Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 141 Bilag 12, L 141 A Bilag 12, L 141 B Bilag 12
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-04-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 1802690
Dok. nr.: 875132
I betænkning over forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedsper-
soner og om sundhedsfaglig virksomhed (Regulering af nåleakupunktur på brystkas-
sen og forbud mod konstruktion af kunstig hymen (jomfruhinde)) afgivet af Sund-
heds- og Ældreudvalget den 26. marts 2019 fremgår følgende ændringsforslag stillet
af Enhedslisten:
”Ikke autoriserede sundhedspersoner,
der har gennemført det kursus, der er nævnt i
stk. 2, nr. 3, skal tillige have gennemført en sundhedsmæssig uddannelse på sammen-
lagt minimum 660 undervisningstimer, hvoraf 250 timer skal omfatte akupunktur, for
at kunne udøve nåleakupunktur på
brystkassen”.
Af betænkningen fremgår endvidere, at ændringsforslaget er tiltrådt af et flertal (S,
DF, ALT, SF og RV).
Sundheds- og Ældreministeriet har forelagt spørgsmålet om, hvorvidt ændringsforsla-
get giver anledning til overvejelser i forhold til grundlovens § 73 om ekspropriation,
for Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:
Ӥ
73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejen-
dom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning.”
Grundlovens ejendomsbegreb er meget bredt. Det antages, at også udøvelse
af næring, der ikke umiddelbart hviler på en lov mv., men som uden videre kan
udøves af enhver
–
hvilket efter gældende ret er tilfældet for nåleakupunktur
på brystkassen
–
kan være en beskyttet ret efter grundlovens § 73.
Selvom en rettighed er beskyttet af grundlovens § 73, betyder det ikke uden
videre,
at ethvert indgreb i rettigheden har karakter af ekspropriation ”afstå-
else”
. Der kan således foretages en række indgreb i beskyttede rettigheder,
uden at der af den grund er tale om ekspropriation. Der tales i så fald om er-
statningsfri regulering. Afgørelsen af, om der er tale om ekspropriation eller
erstatningsfri regulering, beror efter retspraksis på et samlet skøn over indgre-
bets beskaffenhed. Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen
af dette skøn, peges navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er
generelt eller konkret (herunder om det rammer mange eller få rettighedsha-
vere), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel