Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140
Offentligt
2009731_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 til L 140 efter ønske fra Carolina Magdalena Maier (ALT) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 18:
Er ministeren enig i, at Danmark er afhængig af en arbejdsstyrke, der kommer fra
andre lande, for at holde gang i både det offentlige og private arbejdsmarked?
Svar:
Regeringen har en udlændingepolitik, der går på to ben.
Regeringen ønsker en stram og konsekvent udlændingepolitik over for flygtninge
og familiesammenførte, men samtidig skal Danmark være åben over for velkvalifi-
cerede udlændinge, som kommer for at gøre en positiv forskel i det danske sam-
fund.
Det er helt afgørende, at virksomheder kan tiltrække talent på tværs af lande-
grænser, også fra de lande, der ikke er omfattet af EU-samarbejdet og arbejds-
kraftens frie bevægelighed. Ellers risikerer vi, at virksomhederne placerer investe-
ringer og vellønnede job uden for Danmark.
Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft skal balanceres i forhold til at sikre og
fastholde et robust dansk arbejdsmarked med ordnede forhold, så dansk og uden-
landsk arbejdskraft konkurrerer på lige vilkår.
Regeringen påtænker i starten af februar 2019 at fremsætte et særskilt lovforslag,
som skal gøre det lettere for virksomhederne at tiltrække kvalificerede udlændin-
ge til Danmark og samtidig at forenkle en række af de eksisterende regler.
Formålet med lovforslaget L 140 er derimod at sikre en ny klar ramme og en for-
ventningsafstemning fra dag ét om, at opholdet for flygtninge og familiesammen-
førte til flygtninge er midlertidigt, og at indsatsen rettet mod job og selvforsørgel-
se ikke ændrer på det klare udgangspunkt om, at man skal vende tilbage til sit
hjemland, når der ikke længere er et beskyttelsesbehov.
1. februar 2019
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 20616
646815
Side
1/2
L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm., om der er tilstrækkelig med danske statsborgere til at løfte de forskellige opgaver på arbejdsmarkedet, som i dag varetages af en arbejdsstyrke af bl.a. borgere med ikkevestlig baggrund, til udlændinge- og integrationsministeren
Lovforslaget ændrer ikke ved regeringens mål om, at flygtninge hurtigst muligt
skal i beskæftigelse og blive selvforsørgende, mens de er i landet. Indsatsen i pro-
grammerne har fokus på, at alle skal i beskæftigelse hurtigst muligt.
Flygtninge med opholdstilladelse i Danmark skal ikke være passive modtagere af
overførselsindkomster. De skal være aktive og selvforsørgende. Både fordi de ikke
skal ligge det danske samfund til last, og fordi det er vigtigt, at de er en aktiv del af
det danske samfund, så længe de befinder sig her i landet. Selvforsørgelse vil også
hjælpe flygtninge den dag, de skal vende tilbage til deres hjemland og bidrage til
at genopbygge dette.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2