrøder, dels krav om husdy‐
refterafgrøder, og dels krav om obligatoriske efterafgrøder
målrettet grundvand og kystvandoplande med et yderligere
indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne.
Aktuelt står Miljø- og Fødevareministeriet i dialog med EU-
Kommissionen om den konkrete udformning af målrettet re‐
gulering fra 2020, som primært skal sikre, at finansieringen
af den kompensation, som landmænd kan modtage i medfør
af målrettet regulering fra 2020, overgår til midler i Landdi‐
striktsprogrammet. En forudsætning for dette er, at målrettet
regulering fra 2020 kan betragtes som implementering af
vandrammedirektivet og dermed holdes uden for nitrathand‐
lingsprogrammet. I det store perspektiv bidrager både mål‐
rettet regulering og de mere grundlæggende kvælstofreduce‐
rende tiltag i nitrathandlingsprogrammet til en minimering
af tab af kvælstof til vandmiljøet. Denne dialog kan dermed
også lede til en justering af den danske implementering af
nitratdirektivet, med henblik på at sikre mulighed for over‐
gang til finansiering under Landdistriktsprogrammet.
Afhængigt af bl.a. den ovennævnte igangværende dialog
mellem Miljø- og Fødevareministeriet og EU-Kommissio‐
nen om målrettet regulering fra 2020, forventes lovens be‐
stemmelser om målrettet regulering for 2020 og frem alene
at bidrage til implementering af vandrammedirektivet, idet
nitratdirektivet vil være fuldt ud implementeret med de øvri‐
ge kvælstofreducerende tiltag. Nitratdirektivets implemente‐
ring vil fortsat bestå af den lange række grundlæggende
kvælstofreducerende tiltag, som i øvrigt fremgår af nitra‐
thandlingsprogrammet. Mod forventning kan der også i
fremtiden opstå behov for justering af nitrathandlingspro‐
grammet, eksempelvis på baggrund af ny viden. Det følger
af, at Danmark efter nitratdirektivet er forpligtet til at skær‐
pe tiltag i nitrathandlingsprogrammet, så snart det står klart,
at dette er nødvendigt. Disse tiltag vil ikke efter gældende
EU-regler kunne kompenseres under Landdistriktsprogram‐
met. I lovforslaget fastholdes ministerens hjemler til at fast‐
sætte eller ændre regler vedrørende kvælstofreducerende til‐
tag, der implementerer nitratdirektivet.
8.2. Drikkevandsdirektivet
Nitratdirektivet er tæt forbundet med andre natur- og miljø‐
direktiver, herunder drikkevandsdirektivet. Drikkevandsdi‐
rektivet fastsætter krav om, at drikkevandet er ”sundt og
rent”. Drikkevandsdirektivet indeholder således en grænse‐
værdi for drikkevandets indhold af nitrat på 50 mg pr. liter.
Drikkevandsdirektivet indeholder ikke kvalitetskrav til
grundvandet. Vandforsyningen i Danmark er baseret på ind‐
vinding af grundvand, som er så rent, at det som udgangs‐
punkt kan anvendes som drikkevand efter en simpel vandbe‐
handling, dvs. en iltning og filtrering. Da grundvandet såle‐
des som udgangspunkt ikke renses for nitrat, forudsætter
drikkevandsdirektivet, at grundvandets indhold af nitrat som
udgangspunkt ikke overstiger grænseværdien i drikkevands‐
direktivet på 50 mg nitrat pr. liter.
8.2.1. Gældende implementering af drikkevandsdirektivet
Drikkevandsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning
gennem vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 118 af
22. februar 2018 om vandforsyning) og drikkevandsbe‐
kendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1068 af 23. august 2018
om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg).
I og med at loven har som formål at regulere jordbrugets an‐
vendelse af gødning med henblik på at begrænse udvasknin‐
gen af kvælstof, vil loven bidrage med kvælstofeffekt til op‐
fyldelse af de danske forpligtelser efter drikkevandsdirekti‐
vet.
8.3. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
8.3.1. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivets ram‐
mer
Vandrammedirektivet har overordnet til formål at fastlægge
en ramme for beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande,
kystvande og grundvand.
Efter vandrammedirektivets artikel 4, skal medlemslandene
som udgangspunktet forebygge forringelse af tilstanden for
alle overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god til‐
stand for overfladevand og grundvand senest den 22. de‐
cember 2015 (der gælder dog særlige regler for kunstige og
stærkt modificerede vandområder). Fristen for at opnå god
tilstand kan ifølge direktivet under visse betingelser forlæn‐
ges til 2021 henholdsvis 2027, og direktivet indeholder der‐
udover bestemmelser, der muliggør undtagelser fra direkti‐
vets krav i visse tilfælde. Danmark har i henhold til vand‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0137.png
137
rammedirektivet med enkelte undtagelser forlænget fristen
for målopfyldelse til 2021 eller senere.
EU-Domstolen har i en principiel dom af 1. juli 2015 i sag
C-461/13,
Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland,
fastslået, hvad der skal forstås ved ”forringelse af tilstan‐
den” af overfladevand i direktivets forstand, se nærmere ne‐
denfor.
Med henblik på at opnå vandrammedirektivets miljømål
skal medlemsstaterne for hvert vandområdedistrikt blandt
andet udarbejde miljømål og indsatsprogrammer, jf. direkti‐
vets artikel 4 og artikel 11. Indsatsprogrammet skal indehol‐
de grundlæggende foranstaltninger med henblik på at opfyl‐
de de fastlagte mål. Grundlæggende foranstaltninger er mi‐
nimumskrav, der skal opfyldes og består bl.a. af de foran‐
staltninger, der kræves for at gennemføre Fællesskabets lov‐
givning vedrørende beskyttelse af vand, herunder foranstalt‐
ninger, der kræves i henhold til de retsakter, der er nævnt i
vandrammedirektivets bilag VI, del A. I dette bilag nævnes
bl.a. VVM-direktivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet.
Foranstaltninger til gennemførelse af disse direktiver udgør
således en grundlæggende foranstaltning i vandplanlægnin‐
gen. Hvis de grundlæggende foranstaltninger ikke er til‐
strækkelige til at opfylde de fastlagte mål, skal indsatspro‐
grammet tillige indeholde supplerende foranstaltninger.
Endvidere skal medlemsstaterne efter vandrammedirektivets
artikel 13 for hvert af vandområdedistrikterne udarbejde en
vandområdeplan, der blandt andet sammenfatter miljømåle‐
ne, indsatsprogrammet, belastningsopgørelser og tilstands‐
vurderinger. Vandområdeplanen, herunder mål og program‐
mer m.v., skal revideres hvert 6. år (den aktuelle vandområ‐
deplan dækker perioden 2015-2021).
Medlemsstaterne skal efter vandrammedirektivets artikel 4,
stk. 1, litra b, nr. iii, iværksætte de nødvendige foranstaltnin‐
ger, med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvaren‐
de opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som
helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet,
med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af
grundvandet.
Indholdet af nitrat har betydning for vurderin‐
gen af den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst. Defi‐
nitionen af god kemisk tilstand for grundvand fremgår af ta‐
bel 2.3.2 i bilag V til vandrammedirektivet. Heraf fremgår
det, at en af forudsætningerne for, at en grundvandsfore‐
komst har god kemisk tilstand, er, at grundvandsforekom‐
stens kemiske sammensætning er således, at koncentratio‐
nerne af forurenende stoffer ikke overstiger de kvalitetskrav,
der gælder i henhold til anden relevant fællesskabslovgiv‐
ning i overensstemmelse med direktivets artikel 17.
Grundvandsdirektivet, der er et datterdirektiv til vandram‐
medirektivet, fastsætter specifikke foranstaltninger til fore‐
byggelse af og kontrol med forurening af grundvandet med
henblik på at opfylde vandrammedirektivets artikel 17, stk.
1 og 2, jf. grundvandsdirektivets artikel 1. Bestemmelserne i
grundvandsdirektivet omfatter navnlig kriterier for vurde‐
ring af god kemisk grundvandstilstand, jf. artikel 1, litra a),
og kriterier for identifikation og vending af en væsentlig og
vedvarende opadgående tendens, jf. artikel 1, litra b). I
grundvandsdirektivets bilag I er der bl.a. fastlagt et kvali‐
tetskrav for nitrat i grundvand på 50 mg pr. l, som skal an‐
vendes ved vurdering af, om vandrammedirektivets mål om
god grundvandstilstand er opnået. Danmark skal træffe de
nødvendige foranstaltninger for, at kvalitetskravet overhol‐
des. Overskrides dette kvalitetskrav, har grundvandsfore‐
komsten ikke opnået god kemisk tilstand. Foranstaltninger i
medfør af direktivet skal indgå i de indsatsprogrammer, som
medlemslandene skal udarbejde i henhold til vandrammedi‐
rektivets artikel 11 for hvert vandområdedistrikt, jf. vand‐
rammedirektivets artikel 17, stk. 3.
8.3.2. Gældende implementering af vandrammedirektivet og
grundvandsdirektivet
Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet er i dansk ret
gennemført ved lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 126 af 26. januar 2017, og tilhørende bekendtgørel‐
ser. De grundlæggende foranstaltninger, der udgør en del af
vandplanlægningen, udspringer af de forpligtelser, som er
opregnet i vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3. De
grundlæggende foranstaltninger omfatter ifølge lov om
vandplanlægning, § 20, stk. 2; ”foranstaltninger, der gen‐
nemfører EU-lovgivning, som allerede er fastsat i sektorlov‐
givningen og eventuelle yderligere foranstaltninger til gen‐
nemførelse af EU-retlige forpligtelser”. Gødskningsloven
udgør, som en del af sektorlovgivningen, en del af de grund‐
læggende foranstaltninger.
I de danske vandområdeplaner for perioden 2015-2021 er
det forudsat, at den målrettede regulering bidrager til, at der
gradvist opnås god tilstand i vandmiljøet, ved at landbrugets
udledning af kvælstof reduceres med ca. 3.500 tons i vand‐
miljøet i 2021.
Modellen for målrettede efterafgrøder og målrettet regule‐
ring er udviklet til at håndtere et indsatsbehov i 2017-2019
for at imødegå forringelse af kyst- og grundvand som følge
af lempelserne i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke,
hvor bl.a. de generelt gældende reducerede kvælstofnormer
blev udfaset. Denne del af indsatsbehovet bidrager med ef‐
fekt til den danske opfyldelse af nitratdirektivet, idet effek‐
ten af efterafgrøderne medvirker til opfyldelse af nitratdirek‐
tivets formål.
Det er endvidere hensigten, at en del af indsatsen opnået
med målrettet regulering i 2019 for planperioden 2019/2020
skal bidrage til en forbedring af tilstanden i vandmiljøet i
forhold til det niveau, som opnås med nitrathandlingspro‐
grammet. Af vandområdeplanerne for 2015-2021 fremgår
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0138.png
138
det, at den målrettede regulering af landbrugets kvælstofud‐
ledning skal reducere ca. 3.500 tons kvælstof i kystvande i
2021 for at sikre forbedring i tilstanden i kystvande og
grundvand. Vandområdeplanerne er udarbejdet i henhold til
lov om vandplanlægning og regler udstedt med hjemmel
heri, der implementerer vandrammedirektivet. Den målrette‐
de regulering skal ifølge Aftale om Fødevare- og landbrugs‐
pakke indfases med en tredjedel årligt fra 2019. Denne del
af indsatsbehovet, som i 2019 bidrager til en forbedring af
tilstanden i vandmiljøet, forventes derfor at medvirke til at
opfylde de danske forpligtelser efter vandrammedirektivet.
Den reduktion af kvælstofudledningen, der skal sikre mod
forringelse af tilstanden i vandmiljøet bidrager navnlig til ef‐
terlevelsen af nitratdirektivet, der som nævnt udgør en del af
vandrammedirektivets grundlæggende foranstaltninger. Den
del af den målrettede regulering, der skal medvirke til at op‐
nå forbedringer i tilstanden bidrager til opnåelse af vand‐
rammedirektivets mål om god tilstand senest i 2021, hen‐
holdsvis en gradvis forbedring af tilstanden frem til 2027.
Endvidere udgør gødskningslovens bestemmelser om dyrk‐
ningsrelaterede tiltag (blandt andet jordbearbejdning) en del
af de grundlæggende foranstaltninger i det indsatsprogram,
der skal udarbejdes i henhold til vandrammedirektivet.
De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, om etablering af
husdyreefterafgrøder, der overføres fra husdyrbrugloven til
lovforslaget, bidrager til overholdelsen af Danmarks forplig‐
telser efter vandrammedirektivet i forhold til kystvandoplan‐
de med indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne.
8.3.3. Lovforslagets forhold til vandrammedirektivet og
grundvandsdirektivet
Lovforslaget viderefører bestemmelser i gødskningsloven
og husdyrbrugloven og indfører samtidig nye bestemmelser
om regulering af jordbrugets anvendelse af gødning og fast‐
sættelse af krav om etablering af plantedække med henblik
på at begrænse udledningen af kvælstof og sikre den fortsat‐
te effekt af de eksisterende kvælstofreducerende ordninger.
Lovforslaget som helhed bidrager til opfyldelse af de danske
forpligtelser, der følger af både vandramme- og grundvands‐
direktivet. Det gælder blandt andet med hensyn til den mål‐
rettede regulering (målrettet kvælstofregulering m.v.), der
bidrager til at opnå de forbedringer af tilstanden i vandmil‐
jøet, der er nødvendige for at nå vandrammedirektivets mål
om god tilstand senest i 2021, henholdsvis sikre en gradvis
forbedring af tilstanden frem mod 2027.
Ifølge EU-Domstolens dom ovennævnte sag (C-461/13), vil
der være tale om forringelse af et overfladevand, når mindst
ét af kvalitetselementerne som omhandlet i direktivet (bilag
V) falder ét niveau, selvom denne forringelse ikke fører til,
at hele overfladevandet rykker en klasse ned. Hvis det på‐
gældende kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste
klasse, udgør enhver forringelse af dette element imidlertid
en forringelse af (overflade)vandområdets tilstand. Miljø-
og Fødevareministeriet forstår EU-Domstolens dom således,
at et fald inden for den aktuelle økologiske tilstandsklasse
bedømt ud fra hvert af de relevante kvalitetselementer for
den pågældende kategori og type overfladevand som følge
af en øget menneskelig påvirkning
ikke
i sig selv vil være i
strid med vandrammedirektivet, med mindre det pågælden‐
de kvalitetselement befinder sig i den laveste klasse (dårlig
tilstand).
De bestemmelser i lovforslaget om etablering af husdyrefte‐
rafgrøder, der uændret overføres fra husdyrbrugloven, jf.
lovforslagets § 38 (som svarer til husdyrbruglovens § 5 e)
vurderes ikke at rumme nye EU-retlige aspekter i forhold til
vandrammedirektivet. Det er herved forudsat, at det eksi‐
sterende beskyttelsesniveau som minimum opretholdes, i
forbindelse med udmøntningen af lovens bemyndigelsesbe‐
stemmelser. Det bemærkes, at indførsel af kvælstofkvotere‐
duktion som aktivt virkemiddel som alternativ til efterafgrø‐
der vil ske på en måde – og ved omregningsfaktorer m.v. –
så den kvælstofreducerende effekt kommer til at svare til,
hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efter‐
afgrøder.
I 2019 forventes der ikke forøget anvendelse af efterafgrø‐
der, som er overdraget på tværs af oplande. Med indfas‐
ningsprofilen for målrettet regulering forventes regulerings‐
trykket at stige fra 2020. På baggrund heraf forventes regler‐
ne om overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder at
blive ændret fra 2020, således at nødvendig begrænsning af
overdragelser bliver gennemført. Formålet er at sikre den
forudsatte effekt af efterafgrøderne.
Med hensyn til de dele af lovforslaget, der medfører ændrin‐
ger af retstilstanden, fremgår det af afsnit 7 om de miljø‐
mæssige konsekvenser, at ændringerne af loven samlet set
ikke vurderes at medføre negative, miljømæssige konse‐
kvenser. Det fremgår i den forbindelse bl.a., at de ændrede
kriterier for optagelse i Register for Gødningsregnskab alene
vil kunne have meget begrænsede konsekvenser for dæk‐
ningsgraden på lokalt plan. Det vurderes endvidere, at de
dele af lovforslaget, der medfører ændringer af retstilstan‐
den, hverken i sig selv og korrekt administreret, strider mod
EU-Domstolens dom i sag C-461/13.
8.4. Havstrategidirektivet
Havstrategidirektivet forpligter medlemsstaterne til at opnå
og opretholde god miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020,
jf. artikel 1, stk. 1. Med henblik herpå skal medlemsstaterne
udarbejde og gennemføre havstrategier indeholdende til‐
standsvurderinger, miljømål, overvågnings- og indsatspro‐
grammer, jf. artikel 1, stk. 2, og artikel 5, stk. 2.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0139.png
139
I direktivets bilag I er god miljøtilstand i forhold til eutrofie‐
ring formuleret således, at menneskeskabt eutrofiering er
minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab
af biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige alge‐
forekomster og iltmangel på havbunden. Der skal i havstra‐
tegien fastsættes miljømål og indsatser med henblik på at
sigte imod opnåelsen af denne tilstand, jf. havstrategidirekti‐
vets artikel 10, stk. 1, og artikel 13, stk.1. Det følger af hav‐
strategidirektivets artikel 5, stk. 2, at havstrategien skal sa‐
mordnes med de lande, som Danmark deler havregioner
med. Af artikel 6 fremgår det endvidere, at hvor det er prak‐
tisk og hensigtsmæssigt, anvender medlemsstaterne med
henblik på den i artikel 5, stk. 2, omhandlede koordinering
de eksisterende regionale havkonventioner, der omfatter den
pågældende havregion eller subregion.
Havstrategidirektivet har ikke givet anledning til særlige til‐
tag i husdyrbrugloven. Havstrategidirektivet er gennemført i
dansk ret ved lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr.
117 af 26. november 2017 (herefter havstrategiloven), som i
§ 18 indeholder en bestemmelse om, at offentlige myndig‐
heder ved udøvelsen af deres beføjelser er bundet af de mil‐
jømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i medfør af hav‐
strategiloven.
Lovforslagets §§ 38 og 39 vil også kunne anvendes til at
fastsætte næringsstofreducerende tiltag, som er nødvendige
for at nå miljømål fastsat i medfør af lov om havstrategi.
8.5. VVM-direktivet
8.5.1. VVM-direktivets rammer
VVM-direktivet stiller en række krav om forudgående mil‐
jømæssig vurdering af projekter, der vil kunne påvirke mil‐
jøet væsentligt. VVM-direktivet er et proceduredirektiv, der
har til formål at sikre et generelt højt miljøbeskyttelsesni‐
veau. Miljøbegrebet i VVM-direktivet er bredt og omfatter
emner som mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft,
klima og landskab, materielle goder og kulturarv.
Direktivet stiller ikke i sig selv krav om et bestemt miljøbe‐
skyttelsesniveau m.v. Direktivets krav retter sig derimod til
bygherrer og myndigheders oplysningsgrundlag, procedurer,
vurderinger, herunder med henblik på gennemsigtighed og
inddragelse af offentligheden. For så vidt angår inddragelse
af offentligheden og klageadgang, gennemfører VVM-direk‐
tivet kravene i Århus-konventionen af 25. juni 1998 om ad‐
gang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningspro‐
cesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljø‐
området.
Efter direktivets artikel 2 skal medlemsstaterne vedtage de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der
bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan
forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergi‐
ves et krav om tilladelse og forudgående miljøkonsekvens‐
vurdering. VVM-direktivets bilag I og II indeholder en ud‐
tømmende opregning af de projekter, der er omfattet af di‐
rektivets forpligtelser, men projektkategorierne skal forstås
bredt. Projekter omfattet af bilag I er VVM-pligtige, mens
projekter omfattet af bilag II er screeningspligtige.
Projekter er i direktivets artikel 1 begrebsmæssigt defineret
som »gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installati‐
oner eller arbejder«, og »andre indgreb i det naturlige miljø
eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på ud‐
nyttelse af ressourcer i undergrunden«. EU-domstolen har i
dom af 19. april 2012 i sag C-121/11,
Pro-Braine,
og dom
af 17. marts 2011 i sag C-275/09,
Bruxelles Lufthavn,
fast‐
slået, at et projekt i VVM-direktivets forstand forudsætter, at
der er tale om arbejde eller indgreb, som ændrer områdets
fysiske karakteristika.
De projekter, der er obligatorisk VVM-pligtige, fremgår af
direktivets bilag I. Herudover er enhver ændring eller udvi‐
delse af projekter omfattet af bilag I obligatorisk VVM-plig‐
tig, hvis ændringen eller udvidelsen i sig selv overstiger de
fastsatte grænser i bilag I, jf. direktivets bilag I, punkt 24.
For projekter på direktivets bilag II skal der alene gennem‐
føres en miljøkonsekvensvurdering, hvis de vil kunne få væ‐
sentlig indvirkning på miljøet, jf. direktivets artikel 4, stk. 2.
Vurderingen heraf – screeningen – har således til formål at
fastslå, om projektet ud fra navnlig sin art, placering og di‐
mensioner kan forventes at få væsentlige miljømæssige ind‐
virkninger. Hvis projektet ikke kan antages at få væsentlige
miljømæssige indvirkninger, træffer VVM-myndigheden af‐
gørelse om, at der ikke er VVM-pligt. Hvis VVM-myndig‐
heden finder, at projektet kan forventes at få væsentlige mil‐
jømæssige konsekvenser, træffes afgørelse herom, og pro‐
jektet undergår samme VVM-proces som de projekttyper,
der er optaget på bilag I.
Udgangspunktet for bilag II-projekter er som nævnt, at
screening sker ved en konkret vurdering af projektets ind‐
virkning på omgivelserne. Det er dog efter direktivet muligt
for medlemsstaterne at erstatte den konkrete vurdering i for‐
hold til screeningen med generelle regler i form af tærskel‐
værdier eller kriterier, dvs. regler, der på forhånd definerer,
hvornår et bilag II-projekt kan eller ikke kan have væsentlig
virkning på miljøet. Anvendelse af denne mulighed forud‐
sætter, at fastlæggelsen af tærskelværdier eller kriterier sker
under hensyntagen til de relevante udvælgelseskriterier i di‐
rektivets bilag III, dvs. bl.a. i projektets karakter og art, be‐
liggenhed og mulige miljøpåvirkninger. Tærskelværdier og
kriterier kan ikke kun baseres på ét af disse karakteristika,
f.eks. størrelse, og tærskelværdierne må ikke bevirke, at en
hel projektkategori undtages fra direktivets regler.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0140.png
140
Medlemsstaterne har dermed mulighed for både at bestem‐
me, hvornår der hverken er behov for en konkret screenin‐
gsafgørelse eller en miljøkonsekvensvurdering, og hvornår
et projekt under alle omstændigheder skal gennem en fuld
miljøkonsekvensvurdering. Der er således mulighed for at
standardisere screeningen i generelle regler under forudsæt‐
ning af, at udvælgelseskriterierne i bilag III er iagttaget, og i
respekt for direktivets formål om, at intet projekt, der kan
have en væsentlig indvirkning på miljøet i direktivets for‐
stand, må unddrages en vurdering.
Projekter omfattet af bilag I eller II, og som allerede er til‐
ladt eller godkendt, er udført eller er ved at blive udført, kan
ændres eller udvides. Sådanne ændringer eller udvidelser er
omfattet af bilag II og dermed kravet om screening, når æn‐
dringen eller udvidelsen kan have væsentlige skadelige ind‐
virkninger på miljøet, jf. direktivets bilag II, punkt 13, litra
a.
Projekter om ”intensiv husdyravl” er omfattet af VVM-di‐
rektivet. De projekter, der er obligatorisk VVM-pligtige,
fremgår af direktivets bilag I, punkt 17, og omfatter anlæg
til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end 85.000
pladser til slagtekyllinger, 60.000 pladser til høner, 3.000
pladser til slagtesvin (over 30 kg) eller 900 pladser til søer.
Anlæg til intensiv husdyravl, der ikke omfatter de i bilag I
nævnte dyretyper, eller som ikke overskrider de i bilag I
fastsatte grænser, er omfattet af direktivets bilag II, punkt 1,
litra e).
Projekter, der hverken er omfattet af bilag I eller II, skal ik‐
ke undergives nogen vurdering i henhold til direktivet. Det
afgørende er derfor i relation til husdyravl i første omgang,
om et projekt er omfattet af »anlæg til intensiv husdyravl«.
Der skal således være tale om et anlæg, hvorfor f.eks. græs‐
sende dyr ikke i sig selv er omfattet af definitionen.
Direktivet indeholder ikke en nærmere definition af, hvad
der forstås ved ”intensiv”. Europa-Kommissionen har i vej‐
ledningen »Interpretation of definitions of project categories
of annex I and II of the EIA Directive« fra 2015, side 40 og
41 anført, at bl.a. det forhold, at dyrene fodres og ikke ude‐
lukkende lever af det foder, som de har naturligt til rådig‐
hed, tillægges betydning for vurderingen. Europa-Kommis‐
sionens vejledning findes elektronisk på Kommissionens
hjemmeside om VVM-direktivet (http://ec.europa.eu/envi‐
ronment/eia/).
For anlæg til intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig del
af miljøpåvirkningen sker som følge af udbringning af hus‐
dyrgødning på markarealer, hvis drift almindeligvis indgår
som en integreret del af driften af staldanlæggene. Det føl‐
ger heraf, at miljøpåvirkningen som følge af anvendelsen af
husdyrgødning på arealerne skal vurderes som en del af pro‐
jektet. Husdyrgødningen anvendes som gødskning til afgrø‐
derne, og afgrøderne anvendes i høj grad som foder til dyre‐
ne.
For projekter, der er omfattet af bilag II (screening for
VVM-pligt), vil vurderingen af miljøpåvirkningen som føl‐
ge af udbringning af husdyrgødning på arealerne kunne ske
ud fra kriterier som beskrevet ovenfor. Herved ville en vur‐
dering af de konkrete arealer til udbringning af husdyrgød‐
ning fra et husdyrbrug kunne erstattes af et kriterium om, at
det ikke giver anledning til VVM-pligt, hvis bortskaffelsen
af husdyrgødning fra det screeningspligtige husdyrbrug sker
til arealer omfattet af anden regulering, som sikrer, at der ik‐
ke vil ske en væsentlig virkning på miljøet.
For projekter, der er omfattet af bilag I (obligatorisk VVM-
pligt), vil der som udgangspunkt skulle foretages en konkret
vurdering af hele projektet, herunder skulle vurderes, hvor‐
ledes husdyrgødningen håndteres forsvarligt. Dette kan også
i denne situation ske ved henvisning til generelle regler, der
sikrer en forsvarlig håndtering, jf. ovenfor om bilag II-pro‐
jekter. Derudover skal der udarbejdes en VVM-redegørelse
med en række oplysninger og vurderinger om projektets
virkninger.
For projekter omfattet af bilag I eller bilag II er der – varie‐
rende – regler om inddragelse af berørte myndigheder og of‐
fentligheden i øvrigt samt regler om offentliggørelse af af‐
gørelser.
8.5.2. Gældende implementering af VVM-direktivet
I dansk ret er VVM-direktivet primært gennemført i lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro‐
jekter (VVM) (miljøvurderingsloven). Det følger dog af lo‐
vens § 4, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse på projekter
eller dele af projekter, som i anden lovgivning udtrykkeligt
er undtaget herfra.
Det følger af § 4 a i husdyrbrugloven, at lov om miljøvurde‐
ring af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) ikke finder anvendelse på projekter eller dele af pro‐
jekter, der er omfattet af husdyrbrugloven.
VVM-direktivet er i dag – for så vidt angår projekter om in‐
tensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller II – gen‐
nemført i dansk ret i husdyrbrugloven. Der er således i og i
medfør af husdyrbrugloven fastsat en ordning om krav om
godkendelser og tilladelser til husdyrbrug.
For projekter til intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig
del af miljøpåvirkningen sker som følge af udbringning af
husdyrgødning på markarealer, hvis drift almindeligvis ind‐
går som en integreret del af driften af staldanlæggene. Det
følger heraf, at miljøpåvirkningen som følge af anvendelsen
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0141.png
141
af husdyrgødning på arealerne skal vurderes som en del af
projektet.
Husdyrbrugloven fastsætter den ordning for gennemførelse
af VVM-direktivets bilagspunkter om anlæg til intensivt
husdyravl, at kommunalbestyrelsen skal foretage konkrete
vurderinger og fastsætte konkrete vilkår, i det omfang den
ikke er afskåret herfra ved generelle regler, faste beskyttel‐
sesniveauer m.v.
Udbringning af husdyrgødning kan påvirke miljøet med
kvælstof, ammoniak, fosfor og zink og kan desuden være
forbundet med gener, navnlig i form af lugtgener for ombo‐
ende. For disse forhold er der derfor fastsat beskyttelsesni‐
veauer; navnlig i form af generelle regler i husdyrgødnings‐
bekendtgørelsen.
Herved er en vurdering af de konkrete arealer til udbring‐
ning af husdyrgødning fra et screeningspligtigt projekt ved‐
rørende husdyrbrug erstattet af generelle regler i husdyrgød‐
ningsbekendtgørelsen, som sikrer, at der ikke vil ske en væ‐
sentlig virkning på miljøet. For så vidt angår projekter ved‐
rørende husdyrbrug omfattet af obligatorisk VVM-pligt vil
det forhold, at arealerne drives i overensstemmelse med hus‐
dyrgødningsbekendtgørelsens regler, erstatte den konkrete
vurdering af, om husdyrgødningen håndteres forsvarligt.
Kommunalbestyrelsen skal således ikke vurdere virkninger‐
ne på miljøet af udbringning af husdyrgødning, idet der er
fastsat generelle beskyttelsesniveauer for påvirkningerne af
udbragt husdyrgødning.
Overskydende kvælstof fra udbragt husdyrgødning kan ud‐
vaskes til vandmiljøet. Til imødegåelse heraf indeholder
husdyrbrugloven i § 5 e en bemyndigelse til miljø- og føde‐
vareministeren til at fastsætte krav om efterafgrøder. I med‐
før af husdyrbruglovens § 5 e er der i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsen fastsat et såkaldt husdyrefterafgrødekrav, der
modvirker den nitratudvaskning, som den øgede udbring‐
ning af organisk gødning medfører i oplande til nitratføl‐
somme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er
sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning i forhold
til et referenceår.
Der er endvidere fastsat krav om husdyrefterafgrøder i kys‐
tvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområde‐
planerne i medfør af regler udstedt med hjemmel i husdyr‐
bruglovens § 5 e. Husdyrefterafgrødekravet udgør et bidrag
til vandområdeplanernes målopfyldelse. Kravet bliver pålagt
i form af generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om husdyrefteraf‐
grøder fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e udgør så‐
ledes en af bekendtgørelsens tærskelværdier efter VVM-di‐
rektivet, der samlet set sikrer mod væsentlige miljøpåvirk‐
ninger fra udbragt husdyrgødning. Husdyrefterafgrøderne
imødegår væsentlige virkninger på miljøet ved at modvirke
eller begrænse udvaskning af nitrat fra husdyrgødning til
vandmiljøet. Efterafgrøderne bidrager samtidig til at hindre
nedsivning af nitrat til grundvandet.
8.5.3. Lovforslagets forhold til VVM-direktivet
Det følger af § 4, stk. 3, i miljøvurderingsloven, at der skal
tages udtrykkelig stilling, hvis en lovgivning, der omfattes
af denne lovs anvendelsesområde, men som indeholder en
egen implementering af VVM-reglerne, ikke skal være om‐
fattet af miljøvurderingsloven. Der er i husdyrbruglovens §
4 a udtrykkelig anført, at lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) ikke finder an‐
vendelse på projekter eller dele af projekter, der er omfattet
af husdyrbrugloven eller regler udstedt i medfør heraf.
Med forslaget til ny gødskningslov er det hensigten, at krav
om husdyrefterafgrøder fremover skal fastsættes med hjem‐
mel i lovforslaget. Som konsekvens heraf foreslås husdyr‐
bruglovens § 5 e ophævet.
På denne baggrund er der i lovforslagets § 11 foreslået ind‐
sat en bemyndigelse til ministeren til for regler fastsat i
medfør af lovforslaget at fastsætte regler om, at miljøvurde‐
ringsloven ikke finder anvendelse, i det omfang der er tale
om projekter eller dele af projekter, der er omfattet af hus‐
dyrbrugloven og regler udstedt i medfør heraf.
Som beskrevet ovenfor i afsnit 8.5.2 kan udbringning af
husdyrgødning påvirke miljøet med kvælstof, ammoniak,
fosfor og zink og kan desuden være forbundet med gener,
navnlig i form af lugtgener for omboende. For disse forhold
er der derfor fastsat beskyttelsesniveauer, som udgør tær‐
skelværdier efter VVM-direktivet, der samlet set sikrer mod
væsentlige miljøpåvirkninger fra udbragt husdyrgødning;
navnlig i form af generelle regler i husdyrgødningsbekendt‐
gørelsen i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 e.
Det er hensigten, at bemyndigelsen i lovforslagets § 11 ale‐
ne vil blive benyttet i forhold til husdyrefterafgrødekravet.
Som bemyndigelsen er formuleret, er den imidlertid ikke til
hinder for, at VVM-direktivet for så vidt angår projekter
omfattet af husdyrbrugloven i videre omfang gennemføres i
gødskningsloven.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen i lovforslagets §
38 til at fastsætte generelle regler om etablering af efteraf‐
grøder målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturty‐
per i Natura 2000-områder med stigning i anvendelsen af or‐
ganisk gødning og til kystvandoplande med et indsatsbehov
i medfør af vandområdeplanerne.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0142.png
142
De krav om husdyrefterafgrøder, der efter forslaget skal
fastsættes i medfør af lovforslagets § 38, vil afløse de nuvæ‐
rende husdyrefterafgrøder fastsat i medfør af husdyrbruglo‐
vens § 5 e og vil indgå som en af tærskelværdierne eller af‐
skæringskriterierne for udbringning af husdyrgødning, der
sammen med de øvrige tærskelværdier eller kriterier for ud‐
bringning af husdyrgødning (f.eks. for ammoniak, fosfor og
zink) erstatter den konkrete vurdering af påvirkningerne på
miljøet ved udbringning af husdyrgødning i forhold til pro‐
jekter om intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivets
bilag 1 eller 2.
Regler fastsat i medfør af gødskningsloven vil derfor fremo‐
ver indgå i implementeringen af VVM-direktivet for så vidt
angår udbringning af husdyrgødning.
På den baggrund vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at
lovforslaget i forhold til husdyrefterafgrødekravet, der udgør
en tærskelværdi eller et afskæringskriterium i forhold til ni‐
tratudvaskning til vandmiljøet, som forudsat i de gældende
regler til sammen med de foranstaltninger til beskyttelse af
overfladevand og grundvand, der følger af gødskningsloven
i øvrigt og af anden lovgivning, vil udgøre et tilstrækkeligt
afskæringskriterium i forhold til at imødegå væsentlige på‐
virkninger fra udbringning af husdyrgødning til vandmiljøet.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit
3.3.1.1.2.1.2, tilsigtes der med forslaget om fremover at fast‐
sætte krav om husdyrefterafgrøder med hjemmel i lovforsla‐
gets § 38 ingen materielle ændringer i den hidtidige fastsæt‐
telse af husdyrefterafgrødekravet i medfør af husdyrbruglo‐
vens § 5 e. Det er således Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering, at de foreslåede regler er i overensstemmelse
med VVM-direktivet.
Det kan dog ikke udelukkes, at EU-Domstolen vil kunne nå
frem til, at de fastsatte tærskelværdier eller afskæringskrite‐
rier for udbringning af husdyrgødning, herunder udmøntnin‐
gen af lovforslagets §§ 38 og 39, ikke som forventet sikrer
mod væsentlige påvirkninger af miljøet i alle situationer, og
at husdyrefterafgrødekravet dermed er utilstrækkeligt som
afskæringskriterium, der i alle tilfælde kan bidrage til at af‐
løse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet.
8.6. Habitatdirektivet
8.6.1. Habitatdirektivets rammer
Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten i
medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for be‐
skyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU.
Dette sker hovedsageligt gennem udpegning af særlige be‐
varingsområder, habitatområderne, samt generel beskyttelse
af visse arter. Den overordnede målsætning er at sikre eller
genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter eller na‐
turtyper, som er omfattet af direktivet.
Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700
arter af planter og dyr, hvoraf ca. 60 naturtyper og mere end
100 arter findes i Danmark.
Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter EU’s medlemslande
til at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i
EU, bl.a. ved at udpege fuglebeskyttelsesområder. Fuglebe‐
skyttelsesdirektivet omfatter alle vilde fugle. Der udpeges
fuglebeskyttelsesområder for visse sjældne og fåtallige yng‐
lefugle og internationalt vigtige forekomster af trækfugle.
Der gælder tilsvarende målsætninger om at sikre og genop‐
rette bestande og levesteder for fugle.
Habitatområderne udgør sammen med fuglebeskyttelsesom‐
råderne Natura 2000-områderne. De internationale naturbe‐
skyttelsesområder omfatter Natura 2000-områderne og
Ramsarområderne.
Medlemsstaterne skal efter habitatdirektivets artikel 6, stk.
2, træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse
af naturtyperne og levestederne for arterne i Natura 2000-
områderne samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områder‐
ne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige
konsekvenser for direktivernes målsætning. Bestemmelsen
forudsætter en pligt til »at undgå en forringelse og forstyr‐
relser, der kan få væsentlige virkninger med hensyn til [ha‐
bitatdirektivets] målsætninger«, jf. EU-domstolens dom af
14. januar 2016 i sag C-399/14,
Grüne Liga Sachsen,
præ‐
mis 37.
Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal der, inden der
meddeles tilladelse til en plan eller et projekt, der ikke er di‐
rekte forbundet med eller nødvendigt for Natura 2000-områ‐
dets forvaltning, sikres, at projektet i sig selv og i sammen‐
hæng med andre planer og projekter ikke kan påvirke områ‐
det væsentligt. Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan ude‐
lukkes, skal der gennemføres en konsekvensvurdering.
Myndigheden må kun give tilladelse til projektet, hvis det
med konsekvensvurderingen »uden rimelig tvivl« og »ud fra
et videnskabeligt synspunkt« kan fastslås, at der ikke sker
skade på områdets integritet, jf. også EU-Domstolens dom
af 13. december 2007 i sag C-418/04,
Kommissionen mod
Irland,
præmis 226 ff.
Direktivet kræver ikke en forudgående konkret vurdering,
hvis det på forhånd – og på grundlag af objektive kriterier
ud fra et videnskabeligt synspunkt – kan fastslås, at de pro‐
jekter, der omfattes af regler med generelt fastsatte afskæ‐
ringskriterier, hverken i sig selv eller i sammenhæng med
andre planer og projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-
område væsentligt. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens
dom af 6. april 2000 i sag C-256/98,
Kommissionen mod
Frankrig,
EU-Domstolens dom af 7. september 2004 i sag
C-127/02,
Hjertemusling-dommen,
EU-Domstolens dom af
28. februar 2006 i sag C 98/03,
Kommissionen mod Tysk‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0143.png
143
land,
EU-Domstolens dom af 13. december 2007 i sag
C-418/04,
Kommissionen mod Irland,
EU-Domstolens dom
af 4. marts 2010 i sag C-241/08,
Kommissionen mod Fran‐
krig
og EU-Domstolens dom af 7. november 2018 i de for‐
enede sager C-293/17 og C-294/17,
PAS-dommen.
Dertil kommer, at hensynet til yngle- eller rasteområder for
arter på habitatdirektivets bilag IV skal varetages. Efter ha‐
bitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de
nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyt‐
telsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre‐
arter, der er nævnt i bilag IV, litra a, med forbud mod bl.a.
forsætlig indfangning eller drab af arterne, forsætlig forstyr‐
relse og beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- el‐
ler rasteområder. Beskyttelsen af bilag IV-arter gælder både
i og uden for Natura 2000-områderne.
Forbuddet kan betragtes som overholdt, hvis yngle- eller ra‐
steområder og bestande opretholdes, og den økologiske
funktionalitet af områderne opretholdes. Forekomst af bilag
IV-arter kan indebære begrænsninger og eventuelt forudsæt‐
te projekttilpasninger med henblik på at undgå skade på den
økologiske funktionalitet for den pågældende art, herunder
eventuelt i form af foranstaltninger, som kan afværge, at
yngle- eller rasteområder samlet set beskadiges eller øde‐
lægges. Hvis dette ikke er muligt, kan et projekt kun gen‐
nemføres, hvis fravigelsesbetingelserne i direktivets artikel
16 er opfyldte.
8.6.2. Gældende implementering af habitatdirektivet
Gødskningsloven har samlet set til formål at sikre en hen‐
sigtsmæssig anvendelse af gødningsstoffer i landbruget
under hensyntagen til de miljømæssige forpligtelser, der
bl.a. følger af EU�½s natur- og miljødirektiver. Loven har sit
afsæt i nitratdirektivet, men bidrager også til at opfylde for‐
pligtelser efter bl.a. vandrammedirektivet og habitatdirekti‐
vet.
I forhold til habitatdirektivet bidrager gødskningsloven til
dels at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for ar‐
ter og naturtyper, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, dels
at undgå forringelser af Natura 2000-områder, jf. habitatdi‐
rektivets artikel 6, stk. 2, ved at begrænse udvaskning af næ‐
ringsstoffer til vandmiljøet gennem begrænsninger i anven‐
delsen af gødning og foranstaltninger til at opveje evt. ud‐
vaskning.
Husdyrefterafgrødekravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen
udstedt i medfør af husdyrbrugloven har tilknytning til et
projekt omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Som
det fremgår af afsnit 8.5.2, er VVM-direktivet i dag – for så
vidt angår projekter om intensiv husdyravl omfattet af direk‐
tivets bilag I eller II – gennemført i dansk ret i husdyrbrug‐
loven. Det fremgår endvidere heraf, at det for projekter til
intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig del af miljøpå‐
virkningen sker som følge af udbringning af husdyrgødning
på markarealer, hvis drift almindeligvis indgår som en inte‐
greret del af driften af staldanlæggene, og at miljøpåvirknin‐
gen som følge af anvendelsen af husdyrgødning på arealerne
følgelig skal vurderes som en del af projektet.
Som følge af den tætte sammenhæng til de konkrete husdyr‐
brug er det ved en ændring af husdyrbrugloven i 2017, jf.
lovforslag nr. 114 af 12. januar 2017 om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyt‐
telse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plan‐
tedække og forskellige andre love, lagt til grund, at udbring‐
ning af husdyrgødning fra et projekt om intensivt husdyravl
har været vurderet efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og
at der derfor er behov for at fastsætte afskæringskriterier
med henblik på at sikre, at der med overgangen fra konkrete
tilladelser til generel regulering ikke sker en væsentlig på‐
virkning af Natura 2000-områder. Der henvises til Folke‐
tingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 23. På
denne baggrund er der i den gældende husdyrgødningsbe‐
kendtgørelses kapitel 12 og bilag 3 i medfør af husdyrbrug‐
lovens § 5 e fastsat regler om husdyrefterafgrøder og alter‐
nativer hertil.
8.6.3. Lovforslagets forhold til habitatdirektivet
Lovforslaget bidrager til fortsat at opfylde forpligtelser efter
habitatdirektivets artikel 6, stk. 1 og 2, ved at fastlægge reg‐
ler for landbrugets anvendelse af gødning.
I forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, er der med
ændringen af husdyrbrugloven, jf. ovenfor om lovforslag nr.
114 af 12. januar 2017 om ændring af lov om miljøgodken‐
delse m.v., foretaget en vurdering i forhold til habitatdirekti‐
vets artikel 6, stk. 3. Det er vurderingen, at lovforslaget ikke
nødvendiggør en fornyet vurdering.
Lovforslaget bemyndiger miljø- og fødevareministeren til
bl.a. at fastsætte krav om efterafgrøder og alternativer til ef‐
terafgrøder, svarende til de gældende regler i husdyrbruglo‐
vens § 5 e. Det forudsættes, at bemyndigelsen vil blive an‐
vendt til at fastsætte et husdyrefterafgrødekrav, der modvir‐
ker den nitratudvaskning, som den øgede udbringning af or‐
ganisk gødning medfører i oplande til nitratfølsomme habi‐
tatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en
stigning i anvendelsen af organisk gødning.
Husdyrefterafgrøderne bidrager samtidig til at hindre ned‐
sivning af nitrat til grundvandet. Derudover bidrager husdy‐
refterafgrøderne til at forhindre, at yngle- eller rasteområder
for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV,
ødelægges eller beskadiges.
Husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsom‐
me habitatnaturtyper i Natura 2000-områder fastsat i medfør
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0144.png
144
af lovforslagets § 38 vil fremover sammen med husdyrgød‐
ningsbekendtgørelsens øvrige afskæringskriterier i form af
beskyttelsesniveauer for bl.a. ammoniak, fosfor og zink ind‐
gå som afskæringskriterium, der afløser den konkrete vurde‐
ring efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, som udbring‐
ning af husdyrgødning er omfattet af.
Som det fremgår af afsnit 3.3.1.2.3, fjernes eller justeres
muligheden for overdragelse af efterafgrøder fra virksomhe‐
der i oplande med særlige efterafgrødekrav til virksomheder
i andre oplande med virkning fra planperioden 2020/2021.
Derved sikres det, at den forudsatte effekt af husdyrefteraf‐
grøderne fortsat opnås i de oplande til nitratfølsomme habi‐
tatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor anvendelsen af
organisk gødning har givet anledning til et krav om husdy‐
refterafgrøder.
Som det fremgår af afsnit 7, er det forventningen, at der i
2019 ikke vil blive overdraget flere efterafgrøder til opfyl‐
delse af årets efterafgrødekrav, når der sammenlignes med
tidligere år, da det samlede reguleringstryk ikke forventes at
stige i 2019 sammenholdt med 2017 og 2018.
På den baggrund vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at
lovforslaget i forhold til husdyrefterafgrødekrave lever op til
habitatdirektivets krav om at sikre, at der ikke sker en væ‐
sentlig påvirkning af Natura 2000-områder, jf. habitatdirek‐
tivets artikel 6, stk. 3.
Det kan dog ikke udelukkes, at EU-Domstolen vil kunne nå
frem til, at de tærskelværdier eller afskæringskriterier, der er
fastsat for at imødegå påvirkninger fra udbringning af hus‐
dyrgødning, herunder udmøntningen af lovforslagets §§ 38
og 39, ikke opfylder habitatdirektivet og dermed er i strid
med EU-retten, såfremt husdyrefterafgrødekravet ikke som
forventet sikrer mod væsentlige påvirkninger af vandmiljøet
i alle situationer, herunder af nitratfølsomme habitatnaturty‐
per og levesteder for arter i Natura 2000-områder. Der hen‐
vises i den forbindelse til forslag nr. 114 af 12. januar 2017
til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af hus‐
dyrbrug m.v., jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som
fremsat, side 99, der indførte husdyrefterafgrødekravet i
husdyrbrugloven.
8.7. NEC-direktivet
NEC-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af
nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om
ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv
2001/81/EF, har til formål at beskytte miljøet og den menne‐
skelige sundhed mod forsuring, eutrofiering og ozon ved
jordoverfladen. Den nationale forpligtelse i direktivet er ud‐
møntet således, at de nationale emissions af svovldioxid
(SO2), kvælstofoxider (NO2), flygtige organiske kulbrinter
(NMVOC) og ammoniak (NH3) skal reduceres med en gi‐
ven procent i 2020 og 2030 i forhold til udledningen i 2005.
For Danmark er reduktionsforpligtelsen for ammoniak på 24
pct. både i 2020 og 2030. Alle kilder på landjorden er om‐
fattet af direktivets emissionslofter. Ifølge seneste emissi‐
onsopgørelse stammer 94 pct. af ammoniakemissionen i
Danmark fra landbruget.
NEC-direktivet er implementeret i dansk lovgivning via be‐
kendtgørelse nr. 491 af 16. maj 2018 om nedbringelse af
emissioner af svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organi‐
ske forbindelser, fine partikler og ammoniak.
Danmark er endvidere forpligtet til reduktion af luftforure‐
nende stoffer i kraft af Göteborg-protokollen under UNE‐
CE-konventionen om langtrækkende grænseoverskridende
luftforurening. Göteborg-protokollen er gennemført i dansk
lovgivning via bekendtgørelse nr. 41 af 6. december 2007
om protokol af 30. november 1999 om reduktion af forsu‐
ring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen til konvention
af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforure‐
ning over store afstande. For Danmark er reduktionsmålene
for ammoniak ligeledes her fastsat til 24 pct.
I og med at loven har som formål at regulere jordbrugets an‐
vendelse af gødning med henblik på at begrænse udvasknin‐
gen af kvælstof, vil loven bidrage positivt til opfyldelsen af
NEC-direktivets reduktionsmål i det omfang, loven fører til
begrænsninger i forbruget af kunstgødning og optimering af
udnyttelsen af kvælstofindholdet i husdyrgødning og anden
organisk gødning.
8.8. Krydsoverensstemmelse
8.8.1. EU-rettens rammer
Reglerne om krydsoverensstemmelse har til formål at til‐
skynde landbrugerne til at overholde allerede gældende EU-
regler for miljø, klimaforandring og god landbrugsmæssig
stand af jord, folke-, dyre- og plantesundhed og dyrevel‐
færd. Hvis en landbruger overtræder et krav, der er belagt
med krydsoverensstemmelse, risikerer landbrugeren, at hans
landbrugsstøtte nedsættes, eller at han udelukkes fra fremad‐
rettet at modtage landbrugsstøtte, jf. artikel 91, stk. 1, og ar‐
tikel 99, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering,
forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
m.v. (herefter ”forordning 1306/2013”).
Det følger af artikel 93, stk. 1, i forordning 1306/2013, at
reglerne om krydsoverensstemmelse omfatter de krav, som
fremgår af forordningens bilag II. Heri anføres en række
lovgivningsbestemte krav, der gælder i henhold til EU-ret‐
ten, samt en række standarder for god landbrugs- og miljø‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0145.png
145
mæssig stand af jord, der fastsættes på nationalt plan. Ifølge
forordningens bilag II omfatter de krav og standarder, der
skal være omfattet af krydsoverensstemmelse, bl.a. den nati‐
onale gennemførelse af artikel 4 og 5 i nitratdirektivet.
Der er i artikel 11, i Kommissionens forslag til Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning om regler for støtte til stra‐
tegiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den
fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæ‐
iske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæ‐
iske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL‐
FUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (COM(2018) 392 fi‐
nal) om den fremtidige landbrugspolitik fra 2021, lagt op til
at videreføre disse regler.
8.8.2. Gennemførelse af krydsoverensstemmelse i dag
Den nationale gennemførelse af reglerne om krydsoverens‐
stemmelse findes i bekendtgørelse nr. 1036 af 26. juli 2018
om krydsoverensstemmelse. I bilag I til bekendtgørelsen er
anført en oversigt over de krav, der indgår i krydsoverens‐
stemmelse. På krydsoverensstemmelsesområde 1: Miljø, kli‐
maforandring og god landbrugsmæssig stand for jord, er i alt
38 punkter.
Følgende punkter i bilag I til bekendtgørelse om krydsover‐
ensstemmelse har udspring i gødskningsloven, gødsknings‐
bekendtgørelsen og plantedækkebekendtgørelsen:
–
Overholdelse af reglerne om udarbejdelse, indberetning
og opbevaring af gødningsregnskaber (punkt 1.17)
–
Overholdelse af reglerne om etablering af efterafgrøder
(punkt 1.21)
Kravet har hjemmel i § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr.
1649 af 18. december 2017 om plantedække og om dyrk‐
ningsrelaterede tiltag og § 37, stk. 1, jf. dog stk. 3 og § 38,
og § 37, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1076 af 28. august 2018
om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage
m.v.
Punkt 1.21 i bilag I til bekendtgørelse om krydsoverens‐
stemmelse har således også udspring i bekendtgørelse nr.
1076 af 28. august 2018 om erhvervsmæssigt dyrehold, hus‐
dyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørel‐
sen), der er udstedt med hjemmel i bl.a. husdyrbrugloven.
De bestemmelser i gødskningsloven og husdyrbrugloven og
de underliggende bekendtgørelser, der implementerer artikel
4 og 5 i nitratdirektivet, er belagt med krydsoverensstem‐
melse. Det betyder, at virksomhederne kan få nedsat deres
støtte eller udelukkes fra at modtage støtte fremadrettet, hvis
de ikke overholder regler om korrekt indretning af anlæg
m.v., således at forurening af grundvand og overfladevand
ikke finder sted. Virksomhederne kan tilsvarende få nedsat
deres støtte, hvis de ikke overholder regler om bl.a. udarbej‐
delse, indberetning og opbevaring af gødningsregnskaber,
harmonikrav m.v.
For punkt 1.21 er retstilstanden i dag, at hvis en virksomhed
ikke overholder efterafgrødekravene fastsat efter gøds‐
kningslovens § 18 og husdyrbruglovens § 5 e, får virksom‐
heden reduceret kvælstofkvoten for planperioden. En over‐
trædelse af efterafgrødekravet medfører derfor ikke i sig
selv en sanktion for overtrædelse af punkt 1.21 om overhol‐
delse af reglerne om etablering af efterafgrøder. Hvis virk‐
somheden herefter anvender mere kvælstofholdig gødning
end den reducerede kvælstofkvote, vil den derimod få en
sanktion for overtrædelse af punkt 1.19 om overholdelse af
reglerne om, at der skal være ligevægt mellem virksomhe‐
dens kvælstofforbrug og -behov.
Den målrettede efterafgrødeordning er ikke i sig selv en for‐
anstaltning i nitrathandlingsprogrammet, men bidrager med
effekt til indfrielse af målsætningerne med programmet og
med nitratdirektivet. Ordningen er ikke omfattet af kryds‐
overensstemmelse, men hvis Landbrugsstyrelsen ved kon‐
trol konstaterer manglende overholdelse af efterafgrødekra‐
vet, foretages der kvotetræk i virksomhedens kvælstofkvote
for planperioden. Hvis virksomheden overgødsker i forhold
til den reducerede kvælstofkvote, vil den få en sanktion for
overtrædelse af punkt 1.19.
Reglerne om krydsoverensstemmelse er afledede regler,
hvorfor krydsoverensstemmelsesreglerne ændres, såfremt de
underliggende regler, der implementerer artikel 4 og 5 i ni‐
tratdirektivet ændres. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet
Kravet har hjemmel i § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 963
af 12. juli 2017 om jordbrugets anvendelse af gødning i
planperioden 2017/2018, og § 22, stk. 1, og § 23, stk. 3, i
lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk‐
ke, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
–
Overholdelse af reglerne i forbindelse med afsætning af
husdyrgødning (punkt 1.18)
Kravet har hjemmel i § 12, stk. 2-4, og § 15, stk. 6, i be‐
kendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbrugets anven‐
delse af gødning i planperioden 2017/2018 og § 11, stk. 4, i
lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk‐
ke, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
– Overholdelse af reglerne om, at der skal være ligevægt
mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behov
(punkt 1.19).
Kravet har hjemmel i bilag I i bekendtgørelse nr. 963 af 12.
juli 2017 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperio‐
den 2017/2018 og § 5 i lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996
af 25. juni 2018.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0146.png
146
ved en ændring af gødskningsloven eller plantedækkebe‐
kendtgørelsen afhængig af ændringens karakter.
8.8.3. Lovforslagets forhold til krydsoverensstemmelse
Lovforslaget indebærer, at den automatiske kvotereduktion
for overtrædelse af efterafgrødekravene ikke videreføres.
Derfor vil virksomhederne ikke længere få reduceret kvoten
for kvælstof ved manglende etablering af efterafgrøder,
medmindre der er tale om manglende etablering af efteraf‐
grøder, som virksomheden har ansøgt om tilskud til efter en
tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren.
Virksomhederne vil i stedet modtage en straf i form af bøde
ved overtrædelse af efterafgrødekravene. Det har betydning
for det krydsoverensstemmelseskrav, der omhandler etable‐
ring af efterafgrøder (punkt 1.21. i bilag I til bekendtgørelse
om krydsoverensstemmelse).
I dag, hvor virksomheden automatisk får en reduktion af
virksomhedens kvælstofkvote ved overtrædelse af efteraf‐
grødekravene, vil virksomheden ikke blive pålagt en kryds‐
overensstemmelsessanktion, hvis efterafgrøderne ikke er
etableret som indberettet. Sanktionen er udskudt til senere,
hvis den manglende etablering og efterfølgende kvotereduk‐
tion medfører, at der ikke er ligevægt mellem virksomhe‐
dens kvælstofforbrug og -behov. Lovforslaget indebærer, at
der direkte vil kunne pålægges krydsoverensstemmelses‐
sanktion for manglende overholdelse af reglerne om etable‐
ring af efterafgrøder, i stedet for i dag hvor sanktionen er in‐
direkte og først opstår i den situation, hvor der er manglende
ligevægt mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behov.
Reglerne om krydsoverensstemmelse indebærer, at landbr‐
ugers ansvar for overholdelse af et krydsoverensstemmelses‐
krav skal vurderes efter en culpa-norm. Forudsætningen for
ansvar for overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne
er, at landbrugers egen handling eller undladelse skal være
årsag til misligholdelsen, jf. artikel 91, stk. 1, i forordning
1306/2013.
EU-domstolen har i dom af 27. februar 2014 i sag C-396/12,
van der Ham,
taget stilling til landbrugers ansvar for fejl be‐
gået af en tredjemand, som landbruger havde indgået en af‐
tale med. EU-Domstolen fastslår i præmis 49, at for at kun‐
ne holde en støttemodtager ansvarlig for en handling eller
undladelse fra en tredjemand, som har udført arbejde på
landbrugers jord på dennes vegne, er det nødvendigt, at
landbrugers egen adfærd har været forsætlig eller uagtsom.
Ansvaret for landbruger kan opstå som følge af landbrugers
valg af tredjemand, tilsyn med tredjemand eller de instruk‐
ser, som landbruger har givet tredjemand. EU-Domstolen
opererer således med en culpavurdering. Det fremgår direkte
af dommens præmis 30, at den ansvarsnorm, som skal an‐
vendes i vurderingen af overtrædelse af krydsoverensstem‐
melsesreglerne, ikke har en objektiv karakter.
Denne culpavurdering gælder således også i forhold til udså‐
ning og etablering af efterafgrøder, hvor der må lægges vægt
på, om virksomheden har handlet i overensstemmelse med
de krav, som kan stilles til en dygtig, professionel landbrug‐
er.
Lovforslaget ændrer ikke på administrationen af de øvrige
punkter i bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse.
8.9. Statsstøtteretlige aspekter
Efter gødskningslovens § 24 c kan miljø- og fødevaremini‐
steren yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virke‐
midler i særlige områder. Denne bemyndigelse videreføres
med den foreslåede § 40.
Formålet med bestemmelsen er, at ministeren i medfør af
bemyndigelsen kan etablere en frivillig tilskudsordning,
hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til etablering
af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder i særlige
områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats i
forhold til kystvand og grundvand. Tilskudsordningen ind‐
går i den målrettede regulering.
Der er i 2017 og 2018 oprettet en lignende tilskudsordning,
hvor virksomheder kan søge om tilskud til etablering af mål‐
rettede efterafgrøder. Der er endvidere efter de gældende be‐
stemmelser i gødskningsloven oprettet en tilskudsordning i
2019, som indgår i den målrettede regulering. Tilskuddet til
disse ordninger ydes som de minimis-støtte i overensstem‐
melse med reglerne i Kommissionens forordning (EU) nr.
1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel
107 og 108 i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti‐
onsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (de mini‐
mis-forordningen).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af
landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Ud‐
vikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (herefter ”forordning
1305/2013”) giver medlemsstaterne mulighed for at yde
støtte til udvikling af landdistrikterne finansieret gennem
ELFUL. Det er forventningen, at forordningen i 2020 i for‐
bindelse med den kommende reform af EU’s fælles land‐
brugspolitik vil blive erstattet af en ny forordning. Forord‐
ning 1305/2013 indeholder en række generelle regler om
ydelsen af landdistriktsstøtte og afgrænser bl.a. de foran‐
staltninger, som der kan ydes støtte til. Lov om Landdi‐
striktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017
(herefter ”Landdistriktsfondsloven”), udgør den nationale
udmøntning af forordningen. Landdistriktsstøtte bliver der‐
for i Danmark ydet efter forordning 1305/2013, Landdi‐
striktsfondsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af
Landdistriktsfondsloven.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0147.png
147
Det følger af forordningens artikel 30, at der på årsbasis pr.
hektar landbrugsareal eller pr. hektar skov kan ydes støtte til
støttemodtagere for ekstraomkostninger og indkomsttab som
følge af ulemper i de pågældende områder i forbindelse med
gennemførelsen af bl.a. vandrammedirektivet. Den målrette‐
de regulering skal fra 2020 indgå i den danske gennemførel‐
se af vandrammedirektivet. Der er derfor i øjeblikket over‐
vejelser, om tilskud fremadrettet vil kunne ydes som landdi‐
striktsstøtte i henhold til artikel 30 i forordning 1305/2013.
Hvis disse overvejelser fører til, at virksomheder, der delta‐
ger i den frivillige tilskudsordning, skal kompenseres med
landdistriktsstøtte, vil sådan støtte blive ydet i medfør af den
ovennævnte forordning og Landdistriktsfondsloven.
Den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 40 vil derfor
alene blive anvendt, i det omfang tilskuddet ydes som natio‐
nalt tilskud under statsstøttereglerne, herunder de minimis-
støtte.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. november
2018 til den 18. december 2018 været sendt i høring hos føl‐
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Biologiforbundet, Bornholms Landbrug, Bran‐
cheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for Frø, Bæredyg‐
tigt Landbrug, Centrovice, DAKOFA, DAKOFO, Danmarks
Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Orga‐
nisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboung‐
dom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sports‐
fiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerfor‐
ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmægler‐
forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfi‐
skerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Industri (DI), Dansk
Land- og Strandjagt, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitolo‐
gisk Forening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening,
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske
Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Jule‐
træer, Danske Kartofler, Danske Maskinstationer og Entre‐
prenører, Danske Regioner, Danske Sortsejere, Danske Svi‐
neproducenter, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørfor‐
ening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenska‐
belige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske
Råd, Djursland Landboforening, Dronningeavlerforeningen
af 1921, DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, Er‐
hvervsBiavlerne, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Dan‐
mark, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af
miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (ENVI‐
NA), Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for
Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder – leven‐
de land, Friluftsrådet, Frøsektionen, Greenpeace, Hedesel‐
skabet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Kø‐
benhavns Universitet), Institut for Plante- og Miljøviden‐
skab (Københavns Universitet), KL, Kolding-Herreds Land‐
brugsforening, Kopenhagen Fur, Kødbranchens Fællesråd,
Landbo Limfjord, LandboForeningen Midtjylland, Land‐
boNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug & Fødevarer,
Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsfor‐
eningen for Dansk Fåreavl, Landsforeningen Praktisk Øko‐
logi, Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Na‐
tionalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), NF
Plus, NOAH, Odsherreds Landboforening, Patriotisk Sel‐
skab, Plantning og Landskab, Landsforeningen, Rådgiv‐
ningscenter Nord, SAGRO, Sammenslutningen af Danske
Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer,
Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, SE‐
GES Svineproduktion, Skov og Landskab (Københavns
Universitet), Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Sønderjysk
Landboforening, Verdens Skove, Vestjysk Landboforening,
Vkst, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening
og Østdansk Landboforening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif‐ Negative konsekvenser/merudgifter
ter
Økonomiske konsekvenser for stat, Nej
Nej
kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for Nej
Ca. 14 mio. kr. til udmøntning i pe‐
stat, kommuner og regioner
rioden 2018-2020
Økonomiske konsekvenser for er‐
Nej
Under 10 mio. kr.
hvervslivet
Administrative konsekvenser for er‐ Nej
Ca. 14 mio. kr. i løbende administra‐
hvervslivet
tive omkostninger og 6 mio. kr. i
omstillingsomkostning.
Administrative konsekvenser for
Nej
Nej
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Samlet forventes det, at ændringerne Nej
af den gældende kvælstofregulering
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0148.png
148
vil medføre forøget sikkerhed for, at
den forudsatte kvælstofreducerende
indsats bliver opnået. Ændringerne
vil dermed styrke den nuværende be‐
skyttelse af miljøet.
For så vidt angår indførslen af den
målrettede regulering fra 2020 vil
denne ved fuld indfasning efter reg‐
ler udstedt i medfør af loven, i 2021
bidrage med en forøgelse af den
kvælstofreducerende indsats svaren‐
de til ca. 3.500 tons kvælstofredukti‐
on i kystvande.
Forholdet til EU-retten
De foreslåede foranstaltninger bidrager til at sikre opfyldelse af Danmarks
EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (nitratdirektivet) og Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod
forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirekti‐
vet), Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter (habitatdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder (fuglebe‐
skyttelsesdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk‐
ning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU (VVM-direktivet).
Er i strid med de fem principper for
JA
NEJ
implementering af erhvervsrettet
X
EU-regulering
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at loven har til formål at regulere jordbru‐
gets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse ud‐
vaskningen af kvælstof og for i respekt for menneskers livs‐
vilkår at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plante‐
livet under hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på
tværs af miljø- og landbrugsområdet.
Overbelastning af vandmiljøet med kvælstof – primært i
form af nitrat – kan medføre øget algevækst (eutrofiering),
der gør vandet uklart, så sollys ikke kan trænge ned til vand‐
planterne på de dybere steder. I visse tilfælde kan algevæk‐
sten være så kraftig, at det udløser iltsvind, fordi bakterier
bruger ilten i vandet til at nedbryde de mange alger, når de
dør.
Loven skal bidrage til at standse eutrofieringen af de danske
overfladevande og reducere risikoen for, at mennesker ind‐
tager nitraten via drikkevandet og dermed kan risikere at ud‐
vikle akut nitritforgiftning. Endvidere har en nyere dansk
undersøgelse fundet sammenhæng mellem tarmkræft og ud‐
sættelse for nitrat i drikkevandet. Der henvises herved til
miljø- og fødevareministerens svar på MOF alm. del spm.
490 stillet den 1. marts 2018. Med den foreslåede udvidelse
af formålsbestemmelsen til også at omfatte respekt for men‐
neskers livsvilkår tydeliggøres det, at lovens kvælstofredu‐
cerende tiltag også har til formål at beskytte menneskers
sundhed.
Gødskningsloven indeholder ligeledes i § 1 en formålsbe‐
stemmelse. Det følger af denne bestemmelse, at loven har til
formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning, fast‐
sætte krav om etablering af plantedække og om andre dyrk‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0149.png
149
ningsrelaterede tiltag og yde tilskud til foranstaltninger med
henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.
Formålsbestemmelsen foreslås formuleret bredere end gøds‐
kningslovens formålsbestemmelse, idet lovforslaget i mod‐
sætning til gødskningsloven indeholder bestemmelser, som
har til formål at værne om natur og miljø og bevare dyre- og
plantelivet. Formålsbestemmelsen foreslås endvidere formu‐
leret bredere i forhold til gødskningsloven med en bestem‐
melse om hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på
tværs af miljø- og landbrugsområdet. De øvrige dele af den
foreslåede formålsbestemmelse er en videreførelse af gøds‐
kningslovens § 1.
Lovforslagets formål skal dels opfyldes ved, at der fastsæt‐
tes regler for, hvor meget kvælstofholdig gødning virksom‐
heden må anvende på virksomhedens arealer, og dels ved at
der fastsættes krav om næringsstofreducerende tiltag som
f.eks. efterafgrøder.
Den foreslåede bestemmelse i § 12 skal sikre, at virksomhe‐
der, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, jf.
lovforslagets § 5, stk. 2, og § 6, ikke anvender mere kvæl‐
stofholdig gødning end virksomhedens årlige kvote for
kvælstof. Dette sikres ved, at der fastsættes regler for bereg‐
ning af kvoten for kvælstof, jf. lovforslagets §§ 13-17, og
for beregningen af det samlede forbrug af kvælstof i gødnin‐
gen, jf. lovforslagets §§ 18 og 19 og §§ 21-30. Ved at be‐
grænse virksomhedens forbrug af kvælstof, så forbruget hø‐
jest svarer til den årlige kvote for kvælstof, medvirker reg‐
lerne til forebyggelse og nedbringelse af vandforurening for‐
årsaget eller fremkaldt af nitrat, der stammer fra landbruget.
Lovforslaget skal dermed medvirke til, at Danmark overhol‐
der sine EU-retlige forpligtelser efter nitratdirektivet, vand‐
rammedirektivet og grundvandsdirektivet. Lovforslagets
forhold til EU-retten er nærmere beskrevet i afsnit 8 i de al‐
mindelige bemærkninger.
Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om bereg‐
ning af det samlede forbrug af fosfor i gødning, jf. lovforsla‐
gets § 18 og §§ 20-30, og regler om indberetning af virk‐
somhedens forbrug af fosfor i gødningsregnskabet, jf. lov‐
forslagets § 42. Disse regler indgår i dag i husdyrbrugloven.
Der er i medfør af husdyrbrugloven fastsat regler om lofter
for, hvor meget fosfor i gødning virksomheden må udbringe
på virksomhedens harmoniarealer. Fosforkravet er i praksis
udtrykt som et krav om et mindsteareal, som virksomheden
skal have adgang til i forhold til den udbragte mængde fos‐
for (fosforarealkrav). Formålet med at fastsætte disse krav er
at begrænse ophobningen af fosfor i jorden og dermed mini‐
mere risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet.
De foreslåede fosforregler i lovforslaget skal ses i sammen‐
hæng med reglerne om fosforloft og fosforarealkrav, som
ikke foreslås overført fra husdyrbrugloven. Lovforslagets
regler om fosforregnskab og opgørelse af indholdet af fosfor
i gødning gør det muligt for myndighederne at kontrollere,
at fosforloftet og fosforarealkravet overholdes. Bestemmel‐
serne skal dermed understøtte, at fosforkravenes formål efter
husdyrbrugloven om at begrænse risikoen for tab af fosfor
til vandmiljøet opnås. Da regler om fosforloft og fosforare‐
alkrav fortsat fastsættes i medfør af husdyrbrugloven, inde‐
holder lovforslaget ikke et selvstændigt formål om begræns‐
ning af udvaskningen af fosfor til vandmiljøet.
Lovforslagets §§ 38 og 39 indeholder bemyndigelser til mil‐
jø- og fødevareministeren til at fastsætte krav om nærings‐
stofreducerende tiltag.
Bevoksning om efteråret har stor betydning for, hvor meget
kvælstof – primært nitrat – der udvaskes. Vokser der en af‐
grøde på marken med kvælstofoptagelse om efteråret, vil
denne medvirke til at holde nitratindholdet i jorden på et lavt
niveau og dermed begrænse den mængde, der er tilgængelig
for udvaskning.
Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser i §§ 38 og
39 vil blive udnyttet til at etablere efterafgrødeordninger og
andre virkemidler, der dels skal forebygge og begrænse for‐
ureningen af vandmiljøet, og dels skal beskytte naturen med
dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder.
Endvidere er det hensigten at fastsætte regler om andre
dyrkningsrelaterede tiltag, f.eks. begrænsning i adgangen til
at foretage jordbearbejdning i efterårs- og vinterperioden.
Etableringen af disse ordninger skal medvirke til, at Dan‐
mark overholder sine EU-retlige forpligtelser efter nitratdi‐
rektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, VVM-
direktivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Lovforslagets forhold til EU-retten er nærmere beskrevet i
afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.
Det er hensigten, at §§ 38 og 39 bl.a. vil blive anvendt til at
fastsætte krav om etablering af husdyrefterafgrøder. Krav
om etablering af husdyrefterafgrøder fastsættes i dag efter
miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i husdyrbruglo‐
vens § 5 e.
De gældende regler om husdyrefterafgrøder adskiller sig fra
de gældende regler om pligtige efterafgrøder ved at være
målrettet mod arealer, hvor der udbringes husdyrgødning el‐
ler anden organisk gødning, og hvor der EU-retligt er en for‐
pligtigelse til at beskytte mod udvaskning af nitrat til over‐
fladevand. Husdyrefterafgrøder bidrager derfor samtidig til
overholdelsen af Danmarks EU-retlige forpligtigelser efter
nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet,
VVM-direktivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirek‐
tivet ved at modvirke den merudvaskning af kvælstof, her‐
under i form af nitrat, der er forbundet med udbringning af
husdyrgødning og anden organisk gødning. Derudover bi‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0150.png
150
drager husdyrefterafgrøder til at forhindre, at yngle- eller ra‐
steområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets
bilag IV, ødelægges eller beskadiges som følge af påvirk‐
ning fra udbragt husdyrgødning eller anden organisk gød‐
ning.
Den foreslåede bredere formulering af lovens formål til også
at omfatte beskyttelse af natur, miljø og dyre- og plantelivet
skal derfor ses i sammenhæng med, at det er hensigten at an‐
vende bemyndigelserne i §§ 38 og 39 til bl.a. at fastsætte
krav om etablering af husdyrefterafgrøder.
Den foreslåede bredere formulering af lovens formål til her‐
udover også at omfatte hensyn til en smidig og ensartet for‐
valtning på tværs af miljø- og landbrugsområdet betyder, at
der i forbindelse med den nærmere fastlæggelse af betingel‐
ser for ordningerne, der kan fastsættes med hjemmel i lo‐
vens bemyndigelser, og tilrettelæggelse af forvaltningen i
den forbindelse, kan tages nogle bredere hensyn end efter
gødskningslovens formålsbestemmelse. Efter den foreslåede
bestemmelse vil der f.eks. i forbindelse med fastsættelse af
regler om næringsstofreducerende tiltag også kunne inddra‐
ges andre hensyn til natur og miljø, for bl.a. at sikre ensar‐
tethed på tværs af lovområder. Det drejer sig f.eks. om mu‐
ligheden for ligesom i dag at fastsætte ensartede regler om
sprøjteforbud på braklagte arealer, selv om et sprøjteforbud
ikke i sig selv vedrører anvendelse af gødning. Endvidere vil
der efter den foreslåede udvidelse kunne inddrages hensyn,
der primært vedrører myndighedernes forvaltning og kon‐
trol. F.eks. kan der af hensyn til en enkel forvaltning fast‐
sættes regler om mindstekrav til de arealer, der etableres
med efterafgrøder, eller hvortil der kan søges tilskud til
kvælstofreducerende virkemidler.
I øvrigt henvises til afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at lovens bestemmelser om gødningsan‐
vendelse, jf. kapitel 2, omfatter virksomheder, der er regi‐
strerede eller registreringspligtige i Register for Gødnings‐
regnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6, medmindre andet frem‐
går af loven.
Der er ikke en tilsvarende bestemmelse om gødningsanven‐
delsesreglernes anvendelsesområde i gødskningsloven. Den
foreslåede bestemmelse i § 2 indebærer dog ikke noget nyt i
forhold til gældende ret, idet det også i dag er udgangspunk‐
tet, at gødskningslovens kapitel 2 om gødskning omfatter
virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i
Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2,
stk. 2 eller 3.
Forslaget til § 2 indebærer, at lovforslagets bestemmelser
om en samlet kvote for kvælstof og beregningen af forbru‐
get af kvælstof og fosfor i kapitel 2 omfatter virksomheder,
der er registrerede eller registreringspligtige i Register for
Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6. Andre virk‐
somheder kan være omfattet af bestemmelserne i det fore‐
slåede kapitel 2, hvis det udtrykkeligt fremgår, at bestem‐
melsen gælder for andre virksomheder.
Virksomheder, som er omfattet af lovforslagets § 2, jf. § 5,
stk. 2, og § 6, vil ligeledes være forpligtet til at udarbejde
gødningsplanlægning og gødningsregnskab efter bestem‐
melserne i lovforslagets kapitel 6. Disse virksomheder vil
endvidere være omfattet af de administrative bestemmelser i
lovforslagets kapitel 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 3
Det foreslås i § 3,
stk. 1,
at lovens bestemmelser om gød‐
ningsleverandører i § 36, stk. 2, 3 og 5, og § 37 omfatter
virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, for‐
brændings- og brændingsanlæg, og offentligt ejede virksom‐
heder, som sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig
gødning.
Gødskningsloven indeholder ikke regler om anvendelsesom‐
rådet for lovens kapitel om gødningsleverandører.
Bestemmelsen indebærer i sig selv ingen ændringer i de
virksomheder, der er omfattet af gødningsleverandørbegre‐
bet, som det forstås i gødskningsloven. Det vil derfor fortsat
være virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede
virksomheder, der er omfattet af den indberetningsforplig‐
telse, som miljø- og fødevareministeren fastsætter for gød‐
ningsleverandører efter den foreslåede bemyndigelse i § 36,
stk. 2. Samtidig kan ministeren for anlæg omfattet af den
foreslåede § 3 fastsætte yderligere regler efter den foreslåe‐
de bestemmelse i § 37.
Virksomhedsbegrebet i § 3 skal forstås bredt og kan både
omfatte virksomheder, der er registrerede efter § 5, stk. 2,
eller § 6, og andre virksomheder, herunder men ikke be‐
grænset til, fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings-
og brændingsanlæg.
Ligesom det er tilfældet efter reglerne om gødningsanven‐
delse i kapitel 2, omfatter begrebet gødning gødningstyperne
husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomas‐
se, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning. Det
er hensigten efter de foreslåede bemyndigelser i lovforsla‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0151.png
151
gets § 36 at afgrænse nærmere, hvilke typer af gødning ind‐
beretningspligten gælder for.
Det foreslås i § 3,
stk. 2,
at lovens bestemmelser om gød‐
ningsleverandører i § 36, stk. 4 og 5, og § 37 omfatter fælles
biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg,
der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at ministeren efter
lovforslagets § 36, stk. 4, kan fastsætte regler om, at anlæg
omfattet af § 3, stk. 2, skal indberette forskellige oplysnin‐
ger, når anlæggene modtager gødning. En sådan oplysnings‐
pligt kan dermed ikke fastsættes for virksomheder eller of‐
fentligt ejede virksomheder, som ikke driver et anlæg. Be‐
stemmelsen indebærer ikke i sig selv noget nyt i forhold til
gældende ret.
I gødskningsloven anvendes begrebet biogas- og fællesan‐
læg. I lovforslaget foreslås dette begreb erstattet af fælles
biogasanlæg. Et fælles biogasanlæg vil sige et biogasanlæg,
som drives under et andet CVR-nummer end en virksom‐
hed, der er registreret efter de foreslåede § 5, stk. 2, eller §
6. Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med, at der
findes andre typer af fællesanlæg end fælles biogasanlæg,
som det er relevant at omfatte af reguleringen i gødsknings‐
loven. Med ændringen ønsker Miljø- og Fødevareministeriet
at undgå tvivl om, hvorvidt der er andre typer af fællesan‐
læg, der er omfattet af den særlige regulering vedrørende
fælles biogasanlæg.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 3,
stk. 3,
bemyndi‐
get til at fastsætte regler om, at §§ 36 og 37 skal finde an‐
vendelse på andre typer af anlæg og den gødning, der produ‐
ceres fra disse, end de i stk. 1 og 2 nævnte.
En tilsvarende bemyndigelse til at udvide anvendelsesområ‐
det for lovens bestemmelser om gødningsleverandører fin‐
des ikke i gødskningsloven.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 3, stk. 3,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Der udvikles løbende nye metoder til at bearbejde gødning,
og der kan derfor være behov for at regulere nye anlægsty‐
per, som ikke i dag er reguleret i gødskningsloven, og gød‐
ningen fra sådanne anlæg. Den foreslåede bemyndigelse i §
3, stk. 3, gør det muligt at udvide anvendelsesområdet for
bestemmelserne om gødningsleverandører, såfremt der måt‐
te være behov for at regulere andre typer af anlæg og gød‐
ning end de i § 3, stk. 1 og 2, nævnte på samme måde som
de anlæg og gødning, der efter den foreslåede § 3, stk. 1 og
2, omfattes af reglerne for gødningsleverandører. Der kan
f.eks. være tale om anlæg, der forarbejder anden organisk
gødning, og gødning fra sådanne anlæg.
Lovforslagets administrative bestemmelser i kapitel 7 finder
anvendelse for gødningsleverandører.
Gødningsleverandørernes forpligtelser er omhandlet i §§ 36
og 37.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 4
Det foreslås i § 4, at lovens bestemmelser om næringsstofre‐
ducerende tiltag, jf. kapitel 4, omfatter virksomheder med
planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som dis‐
ponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover,
der er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør § 13, stk.
3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6. Ved op‐
gørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.
Lovens bestemmelser om næringsstofreducerende tiltag i
kapitel 4 omfatter efterafgrødekravene og alternativer hertil
og de dyrkningsrelaterede tiltag.
Gødskningslovens § 3 indeholder tilsvarende en bestemmel‐
se om anvendelsesområdet for lovens kapitel om plantedæk‐
ke og andre dyrkningsrelaterede tiltag. Efter gødskningslo‐
vens § 3 omfatter gødskningslovens bestemmelser om plan‐
tedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag i kapitel 3 virk‐
somheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer
heraf, som har en årlig momspligtig omsætning, der oversti‐
ger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl eller kombinatio‐
ner heraf, og som har et samlet areal på 10 hektar eller dero‐
ver. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og leje‐
de arealer.
Med forslaget til § 4 foreslås det videreført, at alene virk‐
somheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer
heraf skal være omfattet af reglerne om efterafgrøder og
dyrkningsrelaterede tiltag.
Virksomheder, der ikke i en vis udstrækning beskæftiger sig
med landbrug, vil dermed ikke blive pålagt næringsstofredu‐
cerende tiltag.
Planteavl kan f.eks. være kornavl og agerbrug i øvrigt, gart‐
neri og dyrkning af frugt og bær. Husdyravl kan f.eks. om‐
fatte malkekvægavl og kvægavl i øvrigt, stutterier, fåreavl,
gedeavl, svineavl, fjerkræavl, pelsdyravl og opdræt af andre
dyr.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0152.png
152
I modsætning til registrering efter den foreslåede § 5, stk. 2,
og § 6, kan skovbrugsvirksomheder ikke blive omfattet af
reglerne, der fastsættes i medfør af de foreslåede bemyndi‐
gelser i kapitel 4. Dette skyldes formålet med reglerne om
efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Hvis en mark er ubevokset om efteråret, stiger nitratindhol‐
det i jorden som følge af omsætning af organisk stof, herun‐
der eksempelvis omsætning af afgrøderester eller rester af
husdyrgødning. Ved omsætning af det organiske materiale
frigives det organisk bundne kvælstof, der efterfølgende kan
omdannes til nitrat og udvaskes til vandmiljøet. Formålet
med tiltagene i lovforslagets kapitel 4 er bl.a. at mindske ud‐
vaskning af kvælstof ved at fastsætte krav om, at der vokser
en afgrøde på marken om efteråret og i visse tilfælde helt
hen til foråret. Ved drift af skovbrug sker der ikke årligt en
fuldstændig rydning af skoven, men derimod sker der til sta‐
dighed en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning
for de fældede træer.
Med forslaget til § 4 foreslås den omsætningsbestemte
grænse på 50.000 kr. i gødskningslovens § 3 ikke videreført.
Det er vanskeligt i de oplysninger, som Landbrugsstyrelsen
er i besiddelse af, at skelne mellem jordbrugsmæssig og an‐
den omsætning. Det udgør derfor en væsentlig udfordring
for Landbrugsstyrelsen at identificere de virksomheder, der
har en momspligtig omsætning på 50.000 kr. fra nærmere
angivne jordbrugsaktiviteter. Landbrugsstyrelsen har lettere
adgang til oplysninger om størrelsen på virksomhedernes
areal med afgrøder omfattet af en kvælstofnorm eller en fos‐
fornorm, idet sådanne oplysninger også anvendes i anden
sammenhæng. Ved at lade omsætningskriteriet for de næ‐
ringsstofreducerende tiltag udgå sikres endvidere en ensret‐
ning med reglerne for optagelse i Register for Gødnings‐
regnskab, hvor omsætningskriteriet tilsvarende foreslås at
udgå.
Gødskningslovens § 3 regulerer et samlet areal på 10 hektar
eller derover. Det samlede areal er ikke klart defineret.
Det foreslås derfor i § 4, at virksomheden skal disponere
over et areal med afgrøder på mindst 10 hektar omfattet af
en kvælstofnorm eller en fosfornorm for at være omfattet af
reglerne om næringsstofreducerende tiltag. Den foreslåede
formulering vil medføre en mere entydig definition af krite‐
riet.
Det følger af forslaget, at virksomheden enten skal eje, for‐
pagte eller leje et af de omhandlede arealer for at være om‐
fattet af reglerne om næringsstofreducerende tiltag. Bortfor‐
pagtede og udlejede arealer og lignende indgår ikke i opgø‐
relsen. Dette svarer til den gældende bestemmelse i gøds‐
kningslovens § 3.
Lovforslagets bestemmelser om indberetning i kapitel 6 og
om administrative bestemmelser i kapitel 7 finder anvendel‐
se for de virksomheder, der er omfattet af de næringsstofre‐
ducerende tiltag efter lovforslagets § 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 5
Det foreslås i § 5,
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren fø‐
rer et register over virksomheder, der anvender gødning ef‐
ter lovforslaget. Registeret benævnes Register for Gødnings‐
regnskab.
Der er allerede i dag i medfør af gødskningslovens § 2, stk.
1, oprettet et Register for Gødningsregnskab. Registeret er
oprettet med henblik på administration af de virksomheder,
som anvender kvælstofholdig gødning, og som opfylder be‐
tingelserne i gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3. Det er hen‐
sigten, at det eksisterende register videreføres.
I medfør af lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. november 2016
med senere ændringer (herefter kvælstofafgiftsloven), beta‐
les der en afgift til statskassen af kvælstofindholdet i visse
kemiske, mineralske og organiske gødninger. Virksomhe‐
der, som er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal
ikke betale afgiften, men er til gengæld pålagt at udarbejde
gødningsregnskab, overholde kvælstofnormerne samt være
underlagt kontrol efter reglerne i gødskningsloven.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at føre Register for Gødningsregnskab efter den
foreslåede § 5 stk. 1, delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Det foreslås i § 5,
stk. 2,
at den, der driver virksomhed med
planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf,
skal anmelde sin virksomhed til registrering i Register for
Gødningsregnskab i følgende tilfælde:
1) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer
gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, for‐
arbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden orga‐
nisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der oversti‐
ger 1.000 kg kvælstof pr. år.
2) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer
gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, for‐
arbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden orga‐
nisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der oversti‐
ger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er
omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3,
eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6, pr. år.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0153.png
153
3) Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på
10 hektar eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm
på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3,
eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør
af § 5, stk. 6.
Gødskningsloven indeholder tilsvarende en bestemmelse
om, hvem der er forpligtet til at anmelde sin virksomhed til
registrering i Register for Gødningsregnskab. Den, der dri‐
ver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller
kombinationer heraf, er efter gødskningslovens § 2, stk. 2,
forpligtet til at anmelde sin virksomhed til registrering i Re‐
gister for Gødningsregnskab, hvis virksomhedens årlige
momspligtige omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug
eller kombinationer heraf overstiger 50.000 kr., og virksom‐
hedens samlede husdyrbesætning producerer gødning med
et samlet kvælstofindhold, der udgør mere end 1 ton kvæl‐
stof, antallet af husdyr på bedriften overstiger et antal dyr,
der tilsammen producerer gødning med et samlet kvælstof‐
indhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar, eller virk‐
somheden modtager mere end 25 ton husdyrgødning eller
anden organisk gødning i planperioden.
De aktiviteter, som den pågældende skal drive virksomhed
med for at være omfattet af lovforslagets § 5, stk. 2, er akti‐
viteter, der traditionelt forbindes med jordbrugsaktiviteter.
Planteavl kan f.eks. være kornavl og agerbrug i øvrigt, gart‐
neri, planteavl og dyrkning af frugt og bær. Husdyravl kan
f.eks. være malkekvægavl og kvægavl i øvrigt, stutterier, få‐
reavl, gedeavl, svineavl, fjerkræavl, pelsdyravl og opdræt af
andre dyr. Skovbrug kan f.eks. være produktion af løv- og
nåletræer. Dette svarer til gødskningslovens § 2, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der beskæf‐
tiger sig med jordbrug, forpligtes til at anmelde sin virksom‐
hed i registeret, hvis den i den indeværende planperiode pro‐
ducerer eller modtager gødning i de angivne mængder, eller
hvis virksomheden køber, forpagter eller på anden måde får
råderet over et areal med afgrøder omfattet af en kvælstofn‐
orm eller en fosfornorm i den indeværende planperiode.
Manglende registrering i registeret efter § 5, stk. 2, er straf‐
belagt, jf. lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 2.
Med forslaget til § 5, stk. 2, foreslås den omsætningsbestem‐
te grænse i gødskningslovens § 2, stk. 2, ikke videreført.
Landbrugsstyrelsen anvender efter gældende ret oplysninger
fra Det Centrale Virksomhedsregister og SKAT til at vurde‐
re, om virksomheden har en årlig momspligtig omsætning
fra de nærmere angivne landbrugsaktiviteter, der overstiger
50.000 kr. Det er imidlertid vanskeligt at kontrollere virk‐
somhedens omsætning fra jordbrugsproduktion alene, idet
oplysningerne ikke umiddelbart er specificeret på dette ni‐
veau.
Efter forslaget til § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, vil virksomhedens
produktion af gødning med et vist kvælstofindhold, fortsat
medføre, at virksomheden er forpligtet til at lade sig regi‐
strere i Register for Gødningsregnskab.
Kriteriet i gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 3, om, at virk‐
somheden skal modtage mere end 25 ton husdyrgødning el‐
ler anden organisk gødning i planperioden for at være om‐
fattet af registreringspligten, foreslås dog ikke videreført,
idet det vurderes, at langt de fleste virksomheder, der er om‐
fattet af dette krav, samtidig også vil være omfattet af de øv‐
rige kriterier i § 5, stk. 2. I stedet følger det af forslaget til §
5, stk. 2, nr. 1 og 2, at ikke kun virksomheder, der selv pro‐
ducerer gødning med et vist kvælstofindhold, men også
virksomheder, der modtager gødning med et vist kvælstof‐
indhold fra andre, skal være omfattet af registreringspligten.
Gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 3, vedrører alene husdyr‐
gødning og anden organisk gødning. Med forslaget til § 5,
stk. 2, nr. 1 og 2, udvides dette, så den modtagne gødning
kan være alle de former for organisk gødning, der er regule‐
ret i lovforslaget. Derimod vil modtagelse af bioaske eller
kunstgødning ikke medføre, at registreringspligten indtræder
efter forslaget til nr. 1 og 2. Om en virksomhed modtager
gødning i en mængde, der udløser en pligt til registrering i
registeret efter § 5, stk. 2, kan konstateres ud fra den afgi‐
vende virksomheds aftaler om afgivelse af husdyrgødning.
Samtidig foreslås indført et nyt kriterium i lovforslagets § 5,
stk. 2, nr. 3, der indebærer, at virksomheder, der disponerer
over et areal med afgrøder på 10 hektar eller derover, som er
omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller
en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor, omfattes af registre‐
ringspligten.
Det følger af forslaget, at virksomheden enten skal eje, for‐
pagte eller leje et af de omhandlede arealer for at være om‐
fattet af kriteriet. Bortforpagtede og udlejede arealer og lig‐
nende indgår ikke i opgørelsen.
Registrering i Register for Gødningsregnskab indebærer af‐
giftsfritagelse for køb af kvælstofholdig gødning, adgang til
køb af kvælstofholdig gødning med større kvælstofkoncen‐
tration i større pakninger og dermed billigere kvælstof pr.
kg, og at virksomhederne kan modtage og afgive husdyr‐
gødning og anden organisk gødning til andre virksomheder
tilmeldt registeret, hvilket kun er muligt i mindre mængder
for virksomheder, der ikke er registreret i registeret. Disse
forhold vil udgøre en tilskyndelse til at lade sin virksomhed
registrere frivilligt. Gruppen af frivilligt registrerede vil for‐
mentlig bestå af små virksomheder med et mindre gødnings‐
forbrug.
Det foreslås i § 5,
stk. 3,
at den, der driver virksomhed, der
er registreringspligtig efter stk. 2, skal anmelde virksomhe‐
den til registrering i løbet af den planperiode, jf. § 10, hvori
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0154.png
154
pligten indtræder. Den foreslåede bestemmelse viderefører
ordningen i gødskningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt.
Det er hensigten at videreføre fremgangsmåden for tilmel‐
ding til registeret, hvorefter virksomheden tilmelder sig regi‐
steret via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service i
løbet af den planperiode, hvor virksomheden opfylder betin‐
gelserne for at være tilmeldt.
Det foreslås i § 5,
stk. 4,
at ministeren kan anmelde en virk‐
somhed til registrering i Register for Gødningsregnskab,
hvis virksomheden uanset stk. 2 undlader at registrere sig.
Det fremgår ikke klart af gødskningsloven, at ministeren
kan anmelde en virksomhed til registrering. Det er dog hen‐
sigtsmæssigt, at der er mulighed herfor, da det herved kan
sikres, at virksomheder, der ikke selv anmelder sig til regi‐
strering, alligevel kan blive anmeldt til registeret.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at anmelde en virksomhed til registrering i Register
for Gødningsregnskab efter den foreslåede § 5, stk. 4, dele‐
geres til Landbrugsstyrelsen.
Det foreslås i § 5,
stk. 5,
at lovforslagets § 22, stk. 1 og 2,
finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af produktion
af gødning med kvælstofindhold, jf. stk. 2, nr. 1 og 2.
Forslaget til § 5, stk. 5, indebærer, at bestemmelserne i lov‐
forslagets § 22, stk. 1 og 2, skal finde tilsvarende anvendelse
ved opgørelsen af virksomhedens produktion af gødning
med kvælstofindhold i forbindelse med afgørelsen af, om en
virksomhed er forpligtet i medfør af lovforslagets § 5, stk. 2,
nr. 1 eller 2, til at lade sin virksomhed registrere i Register
for Gødningsregnskab.
Den foreslåede bestemmelse svarer til indholdet i gøds‐
kningslovens § 2, stk. 10.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1 og 2, bereg‐
nes virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning
på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof i
husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og
staldsystemer. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning
korrigeres for visse dyrearter for afvigelser i produktionsni‐
veau efter nærmere fastsatte regler. Produktionen af kvæl‐
stof i husdyrgødning kan endvidere korrigeres for afvigelser
i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning.
Normerne for det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning
og korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og
produktionsniveau m.v. fastsættes efter bemyndigelse i lov‐
forslagets § 22, stk. 3 og 4. Der henvises til bemærkningerne
til § 22.
Det foreslås i § 5,
stk. 6,
at ministeren fastsætter en fosforn‐
orm for afgrøderne.
En fosfornorm anvendes bl.a. til at afgrænse de arealer, der
skal indgå ved vurderingen af, om en virksomhed er forplig‐
tet til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab
efter den foreslåede § 5, stk. 2, nr. 3.
Harmoniarealer omfatter endvidere efter § 47, stk. 2, i be‐
kendtgørelse nr. 1076 af 28. august 2018 om erhvervsmæs‐
sigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (herefter hus‐
dyrgødningsbekendtgørelsen) arealer med afgrøder, som er
omfattet af en kvælstofnorm ifølge gødskningsloven og un‐
derliggende bekendtgørelser eller en retningsgivende norm
for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer udstedt af
Landbrugsstyrelsen for den pågældende planperiode, og
hvor husdyrgødning må anvendes, og hvor husdyrgødning
under normale omstændigheder kan udbringes.
De retningsgivende normer for fosfor fastlægges i dag i Mil‐
jø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og
harmoniregler for planperioden. Da normerne alene fastlæg‐
ges i en vejledning, er der ikke tale om bindende normer.
Med henblik på at sikre en hjemmel til at fastsætte fosfor‐
normer ved bekendtgørelse foreslås der indført en bemyndi‐
gelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte sådanne
normer. Gødskningsloven indeholder ikke en tilsvarende be‐
stemmelse.
En fosfornorm for afgrøderne, der fastsættes i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 6, vil være normerende
bl.a. i forhold til at fastlægge, hvilke arealer der skal indgå
ved vurderingen af, om en virksomhed er forpligtet til at la‐
de sig registrere i Register for Gødningsregnskab efter den
foreslåede § 5, stk. 2, nr. 3.
På andre områder vil en fosfornorm fortsat kunne have ret‐
ningsgivende karakter.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte en fosfornorm for afgrøderne efter den
foreslåede § 5, stk. 6, delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 6
Det foreslås i § 6, at en virksomhed, der ikke er omfattet af
§ 5, stk. 2, og som driver virksomhed med planteavl, hus‐
dyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan anmelde sin
virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab,
hvis virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0155.png
155
5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på
mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller
en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af §
5, stk. 6, eller hvis virksomheden på sit areal dyrker afgrø‐
der, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i
medfør af § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.
Gødskningsloven indeholder tilsvarende en bestemmelse
om, hvilke virksomheder der frivilligt kan lade sig registrere
i Register for Gødningsregnskab. Efter gødskningslovens §
2, stk. 3, kan andre, der driver virksomhed med planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, anmelde sin
virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab,
hvis den årlige momspligtige omsætning fra de nævnte akti‐
viteter overstiger 20.000 kr.
Med forslaget til § 6 foreslås den omsætningsbestemte
grænse i gødskningslovens § 2, stk. 3, ikke videreført. Land‐
brugsstyrelsen anvender efter gældende ret oplysninger fra
Det Centrale Virksomhedsregister og SKAT til at vurdere,
om virksomheden har en årlig momspligtig omsætning fra
de nærmere angivne landbrugsaktiviteter, der overstiger
20.000 kr. Det er imidlertid vanskeligt at kontrollere virk‐
somhedens omsætning fra jordbrugsproduktion alene, idet
oplysningerne ikke umiddelbart er specificeret på dette ni‐
veau.
Med forslaget til § 6 foreslås den omsætningsbestemte
grænse derfor udskiftet med et arealkriterium og et kriterium
for den gennemsnitlige kvælstofnorm for de afgrøder, som
virksomheden dyrker på sit areal, således at det afgørende
vil være, om jordbrugsvirksomheden disponerer over et are‐
al med afgrøder, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere
end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fos‐
for, på 5 hektar eller derover, eller at virksomheden på sit
areal dyrker afgrøder, som samlet er omfattet af en kvæl‐
stofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.
Den foreslåede § 6, nr. 2, indebærer, at virksomheder, der
ikke opfylder arealkravet i § 6, nr. 1, alligevel frivilligt kan
registreres, hvis de dyrker afgrøder, der samlet er omfattet af
en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år. Det
vil være den gennemsnitlige norm for virksomhedens samle‐
de landbrugsareal, der er afgørende for, om virksomheden
frivilligt kan lade sig registrere efter den foreslåede § 6, nr.
2.
I lighed med de virksomheder, som har pligt til at lade sig
registrere, indebærer den frivillige registrering, at virksom‐
hedens forbrug af kvælstof til gødningsformål som opgjort
efter lovforslagets §§ 18 og 19 og §§ 21-30, i planperioden
ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof, jf. lov‐
forslagets §§ 13-17, og virksomheden er efter lovforslagets
§ 42 ligeledes forpligtet til at udarbejde og indberette gød‐
ningsregnskab for den afsluttede planperiode.
Registrering i Register for Gødningsregnskab indebærer af‐
giftsfritagelse for køb af kvælstofholdig gødning, adgang til
køb af kvælstofholdig gødning med større kvælstofkoncen‐
tration i større pakninger og dermed billigere kvælstof pr.
kg, og at virksomhederne kan modtage og afgive husdyr‐
gødning og anden organisk gødning til andre virksomheder
tilmeldt registeret, hvilket kun er muligt i mindre mængder
for virksomheder, der ikke er registreret i registeret. Disse
forhold vil udgøre en tilskyndelse til at lade sin virksomhed
registrere frivilligt. Gruppen af frivilligt registrerede vil for‐
mentlig bestå af små virksomheder med et mindre gødnings‐
forbrug.
Ministeren kan med hjemmel i den foreslåede § 7, stk. 4,
fastsætte regler om anmeldelse til registrering og om doku‐
mentation for, at betingelserne for registrering er opfyldt.
Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at virk‐
somheder, der frivilligt registrerer sig i forbindelse hermed
giver oplysninger svarende til de oplysninger, der indgår i
en virksomheds gødningsplanlægning.
Økologiske bedrifter, som modtager økologisk arealtilskud
under landdistriktsprogrammet, og som ikke opfylder krite‐
rierne for pligtmæssig eller frivillig optagelse i registret, vil
skulle afmeldes. De vil fortsat kunne modtage økologisk
arealtilskud, men de vil som følge af afmeldelsen ikke læn‐
gere kunne modtage husdyrgødning i større mængder fra
virksomheder, der er tilmeldt registeret. Det følger endvide‐
re af § 25, stk. 1, at registrerede virksomheder kun kan fra‐
trække kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof
og fosfor i husdyrgødning, hvis gødningen er afsat til en re‐
gistreret virksomhed.
Virksomheder, der søger om eller er omfattet af tilsagn om
økologisk arealtilskud, kan endvidere søge om et tillæg for
reduceret kvælstoftilførsel. For at modtage tillægget er det
en betingelse, at virksomheden er tilmeldt Register for Gød‐
ningsregnskab. Hvis den pågældende virksomhed afmeldes
registeret, vil den ikke længere kunne modtage tillægget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 7
Det foreslås i § 7,
stk. 1,
at registrering i Register for Gød‐
ningsregnskab har virkning for hele den planperiode, hvori
anmeldelsen finder sted. Miljø- og fødevareministeren kan
dog i særlige tilfælde registrere en virksomhed med virkning
for tidligere planperioder.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
gødskningslovens § 2, stk. 6, 2. og 3. pkt.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0156.png
156
Den foreslåede bestemmelse omfatter også de tilfælde, hvor
miljø- og fødevareministeren i henhold til forslagets § 5, stk.
4, anmelder en virksomhed, der er anmeldelsespligtig efter
forslagets § 5, stk. 2, til registrering i Register for Gødnings‐
regnskab.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at registrere en virksomhed med virkning for tidli‐
gere planperioder efter den foreslåede § 7, stk. 1, delegeres
til Landbrugsstyrelsen.
Det er hensigten, at ministerens mulighed for at registrere en
virksomhed med virkning for tidligere planperioder vil blive
anvendt i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering,
hvor der f.eks. ved virksomhedsoverdragelse ikke er foreta‐
get den nødvendige ajourføring af registeret, eller hvor virk‐
somheden har modtaget husdyrgødning fra en virksomhed,
der er registreret i registeret. Udnyttelsen af bestemmelsen
vil stemme overens med Landsskatterettens kendelse af 13.
december 2000 (TfS 2000.672), hvorefter en virksomhed
blev godtgjort kvælstofafgift for allerede afsluttede planpe‐
rioder, idet der forelå de kvalificerede særlige hensyn.
Som det fremgår ovenfor, er virkningen af at blive registre‐
ret med tilbagevirkende kraft bl.a., at virksomheden kan få
godtgjort kvælstofafgift for de foregående planperioder. En
registrering med tilbagevirkende kraft indebærer også, at
virksomheden vil skulle have overholdt kvælstofkvoten i de
foregående planperioder. Det vil dog være svært for Land‐
brugsstyrelsen at kontrollere, om virksomheden har over‐
holdt reglerne i de tidligere planperioder, idet Landbrugssty‐
relsen ikke vil være i besiddelse af oplysninger om virksom‐
hedens gødningsanvendelse i den mellemliggende periode.
Det foreslås i § 7,
stk. 2,
at ministeren i særlige tilfælde og
efter ansøgning kan tillade, at en virksomhed, der er delregi‐
streret i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven),
alene registreres for en del af virksomheden i Register for
Gødningsregnskab.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens §
2, stk. 4.
Hvis en virksomhed driver forskellige forretninger under det
samme CVR-nummer, men ønsker adskillelse af aktiviteter‐
nes momsregnskaber, vil virksomheden normalt oprette ad‐
ministrative enheder, der identificeres med SE-numre. Dette
kan f.eks. være tilfældet, hvor gødningsleverandører også
driver virksomhed med jordbrugsaktiviteter. Den foreslåede
bestemmelse indebærer, at virksomheden i særlige tilfælde
og efter ansøgning kan blive delregistreret i registeret for
den del af virksomheden, som vedrører jordbrugsaktiviteter.
I forhold til det konkrete eksempel med gødningsleveran‐
dørvirksomheden, så vil en delregistrering betyde, at virk‐
somhedens gødningsleverancer holdes uden for det gød‐
ningsregnskab, som skal udarbejdes og indberettes efter lov‐
forslagets § 42, for så vidt angår jordbrugsvirksomheden.
Gødningsleverancerne vil i stedet skulle indberettes efter
lovforslagets § 36.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at træffe afgørelse efter den foreslåede § 7, stk. 2,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Det foreslås i § 7,
stk. 3,
at en virksomhed skal være tildelt
et centralt virksomhedsregistreringsnummer (CVR-nummer)
efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister for at kunne
anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at muliggøre
en enkel registrering af virksomheder i Register for Gød‐
ningsregnskab på baggrund af virksomhedernes CVR-num‐
mer.
Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i gødskningslo‐
ven. Det har sammenhæng med, at hvis en virksomheds om‐
sætning for momspligtige ydelser inden for en 12-måneders
periode overstiger 50.000 kr., er virksomheden forpligtet til
at registrere sin virksomhed hos Erhvervsstyrelsen i CVR-
registeret som f.eks. en enkeltmandsvirksomhed. Det følger
af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 2, stk. 2,
at pligten til at lade sig registrere i Register for Gødnings‐
regnskab omfatter jordbrugsvirksomheder, som har en årlig
momspligtig omsætning fra visse jordbrugsaktiviteter, der
overstiger 50.000 kr. Disse virksomheder vil derfor i forve‐
jen være forpligtet til at lade sig registrere i CVR-registeret.
Det foreslås i § 7,
stk. 4,
at ministeren kan fastsætte regler
om Register for Gødningsregnskabs opbygning og ajourfø‐
ring, om anmeldelse til registrering og om krav om doku‐
mentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er
opfyldt, samt om hvilke oplysninger en anmeldelse til regi‐
strering skal indeholde. Det foreslås endvidere, at ministeren
kan fastsætte regler om registrering af virksomheder, der ik‐
ke er tildelt et CVR-nummer.
Den foreslåede bemyndigelse svarer indholdsmæssigt til
gødskningslovens § 2, stk. 9.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, der
frivilligt kan registrere sig i registeret efter § 6, skal anmelde
deres virksomhed til registrering senest den 31. juli, for at
registreringen får virkning for den indeværende planperiode.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at visse
virksomheder, der ikke er tilknyttet et CVR-nummer, men
som er relevante at have registreret i register for Gødnings‐
regnskab, skal eller kan registreres i registret. Det kan f.eks.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0157.png
157
gøre sig gældende for dødsboer eller konkursboer, der driver
virksomheder videre, og som alene er tilknyttet et SE-num‐
mer. Bemyndigelsen kan således udnyttes til at lade flere
virksomheder registrere, end hvad der følger af det foreslåe‐
de § 7, stk. 3.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 7, stk. 4,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 8
Det foreslås i § 8,
stk. 1,
at der til en virksomhed, der er re‐
gistreret i Register for Gødningsregnskab, udstedes et bevis
for registreringen. Beviset benyttes som dokumentation for
virksomhedens ret til at købe afgiftsfri gødning i henhold til
lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Som
dokumentation kan i stedet benyttes direkte opslag i Regis‐
ter for Gødningsregnskab.
Den foreslåede bestemmelse viderefører gødskningslovens §
2, stk. 5.
Efter lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
kan virksomheder, der driver momspligtig handel med gød‐
ning (gødningsleverandørvirksomheder) kræve dokumenta‐
tion for, at virksomhederne, der ønsker at købe gødning, er
registreret i Register for Gødningsregnskab.
Det foreslås i § 8,
stk. 2,
at den der driver momspligtig han‐
del med gødning, kan få adgang til ved opslag i Register for
Gødningsregnskab at konstatere, om en køber er berettiget
til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af
kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt
gødskningslovens § 2, stk. 8.
En virksomhed, der driver momspligtig handel med gød‐
ning, kan dermed få oplysninger om, hvorvidt en køber er
registreret i Register for Gødningsregnskab, og dermed har
ret til at købe gødning afgiftsfrit, ved at kræve dokumenta‐
tion for registreringsforholdet eller ved selv at slå op i Re‐
gister for Gødningsregnskab.
Det foreslås i § 8,
stk. 3,
at miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte nærmere regler om gødningshandleres adgang til
oplysning om købere af afgiftsfri gødning.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 8, stk. 3,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 9
Det foreslås i § 9,
stk. 1,
at når en virksomhed ikke længere
har pligt til at være registreret efter § 5, stk. 2, eller den regi‐
strerede ikke længere ønsker sin virksomhed registreret efter
§ 6, kan virksomheden afmeldes fra Register for Gødnings‐
regnskab. Miljø- og fødevareministeren kan afmelde en
virksomhed fra Register for Gødningsregnskab fra den først‐
kommende planperiode, hvis virksomheden ikke længere
opfylder betingelserne i § 5, stk. 2, eller § 6.
Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt
ordningen i gødskningslovens § 2, stk. 7, og sikrer, at virk‐
somheder, der ikke længere har pligt eller ret til at være op‐
taget i registeret, kan eller skal afmeldes herfra.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at afmelde en virksomhed fra Register for Gød‐
ningsregnskab efter den foreslåede § 9, stk. 1, delegeres til
Landbrugsstyrelsen.
En afmelding fra registrering indebærer, at virksomheden vil
skulle betale kvælstofafgift ved køb af kunstgødning. Virk‐
somheden vil ikke længere være underlagt reglerne om
kvælstofkvote og vil heller ikke skulle indberette et gød‐
ningsregnskab eller udarbejde en gødningsplanlægning.
Det foreslås i § 9,
stk. 2,
at ministeren kan fastsætte regler
om afmelding fra registrering, herunder om hvilke oplysnin‐
ger en afmelding fra registrering skal indeholde.
Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i gødskningslo‐
ven. Det er ikke hensigten, at den foreslåede bestemmelse
medfører en ændring i administrationen.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 9, stk. 2,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at afmelding af en virksomhed fra regi‐
steret skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den
31. juli, for at afmeldingen får virkning for den indeværende
planperiode. Det forventes, at en afmelding fra registrering
f.eks. vil kunne ske ved at indberette et afsluttende gød‐
ningsregnskab.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0158.png
158
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 10
Det foreslås i § 10, at en planperiode udgør perioden fra den
1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres
kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30.
september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31.
december, forlænges planperioden til den 30. september.
Gødskningslovens § 4 fastlægger planperioden. I husdyr‐
bruglovens § 3, stk. 1, nr. 7, fastlægges planperioden på til‐
svarende måde som i gødskningslovens § 4. Med lovforsla‐
gets § 10 foreslås indholdet i gødskningslovens § 4 og hus‐
dyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 7, videreført, dog med tilføjel‐
se af fosfor i 2. pkt.
Baggrunden for at der også nævnes fosfor i den foreslåede §
10, 2. pkt., er, at reglerne om henholdsvis kvælstofregnskab
og fosforregnskab foreslås samlet i lovforslaget, hvorfor det
af redaktionelle grunde skønnes hensigtsmæssigt, at fosfor
også omtales i bestemmelsen, således at planperioden også
omfatte den periode, hvor afgrøderne tilføres fosfor.
De afgrøder, der sås og dyrkes i planperioden, er afgørende
for fastlæggelsen af virksomhedens kvælstofkvote. Ligele‐
des udgør planperioden det regnskabsmæssige år, som læg‐
ges til grund for den enkelte virksomheds gødningsregn‐
skab, som skal udarbejdes og indberettes til miljø- og føde‐
vareministeren efter den foreslåede § 42, og hvori opgørel‐
sen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i planpe‐
rioden foretages.
En landmands dyrkningssæson går fra såtidspunktet til høst‐
tidspunktet. Hvis der dyrkes vintersæd, vil dyrkningssæso‐
nen typisk være fra august/september til juli/august, mens
sæsonen ved dyrkning af vårsæd går fra april til august/
september. Dyrkningssæsonen kan derfor variere, alt efter
hvilke afgrøder den enkelte virksomhed dyrker. Dyrknings‐
sæsonen starter dog typisk med etablering og evt. tildeling
af gødning til vintersæd og vinterraps i august/september.
Planperioden foreslås derfor fastlagt, så den går fra den 1.
august til den 31. juli i det følgende år. Planperioden fast‐
lægges således, så den passer med gødningstildelingen i en
dyrkningssæson.
Nogle afgrøder, f.eks. græsafgrøder, gødskes dog helt hen til
sidst i september, og gødningstildelingen i en dyrkningssæ‐
son vil derfor gå ind over to planperioder. Det foreslås der‐
for, at der fastsættes en forlænget planperiode, som går fra
den 1. august til den 30. september. Dermed bliver gød‐
ningsforbruget, der ligger i perioden efter den 31. juli, regn‐
skabsmæssigt tilbageført til den ordinære planperiode.
Forlængelsen af planperioden indebærer principielt overlap‐
pende planperioder. Den forlængede planperiode kan sam‐
menlignes med en refusionsopgørelse, idet gødningsforbru‐
get i den forlængede planperiode tilbageføres til den ”ordi‐
nære” planperiode ved en korrektion af virksomhedens lagre
af kvælstof- og fosforholdig gødning.
For at gøre opgørelsen af virksomhedernes forbrug af kvæl‐
stof og fosfor så enkel som muligt for de virksomheder, som
gør brug af muligheden for at anvende den forlængede plan‐
periode, foreslås miljø- og fødevareministeren i § 30, be‐
myndiget til at fastsætte regler, der angår periodiseringen af
kvælstof- og fosforforbruget i den forlængede planperiode.
Der henvises til bemærkningerne til § 30.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 11
I dansk ret er VVM-direktivet primært gennemført i lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro‐
jekter (VVM) (miljøvurderingsloven). Det følger dog af lo‐
vens § 4, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse på projekter
eller dele af projekter, som i anden lovgivning udtrykkeligt
er undtaget herfra.
Det følger af § 4 a i husdyrbrugloven, at lov om miljøvurde‐
ring af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) ikke finder anvendelse på projekter eller dele af pro‐
jekter, der er omfattet af husdyrbrugloven. I kraft af husdyr‐
bruglovens § 4 a er denne lov således undtaget fra miljøvur‐
deringslovens anvendelsesområde.
Det foreslås i § 11, at miljø- og fødevareministeren bemyn‐
diges til at fastsætte regler om, at lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) ikke
finder anvendelse i det omfang, der er tale om projekter eller
dele af projekter, der er omfattet af lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v. og regler fastsat i medfør heraf.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 4 a i husdyr‐
brugloven, hvorefter lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) ikke finder an‐
vendelse på projekter eller dele af projekter, der er omfattet
af husdyrbrugloven.
Baggrunden for lovforslagets § 11 er lovforslagets §§ 38 og
39, hvorefter der kan fastsættes krav om bl.a. husdyrefteraf‐
grøder. De krav om husdyrefterafgrøder, der efter forslaget
skal fastsættes i medfør af lovforslagets § 38, vil afløse de
nuværende husdyrefterafgrøder fastsat i medfør af husdyr‐
bruglovens § 5 e og vil indgå som et af afskæringskriterierne
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0159.png
159
for udbringning af husdyrgødning, der sammen med de øvri‐
ge kriterier for udbringning af husdyrgødning erstatter den
konkrete vurdering af påvirkningerne på miljøet ved ud‐
bringning af husdyrgødningen i forhold til projekter om in‐
tensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivets bilag 1 eller
2, der i øvrigt er gennemført i husdyrbrugloven.
Med lovforslagets § 11 fastsættes der en bemyndigelse til, at
ministeren udtrykkeligt kan undtage regler i medfør af gøds‐
kningsloven fra miljøvurderingslovens anvendelsesområde,
hvilket efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering er
nødvendigt for at undgå dobbeltregulering.
Det er hensigten, at ministeren i medfør af § 4 a i husdyr‐
brugloven, § 4, stk. 3, i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) og den foreslå‐
ede bestemmelse i § 11 viderefører den gældende retstil‐
stand, hvorefter VVM-direktivet – for så vidt angår projek‐
ter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller
II – i dansk ret ikke gennemføres i lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), men
i den særlovgivning, der regulerer husdyrbrug. Denne sær‐
lovgivning udgøres som hidtil primært af husdyrbrugloven,
men vil med de foreslåede ændringer blive suppleret af hus‐
dyrefterafgrødekravet fastsat i medfør af den foreslåede be‐
stemmelse i § 38. I det omfang, der senere i eller i medfør af
lovforslaget fastsættes regler, som udgør afskæringskriterier
for udbringning af husdyrgødning, vil lovforslagets § 11 og‐
så finde anvendelse for disse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
3.3.1.1.2.1 vedrørende efterafgrødekravet og afsnit 8.5 ved‐
rørende forholdet til VVM-direktivet.
Til § 12
Det foreslås i § 12, at i planperioden må en virksomheds for‐
brug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 18, 19 og 21-30,
og regler fastsat i medfør heraf, ikke overstige virksomhe‐
dens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17.
Den foreslåede § 12 svarer indholdsmæssigt til gødsknings‐
lovens § 5.
De virksomheder, der er omfattet af reglerne om kvælstof‐
begrænsning i lovforslagets § 12, er virksomheder, der er re‐
gistrerede eller registreringspligtige i Register for Gødnings‐
regnskab efter de foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6. Dette føl‐
ger af den foreslåede § 2.
En virksomheds samlede kvote for kvælstof vil sige den
mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på virksom‐
hedens arealer i løbet af planperioden. Kvælstofkvoten be‐
regnes for hver af virksomhedens marker ud fra bl.a. mar‐
kens størrelse, afgrøde, forfrugten, afgrødens kvælstofnorm
i det pågældende klimaområde og jordbundstypen, jf. lov‐
forslagets §§ 13-17. Den samlede kvote beregnes som sum‐
men af kvoterne for alle virksomhedens marker. Kvælstof‐
kvoten skal herefter korrigeres bl.a. for evt. kvotereduktion
og kvælstofprognosen for planperioden. Virksomhedens
samlede kvælstofkvote kan variere år for år, alt efter bl.a. de
klimatiske forhold og afgrøderne, der dyrkes på markerne.
Kvælstofnormen fastsættes pr. hektar i forhold til, hvor
mange næringsstoffer den dyrkede afgrøde forventes at op‐
tage.
Fastsættelsen af kvælstofnormerne, som fastlægger afgrø‐
dernes behov for kvælstof ud fra et princip om økonomisk
optimal kvælstoftilførsel, bygger på et ligevægtsprincip. Li‐
gevægtsprincippet betyder, at der skal være ligevægt mellem
en afgrødes kvælstofbehov og den kvælstofholdige gødning,
som tilføres afgrøden. Formålet med ligevægtsprincippet er i
størst mulig omfang at hindre udvaskning af kvælstof til
vandmiljøet.
Ligevægtsprincippet fremgår også af nitratdirektivets bilag
III, 1, 3). Her pålægges medlemsstaterne at iværksætte en
begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, som skal byg‐
ge på ligevægt mellem afgrødens forventede kvælstofbehov
og kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødsk‐
ning, og som tager hensyn til de særlige forhold i det pågæl‐
dende sårbare område såsom jordbundsforhold, jordtype,
arealhældning og klimaforhold. Ifølge direktivet skal der så‐
ledes være ligevægt mellem de disponible kvælstofkilder og
afgrødens kvælstofoptagelse for at minimere kvælstofover‐
skuddet i jorden og dermed minimere risikoen for vandfor‐
urening. Gødskningslovens § 5 bidrager til den danske gen‐
nemførelse af denne bestemmelse. Nitratdirektivet er nær‐
mere beskrevet i afsnit 8.1 i de almindelige bemærkninger,
hvortil der henvises.
Virksomhedens forbrug af kvælstof er den mængde kvæl‐
stof, som virksomheden anvender til gødskning af virksom‐
hedens arealer i planperioden, jf. lovforslagets §§ 18 og 19
og §§ 21-30. Ved beregning af forbruget ses der bl.a. på,
hvor stor en mængde kvælstof i gødning der har været på
virksomheden i løbet af planperioden (gødningslagerets
størrelse udtrykt i kg kvælstof ved planperiodens begyndel‐
se, modtaget kvælstof i gødning i løbet af planperioden og
mængden af produceret kvælstof i husdyrgødning i løbet af
planperioden). Herfra fratrækkes kvælstof i gødning, der er
lagt på lager ved planperiodens slutning og i nogle situatio‐
ner også kvælstof i gødning, som er afsat i løbet af planpe‐
rioden. Da afgrøderne ikke kan udnytte den fulde mængde
af kvælstof i organisk gødning på en gang, skal der ved be‐
regningen af forbruget af kvælstof tages højde for den
mængde af det samlede kvælstofindhold i gødningen, som
afgrøderne kan udnytte, jf. lovforslagets § 19.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0160.png
160
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets
§§ 13-19 og 21-30.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 13
Det foreslås i § 13,
stk. 1,
at for planperioden skal en virk‐
somheds samlede kvote for kvælstof beregnes som summen
af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver
enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrel‐
se, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det på‐
gældende klimaområde og jordbundstype.
Forslaget svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 6,
stk. 1. Med forslaget foretages en sproglig ændring, idet
jordbonitet ændres til jordbundstype. Ændringen har ingen
betydning i forhold til gældende ret.
Ved en virksomheds samlede kvote for kvælstof forstås den
mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på virksom‐
hedens arealer i løbet af planperioden. Der henvises til be‐
mærkningerne til lovforslagets § 12.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til den foreslåe‐
de bestemmelses stk. 2-6.
Det foreslås i § 13,
stk. 2,
at miljø- og fødevareministeren
fastsætter regler om, hvordan markens størrelse og afgrøde
fastsættes og om beregning af kvoten efter stk. 1.
Ved en mark forstås et areal med en bestemt afgrøde. Der
vil efter bestemmelsen i den foreslåede § 13, stk. 2 blive
fastsat regler om, at markens afgrøde er den eller de afgrø‐
der, der dyrkes på arealet. Markens kvote skal opgøres på
grundlag af den senest etablerede afgrøde. Hvis en vinteraf‐
grøde udvintrer, og der sås en forårsafgrøde, er det således
sidstnævnte afgrøde, der bestemmer markens kvote.
Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om,
at kvælstofkvoten opgøres som marken angivet i hektar med
mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes
kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af
forfrugtsværdien.
Ved markens forfrugt forstås den hovedafgrøde, som dyrkes
og høstes på marken året før. Er der f.eks. dyrket korn med
græsudlæg i den forudgående planperiode, så er det kornaf‐
grøden, som anses som forfrugt for næste års afgrøde. Nogle
forfrugter samler mere kvælstof op end andre, og forfrugten
kan frigive kvælstoffet til gavn for den afgrøde, der følger
efter. Forfrugten er derfor med til at dække kvælstofbehovet
for den efterfølgende afgrøde. Ved beregningen af markens
kvælstofkvote skal forfrugtsværdien derfor fradrages.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om,
hvordan markens størrelse og afgrøde fastsættes, svarer ind‐
holdsmæssigt til bemyndigelsen i gødskningslovens § 6, stk.
1, 3. pkt.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 13, stk. 2,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Det foreslås i § 13,
stk. 3,
at ministeren fastsætter kvælstof‐
normer og standardudbytter for afgrøder.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
gødskningslovens § 6, stk. 3, dog med den tilføjelse, at mi‐
nisteren endvidere foreslås bemyndiget til at fastsætte stan‐
dardudbytter. Hjemlen til ministeren til at fastsætte stan‐
dardudbytter er i dag indeholdt i hjemlen til at fastsætte
kvælstofnormer i gødskningslovs § 6, stk. 3. Den foreslåede
bestemmelse indeholder således alene en præcisering i for‐
hold til gældende ret, og den indebærer ingen ændringer i
forhold til ministerens gældende bemyndigelse.
Afgrødernes kvælstofnorm og standardudbytte forventes
fastsat i en gødskningsbekendtgørelse.
Kvælstofnormen er den maksimale mængde kvælstof, der
må tildeles en bestemt afgrøde i planperioden. Det er hen‐
sigten, at der for hver afgrøde fastsættes en kvælstofnorm,
der bl.a. varierer efter forfrugt, klimaområde, arealets jord‐
bundstype, samt muligheden for at vande. Der vil endvidere
blive fastsat en fællesnorm for de enkelte afgrødekategorier,
som kan anvendes for afgrøder, der ikke er fastsat en speci‐
fik norm for. Det er hensigten, at kvælstofnormerne som
hidtil vil blive fastsat i bilag til en gødskningsbekendtgørel‐
se. Landbrugsstyrelsen vil efter ansøgning for visse afgrøder
kunne fastsætte en højere kvælstofnorm end den, der følger
af bekendtgørelsens bilag. Med den foreslåede bemyndigel‐
se vil ministeren endvidere kunne fastsætte en særlig kvæl‐
stofnorm for brødhvede.
Kvælstofnormerne vil blive fastsat for en række jordtype‐
grupper og vandet sandjord ved et forventet udbytteniveau
(standardudbytte). Ud over standardudbyttet beregnes et
normudbytte, dvs. det udbytte, som landmanden kan anven‐
de til for nogle afgrøder at opnå øget kvælstofkvote (udbyt‐
tekorrektion), jf. i dag bilag 1, tabel 1, kolonne 15 0g 16, i
bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets an‐
vendelse af gødning i planperioden 2018/2019 (herefter
gødskningsbekendtgørelsen). Ved udbyttekorrektionen kan
en højere kvælstofkvote opnås, hvis gennemsnitsudbyttet
gennem en årrække har været højere end det for planperio‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0161.png
161
den fastsatte standardudbytte. Principperne for fastsættelsen
af standardudbyttet følger ”Procedurer for indstilling af
kvælstofnormer og normudbytter” (Aarhus Universitet,
2017).
Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at kvæl‐
stofnormen for afgrøden skal fradrages forfrugtsværdien for
den afgrøde, der blev dyrket på arealet året før. Kvælstof‐
normen med fradraget forfrugtsværdi kan ikke udgøre min‐
dre end 0 kg kvælstof.
For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndig‐
hed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning
er forpligtet til at tilføre en afgrøde en mindre mængde
kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, er det den reducerede
kvælstofnorm, der skal anvendes ved opgørelsen af markens
kvælstofkvote. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet i forbin‐
delse med tilskudsordningen for miljøvenlige jordbrugsfor‐
anstaltninger eller økologisk arealtilskud.
Kvælstofkvoten for en mark vil som hovedregel omfatte
kvælstofnormen for én afgrøde i planperioden. I visse tilfæl‐
de vil der dog inden for planperioden fra den 1. august til
den 31. juli kunne være to forskellige afgrøder. Dette vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis arealet i efteråret er udlagt
med græs, hvorfra der tages slæt, og i foråret etableres med
en forårsafgrøde. Det forventes, at markens kvote i disse til‐
fælde vil blive beregnet som summen af kvælstofnormerne
for de to afgrøder.
Kvælstofnormerne, der er en central del af kvælstofregule‐
ringen, har til formål at begrænse tilførslen af kvælstof til
markerne. Princippet for kvælstofnormerne er økonomisk
optimal tildeling af kvælstof. Økonomisk optimale kvælstof‐
normer er et udtryk for den mængde kvælstof, det er økono‐
misk optimalt at tilføre afgrøden, hvor indtægten fra udbyt‐
tet svarer til udgiften til kvælstof. Kvælstofnormerne fast‐
sættes på baggrund af biologiske markforsøg, der undersø‐
ger sammenhængen mellem tilførsel af kvælstof og udbytte
for den enkelte afgrøde. Denne sammenhæng justeres i for‐
hold til en prisrelation mellem afgrødens afsætningspris og
prisen på kvælstofgødning.
I dag fastsættes kvælstofnormerne hvert år. Inden for den
foreslåede bemyndigelse vil det være muligt at ændre norm‐
fastsættelsen således, at normerne fastsættes for flere år ad
gangen, dog højst med 3-årige intervaller. I forbindelse med
overgangen til en ny kvælstofregulering er det hensigtsmæs‐
sigt at identificere mulige forenklinger i reguleringen. Som
opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke blev
den årlige normreduktion afskaffet, og da kvælstofnormerne
fastsættes på baggrund af gennemsnitsværdier over en 5-årig
periode, er de relativt stabile og der er sjældent store variati‐
oner mellem de enkelte år. Samlet set muliggør dette en for‐
enkling mod flerårige normer.
Det er aktuelt hensigten, at ministeren ligesom i dag nedsæt‐
ter et Normudvalg, der indstiller økonomisk optimale nor‐
mer til ministerens beslutning.
De faglige overvejelser vedrørende metode for fastsættelse
af 3-årige normer forventes foretaget i regi af Normudval‐
get. Det er hensigten, at princippet for fastsættelse af kvæl‐
stofnormerne fortsat vil være økonomisk optimal kvælstof‐
tildeling, og at kvælstofnormerne vil blive indstillet til mini‐
steren af Normudvalget.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte kvælstofnormer og standardudbytter for
afgrøder efter den foreslåede § 13, stk. 3, delegeres til Land‐
brugsstyrelsen.
Det foreslås i § 13,
stk. 4,
at ministeren kan fastsætte regler
om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af
visse kvælstofnormer.
Det kan være relevant at stille krav til virksomheden om do‐
kumentation for, at den dyrker en bestemt afgrøde for at
kunne anvende en bestemt kvælstofnorm, og at virksomhe‐
den vil kunne afsætte denne afgrøde. Det vil f.eks. kunne
være tilfældet, hvis der er tale om en afgrøde med et stort
kvælstofbehov, og hvor kvælstofnormen derfor er tilsvaren‐
de høj.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan der bl.a. fast‐
sættes betingelser for anvendelse af en kvælstofnorm til
brødhvede. Efter den foreslåede bestemmelse kan der bl.a.
fastsættes regler om, at virksomheden i de foregående plan‐
perioder har dyrket en brødhvedesort, som opfylder betin‐
gelser til proteinindhold m.v., at virksomheden i den aktuel‐
le planperiode skal have indgået en kontrakt med en grovva‐
re- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hve‐
de til brødfremstilling og krav til dokumentation af oplys‐
ningerne og opbevaring og fremvisning af dokumentationen.
Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om en nyetable‐
ret virksomheds anvendelse af den særlige kvælstofnorm for
brødhvede, herunder om krav til dokumentationen.
Den foreslåede bestemmelse kan endvidere anvendes til at
fastsætte særlige betingelser for anvendelse af en kvælstofn‐
orm til græs.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 13, stk. 4,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Det foreslås i § 13,
stk. 5,
at ministeren kan fastsætte andre
kvælstofnormer for afgrøder for virksomheder, der driver
gartneri, planteskoler, dyrkning af frugt og bær eller skov‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0162.png
162
brug. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om bereg‐
ning af disse virksomheders samlede kvote for kvælstof.
Ministeren kan efter denne bestemmelse fastsætte normer
efter andre kriterier end nævnt i stk. 1. Dette vil især omfatte
produktion på planteskoler og væksthusgartnerier, hvor pro‐
duktionen ikke sker på marker, men typisk i mindre arealen‐
heder. Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt for virk‐
somheder med frugtplantager eller skovbrug. Normerne vil i
lighed med de øvrige normer blive fastsat med udgangs‐
punkt i det økonomisk optimale.
Visse gartneriafgrøder dyrkes i mere end to hold af samme
afgrøde i planperioden. Med den foreslåede bemyndigelse i
§ 13, stk. 5, kan der f.eks. fastsættes regler om, at virksom‐
heder, der dyrker flere hold afgrøder pr. dyrkningssæson,
kan korrigere kvælstofnormen forholdsmæssigt, således at
der tildeles en norm for hvert hold. Sådanne regler skal sik‐
re, at virksomheder, der kan dokumentere en længere dyrk‐
ningssæson eller flere hold end det angivne for normen, kan
korrigere normen forholdsmæssigt, således at der er kvæl‐
stof nok til alle hold afgrøder. Der kan både være tale om af‐
grøder af samme art eller forskellige arter. Der kan i denne
forbindelse stilles krav om dokumentation for den længere
sæson eller antallet af hold afgrøder, der har været på area‐
let, f.eks. i form af salgsfakturaer.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte andre kvælstofnormer og til fastsætte
regler efter den foreslåede § 13, stk. 5, delegeres til Land‐
brugsstyrelsen.
Det foreslås i § 13,
stk. 6,
at ministeren bemyndiges til at
fastsætte jordbundstyper og til at udarbejde og vedligeholde
et kort over disse.
Til at bestemme jordbundstypen, kan der anvendes flere for‐
skellige klassificeringer. Den klassificering, der anvendes,
er en inddeling i jordbundstyper, hvor jordens bonitet indde‐
les i en række intervaller (JB-numre) bestemt ud fra jordens
indhold af ler, silt, finsand, grovsand samt humus i rodzo‐
nen.
Til grundlag for ministerens fastsættelse af jordbundstypen
anvendes i øjeblikket Jordbundskortet, som er udarbejdet af
Aarhus Universitet (DCA) i 2014. Jordbundskortet er et af‐
ledt produkt af de nye landsdækkende 3D teksturkort. Teks‐
turkortet viser jordens tekstur (ler, silt, finsand, grovsand
samt humus) i 30 x 30 meters opløsning i hele rodzonen.
Jordbundstypekort er udarbejdet ved anvendelse af statisti‐
ske metoder (regression kriging) ved anvendelse af alle til‐
gængelige punktobservationer af jordens tekstur (ca. 55.000
punkter) samt en række miljødata, såsom jordartskortet,
landskabselementkortet samt Danmarks højdemodel og af‐
ledte deraf. Kortet viser den beregnede geografiske forde‐
ling af Danmarks areal på 12 jordbundsklasser i felter af 30
x 30 m. De 12 jordbundsklasser, som kortet inddeler jordty‐
perne i, bruges til at differentiere kvælstofnormen for givne
afgrøder.
De jordbundstyper, som ministeren fastsætter, vil blive ind‐
tegnet på et kort, som vil blive offentliggjort. De fastsatte
jordbundstyper vil endvidere blive fortrykt på virksomhe‐
dens opgørelse af kvælstofkvoten i gødningsplanlægningen.
Ministeren vil ved fastsættelse af jordbundstyperne have
mulighed for at anvende den mest hensigtsmæssige og opti‐
male metode til fastsættelsen. Såfremt der måtte opstå en ny
og bedre egnet metode end den aktuelle til at fastsætte jord‐
bundstypen, har ministeren således inden for bemyndigelsen
mulighed for at anvende denne metode. Ministeren kan der‐
for også beslutte at ændre de fastsatte jordbundstyper –
f.eks. i tilfælde af ny viden. I så fald vil kortet blive opdate‐
ret og offentliggjort på ny.
I forbindelse med beregning af kvælstofnormen for afgrø‐
derne skal virksomheden tage udgangspunkt i den jord‐
bundstype, som Jordbundskortet viser, medmindre virksom‐
heden ved hjælp af prøveudtagning og analyser kan doku‐
mentere en anden jordbundstype, jf. forslaget til § 14.
Bemyndigelsen til at vedligeholde kortet medfører ikke en
pligt for ministeren til at opdatere kortet, hver gang en virk‐
somhed kan dokumentere en anden jordbundstype på en
mark.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte jordbundstyper og til at udarbejde og
vedligeholde et kort over disse efter den foreslåede § 13, stk.
6, delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 14.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 14
Det foreslås i § 14,
stk. 1,
at hvis en virksomhed ønsker at
fravige den jordbundstype, der fremgår af det kort, der næv‐
nes i § 13, stk. 6, skal virksomheden for egen regning foreta‐
ge prøveudtagning og analyser af jordbundstypen på virk‐
somhedens arealer. Giver resultatet af prøveudtagningen og
analysen anledning til anvendelse af en anden jordbundstype
end den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i
§ 13, stk. 6, kan virksomheden vælge at anvende denne jord‐
bundstype.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0163.png
163
Forslaget til § 14 vedrører fravigelse af den jordbundstype,
som er fastsat af miljø- og fødevareministeren. Gødsknings‐
loven indeholder ikke en bestemmelse svarende til den fore‐
slåede § 14.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter jordbundstyper og
udarbejder og vedligeholder et kort over disse efter den
foreslåede § 13, stk. 6. Til grundlag for ministerens fastsæt‐
telse af jordbundstypen anvendes i øjeblikket Jordbundskor‐
tet, som er udarbejdet af Aarhus Universitet (DCA) i 2014.
Kortet viser den beregnede geografiske fordeling af Dan‐
marks areal på 12 jordbundsklasser i felter af 30 x 30 m. De
12 jordbundsklasser, som kortet inddeler jordtyperne i, bru‐
ges til at differentiere kvælstofnormen for givne afgrøder.
De fastsatte jordbundstyper er fortrykte i virksomhedernes
gødningsplanlægning, hvor kvælstofnormerne indgår i be‐
regningen af den enkelte virksomheds kvælstofkvote.
Det følger af forslaget til stk. 1, at det er virksomheden, der
betaler for prøveudtagning og analyse, hvis den ønsker at
anvende en anden jordbundstype end den jordbundstype, der
er fastsat og fremgår af kortet.
Virksomheden vil kunne anvende en anden jordbundstype,
hvis prøveudtagningen og analysen af jordbundstypen viser
en anden jordbundstype end den jordbundstype, som følger
af Jordbundskortet. I forbindelse med kontrol vil kontrol‐
myndigheden afgøre, om virksomhedens dokumentation er
tilstrækkelig til at give anledning til anvendelse af anden
jordbundstype.
Det foreslås i § 14,
stk. 2,
at resultatet af prøveudtagning og
analyser af jordbundstypen skal kunne fremvises ved kon‐
trol.
Resultatet af prøveudtagning og analyser af jordbundstypen,
der dokumenteret viser en anden jordbundstype end den af
ministeren fastsatte, udgør dokumentation for anvendelse af
en anden jordbundstype. Dokumentationen skal kunne fore‐
vises ved kontrol, sådan at det er muligt at kontrollere, om
virksomheden var berettiget til anvende den angivne jord‐
bundstype. Dokumentationen skal opbevares, så længe virk‐
somheden anvender en anden jordbundstype end den jord‐
bundstype, som ministeren har fastsat, og kontrolmyndighe‐
den kan have behov for at kontrollere, om dokumentations‐
kravet er opfyldt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 49 kan Miljø- og Føde‐
vareministeriet endvidere til brug for kontrollen anmode
virksomheden om at indsende dokumentationen.
Det foreslås i § 14,
stk. 3,
at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om prøveudtagning, analyser af jord‐
bundstype, gyldighed af jordprøver og dokumentation for
anvendelse af en anden jordbundstype end den jordbundsty‐
pe, der fremgår af det kort, der nævnes i § 13, stk. 6.
Det forventes aktuelt, at der ved bekendtgørelse vil blive
fastsat regler om, at dokumentationen skal udgøres af teks‐
turmålinger, hvor der skal udtages en jordprøve for hver
femte hektar af det areal, hvor der ændres jordbundstype.
Det betyder, at hvis en virksomhed ønsker at ændre jord‐
bundstype på 100 hektar, skal der mindst tages 20 jordprø‐
ver - nogle prøver må godt dække seks hektar og andre tre
hektar afhængigt af markstørrelsen. Det forventes endvidere,
at der fastsættes regler om, at datoen for prøvetagningen
skal noteres.
Analyserne skal være anvendelige til at dokumentere jord‐
bundstypen, og resultatet af analysen og prøveudtagningen
skal kunne dokumenteres
Efter bestemmelsen kan der også fastsættes regler om gyl‐
digheden af jordprøven. Det kan være relevant at fastsætte
sådanne bestemmelser for at sikre, at jordprøven ikke kan
anvendes i al fremtid. Dermed kan der f.eks. tages højde for,
hvis der kommer nye analysemetoder, nyt jordbundskort el‐
ler andre forhold, der medfører, at jordprøven ikke længere
skal kunne anvendes.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 14, stk. 3,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 15
Det foreslås i § 15,
stk. 1,
at en virksomheds samlede kvote
for kvælstof skal korrigeres i henhold til jordens aktuelle
indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens
start, der fastsættes i kvælstofprognosen for planperioden.
Den foreslåede bestemmelse svarer med sproglige ændrin‐
ger til indholdet af gødskningslovens § 6, stk. 2.
Kvælstofprognosen udtrykker den forskel i behov for tilfør‐
sel af kvælstof, som følger af de vejrmæssige variationer i
vinterhalvåret fra år til år. De økonomisk optimale normer
fastsættes i begyndelsen af planperioden (1. august) og der‐
med ca. et år forud for høståret. Formålet med kvælstofprog‐
nosen er at korrigere kvælstofnormerne for de vejrmæssige
variationer mellem årene, sådan at der tages udgangspunkt i
jordens aktuelle indhold af kvælstof ved vækstsæsonens
start (foråret). Kvælstofprognosen regulerer dermed den for‐
skel i behov for tilførsel af kvælstof, der følger af de klima‐
tiske variationer i vintermånederne fra år til år.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0164.png
164
Kvælstofprognosen korrigerer de økonomisk optimale nor‐
mer, så det sikres, at den optimale mængde kvælstof er til‐
gængeligt for planten.
Kvælstofprognosen udarbejdes hvert forår på baggrund af
jordbundsprøver fra hele landet, hvor det aktuelle indhold af
kvælstof måles. Indholdet sammenlignes med det gennem‐
snitlige indhold de sidste 11 år. Derfor er det hensigten, at
prognosen fortsat vil blive fastsat årligt, uanset om kvælstof‐
normerne ændres til at gælde for flerårige intervaller. Kvæl‐
stofprognosen kan også udarbejdes på baggrund af andre da‐
ta, f.eks. vejrdata.
Resultatet af prognosen svarer til, at landmanden får den en‐
delige afklaring af bedriftens samlede kvælstofkvote, som
fastsættes i starten af planperioden. Princippet i kvælstof‐
prognosen er, at virksomhederne i de forår, hvor mængden
af kvælstof i jorden er lille, kan tilføre kvælstof ud over den
mængde, som må tildeles ifølge de kvælstofnormer, der fast‐
sættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk.
3. Omvendt reducerer prognosen virksomhedens mulighed
for at tilføre kvælstof i de år, hvor mængden af kvælstof i
jorden er stor, hvilket vil sige, at virksomheden kan gødske
mindre i samme planperiode.
Kvælstofprognosen kan differentieres efter jordbundstype
og klimaområder (forskellige regioner i landet). I år, hvor
kvælstofprognosen viser et uændret kvælstofbehov i alle re‐
gioner i landet, foretages ingen korrektion af virksomheder‐
nes kvælstofkvote.
Det foreslås i § 15,
stk. 2,
at miljø- og fødevareministeren
fastsætter regler om kvælstofprognosen.
Dette svarer til gældende praksis efter gødskningsloven,
hvor der ikke findes en tilsvarende bestemmelse. I dag fast‐
sættes kvælstofprognosen med hjemmel i gødskningslovens
§ 6, stk. 3, om kvælstofnormer.
Det er hensigten at fastsætte kvælstofprognosen i egen be‐
kendtgørelse.
Det er hensigten, at kvælstofprognosen fortsat fastsættes år‐
ligt, uanset om kvælstofnormerne ændres til at gælde for
flerårige intervaller. Det følger af nitratdirektivet, at med‐
lemsstaternes nitrathandlingsprogram skal indeholde foran‐
staltninger til begrænsning af tilførslen af gødning til jorden,
som skal bygge på en ligevægt mellem bl.a. kvælstoftilførs‐
len til afgrøden fra jorden og fra gødskning svarende til
mængden af kvælstof i jorden på det tidspunkt, hvor afgrø‐
dens behov herfor stiger væsentligt (resterende mængder
sidst på vinteren). Kvælstofprognosen vil derfor i overens‐
stemmelse hermed skulle tage højde for den mængde af
kvælstof, der er i jorden i slutningen af vinteren hvert år.
SEGES (fagligt videns- og innovationshus under Landbrug
& Fødevarer) udarbejder i dag kvælstofprognosen efter ud‐
bud, og prognosen indstilles af Normudvalget til Miljø- og
Fødevareministeriet (Landbrugsstyrelsen). Miljø- og føde‐
vareministeren kan inden for bemyndigelsen lade sig vejlede
af andre aktører i forbindelse med fastsættelse af kvælstof‐
prognosen. Det vil f.eks. være muligt at lade Landbrugssty‐
relsen eller andre stå for udarbejdelsen, f.eks. på baggrund
af vejrdata fra DMI.
Ifølge forslaget til § 46 kan miljø- og fødevareministeren,
eller den ministeren bemyndiger hertil, udtage jordprøver til
brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen uden at skulle
betale kompensation herfor. Virksomheden skal efter an‐
modning give ministeren, eller den ministeren bemyndiger
hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende
jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen. Der henvi‐
ses til bemærkningerne til § 46.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler om kvælstofprognosen efter den
foreslåede § 15, stk. 2, delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 16
Det foreslås i § 16,
stk. 1,
at en virksomheds samlede kvote
for kvælstof kan korrigeres, hvis det forventede udbytte for
en afgrøde afviger fra afgrødens fastsatte standardudbytte.
Korrektion foretages ud fra korrektionsfaktorer. Korrektion
for højere forventet udbytte kan alene ske, hvis der forelig‐
ger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er hø‐
stet højere udbytter end standardudbyttet for den pågælden‐
de afgrøde.
Forslaget til § 16, stk. 1, 1. og 3. pkt., svarer indholdsmæs‐
sigt til gødskningslovens § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. Forslaget
til § 16, stk. 1, 2. pkt., er nyt i forhold til gødskningsloven.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 13, stk. 3, er det
hensigten, at de enkelte afgrøders kvælstofnormer og stan‐
dardudbytte fastsættes i en gødskningsbekendtgørelse efter
den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 3.
Det følger af forslaget til § 16, stk. 1, at hvis der forventes
høstet et højere udbytte for en afgrøde end standardudbyttet,
kan afgrødens kvælstofnorm under visse betingelser forhø‐
jes. En forhøjelse af kvælstofnormen indebærer, at afgrøder‐
ne kan tilføres mere kvælstof end efter de kvælstofnormer,
der fastsættes efter den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk.
3.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0165.png
165
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at korrektionen af
kvælstofnormerne sker efter korrektionsfaktorer, som mini‐
steren kan fastsætte efter bemyndigelse i stk. 2.
Det foreslås i § 16,
stk. 2,
at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om beregningen af det højere udbytte,
korrektionsfaktorer og krav til dokumentation for højere for‐
ventede udbytter.
Forslaget til § 16, stk. 2, viderefører indholdet i gødsknings‐
lovens § 8, stk. 2, med den tilføjelse, at den foreslåede be‐
myndigelse også omfatter fastsættelse af regler om bereg‐
ningen af det højere udbytte og korrektionsfaktorer. Tilføjel‐
sen er alene redaktionel og indebærer ikke indholdsmæssige
ændringer.
Med forslaget til § 16, stk. 2, er det præciseret, at bemyndi‐
gelsen til at fastsætte regler ved bekendtgørelse både omfat‐
ter regler om dokumentation for det højere forventede ud‐
bytte og andre regler om korrektionen. Efter forslaget til be‐
stemmelsen i § 16, stk. 2, kan der f.eks. fastsættes bestem‐
melser om, hvordan korrektionen skal foretages. Der kan
endvidere fastsættes bestemmelser om den korrektionsfak‐
tor, der skal anvendes ved korrektion af kvælstofnormen for
den enkelte afgrøde, og om hvordan det højere forventede
udbytte beregnes. Det kan endvidere være relevant at fast‐
sætte regler om, at der kun kan ske korrektion for særlige ty‐
per af afgrøder eller ved afsætning af afgrøden til bestemte
typer af virksomheder.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 16, stk.
2, vil blive udnyttet til at fastsætte bestemmelser om, at det
forventede højere udbytte som hovedregel beregnes som
gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den på‐
gældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående
planperioder.
Efter den foreslåede bemyndigelse i § 16, stk. 2, er det hen‐
sigten, at der i en gødskningsbekendtgørelses bilag fastsæt‐
tes den korrektionsfaktor, som skal anvendes ved korrektio‐
nen for det højere udbytte. Tillægget til kvælstofnormen for
afgrøden beregnes som differencen mellem det gennemsnit‐
lige højere udbytte og standardudbyttenormen ganget med
korrektionsfaktoren.
Efter den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler
om dokumentationen for det forventede højere udbytte. Det
forventes, at der vil blive fastsat regler om, at dokumentatio‐
nen for forventet højere udbytte af afgrøder til salg skal be‐
stå af salgsfakturaen og gødningsplanlægningen, der angiver
arealet med den pågældende afgrøde. Det forventes endvide‐
re, at dokumentationen for forventet højere udbytte af kor‐
nafgrøder, der anvendes til opfodring på egen bedrift, skal
bestå af en opgørelse af virksomhedens foderforbrug, virk‐
somhedens kornbalance korrigeret for køb, salg og opfod‐
ring og gødningsplanlægningen, der angiver arealet med den
pågældende afgrøde.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 16, stk. 2,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 17
Det foreslås i § 17,
stk. 1, nr. 1,
at en virksomhed får reduce‐
ret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis
virksomheden har valgt at anvende reduktion af den samlede
kvote for kvælstof som alternativ til etablering af efterafgrø‐
der efter regler fastsat i medfør af § 39.
Det følger af gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, at en
virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for
planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt kravene
om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder fastsat i
medfør af gødskningslovens §§ 18-19 eller husdyrbruglo‐
vens § 5 e. I dag anvendes kvotereduktion dermed som en
sanktion for manglende overholdelse af efterafgrødekrave‐
ne.
Det er hensigten, at det efter lovforslaget skal være muligt
for virksomheder at vælge at få reduceret den samlede kvote
for kvælstof som et alternativ til etablering af efterafgrøder
efter den foreslåede § 39. For efterafgrødekrav fastsat i med‐
før af den foreslåede § 38 er det derfor hensigten efter den
foreslåede bestemmelse i § 39 at etablere en ordning, hvor
kvotereduktion indgår som et alternativt virkemiddel til eta‐
blering af efterafgrøder.
Det er hensigten, at kvotereduktionen foretages i den samme
planperiode, som efterafgrøderne skulle være udlagt. Den
foreslåede ordning svarer i hovedtræk til den ordning, som i
den gældende gødskningslov er indført for tilskudsordninger
oprettet i medfør af gødskningslovens § 24 c, jf. gøds‐
kningslovens § 7, stk. 1, nr. 4.
Indførsel af kvotereduktion som aktivt virkemiddel vil ske
på en måde – og ved omregningsfaktorer m.v. – så kvotere‐
duktionen vil levere den samme samlede kvælstofreduceren‐
de effekt, som hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved ud‐
lægning af efterafgrøder.
Med forslaget til § 17 vil kvotereduktion ikke længere være
en sanktion for manglende overholdelse af efterafgrødekra‐
vene. Det er derimod hensigten, at en virksomhed, der ikke
etablerer efterafgrøder i overensstemmelse med lovforsla‐
gets § 38 eller anvender et af alternativerne hertil, vil modta‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0166.png
166
ge en bøde efter regler fastsat i medfør af den foreslåede be‐
stemmelse i § 53, stk. 3. Desuden kan virksomheden risikere
at få nedsat sin landbrugsstøtte som følge af overtrædelse af
reglerne om krydsoverensstemmelse, jf. § 4, stk. 2, og bilag
1, pkt. 1.21, i bekendtgørelse nr. 1036 af 26. juli 2018 om
Krydsoverensstemmelse.
Det foreslås i § 17, stk. 1,
nr. 2,
at en virksomhed får redu‐
ceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis
virksomheden har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til
reduktion af den samlede kvote for kvælstof efter regler
fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevare‐
ministeren i medfør af § 40.
Forslaget til § 17, stk. 1, nr. 2, indebærer, at ordningen i
gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4, videreføres med mindre
justeringer.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren i medfør
af bestemmelsen i § 40 fastsætter regler om, at virksomhe‐
den kan søge om tilskud til frivillig reduktion af virksomhe‐
dens samlede kvote for kvælstof for den på ansøgningstids‐
punktet igangværende planperiode som kvælstofreducerende
virkemiddel i særlige områder. Den foreslåede bestemmelse
i § 17, stk. 1, nr. 2, indebærer, at de virksomheder, som har
ansøgt om at anvende frivillig kvotereduktion som kvælstof‐
reducerende virkemiddel og fået ansøgningen prioriteret til
tilskud, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i den
på ansøgningstidspunktet igangværende planperiode i over‐
ensstemmelse med den kvotereduktion, som de har ansøgt
om tilskud til.
Det er hensigten, at en virksomhed, der søger om tilskud i
medfør af en tilskudsordning etableret efter den foreslåede §
40, vil få besked, om ansøgningen er prioriteret til tilskud.
Når en ansøgning om tilskud er prioriteret, indebærer det, at
der i ordningen er afsat penge til tilskud til den konkrete
virksomhed. Virksomheden vil dog kun kunne få tilskuddet
udbetalt, hvis den overholder betingelserne for ordningen.
Det foreslås i § 17,
stk. 2,
at en virksomhed endvidere får re‐
duceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden,
hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at an‐
vende de kvælstofreducerende virkemidler, som er priorite‐
ret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etable‐
ret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 40.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre miljøef‐
fekten af den tilskudsordning om kvælstofreducerende vir‐
kemidler i særlige områder, som miljø- og fødevareministe‐
ren foreslås bemyndiget til at etablere i medfør af § 40. Re‐
duktionen vil ske i den planperiode, hvor efterafgrøderne
skulle være udlagt.
Det er hensigten at indrette den foreslåede tilskudsordning
således, at effekten af de kvælstofreducerende virkemidler,
som virksomhederne ansøger om tilskud til, omregnes til et
areal angivet i hektar efterafgrøder.
Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, betyder, at hvis
virksomheden reducerer det ansøgte areal i ansøgningsske‐
maet efter ansøgningsfristens udløb, vil en sådan reduktion
ikke samtidig formindske omfanget af den reduktion, som
vil blive foretaget i virksomhedens kvælstofkvote. Den fore‐
slåede bestemmelse indebærer dermed, at størrelsen af det
areal angivet i hektar efterafgrøder, som virksomheden har
ansøgt om tilskud til, og som er prioriteret til tilskud, ved
ansøgningsfristens udløb, bliver bindende i forhold til stør‐
relsen på reduktionen i den samlede kvote for kvælstof efter
bestemmelsen. På denne måde sikres det, at virksomheden
leverer den miljøeffekt, der er søgt om tilskud til senest ved
udløbet af ansøgningsfristen for tilskudsordningen.
Det er hensigten, at en virksomhed, der søger om tilskud i
medfør af en tilskudsordning etableret efter den foreslåede §
40, vil få besked, om ansøgningen er prioriteret til tilskud.
Når en ansøgning om tilskud er prioriteret, indebærer det, at
der i ordningen er afsat penge til tilskud til den konkrete
virksomhed. Virksomheden vil dog kun kunne få tilskuddet
udbetalt, hvis den overholder betingelserne for ordningen.
Det er hensigten, at der i den frivillige tilskudsordning vil
blive fastsat et krav om stedfasthed. Det indebærer, at de
kvælstofreducerende virkemidler fysisk skal etableres på de
arealer i virksomheden, som er angivet i ansøgningen om til‐
skud. Hvis det i forbindelse med den fysiske kontrol af disse
arealer f.eks. konstateres, at der er etableret efterafgrøder på
virksomhedens arealer, men disse arealer ikke er identiske
med de arealer, der fremgår af virksomhedens ansøgning i
den frivillige tilskudsordning, vil betingelserne for den fri‐
villige ordning ikke kunne anses for opfyldt og vil efter den
foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, indebære en reduktion
af virksomhedens kvælstofkvote. Dog vil det ikke føre til en
reduktion i virksomhedens kvælstofkvote efter den foreslåe‐
de bestemmelse, hvis de frivillige kvælstofreducerende vir‐
kemidler er etableret på andre af virksomhedens arealer,
hvis disse arealer er beliggende i det samme ID15-område.
ID15-områder vil sige topografisk afgrænsede oplande, som
i gennemsnit er på 15 km
2
, beliggende inden for et kystvan‐
dopland.
Det foreslås i § 17,
stk. 3,
at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den
samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksom‐
heden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af
efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §§ 38 eller 40.
Miljø- og Fødevareministeriet har på grund af vejrliget i
2015, 2016, 2017 og 2018 udskudt fristen for etablering af
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0167.png
167
efterafgrøder. Det er ikke hensigtsmæssigt at udskyde fri‐
sterne, idet tidspunktet for etablering kan have betydning for
efterafgrødens kvælstofreducerende effekt. Overordnet set
har efterafgrøden mindre effekt, jo senere den er etableret
efter fristen. Efter de gældende regler er der ikke mulighed
for at kompensere for den nedsatte kvælstofeffekt, som se‐
nere etablerede efterafgrøder kan have.
Miljø- og fødevareministeren forventer ved bekendtgørelse
at give mulighed for at udskyde etableringsfristerne, så virk‐
somhederne til trods for vejrforholdene kan nå at etablere
efterafgrøderne inden for reglerne. En udskydelse af etable‐
ringsfristerne vil medføre et behov for på anden vis at sikre
den kvælstofeffekt, som ikke opnås som følge af den sene
etablering af efterafgrøderne. Effekten vil f.eks. kunne sik‐
res ved at fastsætte regler om, at en virksomhed får reduce‐
ret kvælstofkvoten, hvis den har valgt at anvende en fleksi‐
bel, og dermed senere frist end efter de almindelige regler,
for etablering af efterafgrøder. Det følger derfor af forslaget
til § 17, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om, at en
virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof i
andre tilfælde end dem, der er nævnt i § 17, stk. 1 og 2. De
nærmere betingelser for en sådan ordning kan fastsættes i
bekendtgørelser fastsat i medfør af lovforslagets §§ 38, 39
og 40. Indførslen af en sådan ordning forudsætter dog, at der
opnås forskningsmæssigt belæg for, at ordningen opnår en
kvælstofreducerende effekt svarende til, hvis efterafgrøde‐
kravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder. Det for‐
ventes, at de fleksible etableringsfrister for efterafgrøder kan
finde anvendelse fra 2019. Miljø- og Fødevareministeriet
undersøger i denne forbindelse, om det er muligt at opbygge
ordningen således, at virksomheden for hver mark kan angi‐
ve, hvilken etableringsfrist der anvendes. Hvis der opnås
forskningsmæssigt belæg for, at efterafgrøder etableret før
fristen for etablering har en forøget kvælstofeffekt, vil der
også kunne fastsættes en ordning, hvor virksomhedens efter‐
afgrødekrav reduceres svarende til den ekstra kvælstofredu‐
cerende effekt, der er opnået ved den tidligere etablering,
hvis efterafgrøderne udlægges før fristen for etablering.
Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, vil dermed kunne
anvendes til at sikre effekten af sent såede efterafgrøder ved
at fastsætte regler om, at virksomheden skal reducerer den
samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksom‐
heden anvender en senere frist for etablering af efterafgrø‐
derne efter regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 38 eller
40.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 17, stk. 3,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Det foreslås i § 17,
stk. 4,
at ministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om reduktionen af virksomhedens samlede kvo‐
te for kvælstof for planperioden, herunder om beregningen
af reduktionen.
Det er hensigten, at der ved opgørelsen af reduktionen af
kvælstofkvoten skal anvendes en omregningsfaktor mellem
det manglende antal hektar etableret med efterafgrøder og
den reduktion, som skal foretages i virksomhedens kvote for
kvælstof for planperioden.
Omregningsfaktorerne skal sikre, at kvotereduktionen opnår
samme miljøeffekt som etablering af efterafgrøder.
Ministeren er ifølge forslaget til § 44, stk. 1, bemyndiget til
at fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af § 4, hvert
år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer med
plantedække efter regler fastsat i medfør af §§ 38 og 39.
Indberetningen forventes at skulle ske i Gødningskvote og
efterafgrødeskemaet, som indgives via Miljø- og Fødevare‐
ministeriets Tast Selv-service. Fristen for indberetning for‐
ventes at være i efteråret og fastsættes i en plantedækkebe‐
kendtgørelse.
Det er hensigten, at administrationen af kvotereduktionen
fastsat i § 17, stk. 1, nr. 1, vil blive tilrettelagt således, at
hvis de indberettede arealer med efterafgrøder og alternati‐
ver ikke er tilstrækkelige til at opfylde virksomhedens efter‐
afgrødekrav i henhold til § 38, stk. 1, så antages det, at virk‐
somheden ønsker at anvende alternativet reduceret kvote til
at dække sine efterafgrødekrav. Reduktionen i virksomhe‐
dens samlede kvote for kvælstof vil fremgå af virksomhe‐
dens beregning af kvælstofkvote i Gødningskvote og efter‐
afgrødeskemaet senest ved den efterfølgende ansøgnings‐
frist.
Det er hensigten, at administrationen af kvotereduktionen
fastsat i § 17, stk. 1, nr. 2, vil blive tilrettelagt således, at når
virksomheden har valgt alternativet reduceret kvote i Fæl‐
lesskemaet, som skal indgives via Miljø- og Fødevaremini‐
steriets Tast Selv-service senest ved ansøgningsfristens ud‐
løb, vil reduktionen i virksomhedens samlede kvote for
kvælstof fremgå af virksomhedens beregning af kvælstof‐
kvoten i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet, når denne
åbnes efterfølgende.
Det er hensigten, at administrationen af kvotereduktionen
fastsat i § 17, stk. 2, vil blive tilrettelagt således, at hvis
virksomheden nedskriver arealet med efterafgrøder i hen‐
hold til § 40 i forhold til det ansøgte areal med efterafgrøder
i Fællesskemaet senest ved ansøgningsfristen, vil reduktio‐
nen i virksomhedens samlede kvote for kvælstof fremgå af
virksomhedens beregning af kvælstofkvoten i Gødningskvo‐
te og efterafgrødeskemaet, ved den efterfølgende ansøg‐
ningsfrist.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 17, stk. 4,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0168.png
168
Det foreslås i § 17,
stk. 5,
at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om reduktion af den samlede kvote for
kvælstof for planperioden for virksomheder, der i henhold
til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre afgrøderne en
mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm fast‐
sat i medfør af § 13, stk. 3.
Den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til at fastsætte
regler om, hvordan kvotereduktionen skal foretages for virk‐
somheder, der har forpligtet sig til at tilføre afgrøderne en
mindre mængde kvælstof end det, der følger af afgrødens
kvælstofnorm fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3.
Bemyndigelsen vil i denne forbindelse kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at kvotereduktionen skal foretages i en
anden kvælstofkvote end den, der beregnes ud fra forpligtel‐
sen om reduceret kvælstoftilførsel.
Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten, at miljø-
og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at økologi‐
ske virksomheder, som vælger at anvende kvotereduktion
som alternativ til pligtige efterafgrøder, og som er omfattet
af tilsagn om tilskud til økologisk arealtilskud og evt. tillæg
til reduceret kvælstoftilførsel, skal foretage kvotereduktio‐
nen i en kvælstofkvote svarende til kvælstofnormerne fastsat
i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3, og ikke i virksomhe‐
dens reducerede kvote.
Visse tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstalt‐
ninger kan også indeholde betingelser om begrænsning af
kvælstoftilførslen, så der alene må udbringes et vist niveau
af kvælstof på arealet omfattet af tilsagnet. Ministeren vil
også kunne anvende den foreslåede bemyndigelse i § 17,
stk. 5, til at fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af
et sådant tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
skal foretage kvotereduktionen i en kvælstofkvote svarende
til kvælstofnormerne fastsat i medfør af lovforslagets § 13,
stk. 3, og ikke i virksomhedens reducerede kvote.
Virksomheden vil fortsat være underlagt den betingelse om
reduceret kvælstoftilførsel, som følger af tilsagnet, i forbin‐
delse med lovforslagets øvrige regler. Det indebærer bl.a., at
virksomheden vil kunne blive politianmeldt eller modtage et
administrativt bødeforelæg, hvis den bruger mere gødning
end svarende til de betingelser, som følger af tilsagnet. Hvis
kvælstofkvoten som følge af kvotereduktion efter regler
fastsat i medfør af den foreslåede § 17, stk. 5, bliver lavere
end den kvote, der følger af betingelserne i tilsagnet, vil det
dog være den laveste af de to kvoter, der skal anvendes i
forbindelse med lovforslagets øvrige regler.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 17, stk. 5,
delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.4 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 18
Efter den foreslåede bestemmelse i § 18,
stk. 1,
beregnes en
virksomheds samlede forbrug af kvælstof og fosfor for plan‐
perioden som summen af forbruget af kvælstof og fosfor i
husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomas‐
se, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning.
Forbruget af kvælstof og fosfor i de enkelte gødningstyper
vil blive beregnet efter den foreslåede § 19.
Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset bio‐
masse omfatter det samme som efter gældende ret.
Typen af husdyrgødning afhænger af den husdyrart og det
staldsystem, hvor gødningen er produceret og består af fast
husdyrgødning, flydende husdyrgødning, mave- og tarmind‐
holdet fra slagtede husdyr og bundfald. Afgasset husdyrgød‐
ning og forarbejdet husdyrgødning er også husdyrgødning,
men behandles som selvstændige gødningstyper i kapitel 2.
Ved afgasset biomasse forstås organisk materiale efter pro‐
duktion af biogas ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk
biomasse eller blandinger heraf. Afgasset biomasse, der be‐
står af husdyrgødning iblandet op til 25 pct. anden organisk
gødning end husdyrgødning, der afgasses i et biogasanlæg,
betragtes som husdyrgødning. Der vil som udgangspunkt
være tale om husdyrgødning, selvom der sker fortynding el‐
ler blanding med andet end faste ekskrementer eller urin fra
husdyr, f.eks. hvis det blandes med afgasset vegetabilsk bio‐
masse, affald, vand m.v. Afgasset biomasse opgøres i gød‐
ningsregnskabet, som hidtil, som en del af opgørelsen af den
forbrugte husdyrgødning.
Anden organisk gødning omfatter alle øvrige organiske pro‐
dukter bortset fra urea, der ikke er husdyrgødning, forarbej‐
det husdyrgødning eller afgasset biomasse, der tilføres jord‐
brugsarealer for at gøde. Urea, der er et produkt, der udskil‐
les i opløst form i urin, betragtes i gødskningsloven ikke
som en organisk gødning. Typen af anden organisk gødning
end husdyrgødning afhænger af, hvilke organiske produkter
den består af, samt behandlingen af disse. F.eks. består hus‐
holdningskompost af affald fra husholdninger, som er be‐
handlet ved en komposteringsproces.
Forarbejdet husdyrgødning omfatter produkter fra et forar‐
bejdningsanlæg, der efter forarbejdningsanlæggets behand‐
ling ikke forarbejdes yderligere. Der kan eksempelvis være
tale om gødningstyper, der fremkommer ved opdelingen af
gødningen i flere fraktioner i et gyllesepareringsanlæg eller
ved fremstilling af gødningspiller af husdyrgødning. Forar‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0169.png
169
bejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af indholdet af
kvælstof og fosfor og sammensætning i forskellige typer.
Forarbejdet husdyrgødning er et bredt begreb, der dækker
både produkter med et højt gødningsindhold og produkter
med lavt gødningsindhold.
Med bestemmelsen foreslås bioaske som noget nyt indført
som gødningstype i gødningsregnskabet. Ved bioaske for‐
stås i lovforslaget alle gødningstyper på askeform, herunder
både de asketyper, der er optaget på bilag 1 til bekendtgørel‐
se nr. 818 af 21. juli 2008 om anvendelse af bioaske til jord‐
brugsformål (bioaskebekendtgørelsen), og asken fra for‐
brændt husdyrgødning. Det er karakteristisk for bioaske som
gødning, at det er fosforholdigt, og at det ikke indeholder
kvælstof.
Det foreslås, at begrebet handelsgødning i gødskningsloven
erstattes med begrebet kunstgødning. Begrebet kunstgød‐
ning dækker efter forslaget over uorganiske gødninger og
urea, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller
fosfor og er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke
er bioaske. For så vidt angår kvælstofholdige uorganiske
gødninger svarer dette til den gældende forståelse af han‐
delsgødning i gødskningsloven. Urea vil endvidere med for‐
slaget være omfattet af begrebet kunstgødning. Da loven ef‐
ter forslaget fremover også regulerer fosfor, udvides begre‐
bet til også at omfatte fosforholdige gødninger, som ikke er
bioaske.
Med bestemmelsen videreføres ordningen i gødskningslo‐
vens § 10, stk. 1. Endvidere fremgår det af husdyrbruglo‐
vens § 5 g, stk. 1, at jordbrugsvirksomhedens samlede for‐
brug af fosfor for planperioden skal beregnes som summen
af forbruget af fosfor i husdyrgødning og forarbejdet hus‐
dyrgødning, jf. §§ 5 h og 5 i, i anden organisk gødning end
husdyrgødning, jf. § 5 j, og i handelsgødning, jf. § 5 k.
Det foreslås i § 18,
stk. 2,
at afgiftsbelagt kvælstof i gød‐
ning, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m., anvendt på arealer, der ikke er omfattet af § 13, ikke
medregnes i virksomhedens forbrug af kvælstof.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens
§ 14, stk. 2, hvorefter afgiftsbelagt kvælstof i handelsgød‐
ning, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m., anvendt på arealer, der ikke er omfattet af § 6, ikke
medregnes i virksomhedens forbrug af kvælstof.
Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor en virksomhed, der
er omfattet af reglerne om gødningsregnskab, erhverver af‐
giftsbelagt gødning til brug på arealer, der ikke er omfattet
af en kvælstofkvote. Det kan f.eks. dreje sig om virksomhe‐
der, der driver landbrug og f.eks. en golfbane. Disse kan i
gødningsregnskabet undlade at medtage kvælstof, som er
anvendt på golfbanen, og som er købt med afgift. Virksom‐
heden skal kunne godtgøre, at gødningen er anvendt på area‐
ler, der ikke er omfattet af § 13.
Bestemmelsen indebærer, at den handelsgødning, som er le‐
veret til virksomheden og anvendes på golfbanen, kan fra‐
trækkes i jordbrugsvirksomhedens gødningsregnskab, hvis
der er betalt kvælstofafgift af handelsgødningen. For at kun‐
ne udskille den handelsgødning, der er købt med afgift, er
det derfor af kontrolhensyn fastsat i den foreslåede § 36, stk.
3, at gødningsleverandører skal indberette al gødning, der er
solgt eller afsat henholdsvis med og uden kvælstofafgift.
Hvis virksomheden tilfører handelsgødning til arealer, der
ikke er omfattet af den foreslåede § 13, som f.eks. haver,
kan disse mængder ikke trækkes fra den endelige opgørelse
over forbruget af handelsgødning, hvis der ikke er betalt
kvælstofafgift af gødningen. Dette skyldes, at afgiftsfrihe‐
den efter kvælstofafgiftsloven alene vedrører leveret han‐
delsgødning til virksomheder, som er registeret i Register
for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2, stk. 2 og
3, og omfatter kun disse virksomheders jordbrugsaktiviteter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 19
Det foreslås i § 19,
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren
fastsætter den andel af den totale mængde af kvælstof i de
enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af
forbruget af kvælstof i de pågældende gødningstyper.
En væsentlig del af kvælstoffet i organisk gødning består af
organisk bundet kvælstof. Organisk bundet kvælstof vil ty‐
pisk skulle undergå en mikrobiel omsætning, før kvælstoffet
er plantetilgængeligt. Det betyder, at det organiske materiale
skal nedbrydes, før kvælstoffet bliver tilgængeligt for plan‐
terne, og afgrøderne kan udnytte kvælstoffet. Den mikrobi‐
elle omsætning er afhængig af mange jordmiljømæssige fak‐
torer, hvorfor det selv ved optimal landbrugsdrift ikke er
muligt nøjagtigt at styre, hvornår kvælstoffet bliver tilgæn‐
geligt for afgrøden. Dette medfører, at en del af kvælstoffet
omsættes og bliver plantetilgængeligt uden for vækstsæso‐
nen, hvor der ikke er nogen afgrøde på marken, på et tids‐
punkt hvor afgrøden ikke kan optage kvælstof eller i en ef‐
terfølgende vækstsæson. Den totale mængde af kvælstof i
organisk gødning kan dermed ikke udnyttes fuldt ud af de
dyrkede afgrøder.
Som følge heraf foreslås det videreført, at der fastsættes et
såkaldt udnyttelseskrav, der udgør en andel af det totale ind‐
hold af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgød‐
ning og anden organisk gødning. Andelene, der skal anven‐
des ved beregning af forbruget af kvælstof, er forskellige for
de forskellige typer af gødning, og der fastsættes også for‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0170.png
170
skellige andele for de enkelte typer husdyrgødning og anden
organisk gødning.
Miljø- og fødevareministeren kan ændre andelene i takt med
den tekniske udvikling af, hvor stor en del af det totale
kvælstofindhold i gødningen, det er muligt at udnytte. Ande‐
lene kan også ændres f. eks. i forbindelse med at der opstår
ny viden om hvor stor en del af det totale kvælstofindhold i
gødningen, der kan udnyttes.
Ændringerne kan alene træde i kraft ved planperiodens be‐
gyndelse den 1. august, det vil sige, andelene kan ikke æn‐
dres inden for samme planperiode. Yderligere kan der fast‐
sættes forskellige andele for henholdsvis uforarbejdede or‐
ganiske gødningstyper og mere forarbejdede typer.
For så vidt angår forarbejdet husdyrgødning er det hensigten
at fastsætte regler om, at den andel, der skal anvendes ved
beregning af forbruget, opgøres på baggrund af oplysninger
fra leverandøren af den forarbejdede husdyrgødning.
Den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af
kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, beregnes ud fra ind‐
gangsmaterialet i anlægget. Det er derfor hensigten at fast‐
sætte regler om, at den andel, der skal anvendes ved bereg‐
ningen af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning,
mindst skal svare til den andel, der skal anvendes ved bereg‐
ning af forbruget i den uforarbejdede gødning, der er tilført
forarbejdningsanlægget.
Andelen af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af
forbruget af kvælstof, påtænkes for kunstgødning fastsat
som svarende til den totale mængde kvælstof i kunstgød‐
ning.
Med bestemmelsen videreføres ordningen i gødskningslo‐
vens § 12, stk. 1, hvorefter miljø- og fødevareministeren for
hver husdyrgødningstype fastsætter den andel af den totale
mængde af kvælstof i husdyrgødning, som skal anvendes
ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning.
Dette er også ofte omtalt som udnyttelseskravet. Efter gøds‐
kningslovens § 12, stk. 2, fastsætter miljø- og fødevaremini‐
steren endvidere regler for den andel af den totale mængde
af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes
ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyr‐
gødning, og efter gødskningsloven § 13, stk. 2, 2. pkt., fast‐
sætter miljø- og fødevareministeren for hver type af anden
organisk gødning end husdyrgødning den andel, som skal
anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i anden
organisk gødning end husdyrgødning.
Det foreslås i § 19,
stk. 2,
at miljø- og fødevareministeren
ved blanding af gødning kan fastsætte regler om, hvordan
den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anven‐
des ved beregning af forbruget af kvælstof for blandingen,
skal opgøres.
Forbruget af kvælstof i blandinger beregnes efter gøds‐
kningslovens § 12, stk. 3, som et vægtet gennemsnit af de
fastsatte andele af den totale mængde af kvælstof for de
gødningstyper, der indgår i blandingen. Den totale mængde
af kvælstof i gødningsblandinger beregnes som et vægtet
gennemsnit af kvælstofindholdet i de gødningstyper, der
indgår i blandingen.
Med den foreslåede bestemmelse kan miljø- og fødevaremi‐
nisteren fastsætte regler om, hvordan udnyttelseskravet for
blandinger af gødninger skal fastsættes. Det er aktuelt hen‐
sigten, at udnyttelseskravet fastsættes som gennemsnittet af
de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i for‐
hold til den totale mængde kvælstof i gødningstyperne. Mi‐
nisteren vil også med den foreslåede bemyndigelse f. eks.
kunne fastsætte regler om – som det er tilfældet i dag – at
andelen for afgasset biomasse kan fastsættes som andelen
for svinegylle. Dette kan være relevant, hvor det ellers vil
være vanskeligt for virksomheden at opgøre andelen.
Ved opgørelsen af den andel, der skal anvendes ved bereg‐
ning af forbruget for gødningsblandinger, er det nødvendigt
at kende den totale mængde af kvælstof for hver af de gød‐
ningstyper, der indgår i blandingen.
Det foreslås i § 19,
stk. 3,
at ministeren kan fastsætte regler
om, at den andel af den totale mængde af kvælstof i de en‐
kelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af
forbruget af kvælstof, kan fastsættes ved analyse for virk‐
somhedens regning.
Udgangspunktet i den foreslåede § 19, stk. 1, er, at det er
ministeren, der fastsætter den andel af den totale mængde af
kvælstof i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved
beregning af forbruget af kvælstof i de pågældende gød‐
ningstyper. Med det foreslåede stk. 3, kan ministeren fast‐
sætte regler om, at virksomheden som alternativ til de fast‐
satte andele, kan få fastsat andelen på baggrund af analyse
af gødningen. Ministeren kan i den sammenhæng stille krav
til analysen, behandling af analysen og om virksomhedens
egenbetaling for analysen.
Det foreslås i § 19,
stk. 4,
at ministeren kan fastsætte regler
om, at en virksomhed under særlige omstændigheder og ef‐
ter ansøgning kan anvende en anden andel af den totale
mængde af kvælstof ved beregningen af forbruget af kvæl‐
stof.
De andre særlige tilfælde kan f.eks. være tilfælde, hvor gød‐
ningsværdien i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgød‐
ning er nedsat, f.eks. på grund af krav fra offentlige myndig‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0171.png
171
heder om særlig håndtering, f.eks. i forbindelse med fore‐
komst af smitsomme sygdomme i henhold til lov om hold af
dyr. Bestemmelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler
om, at de andele af det totale indhold af kvælstof, der skal
anvendes ved beregningen af forbruget, fraviges.
Forslaget sikrer, at det står klart for virksomhederne, at de
efter ansøgning i særlige tilfælde har mulighed for at fra‐
trække kvælstof og fosfor i deres gødningsregnskab, og at
de dermed kan udbringe den planlagte mængde gødning på
markerne uden at overskride deres kvælstofkvote og fosfor‐
arealkravet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det
foreslåede § 21, stk. 4, hvortil der henvises.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 20
Gødskning med fosfor sker efter andre principper end kvæl‐
stof, idet formålet primært er at opretholde jordens fosfor‐
indhold på et optimalt niveau for planteproduktion set over
flere år. Plantetilgængeligheden har derfor ikke så stor be‐
tydning. Den totale mængde fosfor i den gødning, der tilfø‐
res markerne svarer derfor til forbruget.
I og med, at reglerne om fosforregnskabet overgår fra hus‐
dyrbrugloven til den foreslåede nye lov, og da der i denne er
forudsat en opgørelse af den totale mængde kvælstof og fos‐
for for hver gødningstype, jf. den foreslåede § 21, stk. 1, og
at forbruget beregnes på baggrund af det udnyttelseskrav,
der fremgår af den foreslåede § 19, foreslås det med den
foreslåede § 20, at virksomhedens forbrug af fosfor i hus‐
dyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse,
anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning eller i
blandinger heraf opgøres som den totale mængde af fosfor i
gødningstypen.
Som det er tilfældet i den foreslåede § 19, stk. 2, anses af‐
gasset biomasse som en blanding af gødningstyper.
Bestemmelsen indebærer, at en virksomheds forbrug af fos‐
for i en gødningstype, svarer til den totale mængde fosfor i
gødningen, hvilket også er tilfældet i dag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 21
Det foreslås i § 21,
stk. 1,
at den totale mængde af kvælstof
og fosfor, der er udbragt, beregnes for husdyrgødning, og
herunder forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse,
for anden organisk gødning, for bioaske og for kunstgød‐
ning som den mængde kvælstof og fosfor, der er i den gød‐
ning, som virksomheden har produceret og fået leveret i
planperioden til og med den 31. juli, fratrukket kvælstof og
fosfor i gødning, der er afsat inden for planperioden, tillagt
planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ulti‐
molager.
Beregningen af den totale mængde kvælstof og fosfor i de
enkelte gødningstyper fremgår i dag af gødskningsloven og
af husdyrbrugloven.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter den metode, der skal
bruges til at beregne den totale mængde kvælstof og fosfor
der er udbragt for de enkelte former for gødning. Reglen
skal derfor også ses i sammenhæng med de efterfølgende
regler om, hvornår kvælstof og fosfor kan tillægges og fra‐
trækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor som følge af
produktion, modtagen gødning, afsat gødning og oplagret
gødning ved planperiodens begyndelse og slutning.
Den totale mængde kvælstof og fosfor opgøres for en plan‐
periode, og det betyder, at der i opgørelsen skal tillægges
kvælstof og fosfor i gødning, der er produceret og modtaget
i planperioden indtil d. 31. juli og fratrækkes kvælstof og
fosfor i gødning, der er afsat i planperioden indtil d. 31. juli.
Endvidere kan fratrækkes kvælstof, som virksomheden har
afbrændt på virksomhedens eget forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg efter regler fastsat efter den foreslåede §
27, i planperioden indtil den 31. juli under nærmere fastsatte
betingelser.
Efter den foreslåede § 30, kan ministeren dog fastsætte reg‐
ler om virksomhedens opgørelse af ultimolager af kvælstof
og fosfor i hver gødningstype, herunder om at virksomhe‐
der, der udbringer gødning i perioden fra den 1. august til
den 30. september, skal korrigere virksomhedens ultimola‐
ger pr. 31. juli for den mængde af kvælstof og fosfor, der er
udbragt i perioden fra den 1. august til den 30. september.
En sådan korrektion vil have betydning for virksomhedens
opgørelse af den totale mængde kvælstof og fosfor i den på‐
gældende gødningstype for den pågældende planperiode.
Det foreslås i § 21,
stk. 2,
at kvælstof i gødning, der er af‐
brændt på virksomhedens eget forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg efter regler fastsat efter § 27, endvidere kan
fratrækkes i den totale mængde af kvælstof.
Bestemmelsen er reguleret i et separat stykke, da det alene
er kvælstof i den pågældende gødning, der kan fratrækkes.
Bestemmelsen medfører, at en virksomhed der afbrænder
gødning på sit eget forbrændingsanlæg eller brændingsan‐
læg kan fratrække kvælstoffet i dette i virksomhedens opgø‐
relse af den totale mængde, der er udbragt, og som konse‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0172.png
172
kvens heraf vil den afbrændte gødning ikke indgå i virksom‐
hedens samlede forbrug af kvælstof.
Det foreslås i § 21,
stk. 3,
at kvælstof og fosfor i husdyrgød‐
ning, der er afsat af udegående dyr efter regler fastsat i med‐
før af § 28, endvidere kan fratrækkes i den totale mængde
kvælstof og fosfor.
Efter den foreslåede § 28 bemyndiges ministeren til at fast‐
sætte regler om, at kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der
afsættes af udegående dyr på arealer, der i henhold til anden
lovgivning ikke må tilføres gødning eller kun må tilføres en
nærmere fastlagt mængde gødning udover den gødning, dy‐
rene efterlader på arealet, kan fradrages i den totale mængde
kvælstof og fosfor.
Der er i dag i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af
gødning i planperioden 2018/2019 (gødskningsbekendtgø‐
relsen) fastsat regler om, at den mængde kvælstof i husdyr‐
gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i
henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning,
end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhe‐
dens produktion af husdyrgødning. Endvidere er der fastsat
regler om, at der fra virksomhedens produktion af husdyr‐
gødning kan fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgød‐
ning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er
omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr.
175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om til‐
skud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der iføl‐
ge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover
den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de
udegående husdyr på arealerne.
Bemyndigelsen i § 28 påtænkes aktuelt udnyttet til at fast‐
sætte tilsvarende regler, idet der dog som noget nyt foreslås,
at bemyndigelsen giver mulighed for at fratrække den gød‐
ning, der afsættes af udegående dyr, i den totale mængde
kvælstof og fosfor og ikke i opgørelsen af den samlede pro‐
duktion af husdyrgødning.
Den foreslåede ændring svarer til, hvordan gødning afsat af
udegående dyr i dag i praksis indgår i gødningsregnskabet.
I de tilfælde, hvor bestemmelsen vil kunne finde anvendelse,
vil kvælstofnormen for afgrøden på marken typisk være 0
kg kvælstof, idet arealet ikke må tilføres gødning, udover
den gødning dyrene efterlader. Denne mark vil derfor ikke
blive tildelt en kvælstofkvote. Marken tilføres imidlertid
gødning via de udegående husdyr. For at undgå, at virksom‐
heden vil være nødt til at udnytte en anden marks kvote til
marken med de udegående dyr, vil det derfor være nødven‐
digt at korrigere for den gødning, som dyrene efterlader.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om
fratrækning af den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgød‐
ning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er
omfattet af visse tilsagn om tilskud til miljøvenlige jord‐
brugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et
bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i hus‐
dyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på area‐
lerne.
I dette tilfælde vil kvælstofnormen for afgrøden på marken
normalt svare til den mængde gødning, som der ifølge til‐
sagnet må tilføres marken. I denne kvælstofnorm vil der, li‐
gesom tilfældet ovenfor, ikke være taget højde for den
mængde gødning, som de udegående dyr efterlader. Der vil
derfor også i dette tilfælde være behov for at korrigere for
den gødning, som dyrene efterlader.
De omtalte tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsfor‐
anstaltninger, hvorefter der på arealerne må udbringes en vis
mængde gødning udover den gødning, der bliver afsat af
udegående husdyr, blev givet indtil 2002, og tilsagnene lø‐
ber i 20 år. Det forventes ikke, at der vil blive oprettet tilsva‐
rende tilskudsordninger fremadrettet.
Det foreslås i § 21,
stk. 4,
at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at en virksomhed i tilfælde af brand
eller tyveri og efter ansøgning kan fratrække kvælstof og
fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning
i den totale mængde af kvælstof og fosfor.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende ordning
fastsat med hjemmel i gødskningslovens § 10, stk. 2, idet
bemyndigelsen dog suppleres med afgasset biomasse, samt
bioaske, der som led i den foreslåede flytning af reglerne om
fosforregnskab fra husdyrbrugloven til gødskningsloven,
foreslås reguleret som ny gødningstype.
Endvidere følger det af husdyrbrugslovens § 5 g, stk. 2, at
miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at fos‐
for i organisk gødning eller handelsgødning efter ansøgning
herom kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af
fosfor i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særli‐
ge omstændigheder.
Forslaget sikrer, at det står klart for virksomhederne, at de
efter ansøgning i særlige tilfælde har mulighed for at fra‐
trække kvælstof og fosfor i deres gødningsregnskab, og at
de dermed kan udbringe den planlagte mængde gødning på
markerne uden at overskride deres kvælstofkvote og fosfor‐
arealkravet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0173.png
173
Til § 22
Det foreslås i § 22,
stk. 1,
at en virksomheds produktion af
kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af
normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyr‐
gødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsyste‐
mer. Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning
skal for visse dyrearter korrigeres for afvigelser i produkti‐
onsniveau.
Husdyrnormerne fastsætter indholdet af kvælstof og fosfor i
husdyrgødning og afgør dermed en husdyrbedrifts produk‐
tion af kvælstof og fosfor. Husdyrgødningsnormerne fast‐
sættes for de forskellige kombinationer af husdyrarter, stald‐
systemer og typen af husdyrgødning.
Produktionen af husdyrgødning bliver efter forslaget bereg‐
net som antal dyr (inklusiv justeringer for vægt og alder) af
den pågældende dyretype ganget med den fastsatte husdyr‐
gødningsnorm for den tilsvarende husdyrtype og staldsy‐
stem. Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i
husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af
kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra alle virksomhedens
husdyrarter og staldsystemer i planperioden.
For at opgøre virksomhedens produktion af kvælstof og fos‐
for i husdyrgødning er det derfor relevant at kende sammen‐
sætningen af virksomhedens besætning og indholdet af
kvælstof og fosfor i husdyrgødningen afhængigt af, hvilken
husdyrart og staldsystem virksomheden anvender.
Med bestemmelsen samles reglerne for beregning af virk‐
somhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgød‐
ning i gødskningsloven.
Med bestemmelsen videreføres den gældende ordning med
beregning af virksomhedernes produktion af kvælstof og
fosfor, der fremgår af henholdsvis gødskningslovens § 11,
stk. 2, 1. pkt., og husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås i § 22,
stk. 2,
at produktionen af kvælstof og
fosfor i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i ydel‐
sesniveau samt i fodermængde og -sammensætning. Korrek‐
tioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer, og afvi‐
gelserne skal dokumenteres ved driftsbilag.
Bestemmelsen medfører, at hvis virksomhedens produktion
afviger fra de standardforudsætninger, der ligger bag hus‐
dyrnormerne, kan og i visse tilfælde skal virksomheden kor‐
rigere produktionen for afvigelser.
Bestemmelsen suppleres med den foreslåede § 22, stk. 4,
hvorefter miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, for hvilke dyrearter korrektion af ind‐
holdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i
produktionsniveau skal finde sted og om korrektionsfakto‐
rer. Ministeren fastsætter endvidere i medfør af den foreslå‐
ede § 22, stk. 4, nærmere regler om korrektion af normer på
grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og i fo‐
dermængde og -sammensætning og dokumentation for afvi‐
gelserne.
Med bestemmelsen videreføres ordningen i gødskningslo‐
vens § 11, stk. 2, 2. pkt., hvorefter produktionen af kvælstof
i husdyrgødning for visse dyrearter skal korrigeres for afvi‐
gelser i produktionsniveau (alder og vægt). Bestemmelsen
indebærer, at en virksomheds produktion af kvælstof skal
beregnes efter de faktiske produktionsforhold, hvis produk‐
tionsniveauet afviger fra de fastsatte standardnormværdier.
Efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 4. pkt., kan produktio‐
nen af kvælstof i husdyrgødning korrigeres for afvigelser i
ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning.
Indholdet af fosfor i husdyrgødning kan korrigeres efter til‐
svarende bestemmelser i husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 2.
og 4. pkt.
Efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 5. pkt., skal afvigelser‐
ne endvidere dokumenteres ved driftsbilag. Det fremgår af
gødskningsbekendtgørelsens § 15, stk. 4, hvilke driftsbilag
der anses for tilstrækkelig dokumentation for de pågældende
afvigelser. Der gælder det samme vedrørende dokumenta‐
tion med driftsbilag efter husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 5.
pkt., og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 54, stk. 3, i for‐
hold til fosfor.
Det foreslås i § 22,
stk. 3,
at miljø- og fødevareministeren
fastsætter regler om normer for det totale indhold af kvæl‐
stof og fosfor i husdyrgødning og om opgørelse af og doku‐
mentation for virksomhedens besætning og staldsystemer.
Ministeren fastsætter efter den foreslåede bestemmelse reg‐
ler om opgørelse og dokumentation af virksomhedens be‐
sætning og staldsystemer. Det er hensigten, at besætnings‐
størrelsen beregnes som antal af årsdyr eller det samlede an‐
tal producerede dyr i planperioden. Antallet af årsdyr eller
det samlede antal producerede dyr opgøres for hver husdy‐
rart, staldsystem og besætningsnummer. Efter bestemmelsen
kan der fastsættes krav om, at virksomheden skal kunne do‐
kumentere bl.a. besætningsstørrelsen.
Der vil endvidere blive fastsat normer for det totale indhold
af kvælstof og fosfor i husdyrgødning (kaldet husdyrgød‐
ningsnormer). Der fastsættes en husdyrgødningsnorm for
hver enkelt kombination af husdyrart, staldsystem og typen
af husdyrgødning. Det forventes, at ministeren vil fastsætte
normer for en række kategorier af husdyrarter, staldsystemer
og husdyrgødningstyper inden for følgende husdyrgrupper:
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0174.png
174
kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, heste, geder og får, samt kate‐
gorien ”andre dyretyper”.
Normerne angiver, hvor meget kvælstof og fosfor et husdyr
ved normal start- og/eller slutvægt/-alder producerer på 1 år.
Ved beregning af produktionen af kvælstof og fosfor i hus‐
dyrgødningsproduktionen ud fra husdyrgødningsnormerne
opnås en tilnærmet værdi, der kan variere fra den faktisk
producerede mængde kvælstof og fosfor.
Det er hensigten, at husdyrgødningsnormerne vil blive fast‐
sat hvert tredje år i stedet for den nuværende praksis med en
årlig fastsættelse. Færdiggørelsen af større forskningsprojek‐
ter, ny viden eller ændrede produktionsmetoder kan dog i
særtilfælde betyde, at der må fraviges fra en 3-årig indstil‐
lingsperiode.
Det foreslås i § 22,
stk. 4,
at ministeren fastsætter regler om,
for hvilke dyrearter korrektion af indholdet af kvælstof og
fosfor i husdyrgødning for afvigelser i produktionsniveau
skal finde sted og om korrektionsfaktorer. Ministeren fast‐
sætter endvidere nærmere regler om korrektion af normer på
grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og i fo‐
dermængde og -sammensætning og dokumentation for afvi‐
gelserne.
Hvis virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i hus‐
dyrgødning afviger fra normværdierne, skal produktionen
beregnes efter de faktiske produktionsforhold. Den foreslåe‐
de bestemmelse i § 22, stk. 4, indeholder derfor bemyndigel‐
se til at fastsætte regler om, for hvilke dyrearter korrektion
af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvi‐
gelser i produktionsniveau skal finde sted, og om korrektion
af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktions‐
niveau og i fodermængde og -sammensætning.
Det er hensigten, at fastsætte regler om, at hvis besætnin‐
gens ydelse, vægt, alder eller produktionstid (produktionsni‐
veau) afviger fra de standardværdier, som er fastsat i hus‐
dyrnormerne, skal indholdet af kvælstof og fosfor i husdyr‐
gødningen for visse dyrearter korrigeres (såkaldt type 1-kor‐
rektion). Det gælder f.eks. for slagtekalve, hvis kalvenes
indgangs- og/eller afgangsalder afviger fra de fastsatte stan‐
dardværdier. Der kan f.eks. også være tale om slagtefjerkræ,
hvor produktionstiden eller -vægten afviger fra standardvær‐
dierne. Ved afvigelser i produktionsniveau er det obligato‐
risk for virksomheden at korrigere kvælstof- og fosforind‐
holdet i husdyrgødningen.
Det er endvidere hensigten, at beregningen af korrektions‐
faktorerne skal ske på grundlag af oplysninger om virksom‐
hedens drift. Der vil dog blive fastsat betingelser om, at der i
visse tilfælde skal anvendes standardværdier ved beregnin‐
gen af korrektionsfaktoren. Efter bestemmelsen kan der fast‐
sættes krav til, hvilke standardværdier der kan anvendes, og
i hvilke tilfælde virksomheden kan anvende egne værdier og
betingelser for anvendelse af egne værdier.
Det er hensigten, at ministeren i en gødskningsbekendtgørel‐
ses bilag fastsætter, for hvilke dyrearter en sådan korrektion
skal finde sted, og for hvilke typer af afvigelser der skal kor‐
rigeres. Der vil endvidere blive fastsat formler for, hvordan
beregningen af korrektionen af husdyrnormerne skal foreta‐
ges.
For visse dyrearter kan indholdet af kvælstof og fosfor i hus‐
dyrgødning endvidere korrigeres, hvis ydelses- eller produk‐
tionsniveauet eller fodermængden eller -sammensætningen
afviger fra standardværdierne som udtrykt i husdyrnormerne
(såkaldt type 2-korrektion). Der kan f.eks. være tale om en
ammeko, hvor fodermængden og indholdet af råprotein og
fosfor i foderet afviger fra standardværdierne. Det er i dag
frivilligt for virksomheden, om den ønsker at korrigere hus‐
dyrnormerne i disse tilfælde. Er der afvigelser i produktions‐
niveauet, og ønsker virksomheden ikke at foretage en type
2-korrektion, skal der dog foretages en type 1-korrektion
som beskrevet ovenfor. Det er kun tilladt at anvende én af
korrektionsformlerne.
Det er hensigten, at ministeren også for denne type korrek‐
tion i en gødskningsbekendtgørelses bilag fastsætter korrek‐
tionsformler, som anvendes ved beregningen af korrektio‐
nen af husdyrnormerne, og at ministeren fastsætter, i hvilke
tilfælde korrektion kan finde sted.
Ministeren fastsætter endvidere ifølge forslaget til stk. 4 reg‐
ler om dokumentation for afvigelserne. Bemyndigelsen kan
udnyttes til f. eks. at fastsætte regler om, hvordan afvigelser‐
ne skal dokumenteres, f.eks. at virksomheden skal kunne
fremvise driftsbilag, som dokumenterer ydelseskontrol, ef‐
fektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser m.v. Der
kan endvidere fastsættes krav til dokumentation for de vær‐
dier, der anvendes ved beregningen af korrektionsfaktoren.
Desuden kan der fastsættes regler om, hvilken periode doku‐
mentationen skal vedrøre.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 23
Det foreslås i § 23,
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om bestemmelse af indhol‐
det af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end
husdyrgødning, herunder at kvælstof- og fosforindhold kan
bestemmes ved beregning eller ved repræsentative prøver.
Der er i gødskningsloven flere bemyndigelser til, at miljø-
og fødevareministeren fastsætter regler om beregning af ind‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0175.png
175
hold af kvælstof i gødning. Husdyrbrugloven indeholder
endvidere bemyndigelser til miljø- og fødevareministeren til
at fastsætte regler om beregning af fosforindholdet i gød‐
ning.
Efter gødskningslovens § 11, stk. 6, beregnes indholdet af
kvælstof i afgasset biomasse, hvori indgår anden organisk
gødning end husdyrgødning, efter regler fastsat af miljø- og
fødevareministeren.
Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens §
17, stk. 1, hvorefter der er fastsat regler for beregning og
prøvetagning ved afsætning af afgasset biomasse.
Husdyrbruglovens § 5 h, stk. 6, fastsætter, at ved blandinger
af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden or‐
ganisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset bio‐
masse, fastlægges indholdet af fosfor efter regler fastsat af
miljø- og fødevareministeren. Bemyndigelsen er udnyttet i
husdyrgødningsbekendtgørelsens § 55 til at fastsætte en be‐
stemmelse om fosforindholdet i afgasset biomasse, der sva‐
rer til gødskningsbekendtgørelsens § 17 om fastsættelsen af
kvælstofindholdet i afgasset biomasse.
Efter gødskningslovens § 13, stk. 2, fastsætter miljø- og fø‐
devareministeren regler for bestemmelse af kvælstofindhol‐
det i anden organisk gødning end husdyrgødning.
Bemyndigelsen er i dag udnyttet i gødskningsbekendtgørel‐
sens § 21, hvorefter indholdet af kvælstof i anden organisk
gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved
analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i be‐
kendtgørelsens § 17, stk. 2. Der er endvidere fastsat regler
for, hvornår analyser skal foretages, og at indholdet af kvæl‐
stof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald
m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse
om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
I medfør af § 5 j, stk. 2, 1. pkt., fastsætter ministeren regler
om bestemmelse af fosforindholdet i anden organisk gød‐
ning end husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i hus‐
dyrgødningsbekendtgørelsens § 58, som svarer til gøds‐
kningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1-3 og 7, om fastsættelsen
af kvælstofindholdet i anden organisk gødning end husdyr‐
gødning.
For forarbejdet husdyrgødning er der i gødskningsbekendt‐
gørelsens § 18 bestemt, at den totale mængde kvælstof i den
forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående to‐
tale mængde kvælstof. Det fremgår endvidere, at producen‐
ter af forarbejdet husdyrgødning ved salg eller afgivelse til
en virksomhed registreret efter gødskningslovens § 2 fast‐
sætter det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel
af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.
Der er fastsat tilsvarende regler om beregning af fosforind‐
holdet i forarbejdet husdyrgødning i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 56.
Med bestemmelsen samles bemyndigelserne til at fastsætte
regler om, hvordan indhold af kvælstof og fosfor fastsættes,
herunder om det fastsættes ud fra en beregning af input til
forarbejdnings- eller biogasanlæg, eller om indholdet af
kvælstof og fosfor fastsættes ud fra repræsentative målinger.
Som konsekvens af, at bioaske efter forslaget fremover også
skal omfattes af loven, vil der også i medfør af bemyndigel‐
sen kunne fastsættes regler om fastsættelse af fosforindhol‐
det i bioaske.
Med andre former for gødning end husdyrgødning forstås
former for gødning, der ikke er omfattet af den foreslåede §
22, dvs. forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, an‐
den organisk gødning, bioaske og kunstgødning. Beregning
af indhold af kvælstof og fosfor for husdyrgødning er regu‐
leret ved den foreslåede § 22.
Den totale mængde kvælstof og fosfor i gødning, der modta‐
ges, beregnes på baggrund af afgiverens angivelse af ind‐
hold af kvælstof og fosfor i den gødning, der er leveret til
virksomheden i planperioden indtil den 31. juli, jf. den fore‐
slåede § 24, stk. 2.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 23, stk. 1, kan anvendes
til at fastsætte regler om bestemmelse af kvælstof og fosfor i
den gødning, som virksomhederne modtager.
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om
bestemmelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gødning,
som virksomheden selv producerer og anvender på egne
marker, eller afsætter efter reglerne herom.
For afgasset biomasse er det i dag i gødskningsbekendtgø‐
relsens § 17 fastsat, at indholdet af kvælstof skal beregnes
på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i hus‐
dyrgødning, der er tilført biogasanlægget, samt oplysninger
om den mængde kvælstof i anden organisk gødning end
husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget. Alternativt kan
biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder
omfattet af gødskningslovens § 2 eller til andre virksomhe‐
der med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af
gødskningslovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset
biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver.
Metoden til at fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor kan
– som det f. eks. er tilfældet i dag for afgasset biomasse –
variere alt efter om gødningstypen anvendes på egne arealer
eller afsættes til anden virksomhed.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0176.png
176
Det foreslås i § 23,
stk. 2,
at miljø- og fødevareministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de repræsen‐
tative prøver og analyse af prøverne, jf. stk. 1, herunder om
egenbetaling og om at prøverne og analyserne skal udføres
af akkrediterede laboratorier.
Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at stille krav om, hvor‐
når prøver tages, hvor mange prøver der skal tages og evt.
med hvilket interval, der skal tages prøver af gødning. End‐
videre kan der stilles krav om, hvordan analyser af prøverne
skal gennemføres, herunder at de skal foretages af et labora‐
torium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser
af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologi‐
fond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan,
som er medunderskrivere af European co-operation for Ac‐
creditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Der kan også fastsættes regler om, at det er virksomheden
selv, der skal betale for analyserne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 24
Det foreslås i § 24,
stk. 1,
at den mængde kvælstof og fosfor
i gødning, der modtages, jf. § 21, stk. 1, fra en virksomhed,
der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal sva‐
re til den mængde kvælstof og fosfor i gødningen, som den
afgivende virksomhed har afsat til modtagerens virksomhed
efter § 25, stk. 1.
Bestemmelsen vedrører gødning, som virksomheden modta‐
ger fra andre virksomheder, der er registreret i Register for
Gødningsregnskab. Gødning, der modtages, skal indgå i be‐
regningen af den totale mængde kvælstof og fosfor efter den
foreslåede § 21.
Bestemmelsen er ny, men den afspejler en praksis, der alle‐
rede er gældende i dag. Bestemmelsen skal sikre, at der er
overensstemmelse mellem den mængde kvælstof og fosfor
der afsættes i den ene virksomhed, og som modtages af den
anden virksomhed. I dag sikres overensstemmelse mellem
afsat og modtaget gødning ved, at der indgås en aftale mel‐
lem afsætter og modtager (gødningsaftale, B1-skema). Den‐
ne praksis vil kunne fortsættes med den foreslåede ordning.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
25, stk. 1, hvorefter den afsættende virksomhed kan fratræk‐
ke kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof og
fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgas‐
set biomasse, hvis gødningen er afsat til en virksomhed, der
er registreret efter den foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6.
Det foreslås i § 24,
stk. 2,
mængden af kvælstof og fosfor i
gødning der modtages, jf. § 21, stk. 1, skal beregnes på bag‐
grund af afgiverens angivelse af indhold af kvælstof og fos‐
for i den gødning, der er leveret til virksomheden i planpe‐
rioden indtil den 31. juli.
Med bestemmelsen videreføres ordningen i gødskningslo‐
vens §§ 11 a, 13 og 14, hvorefter den totale mængde af
kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gød‐
ning og handelsgødning beregnes på baggrund af bl.a. leve‐
randørens angivelse af den totale mængde kvælstof i den
gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden ind‐
til den 31. juli.
I forhold til den gældende bestemmelse er ”leverandørens”
ændret til ”afgiverens”. Baggrunden herfor er at præcisere
en bred forståelse af, hvem der afgiver den pågældende gød‐
ning. Der er derfor heller ikke med ændringen tilsigtet en
ændring af kredsen af de virksomheder, der er omfattet. Be‐
grebet omfatter således – som efter gældende ret – produ‐
centen, mellemhandler eller detailhandleren m.v. af den på‐
gældende gødning.
Det foreslås i § 24,
stk. 3,
at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om dokumentation for den gødning, der
er modtaget efter de foreslåede stk. 1 og 2.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive benyttet til at
fastsætte regler om, at virksomheder, der modtager gødning
efter stk. 2, skal have en dateret og underskrevet opgørelse
fra leverandøren, som dokumenterer typen, mængden og
den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen og da‐
toen for levering. Der kan endvidere stilles krav om, at der i
dokumentationen angives den andel, der skal anvendes ved
beregning af forbruget af kvælstof samt det fosforloft, der
måtte være tilknyttet den pågældende gødningstype.
Miljø- og fødevareministeren vil endvidere med bemyndi‐
gelsen kunne fastsætte regler om indhold og udformning af
aftale om overdragelse af gødning mellem to virksomheder,
der er registreret efter den foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6, jf.
den foreslåede § 24, stk. 1, og § 25, stk. 1.
Det forventes, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive
fastsat krav til de oplysninger, der skal fremgå af aftaler om
overførsel af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og
afgasset biomasse (B1-skemaer) og krav til aftalernes ud‐
formning.
Der kan herunder fastsættes regler om, at aftalerne skal an‐
give afgivers og modtagers navn og adresse, virksomhedens
momsnummer, dato for levering af gødningen, typen af le‐
veret gødning og total antal kg kvælstof og fosfor og det til‐
knyttede gennemsnitsloft for den gødning, der er leveret
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0177.png
177
samt antal Græsningsenheder hvis gødningen er overført via
græssende dyr.
Datoen for levering anført på den skriftlige aftale vil være
bestemmende for, om gødningen skal lægges til henholdsvis
trækkes fra den totale mængde gødning i den pågældende
planperiode. Det medfører f.eks., at skriftlige aftaler indgået
før levering skal ajourføres med hensyn til dato for levering.
I forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens gødnings‐
regnskab skal afgiver af gødningen indhente modtagers
skriftlige bekræftelse på aftalens oplysninger.
Med hjemmel i bestemmelsen vil endvidere kunne fastsæt‐
tes regler om frist for, hvornår den pågældende dokumenta‐
tion senest skal foreligge.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 25
Det foreslås i § 25,
stk. 1,
at en virksomhed kan fratrække
kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgød‐
ning og afgasset biomasse i den totale mængde af kvælstof
og fosfor i gødningen, hvis dette er afsat til en virksomhed,
der er registreret i Register for Gødningsregnskab. Virksom‐
heder, som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og
som afsætter et gødningsprodukt herfra uden for virksomhe‐
den, kan endvidere fratrække kvælstoffet og fosforen i det
afsatte gødningsprodukt i den totale mængde kvælstof og
fosfor.
Den foreslåede § 25 vedrører gødning, som virksomheden
afsætter til andre virksomheder, der er registreret i Register
for Gødningsregnskab, eller til fælles biogasanlæg eller for‐
arbejdningsanlæg. Gødning, der afsættes, kan fratrækkes i
beregningen af den totale mængde kvælstof og fosfor efter
den foreslåede § 21. Det har ingen betydning for mulighe‐
den for at fratrække kvælstof og fosfor i afsat gødning i den
totale mængde kvælstof og fosfor, om gødningen er afsat
mod vederlag, eller om den er afsat vederlagsfrit.
Med bestemmelsen videreføres ordningen i gødskningslo‐
vens § 11, stk. 4, hvorefter virksomheden kan fratrække
kvælstof i husdyrgødning, der er afsat til en registreret virk‐
somhed, jf. § 5, stk. 2, og § 6, ved opgørelse af den totale
mængde kvælstof. Med den foreslåede bestemmelse tydelig‐
gøres det endvidere, at også kvælstof og fosfor i forarbejdet
husdyrgødning og afgasset biomasse kan fratrækkes, hvis
gødningen afsættes til en registreret virksomhed. I dag er der
mulighed for at fratrække kvælstof i gødningen efter gøds‐
kningslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., om husdyrgødning, hvis
forarbejdet husdyrgødning eller afgasset biomasse afsættes.
Endvidere videreføres den ordning, der er udtrykt i bemærk‐
ningerne til § 1, nr. 3, i lov nr. 370, jf. Folketingstidende
2001-02, tillæg A, s. 23, hvorefter registrerede virksomhe‐
der, der har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, ved be‐
regning af den totale mængde kvælstof i husdyrgødning, kan
fratrække afsat kvælstof i afgasset biomasse eller forarbejdet
husdyrgødning.
Med bestemmelsen udspecificeres det, for hvilke gødnings‐
typer virksomheder, der er registreret efter den foreslåede §
5, stk. 2, eller § 6, kan fratrække kvælstof og fosfor, hvis der
afsættes gødning af den pågældende type til en anden virk‐
somhed, der er registreret efter § 5, stk. 2, eller § 6.
Bestemmelsen vil i øvrigt ikke medføre en ændring af, hvil‐
ke gødningstyper der kan fratrækkes kvælstof og fosfor for,
når gødningen afsættes til en registreret virksomhed.
Gødning anses for afsat uanset om det overdrages mod ve‐
derlag eller vederlagsfrit.
Det foreslås i § 25,
stk. 2,
at en virksomhed kan fratrække
kvælstof og fosfor i husdyrgødning i den totale mængde af
kvælstof og fosfor i husdyrgødning, hvis dette er afsat til et
fælles biogasanlæg eller til et forarbejdningsanlæg.
Med bestemmelsen videreføres den gældende § 11, stk. 4,
hvorefter en registreret virksomhed kan fratrække kvælstof i
husdyrgødning, hvis husdyrgødningen er afsat til biogas- og
fællesanlæg eller til forarbejdningsanlæg.
Størrelsen af fradraget beregnes på samme måde som for
indgåede aftaler om overførsel af husdyrgødning (B1-ske‐
maer).
Det er kun kvælstof og fosfor, der er afsat, der kan fratræk‐
kes. Registrerede virksomheder, der har eget biogas- eller
forarbejdningsanlæg, og som anvender afgasset biomasse el‐
ler forarbejdet husdyrgødning på egne arealer, vil ikke kun‐
ne fratrække den kvælstof og fosfor i husdyrgødningen, der
er indgået i de pågældende anlæg.
Hvis registrerede virksomheder, der har eget biogas- eller
forarbejdningsanlæg, afsætter afgasset biomasse eller forar‐
bejdet husdyrgødning, kan virksomheden ved beregning af
den totale mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra‐
trække den kvælstof og fosfor, der er i den afsatte afgassede
biomasse eller forarbejdede husdyrgødning. Miljø- og føde‐
vareministeren er efter den foreslåede § 23 bemyndiget til at
fastsætte regler om, hvordan indholdet af kvælstof og fosfor
i den afgassede biomasse og den forarbejdede husdyrgød‐
ning bestemmes.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0178.png
178
Det foreslås i § 25,
stk. 3,
at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at stk. 1, 1. pkt., skal gælde for an‐
den organisk gødning, bioaske og kunstgødning, der afsæt‐
tes til en registreret virksomhed.
Det er i dag ikke muligt at fratrække kvælstof og fosfor i
den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis der afsættes an‐
den organisk gødning til virksomheder registreret efter § 5,
stk. 2, eller § 6.
Flere virksomheder producerer imidlertid typer af gødning,
der betragtes som anden organisk gødning, herunder f.eks.
grønsaft og kartoffelfrugtsaft, og der kan derfor opstå et be‐
hov for at kunne afsætte sådanne gødningstyper til andre re‐
gistrerede virksomheder.
Det fremgår ikke klart af gødskningsloven, at en virksom‐
hed kan fratrække kvælstof i handelsgødning, hvis den af‐
sættes til en anden registreret virksomhed.
Efter praksis har virksomheder dog kunnet fratrække kvæl‐
stof i handelsgødning, der er afsat til anden registreret virk‐
somhed. Der foreslås derfor indsat en bemyndigelse om, at
ministeren kan fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i
kunstgødning, der afsættes til anden registreret virksomhed,
kan fratrækkes i gødningsregnskabet.
Det foreslås i § 25,
stk. 4,
at ministeren kan fastsætte regler
om, at stk. 1, 2. pkt., skal gælde for andre anlæg end de an‐
læg, der er nævnt i stk. 1.
Med hjemlen vil miljø- og fødevareministeren kunne fast‐
sætte regler om, at virksomheder kan fratrække kvælstof og
fosfor i gødningsregnskabet, hvis der udvikles nye metoder
til, at virksomheden kan behandle gødning på, og hvis gød‐
ning fra denne nye behandling afsættes fra virksomheden.
Der vil være tale om former for behandling og forarbejd‐
ning, der ikke allerede fremgår af stk. 1, 2. pkt. (bioforgas‐
ning og forarbejdning).
Det foreslås i § 25, stk.
5,
at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i andre typer
af gødning kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og
fosfor, hvis gødningen afsættes til fælles biogasanlæg eller
forarbejdningsanlæg. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at kvælstof og fosfor i gødning kan fratrækkes i
den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis gødningen af‐
sættes til andre anlæg, der behandler gødningen, end de an‐
læg, der er nævnt i den foreslåede stk. 2.
Bestemmelsen tænkes anvendt, hvis der udvikles nye former
for behandling af gødning, end hvad der allerede er muligt
for så vidt angår forarbejdningsanlæg, biogasanlæg, for‐
brændingsanlæg og brændingsanlæg.
Hvis en virksomhed afgiver gødning til et anlæg, vil anlæg‐
get være omfattet af reglerne om gødningsleverandører, og
Leverandørregister for gødningsleverancer sikrer, at ansva‐
ret for den miljømæssige forsvarlige håndtering kan følges
videre i kæden.
Det foreslås i § 25,
stk. 6,
at ministeren kan fastsætte regler
om dokumentation for den gødning, der er afsat.
I forbindelse med kontrol er det vigtigt at kunne se nærmere
oplysninger om hvor meget gødning der er afsat og til hvem
det er afsat, da kvælstof og fosfor efter reglerne i den fore‐
slåede § 25 vil kunne fratrækkes i den totale mængde kvæl‐
stof og fosfor. Ministeren foreslås derfor bemyndiget til at
fastsætte regler om dokumentation for den afsatte gødning.
Det følger af gødskningsbekendtgørelsens § 31, hvilke op‐
lysninger virksomheder, der er registreret i Register for
Gødningsregnskab, skal indberette, når de afsætter handels‐
gødning til andre virksomheder. Bestemmelsen er udstedt
med hjemmel i gødskningslovens § 24 om gødningsleveran‐
dører. Et tilsvarende dokumentationskrav vil kunne stilles
efter den foreslåede § 25, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 26
Med den foreslåede § 26, foreslås det, at miljø- og fødevare‐
ministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed, der af‐
sætter kvælstof og fosfor i gødning ud af landet, kan fra‐
trække kvælstof og fosfor i den afsatte gødning i den totale
mængde af kvælstof og fosfor.
Efter den gældende § 11, stk. 4, i gødskningsloven, kan mil‐
jø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at kvælstof i
husdyrgødning, der afsættes ud af landet, kan trækkes fra i
virksomhedens samlede forbrug af kvælstof.
Gødskningslovens § 11, stk. 4, har endvidere været fortolket
således, at den også giver mulighed for at fratrække kvæl‐
stof i den totale mængde kvælstof for forarbejdet husdyr‐
gødning, hvis det afsættes ud af landet. Af bemærkningerne
til § 1, nr. 2, i lov nr. 435, jf. Folketingstidende 2005-06/1,
tillæg A, side 26, fremgår det således, at jordbrugsvirksom‐
heder med forslaget får mulighed for at trække kvælstof i
husdyrgødning, der afsættes ud af landet, fra i gødnings‐
regnskabet. Det fremgår endvidere, at registrerede jord‐
brugsvirksomheder efter reglerne i den gældende § 11, stk.
4, der afsætter forarbejdet husdyrgødning uden for kredsen
af registrerede virksomheder, herunder f.eks. i forbindelse
med salg ud af landet, kan trække kvælstoffet fra på bag‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0179.png
179
grund af en måling af kvælstofindholdet i de afsatte produk‐
ter.
Bemyndigelsen påtænkes aktuelt udmøntet således, at der
fortsat kan trækkes kvælstof og fosfor fra den totale mæng‐
der af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, svaren‐
de til den mængde kvælstof og fosfor, der afsættes ud af lan‐
det, men bemyndigelsen er ikke begrænset til kun at gælde
afsætning af de pågældende gødningstyper, og den vil i
fremtiden kunne anvendes for andre gødningstyper også.
Med henblik på at kunne gennemføre kontrol med afsætning
af gødningen ud af landet, vil der blive fastsat regler, der på‐
lægger afsætter af gødningen at dokumentere mængde og
indhold af kvælstof og fosfor, der kan fratrækkes i gød‐
ningsregnskabet. Herudover vil det være en betingelse, at
den udenlandske modtagers identitet i form af modtager‐
virksomhedens/modtageranlæggets navn, adresse, evt. virk‐
somhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksom‐
hedsregister, transportør og lignende kan dokumenteres.
Det bemærkes i øvrigt, at hvis husdyrgødningen afsættes til
andre formål end jordbrugsformål, skal der gives tilladelse
til transport af husdyrgødningen efter Miljø- og Fødevare‐
ministeriets regler og efter bestemmelser i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning nr. 1013/2006 af 14. juni 2006
om overførsel af affald (transportforordningen).
Eksportører af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
skal være registreret hos Fødevarestyrelsen, jf. bekendtgø‐
relse nr. 56 af 15. januar 2016 om veterinærkontrol ved ud‐
førsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v.
Endvidere skal den virksomhed, som afsætter husdyrgød‐
ning og forarbejdet husdyrgødning overholde bestemmelser
ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske bipro‐
dukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum
(biproduktforordningen).
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 27
Efter den foreslåede § 27,
stk. 1,
kan miljø- og fødevaremi‐
nisteren fastsætte regler om, at virksomheder, der afsætter
kvælstof og fosfor i husdyrgødning eller forarbejdet husdyr‐
gødning til et forbrændingsanlæg eller til et brændingsan‐
læg, kan fratrække kvælstof og fosfor i den afsatte gødning i
den totale mængde af kvælstof og fosfor. Det foreslås endvi‐
dere, med det foreslåede § 27,
stk. 2,
at ministeren kan fast‐
sætte regler om, at virksomheder, som har afbrændt kvælstof
i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning i eget for‐
brændingsanlæg eller brændingsanlæg, på visse nærmere
fastsatte betingelser kan fratrække kvælstof i den afbrændte
gødning i den totale mængde af kvælstof.
Med bestemmelsen videreføres bemyndigelsen i gøds‐
kningslovens § 11, stk. 7, hvorefter miljø- og fødevaremini‐
steren kan fastsætte regler om, at kvælstof i husdyrgødning
og forarbejdet husdyrgødning afsat til et forbrændingsanlæg
eller til et brændingsanlæg kan fratrækkes i jordbrugsvirk‐
somhedens forbrug af kvælstof.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kvælstof i
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, som jord‐
brugsvirksomheder har afbrændt i eget forbrændingsanlæg
eller brændingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser
kan fratrækkes i virksomhedens forbrug af kvælstof.
Bemyndigelsen i § 11, stk. 7, er i dag udnyttet i bekendtgø‐
relse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af
gødning i planperioden 2018/2019 (gødskningsbekendtgø‐
relsen), hvorefter der på visse betingelser kan fratrækkes
kvælstof i gødning, der er afsat til forbrænding eller af‐
brændt på eget anlæg.
Endvidere er der i medfør af bemyndigelsen i § 11, stk. 7, 2.
pkt., i gødskningsbekendtgørelsens § 33 fastsat regler for
forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der tilhører registre‐
rede virksomheder. Reglerne fastsat i gødskningsbekendtgø‐
relsens § 33 skal sikre, at forbrændingsanlægget ved kon‐
trollen kan dokumentere, at der er forbrændt den mængde
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i anlægget,
som er opgivet i gødningsregnskabet. Yderligere skal regler‐
ne sikre, at selve forbrændingen er udført, så der efter af‐
brænding ikke er kvælstof tilstede i asken. Dette skal yderli‐
gere understøttes af krav til prøvetagning. Formålet er i sin
helhed at sikre, at der ikke vil kunne udbringes et kvælstof‐
holdigt restprodukt på landbrugsjorden, som ikke fremgår af
gødningsregnskabet.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 forventes udmøntet til
at fastsætte regler om, hvornår gødning, der er afsat til af‐
brænding, kan fratrækkes i virksomhedens totale mængde,
Det vil fortsat være en forudsætning, at husdyrgødningen el‐
ler den forarbejdede husdyrgødning enten er forbrændt i et
miljøgodkendt forbrændingsanlæg eller i et brændingsanlæg
godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforord‐
ningen.
Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at kvælstof og
fosfor vil kunne fratrækkes i gødningsregnskabet, uanset om
det afsættes til afbrænding inden for eller uden for Dan‐
marks grænser. Ønskes husdyrgødning produceret i Dan‐
mark afbrændt i udlandet, skal der ifølge bestemmelser i
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0180.png
180
transportforordningen søges om særskilt tilladelse til trans‐
port.
Der vil endvidere med hjemmel i bestemmelsen kunne fast‐
sættes regler om dokumentation for den gødningsmængde,
der afsættes til anlæg i udlandet, herunder regler, der pålæg‐
ger afsætter at give oplysning om den udenlandske modta‐
gers identitet i form af modtagervirksomhedens/modtager‐
anlæggets navn, adresse, evt. virksomhedsidentitet i
vedkommende udenlandske virksomhedsregister og lignen‐
de.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes udmøntet til
at fastsætte regler om, hvornår kvælstof i gødning, der er af‐
brændt i den registrerede virksomheds eget forbrændings-
eller brændingsanlæg, vil kunne fratrækkes i den totale
mængde kvælstof.
Det forventes også med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 2, at
der fastsættes regler om krav til virksomhedens eget anlæg
med henblik på at kunne dokumentere, at der er forbrændt
den mængde husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i
anlægget, som er opgivet i gødningsregnskabet.
Der vil således med hjemmel i bemyndigelsen fortsat kunne
fastsættes regler om, at forbrændingsanlæg og brændingsan‐
læg på virksomheden skal være forsynet med varmemåler
(kalorimeter), og at der inden asken bortskaffes er udtaget
prøve heraf. Mængden af den bortskaffede aske vil endvide‐
re skulle kunne dokumenteres, for at et fratræk i gødnings‐
regnskabet vil kunne godkendes.
Det vil fortsat være en forudsætning, at husdyrgødningen el‐
ler den forarbejdede husdyrgødning enten er forbrændt i et
miljøgodkendt forbrændingsanlæg eller i et brændingsanlæg
godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforord‐
ningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 28
Den foreslåede bestemmelse i § 28 giver ministeren bemyn‐
digelse til at fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i hus‐
dyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der i
henhold til anden lovgivning ikke må tilføres gødning eller
kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning ud‐
over den gødning, dyrene efterlader på arealet, kan fradrages
i den totale mængde kvælstof og fosfor.
Der er i dag i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af
gødning i planperioden 2018/2019 fastsat regler om, at den
mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegåen‐
de husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke
må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene,
kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgød‐
ning. Endvidere er der fastsat regler om, at der fra virksom‐
hedens produktion af husdyrgødning kan fratrækkes den
mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegåen‐
de husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i
medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tid‐
ligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugs‐
foranstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et be‐
stemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i hus‐
dyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på area‐
lerne.
Hjemlen til at fastsætte de pågældende regler er i dag for‐
mentlig gødskningslovens § 11, stk. 5, men med den foreslå‐
ede ændring, gives en klar hjemmel til at fastsætte de pågæl‐
dende regler.
Bemyndigelsen påtænkes aktuelt udnyttet til at fastsætte til‐
svarende regler, idet der dog som noget nyt foreslås, at be‐
myndigelsen giver mulighed for at fratrække den gødning,
der afsættes af udegående dyr, i den totale mængde kvælstof
og fosfor og ikke i opgørelsen af den samlede produktion af
husdyrgødning.
Den foreslåede ændring svarer til, hvordan gødning afsat af
udegående dyr i dag i praksis indgår i gødningsregnskabet.
I de tilfælde, hvor bestemmelsen vil kunne finde anvendelse,
vil kvælstofnormen for afgrøden på marken typisk være 0
kg kvælstof, idet arealet ikke må tilføres gødning, udover
den gødning dyrene efterlader. Denne mark vil derfor ikke
blive tildelt en kvælstofkvote. Marken tilføres imidlertid
gødning via de udegående husdyr. For at undgå, at virksom‐
heden vil være nødt til at udnytte en anden marks kvote til
marken med de udegående dyr, vil det derfor være nødven‐
digt at korrigere for den gødning, som dyrene efterlader.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om
fratrækning af den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgød‐
ning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er
omfattet af visse tilsagn om tilskud til miljøvenlige jord‐
brugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et
bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i hus‐
dyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på area‐
lerne.
I dette tilfælde vil kvælstofnormen for afgrøden på marken
normalt svare til den mængde gødning, som der ifølge til‐
sagnet må tilføres marken. I denne kvælstofnorm vil der, li‐
gesom tilfældet ovenfor, ikke være taget højde for den
mængde gødning, som de udegående dyr efterlader. Der vil
derfor også i dette tilfælde være behov for at korrigere for
den gødning, som dyrene efterlader.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0181.png
181
De omtalte tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsfor‐
anstaltninger, hvorefter der på arealerne må udbringes en vis
mængde gødning udover den gødning, der bliver afsat af
udegående husdyr, blev givet indtil 2002, og tilsagnene lø‐
ber i 20 år. Det forventes ikke, at der vil blive oprettet tilsva‐
rende tilskudsordninger fremadrettet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 29
Efter den foreslåede § 29 opgøres en virksomheds primola‐
ger af kvælstof og fosfor i hver gødningstype som den for‐
udgående planperiodes ultimolager.
Med hver gødningstype forstås de gødningstyper, der frem‐
går af det foreslåede § 21, stk. 1. Nogle gødningstyper kan
dog i gødningsregnskabet, jf. den foreslåede § 42, være slået
sammen i en samlet opgørelse, som det f. eks. er tilfældet
for planperioden 18/19 for husdyrgødning og forarbejdet
husdyrgødning. Endvidere opgøres afgasset biomasse i gød‐
ningsregnskabet sammen med opgørelsen af husdyrgødning.
Med bestemmelsen samles reglerne om, at virksomhedens
primolager af kvælstof og fosfor for hver gødningstype op‐
gøres som den forudgående planperiodes ultimolager i én
fælles bestemmelse.
Af de gældende § 11, stk. 3, og § 11 a, stk. 2, og § 14, stk. 3,
i gødskningsloven fremgår, at virksomhedens primolager af
hhv. husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og handels‐
gødning fastsættes som den foregående planperiodes ultimo‐
lager.
Tilsvarende er det i gødskningsbekendtgørelsens § 22 fast‐
sat, at virksomhedens primolager af kvælstof i anden orga‐
nisk gødning end husdyrgødning fastsættes for planperioden
som den forudgående planperiodes ultimolager af kvælstof i
anden organisk gødning end husdyrgødning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 30
Efter den foreslåede § 30 fastsætter miljø- og fødevaremini‐
steren regler om en virksomheds opgørelse af ultimolager af
kvælstof og fosfor i hver gødningstype. Ministeren kan her‐
under fastsætte regler om, at virksomheder, der udbringer
gødning i perioden fra den 1. august til den 30. september,
jf. § 10, 2. pkt., skal korrigere virksomhedens ultimolager
pr. 31. juli for den mængde af kvælstof og fosfor, der er ud‐
bragt i perioden fra den 1. august til den 30. september.
Efter den gældende § 11, stk. 5, § 11 a, stk. 2, og § 14, stk.
3, i gødskningsloven fastsættes virksomhedens ultimolager
af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og
handelsgødning efter regler fastsat af miljø- og fødevaremi‐
nisteren. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at
virksomheder, der udbringer de pågældende gødningstyper i
perioden 1. august - 30. september, jf. lovens § 4, 2. pkt.,
skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den
mængde kvælstof, der er udbragt i perioden 1. august - 30.
september.
Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen, og
der er i forbindelse hermed tillige fastsat regler om opgørel‐
se af ultimolager for anden organisk gødning end husdyr‐
gødning med hjemmel i gødskningslovens § 13, stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse samles bemyndigelserne
til at fastsætte regler om ultimolageret i én fælles bestem‐
melse.
Med hver gødningstype forstås de gødningstyper, der frem‐
går af det foreslåede § 21, stk. 1. Nogle gødningstyper kan
dog i gødningsregnskabet, jf. den foreslåede § 42, være slået
sammen i en samlet opgørelse, som det f. eks. er tilfældet
for planperioden 18/19 for husdyrgødning og forarbejdet
husdyrgødning. Endvidere opgøres afgasset biomasse i gød‐
ningsregnskabet sammen med opgørelsen af husdyrgødning.
Bemyndigelsen vil også rumme den gældende § 13, stk. 2,
3. pkt., hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om lageropgørelser for alle typer af anden organisk
gødning end husdyrgødning.
Der vil – som det er tilfældet i dag – blive fastsat regler om
virksomhedens maksimale ultimolager for husdyrgødning
og forarbejdet husdyrgødning. For så vidt angår fosfor vil
ministeren endvidere kunne fastsætte regler om virksomhe‐
dens maksimale ultimolager for gødning af typen bioaske,
herunder aske fra forbrændt husdyrgødning.
Der kan differentieres mellem virksomheder, der producerer
mere end en vis mængde husdyrgødning, og der kan gøres
undtagelse fra det maksimale ultimolager for virksomheder,
f.eks. hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødnings‐
produktionen opgjort i kg kvælstof, som det er tilfældet i
dag.
Endvidere påtænkes – som det er tilfældet i dag – fastsat
regler om maksimalt ultimolager for virksomheder med pro‐
duktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0182.png
182
gødning, herunder dybstrøelse, hvor det ikke er muligt at
fjerne gødning, før hønsene sættes ud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 31
Ifølge den foreslåede § 31 bemyndiges miljø- og fødevare‐
ministeren til at fastsætte regler om bestemmelse af forfrugt,
jf. § 13, og om opgørelse af virksomhedens primolager af
kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper, jf. § 29,
for virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har
været registreret i Register for Gødningsregnskab.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens §
32, stk. 1 Dog er bestemmelsen tilpasset fosforreguleringen,
idet bestemmelsen efter forslaget skal afløse den gældende §
5 l i husdyrbrugloven.
Ved beregning af en marks kvælstofkvote skal der bl.a. tag‐
es højde for markens forfrugt, jf. lovforslagets § 13, stk. 1.
Forfrugten er den hovedafgrøde, der er dyrket og høstet på
marken det foregående år. I gødningsplanlægningen angives
både årets hovedafgrøde og forfrugten. Forfrugten fastlæg‐
ges ud fra den afgrøde, der i det foregående års gødnings‐
planlægning var angivet som dette års hovedafgrøde.
En virksomhed, som ikke i den foregående planperiode har
været registreret i Register for Gødningsregnskab, har ikke i
denne planperiode udarbejdet en gødningsplanlægning, hvor
markens afgrøde fremgår. Det er derfor relevant at fastsætte
regler om, hvordan nyregistrerede virksomheder bestemmer
markens forfrugt. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen
til at fastsætte regler om, at markens forfrugt fastsættes som
markens afgrøde i den foregående planperiode.
Nyregistrerede virksomheder har endvidere ikke opgjort et
ultimolager af kvælstof og fosfor i den forudgående planpe‐
riode, der kan udgøre den indeværende planperiodes primo‐
lager af kvælstof og fosfor.
For så vidt angår virksomhedens primolager af kvælstof og
fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden
organisk gødning end husdyrgødning er det derfor hensigten
at fastsætte regler om, at virksomhedens primolager fastsæt‐
tes efter beregning eller måling pr. 1. august (planperiodens
begyndelse). For nyregistrerede virksomheder, som anven‐
der forlænget planperiode, jf. lovforslagets § 10, 2. pkt., og
som udbringer husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning
eller anden organisk gødning end husdyrgødning i perioden
1. august til 30. september til afgrøder, der høstes eller af‐
græsses inden 31. december, skal virksomhedens primolager
fradrages den udbragte mængde kvælstof og fosfor i gød‐
ningstyperne.
For så vidt angår virksomhedens primolager af kvælstof og
fosfor i kunstgødning, er det hensigten at fastsætte regler
om, at virksomhedens primolager pr. 1. august fastsættes på
baggrund af driftsbilag vedrørende leveret kvælstof og fos‐
for i kunstgødning og oplysninger om udbragt kvælstof og
fosfor i kunstgødning i den forudgående planperiode. Drifts‐
bilagene skal indeholde leverandørens oplysninger om type,
mængde og indhold leveret kunstgødning. For nyregistrere‐
de virksomheder, som anvender en forlænget planperiode,
jf. lovforslagets § 10, 2. pkt., og som udbringer kunstgød‐
ning i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der
høstes eller afgræsses inden 31. december, skal virksomhe‐
dens primolager fradrages den udbragte mængde kvælstof
og fosfor i kunstgødning.
Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler
om, at opgørelsen af primolageret skal være dateret og opbe‐
vares sammen med gødningsregnskabet for planperioden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 32
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 32,
stk. 1,
at
hvis en virksomhed før udløb af planperioden ophører med
at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er
omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3,
eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6, for den på‐
gældende planperiode, skal virksomhedens samlede forbrug
af kvælstof og fosfor på arealet for den forløbne del af plan‐
perioden beregnes, jf. §§ 18-30.
Den foreslåede § 32 svarer indholdsmæssigt til gødsknings‐
lovens § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt. Dog er bestemmelsen tilpas‐
set fosforreguleringen, idet bestemmelsen efter forslaget
skal afløse den gældende § 5 m i husdyrbrugloven om virk‐
somheders overtagelse af fosforforbrug ved overtagelse af
areal i planperioden, der har modtaget fosforholdig gødning.
Det er således efter forslaget ikke kun den kvælstofkvote,
der er tilknyttet et areal, der kan overdrages mellem virk‐
somheder, men ligeledes retten til at indregne det pågælden‐
de areal i det areal, der kan medgå til opfyldelsen af virk‐
somhedens fosforarealkrav.
Gødskningslovens § 15 regulerer, hvordan forbruget af
kvælstof og kvælstofkvoten skal fordeles og under hvilke
betingelser, hvis en registreret virksomhed før udløbet af en
planperiode ophører med at eje eller have brugsret til et are‐
al, hvortil der er en kvælstofkvote. Bestemmelsen sikrer, at
det står klart, hvilken virksomhed der i forbindelse med
overdragelse af arealer skal indregne forbruget af kvælstof i
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0183.png
183
gødningsregnskabet. Efter gødskningslovens § 17 er miljø-
og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om oplysningerne, der skal gives efter bl.a. § 15, her‐
under om dokumentation og kontrol.
Bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor en virksom‐
hed f.eks. på grund af salg, bortforpagtning eller udlejning,
ophør af forpagtning eller ophør af leje af et af de omtalte
arealer ikke længere har råderet over arealet. Den foreslåede
bestemmelse finder endvidere anvendelse, hvis brugsretten
til arealet i øvrigt ophører, f.eks. på grund af kreditorforfølg‐
ning.
Arealerne omfatter arealer med afgrøder, der har en kvæl‐
stofnorm eller en fosfornorm. Ministeren fastsætter kvæl‐
stofnormerne i medfør af den foreslåede bemyndigelse i §
13, stk. 3, og det er hensigten, at de fastsættes i bilaget i en
gødskningsbekendtgørelse. Det er endvidere hensigten at
fastsætte fosfornormer i bilaget til en gødskningsbekendtgø‐
relse efter den foreslåede bemyndigelse i § 5, stk. 6.
Beregningen af forbruget af kvælstof og fosfor skal ske efter
de foreslåede regler i §§ 18-30.
Det foreslås i § 32,
stk. 2,
at den ophørende virksomhed skal
give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten
hertil, hvis virksomheden er registreret i Register for Gød‐
ningsregnskab, skriftlig oplysning om forfrugten, den samle‐
de kvote for kvælstof, det forventede fosforloft, der efter
husdyrbrugloven er tilknyttet gødningen fra husdyrgødning
og anden organisk gødning, der er udbragt på arealet, og for‐
bruget af kvælstof og fosfor.
Den samlede kvote for kvælstof er reguleret ved den foreslå‐
ede § 13, stk. 1.
Gives skriftlig oplysning ikke, henregnes forbruget af kvæl‐
stof og fosfor for den forløbne del af planperioden til den
virksomhed, der har overdraget arealet eller brugsretten her‐
til, jf. den foreslåede § 33, stk. 2
Det forventede fosforloft, der skal oplyses om, er den over‐
dragende virksomheds forventede fosforloft.
Det følger af forslaget til § 32,
stk. 3,
at oplysningerne i stk.
2, skal vedrøre det overdragne areal i perioden fra planperio‐
dens start indtil det tidspunkt, hvor virksomheden ophører
med at eje eller have brugsret til arealet.
Planperioden er defineret i den foreslåede § 10.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 33
Det foreslås i § 33,
stk. 1,
at den samlede kvote for kvælstof,
forbruget af kvælstof og fosfor og det overdragne areal, jf. §
32, stk. 1, for den samlede planperiode henregnes til den
virksomhed, der har overtaget arealet eller brugsretten hertil
jf. dog de foreslåede stk. 2-4.
Det følger af bestemmelsen, at hvis arealet overdrages til en
registreret virksomhed, skal den mængde af kvælstof og fos‐
for, der er udbragt på det overdragne areal, som udgangs‐
punkt henregnes til den virksomhed, der modtager arealet.
Den modtagende virksomhed skal medtage forbrug og kvæl‐
stofkvote for arealet for hele planperioden i sit gødnings‐
regnskab.
Det følger dog af forslaget til § 33,
stk. 2,
at hvis skriftlig
oplysning som nævnt i det foreslåede § 32, stk. 2, ikke gi‐
ves, henregnes forbruget af kvælstof og fosfor for den for‐
løbne del af planperioden til den virksomhed, der har over‐
draget arealet eller brugsretten hertil.
Hvis den overdragende virksomhed ikke har givet den mod‐
tagende virksomhed sådanne oplysninger i forbindelse med
overdragelsen af arealet, bliver forbruget for den forløbne
del af planperioden henregnet til den overdragende virksom‐
hed.
Den modtagende virksomhed skal i denne situation alene i
sit gødningsregnskab medregne det kvælstof- og fosforfor‐
brug, der foretages efter overdragelsestidspunktet, mens
overdrageren bliver ansvarlig for det forbrug, som den over‐
dragende virksomhed selv har foretaget i planperioden indtil
overdragelsestidspunktet. Således bliver den modtagende
virksomhed alene ansvarlig for sit eget forbrug og ikke for
overdragerens forbrug, som den modtagende virksomhed ik‐
ke er blevet oplyst om. Den overdragende virksomhed kan
dog fortsat ikke medregne det overdragne areal med tilhø‐
rende kvælstofkvote i sit gødningsregnskab. Arealet kan hel‐
ler ikke medregnes i harmoniarealet.
Af den foreslåede § 33,
stk. 3,
fremgår, at hvis et areal eller
brugsretten hertil overdrages før udløbet af planperioden, og
overstiger det samlede forbrug af kvælstof på arealet for den
forløbne del af planperioden den samlede kvote for kvælstof
for det pågældende areal for hele planperioden, henregnes
den del af forbruget, der overstiger kvoten, til den virksom‐
hed, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil, med‐
mindre den virksomhed, der overtager arealet eller brugsret‐
ten hertil, erklærer, at forbruget kan henregnes til denne
virksomhed.
Bestemmelsen medfører, at i tilfælde, hvor forbruget af
kvælstof for det overdragne areal overstiger kvælstofkvoten
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0184.png
184
for arealet for hele planperioden, bliver den overdragende
virksomhed dermed ansvarlig for den del af forbruget, som
overstiger kvoten. Det samlede forbrug kan dog henføres til
den modtagende virksomhed, men dette forudsætter, at den‐
ne virksomhed udtrykkeligt accepterer dette. Den foreslåede
bestemmelse tillader bl.a., at en evt. uudnyttet kvote hos den
modtagende virksomhed kan udnyttes, idet den modtagende
virksomhed vil kunne erklære, at den ønsker at overtage det
samlede kvælstofforbrug, velvidende at forbruget overstiger
kvoten for arealet. Bestemmelsen udelukker imidlertid, at
den modtagende virksomhed kan straffes for en overgødsk‐
ning foretaget af den overdragende virksomhed uden på for‐
hånd at have accepteret den opgørelse af forbrug og kvote,
som resulterer i overgødskningen.
Der findes ikke i husdyrbrugloven en bestemmelse svarende
til denne bestemmelse, eftersom fosforarealkravet ikke er
knyttet til de enkelte marker, men til virksomhedens samle‐
de harmoniareal. Der foreslås derfor tilsvarende ikke fastsat
bestemmelser herom i loven i forbindelse med overførslen
af regler fra husdyrbrugloven.
Det foreslås i § 33,
stk. 4,
at hvis den virksomhed, der over‐
tager arealet eller brugsretten hertil før udløb af planperio‐
den, ikke er registreret eller pligtig til registrering i Register
for Gødningsregnskab, henregnes forbruget af kvælstof og
fosfor for den forløbne del af planperioden til den virksom‐
hed, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil. Den
samlede kvote for kvælstof og arealet som nævnt i det fore‐
slåede § 32, stk. 1, for den samlede planperiode henregnes
ligeledes til den virksomhed, der har overdraget arealet eller
brugsretten hertil.
Bestemmelsen vedrører den situation, hvor en virksomhed,
der er registreret i register for Gødningsregnskab, overdra‐
ger et areal eller brugsretten hertil til en virksomhed, der ik‐
ke er registreret eller pligtig til registrering i Register for
Gødningsregnskab. I en sådan situation henregnes forbruget
for det overdragne areal til den overdragende virksomhed.
Den overdragende virksomhed er dog samtidig i sit gød‐
ningsregnskab berettiget til at medregne hele kvælstofkvo‐
ten for det pågældende areal for planperioden samt indregne
det pågældende areal i det areal, der kan medgå til opfyldel‐
se af virksomhedens fosforarealkrav.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 34
Det foreslås i § 34,
stk. 1,
at hvis en virksomhed før udløb af
planperioden ophører med at være registreret i Register for
Gødningsregnskab, og overdrager virksomheden før udløb
af planperioden sit samlede lager af kvælstof og fosfor i hus‐
dyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse,
anden organisk gødning eller bioaske, skal virksomheden
opgøre lageret på overdragelsestidspunktet.
Forslaget til § 34 svarer indholdsmæssigt til gødskningslo‐
vens § 16. Bestemmelsen vedrører dog som noget nyt både
overdragelse af kvælstof- og fosforholdig gødning, idet be‐
stemmelsen efter forslaget afløser husdyrbruglovens § 5 n,
stk. 1-3.
Derudover er der som konsekvens af, at bioaske reguleres
som gødningstype i gødningsregnskabet tilføjet bioaske som
gødningsform. Afgasset biomasse reguleres ligeledes efter
den foreslåede § 21 som sin egen gødningstype, hvorfor af‐
gasset biomasse som noget nyt også foreslås nævnt særskilt
i bestemmelsen.
Overdragelse af et lager af kunstgødning er ikke indeholdt i
denne bestemmelse. En sådan overdragelse vil i stedet skul‐
le registreres i Register for Gødningsleverancer.
Gødskningslovens § 16 omhandler opgørelsen af forbruget
af kvælstof for en virksomhed, der overdrager sin ultimobe‐
holdning af oplagret kvælstofholdig gødning til en anden
virksomhed i løbet af en planperiode. Bestemmelsen fast‐
lægger, hvor meget gødning der bliver overdraget og der‐
med, hvor meget gødning den modtagende virksomhed kan
forbruge eller lagerføre i den resterende del af planperioden.
Efter gødskningslovens § 17 er miljø- og fødevareministe‐
ren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om oplysnin‐
gerne, der skal gives efter bl.a. § 16, herunder om dokumen‐
tation og kontrol.
Den foreslåede bestemmelse tager sigte på de tilfælde, hvor
en registreret virksomhed ophører med at være registreret i
Register for Gødningsregnskab, og samtidig hermed over‐
drager sit areal og sit samlede lager af kvælstof- og fosfor‐
holdig gødning til en anden virksomhed. Hvis en virksom‐
hed alene overdrager sit lager af kvælstof- og fosforholdig
gødning uden samtidig at overdrage areal til en anden virk‐
somhed, vil en sådan overdragelse skulle ske igennem gød‐
ningsregnskabet. Fordelingen af forbruget af kvælstof og
fosfor for det overdragne areal fastlægges efter de foreslåede
§§ 32 og 33.
Det foreslås i § 34,
stk. 2,
at oplysninger om opgørelsen af
lageret gives skriftligt til den virksomhed, der overtager la‐
geret.
Det overdragne lager henregnes efter forslaget til § 34,
stk.
3,
til den virksomhed, der overtager lageret.
Ved overdragerens og modtagerens beregning af forbruget
af kvælstof- og fosforholdig gødning for planperioden skal
der tages højde for det overdragne lager. Det medfører, at
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0185.png
185
gødningslageret skal indgå som modtaget gødning i modta‐
gerens gødningsregnskab, mens det skal indgå som afsat
gødning hos overdrageren.
Det foreslås i § 34,
stk. 4,
at hvis den overdragende virksom‐
hed ikke giver skriftlige oplysninger om opgørelsen af lage‐
ret til den modtagende virksomhed, opgøres det overdragne
lager til 0 kg kvælstof og fosfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at lageret henregnes
til den virksomhed, der overdrager lageret, uanset at lageret
ikke er forbrugt af denne. Lageret vil blive anset som for‐
brugt af den overdragende virksomhed, idet der ikke er rede‐
gjort for gødningen. Da lageret er sat til 0 kg kvælstof og
fosfor, følger det heraf, at gødningen ikke kan anses for at
være lagt på lager hos overdrageren. Dette kan resultere i en
overgødskningssag for overdrageren, hvis det beregnede
forbrug overstiger kvælstofkvoten.
Bestemmelsen i § 34, stk. 4, skal i øvrigt ses i sammenhæng
med de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 2 og 3. Hvis den
overdragende virksomhed både overdrager sit areal efter §
32 og sit gødningslager efter § 34 til den samme virksom‐
hed, vil en evt. beregnet overgødskning, som er opstået, for‐
di den overdragende virksomhed ikke har oplyst den modta‐
gende virksomhed om det overdragne lager, som udgangs‐
punkt skulle henregnes til den overdragende virksomhed ef‐
ter § 33, stk. 3. Overdrageren kan dermed ikke uden modta‐
gerens accept videresende en overgødskning til modtageren,
når overgødskningen er opstået, fordi overdrageren ikke har
givet modtageren oplysninger om det overdragne lager.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 35
Det foreslås i § 35 at miljø- og fødevareministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om de oplysninger, der er nævnt i de
foreslåede §§ 32-34, herunder om udarbejdelse, indhold,
form og indberetning og om frister. Ministeren kan endvide‐
re fastsætte regler om dokumentation og om opbevaring af
dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse i § 35 er en indholdsmæssig vi‐
dereførelse af de gældende bestemmelser i gødskningslo‐
vens § 17 og husdyrbruglovens § 5 o og dele af husdyrbrug‐
lovens § 5 n, stk. 4.
Den foreslåede bemyndigelse skal sikre, at det er muligt for
miljø- og fødevareministeren at kræve de oplysninger, der
skal til for at kontrollere, at kvælstof- og fosforholdig gød‐
ning, der overdrages mellem virksomheder, indgår i enten
den overdragende eller den modtagende virksomheds gød‐
ningsregnskab. Det er forventes, at ministeren vil delegere
sin kompetence til at kræve de nævnte oplysninger i forbin‐
delse med kontrol til Landbrugsstyrelsen.
Bemyndigelsen kan f.eks. anvendes til at fastsætte regler
om, hvordan det overdragne lager opgøres og frister for op‐
gørelsen.
Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, hvordan kvæl‐
stof- og fosforforbruget nærmere opgøres, og hvornår opgø‐
relsen skal foretages. Bemyndigelsen kan endvidere f.eks.
anvendes til at fastsætte regler om udarbejdelse, indsendelse
og frister for overdragelseserklæringer for kvælstofholdig
gødning. Desuden kan der i medfør af bemyndigelsen fast‐
sættes regler om, at den, der afgiver lageret, skal oplyse den
modtagende virksomhed om gennemsnitsloftet for lageret.
Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at fastsætte be‐
stemmelser om dokumentation af oplysningerne. Der kan li‐
geledes fastsættes regler om opbevaring af oplysningerne,
herunder at de f.eks. skal opbevares i mindst 5 år.
Efter lovforslagets kontrolbestemmelser skal virksomheden
endvidere kunne fremvise dokumenterne på forespørgsel i
forbindelse med en evt. kontrol.
Med den foreslåede formulering normeres det ikke, hvorle‐
des dokumentationen nærmere skal udformes, opbevares el‐
ler fremvises. Dokumentationen kan således f.eks. både be‐
stå i fysiske dokumenter og elektroniske registreringer. Det
afgørende er, at den ansvarlige til enhver tid på forlangende
er i stand til at fremvise dokumentationen i forbindelse med
kontrol. Kravet omfatter både den situation, at kontrolmyn‐
digheden er på fysisk kontrol på virksomheden, og den situ‐
ation at kontrolmyndigheden udfører en administrativ kon‐
trol. I sidstnævnte tilfælde kan kravet om fremvisning f.eks.
opfyldes ved at indsende dokumentationen til kontrolmyn‐
digheden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 36
Det foreslås i § 36,
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren
fører et register over oplysninger om gødningsleverancer fra
virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksom‐
heder, der sælger, afgiver eller modtager gødning. Registeret
benævnes Leverandørregister for gødningsleverancer.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at føre og administrere Leverandørregisteret, herun‐
der til at træffe afgørelse og føre tilsyn med overholdelsen af
reglerne efter lovforslagets § 45, og til at fastsætte regler ef‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0186.png
186
ter de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 36, stk. 2,
4 og 5, delegeres til Landbrugsstyrelsen.
I medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens
§ 24 er der oprettet et Leverandørregister for gødningsleve‐
rancer. Det er hensigten, at dette videreføres.
Den foreslåede bestemmelse i § 36 afløser gødskningslo‐
vens § 24. Som noget nyt omhandler den foreslåede bestem‐
melse både kvælstof- og fosforholdig gødning, og bestem‐
melsen afløser således også bemyndigelsen i husdyrbruglo‐
vens § 5 r.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 36,
stk. 2,
bemyn‐
diget til at fastsætte regler om, at de virksomheder, herunder
anlæg, og offentligt ejde virksomheder, der er omfattet af §
3, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, skal ind‐
berette følgende til Leverandørregister for gødningsleveran‐
cer: Hvortil der er afsat gødning, den afsatte gødningstype
og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den
afsatte gødning, den andel af den totale mængde af kvælstof,
der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i
den afsatte gødning samt det fosforloft, der er tilknyttet den
afsatte gødning efter husdyrbrugloven.
Som følge af, at den foreslåede bestemmelse indeholder reg‐
ler om indberetning af afsat fosforholdig gødning indeholder
bemyndigelsen også en hjemmel til at fastsætte regler om
det fosforloft, der efter husdyrbrugloven er tilknyttet gød‐
ningen. Da bioaske foreslås omfattet af loven som ny gød‐
ningstype, indebærer det, at det eksisterende leverandørregi‐
ster udvides til at omfatte leverandører af bioaske.
Lovforslagets § 3, stk. 1, fastlægger, hvem der er omfattet af
den indberetningspligt, der kan fastsættes efter den foreslåe‐
de § 36, stk. 2. Det drejer sig om virksomheder, herunder
fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og bræn‐
dingsanlæg, og offentlige myndigheder, som sælger eller af‐
giver kvælstof- eller fosforholdig gødning. Virksomheder i §
3, stk. 1, skal forstås bredt. Indberetningspligten kan både
omfatte virksomheder, der er registreret efter lovforslagets §
5, stk. 2, eller § 6, og andre virksomheder. Virksomhedsbe‐
grebet i denne bestemmelse omfatter desuden fælles biogas-,
forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg. Miljø-
og fødevareministerens bemyndigelse i den foreslåede § 3,
stk. 3, kan anvendes til at lade andre anlægstyper omfatte af
indberetningspligten. Endvidere er offentligt ejede virksom‐
heder omfattet af bestemmelsen. Virksomheder, herunder
anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af
bestemmelsen, benævnes gødningsleverandører.
Den foreslåede § 36, stk. 2, indebærer, at de virksomheder,
herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er
omfattet af pligten til at lade sig registrere i Leverandørregi‐
ster for gødningsleverancer, skal indberette i registeret, når
der afsættes kvælstof- eller fosforholdig gødning.
Virksomheder, der er registreret i Register for Gødnings‐
regnskab efter lovforslagets § 5, stk. 2, eller § 6, skal hvert
år indberette et gødningsregnskab for den forrige planperio‐
de. Gødningsindberetningssystemet kan anses for at være et
lukket system, hvor det ikke er muligt at modtage eller pro‐
ducere gødning, der ikke redegøres for. Det skyldes, at
Landbrugsstyrelsen ikke er i besiddelse af oplysninger om
virksomhedens produktion, forbrug, modtagelse, afsættelse
og lager af kvælstof- og fosforholdig gødning. Regler om, at
virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstof eller fosfor,
skal indberette, hvortil der er afsat gødning, medfører, at der
kan gennemføres en krydskontrol af de oplysninger, som
bliver indberettet i gødningsregnskabet.
Det er leverandørens afsættelse af kvælstof- og fosforholdig
gødning, der udløser en pligt til at lade sig registrere. Det in‐
debærer, at både salg af gødning mod vederlag og afgivelse
af gødning uden vederlag er omfattet af bestemmelsen.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at gødningsleveran‐
dørens indberetning skal omfatte al kunstgødning, som er
afsat i planperioden. Gødningen anses for afsat i planperio‐
den, hvis den er faktureret inden for perioden 1. august til
31. juli. Den fysiske levering kan godt ske på et andet tids‐
punkt.
Ved levering af kunstgødning til virksomheder, der ikke er
registreret i Register for Gødningsregnskab, kan leverandø‐
ren i dag nøjes med at indberette færre oplysninger end ved
levering til registrerede virksomheder. Ved levering af
kunstgødning til en registreret virksomhed skal leverandøren
bl.a. oplyse om typen af gødning, den samlede leverede
mængde i kg og den totale mængde af kvælstof og fosfor i
gødningen. Med bemyndigelsen kan ministeren dog fastsæt‐
te regler om, at der skal indberettes flere oplysninger end i
dag ved afsætning til ikke-registrerede virksomheder.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at virk‐
somheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomhe‐
der, der afsætter visse andre former for gødning end kunst‐
gødning, skal indberette, hvem der er afsat gødning til, den
totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning og
den andel af den totale mængde af kvælstof i gødningen, der
skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i
gødningen m.v. F.eks. vil det kunne fastsættes, at fælles bio‐
gasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, skal indberette op‐
lysninger i Leverandørregisteret.
Data fra Leverandørregister for gødningsleverancer anven‐
des bl.a. ved kontrol af, om der er balance mellem virksom‐
hedernes kvælstofforbrug og kvote. For at sikre en enkelt og
effektiv kontrol til gavn for landbrugserhvervet vil der inden
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0187.png
187
for den foreslåede bemyndigelse også kunne fastsættes reg‐
ler om en tidsfrist for indberetningen og en efterfølgende pe‐
riode, hvor virksomheden har mulighed for at bede om at få
tallene fra indberetningen, der er overført til gødningsregn‐
skabet, rettet, såfremt de er misvisende. Evt. dokumentation
i forbindelse med en anmodning om ændring vil f.eks. kun‐
ne være det handelsdokument, der følger gødningsleveran‐
cen, eller oplysninger fra de sporbarhedssystemer, der er‐
statter handelsdokumenterne, hvor oplysningerne er automa‐
tisk indført.
Det forventes, at Leverandørregister for gødningsleverancer
fremover vil være åbent for indberetning i to på hinanden
følgende planperioder, hvorefter indberetningen lukkes i
forbindelse med, at kontrollen iværksættes. Herefter vil ud‐
gangspunktet være, at virksomhed og leverandør ikke kan få
ændret i indberetningen i Leverandørregisteret, medmindre
der foreligger dokumentation for, at den indberettede oplys‐
ning er forkert.
Det følger endvidere af den foreslåede § 36,
stk. 3,
at indbe‐
retningspligten for kvælstofholdig gødning omfatter al gød‐
ning, uanset om den er solgt eller afgivet med eller uden
kvælstofafgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gød‐
ninger m.m. (kvælstofafgiftsloven).
Ved afsætning af kunstgødning til en virksomhed eller pri‐
vatperson, der ikke er registreret i Register for Gødnings‐
regnskab, skal leverandøren betale kvælstofafgift af den af‐
satte mængde kvælstof efter kvælstofafgiftsloven om afgift
af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (kvælstofafgiftslo‐
ven).
Formålet med kvælstofafgiften er at regulere kvælstoffor‐
bruget udenfor de virksomheder, der er registreret i Register
for Gødningsregnskab. Efter kvælstofafgiftsloven er gød‐
ningsstofferne afgiftspligtige, men såfremt stofferne anven‐
des i virksomheder, der er registreret efter gødskningsloven
eller ikke er bestemt til gødningsformål, er de afgiftsfrie el‐
ler kan fritages for afgift.
Registrerede virksomheder kan levere gødning med indhold
af kvælstof til andre registrerede virksomheder, uden at der
skal svares afgift. Hvis der leveres gødning med indhold af
kvælstof til private eller ikke-registrerede virksomheder,
skal der betales afgift i medfør af kvælstofafgiftsloven. Be‐
talingen skal ske ved, at virksomheden senest den 15. i må‐
neden efter udløbet af den måned, hvor virksomheden over‐
drager gødningen til private eller til virksomheder, der ikke
er registreret, indbetaler det skyldige beløb til Skatteforvalt‐
ningen.
Ministeren kan efter forslaget til § 36,
stk. 4,
fastsætte regler
om, at de anlæg, der er omfattet af § 3, stk. 2, eller regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 3, skal indberette følgende til Le‐
verandørregister for gødningsleverancer: Hvorfra de modta‐
ger gødning, den modtagne gødningstype og -mængde, den
totale mængde af kvælstof og fosfor i den modtagne gød‐
ning, den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal
anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den mod‐
tagne gødning samt det fosforloft, der ifølge husdyrbruglo‐
ven er tilknyttet den modtagne gødning.
Lovforslagets § 3, stk. 2, fastlægger, hvem der er omfattet af
den indberetningspligt, der kan fastsættes efter den foreslåe‐
de § 36, stk. 4. Det drejer sig om fælles biogas-, forarbejd‐
nings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager
kvælstof- eller fosforholdig gødning. Miljø- og fødevaremi‐
nisterens bemyndigelse i den foreslåede § 3, stk. 3, kan an‐
vendes til at lade andre anlægstyper omfatte af indberet‐
ningspligten. Anlæg, der er omfattet af bestemmelsen, be‐
nævnes gødningsleverandører.
Regler om, at anlæg, der modtager kvælstof- eller fosforhol‐
dig gødning, er omfattet af en indberetningspligt, skal sikre,
at det lukkede gødningsindberetningssystem fungerer, og at
der kan føres en krydskontrol af de oplysninger, som bliver
indberettet i gødningsregnskabet. Der henvises til bemærk‐
ningerne til § 36, stk. 2, ovenfor.
Efter bestemmelsen vil det være muligt at fastsætte regler
om, at fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændingsanlæg
og brændingsanlæg, der modtager gødning, skal indberette,
hvem de har modtaget gødning fra i planperioden. Den fore‐
slåede bestemmelse i § 36, stk. 4, fastlægger, hvilke oplys‐
ninger indberetningspligten kan omfatte.
Det foreslås i § 36,
stk. 5,
at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om den form, som indberetninger til Leve‐
randørregister for gødningsleverancer skal have.
Gødningsleverandøren skal løbende indberette oplysninger
om gødningsleverancerne i Leverandørregisteret. Oplysnin‐
ger om leverancerne noteres for den leverandør, der indbe‐
retter oplysningerne. For at gødningsleverandøren kan fore‐
tage den pligtmæssige indberetning, kræver det, at leveran‐
døren opretter sig i systemet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 kan anvendes til at fast‐
sætte regler om, hvordan indberetningen skal foretages og i
hvilken form.
Det foreslås i § 36,
stk. 6,
at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal
udføres af akkrediterede laboratorier, analysemetoder, opbe‐
varing af prøver og analyseresultater, indberetning af analy‐
seresultater, opgørelse og indberetning af primo- og ultimo‐
lager og afvigelser ved bearbejdingsprocessen for de virk‐
somheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomhe‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0188.png
188
der, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i
medfør af § 3, stk. 3.
Biogasanlæg er væsentlige leverandører af afgasset biomas‐
se produceret fra husdyrgødning og anden organisk gødning.
Der er i de seneste år løbende kommet flere biogasanlæg, og
der afsættes i stigende grad husdyrgødning til disse anlæg.
Alene fra planperioden 2012/2013 til 2016/2017 er antallet
af biogasanlæg tilmeldt Leverandørregister for gødningsle‐
verancer steget fra 37 til 58. I 2012 blev der leveret 1,6 mio.
tons husdyrgødning til biogasanlæg. I 2016 blev der leveret
4,2 mio. tons til biogasanlæg. Miljø- og Fødevareministeriet
skønner at dette tal vil stige til ca. 7 mio. tons husdyrgød‐
ning svarende til ca. 20 pct. af den producerede mængde i
2020.
For at Landbrugsstyrelsen kan foretage en effektiv kontrol
af gødningsleverandører, herunder for at kontrollere, at der
ikke er for store afvigelser imellem de mængder af kvælstof-
og fosforholdig gødning, der indgår i anlægget, og de
mængder af kvælstof- og fosforholdig gødning, der efterføl‐
gende afsættes fra anlægget, er bemyndigelsen til at fastsæt‐
te regler om gødningsleverandører bredere end den gælden‐
de regel i gødskningsloven.
I dag er der i gødskningsbekendtgørelsen bl.a. fastsat regler
om prøveudtagning for bestemmelse af kvælstofindholdet i
afgasset biomasse. De eksisterende regler om prøveudtag‐
ning fastsætter, at der skal udtages repræsentative prøver
mindst 12 gange i planperioden, og at analysen af prøverne
skal foretages af et akkrediteret laboratorium. Som følge af
den teknologiske udvikling kan der være behov for at fast‐
sætte nærmere regler for, hvordan prøveudtagningen og ana‐
lysen skal gennemføres for at sikre valide data på en om‐
kostningseffektiv måde.
Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af
data indtastet i Leverandørregister for gødningsleverancer
konstateret uforholdsmæssige store afvigelser mellem ind‐
komne og udgående mængder af kvælstof forgasset i bioga‐
sanlæg. Bemyndigelsen åbner mulighed for, at der kan fast‐
sættes skærpede regler for leverandører eller bestemte typer
af leverandører om digital indberetning af data, således at
indberetningen eventuelt kan foretages hyppigere for f.eks.
nye anlæg, hvis disse afvigelser fortsætter.
Formålet med at indberette analyseresultater er at give myn‐
dighederne indblik i, om der er væsentlige afvigelser fra de
konkrete analyser i forhold til de normer for opgørelse af
produktionen af husdyrgødning, der anvendes i gødnings‐
regnskabet. Dette er med henblik på at kontrollere, om der
er store svind af kvælstof og fosfor i f.eks. biogasanlæggene.
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om
opgørelse og indberetning af primo- og ultimolageret, sådan
som det allerede sker i dag i gødningsregnskabet. Det tæn‐
kes, at opgørelsen kan omhandle mængder for alle de former
for kvælstof- og fosforholdig gødning, som befinder sig på
leverandørens ejendom, herunder f.eks. dybstrøelse, således
at en evt. lagerbeholdning fremgår af indberetningen.
Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte regler for,
hvor store afvigelser der må være i en leverandørs balance‐
regnskab, idet det ikke kan udelukkes, at der kan tabes kvæl‐
stof i forbindelse med den proces, som gennemføres hos le‐
verandøren, eller der anvendes metoder til udfældning af
fosfor. Reglerne om afvigelse tænkes fastsat individuelt for
de forskellige tekniktyper, der anvendes. Bemyndigelsen
muliggør, at der fastlægges intervaller, således at svind
(uforholdsmæssig og udokumenteret forskel mellem ind‐
komne og udgående mængder af kvælstof og fosfor), ud
over det forventede interval, kan anmodes dokumenteret.
Alle de nævnte tiltag har til formål at sikre, at Leverandørre‐
gisteret medvirker til at give et retvisende billede af kvæl‐
stof og fosforkredsløbet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 37
Det foreslås i § 37, at miljø- og fødevareministeren kan fast‐
sætte regler om krav til gødningsleverandørers indberetning
og opgørelse, dokumentationskrav og anmeldelse og regi‐
strering af anlæg.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 37 delege‐
res til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at
miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgø‐
relse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overhol‐
delse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til
Landbrugsstyrelsen.
Gødskningslovens § 24 a indeholder en bemyndigelse til
miljø- og fødevareministeren til at fastsætte nærmere regler
for anlæg til forarbejdning af husdyrgødning og for forarbej‐
det husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet til i gøds‐
kningsbekendtgørelsen at fastsætte regler om bl.a. opgørel‐
sen af den totale mængde af kvælstof i forarbejdet husdyr‐
gødning og om andelen, der skal udnyttes af den totale
mængde af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning. Den fore‐
slåede bestemmelse i § 37 svarer indholdsmæssigt til gøds‐
kningslovens § 24 a, idet der efter den foreslåede bestem‐
melse vil kunne fastsættes de samme regler, som i gældende
ret kan fastsættes efter gødskningslovens § 24 a. Den fore‐
slåede bestemmelse i § 37 har dog et bredere anvendelses‐
område end gødskningslovens § 24 a, idet den kan anvendes
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0189.png
189
for flere anlægs- og gødningstyper end den gældende be‐
stemmelse.
Den foreslåede bredere formulering skyldes, at der løbende
opstår nye typer af anlæg til bearbejdning m.v. af gødning.
Der er tale om et område i udvikling, og det er forventnin‐
gen, at omfanget af anvendelsen af sådanne anlæg vil være
stigende. Med henblik på, at der ved bekendtgørelse kan
fastsættes de nødvendige bestemmelser for at administrere
de forskellige typer af gødning og anlæg, i takt med at områ‐
det udvikles, foreslås det, at ministerens bemyndigelse i §
37 også skal omfatte anlæg, der afgasser, forbrænder eller
brænder husdyrgødning, eller anden organisk gødning, samt
gødningstyperne afgasset biomasse og bioaske. Bestemmel‐
sen indeholder endvidere som noget nyt regulering af fosfor‐
holdig gødning.
Den foreslåede bestemmelse indgår i lovforslagets kapitel
om gødningsleverandører. Det medfører, at bestemmelsen
kan anvendes til at fastsætte de krav, som gødningsleveran‐
dører skal opfylde, f.eks. i forbindelse med levering af gød‐
ning til virksomheder omfattet af lovforslagets § 5, stk. 2,
eller § 6. Den foreslåede bemyndigelse kan således anven‐
des til at fastsætte regler, som medfører, at Landbrugsstyrel‐
sen kan følge forbruget af kvælstof- og fosforholdig gødning
og virksomhedernes indberetninger i gødningsregnskabet.
Der kan f.eks. være tale om dokumentationskrav fra produ‐
center.
Bestemmelsen kan bl.a. anvendes til at definere eller af‐
grænse, hvad der forstås ved de enkelte typer af anlæg og
gødningstyper, der er omfattet af bestemmelsen. Bestem‐
melsen kan endvidere anvendes til at fastsætte regler for
gødningsleverandørens opgørelse af den totale mængde af
kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper. Det kan
f.eks. fastsættes, at opgørelsen af den totale mængde af
kvælstof og fosfor i forarbejdet husdyrgødning skal svare til
opgørelsen af næringsstofindholdet i den uforarbejdede gød‐
ning, der tilføres anlægget. En sådan bestemmelse, som i
dag findes i gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, skyl‐
des, at kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der tilfø‐
res et forarbejdningsanlæg, ikke ændres ved forarbejdnings‐
processen. Bestemmelsen kan endvidere anvendes til at fast‐
sætte bestemmelser om, hvordan anlæggene skal opgøre den
andel af kvælstofindholdet i gødningen, der skal anvendes
ved beregningen af forbruget af kvælstof i gødningen.
Der kan efter bestemmelsen endvidere f.eks. fastsættes reg‐
ler om, at visse anlæg skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen,
hvis Landbrugsstyrelsen har behov for at holde opsyn med
oprettelsen af nye anlæg.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 38
Det foreslås i § 38,
stk. 1, 1. pkt.,
at miljø- og fødevaremini‐
steren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomhe‐
der skal etablere efterafgrøder, herunder om hvilke afgrøde‐
typer der kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkningen
af disse, i hvilke områder efterafgrøder skal etableres, hvor‐
dan områderne afgrænses og om efterafgrødernes nærmere
placering i områderne.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 38 delege‐
res til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at
miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgø‐
relse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overhol‐
delse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til
Landbrugsstyrelsen.
Gødskningslovens § 18 indeholder bl.a. en bemyndigelse til
miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at
virksomheder skal etablere plantedække, herunder om af‐
grødetyper, dyrkningen af afgrøderne m.v. Gødskningslo‐
vens § 18, stk. 1, anvendes efter gældende ret til at fastsætte
krav om etablering af de såkaldte pligtige efterafgrøder. Be‐
myndigelsen er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens
kapitel 2 og bilag 1.
Gødskningslovens §§ 18 a og 18 b bemyndiger miljø- og fø‐
devareministeren til at fastsætte et krav om etablering af ef‐
terafgrøder i 2018 og 2019 i særlige områder med et behov
for en nærmere fastsat kvælstofreduktion. Bestemmelserne
fastlægger regler for den nærmere opgørelse af efterafgrøde‐
kravet, om afgrødetyper, om de særlige områder, hvor efter‐
afgrøderne skal etableres m.v. Efterafgrøder efter bestem‐
melserne etableres til opfyldelse af indsatsbehovet for den
målrettede efterafgrødeordning i 2018 og den målrettede re‐
gulering i 2019. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 1037 af 27. juli 2018 med senere ændringer om krav om
etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden
2018/2019, bekendtgørelse nr. 1038 af 27. juli 2018 om af‐
grænsning af ID15-områder og bekendtgørelse nr. 1039 af
27. juli 2018 om udskydelse af indsatsbehov for den målret‐
tede efterafgrødeordning i 2018.
Husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, bemyndiger miljø- og føde‐
vareministeren til at fastsætte regler om, at jordbrugsvirk‐
somheder skal etablere efterafgrøder, herunder om afgrøde‐
typer, dyrkningen af afgrøderne m.v. Bestemmelsen anven‐
des til at fastsætte det såkaldte husdyrefterafgrødekrav. Be‐
myndigelsen er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens
kapitel 12 og bilag 3, til at fastsætte krav om husdyrefteraf‐
grøder målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturty‐
per i Natura 2000-områder med stigning i mængden af ud‐
bragt organisk gødning og kystvandoplande med et indsats‐
behov i medfør af vandområdeplanerne. Bemyndigelsen i §
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0190.png
190
5 e, stk. 1, giver også hjemmel til at fastsætte krav om hus‐
dyrefterafgrøder målrettet beskyttelsen af grundvand inden
for nitratfølsomme indvindingsområder. Denne bemyndigel‐
se er ikke udnyttet.
Lovforslagets § 38, stk. 1, viderefører efter forslaget indhol‐
det i de nævnte bestemmelser, således at bemyndigelsen til
at fastsætte de tre efterafgrødekrav samles i én bestemmelse.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til fort‐
sat at fastsætte krav om etablering af pligtige efterafgrøder,
husdyrefterafgrøder og efterafgrøder som led i den målrette‐
de regulering. Da de tre krav skal opfylde forskellige miljø‐
forpligtelser og i øvrigt bliver beregnet på forskellig vis, vil
der fortsat være tale om tre forskellige krav, selvom de regu‐
leres samlet.
Efter gældende ret er en del af bestemmelserne for det obli‐
gatoriske efterafgrødekrav i den målrettede regulering fast‐
sat som umiddelbart gældende regler i gødskningslovens §§
18 a og 18 b. Det indebærer bl.a., at indsatsbehovet for de
enkelte år er fastsat direkte i gødskningslovens § 18 a, stk. 1.
Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at de præcise indsatsbe‐
hov er reguleret i loven, idet der dermed ikke er en fleksibel
adgang til at ændre indsatsbehovet, hvis den opgjorte indsats
f.eks. er behæftet med fejl. Med forslaget til § 38, stk. 1, re‐
guleres efterafgrødekravene i videre omfang ved bemyndi‐
gelser.
Efter den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes krav
om efterafgrøder. En virksomhed kan blive omfattet af krav
om at etablere efterafgrøder efter en eller flere af de nævnte
efterafgrødeordninger. En virksomhed vil være omfattet af
efterafgrødekravene, hvis den opfylder betingelserne i den
foreslåede § 4. Med den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk.
1, vil det være muligt ved bekendtgørelse at fastsætte yderli‐
gere regler for, hvilke virksomheder der omfattes af de en‐
kelte efterafgrødekrav.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at virksomheden ik‐
ke kan anvende det samme areal til opfyldelse af de forskel‐
lige efterafgrødekrav. Sådanne regler skal sikre, at den for‐
udsatte effekt af de forskellige efterafgrødekrav opnås.
Ved beregningen af de indsatser, som efterafgrødeordnin‐
gerne skal opnå, er der bl.a. taget højde for efterafgrødernes
kvælstofreducerende effekt. Når indsatsen for de forskellige
efterafgrødeordninger opgøres ved udstedelsen af bekendt‐
gørelser efter lovforslaget, er det i første omgang hensigten
at anvende de samme effekter af efterafgrøder, som anven‐
des i dag. Efterafgrødernes effekter kan løbende opdateres.
Det er hensigten at revurdere effekterne i forbindelse med 3.
vandplanperiode.
Det er hensigten, at der efter bemyndigelsen i den foreslåede
§ 38, stk. 1, 1. pkt., fastsættes et krav for virksomheder om‐
fattet af lovforslagets § 4, om etablering af ca. 240.000 hek‐
tar efterafgrøder på landsplan (pligtige efterafgrøder). For‐
målet med de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstof‐
udvaskningen, fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etab‐
leres en ny afgrøde det følgende år.
I gødskningslovens § 18, stk. 2, er der en arealbegrænsning,
der indebærer, at det plantedækkekrav, der kan fastsættes ef‐
ter bestemmelsens stk. 1, kun kan medføre et samlet krav på
op til 300.000 hektar årligt på landsplan. Det er hensigten, at
denne arealbegrænsning som udgangspunkt fortsat vil være
gældende, således at der efter den foreslåede § 38, stk. 1,
som udgangspunkt maksimalt kan fastsættes et krav om eta‐
blering af 300.000 hektar pligtige efterafgrøder årligt på
landsplan. Det er dog hensigten, at begrænsningen på
300.000 hektar kan fraviges i visse tilfælde ved fastsættelse
af regler om alternativer til efterafgrøder. Muligheden for at
fravige begrænsningen vedrører tilfælde, hvor en del af ef‐
fekten af et alternativt virkemiddel til efterafgrøder allerede
er indregnet i forbindelse med fastlæggelse af indsatsbeho‐
vet. Her vil det være muligt, at der ved at fastlægge et større
indsatsbehov, hvor efterafgrødekravet samlet set overstiger
300.000 hektar på landsplan, kan kompenseres for den alle‐
rede indregnede effekt. Hidtil har det kun været muligt at
kompensere for den negative kvælstofeffekt af alternativer‐
ne ved at fastsætte en meget konservativ omregningsfaktor
eller ved at sætte en skæringsdato for anvendelse af virke‐
midlet som alternativ til efterafgrøder.
Bemyndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 1, 1. pkt., skal end‐
videre udnyttes til at fastsætte et husdyrefterafgrødekrav.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte
regler om etablering af husdyrefterafgrøder for at modvirke,
at overskydende kvælstof fra husdyrgødning og anden orga‐
nisk gødning udvaskes til vandmiljøet i oplande til nitratføl‐
somme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stig‐
ning i mængden af udbragt organisk gødning og for at bidra‐
ge til vandområdeplanernes målopfyldelse ved at fastsætte
husdyrefterafgrødekrav i kystvandoplande med et indsatsbe‐
hov i medfør af vandområdeplanerne. Efterafgrøderne bidra‐
ger samtidig til at hindre nedsivning af nitrat til grundvan‐
det.
Stigning i anvendelsen af husdyrgødning opgøres i forhold
til referenceåret 2007, hvor den oprindelige husdyrbruglov
trådte i kraft. Stigning i anvendelsen af anden organisk gød‐
ning opgøres i forhold til referenceåret 2015, dvs. udviklin‐
gen opgøres i forhold til gødningsregnskabsdata fra planpe‐
rioden 2014/2015, som er de gødningsregnskabsdata, der
danner grundlag for reguleringen i første år med husdyrefte‐
rafgrødekravet i medfør af ny husdyrregulering, hvor anden
organisk gødning blev inddraget.
Husdyrefterafgrødekravet øges gradvist frem til fuld indfas‐
ning i 2021, hvor vandrammedirektivets tredje planperiode
påbegyndes. Ved fuld indfasning i 2021 vil der samlet set
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0191.png
191
som udgangspunkt blive fastsat krav om udlægning af ca.
34.000 hektar efterafgrøder på landsplan. I planperioden
2019/2020 vil husdyrefterafgrødekravet samlet udgøre ca.
27.500 hektar efterafgrøder.
Mens husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitrat‐
følsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder justeres
årligt på baggrund af opgørelsen af stigning i anvendelsen af
organisk gødning, vil husdyrefterafgrødekravet målrettet
kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområ‐
deplanerne alene blive justeret hvert 6. år i forbindelse med
vedtagelsen af nye vandområdeplaner for vandrammedirek‐
tivets planperioder. Inden for en vandplanperiode vil det
samlede husdyrefterafgrødekrav således kunne afvige fra ca.
34.000 hektar, da behovet for husdyrefterafgrøder målrettet
nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan
variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af
organisk gødning. Frem mod 2021 sker der dog også en år‐
lig justering af omfanget af husdyrefterafgrøder, der fordeles
til kystvandoplande med indsatsbehov, som led i den oven
for beskrevne indfasning af husdyrefterafgrødekravet.
Der vil som udgangspunkt være behov for flere hektar efter‐
afgrøder, såfremt der sker en stigning i anvendelsen af orga‐
nisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i
Natura 2000-områder udover, hvad der kan modsvares med
34.000 hektar husdyrefterafgrøder. Hertil kommer, at den
beregnede effekt af efterafgrøder med hensyn til reduktion
af kvælstofudvaskningen kan ændre sig over tid, og at det
samlede behov for husdyrefterafgrøder også af denne grund
kan afvige fra det nuværende.
Bemyndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 1, 1. pkt., giver og‐
så hjemmel til at fastsætte krav om husdyrefterafgrøder mål‐
rettet beskyttelsen af grundvand inden for nitratfølsomme
indvindingsområder. Denne bemyndigelse forventes i første
omgang ikke udnyttet.
De krav om husdyrefterafgrøder, der efter forslaget skal
fastsættes i medfør af § 38, stk. 1, 1. pkt., vil indgå som en
tærskelværdi i forhold til projekter om intensiv husdyravl
omfattet af VVM-direktivets bilag I eller II, der i øvrigt er
gennemført i husdyrbrugloven. Regler fastsat i medfør af
lovforslaget vil derfor fremover indgå i implementeringen af
VVM-direktivet for så vidt angår husdyrefterafgrødekravet.
Det er hensigten, at bemyndigelsen i § 38, stk. 1, 1. pkt.,
endvidere skal udnyttes til at fastsætte et krav om etablering
af efterafgrøder målrettet særlige områder med et behov for
en kvælstofreducerende indsats i forhold til vandmiljøet.
Med lovforslaget er det dermed hensigten at videreføre den
målrettede regulering, hvor § 38, stk. 1, foreslås at give
hjemmel til fastsættelse af et obligatorisk efterafgrødekrav.
Efter den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 40 kan
miljø- og fødevareministeren endvidere etablere en ordning
med tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige
områder. Efter den foreslåede § 40 vil der kunne oprettes en
frivillig tilskudsordning som led i den målrettede regulering.
Virksomhedernes kvælstofnormer var indtil 2016 generelt
reducerede i forhold til økonomisk optimal gødningsanven‐
delse. Reduktionen af kvælstofnormerne havde en kvælstof‐
reducerende effekt, idet virksomhederne dermed var pålagt
at anvende mindre kvælstofholdig gødning end det økono‐
misk optimale. De reducerede kvælstofnormer bidrog til op‐
fyldelsen af de danske EU-retlige forpligtelser på miljøom‐
rådet.
Den daværende regering (Venstre) indgik i december 2015
sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det
Konservative Folkeparti Aftale om Fødevare- og landbrugs‐
pakke. Aftalen indebar et opgør med en række generelle til‐
tag i kvælstofreguleringen af landbruget, bl.a. i forhold til
virksomhedernes årlige gødningsanvendelse ved at udfase
reduktionen af kvælstofnormer i forhold til økonomisk opti‐
mum. For at modvirke at de aftalte lempelser af kvælstofre‐
guleringen i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke ville
medføre forringelse af miljøtilstanden i det danske vandmil‐
jø, fremgår det af denne aftale, at der skulle etableres en
overgangsordning i 2017 og 2018 om målrettede efterafgrø‐
der. Det blev endvidere aftalt, at den målrettede regulering
skulle indfases fra 2019. På denne baggrund er der oprettet
en målrettet efterafgrødeordning i 2017 og 2018, og der er
indført hjemmel til fortsættelse af ordningen med enkelte
udvidelser i 2019 til indfasning af den målrettede regulering
fra 1. januar 2019.
Indsatsbehovet, der er fastsat for den gældende ordning om
målrettede efterafgrøder og målrettet regulering for
2017-2019, er hovedsagelig fastsat for at bidrage til at sikre
mod forringelse af vandmiljøets tilstand som følge af de
lempelser af kvælstofreguleringen, der blev vedtaget som
opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke. En
del af indsatsen for den målrettede regulering for 2019 skal
dog også medvirke til en forbedring af miljøtilstanden i for‐
hold til det niveau, som opnås med nitrathandlingsprogram‐
met.
Det er hensigten, at indsatsen for den målrettede regulering i
2019 vil videreføre det indsatsbehov, der er forudsat i gøds‐
kningsloven.
Indsatsbehovet for 2020 og 2021 for den målrettede regule‐
ring følger af bilag 1 i vandområdeplanerne for 2. vandplan‐
periode (2015-2021). I bilaget er indsatsbehovet for hvert
kystvandopland angivet i tons kvælstof pr. år på landbrugs‐
arealet.
Indsatsen, der opnås med målrettet regulering i 2020 og
fremefter, skal bidrage til en forbedring af tilstanden i vand‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0192.png
192
miljøet i forhold til det niveau, som opnås med nitrathand‐
lingsprogrammet. Vandområdeplanerne er udarbejdet i hen‐
hold til lov om vandplanlægning og regler udstedt med
hjemmel heri, der implementerer vandrammedirektivet. Ind‐
satsbehovet medvirker derfor til at opfylde de danske for‐
pligtelser efter vandrammedirektivet.
En del af indsatsen til imødegåelse af forringelser af miljø‐
tilstanden som følge af lempelserne af kvælstofreguleringen
hører beregningsmæssigt til i 2020 og 2021. For at sikre at
så meget som muligt af denne indsats alligevel opnås allere‐
de i 2017-2019, er den del af ikke-forringelsesindsatsen, der
vedrører 2020 og 2021, blevet placeret i 2019. Det betyder,
at der bliver udmeldt et højt indsatsbehov i visse ID15-om‐
råder og kystvandoplande i den frivillige tilskudsordning i
2019. Hvis den fulde indsats mod forringelse ikke realiseres
i den frivillige tilskudsordning i 2019, vil den del af indsat‐
sen i relevante ID15-områder eller kystvandoplande, der ve‐
drører 2020 og 2021, blive udskudt. Den del af indsatsen,
der vedrører 2020 og 2021, og som er udmeldt i den frivilli‐
ge runde i 2019, vil derfor ikke indgå i indsatsbehovet for et
evt. obligatorisk efterafgrødekrav i 2019, hvis indsatsen ikke
realiseres frivilligt i 2019. Det medfører, at en del af indsats‐
behovet, der udmeldes i den frivillige runde i 2019 for at
imødegå forringelser af miljøtilstanden, kan blive rykket til
2020, hvis indsatsbehovet ikke opfyldes i 2019.
Indsatsen, der som følge af ovenstående kan blive rykket fra
2019 til efterfølgende år, vil indgå i en særskilt frivillig og
obligatorisk målrettet reguleringsordning, der fastsættes ef‐
ter bemyndigelserne i lovforslaget. I områder, hvor der i
2020 skal opnås en indsats til imødegåelse af forringelser af
miljøtilstanden som følge af lempelserne af kvælstofregule‐
ringen, vil det indsatsbehov, der fastsættes for området, ale‐
ne vedrøre denne indsats. I disse områder vil der dermed ik‐
ke i 2020 blive fastsat et indsatsbehov til opfyldelse af ind‐
satserne angivet i vandområdeplanerne. Indsatsen angivet i
vandområdeplanerne vil dermed skulle nås i 2021. Udsky‐
delse af indsatser vil skulle ske i overensstemmelse med de
direktivmæssige forpligtelser, herunder vandrammedirekti‐
vet.
Miljø- og fødevareministeren kan efter forslaget til § 40 op‐
rette en nationalt finansieret frivillig tilskudsordning som
led i den målrettede regulering. Der er endvidere i øjeblikket
overvejelser, om tilskud til den frivillige målrettede regule‐
ring kan ydes som landdistriktsstøtte i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1305/2013 af
17. december 2013 og lov om Landdistriktsfonden, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017. Det er hensigten, at
det forudsatte indsatsbehov for den målrettede regulering
skal opnås samlet set ved den frivillige tilskudsordning og
den obligatoriske ordning, der kan oprettes i medfør af be‐
myndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 1. Ligesom det er til‐
fældet efter gældende ret, vil der derfor alene blive fastsat et
obligatorisk efterafgrødekrav som led i den målrettede regu‐
lering, hvis det forudsatte indsatsbehov ikke opnås fuldt ud
ved den frivillige tilskudsordning i det enkelte år. Ordningen
vil derfor ligesom i dag bygge på et princip om frivillighed
før obligatoriske krav. Efter udløbet af ansøgningsfristen for
den frivillige tilskudsordning i det enkelte år vil det blive
opgjort, om den forudsatte indsats er opnået, eller om der er
behov for fastsættelse af et obligatorisk efterafgrødekrav.
For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt i den målret‐
tede regulering opnås, vil efterafgrødekravet i de områder,
hvor der skal fastsættes et sådant krav, blive fastsat således,
at det svarer til det individuelle områdes fulde indsatsbehov.
Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat
regler om, at virksomheder, der har søgt om og fået priorite‐
ret en ansøgning om deltagelse i den frivillige tilskudsord‐
ning, kan fratrække de hektar med efterafgrøder eller alter‐
nativer, som er omfattet af ansøgningen, og som er priorite‐
ret til tilskud. Det er hensigten, at virksomheden forpligter
sig til at etablere de hektar med efterafgrøder eller alternati‐
ver, som den har søgt om inden ansøgningsfristen, og som er
prioriteret til tilskud. Hvis virksomheden herefter ikke etab‐
lerer efterafgrøderne eller alternativerne, vil den få reduceret
den samlede kvote for kvælstof for planperioden efter den
foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2. Der henvises til be‐
mærkningerne til § 40.
Miljø- og fødevareministeren kan efter bemyndigelsen i §
38, stk. 1, 1. pkt., i særlige tilfælde fastsætte regler om, at
dele af den kvælstofreduktion, som skal opnås ved den fri‐
villige tilskudsordning i et år, men som ikke er opnået ved
den frivillige ordning, kan udskydes til det følgende år. Den‐
ne mulighed svarer til miljø- og fødevareministerens be‐
myndigelse i den gældende gødskningslovs § 18 a, stk. 4.
Det medfører, at et mindre indsatsbehov, f.eks. svarende til
under 10 pct. af årets samlede indsatsbehov, i særlige tilfæl‐
de kan overføres til et senere år. Der vil dermed i de enkelte
år skulle foretages en vurdering af, om et evt. behov for ud‐
skydelse af et mindre indsatsbehov skyldes et særligt tilfæl‐
de.
De særlige tilfælde kan f.eks. omfatte den situation, hvor der
alene er et mindre behov for en kvælstofreducerende indsats
efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning.
Ved at udskyde indsatsbehovet til det følgende år undgår
Landbrugsstyrelsen derved administrative byrder og om‐
kostninger ved at skulle udstede bekendtgørelser og foretage
sagsbehandling. Det vil ligeledes være en fordel for land‐
brugserhvervet, der dermed ikke vil skulle forholde sig til
nye bekendtgørelser og samtidig undgår unødige efterlevel‐
seskonsekvenser af et nyt efterafgrødekrav.
Det er endvidere hensigten, at muligheden for at udskyde et
mindre indsatsbehov ligeledes vil kunne anvendes for at
undgå, at enkelte virksomheder bliver ramt af et uforholds‐
mæssigt stort efterafgrødekrav. Muligheden for udskydelse
vil endvidere kunne anvendes, hvis forudsætningerne for be‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0193.png
193
regningen af indsatsbehovet ændrer sig, efter indsatsbehovet
for den frivillige ordning er meldt ud.
Det er en forudsætning for udskydelse af indsatser i de
ovennævnte særlige tilfælde, at disse sker i overensstemmel‐
se med de direktivmæssige forpligtelser.
Den foreslåede § 38, stk. 1, vil også kunne anvendes til at
fastsætte næringsstofreducerende tiltag, som er nødvendige
for at nå miljømål fastsat i medfør af lov om havstrategi.
Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, 1. pkt., indehol‐
der bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke afgrøde‐
typer der kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkningen
af disse.
Det er hensigten, at det som hidtil vil være muligt at anven‐
de korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller ci‐
korie sået før eller efter høst eller frøgræs, der efter høst
fortsætter som efterafgrøde, som efterafgrøder. Det vil være
muligt inden for bemyndigelsen at medtage andre afgrødety‐
per end de afgrødetyper, der i dag er tilladt, i takt med at der
opnås viden om kvælstofeffekten af andre afgrødetyper.
Under danske forhold har tidspunktet for etablering af efter‐
afgrøderne stor betydning for, hvor godt efterafgrøder kan
forventes at udvikle sig, og dermed hvor meget kvælstof de
kan nå at samle op fra jorden. For at sikre at efterafgrøderne
leverer den effekt, der er kalkuleret med i forhold til de for‐
skellige forudsatte indsatser, er der derfor i gældende ret ef‐
ter gødskningslovens § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 3, og husdyr‐
bruglovens § 5 e, stk. 1, fastsat frister for, hvornår efteraf‐
grøderne senest skal være etableret. Efterafgrøderne skal ge‐
nerelt være etableret senest 1. august, men nogle arter er
undtaget fra denne frist og må etableres frem til 20. august,
hvilket muliggør såning efter høst af hovedafgrøden. I de år,
hvor vejrliget forsinker høsten eller ved udpræget tørke, kan
det dog være problematisk for virksomheden at nå at få hø‐
stet hovedafgrøden inden den 20. august, hvilket betyder, at
virksomheden kan få problemer med at så sine efterafgrøder
inden denne frist.
Miljø- og Fødevareministeriet har i 2015, 2016, 2017 og
2018 udskudt tidspunktet for etableringen af efterafgrøder
som følge af vejret. Landbrugserhvervet har efterspurgt en
permanent løsning, hvor virksomhederne ikke er så afhængi‐
ge af de ultimative datofrister, så de dermed får mulighed
for at udlægge efterafgrøder, uanset hvordan vejrforholdene
påvirker høsttidspunktet i det enkelte år. Det bemærkes, at
der allerede på nuværende tidspunkt er indført en vis fleksi‐
bilitet i visse af efterafgrødeordningerne, eksempelvis mu‐
lighed for opsparing til opfyldelse af efterafgrødekrav i se‐
nere år og overdragelse mellem virksomheder.
De gentagne udskydelser af etableringsfristen udfordrer den
forudsatte effekt af efterafgrødeordningerne. Det skal dog
bemærkes, at det ikke er muligt med udgangspunkt i den til‐
gængelige viden at kvantificere et eventuelt effekttab nær‐
mere, da det afhænger af eksempelvis temperatur, nedbør,
antal solskinstimer m.m. i tiden efter, at efterafgrøderne er
etableret. Desuden er der i det eksisterende indberetningssy‐
stem ikke mulighed for at klarlægge, hvor mange virksom‐
heder der har gjort brug af fristudskydelserne, og i hvor høj
grad den enkelte virksomhed har udnyttet den fulde periode,
som fristudskydelserne har givet mulighed for. Det har der‐
for ikke tidligere været muligt at opveje for en eventuel
manglende effekt af efterafgrøderne på anden vis.
Det er hensigten, at der fortsat ved bekendtgørelse i medfør
af lovforslagets § 38, stk. 1, 1. pkt., vil blive fastsat regler
om etablering og destruktion af efterafgrøderne. Efterafgrø‐
derne skal etableres senest i starten af planperioden. Efteraf‐
grøder for planperioden 2019/2020 skal derfor ligge på area‐
let i efteråret 2019.
Med udgangspunkt i ønskerne fra landbrugserhvervet og
med henblik på fortsat sikring af efterafgrødernes effekt, er
det også hensigten, at der ved bekendtgørelse fastsættes reg‐
ler om en mere fleksibel frist mod, at virksomheden ved at
foretage en kvotereduktion kompenserer for den evt. nedsat‐
te kvælstofeffekt af de sent etablerede efterafgrøder. Miljø-
og Fødevareministeriet indgår i drøftelser med Aarhus Uni‐
versitet om, hvordan den konkrete model kan udarbejdes.
Det er en forudsætning for indførslen af en sådan ordning, at
der opnås forskningsmæssigt belæg for, at ordningen opnår
en kvælstofreducerende effekt svarende til, hvis efterafgrø‐
dekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder. Det
forventes, at de fleksible etableringsfrister for efterafgrøder
kan finde anvendelse fra 2019. Miljø- og Fødevareministeri‐
et undersøger i denne forbindelse, om det er muligt at op‐
bygge ordningen således, at virksomheden for hver mark
kan angive, hvilken etableringsfrist der anvendes. Hvis der
opnås forskningsmæssigt belæg for, at efterafgrøder etable‐
ret før fristen for etablering har en forøget kvælstofeffekt,
vil der også kunne fastsættes en ordning, hvor virksomhe‐
dens efterafgrødekrav reduceres svarende til den ekstra
kvælstofreducerende effekt, der er opnået ved den tidligere
etablering, hvis efterafgrøderne udlægges før fristen for eta‐
blering.
I forlængelse heraf foreslås det i § 17, stk. 3, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at en virksomhed får
reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i
andre tilfælde end de tilfælde, der er nævnt i § 17, stk. 1 og
2. Den foreslåede bemyndigelse kan f.eks. udnyttes til at
fastsætte regler om, at en virksomhed, der benytter sig af
regler om en fleksibel etableringsfrist, får reduceret den
samlede kvote for kvælstof for planperioden svarende til den
kvælstofeffekt, som de sent såede efterafgrøder skulle have
leveret. Der henvises til bemærkningerne til § 17.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0194.png
194
Hvis efterafgrøderne i øvrigt ikke har kunnet etableres i et år
på grund af dårligt vejr, tørke eller lignende forhold, har
virksomheden mulighed for at anvende kvotereduktion eller
et af de øvrige alternative virkemidler, som kan fastsættes
efter den foreslåede bemyndigelse i § 39. En virksomhed
kan derfor ikke blive fritaget fra forpligtelsen til at etablere
efterafgrøder ved at påberåbe sig, at vejrforholdene eller lig‐
nende forhold har forhindret virksomheden i at etablere ef‐
terafgrøder i det pågældende år. Det samme gælder, hvis ef‐
terafgrøderne er etableret, men ikke er tilpas veletablerede
på grund af sådanne forhold.
Det er endvidere hensigten efter den foreslåede § 38, stk. 1,
1. pkt., at fastsætte regler om, at efterafgrøderne skal være
etableret efter normale driftsmæssige principper. Ved nor‐
male driftsmæssige principper forstås, at virksomheden skal
have dyrket en veletableret efterafgrøde. Efterafgrøden skal
sås, etableres og passes som en hvilken som helst anden af‐
grøde, hvilket også gælder såteknik, udsædsmængde og evt.
omsåning m.v.
Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at arealer,
der anvendes til opfyldelse af en planperiodes efterafgrøde‐
krav, i samme planperiode skal anvendes til dyrkning af en
forårssået afgrøde.
Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, 1. pkt., indehol‐
der bemyndigelse til at fastsætte regler om, i hvilke områder
efterafgrøder skal placeres, hvordan områderne afgrænses
og om efterafgrødernes nærmere placering i områderne.
Denne bemyndigelse forventes i første omgang ikke udnyt‐
tet for de pligtige efterafgrøder. Kravet til placeringen af
disse efterafgrøder er således, at efterafgrøderne placeres in‐
den for virksomhedens bedrift.
Efter bestemmelsen i § 38, stk. 1, er det som nævnt hensig‐
ten at fastsætte regler om et husdyrefterafgrødekrav for visse
virksomheder, der har arealer i oplande til nitratfølsomme
habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor mængden af
udbragt organisk gødning (opgjort efter indhold af kvælstof)
er steget, samt kystvandoplande med et indsatsbehov i med‐
før af vandområdeplanerne.
I forbindelse med ændringen af husdyrbrugloven i 2017 og
udviklingen af husdyrefterafgrødemodellen har Aarhus Uni‐
versitet for Miljøstyrelsen udarbejdet et kort på baggrund af
nyeste viden fra Miljøstyrelsen om placering af nitratføl‐
somme habitatnaturtyper, der danner udpegningsgrundlag
for habitatområderne (delmængde af Natura 2000-områder).
Kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Na‐
tura 2000-områder ledsages af Teknisk notat vedrørende op‐
lande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000 om‐
råder, Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi under
Aarhus Universitet (AU-DCE), 2016, samt revideret notat
herom fra 2017, der er offentliggjort på www.dce.au.dk,
samt Miljøstyrelsens notat om Grundlag for kort over oplan‐
de til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områ‐
der fra 2017, der findes på www.mst.dk. Der er i alt 85 op‐
lande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-
områder, hvor udviklingen i anvendelsen af organisk gød‐
ning opgøres. For så vidt angår kortet over de 90 kystvando‐
plande, anvendes det kort, som har været anvendt i forbin‐
delse med vandområdeplanlægningen.
Oplandene, hvor der kan stilles krav om udlæg af husdyref‐
terafgrøder, afgrænses i dag ved henholdsvis bekendtgørelse
nr. 217 af 28. februar 2018 om afgrænsning af oplande til
nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder og
bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning
af kystvandoplande. I bekendtgørelserne er de enkelte op‐
lande angivet ved koordinater.
Kortenes afgrænsning fastlægges således administrativt i be‐
kendtgørelser og vil gælde indtil en eventuel opdatering af
bekendtgørelserne. Opdatering af kortene kan ske, f.eks.
hvis Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der er ny
faglig viden, der begrunder en opdatering af oplandene til
nitratfølsom habitatnatur, eller hvis kystvandoplandsindde‐
lingen ændres i forbindelse med en ny generation af vand‐
områdeplaner eller i øvrigt.
Det er hensigten, at efterafgrøder som led i den målrettede
regulering skal etableres i særlige områder, hvor der er et
behov for en kvælstofreducerende indsats. Den foreslåede
bemyndigelse vil derfor blive anvendt til at fastsætte, hvilke
områder der skal etableres efterafgrøder i, og efterafgrøde‐
kravets størrelse i de enkelte områder. Det følger heraf, at
virksomheder, der har arealer i det pågældende område, og
som er omfattet af efterafgrødekravet, skal etablere efteraf‐
grøder i det pågældende område. Der kan endvidere fastsæt‐
tes regler, der sikrer, at virksomheder, der har arealer i flere
områder, etablerer efterafgrøderne i det område, hvor der er
et indsatsbehov.
Det er endvidere hensigten at udnytte bemyndigelsen til at
afgrænse de særlige områder, hvor efterafgrøder til opfyldel‐
se af efterafgrødekravet i den målrettede regulering skal
etableres. De særlige områder forventes at omfatte kystvan‐
doplande. Det forventes, at alle ID15-områder inden for kys‐
tvandoplandet får samme efterafgrødekrav. I år, hvor der op‐
rettes en ordning, der skal håndtere et indsatsbehov til imø‐
degåelse af forringelser af tilstanden i vandmiljøet som følge
af lempelserne af kvælstofreguleringen, vil der dog også
kunne fastsættes forskellige krav i de enkelte ID15-områder.
Den foreslåede bemyndigelse kan derfor også anvendes til at
afgrænse de enkelte ID15-områder.
ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i
gennemsnit er på 15 km
2
, beliggende inden for et kystvan‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0195.png
195
dopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-
områderne er identificeret ved et områdenummer og er af‐
grænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet
Markkort. Kystvandoplande består af et antal ID15-områder.
Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande
fremgår af kortmaterialet i vandområdeplanerne for 2. plan‐
periode.
Det er hensigten at afgrænse områderne ved bekendtgørelse.
Et kort over områderne vil endvidere kunne tilgås via Land‐
brugsstyrelsens hjemmeside.
Det foreslås i § 38, stk. 1,
2. pkt.,
at ministeren kan fastsætte
regler om, på hvor stor en del af virksomhedens areal efter‐
afgrøder skal etableres og beregningen heraf samt om dis‐
pensation fra efterafgrødekravet i det omfang, at det ikke får
betydning for den kvælstofreducerende effekt.
Det kan i de forskellige ordninger fastsættes, at virksomhe‐
der med et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar ikke
pålægges at etablere efterafgrøder, uanset om virksomheden
opfylder betingelserne i lovforslagets § 4.
Efter bestemmelsen vil virksomhedens efterafgrødegrund‐
areal blive afgrænset. Det er hensigten at fastsætte, at virk‐
somhedens efterafgrødegrundareal skal opgøres som det
samlede areal, som virksomheden for egen regning og risiko
i planperioden dyrker med korn (vår- og vintersæd), vår- og
vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, sol‐
sikke, oliehør og andre etårige afgrøder, der ikke har kvæl‐
stofoptagelse om efteråret i høståret.
Efter gældende ret bliver efterafgrødegrundarealet opgjort
ud fra de afgrøder, der dyrkes i den planperiode, hvor efter‐
afgrøderne etableres. Med den foreslåede bemyndigelse er
det hensigten at ændre dette, så efterafgrødegrundarealet op‐
gøres ud fra de afgrøder, der dyrkes i planperioden forud for
den planperiode, hvor efterafgrøderne skal etableres. Der‐
med bliver det muligt at opgøre størrelsen af virksomhedens
efterafgrødegrundareal, inden efterafgrøderne skal etableres.
Det forventes, at der ligesom i dag vil blive fastsat regler
om, at størrelsen af det pligtige efterafgrødekrav afhænger
af, hvor meget organisk gødning virksomheden udbringer.
Størrelsen på efterafgrødekravet vil blive angivet som en
procentdel af virksomhedens efterafgrødegrundareal.
For husdyrefterafgrødekravet er det hensigten, at størrelsen
af efterafgrødekravet differentieres for de enkelte oplande
afhængig af bl.a. anvendelsen af organisk gødning i oplan‐
det. Kravet varierer derfor fra opland til opland og fra plan‐
periode til planperiode. Størrelsen på efterafgrødekravet vil
blive angivet som en procentdel af virksomhedens efteraf‐
grødegrundareal. Mens husdyrefterafgrødekravet målrettet
oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-
områder justeres årligt på baggrund af opgørelsen af stig‐
ning i anvendelsen af organisk gødning i de enkelte oplande
beregnet på grundlag af nyeste tilgængelige data fra gød‐
ningsregnskaberne, vil husdyrefterafgrødekravet målrettet
kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområ‐
deplanerne alene blive justeret hvert 6. år i forbindelse med
vedtagelsen af nye vandområdeplaner for vandrammedirek‐
tivets planperioder. Husdyrefterafgrødekravet målrettet kys‐
tvandoplande med indsatsbehov fordeles bl.a. ud fra kys‐
tvandoplandenes indsatsbehov i kg kvælstof sammenholdt
med oplandets harmoniareal i hektar samt i forhold til
mængden af udbragt organisk gødning. Det forventes, at
størrelsen af kravet i de enkelte oplande vil blive fastsat i et
bilag til en bekendtgørelse.
For husdyrefterafgrødekravet er det endvidere hensigten, at
virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til
mindre end 30 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal i planpe‐
rioden, samt økologiske virksomheder ikke pålægges at eta‐
blere husdyrefterafgrøder. Disse afskæringskriterier kan dog
justeres i forbindelse med udmøntningen af husdyrefteraf‐
grødekravet, når dette efter Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering er nødvendigt for fortsat at imødegå væsentlige
påvirkninger af nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura
2000-områder. Husdyrefterafgrødekravet forventes desuden
ligesom i dag differentieret efter, hvor meget organisk gød‐
ning virksomheden udbringer.
I den målrettede regulering er det hensigten, at efterafgrøde‐
kravet målrettes, så der opgøres et forskelligt indsatsbehov
for de enkelte områder afhængig af områdets behov for
kvælstofreduktion. Efterafgrødekravet fastsættes i procent.
Procentsatsen vil afhænge af, hvor stort indsatsbehovet er i
det enkelte område. Det forventes, at procentsatsen for de
enkelte områder vil blive fastsat ved bekendtgørelse.
Økologiske arealer er undtaget fra reguleringen i 2019, idet
den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i for‐
vejen er lav.
Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, 2. pkt., indehol‐
der bemyndigelse til at fastsætte regler om dispensation fra
efterafgrødekravet i det omfang, at det ikke får betydning
for den kvælstofreducerende effekt. Bemyndigelsen er –
som den gældende § 18 b, stk. 3 – tænkt rettet mod efteraf‐
grødekrav som led i den målrettede regulering.
Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler om, at
virksomheder kan ansøge om reduktion af det areal, der skal
udlægges med obligatoriske efterafgrøder i den målrettede
regulering, hvis arealet overstiger en vis procentdel af virk‐
somhedens areal, eller hvis efterafgrødekravet efter en om‐
regning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0196.png
196
end en vis procentdel af virksomhedens samlede kvote for
kvælstof for planperioden.
En dispensation forudsætter, som det er tilfældet i dag, at det
eventuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-område nås.
Hvis en reduktion af en virksomheds efterafgrødekrav ville
medføre, at årets indsatsbehov ikke opnås, kan ministeren
med hjemmel i den foreslåede § 38, stk. 1, overføre et min‐
dre indsatsbehov til den følgende planperiode, således at
årets indsatsbehov samlet set opnås trods dispensation.
Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden for
at få reduceret efterafgrødekravet, er det muligt i medfør af
bemyndigelsen at fastsætte krav til dokumentation fra virk‐
somheden for, at efterafgrødekravet efter en omregning af
kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end den fast‐
satte procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvæl‐
stof for planperioden.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 38,
stk. 2,
bemyn‐
diget til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag,
herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og om‐
lægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.
Miljø- og fødevareministeren er tilsvarende efter den gæl‐
dende bestemmelse i gødskningslovens § 18, stk. 1, bl.a. be‐
myndiget til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede til‐
tag, herunder at fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og
omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.
Bestemmelsen er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens
kapitel 3.
Med den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, foreslås den‐
ne bemyndigelse videreført.
De dyrkningsrelaterede tiltag, der er fastsat efter gældende
ret, indgår i indsatsprogrammet for vandområdeplanerne
under vandrammedirektivet som en del af de grundlæggende
foranstaltninger. De grundlæggende foranstaltninger er mi‐
nimumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand
og grundvand (se Miljø- og Fødevareministeriets bekendt‐
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, bi‐
lag 5). Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndi‐
gelse i det omfang, det findes nødvendigt for at opfylde lov‐
givningen og indsatsprogrammet.
Det er i første omgang hensigten at udnytte bemyndigelsen
til som hidtil at fastsætte regler om begrænsning i adgangen
til at foretage jordbearbejdning i efterårs- og vintermåneder‐
ne på marker, hvor der vil blive sået vårsæd. Periodens ud‐
strækning vil afhænge af, hvilken jordtype marken har. Jord‐
bearbejdning vil sige enhver form for bearbejdning af jor‐
den, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig
anvendelse af jorden.
Begrænsningen i adgangen til at foretage jordbearbejdning
betyder, at ukrudtsbehandling ved mekanisk jordbearbejd‐
ning fortrinsvis vil ske i foråret. Hovedparten af kvælstofud‐
vaskningen fra dyrkningsjorden foregår i efterårs- og vinter‐
månederne. Jordbearbejdning efter høst eller i efterårs- og
vintermånederne kan forøge udvaskningen af kvælstof. Hvis
jorden holdes sort om efteråret ved f.eks. pløjning, harvning
eller ved kemisk bekæmpelse af spildkorn, stiger nitratind‐
holdet i jorden. Dette er en følge af, at pløjning og anden
jordbearbejdning gennem løsning af jorden og opbrydning
af den gamle afgrøde øger omsætningen af organisk stof,
hvorved det kvælstof, der er bundet til det organiske materi‐
ale, nedbrydes til mineralsk kvælstof, der kan blive udvasket
til vandmiljøet. Ved ompløjning af kløvergræs eller afgræs‐
set rent græs frigøres der ligeledes store mængder af orga‐
nisk bundet kvælstof. Hvis der ikke efterfølgende etableres
en afgrøde til opsamling af det omsatte kvælstof, stiger ni‐
tratindholdet i jorden, hvilket øger risikoen for udvaskning
af nitrat til vandmiljøet.
Det er hensigten at fastsætte regler, der giver mulighed for
at nedvisne plantedække i dele af perioden med begrænsnin‐
ger i adgangen til at foretage jordbearbejdning. Det er endvi‐
dere hensigten at fastsætte yderligere modifikationer og
undtagelser til jordbearbejdningsforbuddet, f.eks. således at
efterafgrøder etableret til opfyldelse af efterafgrødekrav
fastsat i medfør af gødskningsloven kan etableres og de‐
strueres uafhængigt af forbudsperioden. Der vil endvidere
f.eks. kunne fastsættes undtagelser og modifikationer fra
forbuddet, der muliggør bestemte produktioner, som forbud‐
det ville forhindre eller besværliggøre (fx økologisk drift,
hvor der er forbud mod pesticider, og jordbearbejdning er en
forudsætning for ukrudtsbekæmpelse). Der kan endvidere
fastsættes modifikationer og undtagelser for at tilgodese
hensyn til ukrudtsbekæmpelse, en hensigtsmæssig drift af
virksomhedens marker eller af hensyn til sygdomsforebyg‐
gelse og -bekæmpelse m.v.
Ved omlægning af fodergræsarealer frigøres store mængder
af kvælstof, der potentielt kan blive udvasket til vandmiljø‐
et. Ved at udsætte omlægningstidspunktet af fodergræs fra
om efteråret til om foråret mindskes udvaskningen af kvæl‐
stof, idet den mængde kvælstof, der frigives ved omlægnin‐
gen, kan opsamles og udnyttes af en efterfølgende afgrøde,
der sås i foråret.
Det er derfor i første omgang hensigten som hidtil at fast‐
sætte regler om, at omlægning af fodergræsmarker som ho‐
vedregel ikke må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar.
Efter bestemmelsen kan det endvidere fastlægges, hvilke af‐
grøder der anses for fodergræs.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0197.png
197
Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at omlæg‐
ningstidspunktet i forbindelse med omlægning fra fodergræs
til fodergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg kan
udsættes til 15. august. Det er desuden hensigten at fastsætte
regler om, at fodergræsmarker med jordbundstypenummer
(JB-nr.) 7-9 må ompløjes fra den 1. november, hvis arealer‐
ne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det umiddelbart
følgende kalenderår. Virksomheder, der er autoriserede til
økologisk jordbrugsproduktion, vil blive undtaget fra be‐
grænsningen i adgangen til omlægning af fodergræs. Det vil
være muligt inden for bemyndigelsen at undtage yderligere
aktiviteter fra begrænsningen. Det vil endvidere være muligt
efter bestemmelsen at fastsætte regler om tilladte aktiviteter
i forbudsperioderne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 39
Det foreslås i § 39,
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren
kan etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed
kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter
regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 39 delege‐
res til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at
miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgø‐
relse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overhol‐
delse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til
Landbrugsstyrelsen.
Efter den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 19,
stk. 1, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at eta‐
blere ordninger om alternative kvælstofvirkemidler, som
virksomheden kan vælge at anvende til opfyldelse af efteraf‐
grødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18 og 18
a. Bestemmelsen er udmøntet i plantedækkebekendtgørel‐
sen.
Miljø- og fødevareministeren er endvidere efter den gælden‐
de bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, 1. pkt., be‐
myndiget til at etablere særlige ordninger, som den enkelte
jordbrugsvirksomhed kan vælge som alternativ til etablering
af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af husdyrbruglo‐
vens § 5 e, stk. 1. Bestemmelsen er udmøntet i husdyrgød‐
ningsbekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 1, viderefører gøds‐
kningslovens § 19, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse regu‐
lerer derudover alternativer til husdyrefterafgrøder, og for‐
slaget til § 39, stk. 1, viderefører dermed også indholdet i
husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, 1. pkt.
Muligheden for at anvende alternativer til efterafgrøder skal
sikre virksomheden fleksibilitet ved tilrettelæggelse af drif‐
ten af virksomheden. Hvis det på grund af f.eks. vejrmæssi‐
ge eller driftsmæssige årsager ikke er hensigtsmæssigt at
etablere efterafgrøder, vil virksomheden fortsat kunne opfyl‐
de sit krav, selvom der anvendes et alternativt virkemiddel.
Det er en forudsætning for etablering af ordninger om an‐
vendelse af alternativer, at der er tilstrækkelig dokumenteret
viden om miljøeffekten af det enkelte virkemiddel. Det er
forudsat, at alternativordningerne skal opnå samme miljøef‐
fekt som etablering af efterafgrøder.
Da indsatserne for de forskellige efterafgrødeordninger er
fastsat ud fra forskellige kriterier, vil det ikke nødvendigvis
være de samme virkemidler, der gives adgang til at anvende
i de forskellige ordninger.
Efter plantedækkebekendtgørelsen og husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsen kan følgende virkemidler i dag anvendes som
alternativer til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder:
mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte
arealer langs vandløb og søer, afbrænding af fiberfraktion af
forarbejdet husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder.
Desuden har virksomhederne mulighed for at overføre et
overskud af efterafgrøder fra en planperiode til en senere
planperiode eller overdrage overskud af efterafgrøder til en
anden virksomhed. Det er som udgangspunkt hensigten at
videreføre disse alternativer i den pligtige ordning og i hus‐
dyrefterafgrødeordningen, med undtagelse af muligheden
for at overdrage overskud af efterafgrøder til en anden virk‐
somhed, jf. nedenfor. Endvidere er det hensigten, at reduk‐
tion af den samlede kvote for kvælstof vil indgå som et fri‐
villigt alternativ.
Husdyrefterafgrøder og efterafgrøder som led i den målret‐
tede regulering er målrettet særlige oplande. Overdragelse af
efterafgrøder på tværs af oplande kan resultere i en geogra‐
fisk forskydning af den næringsstofreducerende effekt, som
efterafgrøderne er tillagt. Det betyder, at den kvælstofeffekt,
som en efterafgrøde skal bidrage med, kan leveres i et andet
opland end det opland, som virksomheden med krav om eta‐
blering af efterafgrøden ligger i.
Den eksisterende overdragelse af efterafgrøder mellem virk‐
somheder har indtil videre været forholdsvist begrænset. Så‐
ledes blev der i planperioden 2014/2015 afgivet ca. 11.000
hektar efterafgrøder til andre virksomheder, i 2015/2016 af‐
givet ca. 7.000 hektar, i 2016/2017 blev der afgivet ca.
8.000 hektar, og i 2017/2018 blev der afgivet ca. 10.500
hektar.
Det forventes, at ministeren med hjemmel i lovforslaget vil
fjerne eller begrænse muligheden for overdragelse af efter‐
afgrøder fra 2020, idet indfasningsprofilen for den målrette‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0198.png
198
de regulering fra 2020 vil medføre, at efterafgrødeindsatsen
stiger i visse områder. På baggrund af dette vil der kunne
forventes en stigning i omfanget af overdragelser.
Justeringerne vurderes som værende nødvendige for at imø‐
degå risikoen for geografiske forskydninger af den forudsat‐
te næringsstofreducerende effekt, og vil dermed bidrage til,
at modellen for målrettet regulering opnår den forudsatte
virkning. Samtidig sikres det, at husdyrefterafgrøderne ud‐
lægges i de tilsigtede oplande, hvilket styrker husdyrefteraf‐
grødekravets egnethed som afskæringskriterium, der kan af‐
løse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habitat‐
direktivet.
Det er som nævnt ovenfor hensigten at videreføre mulighe‐
den for at overføre et overskud af efterafgrøder fra en plan‐
periode til en senere planperiode. Hvis omfanget af de op‐
sparede efterafgrøder på et tidspunkt måtte blive mindre,
fordi der sker stor anvendelse af opsparede efterafgrøder,
kan det mindske miljøeffekten af miljøreguleringen i de
kommende år, bl.a. i kraft af tidsmæssige forskydninger
mellem landbrugets påvirkning og den modvirkende indsats.
Miljø- og Fødevareministeriet vil følge udviklingen i opspa‐
ringen af efterafgrøder og anvendelsen af de opsparede ef‐
terafgrøder på oplandsniveau for at imødegå risikoen for
markante tidslige forskydninger af den forudsatte nærings‐
stofreducerende effekt. Overvågningen sker med henblik på
at justere i reglerne for opsparing og anvendelse af opspare‐
de af efterafgrøder i bekendtgørelserne, såfremt der er behov
for det, så det sikres, at målrettet regulering opnår den for‐
udsatte virkning. Overvågningen og justering af reglerne,
hvis det viser sig nødvendigt, bidrager også til at styrke hus‐
dyrefterafgrødekravets egnethed som afskæringskriterium,
der kan afløse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet
og habitatdirektivet.
I den målrettede regulering, som fastsættes efter lovforsla‐
gets § 38, stk. 1, vil der som udgangspunkt blive givet mu‐
lighed for anvendelse af de samme alternativer som i de øv‐
rige efterafgrødeordninger. Det er dog hensigten, at mulig‐
heden for at overføre efterafgrøder fra en planperiode til op‐
fyldelse af en senere planperiodes efterafgrødekrav eller til
en anden virksomhed til opfyldelse af denne virksomheds
efterafgrødekrav ikke vil kunne anvendes inden for den mål‐
rettede regulering.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 38, vil der i 2019
og evt. i 2020 og følgende år være behov for at oprette en
målrettet reguleringsordning til håndtering af et indsatsbe‐
hov fastsat for at imødegå forringelser af tilstanden i vand‐
miljøet. I områder, hvor der fastsættes en sådan ordning, kan
det være nødvendigt at begrænse de virkemidler, der kan an‐
vendes som alternativer til målrettet regulering, således at
virkemidler, der ikke har en grundvandseffekt, ikke kan an‐
vendes, idet det i denne ordning kan være relevant at gen‐
nemføre en indsats med henblik på at imødegå forringelser
af grundvandet.
De tilladte virkemidler kan løbende ændres og udmøntes i
forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser efter lovfor‐
slaget. Såfremt der på et senere tidspunkt opnås tilstrækkelig
dokumenteret viden om miljøeffekten af andre virkemidler
end de ovennævnte, vil det med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse kunne fastsættes, at også disse kan anvendes
som alternativ til etablering af efterafgrøder. Det vil f.eks.
være muligt at etablere en ordning, hvor præcisionsteknolo‐
gier, som dokumenterbart kan begrænse kvælstofudvasknin‐
gen, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder. Ved tilla‐
delse af nye virkemidler kan ministeren f.eks. lægge vægt
på, om virkemidlet har en grundvandseffekt.
Den foreslåede § 39 vil kunne anvendes til at fastsætte reg‐
ler om særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan
vælge som alternativ til næringsstofreducerende tiltag fastsat
efter den foreslåede § 38, stk. 1, som er nødvendige for at nå
miljømål fastsat i medfør af lov om havstrategi.
Det foreslås i § 39,
stk. 2,
at miljø- og fødevareministeren
kan etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere
virksomheder kan ansøge om at anvende lokale foranstalt‐
ninger som alternativ til etablering af efterafgrøder efter reg‐
ler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.
Efter den foreslåede bemyndigelse kan ministeren oprette en
ordning, hvor virksomheder kan ansøge om at anvende mil‐
jøforanstaltninger, som (endnu ikke) er godkendt som et al‐
ternativ til efterafgrøder efter den foreslåede § 39, stk. 1.
Formålet med et pilotprojekt kan f.eks. være at indsamle vi‐
den, om en foranstaltning har en kvælstofreducerende ef‐
fekt, som kan betyde, at foranstaltningen på sigt vil kunne
anvendes som et virkemiddel efter den foreslåede § 39, stk.
2. Formålet kan f.eks. også være at opnå erfaringer eller do‐
kumentation i forbindelse med anvendelse af en ny foran‐
staltning.
Med forslaget til § 39, stk. 2, foreslås gødskningslovens §
19, stk. 2, videreført. Husdyrbrugloven indeholder ikke reg‐
ler om, at der kan oprettes pilotprojektordninger, som en
virksomhed kan ansøge om at anvende som alternativ til
husdyrefterafgrøder. Som noget nyt vil det efter den foreslå‐
ede bestemmelse i § 39, stk. 2, være muligt at oprette pilot‐
projektordninger til opfyldelse af husdyrefterafgrødekravet.
Efter gældende ret er der oprettet et pilotprojekt om præcisi‐
onslandbrug. Præcisionslandbrug er et managementværktøj
og en dyrkningsform, hvor virksomhederne anvender mo‐
derne teknologier til at fastlægge afgrødernes kvælstofbe‐
hov, bl.a. på baggrund af sensoranvendelse, anvendelse af
tildelingskort fra satellitfotos og anden teknologisk anven‐
delse. De moderne teknologier giver således virksomheder‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0199.png
199
ne mulighed for at foretage præcise målinger af afgrødernes
kvælstofbehov, hvorefter det er muligt at opnå en optimeret
tildeling af gødning. Formålet med pilotprojektet er at ind‐
samle viden og erfaringer og tilvejebringelse af dokumenta‐
tion.
Efter forslaget etableres pilotprojektordningerne i medfør af
§ 39, stk. 2, i modsætning til alternativordningerne fastsat i
medfør af § 39, stk. 1, som ansøgningsordninger.
Det vil f.eks. være muligt at bestemme, at en pilotprojekt‐
ordning alene kan anvendes til opfyldelse af et af de efteraf‐
grødekrav, der kan fastsættes efter den foreslåede § 38, stk.
1, således at pilotprojektordningen afprøves for et af efteraf‐
grødekravene, før det evt. sættes i kraft for de øvrige efteraf‐
grødekrav.
I forbindelse med iværksættelse af pilotprojekter efter be‐
stemmelsen vil Landbrugsstyrelsen i samarbejde med rele‐
vante forskningsinstitutioner fastsætte den kvælstofreduce‐
rende effekt forsigtigt, således at overholdelsen af de EU-
retlige forpligtelser sikres. Landbrugsstyrelsen kan desuden
ved udvælgelse af virksomheder til deltagelse i konkrete pi‐
lotprojekter tage hensyn til, om virksomheden har udbring‐
ningsarealer i områder, hvor der gælder særlige beskyttel‐
seshensyn, hvilket f.eks. kan betyde, at et konkret pilotpro‐
jekt ikke bliver iværksat i et område, hvor der er et højt hus‐
dyrefterafgrødekrav.
Det foreslås i § 39,
stk. 3,
at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte nærmere regler om ordningerne efter stk. 1 og
2, herunder frister og omregningsfaktorer m.v.
Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdet i den til‐
svarende bestemmelse i gødskningslovens § 19, stk. 3. Som
følge af overførslen af regler om husdyrefterafgrøder videre‐
fører bestemmelsen ligeledes indholdet i husdyrbruglovens
§ 5 e, stk. 2, 2. pkt., dog med den tilføjelse, at ministeren
som noget nyt vil kunne fastsætte nærmere regler om pilot‐
projekter, som vil kunne anvendes som alternativ til husdy‐
refterafgrøder.
I medfør af bestemmelsen kan ministeren bl.a. fastsætte fris‐
ter for, hvornår alternativerne senest skal etableres og tid‐
ligst kan destrueres. Desuden kan der fastsættes betingelser
for anvendelse af alternativet som f.eks. krav om, at arealer‐
ne ikke tilføres gødning eller afgræsses, eller krav til, hvor‐
dan de etablerede virkemidler skal fremstå.
Selvom virksomheden vælger at anvende et alternativ til ef‐
terafgrøder, vil efterafgrødekravet være beregnet på bag‐
grund af, hvis kravet opfyldes ved anvendelse af efterafgrø‐
der. Virkemidler, der anvendes som alternativer til efteraf‐
grøder, vil ikke nødvendigvis have samme kvælstofreduce‐
rende effekt pr. hektar som efterafgrøder. Det kan derfor
være, at virksomheden skal udlægge enten flere eller færre
hektar med virkemidler, end hvis kravet blev opfyldt ved an‐
vendelse af efterafgrøder. Nogle virkemidler som f.eks. af‐
brænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning vil
endvidere ikke kunne opgøres i et antal hektar, idet virke‐
midlet ikke udlægges på marken. Ved beregning af om en
virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, skal virkemidlet
omregnes til efterafgrøder ved anvendelse af en omreg‐
ningsfaktor. For at sikre den forudsatte effekt af virkemid‐
lerne kan der derfor efter bemyndigelsen i stk. 3 fastsættes
omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og de enkelte al‐
ternativer. Det er hensigten, at der vil blive anvendt samme
omregningsfaktorer i de efterafgrødeordninger, hvor virke‐
midlet kan benyttes som alternativ.
Efter bestemmelsen kan der endvidere fastsættes regler om,
at alternativerne skal etableres i særlige områder, hvor der er
et indsatsbehov. Der henvises til bemærkningerne til § 38
for en beskrivelse af kravene til placering af virkemidlerne i
de enkelte efterafgrødeordninger.
Der kan endvidere efter stk. 3 fastsættes generelle regler for
foranstaltninger under pilotprojektordningerne efter stk. 2.
Det kan f.eks. dreje sig om krav om indberetninger, hvilke
betingelser der skal opfyldes, og omregningsfaktorer.
Efter forslaget til § 39,
stk. 4,
kan ministeren for pilotprojek‐
tordninger omfattet af stk. 2 fastsætte regler om ansøgnin‐
gens indgivelse, indhold og oplysninger, herunder om form‐
krav hertil. Ministeren kan endvidere fastsætte vilkår i afgø‐
relser om ordninger truffet efter regler fastsat i medfør af
stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gæl‐
dende bestemmelse i gødskningslovens § 19, stk. 4. Bestem‐
melsen gælder som noget nyt også for pilotprojektordninger,
som vil kunne anvendes som alternativ til husdyrefterafgrø‐
der.
Stk. 4 giver dermed mulighed for fastsættelse af individuelle
vilkår i afgørelser, der angår det konkrete pilotprojekt, der er
omfattet af ansøgningen.
Efter bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan der bl.a. fastsættes
regler om forudsætninger for foranstaltningernes kontroller‐
barhed og krav om indgivelse af en række oplysninger, der
indgår i vurderingen af den pågældende foranstaltnings
eventuelle negative effekter for miljøet, samt om hvordan
reduktionen af efterafgrødekravet kan fordeles mellem flere
virksomheder, der er fælles om en foranstaltning, der god‐
kendes under en pilotprojektordning.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0200.png
200
Der kan endvidere fastsættes nærmere betingelser for foran‐
staltningernes godkendelse under pilotprojektordningerne.
F.eks. vil der kunne stilles et generelt krav om dokumenta‐
tion for kvælstofeffekten af foranstaltningerne, således at det
sikres, at denne modsvarer den kvælstofeffekt, der opnås
ved udlægning af efterafgrøder efter lovforslaget, i form af
en overvågningsrapport udarbejdet efter nærmere fastsatte
regler.
De individuelle vilkår i den enkelte afgørelse kan f.eks. be‐
stå i løbende dokumentation af foranstaltningens kvælstofef‐
fekt ved hjælp af målinger, regler om løbende vedligehol‐
delse m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 40
Det foreslås i § 40,
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren
kan yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemid‐
ler i særlige områder.
Formålet med den foreslåede § 40 er, at ministeren i medfør
af bestemmelsen kan etablere en frivillig tilskudsordning,
hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til etablering
af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder i særlige
områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats i
forhold til kystvand og grundvand. Tilskudsordningen ind‐
går i den målrettede regulering. Det er hensigten, at ministe‐
ren i medfør af den foreslåede § 38, stk. 1, vil fastsætte den
obligatoriske del af den målrettede regulering.
Der er tale om en national tilskudsordning, idet tilskuddet fi‐
nansieres af nationale midler og ikke af EU-midler. Da der
er tale om en national tilskudsordning, er det en forudsæt‐
ning for anvendelsen af bestemmelsen, at der afsættes mid‐
ler på finansloven til etableringen af ordningen. Det er lige‐
ledes en forudsætning, at den nationale tilskudsordning etab‐
leres inden for rammerne af statsstøttereglerne, herunder de
minimis-reglerne.
Hvis tilskuddet til målrettet regulering fremadrettet vil blive
ydet under EU’s Landdistriktsprogram, vil tilskuddet blive
ydet efter Landdistriktsfondsloven, og den foreslåede be‐
myndigelse i lovforslagets § 40 vil dermed ikke blive an‐
vendt til at yde tilskud. Se mere herom i afsnit 3.3.1.1.2.2.2 i
de almindelige bemærkninger.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at yde tilskud og til at fastsætte regler efter den
foreslåede § 40 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er end‐
videre hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre
tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets
§ 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Gødskningslovens § 24 c, stk. 1, indeholder tilsvarende en
bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at yde na‐
tionalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige
områder. Med lovforslagets § 40, stk. 1, videreføres gøds‐
kningslovens § 24 c, stk. 1.
Der er i 2017 og 2018 oprettet en lignende tilskudsordning,
hvor virksomheder kunne søge om tilskud til etablering af
målrettede efterafgrøder. Der er endvidere oprettet en til‐
skudsordning i 2019, som indgår i den målrettede regule‐
ring. Tilskuddet til disse ordninger ydes som de minimis-
støtte i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens
forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om
anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæ‐
iske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i land‐
brugssektoren (herefter de minimis-forordningen).
Når der ydes offentligt tilskud til virksomheder, vil der som
udgangspunkt være tale om statsstøtte. Statsstøtte skal an‐
meldes og godkendes af EU-Kommissionen. Når der ydes et
mindre støttebeløb til landbrugssektoren, og støtteforanstalt‐
ningen i øvrigt opfylder betingelserne i de minimis-forord‐
ningen, er støtteforanstaltningen fritaget fra anmeldelses‐
pligten.
Ved de minimis-støtte forstås støttebeløb, der er så lave, at
støtten ikke betragtes som statsstøtte, fordi konkurrencen ik‐
ke forvrides, og samhandlen ikke påvirkes.
Det følger af de minimis-forordningens artikel 3, stk. 2, at
den samlede de minimis-støtte ydet af en medlemsstat til en
enkelt virksomhed ikke må overstige 15.000 Euro over en
periode på tre regnskabsår. Da der i tre år i træk i 2017-2019
oprettes nationalt finansierede tilskudsordninger for etable‐
ring af efterafgrøder, indebærer det, at der formentlig vil
være virksomheder, der vil få nedsat deres tilskud til kvæl‐
stofreducerende virkemidler, fordi de over en treårig periode
har modtaget de minimis-tilskud svarende til 15.000 Euro.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 kan der oprettes en
ordning om udbetaling af resttilskud til sådanne tilskud‐
smodtagere, som i foregående år har fået nedsat deres til‐
skud til kvælstofreducerende virkemidler. Det vil være en
forudsætning for udbetaling, at tilskudsmodtageren har op‐
fyldt betingelserne for at modtage tilskud i det år, hvor til‐
skudsmodtageren har søgt om det kvælstofreducerende vir‐
kemiddel, og at vedkommende har fået nedsat sit tilskud
som følge af de minimis-loftet. Selvom tilskuddet først ud‐
betales i et senere år, skal tilskudsmodtageren således søge
om og opfylde betingelserne for det kvælstofreducerende
virkemiddel i det år, hvor indsatsen skal leveres. Tilskud‐
smodtageren skal endvidere søge om udbetaling af det re‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0201.png
201
sterende tilskud i det efterfølgende år, hvor det resterende
tilskud skal udbetales.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 40,
stk. 2, 1. pkt.,
bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke virkemidler der
kan ydes tilskud til. Den foreslåede bestemmelse viderefører
gødskningslovens § 24 c, stk. 2, 1. pkt.
Den foreslåede bemyndigelse i § 40, stk. 2, 1. pkt., indebæ‐
rer, at ministeren med henblik på at sikre den forudsatte mil‐
jøeffekt af tilskudsordningen kan fastsætte, hvilke virkemid‐
ler der kan ansøges om tilskud til. For at virkemidlet kan
indgå i ordningen, skal virkemidlet have en kvælstofreduce‐
rende effekt. Den kvælstofreducerende effekt af de enkelte
virkemidler, der kan anvendes til at opfylde indsatsbehovet,
er i dag afspejlet i de omregningsfaktorer mellem forskellige
virkemidler, der fremgår af plantedækkebekendtgørelsen.
For efterafgrødekrav fastsat efter den foreslåede bestemmel‐
se i § 38, stk. 1, kan ministeren tilsvarende oprette ordninger
om alternativer, der kan anvendes til at opfylde kravene.
Hjemlen hertil findes i lovforslagets § 39. Det er hensigten,
at de kvælstofreducerende virkemidler, der kan søges om til‐
skud til, som udgangspunkt vil omfatte de samme virkemid‐
ler, som virksomhederne kan anvende til opfyldelse af efter‐
afgrødekrav fastsat i medfør af den foreslåede § 38, stk. 1.
De kvælstofreducerende virkemidler omfatter således efter‐
afgrøder og alternativer til efterafgrøder. Det er dog hensig‐
ten, at det ikke vil være muligt at overføre kvælstofreduce‐
rende virkemidler fra en planperiode til opfyldelse af ind‐
satsbehovet i en senere planperiode eller til en anden virk‐
somhed. De tilladte virkemidler kan løbende ændres og ud‐
møntes i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser ef‐
ter lovforslaget.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 38, vil der i 2019
og evt. i følgende år være behov for at oprette en målrettet
reguleringsordning til håndtering af et indsatsbehov fastsat
for at imødegå forringelser af tilstanden i vandmiljøet. I om‐
råder, hvor der fastsættes en sådan ordning, kan det være
nødvendigt at begrænse de virkemidler, der kan anvendes
som alternativer til målrettet regulering, således at virkemid‐
ler der ikke har en grundvandseffekt ikke kan anvendes, idet
det i denne ordning kan være relevant at gennemføre en ind‐
sats med henblik på at imødegå forringelser af grundvandet.
Hvis der opstår viden om miljøeffekten af andre alternative
virkemidler, vil det inden for bemyndigelsen også være mu‐
ligt at lade disse virkemidler indgå i tilskudsordningen.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 40, stk. 2,
2. pkt.,
bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for at opnå
tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud,
om ansøgning om tilskud m.v. og om administration af til‐
skudsordningerne. Den foreslåede bestemmelse viderefører
gødskningslovens § 24 c, stk. 2, 2. pkt.
Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til
at fastsætte regler om, hvilke betingelser tilskudsmodtageren
skal opfylde for at kunne opnå tilskud. Der kan f.eks. være
tale om, at tilskudsmodtageren skal drive det ansøgte areal
som ejer eller forpagter ved udløbet af ansøgningsfristen.
Der kan i medfør af den foreslåede bemyndigelse f.eks. fast‐
sættes betingelser om en mindstestørrelse på det ansøgte
areal. Efter bestemmelsen kan det endvidere fastsættes, at
tilskuddet er betinget af, at bestemmelserne om kontrol op‐
fyldes.
Økologiske arealer er undtaget fra reguleringen i 2019, idet
den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i for‐
vejen er lav.
Det er endvidere hensigten, at der i medfør af bemyndigel‐
sen fastsættes nærmere regler vedrørende de enkelte kvæl‐
stofreducerende virkemidler, således at den forudsatte kvæl‐
stofreducerende effekt af tilskudsordningen opnås. Det er
derfor hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen fastsæt‐
tes nærmere regler om, hvilke afgrødetyper der kan anven‐
des, om etablerings- og destruktionsfrister og om omreg‐
ningsfaktorer m.v. Det forventes, at betingelserne om afgrø‐
detyper og etablerings- og destruktionsfrister vil lægge sig
op ad de bestemmelser, der fastsættes for efterafgrøder etab‐
leret til opfyldelse af efterafgrødekravene i lovforslagets §
38, stk. 1.
Det betyder bl.a., at der også for efterafgrøder etableret til
opfyldelse af indsatsbehovet for den frivillige tilskudsord‐
ning ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om en
mere fleksibel frist for etablering af efterafgrøderne end de
frister, som i dag kendes fra de forskellige efterafgrødeord‐
ninger. Hvis tilskudsmodtageren vælger at benytte sig af en
senere dato for etablering af efterafgrøderne, vil tilskud‐
smodtageren skulle reducere den samlede kvote for kvælstof
for at kompensere for den evt. nedsatte kvælstofeffekt af de
sent såede efterafgrøder. Miljø- og Fødevareministeriet ind‐
går i drøftelser med Aarhus Universitet om, hvordan den
konkrete model kan udarbejdes. En forudsætning for ind‐
førslen af en sådan ordning er, at der opnås forskningsmæs‐
sig belæg for, at ordningen opnår en kvælstofreducerende
effekt svarende til, hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved
udlægning af efterafgrøder. Ligeledes gør sig gældende ved‐
rørende en ordning om tidligere etablering end de fastsatte
frister. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 38.
I forlængelse heraf foreslås det i § 17, stk. 3, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at en virksomhed får
reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i
andre tilfælde end de tilfælde, der er nævnt i § 17, stk. 1 og
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0202.png
202
2. Den foreslåede bemyndigelse kan f.eks. udnyttes til at
fastsætte regler om, at en virksomhed, der benytter sig af
regler om en fleksibel etableringsfrist, får reduceret den
samlede kvote for kvælstof for planperioden svarende til den
kvælstofeffekt, som de sent såede efterafgrøder skulle have
leveret. Der henvises til bemærkningerne til § 17.
Det er hensigten, at de særlige områder (kystvandoplande,
hvor der er et indsatsbehov), hvori der kan søges tilskud til
kvælstofreducerende virkemidler, vil blive afgrænset i med‐
før af den foreslåede bemyndigelse i § 40, stk. 2, og som
hidtil blive vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet
Markkort. Det forventes, at alle ID15-områder inden for
kystvandoplandet får samme indsatsbehov. I de år, hvor der
oprettes en ordning, der skal håndtere et indsatsbehov til
imødegåelse af forringelser af tilstanden i vandmiljøet som
følge af lempelserne i kvælstofreguleringen, vil der dog og‐
så kunne fastsættes forskellige indsatsbehov i de enkelte
ID15-områder. Den foreslåede bemyndigelse kan derfor og‐
så anvendes til at afgrænse de enkelte ID15-områder.
ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i
gennemsnit er på 15 km
2
, beliggende inden for et kystvan‐
dopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-
områderne er identificeret ved et områdenummer og er af‐
grænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet
Markkort. Kystvandoplande består af et antal ID15-områder.
Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande
fremgår af kortmaterialet i vandområdeplanerne for 2. plan‐
periode.
Efter bestemmelsen i § 40, stk. 2, 2. pkt., kan der endvidere
fastsættes regler om beregning af tilskuddets størrelse.
Det er hensigten, at tilskudsordningen indrettes således, at
indsatsbehovet i det enkelte særlige område i ansøgningssy‐
stemet vil blive omsat, så det fremgår heraf, hvor mange
hektar efterafgrøder der samlet set skal udlægges i det en‐
kelte område til opfyldelse af dettes indsatsbehov. I forbin‐
delse med ansøgningen vil ansøger skulle angive, hvilket
virkemiddel der ansøges om tilskud til. Hvis der ansøges om
tilskud til andre kvælstofreducerende virkemidler end efter‐
afgrøder, bliver effekten af det pågældende virkemiddel om‐
regnet til en angivelse i hektar efterafgrøder ved hjælp af en
omregningsfaktor. Omregningen af virkemidlets effekt til en
angivelse i hektar efterafgrøder er nødvendig, da tilskudssat‐
sen vil blive fastsat som et beløb pr. hektar efterafgrøde. Til‐
skuddet vil blive beregnet ud fra størrelsen på det ansøgte
areal omregnet til hektar efterafgrøder og tilskudssatsen, for‐
udsat at tilskuddet ligger inden for de minimis-forordnin‐
gens rammer, og at betingelserne for tilskud i øvrigt er op‐
fyldt.
Herudover forventes det, at miljø- og fødevareministeren i
medfør af den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte regler
om, at ansøgningen om tilskud skal indgives til Landbrugs‐
styrelsen via et ansøgningsskema udarbejdet af styrelsen.
I ansøgningsskemaet vil tilskudsmodtageren skulle angive,
hvor efterafgrøderne placeres. Tilskudsmodtageren kan ikke
flytte efterafgrøderne til andre oplande end dem, hvor der er
ansøgt til. Det er dog muligt at flytte efterafgrøderne inden
for de områder, hvortil der er ansøgt.
Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om
de ansøgningsperioder, hvor der kan søges om tilskud. For
at sikre størst mulig effekt af de afsatte midler forventes det,
at der vil blive fastsat regler for ansøgningsprocessen, her‐
under om prioritering af ansøgningerne, hvis Landbrugssty‐
relsen modtager for mange ansøgninger til, at de alle kan
imødekommes.
Den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 2, 2. pkt., indehol‐
der også bemyndigelse til at fastsætte regler om administra‐
tion af tilskudsordningen. Bestemmelsen indebærer mulig‐
hed for at fastsætte regler om prioritering og afslag på an‐
søgninger og om, hvornår tilskud kan afslås af andre grunde,
end at bevillingen er brugt op.
Det foreslås endvidere i § 40,
stk. 3,
at der kan fastsættes
regler om, at tilskudsmodtageren i hele perioden, hvor betin‐
gelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministe‐
ren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Det er
hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplysningspligt i
tilfælde, hvor betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, her‐
under om hvordan denne oplysningspligt kan opfyldes.
Endelig foreslås ministeren i
§
40,
stk. 4,
bemyndiget til at
fastsætte regler om kontrol, om nedsættelse af tilskud og om
tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om
betaling af renter. Den foreslåede bestemmelse viderefører
gødskningslovens § 24 c, stk. 4.
Det er hensigten, at ministeren med bestemmelsen får be‐
myndigelse til at fastsætte regler om kontrol af, hvorvidt til‐
skudsmodtager opfylder betingelserne for tilskud. Der kan
f.eks. fastsættes bestemmelser om adgang til tilskudsmodta‐
gers arealer i forbindelse med kontrol og om tilskudsmodta‐
gers afgivelse af oplysninger til brug for sagsbehandling og
kontrol.
De øvrige regler i lovforslagets kapitel 7 om administration
af loven vil finde anvendelse for den tilskudsordning, der
etableres i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 40.
Dette indebærer bl.a., at miljø- og fødevareministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, om nødvendigt til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang
til virksomheden for at udføre kontrol, samt at virksomhe‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0203.png
203
dens ejer eller de hos denne ansatte skal yde fornøden vej‐
ledning og hjælp ved kontrollen, jf. lovforslagets § 51.
De bestemmelser om kontrol, som kan fastsættes for til‐
skudsordningen efter den foreslåede bemyndigelse i § 40,
stk. 4, vil således supplere lovforslagets generelle kontrol‐
regler.
Det er hensigten, at der i medfør af bestemmelsen i § 40,
stk. 4, fastsættes regler om en forholdsmæssig nedsættelse af
tilskuddet i tilfælde af, at det ved kontrol konstaterede areal
afviger fra det ansøgte areal. Endvidere kan der fastsættes
regler om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt tilskud i
tilfælde, hvor overtrædelsen først konstateres, efter tilskud‐
det er udbetalt. I denne forbindelse vil der også kunne fast‐
sættes regler om betaling af renter, hvis fristen for tilbagebe‐
taling overskrides, således at rentetillægget beregnes for pe‐
rioden mellem fristen for tilbagebetaling og datoen for tilba‐
gebetalingen og med den i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling (renteloven) fastsatte referencesats
med tillæg.
Hvis det ved en kontrol konstateres, at tilskudsmodtageren
ikke har opfyldt betingelserne for tilskud, f.eks. hvis tilskud‐
smodtageren ikke har etableret de ansøgte hektar efterafgrø‐
der, er det hensigten, at tilskudsmodtageren vil få nedsat til‐
skuddet, således at støttenedsættelsen vil udgøre et større
beløb end det beløb, som skulle være udbetalt for arealet,
hvor der er konstateret overtrædelser. Der kan dog fastsættes
en bagatelgrænse, sådan at mindre overtrædelser ikke med‐
fører en yderligere støttenedsættelse. Det er hensigten, at til‐
skuddet nedsættes, hvis forskellen mellem det samlede an‐
søgte areal og det samlede konstaterede areal udgør over 10
pct. af det samlede konstaterede areal. Støttenedsættelsen vil
ikke kunne overstige det samlede beløb, som skulle have
været udbetalt til tilskudsmodtageren, hvis der ikke havde
været konstateret overtrædelse.
Hvis tilskudsmodtageren via ændringer i ansøgningsskemaet
efter ansøgningsfristens udløb oplyser om, at tilskudsmodta‐
geren alligevel ikke ønsker at etablere alle de anmeldte hek‐
tar efterafgrøder, vil tilskudsmodtageren alene miste et be‐
løb svarende til det beløb, der skal udbetales for arealet, der
alligevel ikke etableres med efterafgrøder. Tilskudsmodta‐
geren vil således ikke få en yderligere støttenedsættelse. En
forudsætning herfor er dog, at tilskudsmodtageren har fore‐
taget ændringerne i ansøgningsskemaet inden varsling af
kontrol, og inden der ved kontrol er konstateret overtrædel‐
ser af reglerne.
Tilskudsordninger oprettet efter bestemmelsen vil være om‐
fattet af lovforslagets generelle regler om administration,
kontrol og klageadgang m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 41
Det foreslås i § 41,
stk. 1,
at en virksomhed, der er registre‐
ret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregn‐
skab, for hver planperiode skal foretage en gødningsplan‐
lægning for det samlede landbrugsareal.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 39 delege‐
res til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at
miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgø‐
relse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overhol‐
delse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til
Landbrugsstyrelsen.
Gødskningslovens § 21, stk. 1, fastlægger en pligt for de re‐
gistrerede virksomheder til årligt at foretage en gødnings‐
planlægning for dyrkede og udtagne arealer inden en dato
fastlagt af miljø- og fødevareministeren. I gødskningsbe‐
kendtgørelsens § 10 er der fastsat en frist for indgivelse af
gødningsplanlægningen. Med den foreslåede bestemmelse i
§ 41, stk. 1, foreslås hovedparten af gødskningslovens § 21,
stk. 1, opretholdt.
Gødningsplanlægningen indeholder en markplan over, hvil‐
ke afgrøder virksomheden planlægger at dyrke i sæsonen.
Markplanen indeholder oplysninger om størrelsen af de dyr‐
kede arealer, afgrøder, afgrødernes kvælstofnorm, afgrøder
dyrket året forinden (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøder
og kvælstofprognosen. Ud fra markplanen beregner virk‐
somheden kvælstofkvoten, der angiver, hvor meget kvælstof
der maksimalt må udbringes på virksomhedens arealer i
planperioden. Kvælstofkvoten kan dog på et senere tids‐
punkt ændre sig, hvis markplanen ændrer sig.
Gødningsplanlægningen skal efter forslaget vedrøre det
samlede landbrugsareal.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 41,
stk. 2,
bemyn‐
diget til at fastsætte nærmere regler om planlægningen, her‐
under frister for planlægningens foretagelse, dens udform‐
ning, indhold, herunder krav om tilknytning af et markkort,
og indsendelse samt om opgørelsen af det samlede land‐
brugsareal. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om re‐
vision af gødningsplanlægningen.
Den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 2, er formuleret bre‐
dere den gældende bemyndigelse i gødskningslovens § 21,
stk. 2, således at den foreslåede bestemmelse udover at inde‐
holde bemyndigelse til at fastsætte regler om gødningsplan‐
lægningens udformning og indhold også indeholder bemyn‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0204.png
204
digelse til at fastsætte frister for planlægningens foretagelse,
krav om tilknytning af markkort og indsendelse samt om op‐
gørelsen af det samlede landbrugsareal og om revision af
gødningsplanlægningen.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 21, stk. 2, er ikke ud‐
nyttet i gødskningsbekendtgørelsen. Det fremgår dog af Mil‐
jø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og
harmoniregler for planperioden, hvilke oplysninger der skal
indberettes i gødningsplanlægningen. Husdyrbrugloven in‐
deholder ikke regler om gødningsplanlægning, men miljø-
og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens §
21, stk. 2, er udnyttet til i husdyrgødningsbekendtgørelsen at
fastsætte regler om, at gødningsplanlægningen for virksom‐
heder, der benytter kvægundtagelsen til harmonireglerne,
skal indeholde yderligere oplysninger end dem, der følger af
gødskningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i
medfør heraf.
Det er hensigten, at gødningsplanlægningen skal ske senest
den dato, der er anført som ansøgningsfrist i bekendtgørelse
om markblok, og elektronisk fællesskema og elektroniske
tilsagnsskemaer. Hvis virksomheden bliver registreret i Re‐
gister for Gødningsregnskab efter denne dato, skal virksom‐
heden udarbejde gødningsplanlægningen snarest efter, den
har modtaget et tilmeldingsbevis. Efter bestemmelsen kan
der f.eks. fastsættes regler om, at gødningsplanlægningen
skal opdateres, hvis der sker ændringer i de faktiske forhold
på bedriften.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det være muligt at fast‐
sætte krav om tilknytning af markkort til gødningsplanlæg‐
ningen. Kortet indeholder den geografiske afgrænsning af
bedriftens marker. Til kortet kan der knyttes forskellige
kortlag, som indeholder oplysninger som f.eks. de enkelte
markers jordbundstype, som er relevante for beregningen af
virksomhedens kvælstofkvote.
Virksomhederne skal i dag i forbindelse med ansøgning om
landbrugsstøtte indtegne et markkort i Miljø- og Fødevare‐
ministeriets Internet Markkort. Det forventes, at et evt.
markkortsystem opbygges således, at virksomheden vil kun‐
ne tage en kopi af markkortet, som indtegnes i forbindelse
med ansøgning om landbrugsstøtte, og tilknytte dette kort til
gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA), således at
virksomheder, der søger om støtte, ikke skal indtegne det
samme markkort to gange. Virksomheden vil dog også kun‐
ne vælge at indtegne et nyt markkort og knytte dette til
GKEA eller tilknytte et kort fra egne systemer.
Efter gældende ret er det ikke alle virksomheder, der er om‐
fattet af krav om indsendelse af gødningsplanlægningen,
selvom et sådant krav kan synes forudsat i gødskningslovens
§ 26 a, stk. 1. Det er dermed i dag tilstrækkeligt, at virksom‐
heden opbevarer planlægningen, og at planlægningen kan
fremvises i forbindelse med kontrol. I gødningsplanlægnin‐
gen skal virksomheden beregne kvælstofkvoten for planpe‐
rioden. Landbrugsstyrelsen kontrollerer, om virksomhedens
kvælstofkvote er korrekt beregnet, og i denne forbindelse
kan det være nødvendigt at se oplysningerne i gødningsplan‐
lægningen. Landbrugsstyrelsen efterspørger i praksis gød‐
ningsplanlægningen fra de virksomheder, hvor der foretages
en kontrol af gødningsregnskabet.
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte krav
om indsendelse af planlægningen. Det vil med den foreslåe‐
de bemyndigelse være muligt at stille et krav om indsendel‐
se af planlægningen, hvis det anses for nødvendigt af hensyn
til foretagelse af en effektiv kontrol. Efter den foreslåede be‐
myndigelse i § 48 vil det være muligt at fastsætte regler om,
at indsendelsen af gødningsplanlægningen skal foregå digi‐
talt.
I forbindelse med udarbejdelsen af gødningsplanlægningen
vil virksomheden kunne genbruge oplysninger fra ansøgnin‐
gen om landbrugsstøtte (Fællesskemaet), således at de
samme oplysninger ikke skal indtastes flere gange. Der vil
dog være oplysninger, der skal angives i gødningsplanlæg‐
ningen, som ikke angives i Fællesskemaet.
Gødningsplanlægningen skal efter forslaget vedrøre det
samlede landbrugsareal. Miljø- og fødevareministeren fore‐
slås bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelsen af det
samlede landbrugsareal. Det er hensigten at afgrænse dette
areal, så det omfatter arealer med et gødningsbehov samt
udyrkede og udtagne arealer.
I den nuværende lov anvendes begrebet dyrkede og udtagne
arealer. I lovforslaget anvendes begrebet det samlede land‐
brugsareal. Den nye terminologi skyldes, at begrebet dyrke‐
de og udtagne arealer ikke længere anvendes i regler om di‐
rekte landbrugsstøtte, hvor begrebet dyrkede og udtagne
arealer oprindeligt stammer fra. Det er ikke hensigten, at
den foreslåede ændrede terminologi i sig selv ændrer på de
arealer, der skal indgå i gødningsplanlægningen.
Det følger af den foreslåede § 41, stk. 2, at ministeren kan
fastsætte regler om revision af gødningsplanlægningen. Det
følger i dag af husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2, nr.
10, at gødningsplanen for virksomheder, der benytter kvæ‐
gundtagelsen til harmonireglerne, skal revideres senest 7
dage efter enhver ændring. Det forventes, at der i medfør af
den foreslåede § 41, stk. 2, fortsat vil blive fastsat sådanne
regler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 42
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0205.png
205
Det foreslås i § 42,
stk. 1,
at en virksomhed, der er registre‐
ret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregn‐
skab, hvert år skal udarbejde gødningsregnskab for den af‐
sluttede planperiode. Gødningsregnskabet skal indberettes
til miljø- og fødevareministeren.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 42, stk. 3,
delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensig‐
ten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træf‐
fe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med
overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 dele‐
geres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at
gødningsregnskabet skal indberettes til Landbrugsstyrelsen.
Gødningsregnskabet danner grundlag for myndighedernes
kontrol med virksomhedernes overholdelse af gødskningslo‐
vens § 5, harmonireglerne fastsat i husdyrgødningsbekendt‐
gørelsen og betingelserne for anvendelse af kvægundtagel‐
sen til harmonireglerne i medfør af husdyrgødningsbekendt‐
gørelsen. Gødningsregnskabet er derfor en vigtig forudsæt‐
ning for Landbrugsstyrelsens administration af gødsknings‐
reglerne. Pligten til at føre et gødningsregnskab følger end‐
videre af det danske nitrathandlingsprogram som en gen‐
nemførelse af nitratdirektivets bilag II, B, 9. Gødningsregn‐
skabet anvendes bl.a. til at kontrollere nitratdirektivets for‐
anstaltning om begrænsning af tilførsel af gødning til jor‐
den, jf. nitratdirektivets bilag III, 1, 3.
Gødskningslovens § 22 vedrører virksomhedens pligt til
hvert år at indberette et gødningsregnskab med oplysninger
om bl.a. virksomhedens beregning af forbrug af kvælstof‐
holdig gødning.
Den foreslåede bestemmelse i § 42 viderefører virksomhe‐
dens pligt til at indberette et gødningsregnskab som om‐
handlet i gødskningslovens § 22. Gødningsregnskabet efter
gødskningsloven omfatter beregning af virksomhedens for‐
brug af kvælstof. Med forslaget vil bestemmelsen også om‐
fatte beregning af forbruget af fosfor, og bestemmelsen skal
derfor afløse husdyrbruglovens § 5 p. Med forslaget udgår
begrebet fosforregnskabet, som i dag anvendes i husdyr‐
brugloven, idet indberetningen af fosforregnskabet vil være
omfattet af gødningsregnskabet.
Det foreslås i § 42,
stk. 2,
at gødningsregnskabet skal opgø‐
res på grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning, jf.
§ 41, og angive følgende: Virksomhedens samlede kvote for
kvælstof, jf. §§ 13-17, og virksomhedens forbrug af kvæl‐
stof og fosfor til gødningsformål, jf. §§ 18-35, det fosforloft,
der er tilknyttet gødningen efter husdyrbrugloven, oplysnin‐
ger om husdyrbesætning, størrelsen på virksomhedens sam‐
lede landbrugsareal og harmoniareal og oplysninger om
virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbring‐
ning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgød‐
ningsaftaler.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
gødskningslovens § 22, stk. 2-4, med de ændringer der føl‐
ger af, at forbruget af fosfor og virksomhedens fosforloft
fremover skal indberettes i medfør af lovforslaget, og at be‐
grebet ”det samlede areal med et gødningsbehov” foreslås
ændret til ”virksomhedens samlede landbrugsareal og har‐
moniareal”. Med forslaget foreslås bestemmelsen endvidere
forenklet, således at der f.eks. ikke eksplicit nævnes indbe‐
retning af størrelsen på virksomhedens slutlager af anden or‐
ganisk gødning, som i den gældende gødskningslov er
nævnt i § 22, stk. 3. Det følger dog af den foreslåede be‐
stemmelse i § 42, stk. 2, nr. 1, om angivelse af virksomhe‐
dens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, at
virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i de for‐
skellige gødningstyper skal angives i gødningsregnskabet.
Den foreslåede forenkling af bestemmelsen ændrer ikke på
indberetningsforpligtelsen.
I gødningsregnskabet redegøres for alle de til virksomheden
tilførte eller på virksomheden producerede typer gødning, al
den gødning, virksomheden har udbragt eller afsat i planpe‐
rioden, samt virksomhedens lagerstatus primo og ultimo an‐
givet i kg kvælstof og fosfor. Ved beregningen af virksom‐
hedens forbrug af kvælstof og fosfor skal der bl.a. tages høj‐
de for, hvor stor en mængde gødning der har været på virk‐
somheden i løbet af planperioden (primolager, modtaget
gødning i løbet af planperioden og mængden af produceret
husdyrgødning i løbet af planperioden). Herfra fratrækkes
gødning, der er lagt på lager ved planperiodens slutning (ul‐
timolager) og gødning, som virksomheden har afsat i løbet
af planperioden. Ved beregningen af forbruget af kvælstof
skal der også tages højde for den andel af den samlede
mængde kvælstof i organisk gødning, som afgrøderne mak‐
simalt kan udnytte, da afgrøderne ikke kan udnytte den fulde
mængde af kvælstof i organisk gødning på en gang.
Oplysningerne om husdyrbesætning, der efter forslaget skal
indberettes i gødningsregnskabet, kan f.eks. omfatte oplys‐
ninger om antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætnings‐
nummer. Disse oplysninger kan bl.a. anvendes til beregning
af virksomhedens besætningsstørrelse.
Virksomheden skal efter forslaget angive det samlede land‐
brugsareal og harmoniareal i gødningsregnskabet. Med for‐
slaget ændres terminologien i forhold til den gældende be‐
stemmelse i gødskningslovens § 22, stk. 4, nr. 2, der anven‐
der begrebet det samlede areal med et gødningsbehov. Mil‐
jø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 22, stk. 5,
bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelsen af arealer
med gødningsbehov. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i gøds‐
kningsbekendtgørelsen, men det fremgår af Miljø- og Føde‐
vareministeriets vejledning om gødsknings- og harmonireg‐
ler for den seneste planperiode, at virksomheden skal over‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0206.png
206
føre sit samlede dyrkede, udyrkede og udtagne areal fra
virksomhedens gødningsplanlægning til gødningsregnska‐
bet. Det fremgår endvidere af vejledningen, at virksomhe‐
den i gødningsregnskabet skal oplyse sit harmoniareal, hvis
virksomheden har husdyr eller modtager husdyrgødning.
Med den foreslåede ændrede terminologi ensrettes termino‐
logien i bestemmelserne om gødningsplanlægning og gød‐
ningsregnskab, således at det er det samlede landbrugsareal,
både planlægningen og regnskabet skal vedrøre. Samtidig
tydeliggøres det, at harmoniarealet skal indberettes i gød‐
ningsregnskabet.
Det er hensigten, at opgørelsen af det samlede landbrugsare‐
al vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter den foreslåede
bemyndigelse i § 41, stk. 2. Det er hensigten at afgrænse
dette areal, så det omfatter arealer med et gødningsbehov
samt udyrkede og udtagne arealer.
Afgrænsningen af harmoniarealet følger af husdyrbrugloven
og regler fastsat i medfør heraf. Harmoniarealer omfatter ef‐
ter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 47, stk. 2, arealer
med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm ifølge
gødskningsloven og underliggende bekendtgørelser eller en
retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold til ret‐
ningslinjer udstedt af Landbrugsstyrelsen for den pågælden‐
de planperiode, og hvor husdyrgødning må anvendes, og
hvor husdyrgødning under normale omstændigheder kan ud‐
bringes.
Det er virksomhedens ansvar, at alle oplysninger, herunder
fortrykte oplysninger, i det indsendte gødningsregnskab er i
overensstemmelse med de faktiske forhold på virksomhe‐
den.
Gødningsindberetningssystemet er opbygget som et tillids‐
baseret selvangivelsessystem, hvorefter virksomheden hvert
år udarbejder en opgørelse i gødningsregnskabet over, hvor
meget kvælstof og fosfor den pågældende virksomhed har
brugt. Landbrugsstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysnin‐
ger om virksomhedens produktion, forbrug, modtagelse, af‐
sættelse og lager af kvælstof- og fosforholdig gødning, og
det er derfor virksomheden selv, der er ansvarlig for, at gød‐
ningsregnskabet er korrekt udfyldt, og at virksomheden kan
dokumentere oplysningerne.
Hvis virksomheden oplyser, at virksomheden har et ultimo‐
lager af kvælstof- eller fosforholdig gødning, bliver lagerets
størrelse ikke kontrolleret af Landbrugsstyrelsen. Dette skyl‐
des, at styrelsens kontrol er bagudrettet, idet styrelsen først
påbegynder kontrollen efter fristen for gødningsregnskabets
indsendelse den 31. marts i året efter planperiodens udløb.
Det er derfor ikke muligt på en kontrol at fastslå, hvornår
den pågældende gødning er indkøbt, hvor længe den har lig‐
get på lager, til hvilken planperiode gødningen er tilsigtet
forbrugt, og om den gødning, der befinder sig på virksomhe‐
den på kontroltidspunktet, er den samme gødning, som var
på lager ved udgangen af planperioden.
Indberetningssystemet vil ikke kunne fungere, hvis det er
muligt for virksomheden bevidst eller ubevidst at opgive en
mindre mængde gødning, end virksomheden reelt har haft til
rådighed. Hvis virksomheden efterfølgende får mulighed for
- udokumenteret - at forøge sit ultimolager af gødning, vil
dette naturligt indebære en nærliggende risiko for omgåelse
af reglerne. Landbrugsstyrelsen vil dog i sagsbehandlingen
inddrage relevant dokumentation for en eventuel efterføl‐
gende lageropskrivelse, som virksomheden indsender.
Lovforslagets §§ 18-30 regulerer beregningen af virksomhe‐
dens forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden. Det frem‐
går eksplicit, hvilke elementer der skal indgå i beregningen
af forbruget. Virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor
udgøres med andre ord af en beregnet mængde.
Virksomheden er forpligtet til at indberette i gødningsregn‐
skabet, hvor meget kvælstof- og fosforholdig gødning virk‐
somheden har produceret, forbrugt, modtaget, afsat og lager‐
ført i planperioden. Virksomheden er endvidere forpligtet til
at rette i eventuelle forudfyldte oplysninger i gødningsregn‐
skabet, hvis de ikke er korrekte. Det er lovligt at indkøbe
gødning med det formål at lægge en nærmere bestemt
mængde af den indkøbte gødning på lager, så længe lagerfø‐
ringen bliver angivet i gødningsregnskabet.
Gødningsindberetningssystemet kan derfor anses for at være
et lukket system, hvor det ikke er muligt at modtage eller
producere gødning, der ikke redegøres for. Hvis der allige‐
vel ikke redegøres for gødningen, formodes denne for ud‐
bragt på virksomhedens arealer, med den virkning at gød‐
ningen indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af
kvælstof- og fosforholdig gødning i planperioden. Hvis virk‐
somheden dermed har forbrugt mere gødning end virksom‐
hedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, vil
virksomheden have overtrådt lovforslagets § 12 og risikerer
dermed at få en bøde for overgødskning og en nedsættelse af
landbrugsstøtten som følge af overtrædelse af reglerne om
krydsoverensstemmelse.
Det foreslås i § 42,
stk. 3,
at miljø- og fødevareministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om gødningsregnskabets
udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger der
skal indberettes. Ministeren fastsætter endvidere regler om
opbevaring af bilag, om frister for indberetning af gødnings‐
regnskabet m.v.
Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt
gødskningslovens § 22, stk. 5. Som følge af overførslen af
regler om fosforregnskabet viderefører forslaget til § 42, stk.
3, endvidere indholdsmæssigt husdyrbruglovens § 5 p, stk.
4.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0207.png
207
Efter bestemmelsen kan der f.eks. fastsættes nærmere regler
for, hvilke oplysninger der skal indberettes i gødningsregn‐
skabet og krav til, hvordan gødningsregnskabet skal udfor‐
mes. Der kan f.eks. fastsættes regler om, at virksomheder,
der i en planperiode afgiver kvælstof- eller fosforholdig
gødning til andre virksomheder, skal indberette visse oplys‐
ninger om modtageren af gødningen og om den afgivne
gødning.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om opbevaring af
virksomhedens bilag til dokumentation af oplysningerne an‐
givet i gødningsregnskabet.
Ministeren kan efter bestemmelsen også fastsætte regler om
frister for indberetningen af gødningsregnskabet. Det er hen‐
sigten, at gødningsregnskabet som udgangspunkt skal indbe‐
rettes i foråret året efter planperiodens afslutning. For virk‐
somheder, der afmeldes Register for Gødningsregnskab, kan
der dog fastsættes en anden dato for indberetning af regn‐
skabet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 43
Det foreslås i § 43,
stk. 1,
at virksomheden skal anvende
særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og
gødningsregnskab.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at udarbejde de skemaer, der nævnes i bestemmel‐
sen, delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Gødskningslovens § 23 vedrører virksomhedens pligt til at
anvende bestemte skemaer til udarbejdelse af gødningsplan‐
lægning og gødningsregnskab og krav om opbevaring af
gødningsplanlægning og gødningsregnskabet i 5 år. Den
foreslåede bestemmelse i § 43 viderefører indholdsmæssigt
gødskningslovens § 23 med en række ændringer i ordlyden i
bestemmelsen.
Det foreslås i § 43,
stk. 2,
at miljø- og fødevareministeren
udarbejder de skemaer, der er nævnt i stk. 1.
Det foreslås i § 43,
stk. 3,
at ministeren kan godkende andre
skemaer end de skemaer, der er nævnt i stk. 2.
Skemaerne kan enten være digitale eller papirbaserede.
Miljø- og fødevareministeren er i lovforslagets § 48 bemyn‐
diget til at fastsætte regler om, at kommunikation om for‐
hold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf skal
ske digitalt.
Det forventes, at indberetningen af gødningsregnskabet, li‐
gesom det er tilfældet i dag, skal ske digitalt på det særlige
skema, der er udarbejdet til indberetning af gødningsregn‐
skab.
Det er ikke alle virksomheder, der i dag er omfattet af krav
om indberetning af gødningsplanlægningen. I dag kan gød‐
ningsplanlægningen enten udarbejdes digitalt i Miljø- og
Fødevareministeriets Tast selv-service, på papirskema (ske‐
ma A) eller på et af Landbrugsstyrelsen godkendt skema.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 2, er miljø- og
fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om
indsendelse af gødningsplanlægningen. Hvis denne bemyn‐
digelse udnyttes, er det hensigten, at indberetningen af gød‐
ningsplanlægningen skal ske digitalt.
Det foreslås i § 43,
stk. 4,
at virksomheden skal opbevare
gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhø‐
rende bilag i mindst 5 år.
Bestemmelsen foreslås fastsat af hensyn til Landbrugsstyrel‐
sens mulighed for at kontrollere overholdelsen af reglerne.
Efter lovforslagets kontrolbestemmelser skal virksomheden
kunne fremvise gødningsplanlægningen, gødningsregnska‐
bet og bilagene på forespørgsel i forbindelse med en evt.
kontrol.
Hvis gødningsplanlægningen ændres i løbet af planperioden,
skal den oprindelige gødningsplanlægning også opbevares,
således at virksomheden kan dokumentere, at planlægningen
er udarbejdet inden den frist, som fastsættes efter den fore‐
slåede § 41, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.1 og 3.4.2 i de almindeli‐
ge bemærkninger.
Til § 44
Det foreslås i § 44,
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af
§ 4, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens area‐
ler, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i
medfør af § 38, stk. 1, og § 39, og indgive indberetningen og
opgørelsen til ministeren.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 44 delege‐
res til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at
miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgø‐
relse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overhol‐
delse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0208.png
208
Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at indberet‐
ningen og opgørelsen skal indgives til Landbrugsstyrelsen.
Efter de gældende regler er indberetningen af efterafgrøder
todelt. Senest den 31. august indberetter virksomheden,
hvad den har etableret, og 21. april det følgende år foretager
virksomheden en opgørelse af, hvordan den vil opfylde sit
krav med udgangspunkt i indberetningen fra året før.
Det følger af gødskningslovens § 21 a, at virksomheden
hvert år skal indberette virksomhedens samlede areal, hvor‐
på der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør
af §§ 18 og 18 a. Miljø- og fødevareministeren er endvidere
efter den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 20
bemyndiget til for de virksomheder, som alene er omfattet af
gødskningslovens regler om plantedække, at fastsætte regler
om kontrol og markplan. Husdyrbrugloven indeholder til‐
svarende en bestemmelse i § 5 f om indberetning af jord‐
brugsvirksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret
husdyrefterafgrøder.
Gødskningslovens §§ 20 og 21 a er udmøntet i plantedække‐
bekendtgørelsens §§ 15 og 16, der bl.a. indeholder regler om
frister for virksomhedens indberetning af efterafgrøder og
alternativer og om virksomhedens indgivelse af markplan‐
lægning og opgørelse af efterafgrødekrav.
Husdyrbruglovens § 5 f er udmøntet i husdyrgødningsbe‐
kendtgørelsens § 41, der indeholder regler om jordbrugs‐
virksomhedens opgørelse af husdyrefterafgrødekravet.
Den foreslåede bestemmelse i § 44 viderefører indholdet i
gødskningslovens §§ 20 og 21 a og husdyrbruglovens § 5 f.
Virksomhedernes indberetninger er i dag en vigtig forudsæt‐
ning for Landbrugsstyrelsens kontrol med overholdelsen af
reglerne, fordi indberetningerne indeholder oplysninger om
bl.a. virksomhedernes arealer, som Landbrugsstyrelsen ikke
er i besiddelse af. Indberetningen skal vise, hvor virksomhe‐
den har etableret efterafgrøderne.
Efter den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler
om, at de efterafgrøder, der reguleres i § 38, stk. 1, skal ind‐
berettes. Der kan endvidere fastsættes regler om, at alternati‐
ver til efterafgrøder efter ordninger fastsat i medfør af § 39,
stk. 1, og virkemidler etableret som led i et pilotprojekt op‐
rettet i medfør af § 39, stk. 2, skal indberettes.
Efter de gældende regler skal virksomheden hvert år indgive
en gødnings- eller markplanlægning, der viser omfanget af
plantedække. Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk.
1, kan fastsætte ministeren regler om opgørelsen af virksom‐
hedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække. Der kan
efter bestemmelsen fastsættes regler for alle virksomheder,
der er omfattet af efterafgrødekrav efter den foreslåede § 38,
stk. 1.
I opgørelsen af efterafgrødekravet opgør virksomheden, om
efterafgrødekravet er opfyldt og angiver, om efterafgrøde‐
kravet – for de efterafgrødekrav hvor det er muligt – er op‐
fyldt ved anvendelse af overskud af efterafgrøder fra tidlige‐
re planperioder. I opgørelsen af efterafgrødearealet kan op‐
lysningerne fra indberetningen af efterafgrøderne genbruges.
Det foreslås i § 44,
stk. 2, 1. pkt.,
at ministeren kan fastsætte
nærmere regler om indberetningen og opgørelsen, herunder
om udformning, indhold og fristen for indgivelse.
Den foreslåede bemyndigelse i § 44, stk. 2, kan anvendes til
at fastsætte de nærmere krav til udformning og indhold m.v.
af indberetningen og opgørelsen af efterafgrøderne og lø‐
bende tilpasse kravene til eventuel ændrede behov for oplys‐
ninger fra virksomhederne.
Det er muligt, at en analyse af satellitbilleder af virksomhe‐
dernes arealer med efterafgrøder på sigt vil medføre, at
Landbrugsstyrelsen ad denne vej vil kunne indhente oplys‐
ninger om virksomhedernes arealer, som i dag fås via virk‐
somhedernes indberetninger. En sådan kontrol via satellit‐
billeder kaldes monitorering.
Det vil inden for lovforslagets rammer være muligt at lade
den fysiske kontrol med overholdelsen af reglerne helt eller
delvis erstattes af monitorering. Det vil endvidere være mu‐
ligt at afprøve monitorering som kontrolmetode for et af‐
grænset geografisk område for at efterprøve, om monitore‐
ring udgør en tilstrækkelig effektiv kontrol til, at kontrolme‐
toden kan udbredes til større dele af landet.
Kravene til virksomhedernes indberetninger vil derfor lø‐
bende kunne ændres i takt med den teknologiske udvikling.
Den foreslåede bemyndigelse i § 44, stk. 2, vil derfor kunne
anvendes til at fastsætte kravene til indholdet og udformnin‐
gen af virksomhedernes indberetning og opgørelse af efter‐
afgrøder ved bekendtgørelse, så kravene løbende tilpasses til
eventuelle nye kontrolmetoder og indberetningssystemer.
Hvis den fysiske kontrol helt eller delvis erstattes af monito‐
rering, ændrer dette ikke på, at Landbrugsstyrelsen i sin
sagsbehandling af sagerne skal opfylde de almindelige for‐
valtningsretlige regler i bl.a. forvaltningsloven om partshø‐
ring, begrundelse af afgørelser m.v.
Efter den foreslåede § 44, stk. 2, kan der også fastsættes reg‐
ler om, at virksomheden skal angive, hvis den ønsker at op‐
fylde sit efterafgrødekrav ved anvendelse af alternativer til
efterafgrøder. Det kan endvidere fastsættes, at virksomheden
skal nedskrive sit areal i indberetningen, hvis den alligevel
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0209.png
209
ikke etablerer de indberettede efterafgrøder eller alternati‐
ver, eller hvis de indberettede efterafgrøder eller alternativer
er etableret, men ikke bliver til noget.
Efter de gældende regler i gødskningsloven indeholder virk‐
somhedens indberetning af efterafgrøder alene en angivelse
af det samlede antal hektar, der er etableret med efterafgrø‐
der. Da der de seneste år er oprettet flere nye efterafgrø‐
deordninger, har Landbrugsstyrelsen af hensyn til admini‐
strationen og kontrollen med reglerne behov for en mere
præcis angivelse af, hvor efterafgrøderne er placeret. Det er
derfor i første omgang hensigten at udnytte den foreslåede
bemyndigelse til at udbygge indberetningen af efterafgrøder,
således at virksomhedens areal skal indberettes på markni‐
veau.
Der kan ligeledes fastsættes regler om indholdet og udform‐
ningen af opgørelsen af efterafgrødekravet. Det vil kunne
fastsættes, at virksomheden skal beregne størrelsen af efter‐
afgrødekravet og angive dette i opgørelsen. Det vil også
kunne fastsættes, at virksomheden skal angive andre oplys‐
ninger i opgørelsen, f.eks. hvis virksomheden ønsker at
overføre et overskud af efterafgrøder til senere planperioder.
Efter bestemmelsen kan der fastsættes en frist for, hvornår
indberetningen og opgørelsen skal indgives. Landbrugssty‐
relsen vil umiddelbart efter virksomhedens indgivelse af
indberetningen have mulighed for at kontrollere, at efteraf‐
grøderne er etableret som indberettet. Når virksomheden har
indgivet opgørelsen af efterafgrødekravet, vil Landbrugssty‐
relsen endvidere kunne kontrollere, om virksomheden har
opfyldt kravene. En fysisk kontrol af, om efterafgrøderne er
etableret på marken, kan kun foretages i efteråret, når efter‐
afgrøderne skal ligge på marken.
Efter de gældende regler indgives opgørelsen af efterafgrø‐
dekravet først i foråret, året efter efterafgrøderne har ligget
på marken. Det betyder, at både virksomheden og Land‐
brugsstyrelsen først på et meget sent tidspunkt er bekendt
med, hvor mange efterafgrøder den enkelte virksomhed
skulle have etableret den foregående sommer, og Land‐
brugsstyrelsen har ikke i efteråret mulighed for at foretage
en fysisk kontrol af, om kravene er opfyldt. For at sikre, at
det fulde overblik over efterafgrødekravenes størrelse ken‐
des på et tidligere tidspunkt er det i første omgang hensigten
at fastsætte regler om, at de to handlinger - indberetningen
og opgørelsen – skal slås sammen, således at virksomheden
samtidig med indberetningen også skal opgøre, hvordan kra‐
vet skal opfyldes. Dette understøtter muligheden for at ska‐
be større gennemsigtighed og bedre overblik for virksomhe‐
den, samtidig med at Landbrugsstyrelsen får bedre mulighed
for en hensigtsmæssig administration og kontrol. Det må
forudses, at reglerne om indberetning og opgørelse af efter‐
afgrøder eventuelt senere kan blive ændret, hvis dette i lyset
af udviklingen, bl.a. af de teknologiske muligheder, skønnes
formålstjenligt ud fra et hensyn til hensigtsmæssig admini‐
stration og kontrol.
Endvidere er det i første omgang hensigten, at fristen for
indberetning vil blive fastsat til om efteråret lidt senere end
efter de gældende regler, umiddelbart efter efterafgrøderne
er etableret. Dette er for at give virksomheden mere tid til at
tilrette sin indberetning hvis nødvendigt, samtidig med at
kontrollen kan gennemføres rettidigt. Det er hensigten, at
indgivelsen af indberetningen og opgørelsen skal ske digitalt
i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) via Mil‐
jø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.
Landbrugsstyrelsen vil i forbindelse med administrationen
af virksomhedernes indberetning og opgørelse i videst mu‐
ligt omfang genbruge oplysninger, som styrelsen har modta‐
get i anden sammenhæng. Det kan betyde, at hvis virksom‐
heden ikke indgiver indberetningen eller opgørelsen, vil
Landbrugsstyrelsen i nogle tilfælde kunne beregne, hvor
stort virksomhedens efterafgrødekrav er. Landbrugsstyrel‐
sen vil f.eks. kunne foretage sådanne beregninger ud fra
virksomhedens indberetninger i Fællesskemaet eller i gød‐
ningsplanlægningen, der skal udarbejdes efter den foreslåe‐
de § 41. Hvis virksomheden ikke har indgivet indberetnin‐
gen eller opgørelsen af efterafgrødekravet, og Landbrugssty‐
relsen har tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne bereg‐
ne virksomhedens efterafgrødekrav, er det hensigten, at
Landbrugsstyrelsen reducerer virksomhedens samlede kvote
for kvælstof efter den foreslåede § 17, stk. 1, nr. 1, i lighed
med hvis virksomheden havde valgt at anvende kvotereduk‐
tion som alternativ til efterafgrøder. En manglende indgivel‐
se af indberetningen eller opgørelsen anses derfor som en
tilkendegivelse af, at virksomheden ikke har udlagt efteraf‐
grøderne, men at den ønsker at anvende kvotereduktion som
alternativ.
Genanvendelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse
med finalité princippet i databeskyttelsesforordningens art.
5, stk. 1, litra b, hvorefter personoplysninger skal indsamles
til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må vide‐
rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Efter lovforslagets § 53, stk. 3, kan der i regler, der fastsæt‐
tes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædel‐
se af bestemmelser i reglerne. Det forventes, at der vil blive
fastsat straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reg‐
ler, der fastsættes i medfør af lovforslagets § 44.
Hvis Landbrugsstyrelsen ikke har tilstrækkeligt med oplys‐
ninger til at beregne virksomhedens efterafgrødekrav, vil
Landbrugsstyrelsen have mulighed for at politianmelde virk‐
somheden med henblik på at give virksomheden en straf af
bøde for at overtræde regler fastsat i medfør af lovforslagets
§ 44, jf. den foreslåede § 53, stk. 3. Det forventes tillige, at
reglerne fastsættes således, at hvis virksomheden indgiver
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0210.png
210
indberetningen, men ikke indberetter tilstrækkeligt med ef‐
terafgrøder eller alternativer til at opfylde hele sit efterafgrø‐
dekrav, så reduceres virksomhedens kvælstofkvote svarende
til de efterafgrøder eller alternativer, der ikke er indberettet.
Også i dette tilfælde vil det være muligt at politianmelde
virksomheden for overtrædelse af reglerne med henblik på
bødestraf, hvis Landbrugsstyrelsen ikke har tilstrækkeligt
med oplysninger til at kunne beregne, hvor stort virksomhe‐
dens efterafgrødekrav er, men dog har kunnet konstatere, at
virksomheden ikke har indberettet tilstrækkeligt med arealer
til at dække det fulde efterafgrødekrav.
Det foreslås i § 44, stk. 2,
2. pkt.,
at ministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal
tilknyttes et markkort.
For at kunne foretage en effektiv kontrol og derved sikre
miljøeffekten af de udlagte efterafgrøder er det nødvendigt
at kende både antallet af efterafgrøder og deres præcise pla‐
cering på bedriften. Efterafgrøder etableret til opfyldelse af
de forskellige ordninger kan ikke skelnes fra hinanden på
marken, idet kravene til afgrødetyper m.v. stort set er ens.
Det er derfor vanskeligt at administrere, kontrollere og
håndhæve reglerne, hvis der ikke foretages en præcis indbe‐
retning af, hvilke arealer etableret med efterafgrøder der
skal anvendes til opfyldelse af de forskellige krav. Derfor
foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om, at indberetningen skal indeholde et markkort, hvor ef‐
terafgrødernes præcise placering indtegnes. Bemyndigelsen
forudses at blive anvendt i det omfang, Landbrugsstyrelsen
har behov for at kende efterafgrødernes præcise placering
for at kunne foretage en effektiv kontrol.
Virksomhederne skal i dag i forbindelse med ansøgning om
landbrugsstøtte indtegne et markkort i Miljø- og Fødevare‐
ministeriets Internet Markkort. Det forventes, at et evt.
markkortsystem opbygges således, at virksomheden vil kun‐
ne tage en kopi af markkortet, som indtegnes i forbindelse
med ansøgning om landbrugsstøtte, og tilknytte dette kort til
Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, således at virksom‐
heder, der søger om støtte, ikke skal indtegne det samme
markkort to gange. Virksomheden vil dog også kunne vælge
at indtegne et nyt markkort og knytte dette til Gødningskvo‐
te- og efterafgrødeskemaet eller tilknytte et kort fra egne sy‐
stemer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.4 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 45
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 45,
stk. 1,
at af‐
gørelser efter loven træffes af miljø- og fødevareministeren.
Med bestemmelsen videreføres gødskningslovens § 25, stk.
1, hvorefter miljø- og fødevareministeren er tillagt kompe‐
tencen til at træffe afgørelser efter loven. Det drejer sig
f.eks. om afgørelser efter lovens § 2 om registrering og af‐
melding fra Register for Gødningsregnskab i visse tilfælde
og afgørelser truffet i forbindelse med tilsyn og håndhævel‐
se af loven.
Med lovforslaget foreslås reglerne om fosforregnskabet
samlet med reglerne om gødningsregnskabet. Som konse‐
kvens heraf vil det være de administrative regler, der frem‐
går af forslaget til lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om næringsstofreducerende tiltag, der finder anvendelse
for fosforregnskabet, herunder regler om, hvem der træffer
afgørelse efter loven.
Det følger endvidere af den foreslåede § 45,
stk. 2,
at mini‐
steren fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af lo‐
ven eller regler fastsat i medfør heraf.
Miljø- og fødevareministeren har delegeret administrationen
af gødskningsloven og regler udstedt i medfør heraf til
Landbrugsstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 26, i bekendtgørelse
nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens op‐
gaver og beføjelser. Landbrugsstyrelsen er endvidere til‐
synsmyndighed for så vidt angår overholdelsen af loven og
regler fastsat i medfør heraf. Det er således Landbrugsstyrel‐
sen, der administrerer og kontrollerer bl.a. efterafgrødekra‐
vet, gødningsregnskabet og de dyrkningsrelaterede tiltag.
Det er hensigten, at Landbrugsstyrelsen fortsat skal admini‐
strere og føre tilsyn med overholdelsen af lovforslagets be‐
stemmelser og regler fastsat i medfør af lovforslaget og
træffe afgørelser på lovens område.
Kontrollen af virksomhederne kan bestå af administrativ og
fysisk kontrol på virksomhedens bedrift. Den fysiske kontrol
på virksomhedens bedrift kan f.eks. omfatte kontrol af gød‐
ningsregnskaber og tilhørende bilag eller kontrol af, om
virksomheden har etableret de indberettede efterafgrøder el‐
ler alternativer til efterafgrøder. Virksomhederne kan blive
udtrukket til kontrol som led i en stikprøvekontrol, eller der
kan rekvireres en kontrol hos en konkret virksomhed, f.eks.
hvis der ved den administrative kontrol vurderes, at der er
behov for en fysisk kontrol på den pågældende bedrift. En
administrativ kontrol kan f.eks. også vedrøre gødningsregn‐
skaber.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 46
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0211.png
211
Det foreslås i § 46, at miljø- og fødevareministeren, eller
den ministeren bemyndiger hertil, kan udtage jordprøver til
brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen, jf. § 15, stk. 2,
uden at skulle betale kompensation herfor. Det foreslås end‐
videre i bestemmelsen, at virksomhederne efter anmodning
skal give ministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil,
alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende jordprø‐
ver til udarbejdelse af kvælstofprognosen.
Den foreslåede bestemmelse i § 46 svarer til gødskningslo‐
vens § 24 b. Med forslaget videreføres ministerens bemyn‐
digelse til at udtage prøver til brug for udarbejdelse af den
kvælstofprognose, der danner grundlag for korrektion af
virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.
Formålet med kvælstofprognosen er at udjævne og tage høj‐
de for vejrmæssige forhold i det pågældende år, således at
der ved fastlæggelsen af kvælstofkvoten indgår, hvor meget
kvælstof der aktuelt er til stede i jorden, når foråret starter.
Prognosen udarbejdes på baggrund af en analyse af, hvor
meget kvælstof der er i jorden i forskellige geografiske om‐
råder og med forskellige jordbundstyper. Der tages ved ud‐
arbejdelsen af prognosen højde for jordens dyrkningshisto‐
rik.
Til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen kan der ind‐
samles oplysninger om dyrknings- og gødningshistorik for
udvalgte områder. Oplysningerne hidrører i dag fra et antal
potentielle måleområder (ca. 650). Heraf udvælges ca. 150
måleområder, der hver dækker et areal på omkring 50 x 50
meter, hvorfra jordprøverne udtages. Områderne er fordelt
efter regioner og forskellige jordtyper, således at de er re‐
præsentative for samtlige jorder i Danmark. I hvert måleom‐
råde udtages et antal jordprøver ved hjælp af jordspyd eller
tilsvarende. Prøverne udtages i op til 1 meters dybde. Det
har ingen dyrkningsmæssige konsekvenser for de virksom‐
heder, som lægger jord til udtagning af prøverne. Jordprø‐
verne er hidtil blevet udtaget på udvalgte jorder og på bag‐
grund af frivillige aftaler med de enkelte jordejere.
Med forslaget sikres retten til at kunne udtage de nødvendi‐
ge jordprøver, og til at myndighederne efter anmodning kan
indhente oplysninger om dyrkningsforholdene de steder,
hvorfra der eventuelt skal udtages prøver.
Kvælstofprognosen kan også udarbejdes på baggrund af mo‐
deller eller brug af vejrdata.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 47
Som det fremgår af lovforslagets § 40, foreslås det, at miljø-
og fødevareministeren bemyndiges til at yde nationalt til‐
skud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.
Det foreslås i forlængelse heraf i § 47,
stk. 1,
at afgørelser
truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 kan påkla‐
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag‐
en i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at afgørelserne dermed
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse i § 47 svarer til gødskningslo‐
vens § 26.
Efter § 3, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
inddeles nævnet i ni afdelinger, der udgøres af medlemmer‐
ne nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og derudover af
medlemmer i de enkelte afdelinger, der fremgår af lovens §
3, stk. 1, nr. 1-9. Det følger således af lovens § 3, stk. 1, nr.
4-6, at der deltager henholdsvis 2 sagkyndige i jordbrugsfor‐
hold, 2 sagkyndige i marine forhold eller 2 sagkyndige i
ferskvandsforhold.
Det foreslås endvidere i § 47,
stk. 2, 1. pkt.,
at klage til Mil‐
jø- og Fødevareklagenævnet skal indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af di‐
gital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Efter § 21, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
skal indgivelse af klage til og efterfølgende kommunikation
om klagesagen med nævnet ske ved anvendelse af digital
selvbetjening. Nævnet afviser en klage, der ikke indgives
ved digital selvbetjening. I lovens § 21, stk. 2-4, er dog an‐
givet undtagelser fra kravet. Det følger heraf, at nævnet kan
undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at
klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetje‐
ning. En klage kan endvidere ikke afvises, hvis en afvisning
vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtel‐
ser om ret til at klage over trufne afgørelser. Nævnet kan og‐
så undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde‐
ring er klare økonomiske fordele for nævnet og 1. instans
ved at behandle klagen.
Den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 2, 1. pkt., hvorefter
klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives via 1. in‐
stansen, indsættes for at tydeliggøre adgangen til remonstra‐
tion.
Den myndighed, der er 1. instans, vil i forbindelse med re‐
monstrationen kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som gi‐
ver klageren helt eller delvis medhold, uden at sagen skal
forelægges rekursinstansen.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0212.png
212
Myndigheden vil i øvrigt kunne træffe en ny afgørelse i sag‐
en, hvis myndigheden bliver opmærksom på, at afgørelsen
lider af en mangel, der efter forvaltningslovens regler bevir‐
ker, at afgørelsen er ugyldig.
Det foreslås i forlængelse heraf i § 47, stk. 2,
2. og 3. pkt.,
at
myndigheden, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og
som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen
af klagen, skal videresende klagen til klageinstansen, og at
klagen ved videresendelsen skal være ledsaget af den påkla‐
gede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens be‐
dømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes be‐
mærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
Der er fastsat lignende klagebestemmelser i andre love på
Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde. Det gælder
f.eks. Landbrugsstøttelovens § 22 b, jf. lovbekendtgørelse
nr. 231 af 22. marts 2018, og lov om Landdistriktsfonden, §
11 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017.
Det foreslås i § 47,
stk. 3,
at miljø- og fødevareministeren
kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myn‐
dighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren, samt at hvis ministeren henlægger sine beføjel‐
ser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan mini‐
steren fastsætte regler om adgangen til at klage over myn‐
dighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan ind‐
bringes for en anden administrativ myndighed, og om myn‐
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Det foreslås endvidere, at ministeren bemyn‐
diges til at fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder
om formkrav hertil.
Bestemmelsen vedrører ministerens mulighed for at delege‐
re sine beføjelser efter loven til en under ministeriet oprettet
statslig myndighed. Det omfatter også beføjelser til at ud‐
nytte de bemyndigelser, der i lovforslaget er tillagt ministe‐
ren til at fastsætte regler. Det er hensigten, at miljø- og føde‐
vareministeren vil delegere sine beføjelser efter loven til
Landbrugsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vedrører endvidere mil‐
jø- og fødevareministerens mulighed for at fastsætte regler
om klageadgang i forbindelse med delegation af opgaver til
myndigheder under Miljø- og Fødevareministeriet, herunder
om at klage over disse afgørelser ikke kan indbringes for
ministeren.
Bestemmelsen vedrører også ministerens mulighed for at
fastsætte regler om myndighedernes adgang til at genoptage
en sag, efter at der er indgivet klage, når ministeren har hen‐
lagt sine beføjelser efter loven til en myndighed under mini‐
steriet. Bemyndigelsen har betydning for de tilfælde, hvor
ministeren måtte delegere sin kompetence efter loven, og
hvor der er fastholdt en klageadgang til ministeren over den
afgørelse, som træffes af den myndighed, der har fået befø‐
jelsen delegeret.
Ministeren kan også efter stk. 3 fastsætte regler om indgivel‐
se af klager, herunder formkrav hertil. Hensigten med be‐
stemmelsen er at give ministeren hjemmel til at fastsætte
regler om udformningen af klager, herunder om anvendelse
af et særligt klageskema.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 48
Det foreslås i § 48,
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om pligt til at anvende di‐
gital kommunikation om forhold omfattet af loven eller reg‐
ler fastsat i medfør heraf, og at ministeren herunder kan fast‐
sætte regler om fritagelse fra pligten.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem‐
melse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, men foreslås udvi‐
det, så den omfatter al kommunikation mellem på den ene
side virksomheder og evt. borgere og på den anden side
myndigheder samt mellem myndigheder indbyrdes. Med
indførelsen af bestemmelsen skabes der således en generel
hjemmel til at indføre pligt til at anvende digital kommuni‐
kation i takt med, at et område bliver modent hertil, og de
digitale løsninger og den fornødne teknologi er til stede.
Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en
mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceu‐
dnyttelse for Miljø- og Fødevareministeriet. Bestemmelsen
vil endvidere komme til at omfatte de områder, der overfø‐
res fra husdyrbrugloven til lovforslaget.
Bestemmelsen i gødskningslovens § 26 a indeholder hjem‐
mel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kom‐
munikation. Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af
gødskningslovens § 26 a, stk. 1, fastsætte regler om anven‐
delse af digital kommunikation i de i bestemmelsen opliste‐
de tilfælde, herunder i forbindelse med registrering i og af‐
melding fra Register for Gødningsregnskab efter § 2, indbe‐
retning af gødningsregnskaber samt gødningsleverandørers
indberetning af oplysninger om, hvem der er afsat gødning
til.
Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af husdyrbruglo‐
vens § 69, stk. 1, helt generelt fastsætte regler om pligt til at
anvende digital kommunikation om forhold omfattet af den‐
ne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kommunikation,
for så vidt der er tale om forhold, der er reguleret i loven el‐
ler regler udstedt i medfør heraf. Kommunikation om for‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0213.png
213
hold, som er omfattet af andre love, f.eks. databeskyttelses‐
loven, forvaltningsloven eller offentlighedsloven, vil således
ikke blive berørt af forslaget.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem‐
melse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, men foreslås udvi‐
det, så den omfatter al kommunikation mellem på den ene
side virksomheder og evt. borgere og på den anden side
myndigheder samt mellem myndigheder indbyrdes. Med
indførelsen af bestemmelsen skabes der således en generel
hjemmel til at indføre pligt til at anvende digital kommuni‐
kation i takt med, at et område bliver modent hertil, og de
digitale løsninger og den fornødne teknologi er til stede.
Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en
mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceu‐
dnyttelse for Miljø- og Fødevareministeriet.
Der er ikke påtænkt nogen umiddelbar ændring i måden,
hvorpå borgere og virksomheder kommunikerer med myn‐
dighederne, men der er med den foreslåede bestemmelse
skabt grundlag for, at der uden lovændring vil kunne indfø‐
res krav om anvendelse af digital kommunikation om for‐
hold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en sådan
pligt.
De brugere, som de digitale kommunikationsplatforme retter
sig mod, forventes som udgangspunkt at have tilstrækkelige
forudsætninger for at anvende disse, navnlig da der for stør‐
steparten er tale om brugere, der allerede anvender de eksi‐
sterende platforme.
Loven administreres af Landbrugsstyrelsen, og bemyndigel‐
sen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommunikere
digitalt mellem styrelsen og virksomhederne også omfatter
kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver, f.eks. en
konsulent, advokat eller lignende, som optræder på virksom‐
hedens vegne over for styrelsen.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvor der efterfølgende ved
bekendtgørelse er fastsat regler om pligt til at anvende digi‐
tal kommunikation ved henvendelser m.v. til myndigheder‐
ne om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som
er udstedt i medfør heraf, vil sådanne henvendelser ikke an‐
ses for behørigt modtaget hos myndigheden, hvis de indsen‐
des på anden måde end den foreskrevne digitale måde. Den
almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, in‐
debærer i den forbindelse en forpligtelse for myndighederne
til at vejlede nærmere om, hvorledes kommunikationen skal
foregå. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er
rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er
gjort opmærksom på, kan henvendelsen afvises, eller oplys‐
ningerne anses for ikke at være modtaget.
Det forhold, at en virksomhed oplever, at virksomhedens
egen computer ikke fungerer, at virksomheden har mistet
koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindrin‐
ger, som det er op til virksomheden at overvinde, kan som
udgangspunkt ikke føre til fritagelse for pligten til anvendel‐
se af digital kommunikation. I så fald må virksomheden ek‐
sempelvis anmode en rådgiver om at varetage kommunikati‐
onen på sine vegne. Ved overskridelse af en frist vil der dog
– som hidtil – kunne tages hensyn til årsagen til, at fristen
ikke er overholdt.
Det foreslåede bemyndigelsesbestemmelse om pligt til at
anvende digital kommunikation er en fravigelse af det al‐
mindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er
formfrihed for virksomheden eller borgeren til at henvende
sig til offentlige myndigheder, som virksomheden eller bor‐
geren vil. Dette følger blandt andet af lovbemærkningerne
til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001/02,
A, L 72 som fremsat, s. 2067.
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at
vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at an‐
vende digital kommunikation ved henvendelser til den of‐
fentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herun‐
der fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendel‐
sen af digital kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åb‐
ner imidlertid alene op for, at der kan fastsættes regler, der
giver virksomheden eller borgeren en ret til at kommunikere
digitalt med det offentlige, men ikke mulighed for at fast‐
sætte en pligt for virksomheden eller borgeren til at kommu‐
nikere digitalt. Derfor foreslås det med dette lovforslag at
etablere hjemmel til at kræve, at det bliver obligatorisk for
virksomhederne at kommunikere digitalt med Miljø- og Fø‐
devareministeriet om forhold omfattet af loven eller regler
udstedt i medfør af loven, herunder at anvende de digitale
selvbetjeningsløsninger, som Miljø- og Fødevareministeriet
stiller til rådighed.
Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at mini‐
steren med hjemmel i bestemmelsen også kan fastsætte reg‐
ler om undtagelse fra pligten til digital kommunikation. Med
den foreslåede udformning af bestemmelsen som en bemyn‐
digelse vil det være muligt ved bekendtgørelse at fastsætte
regler om, at visse grupper helt undtagelsesvist ikke skal
være omfattet af kravet om pligtmæssig digital kommunika‐
tion. Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset
rækkevidde.
Herudover vil det være muligt for virksomheder efter ansøg‐
ning at opnå dispensation fra regler om digital kommunika‐
tion fastsat i nærværende lov eller regler udstedt i medfør
heraf. Dispensationen vil kun undtagelsesvis blive givet.
Hvad angår fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital
Post, henvises der i det hele til de regler, som Finansministe‐
riet og Erhvervsministeriet har fastsat om henholdsvis frita‐
gelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0214.png
214
Post m.v. og fritagelse af juridiske enheder med CVR-num‐
mer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for til‐
slutning til Offentlig Digital Post. Fritagelse for tilslutning
til Offentlig Digital Post medfører ikke samtidig fritagelse
for pligten til at benytte en af Miljø- og Fødevareministeriet
etableret portalløsning til kommunikation vedrørende for‐
hold omfattet af denne lov.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
udnyttet til også at fastsætte regler om pligt til digital kom‐
munikation myndighederne imellem og til at fastsætte krav
om anvendelse af digital kommunikation ved myndigheder‐
nes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve
om partshøring over konstaterede overtrædelser og afgørel‐
ser.
Det foreslås i § 48,
stk. 2,
at miljø- og fødevareministeren
endvidere bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om di‐
gital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur og lig‐
nende.
Der kan herefter ved bekendtgørelse stilles krav om, at virk‐
somheder skal anvende bestemte it-systemer (Miljø- og Fø‐
devareministeriets Tast selv-service og andre it-systemer) og
særlige digitale formater for at sikre, at myndigheden kan
håndtere de modtagne indberetninger.
På nuværende tidspunkt anvendes Tast selv-service bl.a. i
forbindelse med tilmelding til Register for Gødningsregn‐
skab, indberetning af efterafgrøder og alternativer til efteraf‐
grøder. Det er hensigten, at al kommunikation mellem virk‐
somheder og borgere og Landbrugsstyrelsen på sigt skal fo‐
regå via Tast selv-service.
Det er også muligt efter bestemmelsen at stille krav om an‐
vendelse af andre it-systemer. F.eks. indberettes gødnings‐
regnskabet i dag via www.landbrugsindberetning.dk.
Der er ikke ved de foreslåede formkrav om anvendelse af di‐
gital kommunikation lagt op til at ændre grundlæggende for‐
valtningsretlige regler eller principper om eksempelvis no‐
tatpligten, myndighedernes vejledningspligt, pligten til at
oplyse en sag tilstrækkeligt m.v.
De IT-systemer, der efter bestemmelsen kan stilles krav om
anvendelse af, skal være udformet, så det er i overensstem‐
melse med databeskyttelsesforordningens regler herom. Det
gælder f. eks. databeskyttelsesforordningens art. 25 om data‐
beskyttelse gennem design, hvorefter den dataansvarlige al‐
lerede fra tidspunktet, hvor midlerne for behandlingen fast‐
lægges, skal gennemføre passende tekniske og organisatori‐
ske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre
en effektiv implementering af de grundlæggende databe‐
skyttelsesprincipper. Derudover gælder det databeskyttelses‐
forordningens art. 32, stk. 1 og 2, hvorefter den dataansvar‐
lige og databehandleren skal gennemføre passende tekniske
og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikker‐
hedsniveau, der passer til de foreliggende risici.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe‐
der oplyser en mailadresse, som Landbrugsstyrelsen kan an‐
vende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en kon‐
kret sag eller henvendelse. I den forbindelse kan der også
pålægges den pågældende virksomhed en pligt til at under‐
rette om en eventuel ændring i mailadresse, inden den kon‐
krete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre
mails automatisk bliver videresendt til den nye mailadresse.
Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital sig‐
natur eller lignende i forbindelse med andre former for digi‐
tal kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjenings‐
løsninger, så Landbrugsstyrelsen har sikkerhed for, at afsen‐
deren er den, som vedkommende giver sig ud for at være.
Endelig henledes opmærksomheden på, at Landbrugsstyrel‐
sen som offentlig myndighed fortsat vil skulle overholde
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso‐
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (persondataforordningen), i forbindelse
med håndtering af oplysninger, som indsendes digitalt, samt
ved udvikling og implementering af digitale selvbetjenings‐
løsninger.
Det foreslås i § 48,
stk. 3,
at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestem‐
melse i gødskningslovens § 26 a, stk. 6.
I den foreslåede bestemmelse fastlægges, hvornår en digital
meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen. Adressaten for meddelelsen vil sige modta‐
geren af meddelelsen. Meddelelsen anses for at være kom‐
met frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgænge‐
lig for adressaten. Meddelelsen anses for at være tilgængelig
for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulig‐
hed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten
gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige,
at der gælder samme retsvirkninger, som gælder for fysisk
post, idet fysisk post anses for at være kommet frem, når
den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysi‐
ske postkasse.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0215.png
215
Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten
for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli‐
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of‐
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of‐
fentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital
Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installe‐
ret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at
modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som
frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obli‐
gatorisk at sende digitalt.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Landbrugs‐
styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med‐
delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto‐
matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn‐
gelig, uanset om afsenderen betragter meddelelsen som
sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestidspunktet for en digi‐
tal meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med
it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med‐
delelsen blev afsendt, hvis der fremskaffes pålidelige oplys‐
ninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke kun‐
ne komme virksomheden til skade, at indberetning eller an‐
den information modtages efter en eventuel frist, hvis dette
skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidige kapa‐
citetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ik‐
ke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemer tæt på
fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan problemerne
føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan
overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem in‐
den fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden in‐
den for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Det foreslås med dette lovforslag, at der ikke fremover skal
være bestemmelser i gødskningsloven svarende til den gæl‐
dende lovs § 26 a, stk. 4 og 5, om udstedelse af afgørelser
og andre dokumenter uden underskrift, men med maskinelt
eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, der sikrer en‐
tydig identifikation af afsenderen, samt om at afgørelser ud‐
stedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udste‐
des alene med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet
som afsender. Der henvises til, at forholdet nu er reguleret af
forvaltningslovens § 32 b.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 49
Det foreslås i § 49,
1. pkt.,
at en virksomhed, der er omfattet
af loven, efter anmodning fra miljø- og fødevareministeren,
eller den ministeren bemyndiger hertil, skal give alle oplys‐
ninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige for‐
hold, som har betydning for kontrol, herunder til afgørelse
af, om et forhold falder ind under lovens regler.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til efter bestemmelsen at indhente de oplysninger og
materiale, som har betydning for kontrol, delegeres til Land‐
brugsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 49, 1. pkt., viderefører ind‐
holdet i gødskningslovens § 27, som regulerer miljø- og fø‐
devareministerens adgang til at indhente oplysninger af be‐
tydning for kontrollen hos virksomheder, der er omfattet af
loven.
Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold
er et vigtigt led i kontrollen med virksomhederne. Kun op‐
lysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan
kræves afgivet. Myndigheden kan efter den foreslåede be‐
stemmelse vederlagsfrit forlange udskrifter, fysiske og elek‐
troniske data og kopier af relevant materiale samt prøver af
enhver art, som er relevant for kontrollen af anvendelsen af
gødning. Adgangen til dokumenter omfatter ikke undersø‐
gelse eller kopiering af dele af materialet, som måtte inde‐
holde oplysninger, der ikke er relevante for kontrollen, her‐
under særligt personoplysninger, f.eks. oplysninger om an‐
satte eller privat e-mailkorrespondance.
I forbindelse med evt. fysisk kontrol af gødningsregnskaber‐
ne kan Landbrugsstyrelsen have behov for at efterspørge en
række informationer hos virksomheden til brug for kontrol
af de indberettede oplysninger. Det kan f.eks. være poste‐
ringslister for salg af husdyr, slagteriafregninger, produkti‐
onsrapporter, dokumentation for ydelsesregistrering eller af‐
regninger fra mejeri, opgørelser fra Dansk Kvæg, fakturaer
for kunstgødning, fakturaer for køb af foder, opgørelser over
køb af kunstgødning, posteringslister for køb af kunstgød‐
ning, følgesedler for anden organisk gødning end husdyr‐
gødning, analyser af anden organisk gødning end husdyr‐
gødning, driftsregnskaber, resultater fra jordprøveanalyser,
græsningsaftaler, vandingstilladelser, dokumentation for
overholdelse af brødhvedekrav, kontrakter med grovvare-
eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfrem‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0216.png
216
stilling og dokumentation for placering af harmoniarealer
m.v.
I forbindelse med kontrol af efterafgrøder kan Landbrugs‐
styrelsen endvidere have behov for at efterspørge f.eks. do‐
kumentation for afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet
husdyrgødning.
Oplysninger, der kan indhentes efter bestemmelsen, omfat‐
ter endvidere oplysninger til afgørelse af, om et forhold fal‐
der ind under lovens regler. Der kan f.eks. være tale om ind‐
hentelse af oplysninger om, hvor meget gødning en virk‐
somhed har købt og afsat i forbindelse med kontrol af, om
virksomheden har pligt til at anmelde sin virksomhed til re‐
gistrering i Register for Gødningsregnskab efter den foreslå‐
ede § 5, stk. 2.
Virksomhedernes oplysningspligt er begrænset efter § 10 i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lov nr. 442 af 9. juni
2004 med senere ændringer (herefter retssikkerhedsloven).
Det følger af denne bestemmelse, at bestemmelser i lovgiv‐
ningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndig‐
heden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er
konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk per‐
son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,
medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges
tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den
formodede lovovertrædelse. Den foreslåede § 49 vil dermed
ikke kunne anvendes i tilfælde, hvor der foreligger mistanke
om et strafbart forhold, medmindre der er tale om at tilveje‐
bringe oplysninger til brug for behandlingen af andre
spørgsmål end fastsættelse af straf. I de tilfælde hvor der
foreligger mistanke om et strafbart forhold, skal kontrol‐
myndigheden gå frem efter retsplejelovens regler.
Det foreslås i § 49,
2. pkt.,
at ministeren eller den, ministe‐
ren bemyndiger hertil, uden at betale kompensation herfor
kan forlange, at virksomheden skal indsende relevant mate‐
riale til brug til for kontrol.
Gødskningslovens § 27 nævner ikke udtrykkeligt, at mini‐
steren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan forlange,
at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for
kontrol.
Med den foreslåede § 49, 2. pkt., præciseres det, at § 49 bå‐
de gælder ved Landbrugsstyrelsens gennemførelse af fysisk
kontrol og i forbindelse med administrativ kontrol, hvor
Landbrugsstyrelsen beder virksomheden indsende oplysnin‐
ger.
Lovforslaget indeholder en række krav og bemyndigelser til
at fastsætte krav om opbevaring af dokumentation. Sådanne
krav om opbevaring fritager ikke virksomheden fra pligt til
at indsende dokumentation på anmodning fra Miljø- og Fø‐
devareministeriet til brug for kontrol.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 50
Det foreslås i § 50, at miljø- og fødevareministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, hos andre offentlige
myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendi‐
ge for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er
fastsat i medfør heraf.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til efter bestemmelsen at indhente de oplysninger, der
er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og
regler, der er fastsat i medfør heraf, delegeres til Landbrugs‐
styrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 50 er en videreførelse af
gødskningslovens § 27 a, 1. pkt., hvorefter miljø- og fødeva‐
reministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hos an‐
dre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der
er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og
regler, der er udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen er iden‐
tisk med husdyrbruglovens § 70, 1. pkt., og miljøbeskyttel‐
seslovens § 72 b, 1. pkt., for så vidt angår ministerens ad‐
gang til at indhente oplysninger.
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal sikre,
at der kan indhentes indførselsoplysninger fra SKAT til brug
for kontrol af, om mængden af kvælstofholdige gødninger,
som en virksomhed indfører direkte fra tredjelande eller
samhandler direkte her til landet, også figurerer i virksom‐
hedens gødningsregnskab. Virksomheder, der selv indfører
eller samhandler kvælstofholdig gødning fra andre lande,
skal registreres hos SKAT. Oplysninger om danske virk‐
somheders enkelte køb i andre EU-lande vil endvidere tilgå
SKAT via et EU-indberetningssystem.
SKAT modtager således en række oplysninger, som viser, at
en virksomhed muligvis har indført gødning fra udlandet.
Oplysningerne vil ikke i sig selv kunne vise omfanget af en
indførsel, men kan være med til at danne grundlag for kon‐
trollen af virksomhederne. I forbindelse med kontrol bliver
gødningsregnskabet og tilhørende dokumenter gennemgået,
og det vil blive kontrolleret, hvorvidt indført gødning er reg‐
net med i kvælstofforbruget.
Herudover er det hensigtsmæssigt at kunne indhente og
samkøre oplysninger om støtte fra Landbrugsstyrelsen og
oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriets Centrale
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0217.png
217
Husdyrbrugsregister (CHR) med Register for Gødnings‐
regnskab. Formålet med samkøringen kan f.eks. være et be‐
hov for at kontrollere, om en virksomhed overholder pligten
til at være registreret i Register for Gødningsregnskab. Dette
vil kunne ske ved at sammenstille oplysninger i eksempelvis
CHR-registeret med Register for Gødningsregnskab.
Miljø- og fødevareministeren kan i forbindelse med kontrol‐
len foretage sammenstilling og samkøring af de oplysninger,
der indhentes. Den gældende hjemmel til samkøring og
sammenstilling i gødskningslovens § 27 a, 2. pkt., foreslås
dog ikke videreført. Baggrunden er, at det efter ikrafttræden
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso‐
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel‐
se) (herefter databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af
23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be‐
handling af personoplysninger og om fri udveksling af så‐
danne oplysninger (databeskyttelsesloven) ikke længere er
en forudsætning, at samkøring i kontroløjemed skal have
særskilt hjemmel i en lov.
Ved indhentelse af oplysninger og sammenstilling af disse
skal reglerne i databeskyttelsesforordningen iagttages, her‐
under forordningens artikel 5 om principper for behandling
af personoplysninger, artikel 6 om lovlig behandling af per‐
sonoplysninger og artikel 14 om oplysningspligt ved perso‐
noplysninger, der er indsamlet hos andre end den registrere‐
de.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 51
Det foreslås i § 51,
stk. 1, 1. pkt.,
at miljø- og fødevaremini‐
steren eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvis det skøn‐
nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse har adgang til virksomheder, der er omfattet af
loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i
medfør heraf tillægger ministeren.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence efter bestemmelsen delegeres til Landbrugsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
gødskningslovens § 28 og til bestemmelser om adgang uden
retskendelse i kontroløjemed i den øvrige lovgivning på
Miljø- og Fødevareministeriets område.
For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med overhol‐
delsen af reglerne må myndighederne have adgang til at fo‐
retage kontrol på stedet. Adgangen til virksomheden forud‐
sættes så vidt muligt at ske efter forudgående meddelelse til
ejeren eller brugeren.
Myndighedernes adgang efter den foreslåede bestemmelse
vil omfatte både landbrugsbedrifter og virksomheder m.v.,
herunder lokaler og køretøjer, der anvendes som led i virk‐
somheden. Kontrollen gennemføres ofte på landbrugsbedrif‐
ter, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del
ikke er mulig. Det vil derfor ikke være muligt i disse tilfæl‐
de at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v.
til den forretningsmæssige del af bedriften.
Kontrollen kan ske uden retskendelse. Kontrollen gennem‐
føres i overensstemmelse med retssikkerhedsloven. Retssik‐
kerhedslovens kapitel 2 og 3 finder efter retssikkerhedslo‐
vens § 1, stk. 1, anvendelse ved tvangsindgreb, som foreta‐
ges af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen,
og som består i husundersøgelse eller undersøgelse eller be‐
slaglæggelse af breve og andre papirer.
Formålet med retssikkerhedsloven er at sikre borgeres og
virksomheders rettigheder, når myndigheder anvender
tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Landbrugsstyrel‐
sens fysiske kontrol betragtes normalt som et tvangsindgreb.
Loven øger virksomhedernes retssikkerhed ved bl.a. at stille
krav i forhold til varsel, bistand, repræsentation og skriftlig
information.
Alle private virksomheder er beskyttet af retssikkerhedslo‐
ven. Offentlige virksomheder, lokaler på private virksomhe‐
der med fuld offentlig adgang (f.eks. butikslokaler) samt
kontrol, der alene foretages i det fri eller på marker, er ikke
omfattet af alle bestemmelser i loven. Rekvireres kontrollen
af virksomheden, er den ikke omfattet af varslingsreglerne i
retssikkerhedsloven, idet der ikke er tale om et tvangsind‐
greb.
Kontrollen skal efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1 og 2,
som udgangspunkt varsles og begrundes over for borgeren
mindst 14 dage før kontroltidspunktet. Begrundelsen skal
forklare lovhjemlen og den konkrete anledning til den fore‐
stående kontrol. Disse krav opfyldes ved at sende et var‐
slingsbrev mindst 14 dage, før kontrollen foretages. I visse
tilfælde kan der efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, dog
foretages en kontrol uden varsling. Det gælder bl.a. i tilfæl‐
de, hvor formålet med kontrollen vil forspildes ved varsling.
Hvis der før eller i forbindelse med kontrolbesøget forelig‐
ger begrundet mistanke om et strafbart forhold, kan der dog
ikke som led i kontrollen ske adgang uden retskendelse.
Spørgsmålet om adgang skal i så fald behandles af domsto‐
lene efter retsplejelovens regler om ransagning. Det indebæ‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0218.png
218
rer f.eks. at Landbrugsstyrelsen ikke kan følge en admini‐
strativ kontrol op med en fysisk kontrol med hjemmel til ad‐
gang i lovens § 28 i tilfælde, hvor den administrative kontrol
i sig selv har givet en rimelig grund til mistanke om, at den
virksomhed, der ønskes kontrolleret, har begået en strafbar
lovovertrædelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 1, giver myndighe‐
derne adgang til hos virksomheden at udøve de beføjelser,
loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren.
Ministeren fører efter den foreslåede § 45, stk. 2, tilsyn med,
at der ikke sker overtrædelse af loven eller regler fastsat i
medfør heraf. Ministeren er dermed tillagt beføjelsen til at
foretage tilsyn. Det grundlag, som ministeren foretager til‐
syn efter, er f.eks. gødningsregnskabet som fastsat i den
foreslåede § 42. Ministeren eller den, ministeren bemyndi‐
ger hertil, vil dermed f.eks. kunne kontrollere, om forholde‐
ne angivet i gødningsregnskabet stemmer overens med for‐
holdene på virksomheden, f.eks. om virksomhedens bilag er
i overensstemmelse med oplysningerne i gødningsregnska‐
bet. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, vil
ligeledes f.eks. kunne kontrollere, om virksomheden har ud‐
lagt de arealer med efterafgrøder, som er indberettet.
Efter den foreslåede bestemmelse kan Landbrugsstyrelsen
f.eks. få adgang til virksomheder tilhørende tilskudsmodta‐
gere omfattet af en tilskudsordning oprettet i medfør af den
foreslåede § 40 for at foretage kontrol. Bestemmelsen giver
endvidere f.eks. adgang til foretagelse af kontrol hos de gød‐
ningsleverandører, der skal indberette efter regler fastsat i
medfør af den foreslåede § 36.
Det foreslås i § 51, stk. 1,
2. og 3. pkt.,
at ministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, efter samme regler har
adgang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå regn‐
skaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte op‐
lysninger er registreret digitalt, omfatter adgangen til dem
også digital adgang hertil.
For at kunne udføre en effektiv kontrol med loven eller reg‐
ler fastsat i medfør heraf må myndighederne have adgang til
at gennemgå virksomhedens gødningsplanlægning, gød‐
ningsregnskab, andre regnskaber, forretningsbøger m.v.
Myndighederne vil efter den foreslåede bestemmelse have
ret til at gøre sig bekendt med virksomhedens skriftlige ma‐
teriale, herunder materiale, der opbevares i digital form, i
det omfang det er nødvendigt for at udøve kontrol efter lo‐
ven, og uanset opbevaringssted.
Det foreslås i § 51, stk. 1,
4. pkt.,
at ministeren eller den, mi‐
nisteren bemyndiger hertil, herunder har adgang til at foreta‐
ge undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage doku‐
menter og medtage andre genstande uden at skulle betale
kompensation herfor.
Gødskningslovens § 28 indeholder ikke en tilsvarende be‐
stemmelse om adgang til at fotografere, kopiere eller medta‐
ge dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle
betale kompensation herfor. Med den foreslåede tilføjelse,
vil bestemmelsen komme til at svare til den tilsvarende be‐
stemmelse om adgang uden retskendelse i husdyrbruglovens
§ 71. Dette er hensigtsmæssigt, da Landbrugsstyrelsen udfø‐
rer tilsyn efter begge regelsæt.
Den foreslåede bestemmelse giver kontrolmyndigheden ad‐
gang til at fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og
medtage andre genstande uden at skulle betale kompensa‐
tion herfor, hvis der er behov for at foretage en nærmere
kontrol af oplysningerne. I de tilfælde, hvor der sker fjernel‐
se, skal effekterne – medmindre det er nødvendigt at behol‐
de dem til bevissikring – leveres tilbage hurtigst muligt ef‐
ter, at myndighederne har haft mulighed for at uddrage og
kopiere de nødvendige oplysninger. Hvor hurtigt dette skal
ske, må også afhænge af, hvor stor ulempe det er for virk‐
somheden at undvære dem.
Det foreslås i § 51, stk. 1,
5. pkt.,
at ministeren eller den, mi‐
nisteren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til undersøgel‐
ser uden at skulle betale kompensation herfor.
Der kan f.eks. være tale om at udtage jordbundsprøver til
nærmere undersøgelse.
Det foreslås i § 51, stk. 1,
6. pkt.,
at kvittering for medtagne
genstande skal udleveres.
Hvis myndighederne medtager dokumenter, regnskaber eller
andre genstande, skal der udleveres en kvittering til virk‐
somheden.
Det foreslås i § 51,
stk. 2,
at virksomhedens ejer og de hos
denne ansatte skal yde ministeren eller den, ministeren be‐
myndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved den kon‐
trol, der er nævnt i stk. 1.
Virksomheden skal efter den foreslåede bestemmelse yde
myndighederne den fornødne vejledning og hjælp ved kon‐
trollen. Der kan f.eks. være tale om fremvisning af de efter‐
spurgte dokumenter eller fremvisning af arealer med efteraf‐
grøder.
Det foreslås i § 51,
stk. 3,
at politiet om nødvendigt yder bi‐
stand til gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1.
Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med ju‐
stitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Politiets bistand vil kunne være påkrævet, hvor Landbrugs‐
styrelsen nægtes adgang til at foretage kontrol efter loven,
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0219.png
219
og hvor f.eks. formålet med kontrollen forspildes, hvis ikke
adgang opnås.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.3 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 52
Det foreslås i § 52,
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om offentliggørelse med
navns nævnelse dels af indberettede oplysninger, dels af re‐
sultater på grundlag af kontrol samt vedtagne administrative
bødeforelæg på grundlag af kontrol, som gennemføres i hen‐
hold til loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompe‐
tence til at fastsætte regler og til at administrere offentliggø‐
relsesordningen efter den foreslåede § 52 delegeres til Land‐
brugsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 52 er en videreførelse af
gødskningslovens § 28 a, der indeholder en bemyndigelse til
miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om of‐
fentliggørelse med navns nævnelse af indberettede oplysnin‐
ger, af resultater af kontrol samt vedtagne administrative bø‐
deforelæg. Gødskningslovens § 28 a er udmøntet i gøds‐
kningsbekendtgørelsens § 35.
Med forslaget til § 52 er det hensigten, at Landbrugsstyrel‐
sen fortsat skal kunne offentliggøre oplysningerne fra gød‐
ningsregnskaber, kontrolresultater, herunder påtaler, samt
vedtagne administrative bødeforelæg.
Formålet med den foreslåede offentliggørelsesordning er at
sikre en åbenhed og gennemsigtighed om forhold af betyd‐
ning for miljøet, ved at offentligheden sikres adgang til op‐
lysninger vedrørende gødningsanvendelsen. Der er behov
for en udtrykkelig lovhjemmel til offentliggørelse, da offent‐
liggørelsen omfatter oplysninger, der ellers kunne være for‐
trolige efter de almindelige regler om tavshedspligt.
Det er ud fra proportionalitetshensyn tilstræbt, at lovforsla‐
get ikke går videre, end hensynet til miljøinteresserne tilsi‐
ger. Det er derfor valgt ikke at søge hjemmel til at offentlig‐
gøre oplysninger om sager om overskridelse af kvælstofkvo‐
ten, der har medført politianmeldelse eller er blevet indbragt
for domstolene som straffesag. Det foreliggende lovforslag
indeholder således ikke hjemmel til at kunne offentliggøre
oplysninger herom.
Med lovforslaget kan offentliggørelse af gødningsregnska‐
ber, hvortil der er knyttet en sanktion i form af administrati‐
ve bøder, kun finde sted, hvis virksomheden tydeligt og
skriftligt er blevet gjort opmærksom på, at vedtagelse af den
administrative bøde vil have den konsekvens, at gødnings‐
regnskab og sanktion vil blive offentliggjort på internettet.
De virksomhedsoplysninger, som foreslås offentliggjort, ve‐
drører virksomheder, hvor en opdeling af virksomheden i en
forretningsmæssig del og en privat del ofte ikke er mulig.
De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse kan
offentliggøres, omhandler virksomhedens drift.
Det foreslås i § 52,
stk. 2,
at ministeren kan fastsætte regler
om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at
offentliggørelse kan ske digitalt. Ministeren kan bestemme,
at visse indberettede oplysninger, kontrolresultater eller
sanktioner ikke skal offentliggøres.
Det er hensigten, at Landbrugsstyrelsen vil offentliggøre
modtagne gødningsregnskaber for hver planperiode, når sty‐
relsen har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte gød‐
ningsregnskaber for hele planperioden. Oplysningerne vil
være tilgængelige på internettet i 5 år, hvorefter de ikke læn‐
gere vil være offentligt tilgængelige. Oplysninger, der inden
for denne 5-års frist viser sig urigtige eller vildledende, vil i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen blive
slettet eller berigtiget.
Det er hensigten, at offentliggørelsen første gang sker, når
ændringer i oplysningerne som følge af Landbrugsstyrelsens
sagsbehandling og kontrol er afsluttet ca. 9 måneder efter
deres indsendelse. For de sager, hvor sagsbehandlingen fort‐
sat pågår, vil der løbende ske offentliggørelse, når sagsbe‐
handlingen og kontrol er afsluttet. Offentliggørelsen vedrø‐
rer oplysninger om aftaler med andre virksomheder om
overførsel af husdyrgødning. Typen af den enkelte aftale og
hvem den er indgået med, vil ikke fremgå af offentliggørel‐
sen.
For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol,
vil der i forbindelse med offentliggørelsen blive påført koder
for henholdsvis ”ingen bemærkninger”, ”påtale” og ”vedta‐
get administrativt bødeforelæg”. Alle oplysninger, herunder
gødningsregnskaber vedrørende sager, der er videregivet til
politiet med anmodning om tiltalerejsning, samt sager hvor
der er faldet dom, vil ikke blive offentliggjort. Virksomhe‐
derne vil i forbindelse med et administrativt bødeforelæg ty‐
deligt og skriftligt blive oplyst om, at oplysningerne i gød‐
ningsregnskabet sammen med en kode for administrativt bø‐
deforelæg vil blive offentliggjort på internettet ved vedtagel‐
se af bøden.
Det foreslås i § 52,
stk. 3,
at ministeren kan bestemme, at of‐
fentliggørelse skal ske på internettet på grundlag af et af mi‐
nisteren oprettet it-system vedrørende indberettede oplys‐
ninger, kontrolresultater og sanktioner. Ministeren kan på
ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel en‐
keltstående oplysninger som masseoplysninger fra it-syste‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0220.png
220
met til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang
til fra it-systemet at få meddelt oplysninger, som har været
offentliggjort. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplys‐
ninger som masseoplysninger.
Det er hensigten, at offentliggørelsen af oplysningerne vil
ske på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.4 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 53
Gødskningslovens § 29 indeholder bestemmelser om straf
for overtrædelse af lovens bestemmelser.
Det følger af gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1 og 2, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
– overtræder lovens § 5 om overholdelse af virksomhe‐
dens kvælstofkvote, lovens § 21, stk. 1, om pligt til at
foretage gødningsplanlægning, lovens § 22, stk. 1-4, om
udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskab, lo‐
vens § 23, stk. 1 og 3, om udarbejdelse og opbevaring af
gødningsplanlægning og gødningsregnskab, og lovens §
24 om indberetning af afsat eller modtaget kvælstofhol‐
dig gødning,
–
undlader at anmelde virksomheden til registrering i Re‐
gister for Gødningsregnskab efter § 2, stk. 2, eller undla‐
der at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådig‐
hed efter § 24 b om pligt til at give oplysninger i forbin‐
delse med jordbundsprøver, § 27 om pligt til at give op‐
lysninger til brug for kontrol og § 28 om virksomhedens
pligt til yde vejledning og hjælp i forbindelse med kon‐
trol.
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe‐
lovens 5. kapitel.
Til § 53,
stk. 1 og 2
Det foreslås i § 53, stk. 1, at medmindre højere straf er for‐
skyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1)
2)
overtræder lovens § 12, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1 og 2,
eller § 43, stk. 1 og 4, eller
undlader at anmelde virksomheden til registrering efter
§ 5, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at
stille bistand til rådighed efter § 46, 2. pkt., § 49 og §
51, stk. 1 og 2.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeni‐
veauet for overtrædelse af en række af bestemmelserne i
lovforslaget bør forhøjes i forhold til bødeniveauet for be‐
stemmelserne i den gældende lov. Det er Miljø- og Fødeva‐
reministeriets vurdering, at bødeniveauet er for lavt til at ha‐
ve en tilstrækkelig adfærdsregulerende virkning og i forhold
til den økonomiske vinding, der kan være forbundet med en
lovovertrædelse. Miljø- og Fødevareministeriets vurderer
derfor, at bødeniveauet bør forhøjes, for at bødestraffen fort‐
sat skal have en præventiv virkning.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de vejle‐
dende bødeniveauer, der er angivet nedenfor, bør gælde for
overtrædelse af bestemmelserne i lovforslaget. Det angivne
bødeniveau er et udtryk for, hvordan bødeniveauet efter mi‐
nisteriets opfattelse bør være på nuværende tidspunkt. Bøde‐
niveauet vil kunne ændres i takt med prisudviklingen i sam‐
fundet og udvikling i retspraksis.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Overtrædelse af lovforslagets § 12 (overgødskning)
Det foreslås i § 53, stk. 1,
nr. 1,
at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af
lovforslagets § 12 med bøde. Det følger af den foreslåede §
12, at i planperioden må en virksomheds forbrug af kvælstof
til gødningsformål ikke overstige virksomhedens samlede
kvote for kvælstof. § 12 gælder for virksomheder, der er re‐
gistrerede eller registreringspligtige i Register for Gødnings‐
regnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6. Virksomhedens forbrug
af kvælstof til gødningsformål opgøres efter bestemmelserne
i §§ 18 og 19 og §§ 21-30, og regler fastsat i medfør heraf,
og virksomhedens samlede kvote for kvælstof opgøres efter
bestemmelserne i §§ 13-17.
Det følger af gødskningslovens § 29, stk. 2, at ved fastsæt‐
telsen af bøder for overtrædelse af § 5 om overholdelse af
virksomhedens kvælstofkvote udmåles en skærpet bøde med
udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof
og i kg kvælstof pr. ha.
I den oprindelige gødskningslov fra 1998 indgik der alene
vejledende bødestørrelser for overgødskning. De vejledende
bødestørrelser for overgødskning har ikke været justeret,
siden loven blev vedtaget.
Ifølge gødskningslovens § 29, stk. 3, kan der i regler, der
fastsættes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Det et fastsat i §
29, stk. 4, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens
bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af loven er 4
år. Af § 29, stk. 5, fremgår, at der kan pålægges selskaber
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0221.png
221
Det foreslås i § 53,
stk. 2,
at der ved fastsættelsen af bøder
for overtrædelse af lovforslagets § 12 skal udmåles en skær‐
pet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i
kg kvælstof og i kg kvælstof pr. hektar.
De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens §
29, stk. 1, nr. 1, jf. § 5, og § 29, stk. 2, jf. § 5.
Hvis en virksomheds anvendelse af kvælstofholdig gødning
i planperioden overstiger kvælstofkvoten, hvilket betegnes
overgødskning, vil virksomheden efter den foreslåede be‐
stemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1, kunne straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 2, indebærer, at der
i tilfælde af overgødskning skal udmåles en skærpet bøde.
Den skærpede bøde skal markere overtrædelsernes strafvær‐
dighed og dermed understrege, at samfundet ser med bety‐
delig alvor på overtrædelse af regler, som skal sikre vand‐
miljøet. Derudover indebærer den foreslåede bestemmelse,
at bøden skal beregnes, så den bliver proportional i forhold
til overgødskningen udtrykt i kg kvælstof. Ved større over‐
skridelser af kvælstofkvoten øges forureningen, og der er
derfor behov for en højere bødestørrelse. Ved den foreslåede
bestemmelse tages hensyn både til den samlede overgødsk‐
ning målt i kg kvælstof og til den relative miljøbelastning
målt i merforbrugt kg kvælstof pr. ha. Der er generelt en hø‐
jere risiko for, at der sker en større udvaskning, når den rela‐
tive miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr. ha
stiger. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at
der ved opgørelsen af merforbrugt kg kvælstof pr. hektar bør
tages udgangspunkt i landbrugsarealets størrelse, således
som det fastlægges ved bekendtgørelse med hjemmel i den
foreslåede § 41, stk. 2.
Lovens formål er bl.a. at begrænse udvaskningen af kvæl‐
stof. Stigende kvælstoftilførsel til markafgrøderne medfører
en øget kvælstofudvaskning fra jordbunden. Dette skyldes,
at planterne ikke er i stand til at opsamle hele den tilførte
kvælstofmængde. Kvælstofudvaskningen er en eksponentiel
funktion af kvælstoftilførslen. Så længe planterne er i stand
til at øge plantevæksten og proteinudbyttet ved øget kvæl‐
stoftilførsel, er kvælstofudvaskningen moderat. Der er imid‐
lertid en øvre grænse for planteproduktionens størrelse. Ved
tilførsel af kvælstofmængder, der ligger ud over, hvad plan‐
terne kan optage, øges den procentvise del af det mertilførte
kvælstof, som udvaskes. Dette betyder, at merudvaskningen
vil være større ved at overgødske med en vis mængde kvæl‐
stof på et lille areal end ved overgødskning med samme
kvælstofmængde på et større areal.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bøde‐
straffen for overgødskning bør afspejle den forøgede miljø‐
mæssige risiko ved overgødskning, og at bøden bør udmåles
på baggrund af, hvor stor den del af forbruget, der overstiger
kvoten, har været. Bøden bør endvidere have en størrelse, så
den har en præventiv effekt set i forhold til muligheden for
at opnå en økonomisk gevinst ved at overtræde reglerne.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeni‐
veauet for overtrædelse af lovforslagets § 12 bør være såle‐
des, at overgødskning på op til 30 kg kvælstof pr. hektar
straffes med en bøde på 10 kr. pr. kg kvælstof. Det anførte
bødeniveau svarer til gældende praksis.
Overgødskning på over 30 kg kvælstof pr. hektar bør efter
ministeriets opfattelse straffes med en bøde, der udmåles
med 10 kr. pr. kg kvælstof for overgødskningen op til 30 kg
kvælstof pr. hektar og med 20 kr. pr. kg kvælstof for den del
af overgødskningen, der overstiger 30 kg kvælstof pr. hek‐
tar. Det anførte bødeniveau svarer til gældende praksis.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at overgødskning på
over 40 kg kvælstof pr. hektar bør straffes med en bøde, der
udmåles med 10 kr. pr. kg kvælstof for overgødskningen op
til 30 kg kvælstof pr. hektar, og med 20 kr. pr. kg kvælstof
for den del af overgødskningen, der ligger mellem 30 kg og
40 kg kvælstof pr. hektar, og med 30 kr. pr. kg kvælstof for
den del af overgødskningen, der overstiger 40 kg kvælstof
pr. hektar. Det anførte bødeniveau svarer til gældende prak‐
sis for så vidt angår overgødskningen på op til 40 kg kvæl‐
stof pr. hektar. For den del af overgødskningen, der oversti‐
ger 40 kg kvælstof pr. hektar, er der tale om en forhøjelse af
bøden fra 20 kr. til 30 kr. pr. kg kvælstof.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en bøde
for overgødskning som udgangspunkt ikke bør være mindre
end 5.000 kr., selv om beregning efter ovennævnte princip‐
per fører til en bøde, der er mindre end 5.000 kr. Dette er en
skærpelse i forhold til gældende praksis, hvor den mindste
bøde som udgangspunkt er 2.000 kr.
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse,
at mindre overtrædelser af lovforslagets § 12, herunder sær‐
ligt i førstegangstilfælde, ligesom efter gældende praksis,
bør kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen ved
en henstilling, hvor virksomheden gøres opmærksom på, at
reglerne er overtrådt, eller ved en uformel påtale, og at over‐
trædelserne i sådanne tilfælde ikke medfører et administra‐
tivt bødeforelæg eller en politianmeldelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Overtrædelse af lovforslagets § 41, stk. 1, (gødningsplan‐
lægning)
Det foreslås i § 53, stk. 1,
nr. 1,
at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af
lovforslagets § 41, stk. 1, med bøde. Det følger af den fore‐
slåede bestemmelse i § 41, stk. 1, at en virksomhed, der er
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0222.png
222
registreret eller registreringspligtig i Register for Gødnings‐
regnskab, for hver planperiode skal foretage en gødnings‐
planlægning for det samlede landbrugsareal.
De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens §
29, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, stk. 1, 1. pkt.
I gødningsplanlægningen skal virksomheden bl.a. angive,
hvilke afgrøder der dyrkes på markerne og beregne virksom‐
hedens samlede kvote for kvælstof for planperioden. Gød‐
ningsplanlægningen er derfor en vigtig del af Landbrugssty‐
relsens kontrol med, om virksomheden overholder den sam‐
lede kvote for kvælstof for planperioden. Hvis virksomhe‐
den ikke foretager gødningsplanlægning for en planperiode,
vil virksomheden efter den foreslåede bestemmelse i § 53,
stk. 1, nr. 1, kunne straffes med bøde.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en man‐
glende, ufuldstændig eller for sent udarbejdet gødningsplan‐
lægning i gentagelse som udgangspunkt bør medføre en bø‐
de på 5.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende
niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr.
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse,
at overtrædelser af lovforslagets § 41, stk. 1, herunder sær‐
ligt i førstegangstilfælde, ligesom efter gældende praksis,
bør kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen ved
en uformel henstilling eller påtale.
Overtrædelse af lovforslagets § 42, stk. 1 og 2, (udarbejdel‐
se, indhold og indberetning af gødningsregnskab)
Det foreslås i § 53, stk. 1,
nr. 1,
at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af
lovforslagets § 42, stk. 1 og 2, med bøde. Det følger af de
foreslåede bestemmelser i § 42, stk. 1 og 2, at en virksom‐
hed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for
Gødningsregnskab, hvert år skal udarbejde gødningsregn‐
skab for den afsluttede planperiode og indberette gødnings‐
regnskabet til miljø- og fødevareministeren. Gødningsregn‐
skabet skal opgøres på grundlag af virksomhedens gød‐
ningsplanlægning og angive en række forskellige oplysnin‐
ger, herunder bl.a. om virksomhedens samlede kvote for
kvælstof og virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til
gødningsformål.
De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens §
29, stk. 1, nr. 1, jf. § 22, stk. 1-4, dog således at gødnings‐
regnskabet efter den foreslåede bestemmelse i § 42 udvides
til også at omfatte fosfor. Fosforregnskabet er i dag reguleret
i husdyrbruglovens § 5 p.
Indberetning af gødningsregnskabet er et helt centralt krav i
den danske miljøbeskyttelse. Det er nødvendigt, at alle virk‐
somheder registreret i Register for Gødningsregnskab indbe‐
retter regnskabet, for at Landbrugsstyrelsen kan få et sikkert
overblik over forbruget af kvælstof- og fosforholdig gød‐
ning på den enkelte virksomhed. I gødningsregnskabet ind‐
går oplysninger om såvel de producerede husdyr og afgrø‐
der, harmoniarealet samt modtaget og afsat gødning fra an‐
dre virksomheder i registeret, samt primo- og ultimolager.
Gødningsregnskabet er en vigtig forudsætning for Land‐
brugsstyrelsens kontrol med, at virksomhedens kvælstoffor‐
brug ikke overstiger kvælstofkvoten i planperioden. En virk‐
somhed, der ikke udarbejder og indberetter et årligt gød‐
ningsregnskab med de angivne oplysninger, vil kunne straf‐
fes med bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1,
nr. 1, jf. § 42, stk. 1 og 2.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at overtræ‐
delse af pligten til at indberette gødningsregnskab som ud‐
gangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. I gentagelses‐
tilfælde bør bøden som udgangspunkt forhøjes med 1.000
kr. pr. gentagelse. Dette er en skærpelse i forhold til gælden‐
de niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr.
og i gentagelsestilfælde 3.000 kr. Det er endvidere Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at der i sager om overtræ‐
delse af pligten til at indberette gødningsregnskab bør ned‐
lægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997,
stk. 3. Dette svarer til gældende praksis.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at et man‐
gelfuldt udarbejdet gødningsregnskab som udgangspunkt
bør medføre en bøde på 5.000 kr. I gentagelsestilfælde bør
bøden som udgangspunkt forhøjes til 6.000 kr. Dette er en
skærpelse i forhold til gældende niveau, hvor bøden som ud‐
gangspunkt bør være 2.000 kr. og i gentagelsestilfælde
3.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets
opfattelse, at der i sager om mangelfuldt udarbejdet gød‐
ningsregnskab bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter
retsplejelovens § 997, stk. 3. Dette svarer til gældende prak‐
sis.
Det er tillige Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at
sager om mangelfuldt udarbejdet gødningsregnskab ligesom
efter gældende praksis bør kunne afgøres administrativt af
Landbrugsstyrelsen uden politianmeldelse men med en påta‐
le for mangelfuldt gødningsregnskab og formkrav, hvis det
er muligt for Landbrugsstyrelsen ud fra øvrige oplysninger
og indsendt materiale at foretage en vurdering af virksomhe‐
dens gødningsanvendelse for planperioden, og det vil kunne
fastslås, at gødningsforbruget har været under et vist niveau,
og at der ikke er foretaget overgødskning i planperioden.
Overtrædelse af lovforslagets § 43, stk. 1 og 4, (formkrav og
opbevaring af gødningsplanlægning og gødningsregnskab)
Det foreslås i § 53, stk. 1,
nr. 1,
at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af
lovforslagets § 43, stk. 1 og 4, med bøde. Det følger af de
foreslåede bestemmelser i § 43, stk. 1 og 4, at de virksomhe‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0223.png
223
der, der er forpligtede til at udarbejde gødningsplanlægning
og gødningsregnskab, skal anvende særlige skemaer til ud‐
arbejdelsen, og at virksomheden skal opbevare gødnings‐
planlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag
i mindst 5 år.
De foreslåede bestemmelser svarer med redaktionelle æn‐
dringer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, jf. § 23, stk.
1 og 3, dog således at pligten til at opbevare gødningsplan‐
lægningen og gødningsregnskabet i mindst 5 år udvides til
også at omfatte bilagene til gødningsplanlægningen og gød‐
ningsregnskabet.
Kravet om, at der skal anvendes særlige skemaer, skyldes et
behov for at sikre, at alle relevante oplysninger indgår i
planlægningen og regnskabet. Opbevaringskravet medfører,
at Landbrugsstyrelsen kan bede om at få udleveret eller ind‐
sendt dokumenterne i forbindelse med kontrol, og kravet er
således med til at sikre en effektiv kontrol med efterlevelsen
af reglerne. Baggrunden for dette er, at der på en virksom‐
hed kan være flere oplysninger end dem, der skal indberettes
til Landbrugsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestem‐
melse i § 42, stk. 1, 2. pkt., om indberetning af gødnings‐
regnskabet, og evt. flere end dem, der skal indsendes efter
regler om indsendelse af gødningsplanlægningen, der fast‐
sættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmel‐
se i § 41, stk. 2, 1. pkt. En virksomhed, der ikke anvender de
særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og
gødningsregnskab, eller som ikke opbevarer gødningsplan‐
lægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i
mindst 5 år, vil kunne straffes med bøde efter den foreslåede
bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1, jf. § 43, stk. 1 og 4.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at overtræ‐
delse af kravet om opbevaring af gødningsplanlægning og
gødningsregnskab med tilhørende bilag i 5 år som udgangs‐
punkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. i gentagelsestilfæl‐
de. Ved førstegangsovertrædelse bør sagen som udgangs‐
punkt afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen ved en
uformel påtale.
Overtrædelse af lovforslagets § 5, stk. 2, (manglende anmel‐
delse til registrering i Register for Gødningsregnskab)
Det foreslås i § 53, stk. 1,
nr. 2,
at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der er regi‐
streringspligtig i Register for Gødningsregnskab efter lov‐
forslagets § 5, stk. 2, men som undlader at anmelde virk‐
somheden til registrering, med bøde.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens §
29, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 2, med de ændringer, der følger
af lovforslagets § 5, stk. 2, om registreringspligt.
Landbrugsstyrelsen har ikke oplysninger om, hvor meget
kvælstofholdig gødning virksomheder, der ikke allerede er
registreret i Register for Gødningsregnskab, producerer eller
modtager. For at opretholde systemet er det derfor vigtigt, at
virksomhederne forpligtes til selv at lade sig registrere, hvis
de er registreringspligtige efter § 5, stk. 2. En virksomhed,
der er registreringspligtig efter § 5, stk. 2, men som undlader
at anmelde virksomheden til registrering, vil kunne straffes
med bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr.
2, jf. § 5, stk. 2.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at man‐
glende overholdelse af registreringspligten efter lovforsla‐
gets § 5, stk. 2, som udgangspunkt bør medføre en bøde på
5.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende ni‐
veau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr. Det
er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at
der i sager om manglende overholdelse af registreringsplig‐
ten bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelo‐
vens § 997, stk. 3. Dette svarer til gældende praksis.
Overtrædelse af lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og 51, stk. 1
og 2, (afgivelse af oplysninger og bistand ved kontrol)
Det foreslås i § 53, stk. 1,
nr. 2,
at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der undlader
at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter
lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2, med bø‐
de.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens §
29, stk. 1, nr. 2, jf. § 24 b, 2. pkt., § 27 og § 28 med de æn‐
dringer, der følger af lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og §
51, stk. 1 og 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 46, 2. pkt., at
virksomheden efter anmodning skal give ministeren, eller
den ministeren bemyndiger hertil, alle oplysninger, der er
nødvendige for at anvende jordprøver til udarbejdelse af
kvælstofprognosen.
Til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen kan der ind‐
samles oplysninger om dyrknings- og gødningshistorik for
udvalgte områder. Forslaget til § 46 sikrer retten til at udta‐
ge de nødvendige repræsentative jordprøver. For at sikre
virksomhedernes forpligtelse til at medvirke til myndighe‐
dernes udtagelse af prøverne foreslås det i § 53, stk. 1, nr. 2,
jf. § 46, 2. pkt., at en virksomhed, der ikke efter anmodning
giver ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, de
nødvendige oplysninger, straffes med bøde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 49, at en virk‐
somhed, der er omfattet af loven, efter anmodning fra miljø-
og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger her‐
til, skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0224.png
224
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrol‐
len, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under
lovens regler. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, kan uden at betale kompensation herfor forlange, at
virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for
kontrol.
Landbrugsstyrelsens adgang til virksomhedens regnskaber
og andre dokumenter og virksomhedens afgivelse af de nød‐
vendige oplysninger er vigtige forudsætninger for Land‐
brugsstyrelsens kontrol med efterlevelsen af reglerne. Kon‐
trollen omfatter således ofte oplysninger, som alene virk‐
somheden er i besiddelse af. Det foreslås derfor i § 53, stk.
1, nr. 2, jf. § 49, at den, der ikke efter anmodning giver alle
oplysninger af betydning for kontrollen, straffes med bøde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 1, at
miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndi‐
ger hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virk‐
somheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjel‐
ser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger mini‐
steren. Efter samme regler har ministeren eller den, ministe‐
ren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på
stedet at gennemgå deres regnskaber og forretningsbøger
m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digi‐
talt, omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil.
Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har her‐
under adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, ko‐
piere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande
uden at skulle betale kompensation herfor. Ministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til un‐
dersøgelser uden at skulle betale kompensation herfor. Kvit‐
tering for medtagne genstande skal udleveres.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 2, at
virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde mini‐
steren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden vej‐
ledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i § 51, stk. 1.
I forbindelse med kontrollen skal myndighederne have ad‐
gang til virksomhedens bedrift, og det kan være nødvendigt
at gennemgå virksomhedens regnskaber og andre dokumen‐
ter, både i papirformat og i digital udgave. Det kan også væ‐
re nødvendigt at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere
eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande og
udtage prøver til undersøgelser. Det kan ligeledes være nød‐
vendigt at bede virksomhedens ejer eller ansatte om vejled‐
ning og hjælp ved kontrollen. Det foreslås derfor, at den, der
ikke medvirker ved kontrollen efter lovforslagets § 51, stk. 1
og 2, straffes med bøde, jf. forslaget til § 53, stk. 1, nr. 2.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeni‐
veauet for de pågældende lovovertrædelse som udgangs‐
punkt bør være på 5.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fø‐
devareministeriets opfattelse, at der i sagerne som udgangs‐
punkt bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsple‐
jelovens § 997, stk. 3, indtil oplysningerne er afgivet, eller
bistanden er stillet til rådighed. Såfremt kontrolsagen kan af‐
gøres uden oplysningerne eller bistanden, kan påstanden om
tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, undlades.
Til § 53,
stk. 3
Det foreslås i
§ 53, stk. 3,
at der i regler, der fastsættes i
medfør af loven, kan fastsættes straf i form af bøde for over‐
trædelser af bestemmelser i reglerne.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens §
29, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 3, betyder, at der i
de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser, vil kunne fastsættes regler om
bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørel‐
serne. Det gælder således f.eks. for efterafgrødekrav fastsat i
medfør af den foreslåede § 38, og for gødningsleverandørers
manglende indberetning af afsætning og modtagelse af gød‐
ning fastsat efter de foreslåede bestemmelser i § 36.
Den automatiske kvotereduktion blev indført ved en æn‐
dring af gødskningsloven i 2013, jf. lov nr. 388 af 22. april
2013. Før denne lovændring blev manglende overholdelse af
efterafgrødekravet straffet med en bøde. Bødeniveauet lå på
daværende tidspunkt som udgangspunkt på 500 kr. pr. man‐
glende hektar efterafgrøde. Mindre overtrædelser blev af‐
gjort administrativt uden bøde. Overtrædelser på over 30
hektar medførte en bøde på 15.000 kr. Hvis en virksomhed i
en planperiode havde en mindre overtrædelse, og hvis virk‐
somheden inden for de sidste to planperioder havde fået en
uformel påtale, ville virksomheden for den nye overtrædelse
få en bøde på 3.000 kr.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeni‐
veauet bør forhøjes, således at overtrædelse af efterafgrøde‐
kravet som udgangspunkt medfører en bøde på 1.200 kr. pr.
manglende hektar efterafgrøde, uanset om overtrædelsen er
på over eller under 30 hektar.
Miljø- og Fødevareministeriet finder dog, at mindre over‐
trædelser fortsat bør kunne afgøres administrativt af Land‐
brugsstyrelsen uden bøde. Ved gentagen mindre overtrædel‐
se efter tidligere uformel påtale bør bødeniveauet efter mini‐
steriets opfattelse hæves fra den tidligere praksis på 3.000
kr. til 5.000 kr.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 3, kan der
f.eks. også fastsættes regler om straf af bøde for en virksom‐
hed, der i en planperiode indberetter flere efterafgrøder, end
virksomheden reelt har etableret, med henblik på at de ikke-
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0225.png
225
etablerede efterafgrøder skal overføres til en senere planpe‐
riode. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en
sådan bøde bør udmåles med udgangspunkt i, hvor mange
hektar efterafgrøder der er indberettet forkert. For at bøden
skal have en præventiv virkning, er det endvidere Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at bøden bør udmåles såle‐
des, at den er højere end den gevinst, der ville kunne opnås
ved at indberette forkert.
Forud for indførslen af den frivillige målrettede efterafgrø‐
deordning i 2017 vurderede Institut for Fødevare- og Res‐
sourceøkonomi under Københavns Universitet (IFRO), hvil‐
ken størrelse støttesatsen skulle have på baggrund af de di‐
rekte omkostninger for udlæg af en hektar efterafgrøder
under den målrettede efterafgrødeordning og for at sikre et
incitament for ansøgere til at gå ind i ordningen, jf. Olsen, J.
V., (2016), Kompenserende efterafgrødeordning, IFRO Ud‐
redning, Nr. 2016/25. I denne rapport vurderes det, at pligti‐
ge efterafgrøder kan handles til 500-600 kr. pr. hektar efter‐
afgrøde mellem landmænd.
Det er på denne baggrund Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering, at en virksomhed, der indberetter flere efterafgrø‐
der, end der reelt er etableret, med henblik på at de ikke-
etablerede efterafgrøder skal overføres til en senere planpe‐
riode, vil kunne opnå en gevinst på 500-600 kr. pr. hektar
efterafgrøde ved at indberette forkert. Det er derfor Miljø-
og Fødevareministeriets opfattelse, at en evt. bøde for indbe‐
retning af for mange efterafgrøder til opfyldelse af senere
planperioders efterafgrødekrav mindst skal udgøre 1.200 kr.
pr. hektar efterafgrøde, der er indberettet forkert.
I øvrigt henvises til afsnit 3.6.1.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til § 53,
stk. 4
Det foreslås i
§ 53, stk. 4,
at forældelsesfristen for overtræ‐
delse af lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af
loven er 4 år.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens §
29, stk. 4, med en sproglig ændring.
De almindelige regler om forældelse af strafansvar findes i
straffelovens 11. kapitel. Det er heri fastsat, at strafferam‐
men er afgørende for forældelsesfristens længde. Det er så‐
ledes fastsat i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelses‐
fristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fæng‐
sel i 1 år for overtrædelsen. Da der ikke i lovforslaget er
hjemlet højere straf end bøde, ville strafansvaret efter de al‐
mindelige regler forældes efter 2 år.
Den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 4, om en forældel‐
sesfrist på 4 år for strafansvaret skal ses på baggrund af, at
overtrædelser ofte først vil blive opdaget meget sent, og der
er derfor behov for en længere forældelsesfrist end de 2 år,
der følger af straffeloven.
Overtrædelse af gødskningsloven vil ofte blive konstateret i
forbindelse med kontrol af gødningsregnskabet. Gødnings‐
regnskabet skal normalt indberettes den 31. marts i året efter
udløbet af planperioden. Det betyder, at der kan forløbe helt
op til halvandet år, før myndighederne får mulighed for at
opdage en overtrædelse, der er foretaget i begyndelsen af
planperioden. Da myndighederne også skal have tid til at
vurdere sagen, ville sådanne sager i mange tilfælde være
forældede efter de almindelige forældelsesregler i straffelo‐
ven, inden sagerne er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan rej‐
ses en straffesag.
Forældelsesfristen regnes efter straffelovens § 94, stk. 1, fra
den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er op‐
hørt.
I øvrigt henvises til afsnit 3.6.1.3 om forældelse af strafan‐
svar i de almindelige bemærkninger.
Til § 53,
stk. 5
Det foreslås i
§ 53, stk. 5,
at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe‐
lovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens §
29, stk. 5.
Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, med‐
mindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder
aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, for‐
eninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.
Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens § 26,
stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig
under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestil‐
les med de selskaber, der er nævnt i stk. 1.
Selskaber m.v. (juridiske personer) er dermed omfattet af
strafansvaret efter lovforslagets § 53. Dette gælder både de
straffebestemmelser, der er foreslået i lovforslaget, og de
straffebestemmelser, der fastsættes i medfør af lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser.
I øvrigt henvises til afsnit 3.6.1.4 om strafansvar for juridi‐
ske personer i de almindelige bemærkninger.
Til § 54
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0226.png
226
Gødskningslovens § 30 indeholder hjemmel til at afgøre
sager uden retslig forfølgning ved den pågældendes vedta‐
gelse af et administrativt bødeforelæg.
Det er fastsat i gødskningslovens § 30, stk. 1, at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndi‐
ger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgø‐
res uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for
en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges,
at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Det er fastsat i gødskningslovens § 30, stk. 2, at med hensyn
til den i lovens § 30, stk. 1, nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og
stk. 2, om indholdet af et anklageskrift tilsvarende anvendel‐
se.
Det er fastsat i gødskningslovens § 30,
stk.
3, at betales bø‐
den i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet el‐
ler afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Det foreslås i § 54,
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren
efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler
om, at Miljø- og Fødevareministeriet i nærmere angivne
sager om overtrædelser af lovforslaget og regler fastsat i
medfør af lovforslaget, der ikke skønnes at medføre højere
straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen
kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtræ‐
delsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde
som angivet i bødeforelægget.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestem‐
melse alene anvendes til at give Landbrugsstyrelsen mulig‐
hed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtræ‐
delse af de i loven og bekendtgørelserne nærmere angivne
bestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og
ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og
hvor sanktionsniveauet ligger fast. Administrative bødefore‐
læg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor
overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel
med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til
de retsregler, der er overtrådt, og hvor sagens afgørelse, her‐
under fastsættelsen af bødens størrelse, er uden skønsmæssi‐
ge elementer af betydning. Det er endvidere en forudsæt‐
ning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen
og enig i, at sagen afgøres med et bødeforelæg. Hvis den på‐
gældende ikke ønsker at acceptere et administrativt bødefo‐
relæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig
skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen
afgøres af Landbrugsstyrelsen, overgår sagen til anklage‐
myndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig for‐
følgning.
Ved bødeforelæg fremskyndes sagsbehandlingen og sankti‐
oneringen. Samtidig vil virksomhederne ofte opfatte bødefo‐
relæg som en mere enkel og mindre belastende afgørelses‐
form end en indenretlig afgørelse, som involverer såvel poli‐
ti som retsvæsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at virk‐
somheden i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem
de to muligheder. Anvendelsen af administrative bøder inde‐
bærer en aflastning af domstolene og tillige en hurtigere af‐
gørelse af den enkelte sag.
Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå kon‐
krete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestem‐
melser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden
bevismæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl
om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Land‐
brugsstyrelsen i så fald vil overgive sagen til politiet og an‐
klagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at ud‐
stede et bødeforelæg.
Bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste ret‐
ningslinjer. Administrative bødeforelæg kan derfor alene an‐
vendes i sagstyper, hvor der foreligger fast domstolspraksis
for bødestørrelsen.
Efter Landbrugsstyrelsens praksis udstedes der som ud‐
gangspunkt administrative bødeforelæg til virksomheder,
der har anvendt gødning i strid med den gældende bestem‐
melse i gødskningslovens § 5, når bødestørrelsen ikke over‐
stiger 75.000 kr., og når styrelsen har en berettiget forvent‐
ning om, at virksomheden er indstillet på at betale bøden.
Hvis virksomheden har indsendt et høringssvar, som giver
anledning til at formode, at virksomheden ikke er indstillet
på at betale bøden, sendes sagen til politiet med anmodning
om tiltalerejsning. I tilfælde af manglende indsendelse af
gødningsregnskab, eller ufuldstændig/manglende udarbej‐
delse af gødningsregnskab, jf. den gældende bestemmelse i
gødskningslovens § 22, og manglende indberetning af gød‐
ningsleverancer, jf. den gældende bestemmelse i gøds‐
kningslovens § 24, anvendes som udgangspunkt ikke admi‐
nistrative bødeforelæg, idet der i disse typer sager normalt
tillige anvendes tvangsbøder efter § 997, stk. 3, i retsplejelo‐
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017
med senere ændringer. Da tvangsbøder pålægges af domsto‐
lene, er det nødvendigt i disse typer af sager at foretage poli‐
tianmeldelse, således at politiet kan indbringe sagen for ret‐
ten. Det er hensigten at videreføre denne praksis.
Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anvendel‐
sesområde for ordningen med administrative bødeforelæg
skal ske efter forhandling med justitsministeren.
Det foreslås i § 54,
stk. 2,
at retsplejelovens regler om krav
til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er
forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på
sådanne bødeforelæg.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0227.png
227
Det er fastsat i retsplejelovens § 832, stk. 2, at reglerne i
retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til
indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse
på bødeforelæg.
Ifølge retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, skal
der være oplysninger om lovovertræderens navn og adresse
samt så vidt muligt personnummer eller lignende. Der skal
endvidere være følgende oplysninger om det strafbare for‐
hold:
1)
2)
3)
4)
den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kende‐
tegn, som de fremgår af reglen,
forbrydelsens navn, hvis loven indeholder angivelse
heraf,
straffehjemmelen,
en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for,
med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelses‐
måde og andre nærmere omstændigheder, som er nød‐
vendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, og
i givet fald de strafforhøjelses- eller strafnedsættelses‐
grunde, der vil blive påberåbt.
Den gældende § 3, stk. 1, nr. 7, definerer planperiode som
perioden fra den 1. august til den 31. juli med mulighed for
forlængelse i nærmere angivne tilfælde.
Definitionerne foreslås ophævet som konsekvens af, at be‐
greberne jordbrugsvirksomhed og planperiode alene anven‐
des i de bestemmelser i husdyrbrugloven, der foreslås ophæ‐
vet, jf. lovforslagets § 55, nr. 5.
Til nr. 3 (Overskriften til kapitel 1 a)
Den gældende overskrift til kapitel 1 a afspejler, at kapitlet
indeholder regler om anvendelse af gødning og om etable‐
ring af efterafgrøder.
Med forslaget om ophævelse af reglerne i husdyrbruglovens
§§ 5 e og 5 f, jf. lovforslagets § 55, nr. 5, vil lovens kapitel 1
a ikke længere indeholde regler om etablering af efterafgrø‐
der.
Det foreslås i konsekvens heraf, at overskriften ændres såle‐
des, at det kommer til at fremgå, at kapitel 1 a alene indehol‐
der regler om anvendelse af gødning.
Til nr. 4 (§§ 5 b, 5 c og 45 a)
Den gældende § 5 b i husdyrbrugloven indeholder hjemmel
for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler med
henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning
af organisk gødning.
Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørel‐
sens § 30, som bl.a. indeholder en bestemmelse om, at ud‐
bringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse,
ensilagesaft, restvand og affald ikke må give anledning til
unødige gener.
Den gældende § 5 c i husdyrbrugloven bemyndiger miljø-
og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at den an‐
svarlige for driften skal iværksætte nærmere angivne fore‐
byggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre,
at jord, hvor der udbringes organisk gødning, og som derfor
potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til
vandløb, søer større end 100 m² og kystvande. Det fremgår
af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved jord, hvor der
udbringes organisk gødning, i denne sammenhæng forstås
dyrkningsjord på jordbrugsvirksomheder, der ifølge gød‐
ningsregnskabet anvender over 80 kg kvælstof fra organisk
gødning pr. ha, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som
fremsat, side 49.
§ 5 c er udnyttet i § 33 i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 33 skal den ansvar‐
5)
Det følger ligeledes af retsplejelovens principper, at modta‐
geren af bødeforelægget ikke har pligt til at udtale sig.
Det foreslås i § 54,
stk. 3,
at såfremt bøden vedtages, bort‐
falder videre forfølgning.
Til § 55
Til nr. 1 (Ophævelse af § 2, stk. 2 og 3)
Den gældende § 2, stk. 2, i husdyrbrugloven afgrænser an‐
vendelsen af lovens bestemmelser om efterafgrøder, jf. §§ 5
e og 5 f, til jordbrugsvirksomheder, der har et efterafgrøde‐
grundareal på 10 ha eller derover.
Den gældende § 2, stk. 3, i husdyrbrugloven afgrænser an‐
vendelsen af lovens bestemmelser om fosforregnskab, jf. §§
5 g-5 r, til jordbrugsvirksomheder.
Som konsekvens af forslaget om at ophæve §§ 5 e-5 r, jf.
lovforslagets § 55, nr. 5, bliver afgrænsningerne overflødi‐
ge, og § 2, stk. 2 og 3, foreslås derfor ophævet.
Til nr. 2 (Ophævelse af § 3, stk. 1, nr. 6 og 7)
Den gældende § 3, stk. 1, nr. 6, i husdyrbrugloven, definerer
jordbrugsvirksomhed som en virksomhed, der er registreret
efter § 2 i gødskningsloven.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0228.png
228
lige for driften af en jordbrugsvirksomhed etablere én af fle‐
re angivne foranstaltninger til at imødegå jorderosion under
normale vejrforhold i nærmere bestemte tilfælde, hvor der
udbringes organisk gødning.
Efter den gældende § 45 a i husdyrbrugloven kan miljø- og
fødevareministeren fastsætte regler om, at tilsynsmyndighe‐
den skal meddele påbud om iværksættelse og udformning af
en konkret foranstaltning i overensstemmelse med reglerne
udstedt i medfør af § 5 c, såfremt tilsynsmyndigheden har
konstateret erosion af jord, hvor der udbringes organisk gød‐
ning, til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.
Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørel‐
sens § 34, hvorefter tilsynsmyndigheden skal meddele på‐
bud om etablering af én af flere angivne foranstaltninger, så‐
fremt tilsynsmyndigheden under normale vejrforhold kon‐
staterer jorderosion fra nærmere bestemte arealer, hvor der
udbringes organisk gødning.
Det er efter gældende ret alene organiske gødningstyper, der
kan reguleres i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 b, 5 c og
45 a. Gødning af typen bioaske er en ikkeorganisk gødning
og derfor ikke omfattet.
Efter den gældende § 5 d i husdyrbrugloven kan miljø- og
fødevareministeren fastsætte regler om, at reglerne om orga‐
nisk gødning i lovens kapitel 1 a og regler udstedt i medfør
heraf finder tilsvarende anvendelse på bioaske. Efter gæl‐
dende ret er det således muligt at fastsætte regler om bioaske
svarende til de regler for organisk gødning, der kan fastsæt‐
tes efter lovens §§ 5 b og 5 c.
Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 d er ikke udnyttet
aktuelt. Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne
til bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at det var hensigten på
sigt at inddrage bioaske i den foreslåede fosforregulering og
i reglerne til beskyttelse imod jorderosion til vandmiljøet,
men at bemyndigelsen ikke ville blive udnyttet for planpe‐
rioden 2017/2018, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114
som fremsat, side 117.
Ved bioaske forstås i dette lovforslag alle gødningstyper på
askeform, herunder både de asketyper, der er optaget på bi‐
lag 1 til bioaskebekendtgørelsen, og asken fra forbrændt
husdyrgødning, jf. også bemærkningerne til lovforslagets §
55, nr. 5.
Det foreslås, at gødning af typen bioaske tilføjes bemyndi‐
gelsesbestemmelserne i §§ 5 b og 5 c, således at anvendel‐
sesområdet for §§ 5 b og 5 c udvides med denne gødnings‐
type.
Forslaget skal særligt ses i lyset af den forslåede ophævelse
af § 5 d, der er beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets
§ 55, nr. 5.
Med forslaget vil miljø- og fødevareministeren efter § 5 b
også kunne fastsætte regler med henblik på begrænsning af
gener fra udbragt bioaske. De gener, der efter bestemmelsen
kan fastsættes regler om, er både lugtgener og øvrige gener,
jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side
116. Miljø- og fødevareministeren vil både kunne udnytte
bemyndigelsen i § 5 b til at regulere de samme gener fra ud‐
bringning fra bioaske, som er forbundet med udbringning af
organisk gødning, og de særlige gener, der er forbundet med
udbringning af bioaske, f.eks. støvgener.
Efter § 5 c vil ministeren med den foreslåede tilføjelse også
kunne fastsætte regler, der forpligter den ansvarlige for drif‐
ten til at iværksætte forebyggende foranstaltninger, når det
er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes bio‐
aske, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor,
ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m
2
og kyst‐
vande.
De regler, der vil kunne fastsættes, vil skulle være egnede til
at hindre, at jord med et højt fosforindhold som følge af ud‐
bragt bioaske eroderer til de nævnte dele af vandmiljøet.
Som udgangspunkt vil det være den samme type af foran‐
staltninger som dem, der er egnede til at imødegå erosion af
jord, hvor der udbringes organisk gødning.
Som led i fastsættelsen af regler efter bestemmelsen vil mi‐
nisteren kunne afgrænse pligten til foranstaltninger til be‐
stemte tilfælde. F.eks. vil det kunne fastsættes, at pligten til
forebyggende foranstaltninger alene omfatter jordbrugsvirk‐
somheder, der anvender fosfor over en vis mængde. En af‐
grænsning svarende til den gældende for organisk gødning,
hvorefter pligten kun omfatter jordbrugsvirksomheder, der
ifølge gødningsregnskabet anvender over 80 kg kvælstof fra
organisk gødning pr. ha, vil derimod ikke kunne anvendes
for bioaske, idet bioaske ikke indeholder kvælstof. Af hen‐
syn til sammenhængende og ensartet regulering vil det kun‐
ne være hensigtsmæssigt kun at have ét kriterium. Det er
derfor hensigten, at pligten til at iværksætte foranstaltninger
til imødegåelse af erosion af jord, hvor der udbringes orga‐
nisk gødning eller bioaske, vil kunne afgrænses ud fra det
samme kriterium og ikke nødvendigvis kriteriet om anven‐
delse af over 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha
ifølge gødningsregnskabet.
I konsekvens af forslaget om at udvide § 5 c til også at om‐
fatte bioaske foreslås det endvidere, at bioaske tilføjes i § 45
a.
Med den foreslåede ændring af § 45 a vil miljø- og fødeva‐
reministeren også kunne fastsætte regler om, at tilsynsmyn‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0229.png
229
digheden skal meddele påbud om iværksættelse af og ud‐
formning af en konkret foranstaltning i overensstemmelse
med reglerne i § 5 c, såfremt den har konstateret erosion af
jord, hvor der udbringes bioaske, til vandløb, søer større end
100 m
2
og kystvande.
Til nr. 5 (Ophævelse af § 5 d, overskriften før § 5 e, §§ 5 e-5
f, overskriften før § 5 g, §§ 5 g-5 o, overskriften før § 5 p,
§§ 5 p-5 q, overskriften før § 5 r og § 5 r)
Den gældende husdyrbruglovs kapitel 1 a, herunder §§ 5 d-5
r, blev indsat i husdyrbrugloven ved lov nr. 204 af 28. febru‐
ar 2017. Kapitlet indeholder regler om anvendelse af gød‐
ning og etablering af eftergrøder.
Den gældende § 5 d i husdyrbrugloven bemyndiger miljø-
og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at regler i
eller i medfør af husdyrbruglovens kapitel 1 a om organisk
gødning finder tilsvarende anvendelse på bioaske. Det er ef‐
ter bemærkningerne til § 5 d overladt til ministeren at fast‐
sætte fosforloftet for bioaske.
Ved bioaske forstås her alle gødningstyper på askeform,
herunder både de asketyper, der er optaget på bilag 1 til bio‐
askebekendtgørelsen, og asken fra forbrændt husdyrgød‐
ning. Det er karakteristisk for bioaske som gødning, at det er
fosforholdigt, og at det ikke indeholder kvælstof. Bioaske
defineres i bioaskebekendtgørelsen som aske fra forgasning
og forbrænding af de typer af biomasse og biomasseaffald
samt hjælpestoffer, som er optaget på bekendtgørelsens bi‐
lag 1. Bioaske omfatter også vandige ekstrakter heraf.
Asken fra forbrændt husdyrgødning er ikke aktuelt optaget
på bilag 1 til bioaskebekendtgørelsen.
Bioaskebekendtgørelsen er udstedt i medfør af bl.a. § 16,
stk. 1, og § 19, stk. 5, i miljøbeskyttelsesloven, og der er i
medfør af disse bemyndigelser bl.a. fastsat regler, der be‐
grænser tilførslen af fosfor, og regler om grænseværdier for
tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
Efter den gældende § 5 d i husdyrbrugloven er det muligt
for ministeren at fastsætte regler om bioaske svarende til de
regler i husdyrbruglovens kapitel 1 a, som ministeren kan
fastsætte om organisk gødning. Bemyndigelsen er dog ikke
udnyttet aktuelt. Dette er i overensstemmelse med bemærk‐
ningerne til bestemmelsen, hvor af det fremgår, at det var
hensigten på sigt at inddrage bioaske i den foreslåede fosfor‐
regulering og i reglerne til beskyttelse imod jorderosion til
vandmiljøet, men at bemyndigelsen ikke ville blive udnyttet
for planperioden 2017/2018, jf. Folketingstidende 2016-17,
A, L 114 som fremsat, side 117.
Det foreslås at ophæve § 5 d og i stedet tilføje bioaske i be‐
myndigelsesbestemmelserne i §§ 5 b og 5 c, jf. lovforslagets
§ 55, nr. 4, således at det fremgår umiddelbart af §§ 5 b og 5
c, hvilke gødningstyper der kan fastsættes regler om. Forsla‐
get skal ses i lyset af forslaget om ophævelse af lovens §§ 5
e-5 r, der betyder, at anvendelsesområdet for § 5 d de facto
kun ville være §§ 5 b og 5 c.
Den foreslåede ophævelse af § 5 d skal desuden ses i sam‐
menhæng med lovforslagets §§ 18-37, hvorefter regler om
beregning af forbrug af fosfor m.v., herunder fra bioaske, vil
blive fastsat i og i medfør af gødskningsloven. De regler om
opgørelse af forbruget af fosfor i bioaske, der efter forslaget
fastsættes i eller i medfør af gødskningsloven, svarer i ho‐
vedtræk til de regler, der ellers kunne være fastsat i og i
medfør af husdyrbruglovens §§ 5 g-5 r.
De gældende §§ 5 e-5 r i husdyrbrugloven indeholder be‐
stemmelser om og bemyndigelser til at fastsætte regler om
etablering af efterafgrøder målrettet begrænsning af merud‐
vaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v., regler om be‐
regning af jordbrugsvirksomheders forbrug af fosfor, regn‐
skabskrav og om gødningsleverandører.
Bemyndigelserne i § 5 e, § 5 f, stk. 2, § 5 g, stk. 2, § 5 h, stk.
2 og 4-7, § 5 i, stk. 2, § 5 j, stk. 2, § 5 k, stk. 2, § 5 l, § 5 n,
stk. 4, § 5 o, § 5 p, stk. 4, og § 5 r er i dag udmøntet i hus‐
dyrgødningsbekendtgørelsen i henholdsvis kapitel 12, der
omhandler etablering af efterafgrøder med henblik på be‐
grænsning af merudvaskning af nitrat fra husdyrgødning
m.v., og kapitel 14, der omhandler fosforregnskab. Derudo‐
ver er bemyndigelsen i § 5 h, stk. 5, udnyttet til at fastsætte
fosfornormer i gødskningsbekendtgørelsen.
Det foreslås, at husdyrbruglovens §§ 5 e-5 r ophæves. For‐
slaget er en følge af, at gødskningsloven efter dette lovfor‐
slag vil omfatte regler om husdyrefterafgrøder, jf. lovforsla‐
gets §§ 38 og 39, og regler om opgørelse af virksomheder‐
nes forbrug af fosfor m.v., jf. lovforslagets §§ 18-37. De
regler, der foreslås i gødskningsloven, vil indebære en regu‐
lering af husdyrefterafgrøder og fosforregnskab som i ho‐
vedtræk svarer til den, der følger af de regler, der foreslås
ophævet i husdyrbrugloven.
For så vidt angår forslaget om ophævelse af husdyrbruglo‐
vens § 5 n, stk. 4, bemærkes det, at bestemmelsen bemyndi‐
ger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om
beregning af det gennemsnitlige fosforloft for oplagret orga‐
nisk gødning og om overdragerens pligt til at oplyse herom.
Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte reglerne i husdyr‐
gødningsbekendtgørelsens § 64, stk. 5 og 6, om overdragel‐
se af lagre.
Miljø- og fødevareministeren kan imidlertid også fastsætte
regler om gennemsnitsloftet for oplagret gødning i medfør
af den bredere bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 a. Den
del af bemyndigelsen i § 5 n, stk. 4, der indeholder hjemmel
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0230.png
230
for ministeren til at fastsætte krav om overdragerens pligt til
at oplyse om det gennemsnitlige fosforloft for overdraget or‐
ganisk gødning videreføres af bestemmelsen i dette lovfor‐
slags § 35 vedrørende oplysningspligten for den virksom‐
hed, der overdrager oplagret organisk gødning. Der tilsigtes
således ikke indholdsmæssige ændringer med ophævelsen af
§ 5 n, stk. 4.
Til nr. 6 (§ 44, stk. 2)
Efter den gældende husdyrbruglovs § 44, stk. 2, fører miljø-
og fødevareministeren tilsyn med overholdelse af lovens §§
5 e-5 r og regler fastsat i medfør heraf. Ministeren fører end‐
videre tilsyn med regler, der er fastsat med hjemmel i lovens
§ 5 a, for så vidt angår lofter for den højest tilladelige
mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning.
Det foreslås, at henvisningen i § 44, stk. 2, til §§ 5 e-5 r i
husdyrbrugloven eller regler fastsat i medfør heraf udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ophævelse af §§
5 e-5 r, jf. lovforslagets § 55, nr. 5.
Forslaget indebærer dermed, at miljø- og fødevareministe‐
ren fremover alene fører tilsyn med overholdelsen af regler
for så vidt angår lofter for den højest tilladelige mængde ud‐
bragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning, som udste‐
des i medfør af lovens § 5 a.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 9, forbliver
regler fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelser i den
gældende husdyrbruglovs §§ 5 e-5 r i kraft, indtil de ophæ‐
ves eller erstattes af regler fastsat i medfør af nærværende
lov. Ministeren fører således også tilsyn efter § 44, stk. 2,
med de pågældende reglers overholdelse, indtil de ophæves
eller erstattes af regler i medfør af gødskningsloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §§
18-39, hvor de regler, der med lovforslaget vil afløse hus‐
dyrbruglovens §§ 5 e-5 r er beskrevet. Efter forslaget til §
45, stk. 2, fører miljø- og fødevareministeren tilsyn med, at
der ikke sker overtrædelse af gødskningsloven eller regler
fastsat i medfør heraf.
Til nr. 7 (§ 44, stk. 5)
Husdyrbruglovens § 44, stk. 5, fastsætter, at kommunalbe‐
styrelsen videresender sager om overtrædelse af miljø- og
fødevareministerens afgørelser efter stk. 2 til ministeren, og
at ministeren i så fald træffer afgørelse i sagen i overens‐
stemmelse med lovens øvrige bestemmelser.
Med forslaget om at ændre husdyrbruglovens § 44, stk. 5,
således at der henvises til stk. 3 i stedet for stk. 2, rettes der
op på en eksisterende henvisningsfejl. Bestemmelsen i hus‐
dyrbruglovens § 44, stk. 5, hænger sammen med kommunal‐
bestyrelsens tilsynsopgave efter lovens § 44, stk. 3. Kom‐
munalbestyrelsens opgave med at føre tilsyn med, at påbud
og forbud efterkommes, samt at vilkår fastsat i forbindelse
med godkendelser og tilladelser overholdes, omfatter såle‐
des også eventuelle afgørelser truffet af miljø- og fødevare‐
ministeren. I det omfang kommunalbestyrelsen i forbindelse
med tilsynet med ministerens afgørelser efter stk. 3 bliver
opmærksom på overtrædelser, følger det efter den foreslåede
rettede formulering af § 44, stk. 5, at kommunalbestyrelsen
skal videresende sagen til miljø- og fødevareministeren til
afgørelse.
Til nr. 8 (Ophævelse af § 91, stk. 1, nr. 6)
Efter den gældende § 91, stk. 1, nr. 6, i husdyrbrugloven
straffes med bøde den, der undlader at udarbejde, indgive el‐
ler opbevare fosforregnskab efter reglerne i lovens § 5 p,
stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3.
Det foreslås, at § 91, stk. 1, nr. 6, ophæves som konsekvens
af den foreslåede ophævelse af § 5 p, stk. 1-3, og § 5 q, stk.
3, jf. lovforslagets § 55, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
42, stk. 1 og 2, § 43, stk. 1 og 4, og § 53, stk. 1, nr. 1, hvor
de regler, der med lovforslaget vil afløse husdyrbruglovens
§ 5 p, stk. 1-3, § 5 q, stk. 3, og § 91, stk. 1, nr. 6, er beskre‐
vet. Efter de foreslåede bestemmelser i §§ 42 og 43 bliver
fosforregnskabet fremover en del af gødningsregnskabet ef‐
ter lovforslaget. Den foreslåede straffebestemmelse i lovfor‐
slagets § 53, stk. 1, nr. 1, indebærer, at den, der undlader at
udarbejde, indgive eller opbevare gødningsregnskab kan
straffes med bøde, således at det, der i dag er strafbelagt ef‐
ter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, fremover vil være
strafbelagt efter lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1.
Til § 56
Til nr. 1
Med den foreslåede
§ 56, nr. 1,
foreslås henvisningen til lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
ændret til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag.
Forslaget er en konsekvens af, at der foreslås en ny lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvor
titlen er ændret.
Til § 57
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0231.png
231
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. april 2019.
Ikrafttrædelsestidspunktet skal ses i sammenhæng med de
foreslåede stk. 3-5, der fastsætter virkningstidspunktet.
Det foreslås i
stk. 2,
at lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996
af 25. juni 2018, ophæves ved lovens ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 3,
at loven ikke finder anvendelse på for‐
hold, der vedrører planperioden 2018/2019, som denne er
defineret i § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni
2018. For sådanne forhold finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Planperioden 2018/2019 løber i perioden fra den 1. august
2018 til den 31. juli 2019. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres
kvælstof efter den 31. juli, men inden den 30. september, og
som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, for‐
længes planperioden til den 30. september.
Bestemmelsen indebærer, at lovforslaget først vil få anven‐
delse for reglerne om gødningsregnskab, herunder fosfor‐
regnskab, og de næringsstofreducerende tiltag for planperio‐
den 2019/2020. Selvom reglerne vedrører planperioden
2019/2020, kan reglerne godt have betydning for virksom‐
hedens planlægning og indberetning i tidsperioden fra lo‐
vens ikrafttræden og indtil planperioden begynder. F.eks.
skal virksomhederne allerede med frist den 17. april 2019
ansøge om tilskud til etablering af efterafgrøder som led i
den frivillige målrettede regulering for 2019/2020.
Bestemmelsen indebærer også, at sager vedrørende ulovlige
forhold, der vedrører planperioden 2018/2019, behandles ef‐
ter de hidtil gældende regler. Det gør sig også gældende,
selvom det ulovlige forhold er begået efter lovens ikrafttræ‐
den den 1. april 2019.
Det foreslås i
stk. 4,
at lovens § 4 ikke finder anvendelse for
planperioden 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,
jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. For denne pe‐
riode finder § 3 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni
2018, og § 2, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af
gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018,
anvendelse.
Planperioden 2019/2020 løber i perioden fra den 1. august
2019 til den 31. juli 2020. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres
kvælstof efter den 31. juli, men inden den 30. september, og
som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, for‐
længes planperioden til den 30. september.
Bestemmelsen indebærer, at de foreslåede regler om, hvilke
virksomheder der er omfattet af lovforslagets kapitel 4 om
næringsstofreducerende tiltag, først vil være gældende fra
og med planperioden 2020/2021, der starter den 1. august
2020. Dermed vil virksomheder, der i dag ikke er omfattet
af gødskningslovens og husdyrbruglovens plantedækkereg‐
ler, men som noget nyt bliver omfattet af lovforslagets reg‐
ler om næringsstofreducerende tiltag, have god tid til at ind‐
rette sig herpå.
Det vil være gødskningslovens § 3, der regulerer, hvilke
virksomheder der i planperioden 2019/2020 er omfattet af
det pligtige efterafgrødekrav, efterafgrødekravet i den mål‐
rettede regulering og de dyrkningsrelaterede tiltag, mens
husdyrbruglovens § 2, stk. 2, regulerer, hvilke virksomheder
der i planperioden 2019/2020 er omfattet af husdyrefteraf‐
grødekravet. Husdyrbruglovens § 2, stk. 2, omfatter jord‐
brugsvirksomheder, som defineret i husdyrbruglovens § 3,
stk. 1, nr. 6. Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 6, foreslås i
lovforslagets § 55, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, ophævet den 1. april
2019. En jordbrugsvirksomhed som omtalt i husdyrbruglo‐
vens § 2, stk. 2, vil fortsat for planperioden 2020/2021 skul‐
le forstås som en virksomhed, der er registreret i Register
for Gødningsregnskab.
Det bemærkes, at selvom planperioden 2020/2021 løber fra
den 1. august 2020 til den 31. juli 2021, kan der være for‐
pligtelser for virksomhederne, der – selvom de vedrører
planperioden – ligger enten før og efter det tidsrum, hvor
planperioden løber. F.eks. skal gødningsregnskabet først
indgives, efter planperioden er udløbet.
Det foreslås i
stk. 5,
at lovens §§ 5-9 ikke finder anvendelse
for planperioden 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i
lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk‐
ke, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. For denne
periode finder de hidtil gældende regler i § 2 i lov om jord‐
brugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, anvendelse.
Bestemmelsen indebærer, at ændringen i den kreds af virk‐
somheder, der pligtmæssigt skal være registreret i Register
for Gødningsregnskab efter lovforslagets § 5, stk. 1, og den
kreds af virksomheder, der frivilligt kan registrere sig i Re‐
gister for Gødningsregnskab efter lovforslagets § 6, først vil
gælde fra og med planperioden 2020/2021, der starter den 1.
august 2020. Det vil således være gødskningslovens § 2, der
regulerer registrering i Register for Gødningsregnskab i
planperioden 2019/2020. Det indebærer også, at bemyndi‐
gelser i gødskningslovens § 2 kan anvendes til at fastsætte
regler i planperioden 2019/2020.
Det bemærkes, at selvom planperioden 2020/2021 løber fra
den 1. august 2020 til den 31. juli 2021, er der forpligtelser
for virksomhederne, der – selvom de vedrører planperioden
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0232.png
232
– ligger enten før og efter det tidsrum, hvor planperioden lø‐
ber. Det kan f.eks. dreje sig om frist for indberetning af gød‐
ningsregnskab.
De foreslåede regler om registrering i Register for Gød‐
ningsregnskab indebærer, at nogle virksomheder, der i dag
er registreret, ikke længere kan være det. Modsat vil der væ‐
re virksomheder, der i dag ikke har pligt til at være registre‐
ret, men som fremover vil have pligt hertil. I begge tilfælde
vil virksomhederne have behov for at indrette sig på de nye
krav, der stilles, hvis man henholdsvis ikke er registreret
(f.eks. pligt til at svare kvælstofafgift efter kvælstofafgiftslo‐
vens regler herom), og hvis man er registreret (pligt til at ud‐
arbejde gødningsregnskab og gødskning i overensstemmelse
med reglerne om kvælstofkvote).
Det foreslås i
stk. 6,
at virksomheder, der ved afslutningen
af planperioden 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i
lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk‐
ke, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, er regi‐
streret i Register for Gødningsregnskab, og som fortsat skal
være registreret, forbliver registreret.
Bestemmelsen indebærer, at de virksomheder, der efter gæl‐
dende ret skal være registreret i Register for Gødningsregn‐
skab, også vil være registreret, når de nye regler om registre‐
ring i Register for Gødningsregnskab træder i kraft fra be‐
gyndelsen af planperioden 2020/2021.
For virksomheder, der efter de gældende regler er registre‐
ret, enten fordi de skal, eller fordi de kan, men som efter de
nye regler ikke skal være registreret, vil Landbrugsstyrelsen
efter delegation afmelde virksomheden fra registrering. Hvis
virksomheden fortsat ønsker at være registreret efter regler‐
ne om frivillig registrering, må virksomheden således an‐
melde virksomheden til registrering på ny.
Virksomheder, der efter de gældende regler er registreret,
men som efter de nye regler hverken kan eller skal være re‐
gistreret, vil udgå af registeret fra begyndelsen af planperio‐
den 2020/2021. Det er hensigten, at Landbrugsstyrelsen ef‐
ter delegation afmelder disse virksomheder fra registrering.
Virksomheder, der ikke er registrerede, men som efter de
nye regler skal være registrerede, vil følge reglerne for nyre‐
gistrerede virksomheder, der følger af den foreslåede § 31.
Det foreslås i
stk. 7,
at regler, der er fastsat i medfør af lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,
jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i med‐
før af denne lov. Regler om straf for overtrædelse af regler,
der er fastsat i de pågældende bekendtgørelser, forbliver i
kraft, indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstattes af regler
fastsat i medfør af denne lov.
Det følger af den foreslåede stk. 1, at loven træder i kraft
den 1. april 2019. Det følger i forlængelse heraf af de fore‐
slåede stk. 3-5, at loven får virkning fra planperioden
2019/2020, der starter den 1. august 2019, bortset fra lovfor‐
slagets § 4-9, der efter forslaget først finder anvendelse fra
planperioden 2020/2021, der starter den 1. august 2020. Der
vil dermed også efter den 1. april 2019 være regler i be‐
kendtgørelser fastsat efter bemyndigelserne i gødskningslo‐
ven, der vil skulle anvendes efter den 1. april 2019. Det be‐
mærkes endvidere i denne forbindelse, at selvom planperio‐
den 2019/2020 løber fra den 1. august 2019 til den 31. juli
2020, kan der godt være forpligtelser for virksomhederne,
der – selvom de vedrører planperioden – ligger efter det
tidsrum, hvor planperioden udløber. F.eks. skal gødnings‐
regnskabet først indgives, efter planperioden er udløbet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 indebærer, at regler
fastsat i medfør af gødskningslovens bemyndigelser fortsat
vil finde anvendelse, indtil bekendtgørelsen ophæves eller
erstattes af regler fastsat i medfør af lovforslaget. Forslaget
indebærer endvidere, at regler om straf for overtrædelse af
bekendtgørelsernes bestemmelser fortsat finder anvendelse,
indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstattes af regler fast‐
sat i medfør af lovforslaget.
Det foreslås i stk.
8,
at regler, der er fastsat i medfør af de
bestemmelser i lov om husdyrbrug og anvendelse af gød‐
ning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018, der
ophæves i medfør af § 55, forbliver i kraft, indtil de ophæ‐
ves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lovforslaget.
Til § 58
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn‐
land. Lovforslaget vedrører landbrugets miljøforhold, der er
overtaget af Færøerne og Grønland.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0233.png
233
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 55.
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018, som ændret
ved § 2 i lov nr. 497 af 22. maj 2018, foretages følgende æn‐
dringer:
§ 2.
---
Stk. 2.
Lovens bestemmelser om efterafgrøder, jf. §§ 5 e
og 5 f, finder alene anvendelse på jordbrugsvirksomheder,
der har et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på forhold, der er re‐
guleret i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække eller i regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4-5.
---
§ 3.
I loven forstås ved:
1-5) ---
6) Jordbrugsvirksomhed: Virksomhed, der er registreret ef‐
ter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække.
7) Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli.
Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli,
men inden den 31. september, og som skal høstes eller af‐
græsses inden den 31. december, forlænges planperioden til
den 30. september.
8) ---
Stk. 2-3.
---
Kapitel 1 a
Anvendelse af gødning og etablering af efterafgrøder
1.
§ 2, stk. 2 og 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
2.
§ 3, stk. 1, nr. 6 og 7,
ophæves.
Nr. 8 bliver herefter nr. 6.
3.
Overskriften
til kapitel 1 a affattes således:
»Kapitel 1 a
Anvendelse af gødning«
§ 5 b.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
med henblik på at begrænse gener i forbindelse med ud‐
bringning af organisk gødning.
§ 5 c.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,
at driftsherren skal iværksætte nærmere angivne forebyggen‐
de foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at
jord, hvor der udbringes organisk gødning, og som derfor
potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til
vandløb, søer større end 100 m
2
og kystvande.
§ 45 a.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om iværk‐
sættelse og udformning af en konkret foranstaltning i over‐
ensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af § 5 c, så‐
fremt tilsynsmyndigheden har konstateret erosion af jord,
hvor der udbringes organisk gødning, til vandløb, søer større
end 100 m² og kystvande.
4.
I
§§ 5 b, 5 c
og
45 a
indsættes efter »organisk gødning«:
»eller bioaske«.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0234.png
234
§ 5 d.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at reglerne om organisk gødning i dette kapitel og i reg‐
ler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på
bioaske.
Etablering af efterafgrøder målrettet begrænsning af merud‐
vaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v.
§ 5 e.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,
at jordbrugsvirksomheder skal etablere efterafgrøder, herun‐
der om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efteraf‐
grøder, og om dyrkning af disse, og på hvor stor en del af
jordbrugsvirksomhedens areal efterafgrøderne skal etable‐
res, og beregningen heraf.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan etablere særlige
ordninger, som den enkelte jordbrugsvirksomhed kan vælge
som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fast‐
sat i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter nærmere regler
om ordningerne, herunder frister og omregningsfaktorer,
samt krav om til- og afmelding.
§ 5 f.
Jordbrugsvirksomheden skal hvert år indberette
jordbrugsvirksomhedens samlede areal, hvorpå der er etab‐
leret efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 5 e.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere
regler om indberetningen, herunder udformning og indhold,
og fristen for indberetning.
Beregning af jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor
§ 5 g.
For planperioden skal jordbrugsvirksomhedens
samlede forbrug af fosfor beregnes som summen af forbru‐
get af fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning,
jf. §§ 5 h og 5 i, i anden organisk gødning end husdyrgød‐
ning, jf. § 5 j, og i handelsgødning, jf. § 5 k.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at fosfor i organisk gødning eller handelsgødning efter
ansøgning herom kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens
forbrug af fosfor i tilfælde af brand eller tyveri eller under
andre særlige omstændigheder.
§ 5 h.
Den totale mængde af fosfor i husdyrgødning be‐
regnes som jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor i
husdyrgødning tillagt planperiodens primolager og fratruk‐
ket planperiodens ultimolager af fosfor i husdyrgødning
samt tillagt modtaget og fratrukket afsat fosfor i husdyrgød‐
ning inden for planperioden, jf. stk. 4.
Stk. 2.
Jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor i hus‐
dyrgødning beregnes på grundlag af normer for det totale
indhold af fosfor i husdyrgødning, jordbrugsvirksomhedens
gennemsnitsbesætning og staldsystemer. Produktionen af
fosfor i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres for
afvigelser i produktionsniveau. Miljø- og fødevareministe‐
ren fastsætter regler om, for hvilke dyrearter korrektion af
fosforindholdet i husdyrgødning skal finde sted. Produktio‐
nen af fosfor i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i
5.
§ 5 d, overskriften
før § 5 e,
§§ 5 e
og
5 f, overskriften
før
§ 5 g,
§§ 5 g-5 o, overskriften
før § 5 p,
§§ 5 p
og
5 q, over‐
skriften
før § 5 r og
§ 5 r
ophæves.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0235.png
235
ydelsesniveau og i fodermængde og -sammensætning. Kor‐
rektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer, jf.
stk. 5, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at fosfor i
husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der
i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres gødning eller
kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning udover
den gødning, dyrene afsætter på arealet, kan fradrages ved
opgørelsen af jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor.
Stk. 3.
Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i hus‐
dyrgødning fastsættes som den forudgående planperiodes ul‐
timolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimolager af fosfor i
husdyrgødning fastsættes af jordbrugsvirksomheden efter
regler fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 4.
Jordbrugsvirksomheden kan fratrække fosfor i hus‐
dyrgødning, jf. stk. 1, hvis husdyrgødningen er afsat til en
anden jordbrugsvirksomhed, til biogas- og fællesanlæg eller
til forarbejdningsanlæg. Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgødning, der afsættes
ud af landet, kan trækkes fra i jordbrugsvirksomhedens sam‐
lede forbrug af fosfor. Endvidere kan jordbrugsvirksomhe‐
der, som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som
afsætter et gødningsprodukt herfra uden for jordbrugsvirk‐
somheden, trække fosforen i det afsatte gødningsprodukt fra
i jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor.
Stk. 5.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere
regler om normer for det totale indhold af fosfor i husdyr‐
gødning, korrektion af normer på grund af afvigelser i ydel‐
ses- og produktionsniveau, indhold og udformning af aftaler
m.v. om overførsel af husdyrgødning og fastsættelse af jord‐
brugsvirksomhedens ultimolager af fosfor i husdyrgødning,
herunder at jordbrugsvirksomheder, der udbringer husdyr‐
gødning i perioden fra den 1. august til den 30. september,
jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., skal korrigere jordbrugsvirksom‐
hedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde fosfor, der er
udbragt i perioden fra den 1. august til den 30. september.
Stk. 6.
Ved blandinger af husdyrgødning, forarbejdet hus‐
dyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning,
herunder afgasset biomasse, fastlægges indholdet af fosfor
efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren.
Stk. 7.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
afsat til et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald, kan
fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor.
§ 5 i.
Den totale mængde af fosfor i forarbejdet husdyr‐
gødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale
mængde fosfor i den forarbejdede husdyrgødning, der er le‐
veret til jordbrugsvirksomheden i planperioden indtil den 31.
juli, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planpe‐
riodens ultimolager af forarbejdet husdyrgødning. Hertil
lægges den mængde fosfor i forarbejdet husdyrgødning, der
er modtaget i planperioden i henhold til aftaler m.v. om
overførsel af husdyrgødning.
Stk. 2.
Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i for‐
arbejdet husdyrgødning fastsættes som den forudgående
planperiodes ultimolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimola‐
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0236.png
236
ger af fosfor i forarbejdet husdyrgødning fastsættes af jord‐
brugsvirksomheden efter regler fastsat af miljø- og fødeva‐
reministeren. Ministeren kan herunder fastsætte regler om,
at jordbrugsvirksomheder, der udbringer forarbejdet husdyr‐
gødning i perioden fra den 1. august til den 30. september,
jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., skal korrigere jordbrugsvirksom‐
hedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde fosfor, der er
udbragt i perioden fra den 1. august til den 30. september.
§ 5 j.
Jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i anden
organisk gødning end husdyrgødning beregnes som leveran‐
dørens angivelse af den totale mængde af fosfor i den gød‐
ning, der er leveret til jordbrugsvirksomheden i planperio‐
den, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planpe‐
riodens ultimolager af fosfor i anden organisk gødning end
husdyrgødning.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om
bestemmelse af fosforindholdet i anden organisk gødning
end husdyrgødning. Ministeren kan herudover fastsætte reg‐
ler om lageropgørelser for alle typer af anden organisk gød‐
ning end husdyrgødning.
§ 5 k.
Jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i handels‐
gødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale
mængde af fosfor i den handelsgødning, der er leveret til
virksomheden i planperioden indtil den 31. juli, tillagt plan‐
periodens primolager og fratrukket planperiodens ultimola‐
ger af fosfor i handelsgødning.
Stk. 2.
Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i
handelsgødning fastsættes som den forudgående planperio‐
des ultimolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimolager af fos‐
for i handelsgødning fastsættes af jordbrugsvirksomheden
efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren. Ministe‐
ren kan herunder fastsætte regler om, at jordbrugsvirksom‐
heder, der udbringer handelsgødning i perioden fra den 1.
august til den 30. september, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., skal
korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den
mængde fosfor, der er udbragt i perioden fra den 1. august
til den 30. september.
§ 5 l.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter med henblik
på den planperiode, som en jordbrugsvirksomhed for første
gang skal opgøre og indberette fosforregnskab for, regler om
beregning af virksomhedens primolager af fosfor i husdyr‐
gødning og forarbejdet husdyrgødning, jf. §§ 5 h og 5 i, og i
anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 5 j, stk. 2,
og regler om opgørelse af jordbrugsvirksomhedens primola‐
ger af fosfor i handelsgødning, jf. § 5 k.
§ 5 m.
Hvis jordbrugsvirksomheden før udløb af planpe‐
rioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med
afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm ifølge lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de
i medfør heraf udstedte bekendtgørelser eller af en retnings‐
givende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslin‐
jer udstedt af NaturErhvervstyrelsen for den pågældende
planperiode, skal jordbrugsvirksomhedens fosforforbrug på
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0237.png
237
arealet beregnes, jf. §§ 5 g-5 k, for den forløbne del af plan‐
perioden. Den, der overtager arealet eller brugsretten hertil,
skal, såfremt der er tale om en jordbrugsvirksomhed, have
skriftlig oplysning om det samlede fosforforbrug og den
mængde af gødning, der er forbrugt i den forløbne del af
planperioden, og om det forventede gennemsnitsloft for den
fosfor fra organisk gødning, der er udbragt på arealet. For‐
bruget for den samlede planperiode og arealet henregnes
herefter til den jordbrugsvirksomhed, der har overtaget area‐
let eller brugsretten hertil, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis skriftlig oplysning som nævnt i stk. 1, 2. pkt.,
ikke gives, henregnes fosforforbruget til den, der har over‐
draget arealet eller brugsretten hertil.
Stk. 3.
Hvis den virksomhed, der overtager arealet eller
brugsretten hertil før udløb af planperioden, ikke er registre‐
ret eller er registreringspligtig efter § 2 i lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække, henregnes for‐
bruget for den forløbne del af planperioden til den, som har
overdraget arealet eller brugsretten hertil. I denne situation
skal harmoniarealet for den samlede planperiode henregnes
til den jordbrugsvirksomhed, der har overdraget arealet eller
brugsretten hertil.
§ 5 n.
Hvis jordbrugsvirksomheden før udløb af planperio‐
den overdrager oplagret husdyrgødning, oplagret forarbejdet
husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal jord‐
brugsvirksomheden opgøre en ultimobeholdning på overdra‐
gelsestidspunktet, jf. § 5 h, stk. 3. Oplysninger om ultimobe‐
holdningen gives skriftligt til den, der overtager den oplag‐
rede gødning. Ultimobeholdningen henregnes til denne, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis den jordbrugsvirksomhed, der overtager ulti‐
mobeholdningen, jf. stk. 1, ikke har fået skriftlig oplysning
om ultimobeholdningen, fastsættes ultimolageret for den
jordbrugsvirksomhed, der overdrager ultimobeholdningen,
til 0.
Stk. 3.
På grundlag af ultimobeholdningen, jf. stk. 1 og 2,
opgøres fosforforbruget for planperioden for den jordbrugs‐
virksomhed, der overdrager den oplagrede husdyrgødning,
den oplagrede forarbejdede husdyrgødning eller anden orga‐
nisk gødning, for den forløbne del af planperioden indtil
overdragelsestidspunktet.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om
beregning af det gennemsnitlige fosforloft for overdraget
oplagret organisk gødning og om overdragerens pligt til at
oplyse herom.
§ 5 o.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere
regler om den form, de oplysninger, der er nævnt i §§ 5 m
og 5 n, skal have, om oplysningernes opdeling i forskellige
gødningstyper m.v. og om, hvordan oplysningerne skal kun‐
ne dokumenteres og kontrolleres.
Regnskabskrav
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0238.png
238
§ 5 p.
Jordbrugsvirksomheden skal hvert år udarbejde fos‐
forregnskab for den afsluttede planperiode. Fosforregnska‐
bet skal indberettes til miljø- og fødevareministeren.
Stk. 2.
Jordbrugsvirksomheder, der har et slutlager af an‐
den organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette
størrelsen af dette lager udtrykt i kilogram fosfor til ministe‐
ren. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i
gødningsregnskabet.
Stk. 3.
Fosforregnskabet skal opgøres på grundlag af de
indberetninger, der er nævnt i stk. 2 og i § 22, stk. 2, i lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,
og angive jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fos‐
for, jf. §§ 5 g-5 k.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om
udformning og indhold af de i stk. 2 nævnte indberetninger,
om udformningen og indholdet af det fosforregnskab, som
er nævnt i stk. 1 og 3, og om opbevaring af bilag m.v. Mini‐
steren fastsætter regler om frister for indberetning af oplys‐
ningerne nævnt i stk. 1 og 2.
§ 5 q.
Miljø- og fødevareministeren udarbejder skemaer,
der skal anvendes til jordbrugsvirksomhedens udarbejdelse
af fosforregnskabet, jf. § 5 p.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan godkende andre
skemaer, herunder skemaer, der er baseret på it-systemer.
Stk. 3.
Jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab skal ind‐
berettes på et skema, der er udarbejdet eller godkendt af mil‐
jø- og fødevareministeren, jf. stk. 1 og 2. Jordbrugsvirksom‐
heden skal opbevare fosforregnskabet i mindst 5 år.
Gødningsleverandører
§ 5 r.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,
at virksomheder, som sælger eller afgiver fosforholdig gød‐
ning, skal indberette, hvortil der er afsat gødning, herunder
den afsatte gødningstype og -mængde og fosforindholdet i
den afsatte mængde, og fosforloftet. Ministeren kan endvi‐
dere fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg, forar‐
bejdningsanlæg og forbrændingsanlæg skal indberette, hvor‐
fra de modtager gødning, herunder gødningstypen og -
mængden, og fosforindholdet i den modtagne gødning.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,
at virksomheder, der sælger eller afgiver organisk gødning
til en jordbrugsvirksomhed, skal oplyse modtageren om det
fosforloft, der er tilknyttet gødningen, og indberette dette i
gødningsregnskabet.
§ 44.
---
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren fører tilsyn med over‐
holdelse af §§ 5 e-5 r og de regler, der er fastsat med hjem‐
mel i disse bestemmelser, og regler, der er fastsat med hjem‐
mel i § 5 a, for så vidt angår lofter for den højest tilladelige
mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med,
at påbud og forbud efterkommes, samt at vilkår fastsat i for‐
bindelse med godkendelser og tilladelser overholdes.
Stk. 4.
---
6.
I
§ 44, stk. 2,
ændres »§§ 5 e-5 r og de regler, der er fast‐
sat med hjemmel i disse bestemmelser, og regler,« til: »de
regler,«.
 L 147 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2008653_0239.png
239
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen videresender sager om over‐
trædelse af miljø- og fødevareministerens afgørelser efter
stk. 2 til ministeren. Ministeren træffer i så fald afgørelse i
sagen i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser.
§ 91.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1-5) ---
6) undlader at udarbejde, indgive eller opbevare fosforregn‐
skab efter § 5 p, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3,
7-14) ---
7.
I
§ 44, stk. 5,
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
8.
§ 91, stk. 1, nr. 6,
ophæves.
Nr. 7-14 bliver herefter nr. 6-13.
§ 56.
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. november 2016,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og §
11 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1.
Overalt i loven ændres »lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække« til: »lov om jordbrugets an‐
vendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag«.