Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 141 Bilag 2, L 141 A Bilag 2, L 141 B Bilag 2
Offentligt
2013856_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Christiansborg
1240 København K.
L141: Regulering af nåleakupunktur på brystkassen
Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi (DS-
AF) har med interesse læst det reviderede forslag til regulering af nåleaku-
punktur på brystkassen.
Vi se meget positivt på, at patientsikkerheden forsøges styrket. Men forslaget
mangler saglig robusthed på flere grundlæggende punkter, hvilket der bør ta-
ges højde for, hvis formålet reelt er at styrke patientsikkerheden.
Lovforslaget insisterer på, at enhver må foretage akupunkturbehandling, og at
akupunkturbehandling ikke fordrer nogen uddannelse. Lovforslaget vil derfor
kunne medføre fare for patientsikkerheden, fordi ordningen vil bidrage til en
generel forringelse af uddannelses- og kompetenceniveauet hos sundheds-
personer og vil modsat hensigten blåstemple sundhedspersoner med slet in-
gen eller et utilstrækkeligt uddannelsesniveau for så vidt angår akupunkturbe-
handling.
Den manglende uddannelse erstattes i stedet af et ”sikkerhedskursus”, som
ensidigt har fokus forebyggelse, erkendelse og håndtering af punkterede lun-
ger. Faktuelt har de fleste sundhedsfagligt uddannede (læger, kiropraktorer og
fysioterapeuter) kun et dags- eller weekendkursus som baggrund for at anven-
de akupunkturnåle. Forslaget vil dermed generelt forringe patientsikkerheden,
da skader i forbindelse med akupunktur handler om mere end punkterede lun-
ger samt et ofte utilstrækkeligt uddannelsesniveau.
Forebyggelse, erkendelse og håndtering af punkterede lunger er implicit en
del af et bredere patientsikkerhedspensum i Dansk Selskab for Akupunktur i
Fysioterapi. Det foreslåede dagskursus for professionsbachelorer har til formål
at lære behandleren at være opmærksom på punkteret lunge enten før eller
efter behandling samt at holde patienten stabil og immobil samt kunne give
den fornødne førstehjælp. Førstehjælp indgår i fysioterapeutuddannelsen og
fysioterapeuter med selskabets akupunkturuddannelse har været igennem
dette emne på et udvidet niveau – netop med henblik på at styrke patientsik-
kerheden i forbindelse med akupunktur. Fysioterapeuter med DSAFs uddan-
nelse efterlever autorisationslovens påbud om at udvise omhu og samvittig-
hedsfuldhed ved netop at være uddannet i den behandlingsform de udøver.
Dato:
06-02-2019
Email:
[email protected]
Tlf. direkte:
3341 4635
1/2
L 141a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 6/2-19 fra Danske Fysioterapeuter
Styrelsen for patientsikkerhed har mulighed for at udøve sanktioner overfor
autoriserede sundhedspersoner, som skader eller risikerer at skade patienter-
ne.
En tydeliggørelse og efterlevelse af disse sanktionsmuligheder vil være mere
oplagt i stedet for at implementere et administrationstungt ”dagskursus” for au-
toriserede fysioterapeuter som i forvejen ved, hvordan man forebygger, erken-
der og håndterer en patient med punkteret lunge.
-0-
I ovenstående perspektiv mener vi:
1) At lovforslaget bør indeholde krav om, at alle som behandler med akupunk-
turnåle, skal gennemgå en passende læringsproces, så de sikkerhedsmæssi-
ge og praktiske færdigheder på troværdig vis kan integreres og styrke patient-
sikkerheden.
2) At såfremt partierne ikke ønsker at skærpe uddannelseskravene til aku-
punktur generelt, så skal fysioterapeuter med en anerkendt akupunkturuddan-
nelse, ligesom læger og kiropraktorer, undtages for det i lovforslaget stillede
kursuskrav. Ikke mindst da ingen fysioterapeuter med foreningens akupunktur-
uddannelse har været impliceret i sager med punkterede lunger, som lovfor-
slaget refererer til.
3) At lovforslagets anatomiske definering af brystkassen revideres, da nakke
og skulder ikke er en del af brystkassen.
4) At lovforslagets vurdering om at der vil være 335 behandlere der gennem-
fører kurset pr år, vil give store problemer med få alle igennem inden for over-
gangsperioden på 2 år, da der er er mere end 6-7000 i Danmark som behand-
ler med akupunktur. Det vil derfor være oplagt, at Dansk Selskab for Akupunk-
tur afholder det påtænkte dagskursus for egne 830 medlemmer, ud fra et
pensum leveret af SST og Styrelsen for patientsikkerhed, da selskabets un-
dervisere har sundhedsfaglige undervisere over kandidatniveau.
Danske Fysioterapeuter appellerer til, at Folketinget understreger, at kravet
om én dags undervisning ikke kan stå alene, når der behandles med akupunk-
turnåle, men skal gennemføres i sammenhæng med uddannelser som udby-
des af anerkendte selskaber. Dette vil praktisk kunne lade sig gøre i et samar-
bejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og uddannel-
serne.
Afslutningsvist vil vi foreslå, at fysioterapeuter med kandidatuddannelse i fysi-
oterapi – og dermed med samme uddannelsesniveau som f.eks. kiropraktorer
– friholdes fra det ekstra uddannelseskrav.
Danske Fysioterapeuter står til rådighed for yderligere, såfremt det ønskes.
Med venlig hilsen
Tina Lambrecht
Formand