Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 144:

Forslag til lov om skattefri seniorpræmie.

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 30.01.2019).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Jan Johansen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det, hr. formand. Lovforslag L 144 drejer sig om en skattefri godtgørelse i form af en seniorpræmie, det første år efter man er gået på folkepension. Lovforslaget går ud på, at dem, der er født den 1. januar 1954 eller senere, og som arbejder mindst 1.560 timer, kan få et skattefrit beløb på 30.000 kr., det første år efter de har nået pensionsalderen. Forslaget skal motivere og fastholde seniorer, der går på pension, til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Det er selvfølgelig et forslag, som nogle vil benytte sig af for at blive længere på arbejdsmarkedet, men man må jo så også sige, at det ikke lige er dem, der er mest slidt, der får gavn af den her ordning. Der er jo rigtig mange mennesker, som på en eller anden måde er slidt op, inden de når pensionsalderen, og forslaget skønner jo, at det kun vil medføre, at 480 personer vil blive længere på arbejde. Det ser ud til, at der med ordningen er 5.500, der vil få udbetalt en seniorpræmie, og at det altså kun er ca. 480, der vil benytte sig af det her, fordi de får de 30.000 kr. – så det er omkring 9 pct. af den samlede værdi.

Vi stemmer for forslaget, men vi vil også gerne opfordre ministeren til at kigge på det rummelige arbejdsmarked – dem på fleksjob, dem på nedsat tid, der ikke kommer med i ordningen, kan vel også tilføre en værdi til den danske samfundsøkonomi. Og det må vel også være sådan, at når man i fremtiden laver sådan nogle ordninger, bør det rummelige arbejdsmarked være med, så man også inkluderer dem, der ikke kan arbejde på fuld tid, men som gerne vil fortsætte, også efter at de har kunnet gå på pension. Det er selvfølgelig en ny måde at udbetale det på, men jeg mener, at ministeren skal kigge på det. Tak.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er vi kommet til hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er jo et forslag, der giver en skattefri seniorpræmie til folk, der er født den 1. januar 1954 eller senere, når de går på folkepension, uanset hvornår på året de går på folkepension. For dem, der er født den 1. januar 1954, er folkepensionsalderen 65½ år. Den falder her fra den 1. juli, hvor loven træder i kraft, men også fremadrettet får man en præmie det første år, man er på arbejdsmarkedet.

Det synes vi egentlig i Dansk Folkeparti er en udmærket idé med henblik på at tilskynde folk til at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Hvor mange der så lige vil gøre brug af det her forslag, er selvfølgelig svært at bedømme. Det kan være, det viser sig, at det er langt flere, end det er beregnet til. Så det kan vi ikke sige på forhånd.

Men i Dansk Folkeparti synes vi i hvert fald, at det er en udmærket ordning, som vi selvfølgelig støtter.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Og tak til de forrige ordførere for at gennemgå lovforslagets indhold. Som beskrevet udmønter dette lovforslag en del af finanslovsaftalen for 2019. Konkret handler det om at indføre en skattefri seniorpræmie, som skal gøre det mere attraktivt at tage 1 år ekstra på arbejdsmarkedet, selv om man egentlig er berettiget til at gå på pension.

Venstre synes, at forslaget er godt. Vi vil gerne gøre det mere attraktivt at forblive en aktiv del af det arbejdende fællesskab, også selv om man har rundet folkepensionsalderen. Vi har brug for flere hænder, og det er meget glædeligt, at vi kan lokke flere seniorer til at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. For vi har brug for, at de, der gerne vil og kan, rent faktisk også tager en ekstra tørn, og med denne ordning skaber vi et øget incitament til netop dette. Og det synes jeg er en rigtig fin måde at gøre det på.

Så der er fuld opbakning fra Venstres side. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Og så er turen kommet til hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Jeg skal starte med at huske at hilse fra hr. Karsten Hønge. Han har desværre været nødt til at forlade salen her, så jeg skal hilse fra ham og fra SF og sige, at de stemmer imod det her lovforslag. Det gør Enhedslisten også. Det er da noget af det mest inderlig overflødige og ligegyldige, man har set i lang tid.

Man vil bruge ca. 170 mio. kr. på at sikre, at 636 personer i 2020 vil blive på arbejdsmarkedet, hvad de ellers ikke ville gøre. Men med den her præmie vil man lokke dem til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, et års tid mere. Altså, det er jo helt ude af proportioner. Samtidig kommer man jo til at give en skattelettelse til ca. 5.000 personer, som ville være blevet på arbejdsmarkedet alligevel.

Det er jo helt fantastisk, at man klatter med pengene på den måde, især når man tænker på, at den gruppe mennesker, man så vil belønne her, jo i forvejen er blevet belønnet med forskellige ordninger, der belønner folk, som bliver længere på arbejdsmarkedet, f.eks. ved gunstige fradragsregler, der jo også følger af L 135, som vi lige har vedtaget. De kan få et ventetillæg til folkepensionen efter reglerne om opsat pension – for at nævne et par ting.

Næh, det, vi skal gøre, er at forkaste det her lovforslag og så være enige om, at de der 170 mio. kr. skal bruges til at opruste i Arbejdstilsynet. Vi kan vel få ca. 350 årsværk i Arbejdstilsynet. Så kan vi jo få rettet op på de mange nedskæringer, som Arbejdstilsynet har været ude for gennem de sidste mange år. Og så kunne vi jo få gjort noget for de mennesker, der ikke kan holde til at være på arbejdsmarkedet, til de kan gå på folkepension. Der peger 3F jo i høringssvaret i al stilfærdighed på, at 20 pct. af deres medlemmer har forladt arbejdsmarkedet, inden de fylder 60 år. Enten er de afgået ved døden eller er slidt op og kan ikke være på arbejdsmarkedet af den grund.

Se, det ville da være en profil, der ville batte noget, også i forhold til det ønske, som de partier, der står bag det her forslag, har, nemlig at vi gerne vil gøre det attraktivt for folk at blive længere på arbejdsmarkedet. Jamen så lad os dog bruge pengene på det i stedet for at klatte dem væk til nogle, som ville blive der alligevel.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så giver jeg ordet til fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det, formand. I Liberal Alliance synes vi naturligvis, at det her er et rigtig godt forslag. Vi står i en situation i øjeblikket, hvor vores virksomheder mangler arbejdskraft. De har i den grad brug for, at der er flere, der vil blive længere tid på arbejdsmarkedet. De har brug for at hente udenlandsk arbejdskraft ind. De har brug for hænder. De må sige nej i øjeblikket til ordrer, fordi de ikke har medarbejdere nok. Og når de siger nej til ordrer, betyder det, at Danmark bliver fattigere.

Derfor er det jo rigtig godt, at der i hvert fald er et flertal, som er med på at lægge nogle økonomiske incitamenter ud, så vores seniorer i den grad har en gevinst ved at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Og det støtter vi selvfølgelig i Liberal Alliance.

Vi glæder os også over at se, at eksempelvis Socialdemokratiet anerkender, at økonomiske incitamenter virker, og at de også tror på, at hvis man får en skattefri præmie, vil man blive længere på arbejdsmarkedet. Og det kunne jo være, vi skulle kigge på, om vi ikke også skulle brede det ud til alle mulige andre målgrupper end kun seniorerne. Det er vi i hvert fald klar til i Liberal Alliance. Vi støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Gejl som ordfører for Alternativet.

Mange tak. Forslaget handler om at motivere dem, som kan blive lidt længere på arbejdsmarkedet, til at blive der ved hjælp af en lille gulerod. Det stemmer vi for i Alternativet. Vi mangler, som det er blevet sagt, arbejdskraft, i hvert fald i nogle brancher, og det, at vi giver folk en gulerod til at blive lidt længere, synes vi er den rigtige måde at gøre det på, den rigtige type incitamentsstruktur. Vi vil hellere have frivillighed og gulerødder i stedet for tvang og pisk. Vi ser desværre ofte det modsatte, f.eks. med kontanthjælpsloftet, hvor man forsøger at tvinge mennesker ud på arbejdsmarkedet, selv om de ikke engang er jobklare, ved at sætte dem ned i kontanthjælp, ved at tage deres hjælp fra dem, f.eks. deres boligydelse, og det synes vi er den forkerte måde at gøre det på.

Så er det klart, at man kan hejse et socialt flag og sige: Jamen hvad så med de nedslidte; hvad så med alle dem, der har brug for at komme væk fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan klare presset, fordi de er stressede, fordi det går ud over deres sundhed? Men det ene udelukker jo ikke det andet, og vi står foran den næste debat, som er en bred forespørgsel om pension, om differentieret pension, om arbejdsmiljø, om alle de ting, vi skal til at sætte i værk, og som virker lovende i forhold til at hjælpe folk, som har efterladt for meget af deres sundhed på arbejdsmarkedet, sådan at de kan få lidt mere restleveevne, når de bliver pensionister.

Men Alternativet støtter forslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Forslaget indebærer en skattefri seniorpræmie for at blive 1 år længere på arbejdsmarkedet for folk, der har nået folkepensionsalderen. Dette forslag spiller direkte ind i vores nuværende behov for hænder på arbejdsmarkedet, og forhåbentlig spiller det også ind i behovet for at få skabt et rummeligt arbejdsmarked, hvor man i højere grad ser, at også folk, der er nået op i nærheden af folkepensionsalderen, føler sig velkomne. Radikale støtter forslaget. Tak for det.

Tak til den radikale ordfører. Så er turen kommet til hr. Erik Lund som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, hr. formand. Det her bliver så min sidste ordførertale fra Folketingets talerstol i denne omgang. Mette Abildgaard vender tilbage her på torsdag, så jeg vil benytte lejligheden til at sige tusind tak til alle ordførere, jeg har arbejdet sammen med, og ministre. Det har været en fornøjelse at være herinde.

Det her lovforslag omhandler jo forslag om skattefri seniorpræmie. Danmark står fortsat med store udfordringer, når det fremadrettet drejer sig om at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Derfor skal vi have alle gode forslag og tiltag på banen, også når det drejer sig om at få nogle seniorer til at udskyde pensionen og arbejde lidt længere. Det er derfor et rigtig godt tiltag, at regeringen og Dansk Folkeparti som en del af finansloven har aftalt at indføre en skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. for personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, og som arbejder mindst 1.560 timer inden for de første 12 måneder efter opnået pensionsalder. Konservative bakker fuldt op om lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er vi kommet til beskæftigelsesministeren.

Tak til de mange positive bemærkninger, der har været til lovforslaget om en skattefri seniorpræmie, som udmønter den aftale, som vi har lavet i finansloven for 2019. Formålet med den skattefrie seniorpræmie er jo at styrke incitamentet til beskæftigelse for seniorer, der arbejder, efter at de har opnået folkepensionsalderen. Med lovforslaget kan personer, der arbejder i et omfang, der i gennemsnit svarer til mindst 30 timer om ugen, dvs. mindst 1.560 timer det første år efter folkepensionsalderen, opnå en skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. Ordningen omfatter personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere.

Hensigten med ordningen er jo netop ad frivillighedens vej at få flere seniorer til at fortsætte arbejdet, også i deres seniorliv. Ordningen skal også være nem at administrere, og derfor vil ordningen som udgangspunkt blive baseret på en registerbaseret sagsbehandling, både i forhold til fastlæggelse af målgruppen, der har ret til seniorpræmie, opgørelse af løntimer og udbetaling af præmien.

Derfor synes jeg faktisk også, at der på mange måder er grund til at være glad i dag. Det er en rigtig, rigtig god aftale, der er lavet, og jo faktisk også en aftale, som man skylder at sige stort tak til Dansk Folkeparti for. Det er ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti gentagne gange har bragt det her op i de politiske forhandlinger, og nu har man så lavet en politisk aftale, som sikrer den her mulighed. Det er på alle måder en rigtig, rigtig god dag for vores seniorer.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jan Johansen. Værsgo.

Tak. Vi siger jo ja til forslaget, men oppe fra talerstolen stillede jeg spørgsmålet: Hvorfor har man ikke tænkt det rummelige arbejdsmarked ind? Der er jo mennesker, som er på det rummelige arbejdsmarked, som har fleksjob eller er på nedsat tid, og som måske har fået et job, de kan klare 1 år ekstra. Men de kan ikke hente nogen gevinst, for de kan ikke arbejde 1.560 timer.

Har ministeren tænkt på, at vi også fremadrettet er nødt til at indtænke det rummelige arbejdsmarked meget mere, end vi gør i dag, fordi vi får brug for alle kræfter ude på arbejdsmarkedet? De skal jo selvfølgelig være en del af arbejdsmarkedet, selv om de ikke har fuld tid.

Ministeren.

Det her er jo ikke et spørgsmål om enten-eller, det er et både-og. På andre punkter har vi fremmet det rummelige arbejdsmarked. Nu har vi i bred enighed også med Socialdemokratiet lavet en, synes jeg selv, rigtig god satspuljeaftale på Beskæftigelsesministeriets område, hvor vi jo nu i langt højere grad kommer til at give f.eks. personer med et større handicap adgang til det danske arbejdsmarked for netop også at fremme deres arbejdsmarkedsdeltagelse.

Spørgeren.

Jamen det roser jeg selvfølgelig også. Jeg prøver bare at gå et skridt længere, hr. minister. Vi skal tænke på, at vi jo også gerne vil beskæftige flere på arbejdsmarkedet, der ikke kan yde 100 pct., men gerne vil være der i et job, hvor de har de skånehensyn, der skal til, så de kan blive længere, og måske også efter at de er gået på pension. De får jo ikke andel i den her pulje. Så jeg synes, ministeren skal tænke lidt over at få det rummelige ind i den lovgivning, han laver, også i lovgivningen om det her.

Ministeren.

Nu er lovforslaget, som det er, og jeg synes sådan set på mange måder, at det er et rigtig godt lovforslag. Men jeg er da ikke uenig med hr. Jan Johansen i, at man jo også løbende skal overveje, hvordan man kan sikre endnu bedre vilkår på det rummelige arbejdsmarked. Det er jo ikke hinandens modsætninger. Det er jeg sådan set også indstillet på at vi fremadrettet tager yderligere initiativer til ud over dem, vi har taget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.