Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 145:

Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 30.01.2019).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver ordet til den første ordfører. Det er Socialdemokratiets ordfører, og det er fru Lea Wermelin. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er en omgang blandede bolsjer, som indeholder nogle forskellige ting: En nedsættelse af afgiften på øl og vin med henblik på at reducere grænsehandelen, en afskaffelse af registreringsafgiften på fly, en afskaffelse af foderfosfatafgiften og en finansiering gennem en forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat med et fast tillæg på 2 pct.

I forhold til den første del af lovforslaget om afgifterne på øl og vin er vi i Socialdemokratiet generelt optaget af at gøre det nemt og attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Det er vi jo faktisk også et af de allerbedste lande i verden til. Vi har i Skatteudvalget haft besøg, hvor vi har diskuteret problemstillingen om grænsehandel, og hvordan vi finder det rigtige snit. Der er fornuftigt løbende at se på vores afgifter og også justere dem, så de er på niveau med landene omkring os, og så vi ikke unødvendigt rykker jobs i detailbranchen uden for landets grænser. Så den del er vi positive over for, ligesom vi også kan bakke op om forhøjelsen af restskatteprocenten.

Men samlet set kan vi ikke støtte lovforslaget på grund af de to andre dele, der også ligger i det. For det første er der afskaffelsen af registreringsafgiften på fly. Det er en prioritering, som vi undrer os over. Godt nok er det et lille beløb, men med en stor symbolværdi. Regeringen er ikke villig til at prioritere en reel omstilling af bilbeskatningen, så vi kan få flere grønne biler på vejene, men vil godt gøre det billigere for velhavere at købe og indregistrere fly. Den del er vi imod.

Det samme er vi i forhold til at afskaffe foderfosfatafgiften. Det er endnu et af forslagene fra den her regering, som trækker i den forkerte retning for vores natur og miljø. Som der direkte står i bemærkningerne til forslaget: En afskaffelse kan isoleret set øge fosforoverskuddet på kort sigt. De grønne organisationer er også kritiske over for det.

Så på den baggrund ønsker vi at opdele lovforslaget, så vi kan behandle registreringsafgiften på fly og foderfosfatafgiften særskilt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag er jo en udmøntning af dele af finanslovsaftalen for 2019, som indeholder flere forskellige initiativer, hvor det første, jeg vil nævne, er nedsættelsen af afgiften på øl og vin, som jo har det åbenlyse formål at mindske grænsehandelen.

Grunden til, at vi gerne vil mindske grænsehandelen, er jo, at vi derved kan sikre, at der kommer mere omsætning til at ligge i danske butikker, og mere omsætning i danske butikker betyder jo også flere danske arbejdspladser, og det synes vi da er vigtigt at vi har fokus på. Men der er sådan set også et andet godt argument, som man tit glemmer, når man snakker nedsættelse af de her afgifter, og det er faktisk vores miljø. For jeg synes jo ikke, det giver så meget mening, at der måske kører 40-50 lastbiler ned til grænsehandelsbutikkerne hver eneste nat for at aflevere deres varer, og at danskerne så kan koble traileren på bilen for at køre den anden vej for at hente varerne hjem. Der ville det sådan set være bedre for miljøet, hvis man handlede sine varer i butikkerne tæt på, hvor man boede, og der er det her trods alt et skridt i den rigtige retning både i forhold til grænsehandel og i forhold til miljø.

En andet tiltag i forslaget, som er et ret lille tiltag, er afskaffelse af registreringsafgiften på fly, et tiltag til 5 mio. kr. Jeg må ærligt sige, at det ikke er sådan et forslag, vi har prøvet på at kæmpe ind i finansloven, men en finanslov er jo et kompromis blandt forskellige partier, hvor vi så bl.a. har kæmpet for at få 1,3 mia. kr. til bedre vilkår for pensionisterne, og hvor andre partier så har håbet på at få det her med. Men vi støtter selvfølgelig også det tiltag, fordi det er en del af en samlet aftale.

Det tredje punkt i lovforslaget er afskaffelse af foderfosfatafgiften, som også er forholdsvis lille økonomisk: 15 mio. kr. i varig virkning. Grunden til, at den bliver fjernet, er jo, som man også kan læse i lovforslaget, at brugen af fosfor i foder reguleres af en anden lovgivning fremadrettet, og der derfor ikke er brug for at regulere via afgiften i samme stil længere.

Det sidste tiltag, som så er finansieringen af de her tiltag – der hører faktisk lidt mere til – er en forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat. For det er jo sådan i dag, at hvis en virksomhed betaler for lidt i acontoskat, medfører det naturligt, at man har en restskat, og den restskat skal man så betale rente af, indtil man har indfriet den. I dag er renten på 2,8 pct. Fremover bliver den så på 4,8 pct. Begrundelsen bag det forslag er jo, at det ikke skal kunne betale sig at sidde og spekulere i, om det bedst kan betale sig at betale for lidt i acontoskat og derved have en gæld til staten i forhold til måske at have en gæld på sin kassekredit. Så det synes jeg faktisk er en ganske fornuftig finansiering, når man kigger på det her samlede lovforslag.

Men med de ord skal jeg sige, at vi naturligvis støtter forslaget, da det er en del af finanslovsaftalen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak for ordet. Venstre ønsker at gøre det billigere at være dansker, og den her pakke med afgiftslempelser vil både gøre det billigere at være dansker, men det vil også forbedre Danmarks konkurrenceevne.

En af de ting, som vi gør her, er, at vi lemper afgiften på øl og vin, og det håber vi på kan sikre et større incitament til at handle øl og vin herhjemme i stedet for at rejse uden for Danmarks grænser for at købe til forbrug af øl og vin, og på den måde kan vi forhåbentlig reducere grænsehandelen.

Ved at afskaffe foderfosfatafgiften sætter vi også fokus på dansk landbrugs konkurrenceevne og sikrer, at det har en bedre konkurrenceevne, end det har på nuværende tidspunkt, hvor det er under stort pres fra lande, som er knap så gode på miljøområdet, som vi er i Danmark. Så jeg tror på, at det vil være bedst for Danmark, at vi får fjernet foderfosfatafgiften.

Så foreslås det at afskaffe registreringsafgiften på fly, og det gøres der, fordi man ikke har den her afgift i Sverige og i Norge. Så på nuværende tidspunkt er der et incitament til at registrere flyene i vores nabolande i stedet for i Danmark, og det kan vi jo ikke have en interesse i. Vi ønsker bestemt, at flytrafikken foregår ud fra Danmarks lufthavne, sådan at danskerne har de bedste muligheder for at kunne rejse med arbejdet eller med andet, og så store internationale virksomheder har en interesse i at komme til Danmark, fordi det er let at komme hertil. Så det er også årsagen til, at vi lægger op til det.

Så foreslår vi, som den tidligere ordfører også nævnte, at forhøje restskatteprocenten for selskabsskat med et fast tillæg på 2 procentpoint. Så det vil sige, at det er dem, der ikke har betalt til tiden, der kommer til at betale lidt mere.

På den måde vil lovforslaget alt i alt forbedre forholdene i dansk erhvervsliv, og tiltagene vil gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, og det vil komme danskerne til gode og forhåbentlig give bedre grobund for vækst i Danmark, som vi jo heldigvis har en hel del af, og det ser Venstre meget positivt på.

Lovforslaget udmønter, som den tidligere ordfører også nævnte, dele af finanslovsaftalen, og på den baggrund kan Venstre støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak, formand. Det forslag, vi behandler her i dag, udmønter jo så tre af de i vores øjne mere uheldige initiativer fra finanslovsaftalen for 2019. Det drejer sig om afgiftslettelser, som primært retter sig mod erhvervslivet og mod mere velhavende dele af befolkningen, og konsekvenserne af at vedtage det her lovforslag er skader på natur, miljø og klima og på folkesundheden.

For det første vil regeringen og Dansk Folkeparti sænke afgiften på øl og vin, og konsekvensen af det kender vi. Det er, at vi øger forbruget af alkohol til skade for folkesundheden, og ifølge grænsehandelsbutikkerne selv er det her næppe noget, der vil have nogen særlig betydning.

For det andet vil man fjerne registreringsafgiften på fly. Man kan jo betragte registreringsafgiften som en afgift for at anskaffe sig et fartøj, der er meget skadeligt for klimaet, og når vi afskaffer afgiften på det, vil det jo i princippet svare til et tilskud til at anskaffe sig sådan et fartøj, og det mener vi ikke at der er et behov for i den her tid, hvor vi egentlig har brug for at mindske flytrafikken og ikke det modsatte. Desuden er det her jo også en målrettet skattelettelse til de meget få danskere, som har muligheden for at erhverve sig et eget privatfly.

Endelig vil man afskaffe afgiften på foderfosfat i landbrugets dyrefoder. Det var en afgift, der blev indført i 2004, og ideen var dengang som nu at reducere brugen af fosfat med henblik på at mindske udledningen af fosfater i naturen. Samtidig finansierede afgiften, at man satte grundskyldsbetalingen ned for landbruget, frugtplantager og andet, som blev gennemført samtidig. Så på den måde kan man sige, at det her forslag jo er en slags vennetjeneste til det konventionelle landbrug. Regeringens egen saneringskommission udtalte i 2017, at man ikke vurderede, at der var et skattefagligt grundlag for at imødekomme det her forslag om at afskaffe foderfosfatafgiften, og at en afskaffelse ville medføre, at der blev udledt mere fosfor fra landbruget end med afgiften, til skade for natur og miljø. Men det er man øjensynlig ligeglad med i regeringen og Dansk Folkeparti.

Men de tre elementer gør i hvert fald tilsammen, at Enhedslisten ikke kan støtte det foreliggende lovforslag. Vi støtter sådan set den forhøjede restskatteprocent for selskabsskatten, men vi mener, at provenuet anvendes forkert.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Carsten Bach. Værsgo.

Mange tak for det, formand. Det er jo, som alle er bekendt med, dyrt at være borger i Danmark, og det er også dyrt at drive virksomhed i Danmark – alt for dyrt, fristes jeg faktisk til at sige. Men det gør den her regering og dermed også Liberal Alliance heldigvis noget ved. Vi har samlet set lettet skatter og afgifter for mig bekendt 21,7 mia. kr., og det vil vi fortsætte med også fremadrettet, hvis vi får muligheden for det. Det gør vi bl.a. med det her lovforslag, som udmønter dele af finanslovsaftalen.

Det kan måske godt virke som værende i småtingsafdelingen, når vi vil lempe afgiften på øl og vin og fjerne registreringsafgiften for fly og fjerne afgiften på foderfosfat. Men, men, men i det store hele er det afgiftslempelser, som ikke bare gør det billigere og lettere at være dansker eller virksomhed i Danmark, det betyder også en meget stor forenkling af et enormt komplekst skatteafgiftssystem i Danmark. Det gør det lettere for virksomhederne og igen også for borgerne at finde hoved og hale i, hvilke afgifter de betaler hvornår, og det må det være svært at være modstander af, hvis man spørger mig.

Så ved jeg godt, at der er partier, nok primært i den venstre side af Folketingssalen, der vil påstå, at vi bare favoriserer vores rige venner, når vi fjerner registreringsafgiften på fly, men vi harmoniserer egentlig bare reglerne med dem, der f.eks. er i Norge og Sverige. Vi gør det dermed mere attraktivt at indregistrere de her fly i Danmark, og det vil jo alt andet lige skabe flere arbejdspladser for de mennesker, som er ansat i vores lufthavne, herunder flymekanikere osv.

Liberal Alliance vil selvfølgelig, det tror jeg er alment kendt, altid meget gerne være med til at lempe skatter og afgifter til fordel for danskere, til fordel for virksomhederne, og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig også lovforslaget her.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi går videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Julius Graakjær Grantzau. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg plejer at prøve at tale så positivt som muligt om forslagene her, men det har jeg lidt svært ved i det her tilfælde. Jeg synes i forhold til alle dele af det her forslag, undtagen det med forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskatten, at det er et forslag, som trækker i den fuldstændig forkerte retning, i forhold til hvad vi for tiden har behov for i Danmark og i verden.

Hvis vi tager det første, som handler om nedsættelsen af afgiften på øl og vin, mener regeringen, at afgiftslettelsen på øl og vin skal bidrage til at nedbringe grænsehandelen. Det er dog svært at se, at en prisforskel på 7,28 kr. pr. liter ren alkohol for øls vedkommende vil nedbringe grænsehandelen på nogen nævneværdig måde. Det er derfor problematisk, at regeringen foreslår en prissænkelse, selv om effekten vil være minimal, hvilket også påpeges af De Samvirkende Købmænd i deres høringssvar. En sænkelse af prisen på øl og vin vil højst sandsynligt føre til et øget alkoholforbrug med dertilhørende problemer for folkesundheden. Der kan man så diskutere, om det er økonomisk smart, men det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt i forhold til de mennesker, som vil blive ramt af det her. Flere undersøgelser viser, at særlig de danske unge er nogle af dem, der drikker mest i Europa. En prissænkelse på øl og vin vil i hvert fald ikke bidrage til noget positivt i den sammenhæng.

Som Kræftens Bekæmpelse påpeger i deres høringssvar, skal vi i stedet for at sænke prisen på alkohol følge anbefalingen fra Verdenssundhedsorganisationen WHO og indføre minimumspriser. Det er noget, som vi i Alternativet synes ville være en meget mere fornuftig vej at gå.

Så har vi fjernelse af registreringsafgiften på fly. Og der kan jo godt være noget fornuftigt i at harmonisere på tværs af landene, men der er bare ikke noget fornuftigt i at køre et kapløb, hvor man ræser mod bunden i forhold til at fjerne afgifter. Det kunne være, vi måske kunne harmonisere på en lidt anden måde. I en tid, hvor miljøet skriger på, hvor vores klode skriger på at blive passet på, og hvor vi oplever mange økonomiske konsekvenser af den udvikling, vi har i vores samfund, så vil man gøre sådan noget her, som økonomisk ikke betyder så meget, men som miljømæssigt betyder så meget, at det økonomisk bidrager til de store konsekvenser, som miljøkrisen har for os. Og det er jo nogle helt andre beløb, vi taler om, når vi taler om, at vi ikke gør noget ved miljøkrisen i dag. De udgifter, vi får, stiger og stiger bare for hvert år, vi ikke handler, og så gør man sådan noget her. Det kan jeg ikke se hvordan der er noget fornuft i.

Så har vi afskaffelsen af foderfosfatafgiften. Den har jo været brugt til at regulere forbruget af foderfosfat. Nu er der så en anden lovgivning, som skal regulere forbruget, og derfor mener man, at man kan fjerne afgiften. Det er vi sådan set også uenige i. Jeg mener, at afgiften uanset hvad er fornuftig, også i forhold til at vi, igen, skal tænke på miljøet – at den animalske produktion i landbruget også trækker i en fuldstændig forkert retning og foregår på et niveau, som vi slet ikke behøver. Altså, der ville ikke ske noget ved, at vi sænkede niveauet af den animalske produktion. Og hvis en afgift kan være med til at hjælpe på det, er det noget, vi vil gå ind for.

Hvis det er vækst, man vil have, synes jeg, man skal plante nogle træer i stedet for. Det her er fuldstændig tåbeligt. Og planter vi landet til med træer i stedet for, skal jeg love jer for, at vi får vækst, og så kommer det også til at bidrage noget mere positivt for Danmark og for danskerne og også for mennesker i resten af verden. Jeg synes, at det at have en ambition om, at det skal være billigere at være dansker, er en trist ambition i sig selv, og jeg ville ønske, der var andre ambitioner, hvor man talte om, at det kunne være, at det skulle være bedre at være dansker, men det kunne også bare være, at vi skulle prøve at sikre, at det var muligt at være dansker fremover.

Så blev jeg glad for at høre Dansk Folkepartis ordfører nævne miljøet – at det sådan set også er med omtanke for miljøet, at man ikke kører til og fra grænsen for at købe øl. Og det kan jeg jo sådan set godt se noget rimeligt i. Nu synes jeg bare, man måske skulle tale om at nedsætte afgiften på andre og lidt mere sunde varer for at hjælpe de her købmænd – det kunne være frugt og grønt, og det kunne være andre ting.

Jeg tror, jeg vil slutte af med at sige – hvis det ikke lige fremgik af det, jeg har sagt – at Alternativet ikke kan støtte det her forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så går vi videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er Anders Johansson. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er, som flere af de foregående ordførere også har været inde på, en udmøntning af vores finanslovsaftale. Vi har jo lavet en rigtig god finanslovsaftale, og derfor er det her også et rigtig godt lovforslag, synes jeg. Med lovforslaget her styrker vi danske virksomheders muligheder for at konkurrere, og vi sænker og reducerer afgifter, som i dag begrænser danske virksomheder, og derfor medvirker vi også til at reducere grænsehandelen. Vi har tidligere af flere omgange sænket og helt afskaffet gakkede og bøvlede og skadelige og væksthæmmende afgifter, og i Det Konservative Folkeparti er vi rigtig glade for og tilfredse med, at vi med den her finanslov tager endnu en runde, hvor vi rydder op i afgiftsjunglen. Det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark, og det skal være billigere at være dansker, og det her lovforslag trækker i den rigtige retning.

Konkret letter forslaget afgifter på øl og vin, så vi får reduceret noget af den grænsehandel, der foregår, trækker handelen hjem til Danmark og styrker vores detailhandel. Dernæst afskaffes registreringsafgiften på fly, ligesom vi har gjort det på f.eks. skibe, og på den måde undgår vi, at flyene bliver registreret i udlandet, herunder i vores nabolande, for at undgå at betale afgift. Endelig afskaffes foderfosfatafgiften. Det giver jo ikke rigtig mening at have den afgift, når vi i 2017 har indført en regulering for, hvor meget man må anvende foderfosfat. Afskaffelsen af foderfosfat er til gengæld en kærkommen lettelse for mange landbrug.

Så i Det Konservative Folkeparti er vi glade for alle beslutninger, som trækker i den rigtige retning hen imod lavere skat og bedre vilkår for vores virksomheder, som det her lovforslag jo gør, så vi kan selvfølgelig bakke det op.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Lea Wermelin. Værsgo.

Det er, fordi jeg havde lyst til at spørge ordføreren for De Konservative, om man, når nu ordføreren siger, at man er glad for alt, hvor man får afskaffet de her afgifter, så også er glad for det, hvis der er en risiko for miljøet? Det er jo det, som ministeriet også selv peger på, altså at der vil være en forøgelse af fosfor, og det er det, som afgiften har til hensigt at begrænse – og at sørge for, at man også tænker i alternativer. Er ordføreren ikke bekymret for, at det er miljøet, der betaler regningen for de afgiftsnedsættelser, som partiet så stemmer for?

Ordføreren.

Nej, for som jeg også nævnte i min ordførertale, er det sådan, at vi i forvejen har en regulering på området. Der er faktisk et krav til, hvor meget foderfosfat, man må anvende. Derfor hjælper det ikke noget samtidig at lægge en afgift på, når vi i forvejen har reguleret et loft for, hvor meget man må anvende, så den bekymring deler jeg ikke. Som jeg også har forstået det, er det en minimal risiko for, at det her skulle ændre på forbruget af foderfosfat. Det, man skal huske på, er jo, at den enkelte landmand ikke har nogen interesse i pludselig at begynde at bruge mere foderfosfat, end dyrene har behov for, eller end grænsen i forvejen er, bare fordi vi fjerner en afgift. Det, vi til gengæld ved, er, at det her er noget, der vil gavne landbruget, det er noget, der vil holde hånden over et erhverv, som faktisk er ret presset. Så jeg synes, det er rigtig fornuftigt ikke at have en afgift, når vi samtidig har reguleret, hvor meget man kan anvende ved lov.

Fru Lea Wermelin.

I forhold til reguleringen er den mig bekendt ikke trådt i kraft endnu, og det vil sige, at der vil være nogle år, hvor vi ikke har den regulering, hvor afgiften så er fjernet. Hvordan forholder ordføreren sig til den del af det? De grønne organisationer siger, at der er en risiko for miljøet, og at hvis det bliver udvasket til miljøet, er det et problem. Anerkender ordføreren ikke det? Hvis vi ser, at der kommer en stigning i brugen af fosfat til dyrene, vil De Konservative så se nærmere på det igen og sige, at det var måske ikke så smart?

Ordføreren.

Jamen i så fald er det jo reguleringen, vi skal kigge på, frem for en afgift. Jeg synes jo, at den her dobbeltregulering ikke giver nogen mening, altså hvor vi har en afgift, når vi samtidig har reguleret anvendelsen, altså mængden, igennem en anden lovgivning. Det er en dobbeltregulering, som ikke er nødvendig. Det, man skal huske på, og det, som fru Lea Wermelin måske lige overser lidt i den her konklusion, er, at den enkelte landmand jo ikke har nogen interesse i at begynde at bruge mere foderfosfat, end dyrene har behov for; det koster jo også penge. Så uanset om der er en afgift eller ej, har man ikke nogen interesse i at begynde at bruge mere foderfosfat. Derfor er jeg sådan set ikke så bekymret for, at man pludselig skulle begynde at bruge mere af det, selv om vi fjerner afgiften, og hvis man skulle, har vi reguleret ved lov, hvor meget man må bruge.

Så er det hr. Julius Graakjær Grantzau. Værsgo.

Tak. Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at vi skal støtte landbruget. Landbruget har en meget stor gæld, og det er et rigtig stort problem for landbruget. Det er i det hele taget et erhverv, som jeg synes vi sætter for lidt pris på. Til gengæld undrer det mig, at ordføreren synes, vi skal støtte de dele af landbruget, som skader vores land – eller det vil jeg i hvert fald spørge om, altså om ordføreren mener, vi skal statsstøtte de dele af landbruget, som skader vores land. Jeg synes, det virker mærkeligt. Jeg synes, at Konservative i den sammenhæng måske skulle overveje at skifte farve på deres partilogo – det klinger i hvert fald ikke hos mig.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et meget mærkeligt spørgsmål – altså, landbrug, som skader vores land! Mig bekendt bidrager landbruget rigtig, rigtig meget til det danske samfund. Det er et rigtig vigtigt eksporterhverv, som dels skaffer rigtig vigtig indtægt til vores betalingsbalance, dels skaber jobs, så at tale om, at det er noget, som skader Danmark, synes jeg er en helt forkert konklusion.

Hr. Julius Graakjær Grantzau.

Det var på heller ingen måde min konklusion. Jeg siger: Skal vi støtte de dele af landbruget, som skader, altså den drift, som skader? Jeg mener netop, vi skal støtte landbruget som helhed. Men hvad med de dele af landbruget, som går ud over vores miljø og sundhed, skal vi også støtte de dele? Det var det, jeg spurgte om.

Ordføreren.

Jamen jeg går ud fra, at spørgeren henviser til det her omkring foderfosfatafgiften i lovforslaget, og der har jeg sådan set svaret, at vi i øjeblikket efter min opfattelse har en dobbeltregulering, hvor vi på den ene side har reguleret mængden, man må anvende, ved at fastsætte en grænse, og samtidig på den anden side har en afgift. Det er en unødvendig dobbeltregulering og egentlig bare en omkostning for landbruget. I virkeligheden er det reguleret igennem en anden lov. Så det er derfor, jeg siger, at i min verden er det fornuftigt at få fjernet den her afgift, så vi får lettet byrden for landbruget.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og så giver jeg ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak til de partier, der har taget positivt imod lovforslaget, og i øvrigt også tak til dem, der har taget positivt imod dele af lovforslaget, også selv om det ikke nødvendigvis er sådan, at man kan stemme for hele lovforslaget. Man kan jo blive klogere – det kan man som minister og som regering i en udvalgsbehandling, og det kan Folketinget jo også fra første behandling til tredje behandling. Og jeg vil sådan set opfordre Socialdemokratiet til lige at få læst lovforslaget en gang til.

I forhold til flyregistreringsafgiften er det en meget, meget lille afgift, der her fjernes for at skabe lige konkurrence mellem Danmark og nogle af de andre nordiske lande. Det er ikke en skattelettelse målrettet mod de rigeste. Og i forhold til foderfosfatafgiften er det jo en afgift over for et landbrug, hvor dele af landbruget, dem, der har animalsk produktion, er meget trængt, i nogle tilfælde konkurstruede, og det her kan være en hjælpende hånd, der vil sikre arbejdspladser, også uden for de større byer. Og Socialdemokratiet siger jo i hvert fald, at man er optaget af at sikre et Danmark i bedre balance, men når det kommer til den konkrete politik, kniber det engang imellem, ligesom det kniber med støtten til lovforslaget her. Men det håber jeg bliver genovervejet frem mod anden og tredje behandling.

Det er et rigtig godt forslag, og det er det, ikke mindst fordi det er en del af finanslovsaftalen for 2019, som regeringen jo har indgået med Dansk Folkeparti, og de har selvfølgelig også sat deres fingeraftryk på det her lovforslag.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er en prioritet for mig som skatteminister at få ryddet op i vores ofte gamle afgifter, få forenklet vores afgiftssystem, både for virksomheder og for skatteforvaltningen. Og derfor skal man også se det her lovforslag i sammenhæng med de to afgiftsforenklingspakker, som vi vedtog i december 2017 og i december 2018, altså sidste år og forrige år, som leverer et stort bidrag til den her oprydning af vores gakkede afgiftssystem.

Men der er stadig væk rum, både for yderligere afskaffelser, yderligere lempelser og i den grad yderligere forenklinger af en lang række afgifter. Og der tager vi så et skridt i den rigtige retning med det her lovforslag, der gør det billigere at være dansker og lettere at drive virksomhed i Danmark og forenkler vores afgiftssystem.

Ordførerne har jo været inde på det, men jeg vil sige, at konsekvenserne af de elementer, der ligger heri, er, at vi nedbringer grænsehandelen og sikrer danske arbejdspladser.

For det første nedsætter vi afgiften på øl og vin, og det er der en grænsehandelseffekt i. Og for at være helt ærlig tror jeg ikke, også i lyset af den debat, der har været her, at man kan spore en sundhedsmæssig effekt, i forhold til om afgifterne var på det niveau, de var på, før lovforslaget blev vedtaget, eller det, de ender med at være på. Så store er ændringerne trods alt ikke. Det er muligt, at man kan regne det ud i et regneark, men når det rammer virkeligheden, er det ikke det her, der rykker sundhedsmæssigt i den ene eller i den anden retning. En eller anden sammenhæng er der, men de her ændringer er trods alt begrænsede.

For det andet foreslår vi at afskaffe registreringsafgiften på fly, som jeg var inde på, for at sikre lige konkurrence også på det marked – ikke for at tilgodese nogle, der er specielt mere velhavende end andre.

For det tredje er der så foderfosfatafgiften, som der også har været lidt diskussion om de miljømæssige effekter af. Og det er et godt eksempel på, at det har været sådan i vores afgiftslovgivning igennem mange år og givetvis også under skiftende regeringer, og jeg kan ikke holde min egen regering og mit eget parti fri – ja, nu er det ikke min regering, men statsministerens regering, men altså den regering, jeg er en del af, og mit eget parti, Venstre – for at have tænkt: Vi kan føre effektiv miljøpolitik, socialpolitik, fordelingsmæssig politik gennem vores skattesystem. Og der ser vi jo, at på en række områder overvurderer vi effekterne af det. Selvfølgelig er der en sammenhæng – man kan føre miljøpolitik, man kan føre sundhedspolitik igennem vores skattesystem, men der er ikke altid de effekter, man beregningsteknisk kommer frem til. Og det er min klare overbevisning, at selv om man ikke fuldstændig kan udelukke, at det skulle få nogle miljømæssige konsekvenser, så tror jeg, det ville være svært at kunne koble specifikke miljømæssige konsekvenser til det her lovforslag, bl.a. fordi, som flere ordførere har været inde på, at der også er noget sideløbende EU-regulering, der regulerer udledning af fosfor i vores grundvand, i vores drikkevand og i vores natur. Men forslaget er jo en hjælpende hånd til især landmænd med animalsk produktion, som er dem, der er særlig ramt af tørken, for at styrke deres konkurrenceevne i forhold til udlandet.

For det fjerde finansierer vi jo en række af de her afgiftsnedsættelser ved at forhøje restskatteprocenten for selskabsskat med et fast tillæg på 2 pct. Og det betyder jo, at der er et incitament til at betale den rigtige skat. Hvis man ikke gør det, skal man betale nogle renter, ligesom hvis man lånte penge i banken. Der er stadig væk en væsentlig fordel ved at låne penge af skattevæsenet, i forhold til hvad man skal betale i renter, og hvad mange virksomheder mødes med på det private marked i forhold til likviditetslån og andet. Så det er en helt rimelig medfinansiering af de her afgiftsnedsættelser.

Så tak for drøftelsen her i Folketingssalen og for den opbakning, der er – og så vidt jeg kan tælle mig frem til det, er der i hvert fald et flertal.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Lea Wermelin. Værsgo.

Tak for det, og tak for bekymringen fra skatteministerens side om, om Socialdemokratiet nu står det rigtige sted. Jeg vil sige, at vi altså normalt tænker os grundigt om, inden vi går i Folketingssalen, og det har vi også gjort i det her tilfælde. Det er jo, fordi der for os er noget i forhold til miljøet, og der er også noget på fordelingspolitikken, som gør, at vi synes, at det ikke rammer der, hvor det skal. Derfor vil jeg spørge skatteministeren om det, som jeg lagde op til i min ordførertale, nemlig at vi godt kunne tænke os at få lovforslaget delt, så det ikke er en stor pærevælling af mange forskellige forslag, men så man reelt har mulighed for at udtrykke sin politiske holdning til de forskellige dele, også når man er lidt uenig med regeringen. Er ministeren positiv over for det?

Ministeren.

Det er to måder at gå til det på. Jeg synes nu, at mit forslag om, at Socialdemokraterne vælger at støtte forslaget, selv om der er noget, de er utilfredse med, er bedre end det, fru Lea Wermelin kommer ind på, men det er nok, fordi vi ser tingene fra to forskellige sider af.

Det er jo finanslovsstof, og normalt deler vi ikke sådan et lovforslag, der udmønter en del af finansloven, men det kunne bringes op i Skatteudvalget, og så vil jeg lade det være op til regeringspartiernes ordførere og Dansk Folkepartis ordfører at finde ud af, om man vil dele lovforslaget op. Jeg er generelt positiv som minister, men normalt deler man ikke et forslag, der er en del af finansloven, op.

Så vil jeg sige, at der jo i betænkningsafgivelsen er mulighed for at udtrykke, hvad man mener. Det ved fru Lea Wermelin udmærket som formand for Skatteudvalget, så det er ikke for at være belærende på den måde, men man kan jo godt stemme for og så sige, at de her elementer er vi lidt kritiske over for. Samlet set synes jeg, det er et fabelagtig godt forslag.

Fru Lea Wermelin, værsgo.

Man kan også stemme imod og så skrive i betænkningen, hvad man er for, men på en eller anden måde giver det jo et mere reelt billede af, hvor partierne står, hvis man har mulighed for lidt mere rent at stemme for de ting, man er for, og stemme imod de ting, man er imod. Men det må vi tage i udvalgsbehandlingen.

Her til sidst vil jeg bare spørge, om ikke ministeren kan bekræfte, at ministerens eget saneringsudvalg faktisk ikke har anbefalet at fjerne den her foderfosfatafgift og netop med den begrundelse, at det vil betyde en øget udledning af fosfor til miljøet.

Ministeren.

Siden da er vi jo blevet klogere. For at være helt ærlig kan jeg faktisk ikke huske, om det var konklusionen, eller om det var argumentet for, at man ikke kiggede nærmere på afgiften i saneringsudvalgets rapport. Det skal jeg beklage, men det vil jeg lige læse op på. Men jeg kan sige, at det, der er sket siden, er jo, at vi er blevet klar over de her nye EU-regler, der kommer, og som regulerer udviklingen; så som alternativ til den regulering eller miljømæssige begrænsning, som en afgift vil have, kommer der så EU-regulering i stedet for, og det tror jeg egentlig vil virke som et bedre værn. Så er det rigtigt, at der går lidt tid – det er rigtigt, men det kommer.

Så er det hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Jeg spidsede blot ører, da skatteministeren var inde på det her med, hvordan afledte virkninger er af afgifter og andre ting, altså at man måske nogle gange overvurderer de effekter, der er, og at det kan give nogle problemer. Det er jo et spørgsmål, vi har været relativt optaget af i Enhedslisten i forbindelse med Finansministeriets beregninger af f.eks. arbejdsudbud, men også hvad angår Skatteministeriets antagelser omkring samfundsmæssige virkninger af forskellige afgiftsændringer. Det var noget, vi diskuterede meget i forbindelse med f.eks. PSO-afgiftens omlægning til bundskattebetaling.

Men hvis skatteministeren virkelig mener det, nemlig at man har nogle antagelser, som måske mere er på papiret end i virkeligheden, burde det så ikke have nogle mere drastiske konsekvenser end bare at sige, at vi nok ikke skal bruge afgifter mere? Burde man ikke forsøge at få nogle retvisende antagelser? Lad mig stoppe der i første omgang.

Ministeren.

Man kan jo regne på mange ting, og den måde, Skatteministeriets dygtige økonomer regner på – det samme gælder i Finansministeriet – er det bedst mulige, men det er jo stadig væk en beregning og en vurdering. Den kommer med noget usikkerhed. Og det står der i lovforslagene og i udvalgssvarene.

Det er bare, som om vi politikere vælger at hæfte os meget ved det resultat, der står to linjer nedenunder, og ikke hæfter os ved det med, at det er med betydelig usikkerhed. Der hører jeg til dem, der siger, at man jo gør opmærksom på det. Så det er ikke en kritik af dem, der regner, men en kritik af, at vi politikere nogle gange skal passe på med lige at sige, at det er præcis sådan, virkeligheden bliver omsat. Vi bruger jo lang tid på at diskutere beregningsmetoder og det ene og det andet. For mig bør det være en faglig diskussion, hvor man finder ud af, hvordan man regner på den rigtigste måde. Det skal også være en faglig diskussion, hvor fagøkonomerne i Skatteministeriet og Finansministeriet bliver udfordret af AE-rådet, CEPOS og andre, og hvor man laver forskning. Og så regner man på den mest rigtige måde. Og så skal vi politikere være opmærksomme på ikke at sige, at det, der er vurderet med betydelig usikkerhed, så betyder, at det 1:1 bliver omsat sådan til virkeligheden, for det sker sjældent.

Så er det hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Mange tak. Ja, det ville være dejligt, hvis man kunne sige, at det bare var beregninger. Men når vi f.eks. snakker registreringsafgift, er det jo forskellen på, om hr. Joachim B. Olsen skal betale 800 mio. kr. på at få sænket afgiften, eller om han skal betale 250 mio. kr. for at få sænket afgiften. Så det her er jo ikke bare en diskussion. Det er jo et spørgsmål om, hvad ting koster, når vi er i forhandlinger. Viser det sig, at der ikke er de effekter af en given afgift, så er det jo penge, der bagefter mangler i kassen, fordi man har haft antagelser om en forandret adfærd som følge af afgiftslettelsen. På samme måde var det omkring PSO-nedsættelsen. Da sendte man jo fra Skatteministeriet eller også var det fra Finansministeriet nogle familietypeberegninger ud, som viste, hvordan f.eks. et folkepensionistpar ville blive påvirket af det her, altså under antagelse af den her nedvæltning og overvæltning i priser og lønninger. Så man stillede altså borgerne noget i udsigt. Og hvis de ændringer så ikke indtræffer, har man jo faktisk, ja, sagt lidt hårdt, løjet over for borgerne.

Ministeren.

Men der er jo de her dynamiske effekter. Det tror jeg alle er enige om. Den diskussion, der er mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Finansministeriets eller Skatteministeriets fagøkonomer, går ud på, om det nu er de rigtige effekter, vi har lagt til grund. Det er jo veldokumenteret, og der er masser af empiri for effekten af at sænke skatterne, altså at der er dynamiske effekter af det.

Så er der nogle, der siger, at der er meget større effekt end det, Finansministeriet lægger til grund, og der er nogle, der siger, at der er mindre. Der siger jeg bare, at jeg vil advare imod, at man sådan politisk fastsætter noget. Der må man sige, at man må lægge sig et sted i midten af den viden, man har, og så må man jo politisk vælge, om man vil træffe beslutninger på den baggrund. Det synes jeg er klogt at gøre. Men det betyder jo ikke, at man som politiker ikke skal hæfte sig ved, at der står, at det er med betydelig usikkerhed eller andre ting.

Så er det hr. Julius Graakjær Grantzau. Værsgo.

Tak for det. Jeg er jo sådan set, som jeg også nævnte tidligere, enig i, at vi kan give en hjælpende hånd til landbruget, som står med store udfordringer, og som er et vigtigt erhverv for vores samfund.

Så kunne man jo, når man nu giver en hjælpende hånd, diskutere, hvor hånden tager fat. Her hjælper man et sted, hvor man sænker nogle afgifter på noget, som rent faktisk har nogle omkostninger for samfundet. Det her med foderfosfatafgiften er jo ikke kun et reguleringsmæssigt spørgsmål, det er også et spørgsmål om, at den animalske produktion har nogle bivirkninger, kan man sige, i form af nogle udgifter for vores samfund rent miljømæssigt, som vi jo som samfund skal tage os af. Er der ikke noget, der hedder forureneren betaler-princippet, hvor virksomhederne også må tage et ansvar, i forhold til hvordan de driver forretningen? Så er det her den rigtige måde at regulere på?

Ministeren.

Jo, det er da et princip, og hvis man fulgte det, skulle vi sænke vores registreringsafgift væsentligt, fordi der kommer mange flere penge ind på registreringsafgift og på benzin- og dieselafgift end de negative afledte miljømæssige effekter. Hvor punktet ligger i forhold til beskatning af landbruget, skal jeg ikke kunne sige, men hvis man vælger at stå på sådan et princip, synes jeg, at man skal gøre det hele vejen igennem.

Når jeg godt kan forsvare at give landbruget den her afgiftslettelse, er det som punkt 1, fordi det trods alt ikke er så mange penge i lyset af sektorens størrelse, og som punkt 2, fordi den måde, vi producerer på i Danmark, typisk er miljø- og klimamæssigt langt bedre end den produktion, der foregår i andre lande. Og så er det rigtigt, at i en verden, hvor folk ikke spiste kød, ville det måske have en effekt, men altså, det gør folk, og man kommer nok også, fordi der kommer flere borgere i den her verden, til at spise mere kød. Og så står jeg på det synspunkt, at det er bedst, at vi producerer kødet der, hvor landmændene har respekt for miljøet og man gør, hvad man kan, for at mindske det klimamæssige aftryk – og det gør dansk landbrug.

Hr. Julius Graakjær Grantzau.

Jeg synes bare, at vi uanset beløbets størrelse – for det kan jeg jo godt forstå, og jeg er også tilhænger af den her regelforenkling, som ministeren heldigvis også har som dagsorden – står i en situation, og det fremhæver statsministeren jo også i sin åbningstale i Folketinget, hvor miljøet langt overskygger så meget andet, altså hvor vi har så store problemer med miljøet og følgeudgifter af de her problemer, at det er noget, vi skal gøre noget ved. Og når man så ser flere af sådan nogle forslag her, altså forslag, som godt nok lidt symbolsk, men alligevel peger i en anden retning, så har jeg bare svært ved at forstå sammenhængen mellem, hvad man siger, og hvad man gør.

Ministeren.

Men regeringen gør jo en række andre ting for miljøet – det gør vores dygtige miljø- og fødevareminister, og det gør energi-, forsynings- og klimaministeren – i forhold til at vi poster enormt mange skattekroner i produktionen af vedvarende energi, i braklægning af skovområder og en lang række ting, som har til formål at kompensere for CO 2 -udledning, klimapåvirkning og negativ miljømæssig påvirkning. Og jeg tror, at der er mere effektive redskaber end foderfosfatafgiften.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der er ikke flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.