Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 141 Bilag 8, L 141 A Bilag 8, L 141 B Bilag 8
Offentligt
2024564_0001.png
SOS Racisme
Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N
[email protected]
www.sosracisme.dk
Forsinket høringssvar til: Udkast til forslag til lov om ændring af autorisationsloven
(Nåleakupunktur på brystkassen og forbud mod konstruktion af hymen (jomfruhinden)).
København, d. 1. marts 2019
Til Sundheds- og Ældreministeriet
samt Sundheds- og Ældreudvalget, SUU, Folketinget
att.
[email protected]; [email protected];
samt indsendt via Sundhedsudvalgets hjemmeside.
SOS Racisme er først blevet opmærksom på lovforslaget efter høringsfristens udløb. Vi har valgt at sende et
forsinket svar på den del af lovforslaget, der vedrører et forbud mod konstruktion af en kunstig hymen.
Vi er på linje med svaret fra flertallet i Det Etiske Råd, hvor 15 mod 1 er
imod et forbud og for bedre
oplysning af befolkningen.
De udtaler sig imod forslaget på baggrund af Kants kategoriske imperativ om, at
et menneske aldrig må betragtes alene som et middel, men altid skal være et mål i sig selv. Vi er enige i
konstateringen:
”-
De positive konsekvenser et forbud eventuelt kunne have, retfærdiggør ikke den indskrænkning af
kvinders ret til selvbestemmelse, som et forbud ville udgøre.
- Et forbud ville i uacceptabel grad behandle kvinderne som midler for samfundsmæssige anliggender og
ikke som et mål i sig selv.
- Det må tages i betragtning, at et forbud i nogle tilfælde kan have alvorlige, negative konsekvenser for den
enkelte kvinde.”
Mange af svarene går på, at det er vigtigst, at alle i Danmark bliver oplyst om, at der ikke behøver være
blødning ved første samleje. Og desuden at konstruktion af hymen på kvindens egen foranledning er
anakronistisk.
Det er efter SOS Racismes opfattelse fordi, det for de fleste majoritetsdanskere
i modsætning til for
majoritetsdanskere for 50 år siden - nu ikke betyder noget, om kvinden er jomfru indtil indgåelse
af et ægteskab.
Problemet er efter vores mening, at man ikke har øje for de kvinder, som har haft sex før ægteskabet. De vil
fremover kunne få alvorlige problemer, og lovforslagets effekt vil næppe være en kulturændring, idet
L 141b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 1/3-19 fra SOS Racisme
kulturer ikke ændres ved forbud. Effekten vil snarere være, at piger tvinges til ikke at have sex før
ægteskabet, eller at de stigmatiseres for at have haft det, hvilket vil betyde, at lovforslaget vil understøtte
en forældet holdning til førægteskabelig sex og slet ikke det frisind, som majoritetsdanskerne sædvanligvis
bryster sig af.
Vi mener, at oplysning i langt højere grad kan fremme det formål, som folketingsflertallet ønsker at opnå.
Hvis der kommer et egentligt forbud mod konstruktion af hymen, vil nogle kvinder formentlig rejse til
udlandet for at blive opereret, eller få en operation foretaget i Danmark af andre end læger med øget risiko
til følge.
Det er i dag lovligt at få foretaget kosmetiske operationer af kønsdelene, evt. stramning af skeden, hvor
følgerne måske kan være større og mere synlige end ved konstruktion af hymen. Et andet område er fri
abort, som da den blev indført, især var tænkt til de kvinder, der var blevet gravide uden for faste forhold
og ikke ønskede et barn, sekundært andre kvinder, der ikke ønskede et barn. Her har kvinder igennem 40 år
kunnet få gratis og fri abort i hospitalsregis, også selv om abort er forbundet med større risici end
operationer med konstruktion af en kunstig hymen, og selv om der i mange år har været givet
seksualundervisning i skolerne, og der har været nem adgang til prævention.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke kunnet påvise negative følger af en hymenkonstruktion.
Lovforslaget bærer i øvrigt præg af, at der mangler basalt kendskab til, hvorvidt der overhovedet er et
sundhedsmæssigt problem, ligesom der ikke foreligger noget skøn over, hvor mange der får udført en
sådan operation. Det egentlige formål synes endnu engang at være rent symbolsk. Samtidig er det endnu
en lov, der rammer kvinder.
Da der ikke er nogen faglig grund til at forbyde en rekonstruktion af hymen, kan vi i SOS Racisme ikke se,
hvorfor man skulle forbyde det, dersom det foregår efter at den enkelte kvinde er oplyst om fordele og
risici ved indgrebet og har forstået og accepteret det, og indgrebet udføres forsvarligt af en læge.
Tværtimod kan lovforslaget medføre, at kvinder risikerer alvorlige sanktioner efter førægteskabelig sex, og
det vil betyde en indskrænkning i kvinders ret til at bestemme over egen krop.
SOS Racisme skal derfor anbefale, at loven ikke vedtages.
Med venlig hilsen,
for SOS Racisme
Jette Møller
Landsformand
Anne Nielsen
Næstformand