Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140
Offentligt
2007693_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L 140 (alm. del) efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)
Kirsten Normann Andersen (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5 til L 140:
Vil ministeren redegøre for, om konsekvensen af regeringens paradigmeskifte kan
blive, at "Tusinder af SOSU’er risikerer at blive smidt ud af Danmark", sådan som
det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af fagforeningen FOA d. 21.01.2019?
Svar:
Med lovforslag L 140 ønsker regeringen at sende et klart og tydeligt signal om, at
flygtninges ophold i Danmark skal være midlertidigt.
Det foreslås derfor, at udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2 (konventionsstatus og beskyttelsesstatus),
og § 8, stk. 1 og 2 (konventionsstatus og beskyttelsesstatus til kvoteflygtninge),
ændres således, at opholdstilladelser efter disse bestemmelser alene skal
meddeles med henblik på midlertidigt ophold.
Der foreslås endvidere indsat en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter
inddragelse af en opholdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge alene skal undlades, hvis dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Disse ændringer vil således kun berøre flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge og ikke de grupper af udlændinge, der har opholdstilladelser på andet
grundlag f.eks. som studerende, arbejdstagere og familiesammenførte til
udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelser og danske statsborgere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kender ikke til de nærmere
omstændigheder vedrørende de omkring 10.000 FOA-medlemmer, der opholder
sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse, herunder om der er tale om
tidsbegrænsede eller tidsubegrænsede opholdstilladelser, opholdstilladelser
30. januar 2019
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 1625
639753
Side
1/2
L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm., om konsekvensen af regeringens paradigmeskifte kan blive, at tusinder af sosu’er risikerer at blive smidt ud af Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
udstedt til flygtninge efter reglerne i udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 og 2,
eller om der er tale om andre opholdsgrundlag f.eks. som studerende,
arbejdstagere, familiesammenførte til danske statsborgere, mv.
Det er således muligt, at et antal af disse personer vil være omfattet af de
ændrede regler.
Inger Støjberg
/
Inge Fabricius
Side
2/2