Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 147:

Forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

Af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen).

(Fremsættelse 31.01.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Tak. Det lovforslag, som vi skal behandle i dag, tror jeg simpelt hen er det mest omfangsrige i den tid, jeg har fået lov at være fødevare- og landbrugsordfører, nemlig intet mindre end 239 sider om gødning. Man skal i hvert fald være gjort af et ganske særligt stof for at blive tiltrukket af den slags læsestof, når det ligger henne på hjørnet af skrivebordet. Der har det så heller ikke ligget ret længe, kan man sige, for vi fik beklageligvis først fremsættelsen af lovforslaget i slutningen af sidste uge, hvilket gør, at der har været urimelig kort tid til at sætte sig ind i lovforslaget. Der har også været en teknisk gennemgang, som først lå i går. Og det spiller selvfølgelig alt sammen ind i vurderingen af sagen. Jeg skal alligevel prøve at give en så ædruelig indflyvning til det, som jeg kan.

Der er tale om en ny lov, en hovedlov for gødningsreguleringen, som ganske enkelt samler al lovgivning om landbrugets marker i én lov i stedet for i flere. Det er mestendels en videreførelse af eksisterende lovgivning, sådan som jeg kan oversætte det, men der er også nogle nye elementer, som primært tjener det formål at mindske de negative miljøkonsekvenser af landbrugspakken.

Med forslaget vil det blive lettere at sanktionere landmænd, hvis de ikke realiserer den miljøindsats, som de rent faktisk melder ind. Det har simpelt hen været for let at sno sig udenom indtil nu, og det går selvfølgelig ikke. Derfor lægges der også op til, at landmænd nu kan blive mødt af økonomiske sanktioner.

Derudover – bare for at fremhæve nogle af de dele af forslaget, som vi har fået fremhævet som nyt – indeholder det ændrede regler for optag i Register for Gødningsregnskab. Gødningsnormer kan fastsættes for en 3-årig periode i stedet for en årlig periode – det er lidt uklart, hvilke bindinger der ligger i det i forhold til en fleksibilitet, der også kan være nødvendig at have i visse sammenhænge. Så er der fleksible frister for etablering af efterafgrøderne – det lyder umiddelbart interessant. Kvælstofkvotereduktionen gøres til et aktivt alternativ til etableringen af de pligtige afgrøder og husdyrefterafgrøderne. Der er mulighed for handel med efterafgrøder, der bliver begrænset, så det bliver inden for et kystvandopland – det lyder jo også umiddelbart fornuftigt. Og sådan er der nogle forskellige tiltag ned igennem lovforslaget.

Det er selvfølgelig et lovforslag, der har rigtig meget med landbrugspakken at gøre. Derfor har vi været kritisk konstruktive – tror jeg vi vil kalde det – men i hvert fald også kritiske over for nogle af de manøvrer, som bliver foretaget i lovforslaget. Vi er meget optaget af, om der ligger skjulte lempelser i nogle af de øvelser, som jeg tror jeg vil tillade mig på nuværende tidspunkt at kalde skrivebordsøvelser, med hensyn til at kunne veksle nogle efterafgrødekrav til en kvotereduktion, også selv om man måske ikke engang bruger den fulde kvote i dag. Og sådan er der nogle forskellige ting, som vi skal have dykket ned i.

Der er derfor i dag bare en tilkendegivelse fra vores side om, at vi kommer til at have en række spørgsmål til lovforslaget. Og derfor skal jeg bare på vegne af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, som desværre ikke kan give møde lige nu, meddele, at vi vil vende tilbage med vores endelige stillingtagen til lovforslaget på et senere tidspunkt i lovbehandlingen.

Der er en kort bemærkning i første omgang fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jamen det er jo interessant, at den endelige stillingtagen kommer senere. Når jeg ser på det her lovforslag, og det er sådan set ret omfattende, kan man vel også forestille sig, at det skulle løse nogle problemer, som vi kan se foran os, f.eks. de krav, der er til Danmark, om, at vi skal nedbringe vores kvælstofforurening, at vi skal ned på de her 42.000 t i 2027. Jeg har sådan ledt lidt efter, hvor det så er i det her lovforslag, at det lige bliver sikret, og det har jeg ikke kunnet finde. Det her lovforslag er jo også på ret mange sider; det er jo ret komplekst.

Så jeg vil egentlig godt høre ordføreren, om det er noget, som jeg har overset, altså om der er et andet sted i det her lovforslag, hvor man ligesom sikrer, at vi kan nedbringe vores kvælstofforurening med 2.000 t om året, så vi kommer ned på de her 42.000 t? Det må jo være det, der er sigtet, hvis man virkelig ønsker at lave om på en lov: Hvad er det så, man skal opnå? Jeg kan godt se, at der er en masse her, hvor man omregulerer, og så putter man det over en anden lov, og så kan jeg jo blive lidt betænkelig, for er der nu taget hånd om det? Men kan ordføreren se, at det store problem er håndteret i lovforslaget?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke umiddelbart, og retfærdigvis er det vel også ministeren, der skal have lov til at svare på lige præcis det der spørgsmål. Jeg tror godt, at jeg på stående fod tør anerkende, at der er nogle greb, som gør sanktionen hårdere, hvis ikke man får udlagt det, man har meldt ind at man udlægger osv. Det kan selvfølgelig bidrage med noget.

Men som jeg også sagde i min tale, er jeg samtidig bekymret for, at man henter en hul gevinst ved at kunne reducere sin kvælstofkvote, selv om man ikke engang bruger den fuldt ud, for så på den måde at undgå at skulle have det samme efterafgrødekrav. Det giver jo ingen miljøeffekt derude, men giver det på skrivebordet. Det er derfor, vi er ret optaget af, om der er skjulte lempelser i det her forslag. Det kommer vi til at gå dybere ned i i udvalgsarbejdet, kan jeg næsten høre, også sammen med Enhedslistens ordfører.

Så er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Fuld respekt for, at ordføreren og hans parti lige skal have lejlighed til i udvalgsbehandlingen at dykke ned i de forskellige tekniske detaljer, fint nok med det. Det kan vi komme tilbage til. Mit spørgsmål går på det overordnede, den målrettede miljøregulering. Kunne vi få ordførerens vurdering af det, altså om perspektivet i det, der sådan set er gang i her, ikke egentlig meget godt spiller sammen med nogle af de drøftelser, der også har været tidligere? Jeg har også noteret mig, at ordføreren selv har peget på, at det kunne være godt, hvis man sådan kunne have lidt bredde på tingene. Så hvis vi nu forudsætter, at de tekniske ting kan blive afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen og man kan prøve at forholde sig sådan til det overordnede perspektiv, er der så ikke et godt sigte i det her med den målrettede regulering?

Ordføreren.

Jo, der er et godt sigte i konceptet målrettet regulering, forudsat at der er styr på, hvordan man indretter det. I virkeligheden bliver vores ordveksling her jo en lille smule historien om hønen og ægget om igen, for jo, den målrettede regulering er bestemt god, men det hjælper jo ikke noget, hvis den måde, man indretter eksekveringen af det på, har nogle mulige faldgruber, nogle skjulte miljømæssige lempelser. Så en effektiv og målrettet regulering, der bringer os hen til det mål, som hr. Søren Egge Rasmussen også skitserede, og som jeg er enig i, er da noget, vi skal prøve at samle bred enighed om. Men vi vil godt være helt sikre på det her lovforslag, før vi siger grøn eller rød til det.

Så er det hr. Carsten Bach.

Tak for det, og tak til ordføreren for en fin italesættelse af lovforslaget, som jo er stort, omfattende og komplekst. Og i øvrigt tak til Socialdemokratiet og også Radikale Venstre, der desværre ikke kunne være her, for at ville bruge tid på at sætte sig ind i det, inden man bare hælder det ned af brættet. Det vil jeg sige jeg sætter stor pris på.

Så italesætter ordføreren noget sådan nærmest spøgelsesagtigt, sådan måske næsten konspirationsteoriagtigt – om der er skjulte lempelser inkorporeret i lovforslaget – og italesætter noget om hule gevinster osv. Men alligevel hører jeg også en ros af flere af elementerne i lovforslaget. Men er der noget, ordføreren sådan lige umiddelbart kan sige at Socialdemokratiet er imod i det konkrete lovforslag?

Ordføreren.

Tak for rosen og anerkendelsen. Det er altid dejligt, når hr. Carsten Bach tager ordet og starter på den måde. Der plejer altid at komme et »men«, men det synes jeg egentlig ikke der gjorde her. Det vil jeg bare starte med at sige tak for.

Jeg synes, at det, vi skal hjælpe hinanden med at få greb om, selvfølgelig er den her omregning af kvotereduktion til et lavere tryk på efterafgrøder, som jeg tror det fremgår at vi skal være særlig opmærksomme på. Hvad giver det af reel effekt? For en ting er, hvad det måtte give i Europa-Kommissionen eller andre steder, hvor man skal overbevise nogle om sit samlede kvælstofregnskab. Men vi sidder og behandler det her lovforslag i dag på ryggen af tal fra NOVANA, hvor det ikke for første gang, men over en lille årrække har været stigende. Og derfor har vi også bare en reel udfordring ude i vores vandmiljø, som vi skal tage sigte på. Så det er et af de hovedelementer, som vi vil dykke ned i og få nogle visheder om. Og det er såmænd ikke for at være konspiratorisk, at jeg ser skjulte lempelser; det er bare, fordi jeg ikke med det blotte øje kan se, om de er der eller ej.

Hr. Carsten Bach.

Tak. Det er fint, og det kan vi jo så få boret ud under udvalgsbehandlingen, og det er jo rigtig fint. Kvotereduktionen, som ordføreren jo omtaler og er en lille smule nervøs for om kan indeholde de her såkaldte skjulte lempelser, er jo et af de relativt få virkemidler, landmanden har i den her forbindelse. Det handler jo meget om efterafgrøder. Og som ordføreren også omtaler, er der det her med en omregning fra et efterafgrødekrav og så til en kvotereduktion. Men det kunne også være andre virkemidler, og der er også, kan man sige, nogle inkorporeret her. Personligt mener jeg måske ikke, at der er helt nok. Kunne det være en betænkelighed, som ordføreren også har, altså om der er redskaber nok i værktøjskassen for den enkelte landmand?

Ordføreren.

Altså, nu er det jo ikke en del af lovforslaget, så det er jo ikke noget, der sådan har fyldt i gennemlæsningen af det her digre værk, der lå henne på hjørnet af skrivebordet. Men jeg synes jo – og jeg kan også huske det fra diskussionerne om den målrettede regulering, da vi havde dem – at hvis man kan lave et fleksibelt system, er det altid godt. Det må bare aldrig blive på bekostning af at nå det mål, som systemet skal nå, og af at levere den indsats, som systemet skal levere. Og der er jo bl.a. også noget med noget omregningsfaktor, hvor man prøver at få hold om noget dødvægt i det nuværende system, som vi også skal have spurgt lidt ekstra ind til.

Så er det hr. Christian Poll.

Tak. Jeg har jo ligesom ordføreren undret mig lidt over, at det her skal gå så stærkt. Det eneste, jeg egentlig har hørt, er en forklaring om, at det her skal sættes i værk, inden vækstsæsonen går i gang, og det skal træde i kraft den 1. april. Så er det, jeg godt kan blive sådan lidt mistænksom, for hvis nu det var noget, som ikke gav en højere eller lavere belastning derude, kunne man sådan set lige så godt vente til næste sæson med at få det til at træde i kraft, fordi det ligesom er en hovedlov, der tænkes igennem på kryds og tværs og arrangeres på en ny måde, men som – i hvert fald, som vi får det fremlagt – hverken lemper eller skærper nogen krav. Så jeg er meget nysgerrig på, om ordføreren har hørt andre grunde til, at man vil haste det her så meget igennem?

Ordføreren.

Nej, jeg har ikke hørt nogen som helst begrundelse for, at det skal gå så stærkt, men jeg kan jo se, at det lidt har været en arbejdsform for den siddende regering, når det handler om landbrugsregulering, for så skal tingene gå meget, meget hurtigt. Jeg synes også, hvis jeg skal lægge lidt flere ord på min indledende kritik, at det er en lille smule uforskammet at give Folketinget så kort tid til at gøre sig klar til en første behandling.

Nu har jeg ikke nærstuderet tidslinjen for høringen af lovforslaget, men det, jeg har nået at tage ned, er, at der, efter høringen er kommet ind, har været et grundigt arbejde med høringssvarene osv., før man kommer hertil, så andre har haft behov for en vældig lang arbejdstid med det her lovforslag, mens vi her i Folketinget får en uges tid, inden vi skal tale om det, og det er ikke tilfredsstillende.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken til fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Det er rigtigt, at det her er rigtig stort og komplekst. Lovforslaget på de her 239 sider er vist også det største, jeg har prøvet, og der har også været mange relevante høringssvar, så der har været nok at kigge på her.

Den her lov er jo en ny hovedlov, og den skaber grundlag for den målrettede regulering, som vi besluttede med aftalen om fødevare- og landbrugspakken i 2015. Skiftet fra en generel regulering, hvor alle landmænd blev pålagt de samme forpligtelser, til en målrettet regulering, hvor der kun stilles miljøkrav de steder, hvor der er behov, er et nødvendigt paradigmeskifte, hvis vi skal fastholde en stærk fødevareproduktion i Danmark. Lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte de indsatskrav, der blev aftalt med landbrugspakken, nemlig at udledning af kvælstof skal reduceres yderligere i de kommende år. Samtidig bemyndiger loven ministeren til at lave en tilskudsordning, så landmændene kompenseres for den ekstra indsats, som mange af dem skal gøre som en del af den målrettede regulering. For Dansk Folkeparti har det været afgørende, at vi på den måde hjælper vores landbrug til at nå de skrappe reduktionsmål, som vi har sat i Danmark, og som landmænd i nabolandene ikke er så udfordret af.

Lovforslaget indeholder også hjemmel til, at ministeren kan fastsætte fleksible frister for etablering af efterafgrøder efter høst, der skal modvirke udledning af kvælstof fra markerne. Dermed kan vi sige farvel til den nuværende frist den 20. august, så landmanden kan så efterafgrøderne, når vejret tillader det, og ikke når firkantede regler kræver det. Det glæder mig meget. Som selvstændig erhvervsdrivende har jeg aldrig været i tvivl om, at vi i Danmark har rigtig mange regler og krav til vores virksomheder, men efter jeg kom herind og blev landbrugsordfører, er jeg alligevel blevet overrasket over, hvilket tyranni af datokrav danske landmænd er underlagt. Det er helt vildt. Nogle af datoerne giver jo god mening, nogle datoer kommer fra EU, men de fleste af dem er altså danske krav. Mange af dem tror jeg kommer, fordi vi ikke er så gode til at sætte borgeren og virksomheden før systemet. For mange datoer og krav er fastsat med vægt på, at forvaltningen skal kunne forvalte og kontrollere effektivt og med mindre vægt på borgeren eller virksomheden, der skal leve med det.

Jeg synes faktisk også desværre, når jeg læser det her lovforslag, at hensynet til systemet er afgørende. Der er flere eksempler, men jeg tager bare lige et par stykker, for det her er jo et kæmpe lovforslag. Når vi drøfter de her nye fleksible frister for såning af efterafgrøder efter høst, har landbruget efterlyst, at fleksibiliteten gives på markniveau, altså at landmanden melder ind til myndighederne, hvornår han eller hun har udlagt efterafgrøder mark for mark, så han eller hun ikke straffes med kvotetræk på alle marker, men kun på én mark, nemlig den mark, han når at så efterafgrøder på efter den 20. august. Det vil man ikke love, men man siger, at det forventes imødekommet. I modsætning hertil ligger det til gengæld helt fast, at landmanden som noget nyt og af hensyn til kontrollen skal indberette, præcis hvilke marker han eller hun planlægger at have efterafgrøder på. Det er lidt svært at forstå, hvorfor det er uproblematisk at bede landmanden om at registrere, hvor han har efterafgrøder på markniveau, når det er af hensyn til kontrollen, mens det er problematisk, når systemet skal håndtere registrering af såtidspunktet på markniveau, når det er til landmandens fordel. Så det virker sådan lidt, som om det er systemet før landmanden.

Når det gælder handel med efterafgrøder, lægger lovforslaget op til, at det fremadrettet ikke skal være tilladt at handle med efterafgrøder på tværs af vandoplande, og det giver faktisk god mening, når vi nu målretter reguleringen, så indsatskravet i et vandopland sættes efter, hvad miljøet i det tilhørende vandområde kræver. Men det giver altså også god mening at beholde muligheden for at handle inden for vandoplandet. Handel inden for vandoplande vil gøre det lettere for landbruget at opfylde kravene, da nogle landmænd har plads til flere efterafgrøder end andre. Hvorfor vil man kun undersøge muligheden for ikke at fjerne muligheden for handel fuldstændig? som det hedder i høringsnotatet. Muligheden for handel skal ikke undersøges, det skal da bare besluttes, for det vil gøre livet lettere for landmanden. Lad os så få sat landmanden før systemet.

Med disse lidt kritiske bemærkninger om behovet for at sætte vores borgere og virksomheder før systemet kan Dansk Folkeparti godt støtte det her forslag, og vi glæder os til det videre arbejde med det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Nu er der jo en del af lovforslaget her, som handler om at udskyde en indsats for at nedbringe kvælstofforureningen fra landbruget. Og ordføreren lægger vægt på, at man ligesom skal hjælpe landbruget, men vi står altså i den situation, at hvis man udskyder den opgave med at nedbringe kvælstofforureningen, bliver opgaven jo større i de kommende år. For der er jo det mål med, at vi skal ned på en kvælstofforurening fra Danmark på 42.000 t i 2027. Det her lovforslag lægger op til, at man ikke skal gøre noget alvorligt før efter 2021, og så vil man altså have 6 år til at komme ned på 42.000 t. Så vi er ude i noget her, som er en kæmpe opgave for landbruget, man så skal løse på meget kort tid

Kan ordføreren ikke se, at det er et problem, at vi ikke for alvor kommer i gang med de her kvælstofreducerende tiltag? Altså, nu har vi et kæmpestort lovforslag, som mest drejer sig om, at man flytter rundt på, hvor det skal styres fra, og så forholder man sig til nogle efterafgrøder.

Ordføreren.

Altså, erhvervet er jo også klar over, at der ligger et stort stykke arbejde i det her med at nedbringe kvælstofudledningen, så det er jeg på den måde ikke helt så bekymret for, som spørgeren er. Vi er på vej derhen, og jeg tror på, at det lykkes at nå i mål inden den dato.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu siger ordføreren, at vi er på vej derhen. Hvis man kigger på tallene i den sidste NOVANA-rapport, var der jo ikke et fald i kvælstofudledningen, som man ellers havde forventet. Det vil sige, at man ikke er på vej derhen. Og nu lægges der så med dette lovforslag op til, at man ikke skal gøre en indsats, som man ellers skulle have gjort, inden 2021, og så har man en større opgave frem mod 2027. Kan ordføreren ikke se, at man udskyder en kæmpe opgave ved at vedtage det her lovforslag?

Ordføreren.

Det er korrekt, at NOVANA-rapporten siger, at det ikke er faldet, sådan som vi havde regnet med, men det er jo heller ikke steget. Så det er jo på niveau i forhold til 2015. Og det er forskerne på Aarhus Universitet i gang med at regne på, så jeg tager det helt roligt.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Der skal fortsat kunne drives landbrug i Danmark, og så skal vi selvfølgelig samtidig fortsat passe godt på vores miljø. Og med målrettet regulering vil vi netop fortsat også passe godt på vores miljø, natur og drikkevand, samtidig med at landbruget får nogle styringsmuligheder med det her tiltag omkring målrettet regulering. Det har været en vigtig del af fødevare- og landbrugspakken at indføre den her målrettede regulering for at prioritere også miljøindsatsen dér, hvor der er behov for det.

Danske landmænd er nået meget langt med at reducere udledningen af kvælstof siden slutningen af 1980'erne, hvor de første vandmiljøplaner blev gennemført under den daværende borgerlige regering. Det var med datidens viden og kendskab til området det rigtige at gøre med en generel regulering dengang. Nu i dag ved vi jo mere, og derfor er det også rigtigt at komme videre med den målrettede regulering, som jo har været debatteret et godt stykke tid. Det er på den baggrund, at vi ønsker at indføre en målrettet regulering i stedet for at have generelle regler uden hensyn til lokale forhold, kan man sige.

Samtidig betyder målrettet regulering, at landbruget opnår mere fleksibilitet, i forhold til hvilke metoder man kan vælge, og det er også Venstres ambition, at Danmark fortsat skal være et godt landbrugsland med en stor varieret fødevareproduktion. Danske fødevarer er efterspurgt over store dele af verden, fordi man i udlandet ved, at kvaliteten er i orden, og at der bliver taget hensyn til miljøet og dyrevelfærden i forbindelse med produktionen. Potentialet er derfor ganske stort for at skabe arbejdspladser inden for fødevareproduktionen, gode arbejdspladser, som er spredt ud over hele landet.

Det er åbenlyst, at der kan være et større behov for miljøindsatser omkring f.eks. nogle lukkede fjorde end de steder, hvor der er en større vandgennemstrømning. Derfor er forholdene jo åbenlyst forskellige rundtomkring. Samtidig er der også stor forskel på dyrkningsforhold og jordbundsforhold rundtomkring i Danmark, og på den baggrund er der behov for en målrettet regulering frem for at holde fast i en generel og ensartet form for regulering.

For Venstre er det et vigtigt element, at der er en høj grad af metodefrihed for den enkelte landmand, bl.a. i form af, som det hedder, tidlig såning som alternativ til efterafgrøder, samt en fleksibilitetsmodel for efterafgrøder, så det bliver muligt at så efter den 20. august, når der er behov for det. Vi ved jo bare fra de sidste par år, at det på grund af vejrliget har været problematisk med sådan en, skal vi kalde det helt låst dato. Så det er rigtig godt, at vi også med det her får lukket op for, at man kan tage hensyn til de praktiske udfordringer, der kan ligge, i forhold til om det regner meget, eller om det mere er tørke, sådan som vi har set det skiftevis de sidste par år.

I Venstre er vi glade for, at vi med det her lovforslag nu får sikret, som sagt, at vi får den målrettede regulering på plads. Det styrker muligheden for at skabe mere beskæftigelse inden for fødevareerhvervet, samtidig med at vi med dette forslag passer rigtig godt på vores natur, miljø og drikkevand på en tidssvarende og effektiv måde. Venstre støtter derfor lovforslaget.

Så skulle jeg hilse at sige fra Det Konservative Folkeparti, som ikke har mulighed for at være til stede, at de også støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi har en enkelt kort bemærkning. Den er fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jamen det er jo fint at italesætte, at der er noget metodefrihed og der kommer en målrettet regulering, som vel løser et eller andet, og ordføreren lægger ligesom op til, at der er et erhverv, som har det godt osv., men når man nu med det lovforslag her udskyder en kvælstofindsats, når nu man ikke vil lave en indsats før 2021, står vi over for, at man så har 6 år til at reducere kvælstofudledningen fra 60.000 t til 42.000 t. Det er 3.000 t om året. Hvad er det for en animalsk produktion, der skal reduceres, for ligesom at imødekomme det? Kan ordføreren ikke se, at med det, der lægges op til her, udskyder man et problem, som gør, at der skal ske en kæmpe omstilling af landbruget, hvis man skal nå at reducere med 3.000 t som året? Hvis man forestiller sig, at man bare kan køre videre, som man plejer, vil man løbe ind i en mur. Kan ordføreren ikke se, at man giver landbruget et problem ved at udskyde indsatsen?

Ordføreren.

Jeg er helt klar over, at Enhedslisten benytter enhver lejlighed til at prøve at komme med et angreb. Vi er fuldstændig klar over, at Enhedslisten gerne vil have lukket den form for landbrug, som vi kender i dag. Det er jo bare ikke de ting, som ordføreren rejser i spørgsmål her, som det her lovforslag handler om. Det er den målrettede miljøregulering. Med hensyn til de øvrige spørgsmål, som ordføreren stiller, i forhold til hvordan der skal følges op på den jo i øvrigt – synes jeg – meget flotte reduktion, som dansk landbrug allerede har leveret på udledningerne siden slutningen af 1980'erne til i dag, er det rigtigt, at der så f.eks. kommer en vandplan III, hvor der skal drøftes nogle nye forhold i forhold til nogle af de problemstillinger, som ordføreren rejser. Det kan vi jo så passende tage en drøftelse om til den tid. Jeg kan bare sige som Venstres ordfører, at vi ikke vil lukke dansk landbrug, som man vil i Enhedslisten.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Enhedslisten vil slet ikke lukke dansk landbrug. Vi vil omstille det til økologi. Hvis man ser på realiteterne, er det korrekt, at der er noget udledning, der er faldet siden 1980'erne. Nu står vi så i en situation med den sidste NOVANA-rapport, hvor man havde forventet, at kvælstofudledningen skulle falde. Det er den så ikke. Så står vi så med et lovforslag, som udskyder opgaven til efter 2021, og så har man 6 år til at reducere med 18.000 t kvælstof fra landbruget. Det er så det, som ordføreren bare står og ignorerer og siger, at landbruget har det godt. Vi står over for en opgave, som landbruget skal være med til at løse, og hvor vi skal skabe rammevilkårene for det, og det sikrer den her lovgivning ikke.

Ordføreren.

Også i Venstre synes vi, at det er helt fint med økologi, og vi understøtter jo lige præcis også omlægningen, i takt med at det danske land ønsker at lægge om til økologi. Det er forbrugerne, der bestemmer, hvad der skal i indkøbskurven og på tallerkenen, og når flere og flere også ønsker at købe økologi, er det jo lige præcis det, som landmændene skal producere. Så der kan vi bare sige: Bare gå til den, så længe der er afsætning til det.

De udfordringer, der kan ligge i forhold til NOVANA-rapporten, tager vi også dybt alvorligt. Ministeren har jo allerede sørget for, at der nu bliver sat ekstra gang i at få boret ud, hvad det er, der er op og ned på det her. Jeg tror, at det er de fleste i kongeriget bekendt, at det ene år kan det regne rigtig meget, og det næste år har det været rigtig, rigtig tørt. Der er jo en del tekniske beregninger i det, der skal tages højde for. Det kan man vende tilbage til.

Så er det hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Nu er det her lovforslag jo en ny hovedlov på 239 sider og 58 siders høringssvar, som vi har fået en uges tid til at forholde os til. Jeg undrer mig lidt over hastværket i den her sag, og nu er jeg her især nysgerrig over for ordføreren fra Venstre, fordi Venstre jo er et regeringsparti. Det eneste, jeg har kunnet opsnappe, er, at man gerne vil have den her lov til at træde i kraft inden den kommende vækstsæson i landbruget, og så tænker jeg: Aha, hvorfor det? For det, jeg også hører, er, at den her lov ikke vil skærpe noget, og at den ikke vil lempe noget. Det vil sige, at det ikke skulle blive anderledes for landmanden derude andet end nogle måder, man registrerer tingene på, og den slags. Kan ordføreren komme med en bedre forklaring på, hvorfor den her lov skal hastes igennem, når nu den er så omfattende og der reelt ikke burde være forskel derude, eller hvad? Har jeg misforstået noget?

Ordføreren.

Det her skal ikke hastes igennem. Men jeg er da glad for, også af Alternativet, ligesom at få et par prik på skulderen, hvor de siger: Det var dog utroligt, så travlt man har i Venstre. Jeg er da glad for, at, jeg vil ikke sige blive beskyldt for, men få en tilkendegivelse af, at vi skynder os, i en klar markering af, hvorfor det er vigtigt at få det her på plads nu. Det var jo også det, jeg markerede i ordførertalen. Datoen er den 20. august, så landmændene ved, at der kommer en vis fleksibilitet ind i det. Vi har jo alle sammen kunnet følge med i det over de sidste par år. Sidste år var det meget tørt, og der gav det jo ikke nogen mening, når frøet ikke kunne spire, at sige: I skal sørge for at få det sået ud den 20. august, uanset om det kan spire eller ej. Der er det da godt at få den her fleksibilitet på plads, sådan at landmændene ved: Vi kan sove trygt og roligt om natten. For man kan sådan praktisk tage hensyn til, hvordan vejret nu skulle komme til at udfolde sig i løbet af det kommende år. På samme måde kan man så gå et år længere tilbage, hvor det bare lige var modsat. Da regnede det så meget, at man ikke kunne komme ud at køre. Så jeg synes, det er godt, at vi får det her på plads i en fart, så landmændene ved, hvad de har at styre efter i dagligdagen.

Christian Poll.

Nu har de her ting kørt med nogle dispensationer, og det kunne man jo godt gøre endnu et år. Det ville der ikke være noget problem i. Jeg synes, det er rigtig alvorligt, at vi har det her hastværk. Hastværk er i mine øjne lastværk, især når det handler om noget, der er en helt ny hovedlov for hele Danmark, for alle landmænd i Danmark, og jeg kan se af de her 58 siders høringssvar, at der er rigtig mange bekymringer om, hvordan det her specifikt er udarbejdet. Så er ordføreren slet ikke bekymret for alle de bekymringer, man kan se i høringssvarene, og for, at det her bliver hastet igennem, uden at vi rigtig kan nå at forholde os til detaljerne?

Ordføreren.

Målrettet miljøregulering har vi jo snakket om i årevis, i hvert fald nogle år tilbage. Jeg kan også huske, at der før sidste folketingsvalg var nedsat kommissioner osv., og der var meget bred opbakning og en klar besked til os her i Folketinget helt bredt: Se nu at komme videre med det med målrettet regulering. Så det her er på ingen måder nyt. Men det er fair nok, for der er sådan temmelig mange sider i det. Men stoffet er jo forholdsvis kendt, og der bliver en udvalgsbehandling, hvor alle har lejlighed til at få stillet spørgsmål. Så foreløbig har jeg også mest hørt, at det sådan er omkring det. Så lad os få besvaret de ting, Alternativet også har, i udvalgsbehandlingen, og så skal det nok gå.

Så er det fru Trine Torp.

Det var lige det sidste svar her, som fik mig til at markere. For jeg vil bare have ordførerens sådan korte svar på, om den form for målrettet regulering, som regeringen har gennemført, er identisk med den, som Natur- og Landbrugskommissionen anbefalede.

Ordføreren.

Man skal sikkert nok kunne finde nogle steder, hvor man kan sige, at dette er lidt anderledes, og at det kan være lidt anderledes. Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan bare sige én ting, og det er, at jeg overordnet og med hensyn til princippet om at få indført målrettet miljøregulering kan konstatere, at det er der er rigtig mange der meget bredt politisk har sagt, og jeg husker også en tidligere formand fra lige præcis kommissionen, som jeg også tror spørgeren kender godt, som går meget ind for målrettet miljøregulering. Så jeg synes, vi skulle se at komme videre.

Fru Trine Torp.

Men der er forskel, ikke også?

Ordføreren.

Meningen er jo selvfølgelig, at der er en kommission, der har afrapporteret, og så tager vi hovedsporet i det. Så det er jo ikke sådan, at man laver en lovgivning og så bare smækker det hele ind i kopimaskinen og kører det igennem og stemmer om det, og så er den sag helt overstået. Det skal jo også tilpasses til, at der løbende kommer ny teknologisk udvikling og mere viden. Det var lige præcis det, jeg markerede i ordførertalen. Det er jo derfor, det er godt at få det gjort nu, for nu har vi fået tanket al den viden i sagen, som vi har nu, op og kan komme videre. Så skal vi selvfølgelig indrette det sådan, at man også kan bruge de potentialer. Der er det jo ikke nok bare at tage den viden med, som ligger 2-3 år tilbage. Der skal vi have det hele med.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Lovforslaget her drejer sig jo om gødning og næringsstofreducerende tiltag, som der står i overskriften, og i formålsparagraffen til lovforslaget står der:

»Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof« – og så som det næste – »for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet under hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet«.

Det er jo en smuk formålsparagraf, det er jo fantastisk. Sikke et lovforslag, man burde kunne skrive om det på 250 sider, hvis man foldede det hele ud, og så ender det jo alligevel i et lovforslag, som forholder sig til gødningen, hvor det der næringsstofreducerende tiltag ikke vægtes så højt. Jeg synes jo, det er rigtig smukt formuleret. Det er ikke bare et spørgsmål om, at der er nogle mennesker, der ligesom skal leve med, at vi har et landbrug, næh, vi har sådan set en formålsparagraf her, hvor der står: »for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet under hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet«.

Det er godt nok en § 1, der forpligtiger. Jeg synes, det er et meget ædelt formål, og man skulle så tro, at loven ligesom ville sikre, at vi inden 2027 får nedbragt vores kvælstofforurening fra 60.000 t til 42.000 t og dermed lever op til vores forpligtelser i vandrammedirektivet, og man skulle tro, at loven sikrer, at landbrugets anvendelse af gødning og næringsstoffer i øvrigt implementeres således, at det værner om natur og miljø og bevarer dyre- og plantelivet, hvis man skulle leve op til paragraffen.

Men lovforslaget handler desværre rigtig meget om gødning og ændringer af, hvordan gødningen skal administreres, men forholder sig ikke til den store udfordring, vi står over for med hensyn til kvælstofbelastningen af vores natur og vores vandmiljø. Lovforslaget folder desværre ikke ud, hvordan vi via en række virkemidler målrettet kunne regulere landbruget og sikre, at Danmarks kvælstofforurening kunne blive nedbragt fra 60.000 t til 42.000 t senest i 2027, og det bliver endnu værre. For starten på at løse opgaven bliver udskudt. Så vi står altså over for, at vi ender med, at der skal reduceres med 3.000 t kvælstof om året fra 2021 til 2027.

I lovbemærkningerne står der så på side 13: »Som en del af den samlede håndtering af kvælstofindsatsen blev det besluttet at udskyde 6.200 tons kvælstof til 3. vandplanperiode«.

Det vil sige, at man skubber indsatsen frem til efter 2021. Den øvelse har bund i »Aftale om målrettet regulering« og i landbrugspakkens regnskab. Det synes jeg er meget betænkeligt. Så man har altså vedtaget en landbrugspakke, som sikrer flere grise og mere udledning af kvælstof og så en plan for målrettet regulering af landbruget – en målrettet regulering, som man så udskyder. Hvordan er det så, man vil løse det? Altså, vi ender jo med, at den målrettede regulering skal foldes ud på en måde, så man samlet set reducerer med 3.000 t kvælstof om året. Der er jo nogle, der sådan forestiller sig, at med en målrettet regulering bliver alle landmænd glade. Det tror jeg ikke vil ske, hvis det er sådan, at man skal implementere den lov, som den er nu.

Vi synes i Enhedslisten, at økologi er vejen frem, også når det gælder om at nedbringe kvælstofforureningen. Det kan gøres ved at omlægge til økologisk drift. Det kan gøres bedre, ved at økologerne arbejder videre med at optimere økologisk produktion og nedbringer CO 2 -udledningen, og de kan blive bedre til at passe på næringsstofferne og arbejde videre med et bedre sædskifte. Enhedslisten vil omstille til økologi, og vi vil også nedbringe landbrugsarealet. Vi mener, at man skal tage den her kvælstofforurening alvorligt, og at man skal omlægge mere landbrugsjord til natur. Vi mener, at der skal gives plads til mere skov. Vi skal fremme energiafgrøder. Vi skal tage lavbundsarealer ud af omdrift, og det er jo også en måde at reducere sin udledning af kvælstof. Man kan gøre en masse sammen med landbruget, som kan leve op til det ædle formål, der er i lovforslaget her om at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet.

Jeg synes, at der i det her lovforslag gives forholdsvis meget magt til ministeren, og det synes jeg vi i udvalgsbehandlingen skal prøve at få præciseret om er hensigtsmæssigt. Så vil jeg gerne takke ministeren for ikke at have lyttet for meget til Bæredygtigt Landbrug og at have afvist hovedparten af deres indsigelser mod den her lov. Sådan som lovforslaget ligger nu, kan vi ikke støtte det, og vi synes, at det er alvorligt, at vi ikke med den her lov kommer i gang med den store opgave med at nedbringe vores kvælstofforurening.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Anerkender Enhedslistens ordfører, at dansk landbrug indtil nu har gennemført en markant reduktion af udledningen, siden man begyndte at reducere i 1980'erne? Anerkender ordføreren, at der er sket en kæmpe reduktion, og at man udvider langt mindre i dag, vel vidende at der stadig væk er nogle udfordringer, der skal løses – og der spiller vi jo helt efter de regulativer, der ligger, også i forhold til EU?

Ordføreren.

Jeg anerkender, at det hjalp at få låg på gyllebeholdere, og at kvælstofforureningen fra landbruget er blevet markant reduceret. Vi står så bare over for nogle internationale forpligtelser, hvorefter vi skal reducere fra de nuværende 60.000 t til 42.000 t kvælstof, og jeg kan se af det her lovforslag, at der ikke er nogen plan for det. Er der en plan for det i den der landbrugspakke? Næh, man vil lave målrettet regulering. Ja, det betyder, at man i nogle landbrug går og drømmer om, at man kan få lov til at gøde mere, men at der altså også er andre landbrug, der kommer til at gøde markant mindre.

Der findes virkemidler, som reducerer kvælstofforureningen. Det kunne jo gøres ved at tage lavbundsarealer ud, det kunne gøres ved at satse på at have energiskov, eller det kunne gøres ved at give plads til mere natur, så man tog landbrugsarealer ud af drift. Jamen der er sådan set nogle virkemidler, som ligger lige for, og som man jo bare kunne putte ind i en lov og ligesom lave et godt samarbejde med landmændene om, så ville det rulle, og så ville man sådan set have en plan for, hvordan man lever op til EU's vandrammedirektiv.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen tak for, at Enhedslisten anerkender virkelighedens fakta, nemlig at der indtil nu er sket en markant reduktion i udledningen siden 1980'erne. Det synes jeg var godt at få sat på plads. For det kunne nogle gange lyde, som om der ikke var sket noget som helst. Tak for det.

Anerkender Enhedslistens ordfører så også, at vi i Danmark faktisk er dem, der er længst fremme i skoene, når vi sammenligner os med en lang række andre europæisk lande?

Ordføreren.

Nej. Jeg anerkender, at Danmark har et kæmpeproblem, fordi vi har så stor en animalsk produktion, som vi er nødt til at nedbringe, hvis det er sådan, at vi skal leve op til EU's vandrammedirektiv. Det lyder, som om Venstre ikke er parat til at leve op til de internationale forpligtelser, vi har, bl.a. i forhold til EU; som om man bare vil køre videre og fortsætte den her gyllegate, som er blevet foldet ud over den her regeringsperiode. Jeg synes, det er pinligt for Danmark, at man ikke tager miljøproblemer mere alvorligt.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at rose lovforslaget. Jeg synes, det er meget positivt med et lovforslag, som sætter rammerne for den kommende målrettede regulering. Der er jo ingen tvivl om, at målretning af vores kvælstofregulering er den rette vej, og indsatsen skal gøres så effektivt som overhovedet muligt. Det optager desuden også mig rigtig meget, at vi gør det så omkostningseffektivt som muligt.

Vi er i en situation, hvor indsatskravet i nogle områder vil stige, og vi har med fødevare- og landbrugspakken jo så heldigvis besluttet os for, at indsatsen skal ske mod kompensation til den enkelte landmand. Vi har endda også lovet hinanden inden for aftalekredsen, at landmændene skal have flere virkemidler til rådighed. Og jeg synes, at vi skal være særlig opmærksomme på det område og virkelig lægge os i selen med henblik på at få udviklet flere måder at godskrive godt landmandskab på. For vi kan ikke alene basere os på flere og flere efterafgrøder. Det bliver alt for dyrt og harmonerer ikke med, hvad jeg vil betegne som godt landmandskab.

Virkemidlerne i værktøjskassen er p.t. begrænset til nogle ganske få og skal hurtigst muligt blive til flere. Hvad med f.eks. intelligente bufferzoner, tidlig såning osv. osv.? Jeg er dog meget tilfreds med, at ministeren op til behandlingen af det her lovforslag har fremhævet mulighederne for at iværksætte pilotordninger, hvor man kan fremme udviklingen og implementeringen af nye virkemidler. Det har vi set i hvert fald ét godt eksempel på med såkaldt præcisionsjordbrug, hvor bedrifter, der praktiserer en mere præcis dosering af gødning i marken, både kan opnå en økonomisk gevinst og blive godskrevet af den miljømæssige gevinst, som er der, fordi der er et lavere tab af næringsstoffer fra marken.

Vi skal belønne den slags bedrifter, således at både den miljømæssige og driftsøkonomiske effekt godskrives landmanden. På den måde opnår vi de mest omkostningseffektive virkemidler. Jeg er fuldt opmærksom på, at godkendelse af nye virkemidler tager tid – p.t. måske også for lang tid. Myndighedsmæssigt skal der tænkes nyt, og jeg har så nævnt frie pilotordninger som måden, hvorpå vi kan afprøve nye virkemidler i praksis og opsamle viden herom på en måde, hvor erhvervet er involveret på en konstruktiv måde. Det kræver en anden måde at tænke på, og det vil jeg hermed gerne slå et slag for.

Når vi nu taler om målretning af kvælstofindsatsen, er det klart, at vi også må se mere præcist på, hvor markerne ligger henne. Vi har de her 90 såkaldte kystvandoplande, som jo i princippet kan få helt forskellige indsatskrav. Og derfor er det også naturligt, at man som landmand med marker i forskellige oplande skal imødekomme forskellige krav, og det sætter så også krav til indberetningsniveauet, hvilket vi med det her lovforslag faktisk tager hul på. Virkemidlerne skal nemlig nu indberettes på markniveau. Det er så klart, at det med et øget indberetningsniveau vil kræve mere tid foran skærmen for den enkelte landmand og dermed mindre tid hos dyrene eller i marken, men det åbner også nogle muligheder. Og det er vigtigt for mig, at byrderne og mulighederne faktisk følges ad nogenlunde parallelt.

En oplagt mulighed er, at virkemidlet i højere grad kan tilpasses den enkelte mark, og jeg er derfor også tilfreds med, at lovforslaget giver mulighed for, at man kan etablere efterafgrøder til forskellige tidspunkter og ikke er bundet op på én datofrist. På den måde får vi jo så også løsnet op for det datotyranni, som fru Lise Bech også omtalte før, og som slet ikke giver nogen mening for nogen.

Så samlet set er det et positivt og godt lovforslag, som Liberal Alliance selvfølgelig støtter.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Tak. Ordføreren kom ind på, at efterafgrøder ikke kunne løse hele opgaven og begyndte at snakke om noget moderne teknik. Men kan ordføreren ikke se, at vi har et problem i, at man nu ikke lægger op til at lave nogen markant kvælstofreduktion før efter 2021? Så har vi den her situation, hvor den seneste NOVANA-rapport siger, at der ikke er sket det fald i kvælstofudledning, man ellers havde forventet. Så står man med en opgave, som er ca. 18.000 t, man skal reducere med på 6 år. Det er altså 3.000 t, man skal reducere med. Ordføreren siger, at der måske kan laves noget ny teknik, der kan et eller andet, men kan ordføreren ikke se, at vi overlader et stort problem til landbruget, hvis ikke vi går i gang med det nu? Ordføreren vil stemme for lovforslaget, men det er da ikke nok; det er da ikke nok til at angive, hvordan vi kommer frem til mål. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Jeg plejer i den her situation at sige, at mit syn ikke fejler noget – det gør det stadig væk ikke. I forhold til det her med de her tal, altså 3.500 t nu frem mod 2021 og 6.200 t efter 2021, vil jeg sige, at målstregen er jo først i 2027, og det er fuldstændig i henhold til fødevare- og landbrugspakken, som jeg udmærket ved at spørgeren ikke er en del af, og den aftale, partierne bag den har om de løbende reduktionsindsatser. Det betyder rigtig meget for mig, at der er stabile og forudsigelige rammevilkår for landbrugserhvervet, og derfor synes jeg også, det er rigtig positivt, at vi har lavet den her fødevare- og landbrugspakke, hvor man kan slå op og se, hvad det er for nogle samlede reduktionskrav, der er til landbrugserhvervet i de kommende år.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Så de der stabile vilkår bliver så forstyrret af, at man i 2021 lige pludselig står med en opgave med at reducere med 18.000 t kvælstof i løbet af relativt kort tid. Der bliver jo en brat opvågning, hvor der helt klart er nogle landmænd, som vil blive pålagt at have færre husdyr og gøde mindre. Altså, hvad er det, man forestiller sig? Er der ikke nogen virkemidler, hvor man allerede nu kunne sige: Vi synes faktisk, at der er noget, vi kender, som man godt kunne implementere allerede fra nu af?

Ordføreren.

Jeg deler fuldstændig spørgerens utålmodighed i forhold til at få implementeret øvrige virkemidler ud over efterafgrøder og nogle få andre. Det er også et af Liberal Alliances kritikpunkter. Vi vil meget gerne have nogle flere virkemidler ind på paletten, som den enkelte landmand kan gøre brug af. Der er desværre så, kan man sige, sådan en godkendelsesprocedure, og der skal være noget forskningsmæssigt belæg for det osv. Jeg synes, jeg adresserede lige præcis den problemstilling i min tale og er glad for, at der er åbnet lidt op for pilotordninger, hvor vi kan lave nogle mindre forsøg med implementering og udvikling af nye virkemidler.

Tak til hr. Carsten Bach, der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Ja, så står vi her med et digert værk af en ny hovedlov på 239 sider, som vi har haft en uges tid til at kigge på. Det er forholdsvis uoverskueligt og en meget svær opgave, fordi det jo også er teknisk stof. Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det er problematisk for demokratiet, at vi her i Folketinget bliver præsenteret for noget så omfattende og har så kort tid til at forholde os til det.

Så kan man spørge: Hvorfor skal det gå så stærkt, når nu der er tale om en ny hovedlov? Det eneste, jeg har kunnet få ud af folk, jeg har talt med, er, at det handler om, at det her skal træde i kraft, inden vækstsæsonen går i gang for alvor. Så tænker jeg: Det var da egentlig pudsigt, for jeg har også hørt, at den her hovedlov sådan set ikke har skærpelser eller lempelser indbygget – det er i hvert fald sådan lidt, den bliver forklaret for os. Så den kommende vækstsæson kunne man vel klare på den gamle måde, så man i ro og mag kunne være klar til næste års vækstsæson og få lavet det her stykke lovarbejde grundigt.

Derfor bliver jeg lidt mistænksom og tænker: Okay, hvis det skal gå så stærkt, er der måske lempelser i den her lov, men fordi den er så omfattende og teknisk, kan det være svært at gennemskue. Det, jeg jo så kan gøre, og som jeg gør, når jeg kigger på lovforslag, er, at jeg kigger ned i høringssvarene, og der kan jeg jo se adskillige bekymringer. Der er rigtig mange høringsparter, der har forskellige bekymringer. Faktisk er der i alt 58 sider med høringssvar, og jeg læner mig op ad både Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening som to organisationer, jeg ofte lytter til. De har store bekymringer omkring det her lovforslag.

Så har jeg også selv den bekymring, som flere andre ordførere også har nævnt her, at vi jo har en opgave. Vi har et mål på 42.000 t kvælstof i 2027, og der tales meget om en klimalov, som jo er en lov, hvor man har indbygget et langsigtet mål, og der tales meget om at skærpe den eksisterende klimalov. Hvorfor laver man ikke en stor hovedlov som den her med målene indbygget, sådan at vi tydeligt kan se, hvor vi skal hen, hvor vi skal lande i 2027? Så kan man sætte delmål ind og virkemidler, der så passer til. Jeg ville synes, at det var en god idé og en sund og fornuftig måde at lave en ny hovedlov på på det her område. Det handler jo simpelt hen om, at vi skal opfylde vandrammedirektivet, som kommer fra EU, og som vi jo selv har været med til at beslutte.

Så samlet set er vi meget skeptiske over for den her nye hovedlov i Alternativet. Vi forventer indtil videre at stemme imod den, men der er helt klart et behov for, at vi i udvalgsarbejdet bliver betydelig klogere og får svar på nogle spørgsmål, får forklaret nogle detaljer, så vi kan føle os trygge ved, at det kun er forbedringer, der er tale om her. Men indtil videre føler jeg mig ikke overbevist, og vi indstiller at stemme imod.

Der er en kort bemærkning til hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Jamen jeg har fuld respekt for, at der er nogle tekniske ting, der skal afklares, nogle spørgsmål, der skal besvares osv. osv. Det er lige præcis det, vi har udvalgsbehandlingen til.

Det undrer mig så en lille smule, hvis vi sådan kigger lidt samlet på det, for vi har jo mange gange hørt Alternativet sige, at vi sådan skal have rusket op i tingene, inddrage ny viden og prøve at gøre det på en ny måde osv. Det er jo lige præcis det, som det her går ud på. Som jeg også markerede det i min ordførertale lidt tidligere, har vi igennem rigtig mange år nu jo lavet en generel regulering, nu får vi lavet en målrettet regulering, så vi i højere grad kan prioritere også de miljømæssige indsatser lige præcis, hvor der sådan er behov for det. Det burde da være sød musik i ørerne på også Alternativet. Derfor undrer det mig, at man sådan set er faldet fuldstændig fra, har vendt rundt. Det virker, som om man har fået en ny alternativ argumentation, hvor man er gået over til at forsøge at være fejlfinder i stedet for at være stifinder. Sådan tror jeg man selv kunne have fundet på at sige det i Alternativet.

Ordføreren, værsgo.

Princippet i målrettet regulering kan jeg sådan set godt gå ind for, altså at man regulerer lidt forskelligt, afhængigt af den recipiens, der er i nærheden af der, hvor man skal udlede forurenende stoffer. Men når man så implementerer målrettet regulering, kan man gøre det på 100 forskellige måder.

I det her hovedlovforslag lader det jo til at man ikke tager opgaven alvorligt. Altså, selve indsatsen med yderligere at reducere forureningen er udskudt til efter 2021, og der er sådan set ikke lagt nogen konkrete spor ind, der sikrer, at vi får en reduktion af forureningen. Så, ja, måske er principperne i en målrettet regulering sunde overordnet set, men som de er implementeret her, som jeg har indtryk af det, så er det på en meget uhensigtsmæssig måde for miljøet.

Hr. Erling Bonnesen.

Ganske kort: Der er fuld respekt for, at det tekniske skal klares af, men det her lovforslag er jo lige præcis det, der giver lovhjemmelen til at få gennemført den målrettede regulering. Det er jo det overordnede. De andre ting, som ordføreren rejser, som vi også har hørt tidligere i debatten, er slet ikke i det her lovforslag. Så det burde jo sådan set kunne fjerne alle bekymringerne. Hvis Alternativet ønsker noget af den fornyelse, forandring, nye metoder, nye perspektiver og inddragelse af ny viden, tror jeg da lige, at vi skal prøve at få snakket lidt sammen igen på udvalgsmøderne, for det her burde da sådan set lige være sød musik i ørerne på Alternativet.

Ordføreren.

Det er det ikke umiddelbart, nej, for den målrettede regulering er, som jeg nævnte, et meget godt princip, men det, der er helt centralt for mig og for Alternativet er, at vi nedsætter forureningen af vores natur i Danmark. Det giver det her lovforslag ikke nogen forhåbninger om at vi gør. Det ser ud, som om forureningen nu bliver den samme, og at vi udskyder en seriøs indsats til et senere tidspunkt. Derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte sådan et forslag.

Tak til hr. Christian Poll. Den næste ordfører er fru Trine Torp, SF.

Først og fremmest vil jeg gerne, ligesom andre har gjort det, gøre opmærksom på det meget uhensigtsmæssige i at fremsætte et så omfattende lovforslag, som skal være en ny hovedlov, uden at Folketinget har haft ordentlig mulighed for at tygge sig grundigt igennem det. Det er ikke rimelige arbejdsbetingelser, og det er heller ikke godt for demokratiet. Men regeringen ønsker åbenbart en hurtig behandling, af gud ved hvilken grund, frem for en grundig behandling. Regeringen mener, at der er behov for at justere den målrettede regulering. Det er SF enig i. Målrettet regulering er ikke opstået som et begreb i blå blok. Det stammer fra anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen fra april 2013. Vi er derfor enige i, at der er behov for at justere den målrettede regulering, men i en retning, der er anderledes end regeringens. Vi mener, det er perspektivløst år efter år at betale landbruget for at så efterafgrøder til at opsamle overskydende kvælstof, efter at det med landbrugspakken er gjort muligt at gøde økonomisk optimalt overalt. Staten betaler for at fjerne forureningen mere eller mindre målrettet efter planteavlernes økonomisk optimale anvendelse af gødning.

Det er sigende, at Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i dag har et fælles forslag om at udtage landbrugsjord af hensyn til bl.a. kvælstofforureningen, mens vi lige nu diskuterer justeringer af regeringens pengeevighedsmaskine med at betale landmændene for at så efterafgrøder, der skal samle overskydende kvælstof. Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings forslag viser vejen frem: udtagning af dårlig landbrugsjord. Det er jo et reelt og permanent tiltag, som vil gavne vandmiljøet, reducere klimagasser, øge naturareal og biodiversitet og medvirke til klimatilpasning i ådale og lavvandede områder, hvorimod regeringens svar er at betale landmændene for at så efterafgrøder år efter år til at samle kvælstofoverskuddet, der følger af fjernelse af kvælstofloftet, op. Marken skal ikke stå bar i efteråret, og der er brug for at plantedække vinteren over, men det bør være landmændenes og ikke statens ansvar at udføre godt landmandskab.

Der bør ske to ting. Gødningsanvendelsen skal målrettes markerne mere detaljeret, og der er områder, der skal tages ud af omdrift, fordi retentionen ganske enkelt er for dårlig. Det tror jeg ikke der kan være uenighed om. Lovforslaget flytter os ikke i den retning, heller ikke efter at vi nu ved, at kvælstoftabet til vandmiljøet stiger med 700 t om året, og at nitraten de seneste 2 år er øget under rodzonen.

Vi kan umiddelbart ikke støtte det foreliggende forslag. Vi vil gerne i udvalgsarbejdet bore ned i en række spørgsmål. F.eks. fremgår det af bemærkningerne til forslaget, at det bidrager til at gennemføre klimaforpligtelserne, men hvordan det gør det, fremgår ikke. I den forbindelse vil vi stille spørgsmål om, hvor meget landbrugets andel af overgødskning fører til øget produktion af metan i de forurenede søer og fjorde og havområder. Vi vil også spørge til, hvad der skal ske i tredje vandplansperiode, hvor der måske skal reduceres med 2.500 t om året. Og hvordan tages der i lovforslaget og relevant lovgivning inklusive bekendtgørelser i øvrigt hensyn til, at vandtemperaturen er steget minimum 1 grad siden 1970'erne, jævnfør at der i udmøntningen af nitratdirektivet m.fl. skal tages hensyn til klimatiske forhold? Altså kort sagt: Er lovforslaget også klimatilpasset? Så vi kommer til at stille nogle spørgsmål og kan umiddelbart ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Igen, det er fair nok, at der bliver sagt, at der er en masse tekniske spørgsmål, der skal afklares. Nu nævner ordføreren også lige dagens forslag fra Landbrug & Fødevarer og DN, og der vil jeg da også bare lige markere, at jeg som Venstres ordfører har sagt, at vi tager meget positivt imod det. Vi er i øvrigt også i gang, for der er jo netop vedtaget en finanslov med afsæt i regeringen og blå lejr, og der har vi også afsat en pulje til jordfordeling, herunder også at der kan udtages nogle af de jorder. Der er en lang række forskellige forslag, så det er bare for at markere, at selv om det her nok er et stort lovforslag, er det jo ikke det eneste svar, men det er et vigtigt svar.

Det er bare for at snævre det ind, for taletiden rækker jo ikke til at komme rundt om det hele i det her, men selve perspektivet i det er målrettet miljøregulering, og det hører jeg sådan set også SF synes er godt. Så er der en masse teknik i det, og hvordan vi målsætningsmæssigt kommer videre. Men nu får vi helt oppe i helikopterperspektiv taget et afsæt, så vi kan få implementeret den målrettede miljøregulering, og det er vel sådan set meget godt.

Ordføreren.

Jo, men forskellen er jo, at vi tænker, at målrettet regulering skal bruges til at reducere kvælstofudledningen. Det er jo det, der er hele forskellen. Jeg ved godt, at hr. Erling Bonnesen ofte siger, at det er, fordi vi ikke støtter målrettet regulering, men det er jo ikke tilfældet, for det er bare et helt andet udgangspunkt, vi har. De forudsætninger og det regnskab, som landbrugspakken har lagt til grund, betyder jo ikke, at vi kommer til at bruge målrettet regulering til at reducere.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg har ikke påstået, at SF ikke støtter målrettet miljøregulering. Jeg søgte sådan set efter at få afklaret, om både SF og Venstre støtter målrettet miljøregulering, og det er tilfældet, så det har vi fået på plads, og det er godt. Så siger vi, at der så er en række andre tekniske ting, hvordan vi kommer i mål osv., men det må vi så følge op på efterfølgende.

Vedrørende nogle af de ting, der har været rejst i debatten her, markerer jeg bare, at det ikke er det her lovforslag, det har med at gøre, for vi kommer netop også til at snakke om vandplan III og opfølgning på NOVANA-rapporten og alle de andre ting ved siden af. Så hvis vi ligesom kunne koncentrere det her, er det her sådan set nok, hører jeg også SF sige, altså at det er meget godt, at vi får gennemført den målrettede miljøregulering.

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at vi er enige om, at målrettet regulering er sund fornuft. Men når jeg også efterlyser de andre ting, skyldes det jo, at det, når man går i gang med så omfattende en revision af en lovgivning, kunne være godt, at man også lavede en lovgivning, der var en lille smule fremtidssikret, så vi ikke skal til at ændre i det. Vi står med en kæmpe regning foran os, som vi i øjeblikket bare skubber videre til landbruget, som de skal nå at indhente i 2027, og det bliver altså et tryk på speederen, og det er jeg ikke sikker på den lovgivning her sikrer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Indledningsvis vil jeg selvfølgelig gerne takke alle ordførerne for jeres indlæg. Flere af jer har bemærket, at det er et relativt digert værk, som vi nu behandler her, og der er en uge altså ikke særlig lang tid til at læse det her i, det vil jeg gerne medgive, og det burde vi sådan set have gjort i bedre tid. Vi har overholdt de frister, som Folketinget sætter, men det her er ikke bare lige et lovforslag på et par sider, og der bør man også differentiere, herunder fra min side. Så det er noteret.

Med aftalen om fødevare- og landbrugspakken i 2015 blev sporene lagt ud for et paradigmeskifte af kvælstofreguleringen af landbruget fra en generel regulering til en målrettet regulering. Samtidig med at målsætningerne om et renere vandmiljø blev videreført, er fødevare- og landbrugspakken også en erkendelse af, at disse målsætninger kan opfyldes på en snedigere måde ved målretning frem for den hidtidige tilgang, hvor alle bedrifter i hele landet havde enslydende krav. Den tankegang, som der generelt har været sådan en stor opbakning til, en målretning af reguleringen, indgik, som fru Trine Torp nævnte det før, i anbefalingerne, som Natur- og Landbrugskommissionen kom med i 2013. Der var bred opbakning hertil fra erhvervet, fra grønne organisationer, fra Folketingets partier. Og siden de første vandmiljøplaner i 1980'erne har landbruget i hele landet været reguleret med generelle krav i forhold til udlægning af efterafgrøder, reduceret gødningsanvendelse m.v. Det har haft den positive konsekvens, at udledningen af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet er blevet mere end halveret.

Vi skal nå helt i mål med de ambitiøse målsætninger for vores vandmiljø, og vi skal samtidig sikre, at vi har et konkurrencedygtigt landbrugserhverv. Derfor er der behov for at forlade den hidtidige generelle tilgang. I stedet ønsker aftaleparterne bag fødevare- og landbrugspakken, at de fremtidige miljømål skal opfyldes ved en reguleringsmodel, hvor indsatsen målrettes geografisk efter lokale miljø- og dyrkningsforhold, og hvor de enkelte bedrifter får en større valgfrihed, i forhold til hvilke kvælstofreducerende tiltag de vil anvende, i stedet for at være pålagt standardløsninger.

Det giver god mening, fordi behovet for miljøindsatser er større omkring lukkede fjorde end i områder, der ligger op ad åbne vandområder med stor gennemstrømning, og fordi der er stor variation i dyrknings- og jordforhold. Samtidig giver det de enkelte bedrifter mulighed for at vælge de tiltag, som er mest hensigtsmæssige og mest omkostningseffektive i forhold til deres dyrkningsforhold og i forhold til deres planlægning. Dermed sikrer vi, at indsatsen er tilstrækkelig de steder, hvor der er behov for den, men undgår omvendt også unødvendige krav de steder, hvor der ikke er brug for dem.

Resultatet er, at vi kan opnå en mere omkostningseffektiv og præcis opfyldelse af miljømålsætningerne i EU's direktiver. Vi kan sikre et godt vandmiljø og samtidig sikre fødevareerhvervet gode forhold i den internationale konkurrence, til gavn for vækst og til gavn for beskæftigelsen. Den målrettede regulering indføres allerede fra 2019, og det er planlagt, at den frem mod 2021 skal bidrage med en reduktion af kvælstofudledningen til kystvandområder på 3.500 t kvælstof. Hertil kommer forbedringer af grundvandstilstanden.

Modellen bygger på de positive erfaringer, der har været, med den målrettede efterafgrødeordning i 2017 og i 2018, hvor de opstillede indsatsmål for modellen er blevet opfyldt, og det er i høj grad ved en frivillig indsats fra erhvervet. Modellen indebærer, at indsatsen målrettes geografisk på de 90 kystvandområder og i forhold til, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres i de pågældende områder for at sikre de nødvendige forbedringer af grundvand og overfladevand. Landmændene kan så i en frivillig ansøgningsrunde søge om tilskud til at udlægge efterafgrøder eller til en række andre alternative, veldokumenterede virkemidler.

Hvis indsatsen ikke håndteres fuldt ud i den frivillige runde, vil restindsatsen blive sikret ved ukompenserede obligatoriske krav i de pågældende områder. Der er således tale om en model, som giver gode incitamenter til frivillig opfyldelse af miljømålene, og som fremmer, at miljømålene opfyldes med de tiltag, som kan gøre det mest omkostningseffektivt. Samtidig er det dog også en model, der giver de reguleringsmæssige værktøjer til at sikre den fornødne miljøindsats, hvis frivillighedens vej ikke er tilstrækkelig.

I forhold til kompensationsordningen er det væsentligt at bemærke, at indsatsen i 2019 vil blive kompenseret med nationalt finansieret støtte efter EU's de minimis-regler og fra 2020 forventes kompenseret med støtte over landdistriktsprogrammet. Det rummer den fordel, at der ikke er noget øvre loft for kompensationen for den indsats, som den enkelte bedrift udfører.

Miljø- og Fødevareministeriet har gennem mere end et år været i god dialog med Europa-Kommissionen vedrørende den målrettede regulering fra 2020 og frem. Kommissionen har tilkendegivet, at modellen og den danske miljøindsats opfylder betingelserne for, at der fra 2020 kan etableres en støtteordning under landdistriktsprogrammet for den målrettede regulering. Vores konkrete forslag til en kompensationsordning er i går sendt i høring og ventes snart fremsendt til Kommissionen. Regeringen forventer, at Kommissionen senere på foråret vil godkende forslaget.

Jeg ser den model, som jeg netop har skitseret, som et væsentligt skridt i retning mod en stadig mere målrettet og mere omkostningseffektiv kvælstofregulering i fremtiden. Vi kan i de kommende år forvente, at der vil blive stillet yderligere krav til udviklingen af miljøregulering, når vi på den ene side fortsat skal opfylde ambitiøse miljøkrav og på den anden side fortsat skal have et konkurrencedygtigt landbrugserhverv. Hvordan det skal ske, skal vi finde ud af i de kommende år, men sporene er allerede lagt ud i fødevare- og landbrugspakken og den efterfølgende aftale om målrettet regulering. Det drejer sig om at udvikle nye virkemidler, der kan anvendes i reguleringen. Konkret håber vi at kunne introducere såkaldte intelligente bufferzoner fra 2020. Og længere ude ad landevejen har vi også anvendelse af præcisionsteknologi og afgrødevalg som virkemidler.

Selv om vi hele tiden har fokus på regelforenkling og, som fru Lise Bech efterlyste, at fjerne unødigt bøvl, må vi også erkende, at den miljøregulering, som landbruget er underlagt, er ganske kompleks med mange forskellige miljøkrav. Det skal derfor også fremadrettet være en ambition samtidig at stræbe efter omkostningseffektivitet og målretning på den ene side og enkelhed og gennemskuelighed på den anden side.

Målretning af kvælstofreguleringen er et væsentligt omdrejningspunkt for den her lov. Lad mig lige her på falderebet fremhæve et yderligere tiltag i lovforslaget. Med lovforslaget gives der hjemmel til at etablere en model, hvor erhvervet har fleksible frister for såning af efterafgrøder, og hvor den reducerede effekt ved senere etablering modsvares af en kvotereduktion. Miljø- og Fødevareministeriet har de senere år udskudt tidspunktet for etableringen af efterafgrøder som følge af vejret. I 2018 var det på grund af tørken, i 2017 var det på grund af regnen. Og erhvervet har efterspurgt en permanent løsning, hvor landmændene ikke er så afhængige af de ultimative datofrister, og de dermed får mulighed for at så efterafgrøder, uanset hvordan vejrforholdene påvirker høsttidspunktet i det enkelte år.

Den endelige model for fleksible såfrister er fortsat under udarbejdelse i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet, og jeg forventer, at ordningen vil kunne udvikles yderligere i de kommende år – eksempelvis ser vi på mulighederne for, at landmændene kan opnå en bonus, såfremt de sår efterafgrøderne tidligere end normalt. De fleksible såfrister er således endnu et eksempel på regeringens ønske om at give erhvervet gode betingelser for deres drift, samtidig med at den fornødne miljøeffekt sikres. Fru Lise Bech havde en bemærkning før angående fleksibilitet på markniveau og et af høringssvarene, som har berørt det her. Det har vi lyttet til, og det skulle der gerne være kommet styr på, for det var en rigtig pointe.

Med det her lovforslag sætter vi rammerne for en moderne regulering af landbrugets påvirkning af miljøet – en regulering, hvor vi kan sikre opfyldelse af ambitiøse målsætninger om et rent vandmiljø, og hvor vi samtidig giver landbrugserhvervet optimale betingelser for fortsat at være en betydningsfuld økonomisk sektor i Danmark, som tjener penge, som skaber jobs, for de to ting skulle jo helst ikke være modsætninger.

Jeg håber, at Folketingets partier bredt vil bakke op om lovforslaget, når man får tygget sig grundigere igennem det, der sådan ligner en lovsamling, og jeg ser frem til den fortsatte behandling, herunder i udvalget. Tak for ordet.

Der er nogle korte bemærkninger, først er det hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Der tales meget om klimaloven for øjeblikket, og det er jo, fordi der er kommet et borgerforslag om, at vi skal have en skærpet klimalov, en langt bedre klimalov i Danmark. Og i klimaloven, som gælder – den, der hedder nr. 716 fra 2014 – står der i formålet, og jeg citerer:

»Loven har til formål at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050 ... osv. osv.«

Så tænker jeg: Ville det ikke være passende, at man i en hovedlov som den, der diskuteres i dag, indsætter et lignende afsnit om noget i retning af, at denne lov har til formål at sikre, at Danmark kommer i mål med sine reduktioner ned til 42.000 t kvælstof om året i 2027, og at man dermed lægger op til, at der kan indsættes delmål undervejs, som sikrer, at reduktionerne kommer fra i år og så støt og roligt år for år frem til 2027?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg hørte lidt det samme spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen før, altså det her ønske om, at loven i højere grad skulle handle om, hvad det er for en forpligtelse, der er, end om, hvordan vi indfrier den. Det er bare ikke det, loven handler om. Den handler heller ikke om hastighedsregulering på markerne – og der er mange ting, den ikke handler om.

Altså, formålet med loven her er at sætte rammerne for, hvordan vi når de her mål. For målene har vi jo fastsat med baggrund i direktiverne, i fødevare- og landbrugspakken og i aftalen om målrettet regulering. Det her er altså mere et spørgsmål om, hvad det er for en værktøjskasse, som vi tager i brug for at nå i mål.

Hr. Christian Poll.

Så kunne jeg have lyst til at spørge: Sikrer denne lov en løbende reduktion i forureningen med kvælstof frem til 42.000 t i 2027? Og hvis det ikke er tilfældet, hvordan vil ministeren så hjælpe landmændene i gang med at iagttage rettidig omhu i forhold til at begynde at reducere år for år, så man ikke står med en kæmpe byrde til sidst i forløbet i 2024-2025 og kun har ganske få år til at nå målet?

Ministeren.

Loven handler om, hvilke værktøjer vi har for at nå de målsætninger, som vi har fastsat andetsteds. Det er rigtigt, at det ikke er målsætningerne, som indgår her i loven. Målsætningerne er fastsat af de partier, som har aftalt dels fødevare- og landbrugspakken, dels aftalen omkring målrettet regulering. Der er mange ting, som den her lov ikke vedrører og ikke regulerer – det her er en af dem. Men den handler om, hvordan vi når derhen.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes egentlig, det er utroligt, at man kan skrive så mange sider, når det ligesom italesættes, at det er en ramme. Jeg kan godt følge ministeren i, at man lægger vægt på en frivillig indsats, andre virkemidler og nye virkemidler, men hvorfor er det så, at de nye virkemidler ikke i højere grad bliver foldet ud?

Altså, der er jo muligheder derude. Der er jo f.eks. den mulighed, at vi fik fastlagt, at landdistriktsmidlerne hæves fra 7 pct. til 15 pct., og at man skriver ind i den her lov, at det giver mulighed for, at der er en lang række virkemidler, som landmænd så kan få støtte til, hvis de vil gennemføre det, og hvilket kunne medføre, at man har nogle kvælstofreduktioner. Det ville da være passende at have med i en sådan rammelovgivning, altså at man får præciseret, at nu går vi i gang med at modellere lidt på vores landbrugsstøtte, så det går i retning af, at man prioriterer miljø på en lokal måde.

Vil ministeren tage det med, altså at vi øger landdistriktsmidlerne fra 7 pct. til 15 pct.?

Ministeren.

Nej, for det er ikke det, den her lov handler om, og det var også lidt det, jeg sagde til hr. Christian Poll før. Jeg forstår godt og har stor respekt for de mange ønsker til, hvad loven rettelig burde indeholde, og at den burde handle om noget andet. Altså, en ting er, at man kan være uenige om selve indholdet, men der lader også til at være en uenighed om, hvad loven sådan generelt skal handle om. Nu er det denne lov, vi behandler, og det indhold, der er lagt op til fra min side. Det kan man jo synes er træls, men det er altså det, vi nu engang taler om.

I forhold til at få en grønnere anvendelse af hele den fælles landbrugspolitik er det jo en ambition, jeg deler, og som jeg – jævnfør vores samtaler herom, også i Folketingets Europaudvalg og i Miljø- og Fødevareudvalget – tager med mig til rådsmøder blandt mine europæiske kolleger.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jo, jo, men nu er det jo ikke Enhedslisten, der har skrevet en § 1 i loven, så man kan vel godt tage det lidt alvorligt, at der dér står, at loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof og for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om natur og miljø og bevare dyre- og planteliv under hensyn til en smidig, ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet.

Det er jo den fine paragraf. Og så synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at der ikke i det her lovforslag er præciseret, hvordan man kommer fra 60.000 t kvælstof ned til 42.000 t. Kan ministeren ikke se, at det mangler?

Ministeren.

Nej, jeg kan ikke se, at det mangler. Jeg deler begejstringen over det, der nærmest er en præambeltekst i § 1, og jeg synes også, det er smukt, og jeg synes egentlig, at loven også lever op til det. Det er lidt, som når man stiller spørgsmålet, hvad bilen kører på. Ja, den kører på benzin, den kører på el, og den kører på vejen. Den kører på mange ting, men afhængigt af hvordan man opfatter spørgsmålet, vil man svare forskelligt, og det er så åbenbart det, vi gør her. Jeg synes egentlig, at den her lov ganske udmærket beskriver, hvad det er for en måde, man sikrer den her balance på.

Så er det hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Først vil jeg kvittere ministeren for at erkende, at forholdene for lovarbejdet ikke er tilfredsstillende for udvalgets medlemmer, og derfor må der jo også komme nogle spørgsmål her undervejs, som måske bærer præg af det.

En af de ting, som vi bekymrer os om i Socialdemokratiet, er selvfølgelig, om der ligger nogle miljømæssige lempelser i den her lov, som det ved den første skrålæsning af de her 239 sider ikke lige faldt naturligt for at se, og derfor er det helt simple spørgsmål fra mig: Er der blandt de enkelte tiltag i loven dele, som enkeltvis eller samlet kan føre til en lavere kvælstofindsats? Det er jeg lidt optaget af, og det ville være rart at vide, om der er sådanne dele i loven.

Ministeren.

Som jeg nævnte det før, er jeg enig i, at med så digert et værk er det rart at have længere tid, og det vil jeg sådan set gerne beklage der ikke var. Udfordringen i forhold til at sende det ud før, for nu at sige det, som det er, er, at vi har været lidt højt belagt på grund af tørken sidste sommer, og det har taget mange kræfter, og derfor er den ikke kommet ud før. Jeg ville gerne have, at vi havde en ordentlig høringsperiode, netop også fordi det er et digert værk. Jeg vil også gerne have, at vi får ændringerne ud hurtigst muligt – noget, hr. Christian Poll også spurgte Venstres ordfører om før – for at få reglerne om fleksible efterafgrøder og reglerne om sanktionering på plads, inden vækstsæsonen går i gang.

Som svar på spørgsmålet vil jeg sige, at hensigten med det her ikke er, at der skal være miljømæssige lempelser i loven, og det er ikke hensigten fra min side at snige sådan nogle ind på side 219 eller et eller andet andet sted; hensigten med det her er altså at få værktøjet til at kunne lave den her målrettede regulering.

Hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Én ting er jo, hvad hensigten er, noget andet er, hvad loven giver mulighed for, og det er i virkeligheden det, jeg spørger om, altså om der blandt de enkelte tiltag, som er i loven – det er jo sådan et sammensurium af tiltag – er elementer, som enten enkeltvis eller samlet kan bidrage til en lavere kvælstofindsats, altså en lempelse. Det synes jeg ville være rart at få et klart svar på, altså at uagtet hensigterne er der ikke sådan nogle tiltag. Så det vil jeg gerne bede ministeren om at bekræfte.

Ministeren.

Nej altså, loven rummer jo en fleksibilitet, som vi også har været inde på tidligere – altså den fleksibilitet i forhold til virkemidler, at man har flere forskellige ting at vælge imellem. Men deri ligger ikke en lempelse af kravene. Der ligger en fleksibilitet, i forhold til hvordan man kommer i mål, men ikke en lempelse.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.