L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm., om der er et juridisk tomrum omkring praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 22 til L 140 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

1. februar 2019

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Spørgsmål nr. 22 til L 140:

Er ministeren enig med Institut for Menneskerettigheder i, at der er et juridisk

tomrum omkring praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi

der endnu ikke findes praktisk på området?

Svar:

Det skal indledningsvist bemærkes, at følgende fremgår af høringssvar fra Institut

for Menneskerettigheder:

”I stituttet be ærker, at der

- i lyset af den sparsomme praksis fra EMD på områ-

det - er et usikkert juridisk råderum for myndighederne til at træffe beslutninger,

som ikke strider mod

–

men går til grænsen af

– e eskerettigheder e.”

Formålet med lovforslaget er bl.a. at skabe et klart signal om, at flygtninges op-

hold i Danmark er midlertidigt, og at Danmark har både viljen og evnen til at agere

hurtigt og effektivt, når grundlaget for den enkeltes opholdstilladelse ikke længere

er til stede. Med lovforslaget styrkes muligheden således for at inddrage flygtnin-

ges og familiesammenførte til flygtninges opholdstilladelse, så snart det er muligt.

Inddragelse af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtnin-

ge vil således fremadrettet altid skulle ske, hvis opholdsgrundlaget ikke længere er

til stede, med mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser.

Som anført i lovforslagets pkt. 2.3.2.1.1., indeholder den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK) ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere

medlemsstaternes adgang til at inddrage udlændinges opholdstilladelser på grund

af ændrede forhold. Nogle af konventionens bestemmelser har dog alligevel be-

tydning, navnlig artikel 3 og 8.

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 1954

645909

Side

1/3

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm., om der er et juridisk tomrum omkring praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår endvidere af lovforslagets pkt. 2.1.7., at der så vidt ses ikke er praksis

fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der vedrører den situati-

on, at en opholdstilladelse til en udlænding, der har fået asyl i et land, er blevet

inddraget eller nægtet forlænget som følge af, at forholdene, der har begrundet

opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længe-

re risikerer forfølgelse.

EMD har imidlertid behandlet en række sager om beslutning om inddragelse af

opholdstilladelse og tvangsmæssig udsendelse af udlændinge, der lovligt har op-

holdt sig i en medlemsstat, i andre situationer.

Der foreligger herudover en meget omfattende praksis om udvisning af kriminelle

udlændinge. EMD har for så vidt angår udvisning på grund af kriminalitet i sagen

Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, givet retningslinjer for proportionali-

tetsvurderingen efter EMRK artikel 8 ved at opstille en række kriterier, der i den

forbindelse skal inddrages, bl.a. med henblik på at vejlede de nationale domstole

om anvendelsen af artikel 8 i udvisningssager. Det må bl.a. på baggrund af EMD

praksis i en række lettiske sager, der er nærmere refereret under pkt. 2.1.7. i lov-

forslaget, antages, at en række af Maslov-kriterierne også vil skulle inddrages i

sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, og at

praksis fra Domstolen på udvisningsområdet i et vist omfang kan anvendes til at

vurdere, hvornår inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse

skal undlades som følge af, at en sådan afgørelse vil være i strid med EMRK artikel

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der i dag er praksis fra EMD,

som udlændingemyndighederne kan inddrage ved deres vurdering af, om inddra-

gelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse skal undlades som følge af,

at en sådan afgørelse vil være i strid med EMRK artikel 8.

I lyset af den gennemgåede praksis fra EMD, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1., redegør

lovforslaget nærmere for en række af de oplistede tilknytningsmomenter til op-

holdslandet. Således gennemgås, der i underpunkter til lovforslagets pkt.

2.3.2.1.1., betydningen af længden af det lovlige ophold, beskæftigelse, uddannel-

se, sprogkundskaber, børns selvstændige tilknytning og hensynet til familiens

enhed i forhold til vurderingen af, hvornår det må antages, at inddragelse eller

nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse skal undlades, fordi inddragelse

eller nægtelse af forlængelse ikke vil være i overensstemmelse med EMRK artikel

Som anført under lovforslagets pkt. 2.3.2. forudsættes det, at udlændingemyn-

dighederne løbende følger med i praksis fra navnlig EMD og tilpasser deres praksis

i overensstemmelse hermed. Dette for at myndighederne også fremadrettet vil

kunne træffe afgørelser om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en op-

holdstilladelse, der går til grænsen af Danmarks internationale forpligtelser.

Side

2/3

Udlændingemyndighederne forventes således at følge, udarbejde og løbende

opdatere et dynamisk notat over relevant praksis til brug for behandling af sager

om inddragelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a.

Notatet forudsættes offentliggjort på udlændingemyndighedernes hjemmeside,

således at det vil være muligt at gøre sig bekendt med den aktuelle praksis.

Inger Støjberg

Inge Fabricius

Side

3/3