Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140 Bilag 18
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 140
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. februar 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,
repatrieringsloven og forskellige andre love
(Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf
for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere
m.v.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 18 ændringsforslag til lovforslaget. Udlæn‐
dinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 10 og 16-18. Radikale Venstres og Socialistisk Folkepar‐
tis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1,
3 og 4. Enhedslistens og Radikale Venstres medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 6, 11-13 og 15.
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændrings‐
forslag nr. 5, 7-9 og 14.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor‐
slaget til
vedtagelse
med de af ministeren stillede ændrings‐
forslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
stemmer for de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (S) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de under nr. 9, 10, 13, 14 og 16-18 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller
imod ændringsforslag nr. 1-4, 6, 11, 12 og 15. Mindretallet
vil stemme imod ændringsforslag nr. 5, 7 og 8.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og
Konservative Folkeparti
Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at
den omlægning af tilgangen til flygtninge- og asylområdet,
som lovforslaget er udtryk for, er både nødvendig og ønske‐
lig. Lovforslaget er udtryk for en ny hjemsendelsespolitik,
hvor fokus på midlertidigheden af den beskyttelse, som er
grundlaget for retten til asyl, styrkes markant.
Partierne forudsætter, at de muligheder, som lovforslaget
giver, bliver udnyttet, når muligheden for at nægte forlæn‐
gelse af eller at inddrage en opholdstilladelse vurderes. Dan‐
mark skal gå til grænsen af vores internationale forpligtel‐
ser. Det er vigtigt, at udviklingen i retspraksis med hensyn
til vores internationale forpligtelser følges tæt, således at det
sikres, at der fremover altid sker inddragelse og nægtelse af
forlængelse, medmindre det vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Partierne vil fortsat følge udviklingen på området med
henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere juste‐
ringer. Partierne opfordrer regeringen til ligeledes at have
særlig opmærksomhed på, om mulighederne bliver brugt i
den udstrækning, som det var tilsigtet af partierne bag para‐
digmeskiftet og finanslovsaftalen for 2019.
Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Kon‐
servative Folkeparti støtter ligeledes de øvrige elementer i
lovforslaget, som er nødvendige ændringer af udlændinge‐
politikken, og som bl.a. styrker kontrollen med udlændinge,
der opholder sig uønsket her i landet.
AX022715