Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 146:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 30.01.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er fru Lea Wermelin. Værsgo.

Tak for det. Som øbo vil jeg starte med at glæde mig over en række elementer i lovforslaget her. Der er en videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for yderkommuner og en udvidelse med de danske småøer. Der er også en indførelse af et øfradrag på godt 200 kr. pr. overnatning til pendlere, som bor på ikkebrofaste øer, og så er der et standardfradrag for pendlere på Fjordforbindelsen Frederikssund. Jeg er rigtig glad for, at pendlere rundtom i landet nu kan se frem til, at vi fortsat sikrer et forhøjet pendlerfradrag for dem, der holder fast i at bo ude i vores landdistrikter og på vores øer til trods for en længere afstand til arbejdspladsen. Det har stor betydning for at sikre levedygtige samfund og øer, at det rent faktisk er muligt at pendle uden store økonomiske omkostninger, og det er også af stor betydning for tilflytningen.

Da vi havde regeringsmagten sidst, var vi også med til at udvide ordningen med ni kommuner mere, og nu får småøerne så også glæde af de forhøjede befordringsfradrag. Det gælder også indførelsen af et øfradrag på godt 200 kr. pr. overnatning til pendlere, som bor på ikkebrofaste øer. Mange pendlere har indtil nu været i en klemme, fordi de ikke kan pendle frem og tilbage på daglig basis, men måske i stedet et par gange om ugen, og derfor er nødt til at have en alternativ bolig tæt på deres arbejdsplads. Men der har de altså ikke været omfattet af reglerne om fradrag for merudgifter til logi efter reglerne om rejsefradrag. Så det er en vigtig forbedring, og mange pendlergrupper og Sammenslutningen af Danske Småøer har også været aktive og arbejdet rigtig hårdt på at sikre de her bedre vilkår til pendlerne på øerne. Jeg tror, mange af vores partier har mødtes med dem og været enige i, at vi skulle se nærmere på, hvordan vi kunne finde en løsning, som kommer pendlerne til gavn. I Socialdemokratiet er vi glade for, at det er lykkedes, og det bakker vi varmt op om.

Det er vigtigt, at man kan bo og leve i alle dele af landet, og at vilkårene i landdistrikter og yderkommuner og på øer står højt på den politiske dagsorden. Vi skal have en stærk og også stærkere regionalpolitik i Danmark og et opgør med den geografiske ulighed, hvor vi kan se at forskellene vokser – desværre også på baggrund af den her regerings politik i øvrigt. Derudover har AE også belyst, at personer i job rykker mod de større byer, mens personer uden job rykker den anden vej. Men med de her pendlerforslag kan vi trække i den modsatte retning.

Desværre er der så også et andet element i lovforslaget, og jeg undrer mig egentlig over, at det er blevet puttet ind her, nemlig en nedsættelse af bundskatten med 0,03 procentpoint. I forårets økonomiaftale med KL om kommunernes økonomi for i år afsatte regeringen den her pulje til skattenedsættelser på 250 mio. kr., men kommuneskatten er samlet set steget. Det er nok også, fordi velfærdsbudgetterne kan være svære at få til at hænge sammen i kommunerne, hvor der kommer flere børn og flere ældre, men pengene ikke følger med fra regeringen. Men det er altså lidt en form for omvendt logik, at kommunerne under ét så ikke har kunnet sænke skatten, som regeringen har ønsket, og så vil regeringen på bagkant alligevel sænke den her i Folketingssalen. Vi kan ikke se nogen grund til den her manøvre i en tid, hvor der er pres på velfærden. Vi mener derimod, at der er brug for investeringer i vores fælles velfærd, så den del er vi imod, og vi ønsker derfor en opdeling af lovforslaget, så de to meget forskellige dele kan behandles særskilt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak. Ligesom det forrige lovforslag er det her en udmøntning af dele af finansloven. Det her lovforslag handler så om at skabe øget mobilitet og har fokus på at skabe et Danmark i bedre balance og mere konkret at skabe et incitament til, at der er bosætning i hele landet. Her er et af initiativerne jo, at man vil videreføre og permanentgøre det her høje befordringsfradrag for yderkommuner, hvilket da er ganske positivt. Det giver også et signal om, at det ikke er noget, vi gør midlertidigt, for det at skabe et Danmark i balance er noget, som er et langt og sejt træk. Det kræver mange år at vende sådan en udvikling. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu får gjort det permanent, men også at man får udvidet det her forhøjede befordringsfradrag til ti ekstra øer, så der er flere, der bliver omfattet af det.

Det er også ganske positivt med det nye øfradrag på 200 kr. pr. overnatning for folk, der bor på en ikkebrofast ø, og at der kommer et standardfradrag for passage på Fjordforbindelsen Frederikssund. Som den foregående ordfører nævnte, er der også et ekstra element i forhold til sænkelse af bundskatten, som jeg har indtryk af egentlig mere er en standardprocedure, i forbindelse med at man laver de her aftaler med KL om, at de må hæve eller sænke skatten for at få det reguleret. Hvis der er nogle, der hæver den mere, end man regner med, eller sænker den mere, end man regner med, så justerer man bundskatten tilsvarende, for at det går op kroner og øre-mæssigt. Så det er egentlig ikke noget, vi typisk er inde over som Folketing, for det er noget, der foregår mellem KL og regeringen. Men vi støtter også den del, selv om det ikke er noget, der er aftalebelagt.

Men det er alt sammen gode tiltag, som er med i det her lovforslag. Jeg vil egentlig også gerne komme med nogle overordnede betragtninger, for det er jo supergodt, at vi laver de her tiltag, som er med til at skabe et Danmark i bedre balance, og det er fint med højere fradrag, så man kan pendle til arbejde fra de her kommuner. Men et af kriterierne for at være på listen er jo, at man har en erhvervsindkomst pr. indbygger, som er under 90 pct. af landsgennemsnittet for kommunerne. Samtidig med at vi laver det her, ser vi jo, at der kommer kæmpe udviklingsplaner for hovedstaden, hvor der skal investeres massivt i infrastruktur og laves nye øer og andre ting. Prøv at tænke, at vi som Folketing egentlig valgte at sætte ambitionen op og sagde: Hvad nu, hvis vi lavede nogle store udviklingsplaner for de 25 kommuner? Altså, hvad nu, hvis man tog fat i at kigge på, om der skulle laves noget erhvervsudvikling i Struer, i Svendborg eller i Vordingborg, som er nogle af de her kommuner? Det kunne jo virkelig være noget, der kunne batte, så man kunne prøve på at få dem ud af den udvikling, hvor folk er nødt til at pendle for at få et arbejde, men så de faktisk kunne få et arbejde i deres nærområde, hvor de bor.

Så det er supergodt, at vi har taget de her initiativer for at skabe et Danmark i bedre balance, men jeg kunne også godt tænke mig, at vi, i stedet for at vi havde udviklingsplaner alene for hovedstaden, også gjorde noget andet. Jeg under hovedstaden, at der er en udvikling her, men der foregår rigtig meget, og der er en positiv udvikling. Der, hvor der ikke er så meget positiv udvikling, er i de 25 kommuner, som vi giver et ekstra fradrag. Men det kunne være skønt med mere fokus på måske at få udbygget noget infrastruktur i de områder og måske sørge for, at der kom flere uddannelsespladser, så de unge mennesker ikke skulle flytte væk for at læse. De kommer nemlig tit ikke tilbage igen, for vi ved, at virksomhederne typisk slår sig ned der, hvor de kan få den uddannede arbejdskraft. Så man kunne godt gøre mange ting for at understøtte det yderligere ud over det her med befordringsfradraget, som er positivt. Vi savner lidt, at man fra Folketingets side får taget nogle flere initiativer for at støtte de her kommuner, hvor der er en lav gennemsnitlig erhvervsindkomst.

Men Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra fru Lea Wermelin. Værsgo.

Det er, fordi jeg faktisk synes, at det er ualmindelig klogt, hvad ordføreren står og siger om, at vi i stedet for at poste en masse penge i de områder, som har i forvejen, skal have en stærkere regionalpolitik. Noget af det, man jo så med fordel kunne gøre i stedet for fra Dansk Folkepartis side at bakke op om den her bundskattelettelse, som vi bruger 250 mio. kr. om året på, var at sige, at så kunne vi jo bruge de penge på noget andet. Ordføreren kunne jo også vælge at sige: Okay, vi er faktisk blevet klogere. Der kunne måske endda være et flertal her, som kunne finde på at bruge pengene på en anden måde. Ville ordføreren være interesseret i det?

Ordføreren.

Vi vil helt klart være med til at finde penge til det her. Men man kunne også vælge ikke at gøre det, som Socialdemokratiet selv er gået med til, nemlig at bruge 180 mio. kr. på at lave erhvervsdrivende fonde i andre EU-lande, altså ikke støtte dansk erhvervsliv, men faktisk understøtte, at man flytter danske virksomheder ud af landet for at blive en erhvervsdrivende fond i et andet land. Det gavner i hvert fald slet ikke noget i Danmark og slet ikke regional udvikling. Så man kunne også f.eks. tage de penge og pulje dem til det her.

Men vi er jo helt med på, at vi ikke alene skal have fokus på den udvikling, som foregår i vækstcentrene omkring de store byer, hvor det i forvejen går rigtig godt, men også på de her 25 kommuner, hvor der er en meget lav erhvervsindkomst, så vi sikrer, at der bliver nogle bedre rammevilkår, så man måske i højere grad kan udvide eller bygge til. Der er f.eks. ret skrappe regler. Hvis du er 300 m fra vand eller 300 m fra skov, eller hvis der i det hele taget bare er noget smukt natur, så er der nogle kæmpe begrænsninger på at kunne lave noget erhvervsudvikling, hvorimod man ser, at der i hovedstadsområdet ikke er nogen begrænsninger. Der kan man faktisk lave kunstige øer. Der er altså en eller anden skævvridning af landet, som vi skal kigge mere generelt på, bl.a. hvad angår rammevilkårene. Det kunne også være, at vi skulle kigge på økonomiske pakker eller hjælpepakker af en eller anden art. Men generelt virker det bare lidt underligt, at det ene sted kan man lave kunstige øer, og det andet sted kan man ikke sætte et hus op 300 m fra en skov.

Så er det fru Lea Wermelin.

Jeg tror, der skal rigtig mange ting til. Nu nævnte jeg også selv i min ordførertale, at vi har brug for en stærkere regionalpolitik. Det er der, hvor jeg synes det er lidt ærgerligt, at regeringen med det her tager et skridt i den rigtige retning, men jo på en lang række andre områder har taget skridt i den forkerte retning og i virkeligheden meget målrettet har forsøgt at gavne de områder af Danmark, som har allermest i forvejen. Der er det jo ved fælles hjælp sammen med Dansk Folkeparti lykkedes at forhindre topskattelettelser, højere pensionsalder og nogle af de andre ting, som har været foreslået, og som vil ramme de her yderområder hårdt. Men jeg kan bare undre mig over, hvor man så fra Dansk Folkepartis side synes at regeringen gør det godt i forhold til at gavne nogle af de her områder af Danmark.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, vi har taget en del skridt i den her valgperiode, men jeg vil også bare appellere til, at vi får taget mere langsigtede træk, altså hvor vi ikke kigger på den korte bane. Jeg synes, det er positivt, at vi har udflyttet statslige arbejdspladser, og at man har haft et fokus på at flytte nogle uddannelsesinstitutioner ud, dog i meget lille grad. Jeg synes måske, at man skulle tage et større opgør og sørge for, at folk faktisk kunne tage en uddannelse flere forskellige steder i landet. Det område, jeg kommer fra, er Danmark største mejerikommune, men for at læse til mejerist skal man tage til f.eks. Odense. Hvorfor kan man ikke blive uddannet til mejerist i Vestjylland, når det er dér, mejerierne i vidt omfang ligger? Det kunne være, at det skulle splittes op, så man kunne blive det begge steder. Men jeg tænker, at man med fordel kunne have et langt bredere fokus og måske ikke bare på lige skattepolitikken, som vi diskuterer i dag, for der er altså specielt i de her 25 yderkommuner et behov for at få gjort nogle ekstra indsatser for at få gang i erhvervsudviklingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak for ordet. Venstre ønsker et Danmark i balance, og derfor har Venstre jo gennemført en hel række forskellige tiltag, som det her skal ses som byggende oven på. Som det er nævnt af andre ordførere, ønsker vi her at hæve befordringsfradraget. Vi ønsker at sikre, at man kan bo på de danske øer og i yderkommunerne og samtidig have et arbejde på fastlandet. Det bidrager til, at også disse områder kan få vækst og balance, og det er vigtigt for Venstre.

Jeg er helt enig med Dansk Folkepartis ordfører, der tidligere sagde, at der også er andre virkemidler, og det er jo derfor, vi har lempet planloven. Ja, dengang var det en Venstreregering, der havde foreslået noget endnu mere ambitiøst, så der er jo nok ikke nogen tvivl om, at Venstre gerne havde set endnu større lempelser i forhold til planloven, så det havde været muligt at skabe endnu mere vækst i yderområderne. Så der er jeg sådan set på linje med, at man også godt vil skabe bedre vækstmuligheder. Men vi har allerede lavet en liberalisering af planloven, som gør, at vi i højere grad kan drive virksomhed i landdistrikterne på nuværende tidspunkt.

Derudover har vi udflyttet statslige arbejdspladser, og vi har lavet en omfattende fødevare- og landbrugspakke, som har gjort fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet.

Her foreslår vi også en lempelse af reglerne om fradrag for logi, som også vil styrke væksten, fordi det i højere grad vil være muligt, som den socialdemokratiske ordfører også sagde, at have et arbejde på fastlandet, samtidig med at man bor på en ikke brofast ø. De øer, som vi på nuværende tidspunkt udvider ordningen med, er Årø, Bogø, Egholm, Endelave, Jarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejrø og Tunø, og det vil sige, at alle 27 ikkebrofaste øer i Sammenslutningen af Danske Småøer nu omfattes af ordningen. Det synes vi er rigtig positivt, og det kan øge mulighederne for, at man får et job, når man bor på en ø, og på den måde øge væksten. Og så vil det også være med til at bidrage til at nå EU's 2020-mål om intelligent og bæredygtig og inklusiv vækst.

Det er en del af finansloven, og vi synes, at det er rigtig godt, at vi kan skabe noget mere balance i Danmark. Det er på høje tid, for det var der et problem med hos den tidligere røde regering, så derfor er vi selvfølgelig glade for, at vi her kan skabe lidt mere balance. Dermed kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak. Som andre ordførere været inde på, indeholder det her forslag jo nogle rigtig positive elementer og fremskridt i forhold til de mennesker i vores land, som bor på en række af vores små øer. De dele af forslaget er absolut noget, vi fra Enhedslistens side kan støtte – det er noget, vi har været optaget af. Jeg må så bekende, at det ikke er mig, der normalt er landdistrikts- eller skatteordfører, men jeg ved, at vores ordfører på området har været optaget af det her gennem mange år.

Det drejer sig dels om den her permanentgørelse og videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for yderkommunerne, dels at udvide ordningen til at omfatte de ti små øer, som ikke i dag er omfattet. Det vil afgjort være en hjælp til at sikre og fastholde bosættelse på øerne – eller i hvert fald til at dæmpe den afvandring, som vi ser fra nogle af øerne.

Vi nærer sådan set almindeligvis en skepsis over for at tilskynde mennesker til at skulle køre langt til deres arbejde. Vi så egentlig hellere, som også andre har peget på, at vi fik nogle flere arbejdspladser og uddannelsessteder ude lokalt, også i yderområderne, sådan at man ikke behøvede at pendle så langt. Men vi erkender også, at det jo ikke er den udvikling, vi ser, og den er næppe lige om hjørnet. Derfor er vi også positive over for det nye fradrag for overnatning gældende for pendlere med bolig på øerne. Belært af erfaringerne med skattemyndighederne kan vi da godt være bekymret for, om Skattestyrelsen har ressourcer nok til at sørge for den nødvendige kontrol af den nye ordning – det kunne ministeren måske sige noget om, eller vi kan tage det i udvalgsbehandlingen.

Med lovforslaget indføres også et fradrag for personer, der krydser den nye fjordforbindelse ved Frederikssund, Kronprinsesse Marys Bro, når det sker i forbindelse med turen til og fra arbejde. Som udgangspunkt er vi i Enhedslisten ikke imod den her ordning, der ligestiller pendlere på fjordforbindelsen med pendlere på andre broer, altså Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, men det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi var imod etableringen af broforbindelsen og samtidig kritiserede, at den skulle brugerfinansieres som den eneste i landet. I den forbindelse var det måske interessant at få et svar på, også under behandlingen, hvordan den samfundsøkonomiske beregning for projektet ser ud efter indførelsen af det her fradrag.

Enhedslisten er samtidig kritisk over for, at turen med kollektiv transport ikke er berettiget til det samme fradrag for at krydse Kronprinsesse Marys Bro – så vidt vi i hvert fald kan se – som det, der kommer til at gælde for biler. Selvfølgelig skal mennesker, der benytter bussen over broen for at komme til og fra arbejde, have samme fradrag som dem, der benytter bilen. Argumentet om, at der ikke forventes kollektiv trafik på broen, og at fradraget i øvrigt ville blive beskedent, er i vores optik mærkeligt. Man kan jo ikke vide, hvordan den kollektive trafik vil se ud i Nordsjælland i de kommende år. Det er i hvert fald ikke noget, der fordrer udbredelse af kollektiv trafik, at man bliver stillet ringere konkurrencemæssigt over for privatbilismen.

Derfor kommer vi også fra Enhedslistens side til at stille ændringsforslag til loven, så den kollektive transport bliver omfattet, og vi håber på, at der vil være opbakning til sådan et ændringsforslag.

For så vidt angår forslaget om at sænke bundskatten, er vi skeptiske, fordi øvelsen med den her sænkning går ud på at modvirke, at kommunerne i budgetterne tilsyneladende har hævet skatterne. Vores holdning er, at kommunerne skal have frihed til at fastlægge skatten selv, og at statens indblanding er en dårlig idé. Der er også det problem, at grundlaget for bundskatten er bredere, og det vil altså sammenholdt med de her stigninger på kommunalt niveau formentlig betyde en mindre social balance, altså en forøgelse af den økonomiske ulighed.

Derfor vil vi også gerne bede ministeren om at oplyse fordelingsvirkningen af den foreslåede lempelse af bundskatten målt på indkomstdeciler samt på Ginikoefficienten og at sammenligne dette med en tilsvarende lempelse af kommuneskatten målt på samme måde.

Så igen står vi altså med et lovforslag, som omhandler emner, der i bund og grund ikke har noget som helst med hinanden at gøre. Der er ikke nogen sammenhæng mellem lovforslagets del vedrørende befordringsfradrag og øfradrag og så den del, der omfatter sænkning af bundskatten. Derfor vil vi også ligesom Socialdemokratiets ordfører bede om, at forslaget bliver delt op i to dele.

Tak til ordføreren for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

Det er korrekt. Tak for det, formand. Flere af de foregående ordførere har jo gennemgået elementerne i det her fine lovforslag. Det handler jo om det forhøjede befordringsfradrag, som gøres permanent, og om, at man udvider ordningen med 10 øer; at vi indfører et fradrag for brugerafgiften for passage af broen ved Frederikssund; og til sidst om, at vi sænker bundskatten, og det er rigtig godt.

Samlet set er det her et forslag, som netop bringer Danmark i bedre balance, og det skyldes også sænkelsen af bundskatten, at vi får en bedre balance mellem dit og mit, hvor meget staten tager af folks penge, og hvor mange penge folk har til sig selv.

Så vi støtter helhjertet dette forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet.

Tak for det, formand. Som foregående ordførere også har sagt, bidrager det her lovforslag til, at det skal være muligt at skabe sig det gode liv, uanset hvor i landet man bor. I 2016 var vi også med til at sikre, at den delvise gennemførelse af landevejsprincippet, nemlig at en kørt kilometer på land skal være det samme som en tilbagelagt kilometer på vand, blev forankret i beslutninger med inddragelse helt ude lokalt på hver af de små øer.

Dette lovforslag bidrager til, at vi forhåbentlig vender udviklingen med fraflytning og faldende indbyggertal. Vi har selv fremlagt programmet »Et sammenhængende Danmark« med 38 forslag til at forstærke den gode relation mellem land og by, bl.a. at sætte arbejdspladsen fri af tid og sted, så vi ikke diskriminerer geografisk. Dansk Folkeparti var inde på, at der jo er andet, vi kan gøre, end at transportere sig til og fra områderne; det er også et spørgsmål om, om vi kan investere i de her områder og ikke kun investere i de store områder omkring byerne, hvor der i forvejen er meget vækst.

Så det synes vi er en god pointe, som Dansk Folkeparti fremfører her, om, at det kunne være skønt at udvikle de 25 udpegede kommuner, og ikke kun gøre det muligt at transportere sig til og fra de her kommuner, og det kunne bl.a. være i forbindelse med uddannelse og andre ting, sådan at det gøres muligt også at arbejde i de her områder. Der kunne netop vores forslag om fjernarbejdspladser måske gøre det nemmere ikke kun at have arbejde i København, men også at arbejde mere hjemmefra fra et hjemmekontor.

Lovforslaget sikrer dels bedre sammenhæng og balance mellem de større byer og yderkommunerne og mellem fastlandet og småøerne.

Så er der, som det også bliver påpeget af Enhedslistens ordfører, det her omkring kommuneskatten, og der deler jeg den samme skeptiske bekymring, så der vil jeg også under udvalgsbehandlingen se frem til, hvad der kommer ud af de anmodninger, som Enhedslisten kom med. Der er også anmodningen fra Socialdemokratiet om at dele forslaget op. I hvert fald er vi mere skeptiske over for den sidste del omkring kommuneskatten, men vi er lige lidt afventende i forhold til at vurdere, om vi også kan stemme for det, indtil vi har hørt, hvad der kommer ud af udvalgsbehandlingen. Så jeg vil tillade mig lige at følge det dér. Overordnet er vi positive over for det, men ligesom Socialdemokratiet og Enhedslisten vil vi lige kigge på det her med kommuneskatten. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre til Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det her forslag er, som flere af de foregående ordførere var inde på, endnu en udmøntning af vores finanslovsaftale, og det har til formål at permanentgøre det forhøjede befordringsfradrag for borgere, som bor på øer eller i yderkommuner, så det bedre kan betale sig at bo i de områder, samtidig med at man har et arbejde, som ligger langt væk.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi generelt lavere skat på arbejde. Danskerne skal have lov til at beholde nogle flere af de penge, de selv har tjent, til sig selv, og det lagde vi lige før jul en skatteplan frem for, hvori vi bl.a. lagde op til at sænke beskæftigelsesfradraget, så folk i den nederste del af indkomstskalaen får noget mere ud af at gå på arbejde. Det synes vi faktisk er fair.

Et fradrag for borgere, der bor i yderområder, er også en lettelse af skat på arbejde. Det er positivt, og det et lille skridt i den rigtige retning. Samtidig har vi i Det Konservative Folkeparti den holdning, at det skal være attraktivt at bo i hele landet, og med det her fradrag vil det gøre det mere attraktivt at bo på vores smukke øer eller i vores landdistrikter, selv om man er nødt til at pendle langt på arbejde. Derfor kan vi selvfølgelig bakke op om den del af lovforslaget.

Så er der også den anden del, som handler om at give skattefradrag til dem, der skal passere den nye bro ved Frederikssund. Det er jo med til at ligestille brugere af den kommende Frederikssundsbro med brugere af andre betalingsbroer. Det kan vi også bakke op om.

Vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det skatteministeren.

Vi bevæger os jo så videre efter to beslutningsforslag, og nu kommer vi til det andet og også sidste skattelovforslag, ikke i denne folketingssamling, men på denne folketingsdag og i diskussionerne her i salen.

Igen tak for den positive modtagelse fra flertallet af partier og også for – selv om alle ikke kan bakke op – en anerkendelse af elementerne i noget af det, der ligger her i lovforslaget. Jeg er som skatteminister glad for, at det igen er muligt at fremsætte et lovforslag, der giver skattelettelser til helt almindelige danskere, og at det så lykkedes samtidig at tilgodese yderkommunerne og dem, der bor der, og herunder de danske øer, og det gør ikke glæden mindre – mindre øer må jeg hellere sige, for Fyn er jo også en ø, og den bliver ikke tilgodeset, men nogle af øerne omkring.

Fastboende erhvervsaktive i vores yderområder er en forudsætning for et Danmark i balance. Regeringen ønsker at styrke udviklingen i yderkommunerne, i de tyndt befolkede områder, og en måde at gøre det på er jo ved at indføre incitamenter til, at erhvervsaktive, der f.eks. arbejder langt væk fra deres bopæl, vælger at bosætte sig i en yderkommune, og det er der et økonomisk incitament til. Derfor er jeg glad for, at regeringen godt hjulpet af Dansk Folkeparti som led i finanslovsaftalen for 2019 har aftalt skattelettelser, der særlig er målrettet folk, der har langt til arbejde, fordi de bor i de større byer. Hvad vil der komme ud af det? Det vil styrke mobiliteten i yderkommunerne og på øerne, når vi gør det forhøjede befordringsfradrag permanent og udvider ordningen med ti danske småøer.

Jeg er også rigtig glad for det som skatteminister, fordi det var en af de ting, som mit parti lovede at vi ville prøve at gennemføre i en kommende valgperiode, nemlig permanentgøre befordringsfradraget, så nu kan vi vinge det valgløfte af, når Folketinget vel at mærke har vedtaget lovforslaget. Jeg skal skynde mig at sige, at jeg også tror, at der er andre partier, der har haft det som et ønske. Det er ikke noget, som mit parti, Venstre, har patent på.

Jeg anser det for helt naturligt og rimeligt, som også en række skatteordførere gør, at den fradragsmulighed, der gælder, hvis man kører over Storebælt og Øresund, også gælder, når man kører over andre betalingsbroer. Der kommer jo en, Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund, og der kommer givetvis også andre, og der må det være rimeligt at sige, at hvis man skal betale for at køre over Storebælt og har fradrag for det, så skal man også have fradrag for at køre over de andre broer, hvor der er medfinansiering via brugerbetaling. Det er kun rimeligt. Derfor forventer jeg også, at lovforslaget på den her del stille og roligt vil blive udbygget, i takt med at der måtte komme betalingsforbindelser.

Sidst, men ikke mindst foreslår vi en nedsættelse af bundskatten for at kompensere borgerne for forhøjelsen af kommuneskatten. I forlængelse af det, vi har gjort tidligere, er det et udtryk for, at regeringen værner om skattestoppet. De her sænkelser af bundskatten kommer jo alle til gavn. Så jeg vil gerne takke for den drøftelse, der har været i Folketingssalen, og jeg ser frem til en god og konstruktiv udvalgsbehandling.

Så kan jeg sige til hr. Pelle Dragsted, der spurgte ind til det med kontrollen, at spørgsmålet om befordring faktisk er et af de områder, hvor skatteforvaltningen har mandet op på kontrol. Det har vi gjort af flere årsager, bl.a. fordi det viste sig, at det var noget, hvor mange mennesker – svindlede er et stort ord, selv om det helt sikkert finder sted – fik tastet forkerte ting ind i deres selvangivelse. De fik selvangivet forkert, om man vil. Derfor er der kontrol af området, også ganske meget kontrol i forhold til andre områder, og der er sådan nogle digitale stopklodser, således at hvis man taster nogle bestemte ting ind, bliver man automatisk trukket ud til kontrol. Nu vil jeg ikke lige stå her og fortælle, hvad klodserne er, men hvis hr. Pelle Dragsted gerne vide det, kan vi selvfølgelig oplyse det til Skatteudvalget i fortrolighed. Men der ligger sådan nogle algoritmer eller grænser nedenunder, så hvis man taster forskellige ting ind, ryger man automatisk ud til kontrol. Det er en effektiv måde at lave kontrollen på, så derfor er jeg ikke så bekymret for, at der er nogle, der skulle snyde eller svindle i større omfang, end det er tilfældet med befordringsfradraget.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.