Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140
Offentligt
2009871_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 140 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 140:
Vil ministeriet redegøre for, hvorfor en afgørelse om at udskyde en anerkendt ret
til familiesammenføring med henvisning til den nye bestemmelse i § 37 l. ikke skal
betragtes som en forvaltningsretlig afgørelse, jf. bemærkningerne til lovforslaget §
1, nr. 12?
Svar:
1.
Det følger af ordlyden af den foreslåede bestemmelse i udlændingeloven § 37 l,
4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, at Udlændingestyrelsens vurdering af, om en
udlænding er omfattet af loftet, samt den tilkendegivelse, der gives over for ansø-
geren herom, ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Det betyder, at der bl.a. ikke vil ske partshøring af den enkelte ansøger eller gives
en begrundelse for, hvorfor ansøgeren ikke har en umiddelbar ret til familiesam-
menføring, ligesom der ikke kan klages over vurderingen i tilkendegivelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at det er
almindeligt anerkendt i dansk ret, at forvaltningsloven og almindelige forvalt-
ningsretlige principper efter omstændighederne kan fraviges ved lov.
Med henblik på at sikre klarhed over spørgsmålet om, hvorvidt Udlændingestyrel-
sens vurdering og tilkendegivelse
–
i fravær af særskilt lovgivning herom
–
vil være
at betragte som en afgørelse i forvaltningslovens forstand, er der i lovforslaget
indsat en udtrykkelig bestemmelse om, at dette ikke er tilfældet.
Der henvises herved i øvrigt til ministeriets svar i den kommenterede høringsover-
sigt af 21. januar 2019, jf. punkt 2.4.2.
2.
Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, om ansøgeren har ret til
familiesammenføring med en herboende flygtning, skal foretages forud for vurde-
1. februar 2019
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 1930
645740
Side
1/2
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorfor en afgørelse om at udskyde en anerkendt ret til familiesammenføring med henvisning til den nye bestemmelse i § 37 l. ikke skal betragtes som en forvaltningsretlig afgørelse, til udlændinge- og integrationsministeren
ringen af, om der som følge af loftet skal ske en kort udskydelse af meddelelsen af
denne ret. Det betyder med andre ord, at der
–
hvis loftet er aktiveret
–
indled-
ningsvist skal tages stilling til, om en ansøger har ret til familiesammenføring.
Denne vurdering foretages på almindelig vis af Udlændingestyrelsen i første in-
stans og, såfremt Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring påklages
til Udlændingenævnet, af Udlændingenævnet i anden instans.
Når der er taget endeligt stilling til, om en ansøger har ret til opholdstilladelse som
familiemedlem til en herboende flygtning, herunder eventuelt i forbindelse med
en klagesag ved Udlændingenævnet, vil Udlændingestyrelsen som noget nyt skul-
le tage stilling til, om den pågældende ansøgers ret til familiesammenføring skal
udskydes som følge af loftet, eller om der skal meddeles tilladelse med det sam-
me. Det er alene denne vurdering, der som følge af den foreslåede ordning ikke vil
være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
3.
Som beskrevet i lovforslagets pkt. 7.2.2.2, vil pligten til at fastsætte et loft i
praksis indtræde, hvor der foreligger en meget betydelig stigning i antallet af asyl-
ansøgninger på kort tid, og der forventes en heraf afledt markant stigning i antal-
let af tilladelser til familiesammenføringer til herboende flygtninge m.fl., og hvor
kapaciteten og absorptionsevnen som følge heraf vil komme under alvorligt pres.
I sådanne situationer forventes udlændingemyndighedernes kapacitet at være så
presset, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis Udlændingestyrelsen i hver enkelt
sag skulle partshøre de enkelte ansøgere samt udarbejde, begrunde og meddele
en afgørelse, og en efterfølgende eventuel klagesag herefter skulle behandles ved
Udlændingenævnet.
Det skyldes navnlig, at dette vil skulle ske inden for de 3-4 måneder, der ifølge den
foreslåede ordning er den øvre grænse for den yderligere ventetid, som loftet vil
kunne medføre.
Endelig bemærkes det, at ordningen ikke ændrer ved, at Udlændingestyrelsen
fortsat vil skulle iagttage de almindelige forvaltningsretlige principper, som f.eks.
pligten til at oplyse en sag og til at yde vejledning til de enkelte ansøgere i forbin-
delse med tilkendegivelsen over for disse.
Herudover vil domstolene kunne tage stilling til, om en udskydelse af en ret til
familiesammenføring i medfør af loftet er i overensstemmelse med f.eks. Dan-
marks internationale forpligtelser, f.eks. som led i en prøvelse af den samlede tid,
der er medgået til at meddele tilladelse til familiesammenføring.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2