L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 145 Bilag 1
Offentligt

31. januar 2019

J.nr. 2018 - 8276

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

vedrørende forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foder-

fosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningslo-

ven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registre-

ringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og

forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet har ingen be-

mærkninger.

Bryggeriforeningen

Bryggeriforeningen bifalder forsla-

get om nedsættelse af afgift på øl

og vin, som Bryggeriforeningen

mener er et godt og vigtigt skridt

for salget af dansk brygget øl i

Danmark. Bryggeriforeningen for-

venter, at tiltaget vil øge omsæt-

ningen af dansk øl i de danske bu-

tikker og restaurationer.

Forslaget om nedsættelse af afgif-

ten på øl gælder for både inden-

landsk og udenlandsk produceret

øl, der sælges i Danmark og er så-

ledes ikke kun målrettet dansk

produceret øl.

Ift. afsnit 4.1.1. bemærker Brygge-

riforeningen, at de ikke deler op-

fattelsen af, at den foreslåede af-

giftssænkelse vil føre til en stigning

i danskernes samlede (alkohol) for-

brug. Bryggeriforeningen forventer

i stedet, at tiltaget vil øge dansker-

nes indenlandske køb af øl og vin,

mens deres samlede forbrug ikke

forventes at blive øget, primært

som følge af et bortfald af lageref-

fekten. Bryggeriforeningen foreslår

desuden, at ordene ”dog må” i 3.

linje slettes.

Skatteministeriet deler ikke Bryg-

geriforeningens forventning om, at

det samlede alkoholforbrug ikke

vil stige som følge af afgiftsned-

sættelserne.

Forbrug af varer og tjenester af-

hænger generelt af priserne, og for

de fleste varer

–

herunder også øl

og vin

–

må forbruget forventes at

stige, når prisen falder.

Skatteministeriet kan imøde-

komme Bryggeriforeningens for-

slag om at slette ordene ”dog må”

i afsnit 4.1.1, 3. linje.

Bryggeriforeningen bemærker ift.

7.1, 2. afsnit, at det fremgår, at af-

giftssænkelsen for øl vil være ”…

på 13 pct. mens afgiften på vin fo-

reslås

nedsat med 3 pct.”. Brygge-

riforeningen mener, at hvis det

vurderes relevant at kommentere

afgiftsdifferentieringen, bør det li-

geledes fremgå, at afgiftssænkelsen

vil svare til 34

–

38 øre per liter øl

Skatteministeriet deler ikke Bryg-

geriforeningens vurdering af, at det

er de absolutte prisændringer målt

i kr. på hhv. øl og vin, der er afgø-

rende for sammensætningen af

forbruget af øl og vin. Forbruget

af øl og vin, og dermed også for-

brugernes præferencer, ændres

derimod som følge af ændringer i

den relative pris på hhv. øl og vin.

Side 2 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

(4,6 - 5,2 pct. vol.) og 35

–

47 øre

per liter for bordvin (kl I) og hed-

vin (kl II), dvs. at prisen forventes

at blive sænket med samme ørebe-

løb ude på hylden (jf. afsnit 4.1.1.).

Derfor vil afgiftssænkelsen ikke

føre til en varig ændring i forbru-

gerens præference og er derfor

forenelig med EU retten.

Den relative prisændring for øl er

større end for vin, og der vil der-

med være en tilskyndelse til at øge

forbruget af øl frem for vin. Skat-

teministeriet vil imidlertid gerne

imødekomme Bryggeriforeningens

ønske om at tilføje prisændringen

målt i kr. på hhv. øl og vin i afsnit

7.1.

I forhold til hvorvidt afgiftsæn-

dringen er forenelig med EU-ret-

ten, er det ikke klart, præcist hvor

stort afgiftsspændet mellem øl og

vin kan være, før det vurderes at

være diskriminerende, da det af-

hænger af en række faktorer

–

her-

under i hvilket omfang afgiftsfor-

skellen varigt påvirker markedet

for og efterspørgslen efter de på-

gældende produkter.

I Danmark er der i dag et spænd

mellem afgifterne på øl og vin på

54 pct. til fordel for øl. Der findes

imidlertid større afgiftsspænd i an-

dre EU-lande, og derfor foreslås

det at nedsætte afgiften på øl med

13 pct., mens afgiften på vin fore-

slås nedsat med 3 pct. Dermed vil

afgiftsspændet ligge på niveau med

Litauen, hvor spændet i dag er på

72 pct.

Det er regeringens vurdering, at

afgiftsspændet er foreneligt med

EU-retten.

Bryggeriforeningen anbefaler, at

Skatteministeriet offentliggør en

nye lovbekendtgørelse, når oven-

Skatteministeriet er positiv overfor

forslaget om en ny lovbekendtgø-

relse, som der derfor vil blive set

Side 3 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nævnte lovforslag er vedtaget, såle-

des at brugerne har en let tilgænge-

lig og enkel lovtekst.

nærmere på, når lovforslaget er

vedtaget.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening øn-

sker ikke at afgive bemærkninger.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv er generelt positiv

over, at man endnu en gang sæn-

ker afgifterne på grænsehandelsva-

rer.

Dansk Erhverv bemærker, at det

med lovforslaget foreslås at sænke

ølafgiften med 13 pct., mens man

foreslår at sænke vinafgiften med

ca. 3 pct. Dansk Erhverv under sig

over denne prioritering, da øl i for-

vejen er væsentlig lavere beskattet

end vin. I forlængelse heraf be-

mærker Dansk Erhverv, at skif-

tende regeringer siden 2013 har

sænket ølafgifterne med 15 pct.,

mens vinafgifterne er blevet indek-

seret med 5,50 pct. i 2015. Afgif-

ten pr. enhed ren alkohol vil med

de foreslåede afgiftsændringer

være mere end dobbelt så høj for

vin, end den er for øl.

Dansk Erhverv mener, at der kan

sættes spørgsmålstegn ved, om en

så stor afgiftsforskel mellem øl og

vin vil være i overensstemmelse

med EU-retten, da afgiften ganske

ensidigt forfordeler udenlandsk

producerede produkter som vin

frem for øl, som primært er natio-

nalt produceret.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningen.

Side 4 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv undrer sig over en

yderligere forskelsbehandling mel-

lem øl og vin, også i lyset af, at det

af Skatteministeriets egne skatte-

økonomiske redegørelse fra 2018

fremgår, at den optimale afgiftssats

for øl bør ligge højere, end den gør

i dag, mens den optimale sats for

vin bør ligge lavere, end den gør i

dag.

Dansk Erhverv mener på den bag-

grund, at man burde have haft

større fokus på at sænke vinafgif-

ten og andre afgifter som choko-

lade, slik og spiritus, der alle sam-

men ligger langt over det sam-

fundsøkonomisk optimale.

De foreslåede nedsættelser af øl-

og vinafgifterne har til formål at

nedbringe grænsehandlen og beror

på aftaleparternes politiske priori-

tering.

Dansk Erhverv havde foretrukket,

at man i stedet for at sænke vinaf-

giften generelt havde benyttet mid-

lerne til helt at fjerne tillægsafgif-

ten på mousserende vin. Havde

men i stedet benyttet ressourcerne

på at fjerne tillægsafgiften, kunne

man samtidig have skabt regelfor-

enkling og en administrativ byrde-

lettelse for erhvervslivet.

Dansk Erhverv anfører, at de

gerne var foruden, at finansierin-

gen af sænkningen af afgifterne på

grænsehandelsvarer sker ved en de

facto selskabsskatteforhøjelse. Det

anføres endvidere, at det i den nu-

værende økonomiske situation

burde være muligt at give skattelet-

telser, uden at andre skatter

–

særligt nogle så skadelige for vækst

Den foreslåede forhøjelse af rest-

skatteprocenten er en del af den

forudsatte finansiering i aftale om

finansloven for 2019, som priorite-

res til lavere afgifter og bedre for-

hold for erhvervslivet. Provenuet

fra forhøjelsen føres således til-

bage til erhvervslivet.

Restskatteprocenten, der skal kor-

rigere for, at der i gennemsnit går

Side 5 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og produktivitet som selskabsskat-

ten

–

bliver forhøjet.

knap 1�½ år fra det gennemsnitlige

indtjeningstidspunkt, til restskatten

opkræves, udgør aktuelt 2,8 pct.

(indkomståret 2018), og vil med

den foreslåede forhøjelse udgøre

4,8 pct.

Med den foreslåede forhøjelse vil

restskatteprocenten i højere grad

afspejle de gennemsnitlige låneom-

kostninger ved at optage gæld på

de frie kapitalmarkeder og skal så-

ledes tilskynde til, at selskaber m.v.

i videst muligt omfang foretager

indbetaling af acontoskat for at

undgå restskat.

Dansk Erhverv er enig i, at det

ikke bør være muligt at benytte

staten som bank, men den foreslå-

ede forhøjelse ses også at ramme

situationer, hvor det ikke virker ri-

meligt, at virksomheder skal have

en forhøjet restskat.

Som eksempel herpå nævner

Dansk Erhverv situationer, hvor

Skattestyrelsen foretager en forhø-

jelse af dansk indkomst, som efter-

følgende bliver genstand for den

gensidige aftaleprocedure

(”MAP”) i udlandet. Den danske

skatteyder har principielt ikke ind-

flydelse på hverken sagens udfald

eller dens tidsmæssige udstræk-

ning. Skatteyderen risikerer at

skulle betale en høj rente af en

eventuel forhøjelse i Danmark,

mens virksomheden måske ingen

rente får på nedsættelsen i det an-

det land. Hvis sagen ender med, at

der ikke skal ske forhøjelse i Dan-

mark, vil virksomheden ikke blive

Med forslaget lægges alene op til

en forhøjelse af restskatteprocen-

ten, mens rentesatsen ved bereg-

ning af forrentning af restskat ved

senere forhøjelser er uændret.

I tilfælde, hvor der

–

som i de

nævnte eksempler med MAP og

APA

–

opstår en tidsmæssig for-

skydning af betalingen af selskabs-

skat, således at betalingen først

sker senere, vil forrentningen altså

som hidtil ske efter reglerne i SEL

§ 30, stk. 2.

Reglerne for renteberegning ved

ændring af ansættelsen af ind-

komstskat er ikke harmoniseret

mellem nationalstater, hvorfor det

kan forekomme, at en sag, der in-

volverer fordeling af skattebetaling

mellem nationalstater, betyder, at

en nedsættelse i et land rentemæs-

sigt ikke korresponderer med den

rentemæssige behandling af forhø-

jelsen i et andet land.

Side 6 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kompenseret herfor med en tilsva-

rende godtgørelse, selvom forhø-

jelsen var uberettiget.

En tilsvarende skævhed vil gøre sig

gældende i Advance Pricing Agree-

ment(”APA”)-situationer,

som

ofte er årelange forhandlinger,

hvor den enkelte skatteyder ikke

kan styre processen.

Hvis en virksomhed har indbetalt

skatten ifølge den første ansættel-

sesændring, vil en efterfølgende

korresponderende nedsættelse

fuldt ud udligne renten på forhø-

jelsen.

Dansk Erhverv nævner også den

situation, hvor skattemyndigheder

ét år forhøjer skatteansættelsen for

så at give ditto nedsættelse året ef-

ter. Den tidsmæssige forskydning

har ikke betydning for skattebeta-

lingen, men giver en rentemæssig

meromkostning for selskabet, som

vil blive højere, hvis forslaget gen-

nemføres.

Dansk Erhverv angiver to eksem-

pler:

Eksempel 1

Hvis der sker en forøgelse af

skat-

tebetalingen

i år 1 på 1 mio. kr.

og en tilsvarende nedsættelse i år

2, så betyder det allerede i dag en

meromkostning for selskabet på

ca. 114 tkr. Dette beløb vil stige til

ca. 136 tkr., hvis forslaget gennem-

føres, altså en stigning på ca. 22

tkr. pr. million som skatten for-

øges med (1.000.000 x 2 pct. Eks-

tra tillæg x 1,084 rente i 12 mdr.).

Eksempel 2

Hvis et selskab har en verserende

skattesag ved domstolene om-

handlende en skattebetaling på 1

mio. kr., og selskabet taber sagen

Forhøjelser i ét indkomstår og en

nedsættelse i et andet indkomstår,

kan eksempelvis forekomme, hvis

en indkomst ikke har været hen-

ført til det korrekte indkomstår. I

denne situation vil der opstå rest-

skat i det første år og oversky-

dende skat for det andet år.

Formålet med restskatteprocenten

ved restskat er at sikre et incita-

ment til ikke at betale for lidt i for-

skudsskat. Godtgørelsesprocenten

ved overskydende skat skal give en

kompensation for at have betalt

for meget i forskudsskat, men

kompensationen må ikke tilskynde

til at bruge staten som bank.

I eksempel 1 vil renten naturligvis

ikke være den samme, idet rest-

skatteprocenten er større end

godtgørelsesprocenten, og der be-

regnes månedlig rente af ansættel-

sesændringen inkl. hhv. restskatte-

procent og godtgørelsesprocent af

den overskydende skat.

Fsva. eksempel 2 er det rigtigt, at

meromkostningen for selskabet vil

stige samlet set. En forhøjelse af

restskatteprocenten vil betyde, at

Side 7 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

efter 8 år regnet fra udstedelse af

1. årsopgørelse, så betyder det alle-

rede i dag en meromkostning for

selskabet på ca. 719 tkr. Dette be-

løb vil stige til ca. 752 tkr., hvis

forslaget gennemføres, altså en

stigning på ca. 33 tkr. pr. million

som skatten forøges med 8 år til-

bage (1.000.000 x 2 pct. ekstra til-

læg x 1,672 rente i 96 mdr.).

beløbet, der ligger til grund for be-

regningen af renten også forhøjes.

Selskabet kan dog vælge at indbe-

tale skatten og det tilknyttede

restskattetillæg, mens sagen verse-

rer. I denne situation betaler sel-

skabet ikke renter. Det er også

muligt for selskabet at vælge at an-

søge om henstand med betaling af

skatten og det tilknyttede restskat-

tetillæg mod betaling af rente. I

denne situation vil det forhøjede

restskattetillæg naturligvis også

skulle forrentes.

Endelig anfører Dansk Erhverv, at

det retssikkerhedsmæssigt allerede

i dag er et stort problem, at skatte-

sager, som først kører for Lands-

skatteretten og derefter for dom-

stolene, tager 8-10 år, fordi sagen

tager så lang tid, og fordi den øko-

nomiske byrde ved at føre en sag

er stor.

Dette lagt sammen med, at sand-

synligheden for som skatteyder at

vinde en sag for domstolene er

forsvindende lille, så vil procesrisi-

koen ved at føre en sag ved dom-

stolene for mange virksomheder

være for stor til, at de overhovedet

vil føre en skattesag.

En forhøjelse af restskatteprocen-

ten vil øge omkostningen ved at

tabe en sag og dermed øge proces-

risikoen. Dette er retssikkerheds-

mæssigt problematisk.

Klagesystemet er udfordret af

lange sagsbehandlingstider. Derfor

er aftalepartierne bag Retssikker-

hedspakke IV enige om at styrke

klagesystemet i skattevæsnet med

yderligere ca. 200 mio. kr. de kom-

mende år. Foruden de ekstra til-

førte midler er aftalepartierne

enige om at gennemføre lovgiv-

ningsmæssige tiltag, som skal bi-

drage til et mere effektivt klagefor-

løb.

Side 8 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DANVA

DANVA påpeger, at afskaffelsen

af foderfosfatafgiften sender et

dårligt signal, idet fosfor på ver-

densplan er en meget - og tilta-

gende

–

knap ressource.

Afskaffelsen af foderfosfatafgiften

kan isoleret set øge fosforover-

skuddet på kort sigt. Dog skal af-

skaffelsen af foderfosfatafgiften

ses i sammenhæng med ændringen

i 2017 af husdyrbrugloven jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1020 af 06. juli

2018 af lov om husdyrbrug og an-

vendelse af gødning m.v.

DANVA fremhæver desuden, at

afskaffelsen af foderfosfatafgiften

–

ud over at øge efterspørgslen på

mineralsk fosfor

–

også kan mind-

ske incitamentet for genanvendelse

af fosfor, herunder genanvendelse

af fosfor i spildevandsslam, selvom

fosfor i spildevandsslam ikke ind-

går i dyrefoder.

På baggrund heraf finder

DANVA, at det er vigtigt at

fremme fokus på genanvendelse af

fosfor.

Der er med den nye fosforregule-

ring indført incitamenter til at øge

anvendelsen af fytase og begrænse

anvendelsen af mineralsk foderfos-

fat.

Derved kan en mere effektiv fod-

ring, fx ved anvendelse af fytase,

bidrage til fosforreguleringen og

derved imødekomme de nye fos-

forlofter. Der er derfor ikke læn-

gere det samme behov for en afgift

på foderfosfat.

Det vurderes, at afskaffelsen af fo-

derfosfatafgiften ikke vil have be-

tydning for genanvendelsen af af-

fald til jordbrugsformål, herunder

spildevandsslam. Indførelsen af

bl.a. den nye fosforregulering med

ændringen af husdyrbrugloven i

2017 har i øvrigt medvirket til at

forenkle reglerne for genanven-

delse af spildevandsslam.

De Samvirkende Køb-

mænd (DSK)

DSK hilser indsatsen imod de høje

danske punktafgifter velkommen,

men bemærker, at der ikke er tale

Side 9 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om et beløb, der for alvor kan æn-

dre danskernes grænsehandel i

Tyskland.

DSK foreslår, at der

–

efter sæd-

vanlig praksis

–

indføres mulighed

for godtgørelse af forskellen nuvæ-

rende og kommende afgift, dog

kun såfremt godtgørelsen af afgift

af varerne overstiger 500 kr.

DSK bemærker, at da folketinget

med L 17 i samlingen 2012-13 fjer-

nede afgiften på sodavand, var der

mulighed for godtgørelse

–

også

selvom forslaget blev vedtaget

mere end �½ år før, sodavandsaf-

giften blev fjernet.

DSK bemærker endvidere, at Fol-

ketinget i december 2017 fjernede

afgifterne på te, alkoholsodavand

og nødder med L 109. Her blev li-

geledes indført en godtgørelses-

ordning, der betyder, at virksom-

heder, der hhv. den 1. januar

2018/1. januar 2010 (for nødder)

har et lager af uåbnede poser og

beholdere af te, alkoholsodavand,

nødder og dækningsafgiftspligtige

varer, kan søge om tilbagebetaling

af afgiftsdifferencen på de varer,

der er afgiftsberigtiget med en hø-

jere afgift.

DSK opfordrer på den baggrund

til, at praksis holdes, og at virk-

somhederne kan ansøge om godt-

gørelse efter de sædvanlige prin-

cipper med en bagatelgrænse på

500 kr.

Der er tidligere i visse tilfælde gi-

vet mulighed for, at virksomheder

kunne få godtgørelse af betalt af-

gift for virksomhedernes lagerbe-

holdning. Dette har typisk været

tilfældet, hvor afgiftsnedsættelser

er trådt i kraft med meget kort var-

sel, og virksomhederne derfor har

haft kort tid til at indrette sig på

lovændringerne. Afgiftsnedsættel-

serne for øl og vin foreslås at have

virkning fra den 1. april 2019,

hvorfor det ikke vurderes nødven-

digt i dette tilfælde at give mulig-

hed for godtgørelse af afgift for en

eventuel lagerbeholdning af af-

giftsbelagte varer.

Muligheden for godtgørelse af be-

talt afgift for virksomhedernes la-

gerbeholdning skal holdes op mod

de administrative byrder for Skat-

teforvaltningen ved at administrere

en godtgørelsesordning. Afgifts-

lempelsen ved en godtgørelsesord-

ning vurderes ikke at stå mål med

de administrative omkostninger

forbundet hermed. På baggrund

heraf vurderes en godtgørelsesord-

ning at ligge uden for lovforslagets

rammer.

Side 10 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DSK bemærker dog afslutnings-

vist, at en eventuel mulighed for

godtgørelse ikke bør forsinke tids-

planen for lovforslagets fremsæt-

telse hhv. vedtagelse.

Dansk Industri (DI)

DI kvitterer for, at nedsættelsen af

øl- og vinafgifterne samt afskaf-

felse af registreringsafgiften på fly

demonstrerer fortsat politisk fokus

på at sænke og sanere de høje dan-

ske punktafgifter, om end lempel-

serne er beskedne. DI påpeger

hertil, at i det omfang afgifterne

samtidig saneres, reduceres virk-

somhedernes administrative bøvl

og letter Skattestyrelsens kontrol af

regelefterlevelse.

DI kvitterer yderligere for initiati-

vet til at afskaffe afgifter på regi-

strering af ejer- og pantrettigheder

for fly. Forslaget imødekommer et

længe næret ønske fra luftfartser-

hvervet og stiller danske luftfarts-

selskaber på lige fod med konkur-

renter i vores nabolande.

DI opfordrer til, at den aftalte lem-

pelse af vinafgiften udmøntes som

en afskaffelse af tillægsafgiften på

mousserende vin. DI uddyber, at

tillægsafgiften ikke har et

sundhedsmæssigt belæg og alene

bidrager til at gøre det samlede af-

giftssystem mere besværligt at ad-

ministrere for virksomheder og

skattemyndigheder.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

DI opfordrer til, at arbejdet med at

sænke og sanere de høje danske

Nærværende forslag indeholder

ikke ændringer af den grønne

Side 11 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

punktafgifter fortsættes. DI anfø-

rer, at beskæring og allerhelst af-

skaffelse af de grønne checks tæn-

kes ind som finansieringselement,

da de blev indført for at kompen-

sere husholdningerne for blandt

andet højere punktafgifter. DI ud-

dyber, at en lavere grøn check

–

især til den erhvervsaktive del af

befolkningen

–

vil bidrage til at

øge arbejdsudbuddet og dermed

forstærke effekten af lavere punkt-

afgifter.

check. Regeringen vil også fremad-

rettet have fokus på at rydde op i

afgifterne af hensyn til borgere og

virksomheder.

DI er kritisk over for den foreslå-

ede forhøjelse af restskatteprocen-

ten for selskabsskat. DI anfører i

den forbindelse, at renteforhøjel-

sen også vil ramme de virksomhe-

der, der har vanskeligt ved at for-

udse deres skattepligtige indkomst

og tilpasse betalingen af aconto-

skat herefter, ligesom den vil

ramme virksomheder, der efter

flere år får deres skattepligtige ind-

komst forhøjet af skattemyndighe-

derne.

DI mener, at reglerne bør tilgo-

dese de virksomheder, der søger at

efterleve reglerne, at selvangivel-

sesfristerne er sat i anerkendelse af

kompleksiteten i skattelovgivnin-

gen, og at virksomheder ikke bør

straffes for at overholde fristerne

og for at efterprøve afgørelser.

DI opfordrer på denne baggrund

til, at lovudkastet justeres, således

at tillægget til restskatteprocenten

for det

første

tidligst kan pålægges

fra selvangivelsesfristens udløb,

for det

andet,

at tillægget sættes i

Den foreslåede forhøjelse af rest-

skatteprocenten vil indebære, at

restskatteprocenten i højere grad

vil afspejle de gennemsnitlige låne-

omkostninger ved at optage gæld

på de frie kapitalmarkeder og skal

således tilskynde til, at selskaber og

foreninger m.v. i videst mulig om-

fang foretager indbetaling af acon-

toskat for at undgå restskat.

I tilfælde, hvor det kan være van-

skeligt at tilpasse indbetalingen af

acontoskat i løbet af indkomståret,

kan der ske indbetaling af aconto-

skat i perioden fra og med den 21.

november i indkomståret til og

med den 1. februar i året efter ind-

komståret mod betaling af rentetil-

læg.

Rentetillægget for denne tredje rate

er fastsat på grundlag af restskatte-

procenten. Størrelsen af rentetil-

lægget for den tredje rate er derfor

også foreslået forhøjet. Rentetil-

lægget for den tredje rate er dog la-

vere end restskattetillægget, idet

perioden, rentetillægget beregnes

Side 12 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bero, såfremt selskabet påklager

årets skatteansættelse, og indtil der

er truffet endelig afgørelse i sagen,

inklusive efter eventuel domstols-

prøvelse. For det

tredje,

at såfremt

skattemyndighederne senere gen-

optager ligningen af et selskab for

et givent indkomstår

–

og dette re-

sulterer i en restskat

–

så skal ren-

tetillægget alene pålægges fra tids-

punktet for den endelige afgørelse

heraf, inklusive efter eventuel

domstolsprøvelse.

Et eventuelt ikke-trivielt mindre-

provenu på baggrund af en sådan

justering af lovforslaget foreslås

kompenseret for via bødeforhøjel-

ser til de selskaber, der bevidst

overtræder skattelovgivningen.

på grundlag af, er kortere end peri-

oden, som restskatteprocenten er

beregnet på grundlag af. Den

tredje rate giver selskaberne en

mulighed for at komme ud af en

sent opdaget restskat ved en lavere

betaling.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne ovenfor til Dansk Er-

hverv.

DVCA

DVCA støtter ikke den foreslåede

forhøjelse af restskatteprocenten,

som DVCA omtaler som en de

facto forhøjelse af selskabsskatten.

Der henvises til kommentaren

ovenfor til Dansk Erhverv og DI.

DVCA anfører, at den foreslåede

forhøjelse af restskatteprocenten

bl.a. vil have betydning i de til-

fælde, hvor der af myndighederne

gennemføres en forhøjelse af skat-

teansættelsen for et selskab, herun-

der hvor selskabet ikke er enig i en

sådan forhøjelse, og der derfor op-

står en tvist i det administrative sy-

stem og evt. ved domstolene.

DVCA foreslår i den forbindelse,

at der indføres en mulighed for, at

selskaber

–

og evt. også andre

skatteydere

–,

der får medhold i en

skattesag i Landsskatteretten, men

Regeringen er enig i, at en skatte-

yder ikke bør risikere væsentlige

rentetilskrivninger i de særlige til-

fælde, hvor Skatteministeriet væl-

ger at indbringe en afgørelse fra

Landsskatteretten for domstolene

eller anke en dom.

Skatteministeriet ser derfor for

øjeblikket på mulighederne for, at

der kan indføres adgang til, at en

skatteyder kan vælge at indbetale

det omtvistede beløb, hvis Skatte-

ministeriet indbringer en sag for

domstolene eller anker en dom.

Side 13 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvor Skatteministeriet efterføl-

gende indbringer Landsskatteret-

tens afgørelse for domstolene, un-

der domstolsbehandlingen frivilligt

kan vælge at indbetale det omtvi-

stede beløb og procentskattetillæg

heraf og dermed stoppe renteek-

sponeringen på det omtvistede be-

løb og procentskattetillægget.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

TER vurderer, at lovforslaget sam-

let medfører administrative konse-

kvenser under 4 mio. kr. årligt.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk har af res-

sourcemæssige årsager ikke mulig-

hed for at forholde sig til lov-

forslaget. Forbrugerrådet Tænk er

på den baggrund hverken for eller

imod forslaget.

FSR

–

danske revisorer

FSR bemærker, at der i forslaget

ikke fremgår en overgangsordning

ifm. afgiftsændringerne for lager-

varer, hvorfor det foreslås, at Skat-

teministeriet overvejer, at der for

både foderfosfatafgiften og for øl-

og vinafgiften indføres en tilbage-

betalingsordning, således at virk-

somheder, der har et lager med af-

giftsberigtigede varer hhv. den

1/7-2019 og 1/4 -2019, har mulig-

hed for at få godtgjort den allerede

betalte afgift.

FSR bemærker, at en sådan tilba-

gebetalingsordning vil sikre, at der

ikke spekuleres i produktion og

indkøb af varer af hensyn til afgif-

ten, samt at hhv. afgiftsophævelsen

og afgiftssænkningen ikke kommer

Fsva. spørgsmålet om indførelse af

tilbagebetalingsordning i forbin-

delse med afskaffelsen af foderfos-

fatafgiften henvises til kommenta-

ren til SEGES.

Fsva. spørgsmålet om indførelse af

tilbagebetalingsordning i forbin-

delse med nedsættelse af afgift på

øl og vin henvises til kommenta-

ren til DSK.

Side 14 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til at fungere som et konkurrence-

parameter ifm. ændringerne.

FSR finder desuden, at en tilbage-

betalingsordning vil sikre ligestil-

ling mellem varemodtagere og op-

lagshavere ift. lagervarer.

Endeligt finder FSR, at den mang-

lende tilbagebetalingsordning kan

medføre en situation, hvor virk-

somheder ser sig nødsaget til at

spekulere i afgiftsændringen og

dermed udskyder indkøb, til efter

afgiftssænkningen er trådt i kraft.

KL har ingen bemærkninger.

Kræftens bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse forholder

sig udelukkende til forslaget om

ændring af øl- og vinafgiftsloven.

Kræftens Bekæmpelse mener, at

der er problematisk, at regeringen

sammen med Dansk Folkeparti

ønsker at nedsætte afgiften på øl

og vin. En lavere pris på alkohol

vil betyde et større alkoholforbrug

blandt særligt prisfølsomme grup-

per, herunder unge. Kræftens Be-

kæmpelse finder det bekymrende,

idet danske unge i forvejen er de

unge, der drikker mest i Europa,

og idet alkoholrelaterede skader er

udbredt blandt unge. Kræftens Be-

kæmpelse mener, derfor, at en

nedsættelse af afgiften på øl og vin

er et skridt i den forkerte retning

ift. at forebygge et stort alkohol-

forbrug blandt unge i Danmark.

Fokus ved forslaget om nedsæt-

telse af afgifterne på øl og vin er at

reducere grænsehandlen.

Skatteministeriet forventer, at de

lavere afgifter på øl og vin vil få

danskere til at købe færre øl og vin

i udlandet, og det forventes samti-

dig at få udlændinge til at købe

flere øl og vin i Danmark. Skatte-

ministeriet vurderer således, at af-

giftsnedsættelsen på øl og vin som

følge af hjemvendt grænsehandel

vil medføre en øget omsætning af

øl og vin i Danmark til gavn for

dansk erhvervsliv.

Samtidig skønnes danskernes sam-

lede forbrug alene at stige margi-

nalt som følge af de lavere afgifter.

For øl og vin er der tale om stig-

ninger på henholdsvis ca. 1 og ¼

pct.

Side 15 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Kræftens Bekæmpelse påpeger

endvidere, at alkoholvaner grund-

lægges i ungdommen, og at alko-

hol er relateret til mere end 60 for-

skellige sygdomme

–

herunder en

række kræftformer. Hvert år dør

ca. 3.000 danskere som følge af de-

res alkoholforbrug (alkoholrelate-

rede sygdomme og alkoholrelate-

rede ulykke), og danskernes over-

forbrug af alkohol er estimeret til

at koste samfundet 13 mia. kr. år-

ligt. Derfor finder Kræftens Be-

kæmpelse det vigtigt, at regeringen

og Dansk Folkeparti bidrager til

forebyggelsen af et stort alkohol-

forbrug blandt unge i Danmark via

lovgivningen.

Kræftens Bekæmpelse bemærker i

forlængelse heraf, at verdenssund-

hedsorganisationen, WHO, anbe-

faler, at lande indfører minimums

priser på alkohol for at forebygge

et skadeligt alkoholforbrug. Derfor

finder Kræftens Bekæmpelse det

problematisk, at regeringen og

Dansk Folkeparti vælger at gå i

den modsatte retning og vil ned-

sætte afgiften på øl og vin. Særligt

set i lyset af, at tal fra EHO viser,

at Danmark allerede halter mar-

kant bagud, når det kommer til at

forebygge et stort alkoholforbrug

via effektive strukturelle tiltag sam-

menlignet med andre lande i Eu-

ropa. Kræftens Bekæmpelse stiller

sig til rådighed ift. at gå i dialog

med regeringen og Dansk Folke-

parti om, hvilke politiske greb, der

kan bidrage til, at danskerne drik-

ker mindre alkohol.

Side 16 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Kræftens Bekæmpelse foreslår i

forlængelse heraf, at regeringen og

Dansk Folkeparti særligt tager an-

svar for at forebygge en tidlig alko-

hol debut og et stort alkoholfor-

brug blandt unge i Danmark ved at

indføre én samlet 18-årsgrænse for

køb af alkoholholdige drikkevarer

på over 1,2 pct. i detailhandlen, da

en højere aldersgrænser er en af de

mest effektive strategier til at ned-

bringe alkoholforbruget blandt

unge.

Kræftens Bekæmpelse bemærker,

at en ensartet 18-års grænse dels

vil gære det væsentligt nemmere

for forhandlerne at efterleve lov-

givningen på området, dels vil gøre

området mere gennemsigtigt for

forbrugerne.

Endeligt bemærker Kræftens Be-

kæmpelse den uheldige signal-

værdi, der er i, at regeringen og

Dansk Folkeparti prioriterer redu-

ceret grænsehandel over dansker-

nes folkesundhed og opfordrer til,

at sundhedsmæssige konsekvenser

for samfundet og borgere i langt

højere grad og mere systematisk

tænkes ind i vurderinger af nye

lovforslag.

Landbrug og Fødevarer

Se høringssvar fra SEGES.

Der henvises til kommentaren til

SEGES.

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen tilslutter sig de mil-

jømæssige konsekvenser fsva. af-

skaffelsen af foderfosfatafgiften,

som fremgår af lovforslaget.

Side 17 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES

SEGES og Landbrug og Fødeva-

rer finder de forslåede afgiftslem-

pelser positive og i særlig grad af-

skaffelsen af foderfosfatafgiften,

idet en afskaffelse af foderfosfataf-

giften, til trods for dens begræn-

sede økonomiske betydning, er en

lempelse af afgiftsbyrden for dan-

ske landbrugsvirksomheder.

SEGES og Landbrug og Fødeva-

rer noterer sig særligt ifm. afskaf-

felsen af foderfosfatafgiften, at

lovforslaget ikke indeholder ad-

gang til afgiftsgodtgørelse, såfremt

virksomheder har afgiftsberetti-

gede varer på lager den 1. juli

2019. Henset til lovens formål fin-

der SEGES og Landbrug og Føde-

varer finder det ærgerligt, at mulig-

heden for godtgørelse ikke er til

stede.

SEGES og Landbrug og Fødeva-

rer fremhæver, at det er almindelig

kutyme ifm. fx satsnedsættelser i

andre afgiftslove, at der er adgang

til godtgørelse og påpeger, at de

danske grovvareselskaber ofte er

store virksomheder med store la-

gerbeholdninger, hvor afgiftsbyr-

den ikke er uvæsentlig.

SEGES og Landbrug og Fødeva-

rer opfodrer derfor til, at der i lov-

forslaget bliver tilføjet adgang til

afgiftsgodtgørelse, såfremt virk-

somheder har afgiftspligtige varer

på lager den 1. juli 2019.

Der er tidligere i visse tilfælde gi-

vet mulighed for, at virksomheder

kunne få godtgørelse af betalt af-

gift for virksomhedernes lagerbe-

holdning. Dette har typisk været

tilfældet, hvor afgiftsnedsættelser

er trådt i kraft med meget kort var-

sel, og virksomhederne derfor har

haft kort tid til at indrette sig på

lovændringerne.

Afskaffelsen af foderfosfatafgiften

foreslås at træde i kraft den 1. juli

2019, hvorfor det vurderes, at tids-

horisonten gør det muligt for virk-

somhederne at reducere deres la-

gerbeholdninger betydeligt.

Side 18 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I tillæg hertil vurderes de admini-

strative omkostninger ved en godt-

gørelsesordning ikke at stå på mål

med afgiftslempelsen, som afskaf-

felsen af foderfosfatafgiften med-

fører.

På baggrund heraf vurderes en

godtgørelsesordning at ligge uden

for lovforslagets rammer.

Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen har ingen be-

mærkninger.

Vin og Spiritus Organi-

sationen i Danmark

(VSOD)

VSOD påskønner de forslåede af-

giftsnedsættelser på vin.

VSOD havde gerne set, at afgifts-

nedsættelserne var blevet benyttet

til samtidig at foretage en regelsa-

nering i øl- og vinafgiftsloven ved

at bruge de foreslåede vinafgifts-

nedsættelser til at fjerne tillægsaf-

giften på mousserende vin.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

VSOD finder det betænkeligt, at

man foreslår afgiftsnedsættelser på

øl. VSOD mener, at hvis man bry-

der den nuværende afgiftsbelast-

ning på øl og vin ned per liter ren

alkohol, fremkommer der et bil-

lede af, at afgiftsbelastningen på

vin er langt højere en afgiftsbelast-

ningen på øl. Det vil ifølge VSOD

betyde, at den samme alkoholgen-

stand er beskattet næsten 60 pct.

højere på vin end på øl, hvilket

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningen.

Side 19 af 20

L 145 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke giver mening, da en genstand

har den samme virkning.

Side 20 af 20