Tak for det, formand.
Indledningsvis vil jeg selvfølgelig gerne takke alle ordførerne for jeres indlæg.
Flere af jer har bemærket, at det er et relativt digert værk, som vi nu behandler her, og der er en uge altså ikke særlig lang tid til at læse det her i, det vil jeg gerne medgive, og det burde vi sådan set have gjort i bedre tid.
Vi har overholdt de frister, som Folketinget sætter, men det her er ikke bare lige et lovforslag på et par sider, og der bør man også differentiere, herunder fra min side.
Så det er noteret.
Med aftalen om fødevare- og landbrugspakken i 2015 blev sporene lagt ud for et paradigmeskifte af kvælstofreguleringen af landbruget fra en generel regulering til en målrettet regulering.
Samtidig med at målsætningerne om et renere vandmiljø blev videreført, er fødevare- og landbrugspakken også en erkendelse af, at disse målsætninger kan opfyldes på en snedigere måde ved målretning frem for den hidtidige tilgang, hvor alle bedrifter i hele landet havde enslydende krav.
Den tankegang, som der generelt har været sådan en stor opbakning til, en målretning af reguleringen, indgik, som fru Trine Torp nævnte det før, i anbefalingerne, som Natur- og Landbrugskommissionen kom med i 2013.
Der var bred opbakning hertil fra erhvervet, fra grønne organisationer, fra Folketingets partier.
Og siden de første vandmiljøplaner i 1980'erne har landbruget i hele landet været reguleret med generelle krav i forhold til udlægning af efterafgrøder, reduceret gødningsanvendelse m.v.
Det har haft den positive konsekvens, at udledningen af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet er blevet mere end halveret.
Vi skal nå helt i mål med de ambitiøse målsætninger for vores vandmiljø, og vi skal samtidig sikre, at vi har et konkurrencedygtigt landbrugserhverv.
Derfor er der behov for at forlade den hidtidige generelle tilgang.
I stedet ønsker aftaleparterne bag fødevare- og landbrugspakken, at de fremtidige miljømål skal opfyldes ved en reguleringsmodel, hvor indsatsen målrettes geografisk efter lokale miljø- og dyrkningsforhold, og hvor de enkelte bedrifter får en større valgfrihed, i forhold til hvilke kvælstofreducerende tiltag de vil anvende, i stedet for at være pålagt standardløsninger.
Det giver god mening, fordi behovet for miljøindsatser er større omkring lukkede fjorde end i områder, der ligger op ad åbne vandområder med stor gennemstrømning, og fordi der er stor variation i dyrknings- og jordforhold.
Samtidig giver det de enkelte bedrifter mulighed for at vælge de tiltag, som er mest hensigtsmæssige og mest omkostningseffektive i forhold til deres dyrkningsforhold og i forhold til deres planlægning.
Dermed sikrer vi, at indsatsen er tilstrækkelig de steder, hvor der er behov for den, men undgår omvendt også unødvendige krav de steder, hvor der ikke er brug for dem.
Resultatet er, at vi kan opnå en mere omkostningseffektiv og præcis opfyldelse af miljømålsætningerne i EU's direktiver.
Vi kan sikre et godt vandmiljø og samtidig sikre fødevareerhvervet gode forhold i den internationale konkurrence, til gavn for vækst og til gavn for beskæftigelsen.
Den målrettede regulering indføres allerede fra 2019, og det er planlagt, at den frem mod 2021 skal bidrage med en reduktion af kvælstofudledningen til kystvandområder på 3.500 t kvælstof.
Hertil kommer forbedringer af grundvandstilstanden.
Modellen bygger på de positive erfaringer, der har været, med den målrettede efterafgrødeordning i 2017 og i 2018, hvor de opstillede indsatsmål for modellen er blevet opfyldt, og det er i høj grad ved en frivillig indsats fra erhvervet.
Modellen indebærer, at indsatsen målrettes geografisk på de 90 kystvandområder og i forhold til, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres i de pågældende områder for at sikre de nødvendige forbedringer af grundvand og overfladevand.
Landmændene kan så i en frivillig ansøgningsrunde søge om tilskud til at udlægge efterafgrøder eller til en række andre alternative, veldokumenterede virkemidler.
Hvis indsatsen ikke håndteres fuldt ud i den frivillige runde, vil restindsatsen blive sikret ved ukompenserede obligatoriske krav i de pågældende områder.
Der er således tale om en model, som giver gode incitamenter til frivillig opfyldelse af miljømålene, og som fremmer, at miljømålene opfyldes med de tiltag, som kan gøre det mest omkostningseffektivt.
Samtidig er det dog også en model, der giver de reguleringsmæssige værktøjer til at sikre den fornødne miljøindsats, hvis frivillighedens vej ikke er tilstrækkelig.
I forhold til kompensationsordningen er det væsentligt at bemærke, at indsatsen i 2019 vil blive kompenseret med nationalt finansieret støtte efter EU's de minimis-regler og fra 2020 forventes kompenseret med støtte over landdistriktsprogrammet.
Det rummer den fordel, at der ikke er noget øvre loft for kompensationen for den indsats, som den enkelte bedrift udfører.
Miljø- og Fødevareministeriet har gennem mere end et år været i god dialog med Europa-Kommissionen vedrørende den målrettede regulering fra 2020 og frem.
Kommissionen har tilkendegivet, at modellen og den danske miljøindsats opfylder betingelserne for, at der fra 2020 kan etableres en støtteordning under landdistriktsprogrammet for den målrettede regulering.
Vores konkrete forslag til en kompensationsordning er i går sendt i høring og ventes snart fremsendt til Kommissionen.
Regeringen forventer, at Kommissionen senere på foråret vil godkende forslaget.
Jeg ser den model, som jeg netop har skitseret, som et væsentligt skridt i retning mod en stadig mere målrettet og mere omkostningseffektiv kvælstofregulering i fremtiden.
Vi kan i de kommende år forvente, at der vil blive stillet yderligere krav til udviklingen af miljøregulering, når vi på den ene side fortsat skal opfylde ambitiøse miljøkrav og på den anden side fortsat skal have et konkurrencedygtigt landbrugserhverv.
Hvordan det skal ske, skal vi finde ud af i de kommende år, men sporene er allerede lagt ud i fødevare- og landbrugspakken og den efterfølgende aftale om målrettet regulering.
Det drejer sig om at udvikle nye virkemidler, der kan anvendes i reguleringen.
Konkret håber vi at kunne introducere såkaldte intelligente bufferzoner fra 2020.
Og længere ude ad landevejen har vi også anvendelse af præcisionsteknologi og afgrødevalg som virkemidler.
Selv om vi hele tiden har fokus på regelforenkling og, som fru Lise Bech efterlyste, at fjerne unødigt bøvl, må vi også erkende, at den miljøregulering, som landbruget er underlagt, er ganske kompleks med mange forskellige miljøkrav.
Det skal derfor også fremadrettet være en ambition samtidig at stræbe efter omkostningseffektivitet og målretning på den ene side og enkelhed og gennemskuelighed på den anden side.
Målretning af kvælstofreguleringen er et væsentligt omdrejningspunkt for den her lov.
Lad mig lige her på falderebet fremhæve et yderligere tiltag i lovforslaget.
Med lovforslaget gives der hjemmel til at etablere en model, hvor erhvervet har fleksible frister for såning af efterafgrøder, og hvor den reducerede effekt ved senere etablering modsvares af en kvotereduktion.
Miljø- og Fødevareministeriet har de senere år udskudt tidspunktet for etableringen af efterafgrøder som følge af vejret.
I 2018 var det på grund af tørken, i 2017 var det på grund af regnen.
Og erhvervet har efterspurgt en permanent løsning, hvor landmændene ikke er så afhængige af de ultimative datofrister, og de dermed får mulighed for at så efterafgrøder, uanset hvordan vejrforholdene påvirker høsttidspunktet i det enkelte år.
Den endelige model for fleksible såfrister er fortsat under udarbejdelse i samarbejde med bl.a.
Aarhus Universitet, og jeg forventer, at ordningen vil kunne udvikles yderligere i de kommende år – eksempelvis ser vi på mulighederne for, at landmændene kan opnå en bonus, såfremt de sår efterafgrøderne tidligere end normalt.
De fleksible såfrister er således endnu et eksempel på regeringens ønske om at give erhvervet gode betingelser for deres drift, samtidig med at den fornødne miljøeffekt sikres.
Fru Lise Bech havde en bemærkning før angående fleksibilitet på markniveau og et af høringssvarene, som har berørt det her.
Det har vi lyttet til, og det skulle der gerne være kommet styr på, for det var en rigtig pointe.
Med det her lovforslag sætter vi rammerne for en moderne regulering af landbrugets påvirkning af miljøet – en regulering, hvor vi kan sikre opfyldelse af ambitiøse målsætninger om et rent vandmiljø, og hvor vi samtidig giver landbrugserhvervet optimale betingelser for fortsat at være en betydningsfuld økonomisk sektor i Danmark, som tjener penge, som skaber jobs, for de to ting skulle jo helst ikke være modsætninger.
Jeg håber, at Folketingets partier bredt vil bakke op om lovforslaget, når man får tygget sig grundigere igennem det, der sådan ligner en lovsamling, og jeg ser frem til den fortsatte behandling, herunder i udvalget.
Tak for ordet.