L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

www.naalakkersuisut.gl

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Flemming Enequist ([email protected])

KYOCERA Net Manager: Scannet dokument

28-12-2018 13:45

Hej,

Se dit scannede dokument i den vedhæftede fil

Din KYOCERA Net Manager

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 620135 == Dokument 2 == Høringssvar fra Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked (Grønlands sel… ==

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 621060 == Dokument 1 == Høringssvar fra Ældre Sagen. ==

UIM AM & FO ([email protected])

VS: Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og

forskellige andre love

E-mailtitel:

VS: Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og

forskellige andre love (UIM Id: 607159)

03-01-2019 11:34:59

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Fra:

Samfundsanalyse [mailto:[email protected]]

Sendt:

3. januar 2019 11:34

Til:

UIM Hovedpostkasse; Henriette Sundgaard Land; Caroline Krogh

Emne:

Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige

andre love (UIM Id: 607159)

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86

Læs vores persondatapolitik

Fra:

Shari Boateng [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. december 2018 15:15

Til:

[email protected]; International Community; Advokatrådet; Akademikerne; Amnesti Nu; Amnesty International; Ankestyrelsen; AOF

Danmar; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; [email protected]; Asylret; Bedsteforældre for Asyl; Beskæftigelsesrådet; [email protected];

[email protected]; Business Danmark; Bygge-, Anlægs- og Trækartellet; Børnerådet; Børne- og Kulturchefforeningen; Børns Vilkår;

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU; CEPOS; Cevea; Danes Worldwide; [email protected]; Danmarks Rederiforening; Danmarks

Rejsebureau Forening; Danmarks Skibsmæglerforening; [email protected]; [email protected]; Dansk

Arbejdsgiverforening; Dansk Byggeri; Dansk Erhverv; [email protected]; Dansk Flygtninge Hjælp; [email protected]; Dansk Industri;

Retspolitisk Forening; Dansk Røde Kors; [email protected]; Dansk Socialrådgiverforening; Danske Advokater;

[email protected]; Danske Handicaporganisationer; Danske Havne; Danske Regioner; [email protected]; Danske

Universiteter; Datatilsynet; [email protected]; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Midt-Nord; De Regionale

Arbejdsmarkedsråd - Syd; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Øst; Den Danske Dommerforening; Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder; Den Katolske Kirke i Danmark; Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark; Det Centrale

Handikapråd; Det Faglige Hus; Det Kriminalpræventive Råd; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur; [email protected]; avs-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; DUKH; Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination; Dommerfuldmægtigforeningen; Domstolsstyrelsen; Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; Fagligt Fælles Forbund (3F);

[email protected]; Finansrådet; [email protected]; Finanssektorens Arbejdsgiverforening; Flygtningenævnet;

Folkehøjskolernes Forening; FOA; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningenen af

Statsforvaltningsjurister; [email protected]; [email protected]; Foreningen af Offentlige Anklagere; Advokat

Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater; [email protected]; Frie Funktionærer; [email protected];

Danske Revisorer - FSR; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd; Færøernes Landsstyre; Gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere; [email protected]; HK/Danmark; HORESTA; Håndværksrådet; [email protected]; Leif-

[email protected]; Institut for Menneskerettigheder; [email protected]; Kirkernes Integrationstjeneste;

Fredsfonden; Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte; Fredensborg Kommune; Fredericia Kommune; Gladsaxe

Kommune; Odense Kommune; Odsherred Kommune; Vejle Kommune; Vesthimmerland Kommune; Viborg Kommune; KL -

Kommunernes Landsforening; [email protected]; [email protected]; Kristelig Arbejdsgiverforening; Kristelig Fagbevægelse;

[email protected]; Landbrug & Fødevarer; Landsforeningen Adoption og Samfund; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen af

Forsvarsadvokater; [email protected]; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK); Landsorganisationen LO; [email protected]; Ledernes

Hovedorganisation; [email protected]; Den Almindelige Danske Lægeforening; Lærernes Centralorganisation; Mellemfolkeligt Samvirke;

Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut; [email protected]; [email protected]; Politiforbundet; [email protected]; [email protected];

Producentforeningen - The Danish Producers Association; [email protected]; PROSA - Forbundet for it-professionelle; PRO-Vest; Vestre

Landsret; Østre Landsret; Red Barnet; Refugees Welcome; Retspolitisk Forening; Retssikkerhedsfonden; Rigsadvokaten; Rigspolitiet;

[email protected]; Dansk Røde Kors; [email protected]; Rådet for Etniske Minoriteter; [email protected]; Rådet for Socialt Udsatte;

[email protected]; Børnesagens Fællesråd; Dansk Ungsoms Fællesråd; DUI - Leg & Virke; Foreningen Grønlandske Børn; Red

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Barnet Ungdom; Ungdommens Røde Kors; UNICEF Danmark; Københavns Byret; Retten i Esbjerg; Retten i Glostrup; Retten i

Helsingør; Retten i Herning; Retten i Hillerød; Retten i Hjørring; Retten i Holbæk; Retten i Holstebro; Retten i Horsens; Retten i

Kolding; Retten i Lyngby; Retten i Nykøbing Falster; Retten i Næstved; Retten i Odense; Retten i Randers; Retten i Roskilde; Retten i

Svendborg; Retten i Sønderborg; Retten i Viborg; Retten i Aalborg; Retten i Aarhus; Retten på Bornholm; Retten på Frederiksberg;

[email protected]; [email protected]; SOS mod Racisme; [email protected]; Sø- og Handelsretten;

[email protected]; Uddannelsesforbundet; Udlændingenævnet; UNHCR Regional Representation for Northern Europe; veu-

[email protected]; Work-live-stay Southern Denmark; AeldreSagen; Ægteskab Uden Grænser; [email protected]

Emne:

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM

Id: 607159)

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love.

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse

af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.).

Ministeriets j.nr.: 2018-20616.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest fredag den 18.

januar 2019.

Med venlig hilsen

Shari Boateng

Overassistent

Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen

Direkte telefon: +45 6198 3456

E-mail:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

www.uim.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 621671 == Dokument 1 == Høringssvar fra Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet. ==

UIM AM & FO ([email protected])

VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love

E-mailtitel:

VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love (UIM Id: 607159)

03-01-2019 15:34:52

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Fra:

Søren Carøe [mailto:[email protected]]

Sendt:

3. januar 2019 15:02

Til:

UIM Hovedpostkasse; Henriette Sundgaard Land; Caroline Krogh

Emne:

SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(UIM Id: 607159)

Tak for opfordringen til at afgive høringssvar om udkastene til ovennævnte lovændringer, hvilket vi ikke har nogen kommentarer til, jf.

j.nr.: 2018-20616.

Venlig hilsen

Søren Carøe

Formand

---------------------------------------

Vallerødvænge 23

2960 Rungsted Kyst

tlf.: 2811 0020

mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

web:

www.rflam.org

Facebook:

facebook.dk/rflam.org

---------------------------------------

Fra:

Shari Boateng [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. december 2018 15:15

Til:

[email protected]; International Community; Advokatrådet; Akademikerne; Amnesti Nu; Amnesty International; Ankestyrelsen; AOF

Danmar; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; [email protected]; Asylret; Bedsteforældre for Asyl; Beskæftigelsesrådet; [email protected];

[email protected]; Business Danmark; Bygge-, Anlægs- og Trækartellet; Børnerådet; Børne- og Kulturchefforeningen; Børns Vilkår;

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU; CEPOS; Cevea; Danes Worldwide; [email protected]; Danmarks Rederiforening; Danmarks

Rejsebureau Forening; Danmarks Skibsmæglerforening; [email protected]; [email protected]; Dansk

Arbejdsgiverforening; Dansk Byggeri; Dansk Erhverv; [email protected]; Dansk Flygtninge Hjælp; [email protected]; Dansk Industri;

Retspolitisk Forening; Dansk Røde Kors; [email protected]; Dansk Socialrådgiverforening; Danske Advokater;

[email protected]; Danske Handicaporganisationer; Danske Havne; Danske Regioner; [email protected]; Danske

Universiteter; Datatilsynet; [email protected]; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Midt-Nord; De Regionale

Arbejdsmarkedsråd - Syd; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Øst; Den Danske Dommerforening; Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder; Den Katolske Kirke i Danmark; Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark; Det Centrale

Handikapråd; Det Faglige Hus; Det Kriminalpræventive Råd; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur; [email protected]; avs-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; DUKH; Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination; Dommerfuldmægtigforeningen; Domstolsstyrelsen; Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; Fagligt Fælles Forbund (3F);

[email protected]; Finansrådet; [email protected]; Finanssektorens Arbejdsgiverforening; Flygtningenævnet;

Folkehøjskolernes Forening; FOA; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningenen af

Statsforvaltningsjurister; [email protected]; [email protected]; Foreningen af Offentlige Anklagere; Advokat

Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater; [email protected]; Frie Funktionærer; [email protected];

Danske Revisorer - FSR; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd; Færøernes Landsstyre; Gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere; [email protected]; HK/Danmark; HORESTA; Håndværksrådet; [email protected]; Leif-

[email protected]; Institut for Menneskerettigheder; [email protected]; Kirkernes Integrationstjeneste;

Fredsfonden; Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte; Fredensborg Kommune; Fredericia Kommune; Gladsaxe

Kommune; Odense Kommune; Odsherred Kommune; Vejle Kommune; Vesthimmerland Kommune; Viborg Kommune; KL -

Kommunernes Landsforening; [email protected]; [email protected]; Kristelig Arbejdsgiverforening; Kristelig Fagbevægelse;

[email protected]; Landbrug & Fødevarer; Landsforeningen Adoption og Samfund; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen af

Forsvarsadvokater; [email protected]; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK); Landsorganisationen LO; [email protected]; Ledernes

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Hovedorganisation; [email protected]; Den Almindelige Danske Lægeforening; Lærernes Centralorganisation; Mellemfolkeligt Samvirke;

Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut; [email protected]; [email protected]; Politiforbundet; [email protected]; [email protected];

Producentforeningen - The Danish Producers Association; [email protected]; PROSA - Forbundet for it-professionelle; PRO-Vest; Vestre

Landsret; Østre Landsret; Red Barnet; Refugees Welcome; Retspolitisk Forening; Retssikkerhedsfonden; Rigsadvokaten; Rigspolitiet;

[email protected]; Dansk Røde Kors; [email protected]; Rådet for Etniske Minoriteter; info rflam; Rådet for Socialt Udsatte;

[email protected]; Børnesagens Fællesråd; Dansk Ungsoms Fællesråd; DUI - Leg & Virke; Foreningen Grønlandske Børn; Red

Barnet Ungdom; Ungdommens Røde Kors; UNICEF Danmark; Københavns Byret; Retten i Esbjerg; Retten i Glostrup; Retten i

Helsingør; Retten i Herning; Retten i Hillerød; Retten i Hjørring; Retten i Holbæk; Retten i Holstebro; Retten i Horsens; Retten i

Kolding; Retten i Lyngby; Retten i Nykøbing Falster; Retten i Næstved; Retten i Odense; Retten i Randers; Retten i Roskilde; Retten i

Svendborg; Retten i Sønderborg; Retten i Viborg; Retten i Aalborg; Retten i Aarhus; Retten på Bornholm; Retten på Frederiksberg;

[email protected]; [email protected]; SOS mod Racisme; [email protected]; Sø- og Handelsretten;

[email protected]; Uddannelsesforbundet; Udlændingenævnet; UNHCR Regional Representation for Northern Europe; veu-

[email protected]; Work-live-stay Southern Denmark; [email protected]; Ægteskab Uden Grænser; [email protected]

Emne:

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM

Id: 607159)

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love.

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse

af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.).

Ministeriets j.nr.: 2018-20616.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest fredag den 18.

januar 2019.

Med venlig hilsen

Shari Boateng

Overassistent

Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen

Direkte telefon: +45 6198 3456

E-mail:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

www.uim.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 619978 == Dokument 1 == Høringssvar fra Sø- og Handelsretten. ==

Til:

Fra:

Titel:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Lise Krüger Andersen ([email protected])

SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love

E-mailtitel:

SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love (UIM Id: 607159)

27-12-2018 10:58:45

Sendt:

Lovforslaget giver ikke Sø- og Handelsretten anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Lise Krüger Andersen

Juridisk chef

Direkte: + 45 99 68 47 21

Mobil: + 45 25 67 10 48

Sø- og Handelsretten

Amaliegade 35, 2. sal

1256 København K.

Tlf.: 99 68 46 20

www.shret.dk

Fra:

´[email protected]´

Sendt:

27. december 2018 09:05

Til:

Lise Krüger Andersen <[email protected]>; Marianne Abildtrup <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(UIM Id: 607159)

Fra:

Shari Boateng <[email protected]>

Sendt:

21. december 2018 15:17

Til:

International Community <[email protected]>; Advokatrådet

<[email protected]>; Akademikerne <[email protected]>; Amnesti Nu <[email protected]>; Amnesty International

<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; AOF Danmar <[email protected]>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Asylret <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>;

Beskæftigelsesrådet <[email protected]>;

Business Danmark <[email protected]>; Bygge-,

Anlægs- og Trækartellet <[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børne- og Kulturchefforeningen <[email protected]>;

Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; CEPOS <[email protected]>; Cevea

<[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>;

Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks

Rejsebureau Forening <[email protected]>; Danmarks Skibsmæglerforening <[email protected]>;

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri

<[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>;

Dansk Flygtninge Hjælp

Dansk Industri <[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Dansk Røde Kors

Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater

Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Havne

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;

Danske Universiteter

<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>;

De Regionale Arbejdsmarkedsråd -

Midt-Nord <[email protected]>; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Syd <[email protected]>; De Regionale Arbejdsmarkedsråd -

Øst <[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>; Den Kooperative

Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark <[email protected]>; Det Centrale Handikapråd <[email protected]>; Det

Faglige Hus <[email protected]>; Det Kriminalpræventive Råd <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; a-

DUKH <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <[email protected]>;

Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; ´Domstolsstyrelsen´ <[email protected]>; Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen <[email protected]>; Fagligt Fælles Forbund (3F) <[email protected]>;

Finansrådet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Finanssektorens Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Flygtningenævnet

<[email protected]>; Folkehøjskolernes Forening <[email protected]>; FOA <[email protected]>;

Foreningenen af Statsforvaltningsjurister <[email protected]>;

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Foreningen af Offentlige Anklagere <[email protected]>; Advokat Jytte

Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater <[email protected]>;

Frie Funktionærer <fifu@f-

f.dk>; [email protected];

Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

<[email protected]>; Færøernes Landsstyre <[email protected]>; Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere <[email protected]>;

HK/Danmark <[email protected]>; HORESTA <[email protected]>; Håndværksrådet <[email protected]>;

Institut for Menneskerettigheder

Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; Fredsfonden

<[email protected]>; Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>;

Fredensborg Kommune <[email protected]>; Fredericia Kommune <[email protected]>; Gladsaxe Kommune

<[email protected]>; Odense Kommune <[email protected]>; Odsherred Kommune <[email protected]>; Vejle

Kommune <[email protected]>; Vesthimmerland Kommune <[email protected]>; Viborg Kommune

<[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Kristelig

Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse <[email protected]>;

Landbrug & Fødevarer

<[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund <[email protected]>;

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater <[email protected]>;

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK)

<[email protected]>; Landsorganisationen LO <[email protected]>;

Ledernes Hovedorganisation <[email protected]>;

Den Almindelige Danske Lægeforening <[email protected]>; Lærernes Centralorganisation <[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke

<[email protected]>; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut <[email protected]>;

Politiforbundet

Producentforeningen - The Danish Producers Association

PROSA - Forbundet for it-professionelle <[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>;

´[email protected]´ <[email protected]>; ´[email protected]´ <[email protected]>; Red

Barnet <[email protected]>; Refugees Welcome <[email protected]>; Retspolitisk Forening

<[email protected]>; Retssikkerhedsfonden <[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>;

Rigspolitiet <[email protected]>;

Dansk Røde Kors <[email protected]>;

Rådet for Etniske

Minoriteter <[email protected]>;

Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;

Børnesagens

Fællesråd <[email protected]>; Dansk Ungsoms Fællesråd <[email protected]>; DUI - Leg & Virke <[email protected]>; Foreningen

Grønlandske Børn <[email protected]>; Red Barnet Ungdom <[email protected]>; Ungdommens Røde Kors

<[email protected]>; UNICEF Danmark <[email protected]>; ´Københavns Byret´ <[email protected]>; ´Retten i Esbjerg´

<[email protected]>; ´Retten i Glostrup´ <[email protected]>; ´Retten i Helsingør´ <[email protected]>; ´Retten i Herning

´ <[email protected]>; ´Retten i Hillerød´ <[email protected]>; ´Retten i Hjørring´ <[email protected]>; ´Retten i Holbæk´

<[email protected]>; ´Retten i Holstebro´ <[email protected]>; ´Retten i Horsens´ <[email protected]>; ´Retten i Kolding

´ <[email protected]>; ´Retten i Lyngby´ <[email protected]>; ´Retten i Nykøbing´ <[email protected]>; ´Retten i Næstved´

<[email protected]>; ´Retten i Odense´ <[email protected]>; ´Retten i Randers´ <[email protected]>; ´Retten i Roskilde´

<[email protected]>; ´Retten i Svendborg´ <[email protected]>; ´Retten i Sønderborg´ <[email protected]>; ´Retten

i Viborg´ <[email protected]>; ´Retten i Aalborg´ <[email protected]>; ´Civilretten ved Retten i Aarhus´ <[email protected]>;

´Retten på Bornholm´ <[email protected]>; ´Retten på Frederiksberg´ <[email protected]>;

SOS mod Racisme <[email protected]>;

´[email protected]´ <[email protected]>;

Uddannelsesforbundet <[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; UNHCR

Regional Representation for Northern Europe <[email protected]>;

Work-live-stay Southern Denmark

Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>;

Emne:

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(UIM Id: 607159)

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love.

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse

af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.).

Ministeriets j.nr.: 2018-20616.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest fredag den 18.

januar 2019.

Med venlig hilsen

Shari Boateng

Overassistent

Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen

Direkte telefon: +45 6198 3456

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

E-mail:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

www.uim.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 620174 == Dokument 1 == Høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk. ==

Til:

Fra:

Titel:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Forbrugerrådet Tænk Hoeringer ([email protected])

SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love

E-mailtitel:

SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love (UIM Id: 607159)

02-01-2019 10:52:43

Sendt:

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og

forskellige andre love ligger uden for vores interesseområde og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan

således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7720 / [email protected] / taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Fra:

Shari Boateng [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. december 2018 15:15

Til:

[email protected]; International Community; Advokatrådet; Akademikerne; Amnesti Nu; Amnesty International; Ankestyrelsen; AOF

Danmar; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; [email protected]; Asylret; Bedsteforældre for Asyl; Beskæftigelsesrådet; [email protected];

[email protected]; Business Danmark; Bygge-, Anlægs- og Trækartellet; Børnerådet; Børne- og Kulturchefforeningen; Børns Vilkår;

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU; CEPOS; Cevea; Danes Worldwide; [email protected]; Danmarks Rederiforening; Danmarks

Rejsebureau Forening; Danmarks Skibsmæglerforening; [email protected]; [email protected]; Dansk

Arbejdsgiverforening; Dansk Byggeri; Dansk Erhverv; [email protected]; Dansk Flygtninge Hjælp; [email protected]; Dansk Industri;

Retspolitisk Forening; Dansk Røde Kors; [email protected]; Dansk Socialrådgiverforening; Danske Advokater;

[email protected]; Danske Handicaporganisationer; Danske Havne; Danske Regioner; [email protected]; Danske

Universiteter; Datatilsynet; [email protected]; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Midt-Nord; De Regionale

Arbejdsmarkedsråd - Syd; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Øst; Den Danske Dommerforening; Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder; Den Katolske Kirke i Danmark; Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark; Det Centrale

Handikapråd; Det Faglige Hus; Det Kriminalpræventive Råd; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur; [email protected]; avs-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; DUKH; Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination; Dommerfuldmægtigforeningen; Domstolsstyrelsen; Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; Fagligt Fælles Forbund (3F);

[email protected]; Finansrådet; [email protected]; Finanssektorens Arbejdsgiverforening; Flygtningenævnet;

Folkehøjskolernes Forening; FOA; [email protected]; [email protected]; Forbrugerrådet Tænk Hoeringer; [email protected]; [email protected];

Foreningenen af Statsforvaltningsjurister; [email protected]; [email protected]; Foreningen af Offentlige

Anklagere; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater; [email protected]; Frie Funktionærer;

[email protected]; Danske Revisorer - FSR; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd; Færøernes Landsstyre;

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere; [email protected]; HK/Danmark; HORESTA; Håndværksrådet;

[email protected]; [email protected]; Institut for Menneskerettigheder; [email protected];

Kirkernes Integrationstjeneste; Fredsfonden; Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte; Fredensborg Kommune; Fredericia

Kommune; Gladsaxe Kommune; Odense Kommune; Odsherred Kommune; Vejle Kommune; Vesthimmerland Kommune; Viborg

Kommune; KL - Kommunernes Landsforening; [email protected]; [email protected]; Kristelig Arbejdsgiverforening; Kristelig

Fagbevægelse; [email protected]; Landbrug & Fødevarer; Landsforeningen Adoption og Samfund; [email protected]; [email protected];

Landsforeningen af Forsvarsadvokater; [email protected]; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK); Landsorganisationen LO;

[email protected]; Ledernes Hovedorganisation; [email protected]; Den Almindelige Danske Lægeforening; Lærernes Centralorganisation;

Mellemfolkeligt Samvirke; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut; [email protected]; [email protected]; Politiforbundet; [email protected];

[email protected]; Producentforeningen - The Danish Producers Association; [email protected]; PROSA - Forbundet for it-professionelle;

PRO-Vest; Vestre Landsret; Østre Landsret; Red Barnet; Refugees Welcome; Retspolitisk Forening; Retssikkerhedsfonden;

Rigsadvokaten; Rigspolitiet; [email protected]; Dansk Røde Kors; [email protected]; Rådet for Etniske Minoriteter; [email protected];

Rådet for Socialt Udsatte; [email protected]; Børnesagens Fællesråd; Dansk Ungsoms Fællesråd; DUI - Leg & Virke; Foreningen

Grønlandske Børn; Red Barnet Ungdom; Ungdommens Røde Kors; UNICEF Danmark; Københavns Byret; Retten i Esbjerg; Retten i

Glostrup; Retten i Helsingør; Retten i Herning; Retten i Hillerød; Retten i Hjørring; Retten i Holbæk; Retten i Holstebro; Retten i

Horsens; Retten i Kolding; Retten i Lyngby; Retten i Nykøbing Falster; Retten i Næstved; Retten i Odense; Retten i Randers; Retten i

Roskilde; Retten i Svendborg; Retten i Sønderborg; Retten i Viborg; Retten i Aalborg; Retten i Aarhus; Retten på Bornholm; Retten på

Frederiksberg; [email protected]; [email protected]; SOS mod Racisme; [email protected]; Sø- og Handelsretten;

[email protected]; Uddannelsesforbundet; Udlændingenævnet; UNHCR Regional Representation for Northern Europe; veu-

[email protected]; Work-live-stay Southern Denmark; [email protected]; Ægteskab Uden Grænser; [email protected]

Emne:

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM

Id: 607159)

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love.

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse

af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.).

Ministeriets j.nr.: 2018-20616.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest fredag den 18.

januar 2019.

Med venlig hilsen

Shari Boateng

Overassistent

Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen

Direkte telefon: +45 6198 3456

E-mail:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

www.uim.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 622474 == Dokument 1 == Høringssvar fra Færøernes Landsstyre ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Rigsombudsmanden på Færøerne ([email protected]), VMR-Journal ([email protected])

Færøernes Landsstyre ([email protected])

Høringssvar fra Færøernes Landsstyre over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love

E-mailtitel:

Høringssvar fra Færøernes Landsstyre over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 607159)

04-01-2019 15:18:35

Sendt:

Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Høringsliste.pdf;

Bilag:

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udsendelse

Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring

“Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love. (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af

familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt,

ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.)”

Ifølge lovudkastets § 11 skal loven ikke gælde for Færøerne, men kan ifølge lovens § 11, stk. 2 senere ved kongelig anordning helt

eller delvist sættes i kraft for Færøerne.

Landsstyret skal bemærke, at det kun er lovens § 1 om ændringerne i udlændingeloven og lovens § 9 om ændringerne i lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., der skal kunne sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom. De andre

lovændringer i §§ 2-8 vedrører områder, som henhører under færøske myndigheder.

Efter Landsstyrets opfattelse bør § 11, stk. 2, derfor affattes således: “Stk.

Lovens §§ 1 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.”

Færøernes Landsstyre har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger til lovforslaget.

Venlig hilsen

Nella Festirstein

Afdelingschef

Lagmandens Kontor

Lovafdelingen

Tlf. +298 30 60 00

Direkte tlf. +298 55 80 76

Fra:

Shari Boateng [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. december 2018 14:15

Til:

[email protected]; International Community <[email protected]>; Advokatrådet

<[email protected]>; Akademikerne <[email protected]>; Amnesti Nu <[email protected]>; Amnesty International

<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; AOF Danmar <[email protected]>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

<[email protected]>; [email protected]; Asylret <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>;

Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Business Danmark <[email protected]>; Bygge-,

Anlægs- og Trækartellet <[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børne- og Kulturchefforeningen <[email protected]>;

Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; CEPOS <[email protected]>; Cevea

<[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; [email protected]; Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks

Rejsebureau Forening <[email protected]>; Danmarks Skibsmæglerforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri

<[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>; [email protected]; Dansk Flygtninge Hjælp

<[email protected]>; [email protected]; Dansk Industri <[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Dansk Røde Kors

<[email protected]>; [email protected]; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater

<[email protected]>; [email protected]; Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Havne

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; Danske Universiteter

<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; De Regionale Arbejdsmarkedsråd -

Midt-Nord <[email protected]>; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Syd <[email protected]>; De Regionale Arbejdsmarkedsråd -

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Øst <[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>; Den Kooperative

Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark <[email protected]>; Det Centrale Handikapråd <[email protected]>; Det

Faglige Hus <[email protected]>; Det Kriminalpræventive Råd <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; a-

DUKH <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <[email protected]>;

Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>; Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen <[email protected]>; Fagligt Fælles Forbund (3F) <[email protected]>; [email protected]; Finansrådet

<[email protected]>; [email protected]; Finanssektorens Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Flygtningenævnet

<[email protected]>; Folkehøjskolernes Forening <[email protected]>; FOA <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Foreningenen af Statsforvaltningsjurister <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Foreningen af Offentlige Anklagere <[email protected]>; Advokat Jytte

Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater <[email protected]>; [email protected]; Frie Funktionærer <fifu@f-

f.dk>; [email protected]; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

<[email protected]>; Journalin hjá LMS <[email protected]>; Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere <[email protected]>;

[email protected]; HK/Danmark <[email protected]>; HORESTA <[email protected]>; Håndværksrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Institut for Menneskerettigheder

<[email protected]>; [email protected]; Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; Fredsfonden

<[email protected]>; Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>;

Fredensborg Kommune <[email protected]>; Fredericia Kommune <[email protected]>; Gladsaxe Kommune

<[email protected]>; Odense Kommune <[email protected]>; Odsherred Kommune <[email protected]>; Vejle

Kommune <[email protected]>; Vesthimmerland Kommune <[email protected]>; Viborg Kommune

<[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Kristelig

Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse <[email protected]>; [email protected]; Landbrug & Fødevarer

<[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen af

Forsvarsadvokater <[email protected]>; [email protected]; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK)

<[email protected]>; Landsorganisationen LO <[email protected]>; [email protected]; Ledernes Hovedorganisation <[email protected]>; [email protected];

Den Almindelige Danske Lægeforening <[email protected]>; Lærernes Centralorganisation <[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke

<[email protected]>; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Politiforbundet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Producentforeningen - The Danish Producers Association

<[email protected]>; [email protected]; PROSA - Forbundet for it-professionelle <[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre

Landsret <[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>;

Refugees Welcome <[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Retssikkerhedsfonden

<[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>; Rigspolitiet <[email protected]>;

[email protected]; Dansk Røde Kors <[email protected]>; [email protected]; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>;

[email protected]; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>; [email protected]; Børnesagens Fællesråd <[email protected]>;

Dansk Ungsoms Fællesråd <[email protected]>; DUI - Leg & Virke <[email protected]>; Foreningen Grønlandske Børn <[email protected]>; Red Barnet

Ungdom <[email protected]>; Ungdommens Røde Kors <[email protected]>; UNICEF Danmark

<[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>; Retten i Esbjerg <[email protected]>; Retten i Glostrup

<[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød

<[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i Holstebro

<[email protected]>; Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Kolding <[email protected]>; Retten i Lyngby

<[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>; Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i

Odense <[email protected]>; Retten i Randers <[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i

Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg <[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>;

Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten i Aarhus <[email protected]>; Retten på Bornholm <[email protected]>;

Retten på Frederiksberg <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; SOS mod Racisme

<[email protected]>; [email protected]; Sø- og Handelsretten <[email protected]>; [email protected];

Uddannelsesforbundet <[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; UNHCR Regional Representation

for Northern Europe <[email protected]>; [email protected]; Work-live-stay Southern Denmark <[email protected]>;

[email protected]; Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>; [email protected]

Emne:

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(UIM Id: 607159)

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love.

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse

af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.).

Ministeriets j.nr.: 2018-20616.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest fredag den 18.

januar 2019.

Med venlig hilsen

Shari Boateng

Overassistent

Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen

Direkte telefon: +45 6198 3456

E-mail:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

www.uim.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 623821 == Dokument 1 == Høringssvar fra Østre Landsret. ==

Til:

Fra:

Titel:

UIM AM & FO ([email protected])

VS: Høringssvar - Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige

andre love

Sendt:

08-01-2019 08:47:16

Bilag:

2S002.pdf;

Fra:

´[email protected]´ [mailto:[email protected]]

Sendt:

8. januar 2019 08:40

Til:

UIM Hovedpostkasse; Henriette Sundgaard Land; Caroline Krogh

Cc:

´[email protected]´; Alex Elisiussen; Anni Højmark; Betina Heldmann; Carina Marie Gjede Hansen; Christian

Lundblad; Mikael Sjöberg; Dommerfuldmægtigforeningen v/Stine Nielsen; ´Domstolsstyrelsen´; Elisabet Michelsen; Helle Bertung;

Henrik Agersnap; Henrik Engell Rhod; Henrik Johnsen; Henrik Linde; Henrik Rothe; Jørgen Lougart; Lonnie Gredal Rasmussen; Malene

Welin; Marie Louise Klenow; Susanne Skotte Wied; Søren Axelsen

Emne:

Høringssvar - Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige

andre love

Med venlig hilsen

Rikke Søndergaard Larsen

præsidentens sekretær

Direkte: + 45 99 68 62 15

Østre Landsret

Præsidentsekretariatet

Bredgade 59

1260 København K.

Tlf.: + 45 99 68 62 00

www.OestreLandsret.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 623821 == Dokument 2 == Høringssvar fra Østre Landsret. ==

Østre Landsret

Præsidenten

Den 03/01-2019

J.nr. 40A-ØL-2-19

Init: cr

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected], [email protected] og

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 21. december 2018 anmodet om eventu-

elle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, inte-

grationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af op-

holdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for

overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt,

ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Bredgade 59, 1260 København K.

Tlf. 99 68 62 00

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 627006 == Dokument 2 == Høringssvar fra Rigsrevisionen. ==

Til:

Fra:

Titel:

[email protected] (UIM Hovedpostkasse), [email protected], [email protected] (Caroline Krogh)

¤¤SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(UIM Id: 607159)

Sendt:

09-01-2019 14:06:21

Bilag:

Untitled Attachment;

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 21. december 2018 sendt udkast til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 607159) i høring.

Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget/bekendtgørelsen med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions- og/eller

regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne forhold.

Vi har derfor ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Ledelsessekretariatet

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Shari Boateng

Sendt:

21. december 2018 15:15

Til:

International Community ; Advokatrådet ; Akademikerne ; Amnesti Nu ; Amnesty International ; Ankestyrelsen

; AOF Danmar ; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ;

Asylret ; Bedsteforældre for Asyl ; Beskæftigelsesrådet ;

Business Danmark ; Bygge-, Anlægs- og Trækartellet ; Børnerådet ; Børne- og Kulturchefforeningen ;

Børns Vilkår ; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU ; CEPOS ; Cevea ; Danes Worldwide ;

Danmarks Rederiforening

; Danmarks Rejsebureau Forening ; Danmarks Skibsmæglerforening ;

Dansk Arbejdsgiverforening ; Dansk Byggeri ; Dansk Erhverv ;

Dansk Flygtninge Hjælp ;

Dansk

Industri ; Retspolitisk Forening ; Dansk Røde Kors ;

Dansk Socialrådgiverforening ; Danske

Advokater ;

Danske Handicaporganisationer ; Danske Havne ; Danske Regioner ;

Danske Universiteter ; Datatilsynet ;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Midt-Nord ; De

Regionale Arbejdsmarkedsråd - Syd ; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Øst ; Den Danske Dommerforening ; Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder ; Den Katolske Kirke i Danmark ; Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark

; Det Centrale Handikapråd ; Det Faglige Hus ; Det Kriminalpræventive Råd ; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur ;

[email protected]; avs-

[email protected]; [email protected]; [email protected];

DUKH ; Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination ; Dommerfuldmægtigforeningen ; Domstolsstyrelsen ; Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ; Fagligt Fælles Forbund

(3F) ;

Finansrådet ;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Finanssektorens Arbejdsgiverforening ; Flygtningenævnet ;

Folkehøjskolernes Forening ; FOA ;

Foreningenen af Statsforvaltningsjurister ;

Foreningen af Offentlige

Anklagere ; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater ;

Frie Funktionærer ;

Danske Revisorer - FSR ; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd ; Færøernes Landsstyre ;

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere ;

HK/Danmark ; HORESTA ; Håndværksrådet ;

Institut for Menneskerettigheder ;

Kirkernes Integrationstjeneste ; Fredsfonden ; Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte ;

Fredensborg Kommune ; Fredericia Kommune ; Gladsaxe Kommune ; Odense Kommune ; Odsherred Kommune ; Vejle Kommune ;

Vesthimmerland Kommune ; Viborg Kommune ; KL - Kommunernes Landsforening ;

Kristelig Arbejdsgiverforening ; Kristelig Fagbevægelse ;

Landbrug & Fødevarer ;

Landsforeningen Adoption og Samfund ;

Landsforeningen af Forsvarsadvokater ;

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) ; Landsorganisationen LO ;

Ledernes Hovedorganisation ;

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Den Almindelige Danske Lægeforening ; Lærernes Centralorganisation ; Mellemfolkeligt Samvirke ; Grønlands Selvstyre

Naalakkersuisut ;

Politiforbundet ;

Producentforeningen -

The Danish Producers Association ;

PROSA - Forbundet for it-professionelle ; PRO-Vest ; Vestre Landsret ; Østre Landsret

; Red Barnet ; Refugees Welcome ; Retspolitisk Forening ; Retssikkerhedsfonden ; Rigsadvokaten ; Rigspolitiet ; Rigsrevisionen ;

Dansk Røde Kors ;

Rådet for Etniske Minoriteter ;

Rådet for Socialt Udsatte ;

Børnesagens Fællesråd ; Dansk Ungsoms Fællesråd ; DUI - Leg & Virke ; Foreningen Grønlandske Børn ; Red Barnet Ungdom ;

Ungdommens Røde Kors ; UNICEF Danmark ; Københavns Byret ; Retten i Esbjerg ; Retten i Glostrup ; Retten i Helsingør ; Retten i

Herning ; Retten i Hillerød ; Retten i Hjørring ; Retten i Holbæk ; Retten i Holstebro ; Retten i Horsens ; Retten i Kolding ; Retten i

Lyngby ; Retten i Nykøbing Falster ; Retten i Næstved ; Retten i Odense ; Retten i Randers ; Retten i Roskilde ; Retten i Svendborg ;

Retten i Sønderborg ; Retten i Viborg ; Retten i Aalborg ; Retten i Aarhus ; Retten på Bornholm ; Retten på Frederiksberg ;

SOS mod Racisme ;

Sø- og Handelsretten ;

Uddannelsesforbundet ; Udlændingenævnet ; UNHCR Regional Representation for Northern Europe ;

veu-

Work-live-stay Southern Denmark ;

Ægteskab Uden Grænser ;

Emne:

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(UIM Id: 607159)

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love.

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse

af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.).

Ministeriets j.nr.: 2018-20616.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest fredag den 18.

januar 2019.

Med venlig hilsen

Shari Boateng

Overassistent

Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen

Direkte telefon: +45 6198 3456

E-mail:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

www.uim.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 627674 == Dokument 1 == Høringssvar fra Forhandlingsfællesskabet (tidl. Kommunale Tjenestemænd og … ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM AM & FO ([email protected])

VS: Høringssvar

10-01-2019 13:38:04

18-0377.9.pdf;

Fra:

Lone Skovgaard Jensen [mailto:[email protected]]

Sendt:

10. januar 2019 13:35

Til:

UIM Hovedpostkasse; Henriette Sundgaard Land

Cc:

Lone Skovgaard Jensen

Emne:

Høringssvar

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Vedlagt fremsendes Forhandlingsfællesskabets høringssvar over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love.

Med venlig hilsen

f. Nanna Kolze

Lone S. Jensen

Løngangstræde 25, 1.

1468 København K

Direkte tlf. 3347 0627

E-mail:

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 627674 == Dokument 2 == Høringssvar fra Forhandlingsfællesskabet (tidl. Kommunale Tjenestemænd og … ==

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 627706 == Dokument 1 == Høringssvar fra Københavns Byret. ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM AM & FO ([email protected])

VS: Høringssvar - J.nr. 2018-20616

10-01-2019 13:46:33

Scannet på en multifunktionel Xerox-maskine.pdf;

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Malene Welin [mailto:[email protected]]

Sendt: 10. januar 2019 13:45

Til: UIM Hovedpostkasse; Henriette Sundgaard Land; Caroline Krogh

Emne: Høringssvar - J.nr. 2018-20616

Med venlig hilsen

Malene Welin

kontorfuldmægtig

Københavns Byret

Administrationsafdelingen

Domhuset, Nytorv 25

1464 København K.

H +45 9968 7000

D +45 9968 7015

@ [email protected]

www.københavnsbyret.dk

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]]

Sendt: 10. januar 2019 13:38

Til: Malene Welin <[email protected]>

Emne: Scannet på en multifunktionel Xerox-maskine

Åbn det vedhæftede dokument. Det blev scannet og sendt til dig via en multifunktionel Xerox-maskine.

Vedhæftet filtype: pdf/a, Flersidet

Multifunktionel printers placering: Sektion 2, Domhuset 1. sal

Maskinnavn: KBHprt233

Denne mail kan ikke besvares.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 627706 == Dokument 2 == Høringssvar fra Københavns Byret. ==

Københavns Byret

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf 9968 70 15

CvR2l 659509

J.nr. 9099.2019.6

Den

januar

2019

Ved en mail at 21. december 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om

eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingelo

ven, integrationsloven, repatrieringsloven og torskellige andre love (Videre adgang til inddra

gelse af opholdstilladelse for flygtningen, loft over antallet at familiesammentøringer, skærpet

straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds,- underretnings- og mel

depligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om udkastet.

Der henvises til Deres j.nr. 2018-20616.

Med venlig

Søren

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 631474 == Dokument 1 == Høringssvar fra Rigspolitiet. ==

Til:

Cc:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Fra:

VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

Titel:

love

E-mailtitel:

VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love (UIM Id: 607159)

11-01-2019 10:34:51

Sendt:

Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Høringsliste.pdf;

Bilag:

Rigspolitiet har ikke bemærkninger til det vedhæftede udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

Hans-Viggo Jensen

Seniorrådgiver

Politiområdet

Nationalt Udlændingecenter

Postadresse:

Polititorvet 14, 1780 København V.

Besøgsadresser:

Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup

Tlf.:

Lokal:

Mobil:

E-mail:

Web:

+45 45155200

(15) 5200

+45 51233009

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

www.politi.dk

Fra:

Shari Boateng [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. december 2018 15:15

Til:

[email protected]; International Community; Advokatrådet; Akademikerne; Amnesti Nu; Amnesty International; Ankestyrelsen; AOF

Danmar; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; [email protected]; Asylret; Bedsteforældre for Asyl; Beskæftigelsesrådet; [email protected];

[email protected]; Business Danmark; Bygge-, Anlægs- og Trækartellet; Børnerådet; Børne- og Kulturchefforeningen; Børns Vilkår;

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU; CEPOS; Cevea; Danes Worldwide; [email protected]; Danmarks Rederiforening; Danmarks

Rejsebureau Forening; Danmarks Skibsmæglerforening; [email protected]; [email protected]; Dansk

Arbejdsgiverforening; Dansk Byggeri; Dansk Erhverv; [email protected]; Dansk Flygtninge Hjælp; [email protected]; Dansk Industri;

Retspolitisk Forening; Dansk Røde Kors; [email protected]; Dansk Socialrådgiverforening; Danske Advokater;

[email protected]; Danske Handicaporganisationer; Danske Havne; Danske Regioner; [email protected]; Danske

Universiteter; Datatilsynet; [email protected]; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Midt-Nord; De Regionale

Arbejdsmarkedsråd - Syd; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Øst; Den Danske Dommerforening; Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder; Den Katolske Kirke i Danmark; Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark; Det Centrale

Handikapråd; Det Faglige Hus; Det Kriminalpræventive Råd; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur; [email protected]; avs-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; DUKH; Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination; Dommerfuldmægtigforeningen; Domstolsstyrelsen; Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; Fagligt Fælles Forbund (3F);

[email protected]; Finansrådet; [email protected]; Finanssektorens Arbejdsgiverforening; Flygtningenævnet;

Folkehøjskolernes Forening; FOA; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningenen af

Statsforvaltningsjurister; [email protected]; [email protected]; Scharf, Line ([email protected]); Advokat Jytte

Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater; [email protected]; Frie Funktionærer; [email protected]; Danske

Revisorer - FSR; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd; Færøernes Landsstyre; Gartneri-, Land- og Skovbrugets

Arbejdsgivere; [email protected]; HK/Danmark; HORESTA; Håndværksrådet; [email protected]; Leif-

[email protected]; Institut for Menneskerettigheder; [email protected]; Kirkernes Integrationstjeneste;

Fredsfonden; Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte; Fredensborg Kommune; Fredericia Kommune; Gladsaxe

Kommune; Odense Kommune; Odsherred Kommune; Vejle Kommune; Vesthimmerland Kommune; Viborg Kommune; KL -

Kommunernes Landsforening; [email protected]; [email protected]; Kristelig Arbejdsgiverforening; Kristelig Fagbevægelse;

[email protected]; Landbrug & Fødevarer; Landsforeningen Adoption og Samfund; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen af

Forsvarsadvokater; [email protected]; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK); Landsorganisationen LO; [email protected]; Ledernes

Hovedorganisation; [email protected]; Den Almindelige Danske Lægeforening; Lærernes Centralorganisation; Mellemfolkeligt Samvirke;

Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut; [email protected]; [email protected]; Politiforbundet; [email protected]; [email protected];

Producentforeningen - The Danish Producers Association; [email protected]; PROSA - Forbundet for it-professionelle; PRO-Vest; Vestre

Landsret; Østre Landsret; Red Barnet; Refugees Welcome; Retspolitisk Forening; Retssikkerhedsfonden; Rigsadvokaten; KOS FP

Rigspolitichefens forkontor; [email protected]; Dansk Røde Kors; [email protected]; Rådet for Etniske Minoriteter; [email protected];

Rådet for Socialt Udsatte; [email protected]; Børnesagens Fællesråd; Dansk Ungsoms Fællesråd; DUI - Leg & Virke; Foreningen

Grønlandske Børn; Red Barnet Ungdom; Ungdommens Røde Kors; UNICEF Danmark; Københavns Byret; Retten i Esbjerg; Retten i

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Glostrup; Retten i Helsingør; Retten i Herning; Retten i Hillerød; Retten i Hjørring; Retten i Holbæk; Retten i Holstebro; Retten i

Horsens; Retten i Kolding; Retten i Lyngby; Retten i Nykøbing Falster; Retten i Næstved; Retten i Odense; Retten i Randers; Retten i

Roskilde; Retten i Svendborg; Retten i Sønderborg; Retten i Viborg; Retten i Aalborg; Retten i Aarhus; Retten på Bornholm; Retten på

Frederiksberg; [email protected]; [email protected]; SOS mod Racisme; [email protected]; Sø- og Handelsretten;

[email protected]; Uddannelsesforbundet; Udlændingenævnet; UNHCR Regional Representation for Northern Europe; veu-

[email protected]; Work-live-stay Southern Denmark; [email protected]; Ægteskab Uden Grænser; [email protected]

Emne:

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM

Id: 607159)

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love.

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse

af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.).

Ministeriets j.nr.: 2018-20616.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest fredag den 18.

januar 2019.

Med venlig hilsen

Shari Boateng

Overassistent

Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen

Direkte telefon: +45 6198 3456

E-mail:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

www.uim.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 631477 == Dokument 1 == Høringssvar fra Danmarks Vejlederforening ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Formand for Danmarks Vejlederforening ([email protected])

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

14-01-2019 17:41:42

Høringssvar Udkast til lov om udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven mm.pdf;

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet, Departementet.

Fra Danmarks Vejlederforening fremsender vi hermed bemærkninger til udkastet til lov om ændring af

udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

Mange hilsner

Carla Tønder Jessing

Formand

Tlf. 25 61 24 71 | Mail:

www.vejlederen.org

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 631477 == Dokument 2 == Høringssvar fra Danmarks Vejlederforening ==

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Århus, den 14. januar 2019

Ministeriets

j.nr.:

2018-20616.

Høringssvar på udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrie-

ringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 607159).

Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkastet til

lov. DVF har følgende bemærkninger til udkastet:

Overordnet finder vi i DVF udkastet i modstrid med en dansk humanistisk tradition i relation til

hjælp til og integration af flygtninge. Det gælder både de foreslåede ændringer i antal familiesam-

menføringer, de foreslåede stramninger i opholdstilladelser, og ordvalget, eksempelvis den foreslå-

ede ændring fra

’integrationsydelse’

til

’selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse’.

Helt generelt tager vi afstand fra det overordnede formål med forslaget:

”Formålet

med ændringer-

ne er at tydeliggøre, at opholdstilladelser til alle flygtninge fremover alene skal meddeles med hen-

blik på midlertidig ophold, og gøre det klart, at udlændingemyndighederne fremover skal gå til

grænsen af Danmarks internationale forpligtelser, når der træffes afgørelse om inddragelse af en

opholdstilladelse”.

Danmarks Vejlederforening kan af principielle og etiske grunde ikke støtte udkastet til lov og det

menneskesyn, det indeholder.

Med venlig hilsen

på Bestyrelsens vegne

Carla Tønder Jessing

Formand

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 631693 == Dokument 1 == Høringssvar fra FN-forbundet ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

FN- forbundet ([email protected])

Torleif Jonasson ([email protected])

Bemærkninger til høring til udkast til lov om ændring af udlændingeloven mv.

15-01-2019 15:04:38

Høringssvar vedr udlændingelov januar 2019.pdf;

Følgende er også vedlagt i PDF-format

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Bemærkninger til udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love,

fremsendt til høring 21. december 2018

FN-forbundet vil gerne benytte lejligheden til at fremkomme med synspunkter til de dele af det fremsatte forslag, som især har

Forbundets interesse, som en organisation, der arbejder for forpligtende internationalt samarbejde, for de universelle

menneskerettigheder og for en aktiv dansk medvirken til fremme heraf.

Vedr. forslag om midlertidigt asyl, også for kvoteflygtninge

FN-forbundet har især noteret sig forslaget om, at flygtningestatus som hovedregel fremover skal bevilges midlertidigt fremfor som

permanent ophold, som ellers har været det gældende princip. Flygtninge er sårbare mennesker, som har brug for at genopnå

stabile rammer for deres liv.

FN-forbundet har her særskilt noteret sig, at forslaget om midlertidig asyl også foreslås at gælde kvoteflygtninge, som modtages

efter Udlændingelovens § 8, en praksis FN-forbundet i øvrigt forslår genoptaget straks i overensstemmelse med New York

Deklarationen fra september 2016, som Danmark har tiltrådt.

Forslaget om, at kvoteflygtninge også skal have midlertidigt asyl, er for FN-forbundet helt uforståeligt, eftersom kvoteflygtninge

netop er karakteriseret ved, at det allerede er vurderet af UNHCR, at hjemrejse ikke vil være mulig. Desuden har de pågældende

oftest allerede i en længere periode befundet sig i en midlertidig situation i en FN-lejr.

FN-forbundet vil også gøre gældende, at systemet med kvoteflygtninge, udtrykkeligt handler om ”genbosætning” og ikke om

overførsel til en ny midlertidig status.

Dette er blandt andet bekræftet i New York Deklarationen og senest FN-aftalen om flygtninge (Global Compact on Refugees) fra

december 2018, som Danmark har tilsluttet sig uden forbehold.

Med hensyn til at overgå til midlertidigt asyl som generel hovedregel, vil de berørte stå foran en ny usikker situation, som nu

yderligere forværres med det foreslåede regelsæt, der bl.a. har som et erklæret formål, at ”udvide muligheden for, at en

opholdstilladelse kan inddrages” (jf. Alm. bemærkn. s.47). Dette kan næppe siges at være overensstemmende med hensigten med

at give asyl og er grundlæggende i strid med ånden i FN’s arbejde med kvoteflygtninge.

Her vil FN-forbundet særligt gøre opmærksom på, at selv helt små lovovertrædelser kan føre til beslutning om udvisning, som så i

øvrigt ikke kan effektueres på grund af forholdene i hjemlandet. Herved risikeres, at et betydeligt antal havner i et langvarigt limbo,

hvilket ud fra et menneskeretssynspunkt er helt urimeligt.

Vedr. forslag om loft over familiesammenføringer

FN-forbundet har noteret sig, at der er lagt op til et loft over antal familiesammenføringer. FN-forbundet vil gerne gøre opmærksom

på, at retten til at være sammen med sin familie er en helt grundlæggende universel rettighed.

Dette princip er udfordret af, at asylsøgere med midlertidig opholdstilladelse allerede nu har en karenstid, før de kan søge om

familiesammenføring. Ved indførelse af mere ”midlertidighed”, jf. ovenfor, vil endnu flere skulle vente på mulighed for

familiesammenføring, hvilket er stærk betænkeligt.

Såfremt der indføres et loft over det antal, som kan modtages pr. år eller pr. måned, udvandes retten til familieliv yderligere, og FN-

forbundet vil derfor stærkt fraråde, at der indføres et sådant loft. Intet tyder i øvrigt på, at der i den nærmeste fremtid skulle blive

tale om ansøgninger i meget stort antal.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Vedr. yderligere reduktion af social understøttelse til anerkendte flygtninge

FN-forbundet har noteret sig, at der for den nuværende, allerede lave, integrationsydelse, dels foreslås en for de berørte urimelig ny

benævnelse (selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen), dels forslås en yderligere nedsættelse i forhold til i dag.

FN-forbundet vil i den forbindelse gerne henvise til Flygtningekonventionens artikel 23 om offentlig understøttelse: ”Med

hensyn til

offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater indrømme flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, samme

behandling som deres egne statsborgere”.

FN-forbundet er opmærksom på, at der muligvis kan være hensyn, der kan begrunde mindre differentieringer i ydelser, men finder,

at forskellen mellem understøttelsen til flygtninge og til egne statsborgere, især med den nu foreslåede nedsættelse, bliver af en

størrelse, som vil være brud på konventionen.

FN-forbundet anbefaler derfor, at det konkrete forslag udgår af lovforslaget, samt at det gældende niveau for offentlig

understøttelse til flygtninge genovervejes.

FN-forbundet håber, at ovenstående bemærkninger vil indgå positivt i det videre arbejde og er selvsagt til rådighed for uddybning

på de nævnte punkter.

Dertil ønsker vi at blive inkluderet på listen over parter, der høres over udkast til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og ’forskellige andre love’.

Med venlig hilsen,

Jørgen Estrup

landsformand

Torleif Jonasson

generalsekretær

Torleif Jonasson

Generalsekretær / Secretary General

FN-forbundet / Danish United Nations Association

Tordenskjoldsgade 25 st. th., 1055 København K, Denmark

Telephone: +45 3346 4690, mobile: +45 2494 9006

E-mail: [email protected] , homepage: www.fnforbundet.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 631693 == Dokument 2 == Høringssvar fra FN-forbundet ==

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

København, den 15. januar 2019

Bemærkninger til udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love, fremsendt til høring 21. december 2018

FN-forbundet vil gerne benytte lejligheden til at fremkomme med synspunkter til de dele af

det fremsatte forslag, som især har Forbundets interesse, som en organisation, der arbejder

for forpligtende internationalt samarbejde, for de universelle menneskerettigheder og for en

aktiv dansk medvirken til fremme heraf.

Vedr. forslag om midlertidigt asyl, også for kvoteflygtninge

FN-forbundet har især noteret sig forslaget om, at flygtningestatus som hovedregel

fremover skal bevilges midlertidigt fremfor som permanent ophold, som ellers har været det

gældende princip. Flygtninge er sårbare mennesker, som har brug for at genopnå stabile

rammer for deres liv.

FN-forbundet har her særskilt noteret sig, at forslaget om midlertidig asyl også foreslås at

gælde kvoteflygtninge, som modtages efter Udlændingelovens § 8, en praksis FN-forbundet

i øvrigt forslår genoptaget straks i overensstemmelse med New York Deklarationen fra

september 2016, som Danmark har tiltrådt.

Forslaget om, at kvoteflygtninge også skal have midlertidigt asyl, er for FN-forbundet helt

uforståeligt, eftersom kvoteflygtninge netop er karakteriseret ved, at det allerede er vurderet

af UNHCR, at hjemrejse ikke vil være mulig. Desuden har de pågældende oftest allerede i

en længere periode befundet sig i en midlertidig situation i en FN-lejr.

FN-forbundet vil også gøre gældende, at systemet med kvoteflygtninge, udtrykkeligt handler

om ”genbosætning” og ikke om overførsel til en ny midlertidig status.

Dette er blandt andet bekræftet i New York Deklarationen og senest FN-aftalen om

flygtninge (Global Compact on Refugees) fra december 2018, som Danmark har tilsluttet sig

uden forbehold.

Med hensyn til at overgå til midlertidigt asyl som generel hovedregel, vil de berørte stå foran

en ny usikker situation, som nu yderligere forværres med det foreslåede regelsæt, der bl.a.

har som et erklæret formål, at ”udvide muligheden for,

at en opholdstilladelse kan

inddrages” (jf. Alm. bemærkn. s.47). Dette kan næppe siges at være overensstemmende

med hensigten med at give asyl og er grundlæggende i strid med ånden i FN’s arbejde med

kvoteflygtninge.

Her vil FN-forbundet særligt gøre opmærksom på, at selv helt små lovovertrædelser kan

føre til beslutning om udvisning, som så i øvrigt ikke kan effektueres på grund af forholdene

i hjemlandet. Herved risikeres, at et betydeligt antal havner i et langvarigt limbo, hvilket ud

fra et menneskeretssynspunkt er helt urimeligt.

FN-forbundet

▪

Tordenskjoldsgade 25 st.th.

▪

1055 København K

Tlf. 33 46 46 90

▪

Hjemmeside:

www.fnforbundet.dk

▪ E-mail:

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Vedr. forslag om loft over familiesammenføringer

FN-forbundet har noteret sig, at der er lagt op til et loft over antal familiesammenføringer.

FN-forbundet vil gerne gøre opmærksom på, at retten til at være sammen med sin familie er

en helt grundlæggende universel rettighed.

Dette princip er udfordret af, at asylsøgere med midlertidig opholdstilladelse allerede nu har

en karenstid, før de kan søge om familiesammenføring. Ved indførelse af mere

”midlertidighed”, jf.

ovenfor, vil endnu flere skulle vente på mulighed for

familiesammenføring, hvilket er stærk betænkeligt.

Såfremt der indføres et loft over det antal, som kan modtages pr. år eller pr. måned,

udvandes retten til familieliv yderligere, og FN-forbundet vil derfor stærkt fraråde, at der

indføres et sådant loft. Intet tyder i øvrigt på, at der i den nærmeste fremtid skulle blive tale

om ansøgninger i meget stort antal.

Vedr. yderligere reduktion af social understøttelse til anerkendte flygtninge

FN-forbundet har noteret sig, at der for den nuværende, allerede lave, integrationsydelse,

dels foreslås en for de berørte urimelig ny benævnelse (selvforsørgelses- og

hjemrejseydelsen), dels forslås en yderligere nedsættelse i forhold til i dag.

FN-forbundet vil i den forbindelse gerne henvise til Flygtningekonventionens artikel 23 om

offentlig understøttelse: ”Med

hensyn til offentlig hjælp og understøttelse skal de

kontraherende stater indrømme flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, samme

behandling som deres egne statsborgere”.

FN-forbundet er opmærksom på, at der muligvis kan være hensyn, der kan begrunde

mindre differentieringer i ydelser, men finder, at forskellen mellem understøttelsen til

flygtninge og til egne statsborgere, især med den nu foreslåede nedsættelse, bliver af en

størrelse, som vil være brud på konventionen.

FN-forbundet anbefaler derfor, at det konkrete forslag udgår af lovforslaget, samt at det

gældende niveau for offentlig understøttelse til flygtninge genovervejes.

FN-forbundet håber, at ovenstående bemærkninger vil indgå positivt i det videre arbejde og

er selvsagt til rådighed for uddybning på de nævnte punkter.

Dertil ønsker vi at blive inkluderet på listen over parter, der høres over udkast til lov om

ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og

’forskellige

andre

love’.

Med venlig hilsen,

Jørgen Estrup

landsformand

Torleif Jonasson

generalsekretær

FN-forbundet

▪

Tordenskjoldsgade 25 st.th.

▪

1055 København K

Tlf. 33 46 46 90

▪

Hjemmeside:

www.fnforbundet.dk

▪ E-mail:

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 625656 == Dokument 1 == Høringssvar fra Vestre Landsret. ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Vestre Landsret ([email protected])

Høringssvar fra Vestre Landsret, 2018-20616, 40A-VL-5-19

09-01-2019 11:11:45

Høringssvar 40A-VL-5-19.pdf;

Vedhæftet sendes høringssvar i jeres j.nr: 2018-20616

Med venlig hilsen

Maiken Arendt

Elev

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 625656 == Dokument 2 == Høringssvar fra Vestre Landsret. ==

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 631713 == Dokument 1 == Høringssvar fra Datatilsynet ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Justitsministeriet ([email protected])

Datatilsynet ([email protected])

Vedr. høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

15-01-2019 16:11:03

Høringssvar.pdf;

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Se venligst Datatilsynets høringssvar af dags dato.

Med venlig hilsen

Camilla Andersen

Fuldmægtig, cand.jur.

ATATILSYNET

Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K

Tlf.: +45 3319 3200

E-mail: [email protected]

Internet: www.datatilsynet.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 631713 == Dokument 2 == Høringssvar fra Datatilsynet ==

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til:

Cc.:

15. januar 2019

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrations-

loven, repatrieringsloven og forskellige andre love

Ved e-mail af 21. december 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet

anmodet om Datatilsynets bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har følgende bemærkninger:

I udkastets § 3, nr. 15, foreslås der indsat en bestemmelse i

repatrieringslovens § 11, med følgende ordlyd:

§ 11.

Kommunalbestyrelsen indberetter afgørelser efter denne lov til

Udlændinge- og Integrationsministeriet, eller den som ministeriet har

overdraget opgaven til, til brug for forvaltningen af ordningen, herunder tilsyn,

statistik og administration.

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2019-11-0186

Dok.nr. 59650

Sagsbehandler

Camilla Andersen

Af de almindelige bemærkninger pkt. 4.10.2. fremgår følgende:

De oplysninger, som kommunalbestyrelsen i dag indberetter til Udlændinge- og

Integrationsministeriet om en person, om hvem der er truffet afgørelse om

støtte til repatriering, indeholder oplysninger om navn, cpr-nummer samt

udlændingenummer eller personID samt biometriske oplysninger.

Der er i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af

27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger mv. (generel

forordning om databeskyttelse) således tale om personoplysninger.

De indsamlede data anvendes allerede i dag til statistik, tilsyn samt

administrative formål, herunder hvorvidt der er grundlag for at kræve

tilbagebetaling af udbetalt repatrieringsstøtte, jf. repatrieringslovens § 9. Denne

behandling af de indsamlede oplysninger vurderes at være i overensstemmelse

med persondataforordningens artikel 6, nr. 1, litra e, hvorefter behandling er

nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået

pålagt.

Persondataforordningens artikel 5 indeholder en række grundlæggende

principper for behandling af personoplysninger. Af artiklens stk. 1 følger

således, at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med

god databehandlingsskik. Endvidere skal indsamling af personoplysninger ske

til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og senere behandling må ikke være

uforenelig med disse formål, jf. persondataforordningens artikel 5, nr. 1, litra b.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Databehandleren må endvidere ikke behandle flere oplysninger end formålet

tilsiger, jf. samme artikels litra c.

Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med persondataforord-

ningens krav om, at behandling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt

angivne og legitime formål, jf. forordningens artikel 5.

Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på, at det følger af databeskyttel-

sesforordningens

artikel 5, litra c, at personoplysninger skal være tilstrække-

lige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,

hvortil de behandles. Denne forpligtelse gælder ikke alene for databehandlere,

men også for dataansvarlige og dermed ved enhver behandling af personop-

lysninger.

Datatilsynet har noteret sig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har

vurderet, at den videregivelse, der sker som følge af den foreslåede bestem-

melse, kan ske under iagttagelse af de databeskyttelsesretlige regler.

Datatilsynet forudsætter desuden, at reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven

vil blive iagttaget i forbindelse med de behandlin-

ger af personoplysninger der vil ske som følge af udkastet.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Camilla Andersen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 629740 == Dokument 1 == Høringsvar Aarhus Universitet. ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Danske Universiteter ([email protected])

Jakob Feldtfos Christensen ([email protected])

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

14-01-2019 11:27:26

Til rette vedkommende.

Aarhus Universitet takker for muligheden for at afgive høringssvar over “Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love” udsendt 21. december 2018.

Aarhus Universitet afgiver efter gennemgang af det fremsendte forslag ikke høringssvar.

Venlig hilsen

Jakob Feldtfos Christensen

International Coordinator

Central Talent Development Unit

Aarhus University, Research and External Relations

International Centre

Høegh-Guldbergs Gade 4A, bldg. 1650

DK-8000 Århus C

Web:

www.ias.au.dk

Phone: +45 20 37 47 65

E-mail:

[email protected] [email protected]

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 633119 == Dokument 1 == Høringssvar Retspolitisk Forening ==

Til:

Fra:

Titel:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Sekretær ([email protected])

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (IUM

Id: 607159

Sendt:

16-01-2019 17:56:01

Bilag:

Høring over udkast til lovforslag om ændringer af Udlændingeloven, Integrationsloven, Repatrieringsloven, sociale love og andre

love.docx;

Til Udlændinge- og integrationsministeriet

Sendt til

samt

Hermed fremsendes på vegne af Retspolitisk Forening høringssvar over udkast til lovforslag om ændringer af

Udlændingeloven, Integrationsloven, Repatrieringsloven, sociale love og andre love.

Journalnummer:

J. 2018-20616

Se venligst vedhæftede

Med venlig hilsen

Christina Thomasen

Sekretær og bestyrelsesmedlem

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 633119 == Dokument 2 == Høringssvar Retspolitisk Forening ==

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Høring over udkast til lovforslag om ændringer af Udlændingeloven, Integrationsloven,

Repatrieringsloven, sociale love og andre love

Høringsbrev fra 21. december 2018 - med svarfrist 18. januar 2019

–

inden kl. 12.00

Svar til:

- Sag: J. 2018-20616

Retspolitisk Forening finder endnu en gang anledning til som ved alle de seneste års utallige

ændringer af udlændingeloven mv. at påpege, at Udlændinge- og Integrationsministeriets

lovforslag om ændringer af reguleringen på dette område lovteknisk set forekommer

uoverskuelige. Dette gælder også for det aktuelle lovforslag med mange ændringer i flere love.

Foreningen bemærker indledningsvis også, at lovforslaget tilsigter en ikrafttræden allerede den 1.

marts 2019, hvilket indebærer en manglende respekt fra ministeriets side over for Folketinget, da

Tinget så (vel) kun vil få 2-3 uger til at behandle lovforslaget. Med de mange spørgsmål,

lovforslaget rejser, må det anses for et utilstrækkeligt tidsrum for Folketinget til en grundig

behandling i udvalg, spørgsmål/svar, ændringer, betænkning mv. udover selve behandlingerne i

salen. Det henstilles derfor til Folketinget at tage sig den fornødne tid til forsvarligt at kunne

behandle forslaget.

Vort høringssvar her vedrører kun de retspolitisk set vigtigste forhold, og behandles kun mere

overordnet. Dette skyldes kombinationen af tidspres, omfanget af denne opgaven og af andre

forslag i høring netop nu.

Udlændingelovsforslaget tilsigter især at fremme hjemsendelser af flygtninge (§ 7, stk. 1-3

–

flygtninge) og med disse familiesammenførte personer, ved at gå til kanten af de internationale

konventioner (især EMRK og Flygtningekonventionen), således at alene disse konventioner

sætter grænser for hjemsendelser. Også for ophold for visse andre udlændinge betones

midlertidigheden, så hjemsendelser vil ske i større omfang. - Spørgsmålet er her, om forslaget er

såkaldt signalpolitik med hjemligt sigte, eller om der vil vise sig nogen realitet i, at

udlændingenes hjemlande i større omfang vil modtage egne statsborgene, hvis altså situationen

”på jorden” i øvrigt tillader det, og konventionerne muliggør det.

Sammenholdt med de netop

vedtagne sanktioner over for bl.a. iranske statsinstitutioner på bl.a. dansk initiativ forekommer det

ikke sandsynligt, at mulighederne for at få herværende iranske statsborgere genplaceret i deres

oprindelsesland.

Dette lovforslag går også ud på,

at der af ministeren kan indføres midlertidige ”lofter” for antallet

af familiesammenførte personer i særlige tilfælde. - Spørgsmålet er også her, om det i realiteten er

muligt under behørig hensyntagen til de internationale konventioner.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Endelig lægges op til højere straffe, mere varetægtsfængsling og mindre brug af fodlænke for

overtrædelse af melde- og opholdspligter.

–

Spørgsmålet er her, om det virker præventivt, altså

fremmende for hjemrejser/-sendelser, eller om ikke effekten snarere er modsat.

Samlet set er det vor vurdering, at den del af lovforslaget dels er for restriktivt, dels næppe er

praktisk realisabelt i større omfang pga. de internationale konventioner.

Integrationslovsforslaget tilsigter

–

ud over navneskifter på programmer, ydelser mv

–

øget

selvforsørgelse ved nedsættelse af offentlige ydelser til husholdning, børn, bolig mv. - især efter 3

års ophold.

–

Spørgsmålet er her, om selvforsørgelse (= indkomst ved eget arbejde) er muligt i

større omfang for de pågældende omfattede udlændinge i tilstrækkelig grad til, at

ydelsesreduktionen ikke blot medfører yderligere fattigdom for personer i disse grupper, udover

hvad de gældende integrationsydelser mv. allerede har haft af økonomiske konsekvenser

(fattigdom for mange familier inkl. børn).

Vi kan således af socialpolitiske hensyn ikke støtte den del af lovforslaget, hvortil kommer at

udlændingenes boligforhold også forringes, da kommunerne ikke længere skal finde boliger, men

kun bolig/opholdssteder til de pågældende udlændinge.

Repatrieringslovforslaget medfører øgede ydelser og adgang for flere til ydelser til repatriering til

udlændinges oprindelseslande, ligesom kommunerne skal intensivere oplysning og holde kurser i

repatriering.

–

De forhold har vi ingen bemærkninger til.

Vi finder det dog betænkeligt, at det f.eks. vil være muligt for en udlænding med dobbelt

statsborgerskab (dansk + oprindelseslandets) at få repatrieringsydelse, hvis det danske

statsborgerskab opgives.

–

En lidt ubehagelig (”stats”-)retslig pression for adgang til en

økonomisk ydelse.

De øvrige lovområder undlader vi her at kommentere bortset fra, at vi ikke kan støtte, at

bopælskravet for valgret og valgbarhed til regioner og kommuner foreslås ændret fra 3 år til 4 år,

ligesom vi ikke kan støtte den planlagte anvendelse af øen Lindholm til udrejsecenter, således

som projektet indtil videre er præsenteret offentligt fra officielt hold.

København, den 16. januar 2019

Bjørn Elmquist

Formand

Peter Arnborg

bestyrelsesmedlem

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 633160 == Dokument 1 == Høringssvar fra Ankestyrelsen. ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Ankestyrelsen ([email protected])

Høringssvar fra Ankestyrelsen

17-01-2019 09:21:32

Høringssvar fra Ankestyrelsen.docx;

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Svar fra Ankestyrelsen - Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love -

Ministeriets j.nr.: 2018-20616.

Venlig hilsen

Lone Nielsen

Sekretær

Ledelse & Økonomi

Direkte telefon: 61 89 75 81

Mail:

_________________________________

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: [email protected]

Telefon: 33 41 12 00

Hjemmeside: www.ast.dk

Åbningstid: 9.00 – 15.00 alle hverdage

_________________________________

Fortrolige og personfølsomme oplysninger

skal sendes til [email protected]

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 633160 == Dokument 2 == Høringssvar fra Ankestyrelsen. ==

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

17. januar 2019

J.nr. 19-264

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Venlig hilsen

Tel +45 3341 1200

Ankestyrelsen

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634056 == Dokument 1 == Høringssvar fra Advokatrådet ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM AM & FO ([email protected])

VS: Høringssvar fra Advokatrådet

17-01-2019 15:26:31

Høringssvar af d.d. fra Advokatrådet.pdf;

Fra:

Anne Høgenhaven Simony [mailto:[email protected]]

Sendt:

17. januar 2019 15:10

Til:

UIM Hovedpostkasse; Henriette Sundgaard Land; Caroline Krogh

Emne:

Høringssvar fra Advokatrådet

Hermed fremsendes Advokatrådets høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love.

Med venlig hilsen

Anne Høgenhaven Simony

Specialkonsulent

Advokatsamfundet

· Kronprinsessegade 28 · 1306 København K

Telefon +45 3396 9798 · Direkte +45 3396 9736

www.advokatsamfundet.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634056 == Dokument 2 == Høringssvar fra Advokatrådet ==

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634064 == Dokument 1 == Høringssvar fra De usynlige Danskere ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM AM & FO ([email protected])

VS: Høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

18-01-2019 08:00:57

Høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love.docx; Høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige

andre love.pdf;

Fra:

De usynlige Danskere [mailto:[email protected]]

Sendt:

17. januar 2019 20:47

Til:

UIM Hovedpostkasse; Henriette Sundgaard Land; Caroline Krogh

Emne:

Høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

Kære Henriette Sundgaard Land og rette vedkommende ved Udlændinge- og Integrationsministeriet,

find vedhæftet vores høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og

forskellige andre love, som pdf og word-dokument.

Med venlig hilsen,

Signe Hermann,

pva. De usynlige danskere

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634064 == Dokument 2 == Høringssvar fra De usynlige Danskere ==

København, 17.01.2019

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

De usynlige danskere v/ Signe Hermann, Nina Koerner Raj, Birgitte Bjerge Poulsen og Louise Ydemann

Duarte

www.deusynlige.wordpress.com

Høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love.

Udlændinge- og integrationsministeriet har sendt et lovforslag i høring, som skal ophøje de

udlændingestramninger, der blev aftalt i forbindelse med finansloven 2019, til lov.

Lovforslaget indeholder i hovedtræk følgende:

1) Lovmæssig forpligtelse til at gå til kanten af konventionerne i sager om inddragelse eller nægtelse af

forlængelse af midlertidige opholdstilladelser, og fjernelse af hensynet til en flygtnings tilknytning til

Danmark (Udlændingelovens §26, stk. 1, nr. 1), samt svækkelse af hensynet til et mindreårigt barns

selvstændige tilknytning til Danmark.

2) Ændret ordlyd i lovtekster, blandt andet en ændring fra ’integration’ til ’selvforsørgelse og hjemrejse’

eller ’overgang’, samt ændring af formålsparagraffen for integrationsloven, hvor blandt andet målet om at

gøre udlændinge til medborgere fjernes.

3) Ny opdeling af den befolkningsgruppe, der er omfattet af integrationsloven, således at der skelnes mellem

familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til danske statsborgere eller udlændinge med

permanent opholdstilladelse i forhold til, hvad ydelser og programmer kaldes. Loven vil herefter gælde

flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, andre familiesammenførte, samt indvandrere.

4) Forlængelse af kommunernes ansvar for nyankomne udlændinge fra 3 til 5 år, herunder ændring af

repatrieringsloven til også at omfatte danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab og deres børn, samt

højere prioritering af repatriering frem for integration og beskæftigelse i kommunerne, blandt andet

oplysningspligt om mulighed for repatriering til dagpengemodtagere, danske statsborgere med dobbelt

statsborgerskab og flygtninge, der stadig er berettiget til opholdstilladelse på grund af sikkerhedssituationen

i deres oprindelseslande. Herunder også ændring af refusionsordningen, sådan at staten refunderer 50 % af

kommunernes udgifter til beskæftigelses- og repatrieringsindsatser, men ikke længere refunderer

enkeltydelser, der er givet som hjælp i særlige tilfælde, dog med undtagelse af udgifter til tand- og

sundhedspleje og lignende (§§ 81a og 82a i aktivloven).

5) Nedsættelse af integrationsydelsen.

6) Ændring af opholdskrav for tredjelandsborgere for stemme- og opstillingsret til lokale valg fra 3 til 4 år.

Udlændinge, der har fået meddelt opholdstilladelse efter 16.11.2017 vil også være omfattet og dermed

fortabe valgretten til det kommende kommunalvalg.

7) Tiltag, der udelukkende henvender sig til flygtninge og mennesker på tålt ophold, herunder ændring af

flygtninges opholdstilladelse fra at have henblik på varigt ophold til henblik på midlertidigt ophold, ændring

af kommuners forpligtelser ifht. boliganvisning til flygtninge, mulighed for at indføre midlertidige lofter for

familiesammenføringer til flygtninge, samt skærpede straffe for forseelser ifht. melde-, opholds- og

underretningspligt for mennesker på tålt ophold.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Vi vil beskæftige os mest med de aspekter af lovforslaget, der har betydning for vores målgruppe, og vil

således ikke komme med mere end generelle bemærkninger om punkt 7. ovenfor. Høringssvaret vil derfor

indeholde følgende:

1) Lovgivningens målgruppe.

2) Generelle bemærkninger.

3) Ændring af repatrieringsloven etc..

4) Nedsættelse af integrationsydelsen.

5) Ændring af opholdskrav for stemme- og opstillingsret for tredjelandsborgere.

1. Lovgivningens målgruppe

Lovgivningen omhandler

i. Danskere, der har opholdt sig mere end 5 år i udlandet.

ii. Danskere med dobbelt statsborgerskab.

iii. Familiesammenførte til danske statsborgere eller personer med permanent opholdstilladelse i Danmark.

iv. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

2. Generelle bemærkninger

Vi befinder os i en situation, hvor integrationen går bedre på stort set alle parametre: Folkeskolekaraktererne

stiger generation for generation for første-, anden og tredjegenerationsindvandrere med baggrund i samme

land, flere og flere unge med indvandrerbaggrund tager videregående uddannelser, flere og flere kommer i

arbejde, og kriminaliteten falder.

Vi ser derfor med stor undren og bekymring på et lovforslag, som næsten uundgåeligt vil bremse eller helt

vende denne positive udvikling.

Ved at gøre det lovpligtigt at gå til kanten af konventionerne i forhold til inddragelse og nægtelse af

forlængelse af flygtninges opholdstilladelser vil man uundgåeligt se flere tilfælde, hvor Danmark krænker

menneskerettighederne eller andre ratificerede rettigheder. Vi mener ikke, at dette er noget at stræbe efter,

både fordi det internationale samarbejde omkring menneskerettighederne er vigtigt, og fordi den usikkerhed,

en sådan retsstilling vil medføre for udlændinge på midlertidigt ophold, vil modvirke deres evne til at

fungere i det danske samfund. Blandt andet ECRI (European Commission against Racism and Intolerance)

påtaler, at usikkerhed i forhold til at kunne miste sin opholdstilladelse modvirker vellykket integration.

Ved at lade børns selvstændige tilknytning tælle mindre, og helt se bort fra den, til barnet er 8 år, rammer

man også dansk-internationale familier, der kan blive holdt fast i usikkerhed om deres ophold i landet nogle

år længere. Usikkerhed om opholdet modvirker langsigtet og helhjertet planlægning og fastholder folk i en

situation, hvor de ikke er nødt til også at prioritere tiltag, der kan sikre vellykket ophold i et andet land,

såfremt de ikke kan blive i Danmark.

Ved at fjerne ordene ’integration’ og ’medborger’ fra integrationslovens formålsparagraf og erstatte dem

med ord som ’ophold’ og ’selvforsørgelse’ går man fra at ville inkludere og inddrage nye medborgere til kun

at tolerere dem. Ved at fjerne målet om at nyankomne udlændinge forstår, at en vellykket integration er en

forudsætning for permanent opholdstilladelse, gør man det klart, at det som udgangspunkt ikke er meningen,

at udlændinge skal opnå permanent opholdstilladelse. Ændringen af ordlyden er formentlig indført for at

forhindre, at flygtninge får en forventning om, at deres ophold i Danmark kan anses for sikkert, idet en sådan

forventning kan have menneskeretlige konsekvenser, men ændringerne vil have en negativ effekt på alle med

udenlandsk baggrund, og det er en høj pris at betale for at fastholde flygtninge i forvisningen om, at deres

ophold i Danmark er usikkert.

Ved at lade repatrieringsindsatserne omfatte mennesker, der er velintegrerede og f.eks. har optjent

dagpengeret (hvilket kræver mindst et års fuldtidsarbejde eller tilsvarende, samt med det nyindførte

opholdskrav forudsætter ophold i landet siden 2014), og endda mennesker, der har opnået statsborgerskab,

forlænger man den periode, hvor en ny medborger ikke – hverken subjektivt eller objektivt – er ligestillet

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

med en person af dansk oprindelse. Dette gælder også for forlængelse af opholdskravet for at opnå stemme-

og opstillingsret til lokale valg. Vi betragter det som en meget alvorlig konsekvens, idet det efterhånden er

velkendt, at en sådan følelse og retsstilling medfører både stress og fremmedgørelse, hvilket igen modvirker

integration.

Der er allerede flere arbejdsgivere, der har oplevet, at vellidte medarbejdere med flygtningebaggrund

pludselig er blevet pålagt at forlade landet, og har følt, at deres indsats i forhold til IGU-forløb og

efterfølgende ordinær ansættelse af flygtninge har været spild af tid og kræfter. At fjerne hensynet til

flygtninges tilknytning til Danmark, herunder til arbejdsmarkedet, vil uundgåeligt gøre det mindre attraktivt

for arbejdsgivere at indgå i IGU-forløb eller i det hele taget ansætte flygtninge, hvilket vil gøre det sværere

for nogle flygtninge at finde arbejde.

’Midlertidighed’ skal kendetegne flygtninges ophold i Danmark, og man vil fokusere på at styrke deres evner

til at opbygge hjemlandet efter hjemsendelse, men flygtninge opholder sig i gennemsnit i 13 år i de lande, de

får asyl i, og det er en meget lang periode at være underlagt al den stress og usikkerhed, som midlertidighed

indebærer. Ved at fastholde usikkerheden øger man både risikoen for, at flygtningene udvikler traumer, og

for, at de ikke vil være i stand til at bidrage til det danske samfund, mens de er her.

Der indføres flere beføjelser til, at beslutninger bliver administrative i stedet for at være afgørelser, sådan at

de ikke kan påklages, samt at ministeren gives beføjelser til at træffe beslutninger om f.eks. indførelse af

midlertidige lofter over flygtninges familiesammenføringer, uden at det skal behandles i folketinget. Dette vil

gøre retsstillingen mindre gennemskuelig for de berørte, og dermed være i strid med

forudsigelighedsprincippet i god lovgivningsskik.

Vi kan derfor ikke forestille os, at nogle af de foreslåede ændringer vil gøre noget positivt for integrationen

af nye medborgere i Danmark.

De usynlige danskere anbefaler, at man beholder målene om integration og permanent ophold i

formålsparagrafferne, fokuserer på vellykkede ophold i stedet for at fokusere på at inddrage folks

opholdstilladelse, så snart der anses at være hjemmel for det i EMRK eller andre ratificerede

konventioner, og generelt tilstræber en lovpraksis og lovtekster, der fremmer inddragelse og inklusion i

stedet for det modsatte.

3. Ændring af repatrieringsloven etc.

Ved at ændre målgruppen for repatrieringsloven til også at omfatte mennesker med dobbelt statsborgerskab,

samt at ændre refusionsordningen, så det bliver mere attraktivt for kommuner at tilskynde til repatriering

samt disses eventuelle børn, og yderligere at slække kravene til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så

kontanthjælps-, integrationsydelses- og dagpengemodtagere kan deltage i opkvalificeringsforløb med henblik

på repatriering uden at miste retten til ydelser i den periode, opkvalificeringen foregår, vil man næsten

uundgåeligt opleve, at ’beskæftigelsesindsatserne’ i kommunerne kommer til at fokusere mere på

repatriering end på beskæftigelse. At kommunerne yderligere har pligt til at oplyse om muligheden for

repatriering, og skal redegøre for sin repatrieringsindsats til det rette ministerium, vil kun yderligere

fremskynde denne udvikling.

Dermed kommer nye medborgere, eller selv medborgere, der har opholdt sig længe nok i Danmark til at

opnå kontanthjælpsret (9 år ud af de sidste 10), dagpengeret (ophold siden 2014) eller statsborgerskab uden

dog at opgive deres tidligere statsborgerskab – eller omvendt har opnået et andet statsborgerskab ud over det

danske, hvilket har været muligt siden 2014 (og som kan være en livslang retsstilling) til at opleve, at de vil

blive oplyst om muligheden for at få økonomisk støtte til at forlade landet, hvis de bliver arbejdsløse og

kommer i forbindelse med kommunen.

At en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab kun kan få repatrieringsstøtte, hvis dennes eventuelle

børn også løses fra det danske statsborgerskab inden for en given periode, vil få den konsekvens, at hele

familier vil blive rådgivet om at forlade landet og opgive statsborgerskabet, hvis en af forældrene har dobbelt

statsborgerskab og bliver ramt af arbejdsløshed. Dette vil uundgåeligt medføre en forlængelse af den periode,

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

hvor nye medborgere ikke føler sig accepterede i samfundet, med negative konsekvenser for deres

integrationsmuligheder til følge.

De usynlige danskere anbefaler, at man ikke udvider målgruppen for repatrieringsloven, samt at man

udelader den øgede fokus på repatriering og i stedet støtter indsatser, der er rettet mod uddannelse, sprog

og beskæftigelse. Både de nye medborgere og samfundet som helhed vil vinde på den tilgang.

4. Nedsættelse af integrationsydelsen, der skifter navn til hhv. selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse, og overgangsydelse

I og med at de fleste familiesammenførte til danske statsborgere eller personer med permanent

opholdstilladelse i Danmark samt deres herboende ægtefæller som udgangspunkt er underlagt et

selvforsørgelseskrav, som kun fraviges, hvis der er givet dispensation, f.eks. fordi den danske ægtefælle har

særbørn i Danmark, eller den udenlandske ægtefælle har opnået permanent opholdstilladelse, rammer denne

stramning ikke mange i vores målgruppe, men der er dog nogle. Og i og med, at der er blevet indført et

opholdskrav på dagpenge, vil nogle danskere, der har arbejdet mere end 5 år i udlandet, også blive ramt ved

hjemrejse uden at have et nyt job på hånden, selv hvis de har betalt A-kassekontingent under

udlandsopholdet.

Det er velkendt, at økonomiske problemer ikke fremmer mulighederne for at komme i beskæftigelse, fordi de

fylder for meget til, at mindre presserende ting kan få opmærksomhed, især for mennesker, der har andre

problemstillinger i forvejen, hvilket flygtninge er tilbøjelige til at have på grund af de omstændigheder og

oplevelser, der har drevet dem til flugt.

Det er derfor tvivlsomt, at ydelsesnedsættelsen vil have den beskæftigelsesfremmende virkning, som den

angiveligt indføres for at opnå. Tvært imod kan det risikere at forværre andre problemstillinger for

traumatiserede flygtninge, og det vil gøre det sværere for udlandsdanskere at vende tilbage til Danmark efter

lange udlandsophold, hvis de ikke har en opsparing eller et job på hånden. Vi har derfor svært ved at se, at

der kan komme noget positivt ud af ydelsesnedsættelsen.

De usynlige danskere anbefaler, at man ikke nedsætter ydelsen.

5. Ændring af opholdskrav for stemme- og opstillingsret for tredjelandsborgere

Det foreslås at ændre opholdskravet til tredjelandsborgere for at være stemme- og opstillingsberettiget i

lokale valg fra 3 til 4 år. Det rammer ikke bare flygtninge, men alle indvandrere fra lande uden for EU. At

det forlængede opholdskrav indføres med tilbagevirkende kraft, så nogle udlændinge, der havde en

forventning om at kunne stemme i 2021, alligevel ikke vil have ret til det, er betænkeligt i forhold til

retssikkerheden.

For udlændinge, der har en arbejdsrelateret opholdstilladelse, og som selv betragter deres ophold som

midlertidigt, er stemmeret og valgbarhed ikke altid særligt vigtigt, men for udlændinge, der forventer at blive

boende i Danmark, kan muligheden for at have medindflydelse på sit eget liv, i hvert fald på lokalt plan,

både være medvirkende til at føle sig inkluderet og accepteret, og give bedre indsigt i, hvordan demokratiet i

Danmark fungerer, og dermed fremmer det integrationen på flere planer.

Der er ikke i lovforslaget nævnt noget formål med at forlænge opholdskravet, så vi kan ikke sige, om

formålet kan forventes at blive fremmet eller modvirket af det forlængede opholdskrav, men det vil i hvert

fald ikke medvirke til, at udlændinge føler sig inkluderet og accepteret hurtigere.

De usynlige danskere anbefaler, at man ikke forlænger perioden, som en udlænding skal opholde sig i

landet, før vedkommende får opstillings- og stemmeret ved lokalvalg.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634134 == Dokument 1 == Høringssvar fra Udlændingenævnet ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM AM & FO ([email protected])

VS: Udlændingenævnets høringssvar af 18. januar 2019.

18-01-2019 08:59:53

Udlændingenævnets høringssvar af 18_ januar 2019.pdf;

Fra:

Udlændingenævnet

Sendt:

18. januar 2019 08:48

Til:

UIM Hovedpostkasse; Henriette Sundgaard Land; Caroline Krogh

Emne:

Udlændingenævnets høringssvar af 18. januar 2019.

Vedhæftet er Udlændingenævnets høringssvar af 18. januar 2019.

På Udlændingenævnets vegne

Anne Kramer

•

Afdelingsleder

•

Udlændingenævnets sekretariat

Adelgade 11-13

•

1304 København K

Telefon +45 6198 3800

•

E-mail

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634134 == Dokument 2 == Høringssvar fra Udlændingenævnet ==

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634117 == Dokument 1 == Høringssvar Bedsteforældre for asyl ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

henrik mottlau ([email protected])

Høringssvar - Deres journal 2018 - 20616

17-01-2019 15:21:06

høringssvar 18.1.2019.pdf;

Bedsteforældre for Asyl sender hermed sit høringssvar til ovennævnte

strammende lovforslag

Vi skal udtrykke vores indignation over, at lovforslaget er fremsat i

Folketinget inden høringsfristens udløb

- et problem for demokratiet

venlig hilsen BfA /henrik mottlau

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634117 == Dokument 2 == Høringssvar Bedsteforældre for asyl ==

Bedsteforældre for Asyl

Høringssvar

Deres j. nr. 2018-20616

17. jan. 2019

Udlændinge og Integrationsministeriet har ved brev af 21.12. 2018 med kort frist

fremsendt 278(!) sider med forslag til yderligere stramninger af eksisterende lov-

bestemmelser vedrørende udlændinge.

BfA høringssvar begrænser sig primært til Udlændingestyrelsens sagsområder:

asylansøgere i fase 1, 2 og 3, familiesammenføringer og forlængelse af opholds-

tilladelser.

Lovforslagets udmeldte mål er: Yderligere adgang til frihedsberøvelse uden straffe-

retslig begrundelse, øgede straframmer, etablering af skændslen Lindholm og et

paradigmeskift, hvor ”integrationsprogram” ændres til ”selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogram”, så asylansøgere skal forstå, at de ikke er velkomne i Danmark.

Lovforslaget må stort set betegnes som symbolpolitik.

Normalt er love udformet som rammer, indenfor hvilke man kan bevæge sig, men ikke

som anvisninger på tvivlsomme grænseområder, som offentlig forvaltning administra-

tivt fristes til at udnytte med henvisning til rummelige tolkninger som i nærværende

lovs kommentarer : ”særlige grunde”, ”medmindre det med sikkerhed vil være i strid

med ….”. Hermed åbnes for vilkårlighed for den udøvende myndighed, der ikke er

forenelig med dansk retsbevidsthed.

Børns forhold har i lovforslaget fået en mere indgående behandling end tidligere, med

skærpede afvisningsmuligheder og udelukkelse af permanent ophold.

BfA fastholder, at børn i alle aldre har behov for en tryg tilværelse med:

- ligevægtige, stærke forældre i meningsfyldt arbejde.

- en selvstændig bolig som permanent hjem med familien, varme og mulighed for ro.

- en fastlagt, stabil fremtid

- omgivelser med mulighed for venner og kammerater

- gode institutioner, vuggestue, børnehave, skole, mulighed for videreuddannelse efter

det enkelte barns behov og evne.

Alt dette forhindres af nærværende lovs grundlag ”midlertidigt ophold” og trussel om

radikal forandring/ophør af familiens ophold med et til tre års interval.

Der tages ved forlængelser og afslag ikke hensyn til om ansøgeren (forældrene), har

vist positiv adfærd med sprogkursus, tilknytning til arbejdsmarkedet, social deltagelse i

forening og beboerråd. Dette er ellers krav som vægtes positivt jævnfør ”selvforsørgel-

seskravet” fremsat ved ankomstkontrakten.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

De korte tildelte opholdsperioder, 1-5 år, med stadig udvisningstrussel og uden aner-

kendelse af personlig indsats kan nemt påvirke arbejdsmotivation og arbejdsglæde,

selvrespekt og opdragerkompetence.

Børnenes skoleinteresse nedsættes, da den er uden fremtidsperspektiv, både kundskabs-

mæssigt og med hensyn til kammeratskab.

Antal familiesammenføringer foreslås begrænset, så ministeren i ekstraordinære situa-

tioner SKAL fastsætte et månedligt loft. I bemærkninger nævnes omstændigheder

(aylsøgerantal som i 2015, max. varighed 3-4 måneder m.fl.), at det i praksis ikke ville

kunne få mærkbare konsekvenser. Ingen af de i bemærkninger nævnte forhold er dog

nævnt i lovteksten, der således kan anvendes efter forgodtbefindende. Loftet kan

således begrundes indført, når absorptions- og kapacitetsforhold er udtømt. Det er de jo

allerede, når ministeren stadig ikke mener, at Danmark kan tage bare 500 kvoteflygt-

ninge.

Afslag med henvisning til loftet er ikke en afgørelse. Afslaget behøver derfor ikke en

begrundelse og kan ikke påklages.

Hjemrejse/Udvisningsgrundlag vil som hovedregel være genoprettelse af fred og orden

i flygtningens hjemland. Hvordan dette undersøges fremgår ikke af lovforslaget.

Lovforslaget anfører: ”Udsendelse beordres på grundlag af aktuelle oplysninger om

forbedrede tilstande i hjemlandet. … Der stilles herved ikke krav om fundamentale,

stabile, varige ændringer i hjemlandet, men dog må ændringerne ikke være af helt

midlertidig karakter og nægtelse af forlængelse kan således efter omstændighederne

ske, selvom de generelle forhold i hjemlandet fortsat er alvorlige , skrøbelige og

uforudsigelige”.

Aktuelt angiver Udenrigsministeriet på dets hjemmeside, at det ikke har oplysninger

om risikoen ved rejse og ophold i flere af de lande, der i dag af Udlændingestyrelsen

angives egnede til at modtage afviste asylansøgere og hjemsendte flygtninge.

BfA finder det stærkt kritisabelt, at lovforslaget nedtoner sikkerhedskravet til de lande,

hvortil afviste asylansøgere kan hjemsendes.

BfA skal anbefale, at loven/bemærkninger til loven burde indeholde krav om at

børnefaglige specialister, pædiatere og psykologer i videre omfang konsulteres ved

behandling af afvisnings- og udvisningssager, hvor børn indgår.

BfA må tage stærkt afstand fra dette forslag til yderligere stramninger af et i forvejen

inhumant lovkompleks og fra, at et dansk ministerium, som anvisning på forvaltning af

loven anbefaler udøvelse på kanten af nationale og internationale love og konventioner.

Bedsteforældre for Asyl

v. Henrik Mottlau og Niels Stephensen

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634420 == Dokument 1 == Høringssvar Børnerådet ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Anna Marie Schurmann Carstens ([email protected])

Børnerådets høringssvar

18-01-2019 11:18:30

#80 UIM Ændring af UL- loft over antal familiesammenføringer og ydelsesnedsættelse mm 190118 amc.docx;

Kære Henriette Sundgaard Land,

hermed fremsendes Børnerådets høringssvar.

Med venlig hilsen

Anna Marie Schurmann Carstens

Juridisk specialkonsulent

T: 3378 3308 | E: [email protected]

Børnerådet | Hovedgaden 12, 1D-E

7190 Billund

Når du henvender dig til Børnerådet, indsamler og behandler vi de oplysninger, du giver os.

Læs mere i Børnerådets persondatapolitik.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634420 == Dokument 2 == Høringssvar Børnerådet ==

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

18.01.2019

J.nr. 3.5.10/amc

Høring over ændringer der bl.a. medfører ydelsesnedsættelse for forsørgere, loft over

antallet af familiesammenføringer og reducering af betydningen af børns selvstændige

tilknytning til Danmark i inddragelsessager.

Der er i Danmark tradition for at værne om familielivet. Dette kommer også til udtryk i de

internationale konventioner, Danmark har tiltrådt

– både FN’s Børnekonvention og Den

Europæiske Menneskeretskonvention. Det grundlæggende princip om at familien er en

beskyttelsesværdig enhed, som har en naturlig sammenhæng med børns grundlæggende

behov for tryghed, sættes imidlertid under pres, når der lægges op til, at ministeren

skønsmæssigt kan indføre et loft over familiesammenføringer. Børn er således i risiko for at

opleve en unødig forlængelse af den livsperiode, hvor de må leve uden forældrene som

primære omsorgsgivere, og derfor kan Børnerådet ikke anbefale en sådan regel.

Børnerådet mener, at der er tale om tiltag, der vil få stor betydning for de børn og unge, der er

omfattet af ændringerne, bl.a. i form af afsavn, tilknytningsbrud samt risiko for overgreb og

traumer. De pågældende børn er særligt udsatte på den ene eller anden måde, og vi skal

derfor som voksne have et særligt beskyttelseshensyn for øje, herunder sætte hensynet til

barnets bedste efter Børnekonventionens artikel 3 i centrum.

Ydelsesnedsættelse for forsørgere

Børnerådet finder, at det er meget bekymrende, at det netop er forsørgere, der nedsættes i

ydelse. En forsørger har en forpligtelse over for et barn eller flere børn, og ikke alle forsørgere i

den pågældende gruppe kan forsørge sig selv, enten på grund af manglende kvalifikationer

eller på grund af traumer fra ophold i krigsramte områder. Børnerådet vil opfordre til, at der

lægges vægt på initiativer til at fremme beskæftigelsen for de pågældende forsørgere fremfor

at søge at opnå beskæftigelse gennem pres, som påvirker forsørgernes børns trivsel.

Loft over antallet af familiesammenføringer

Et loft over antallet af familiesammenføringer vil alt andet lige betyde, at børn, som ellers ville

være berettiget til familiesammenføring, må blive, hvor de er. Det vil sige, at børn skal blive i

krigshærgede områder, store flygtningelejre eller andre steder, hvor der er øget fare for deres

trivsel og udvikling, og hvor det i sidste ende kan medføre døden.

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund• Tlf. 3378 33 00

•

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Uledsagede flygtningebørn, som opholder sig i Danmark og venter på familiesammenføring,

har allerede været adskilt fra deres forældre i en periode, og Børnerådet vil på det kraftigste

fraråde, at perioden forlænges for børnene. Børnene har allerede lidt afsavn, og de bør ikke

belastes yderligere.

Børnerådet vil foreslå, at der i stedet sikres et beredskab i kommunerne til netop at håndtere

sådan en situation, såfremt kommunerne i fremtiden efterspørger hjælp til håndteringen af

familiesammenførte. Vi henviser i øvrigt til vores tidligere høringssvar på udsættelse af

familiesammenføring i 3 år:

https://www.boerneraadet.dk/hoeringssvar/hoeringssvar-

2016/%C3%A6ndring-af-udlaendingeloven

Reducering af betydningen af børns selvstændige tilknytning til Danmark i inddragelsessager

Børnerådet bifalder ikke en reducering af betydningen af børns selvstændige tilknytning til

Danmark, da det betyder, at inddragelse af opholdstilladelse kan ske, selvom barnet har en

fyldestgørende tilknytning til Danmark, herunder er fuldt integreret. Hensynet til barnets

bedste efter Børnekonventionens artikel 3 skal tillægges passende vægt, så det bliver en

individuel vurdering af barnets selvstændige tilknytning.

Med venlig hilsen

Mette With Hagensen

Formand for Børnerådet

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634115 == Dokument 1 == Høringssvar fra Refugees Welcome ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Michala Clante Bendixen ([email protected])

Høringssvar fra Refugees Welcome til L 140 (finanslovsaftale 2019)

17-01-2019 16:34:40

Høringssvar Finanslov2019.pdf;

Se venligst vedlagte.

Med venlig hilsen

Michala C. Bendixen, formand

/ mobil 5020 0069

Refugees Welcome

c/o Trampolinhuset

Thoravej 7, 2400 Kbh NV

refugeeswelcome.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634115 == Dokument 2 == Høringssvar fra Refugees Welcome ==

Høringssvar fra foreningen

Refugees Welcome

vedr.:

Lovforslag i forbindelse med finansloven 2019 (L 140)

(udlændingeloven og diverse andre love)

Høringsfrist 18.01.2019

------------------------------

Indledning

At lovforslaget allerede blev fremsat flere dage før høringsfristen udløb, viser desværre, at man ikke

har i sinde at tage de relevante organisationers svar til efterretning. Men vi skriver nu alligevel.

Finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er udtryk for et paradigmeskift i forhold til

flygtninge. Fokus er vendt fra integration og langsigtede løsninger til midlertidighed og hjemrejse, og

man vil for alvor vise, at flygtninge ikke er velkomne.

Vi mener, at hele dette skifte er ekstremt kontraproduktivt for både den enkelte flygtning og for det

danske samfund. Det er urealistisk at forestille sig, at alle flygtninge kun skal være her i få år,

eftersom historien viser, at de fleste alvorlige konflikter er meget langvarige, nogle op til 30 år.

Desuden er det en realitet, at Danmark allerede er et multietnisk samfund, og at hele verden er

mere i bevægelse end tidligere. I stedet for at arbejde for et utopisk, gammeldags billede af et

homogent, stationært Danmark, bør man omstille samfundet til den nye virkelighed og få det bedste

ud af den.

Lovforslagene er på mange områder også helt ulogiske. Integrationen går bedre end nogensinde,

men man ønsker nu slet ikke at integrere længere. Man ønsker, at flygtninge kun skal være her i få

år, men satser stadig hårdt på at de skal lære dansk og være selvforsørgende. Al erfaring og logik

siger, at det tager et stykke tid at lære dansk og finde et job. Men aktiv deltagelse i samfundet vil

ikke længere tælle med, når der skal inddrages. Man nedsætter ydelserne for børnefamilier, selvom

en ny rapport fra statens eget Institut for Menneskerettigheder har påvist, at særligt børnefamilier

lider store afsavn med de nuværende ydelser.

Økonomisk er den nye tankegang også uforståelig. Flygtninge er dyrest i de første år, hvor de skal

have behandlet deres asylsag, have udredt helbredsproblemer, have vurderet kompetencer fra

hjemlandet, lære dansk og have hjælp fra kommune og stat til jobtræning og etablering af et nyt

hjem. Men allerede efter få år er mange i arbejde, og på længere sigt får mange en uddannelse,

etablerer egen virksomhed og bidrager på mange måder til samfundet. Flygtninge har typisk også

flere børn end danskere, og regnestykket er endnu tydeligere for børn: De koster mange penge

mens de vokser op, men betaler tilbage som voksne i form af skat og andre bidrag.

For flygtninge er netop fremtidsudsigterne ekstremt vigtige. Når man allerede én gang har oplevet at

få hele tilværelsen revet væk og skullet starte forfra et ukendt sted med traumatiske oplevelser bag

sig, betyder sikkerhed, tryghed og planlægning uendeligt meget. Derfor er korte opholdstilladelser

og en konstant trussel om at blive smidt ud igen det værste, man kan udsætte dem for, og en total

mangel på respekt for mennesker, som allerede har været tæt på at miste livet flere gange inden de

kom hertil. Mange vil gerne rejse tilbage og være med til at genopbygge deres hjemland – men de

vil selv bestemme hvornår og hvordan. Flygtninge sender utroligt store beløb tilbage til deres

hjemlande, og de mange diasporaforeninger yder en effektiv og direkte støtte til genopbygning og

demokratisering. Men flygtninge, som afvises og sendes tilbage med tvang, ender ofte i teltlejre og

på et eksistensminimum.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Opholdstilladelser ændres:

§7,1 og 7,2 og 8 får fremover ordlyden ”med henblik på midlertidigt ophold”

(træder i kraft: 1/3-19)

Så vidt vi forstår, er der mest tale om et signal, der skal sendes, og ingen reelle ændringer – udover

de affødte virkninger mht. inddragelse. Der vil stadig være adgang til at søge om permanent ophold,

hvis man har haft lovligt ophold i 8 år (i visse tilfælde 4 år) og opfylder de gældende kriterier.

Flygtninge med ophold efter §7,3, og §9b har i dag ikke gratis adgang til uddannelse, netop med

henvisning til formuleringen ”med henblik på midlertidigt ophold”, men ministeren har i et §20-svar

udtalt, at begrænsningen i adgang til uddannelse ikke kommer til at gælde for personer med §7,1,

§7,2, §8,1 og §8,2. Vi går ud fra, at familiesammenførte til flygtninge ligeledes beholder den adgang

til uddannelse, de har i dag.

I forlængelsessager vurderes der i forhold til den aktuelle praksis, hvilket vi forstår sådan, at alle

dem, som i dag har ”med henblik på varigt ophold” stående i deres opholdskort, fremover vil få den

nye formulering indsat.

RW er grundlæggende imod denne ændring og denne tankegang, af tre grunde (se også

indledningen):

1) Gennemsnitligt har en flygtning beskyttelsesbehov i 17 år, ifølge UNHCR.

2) En flygtning har allerede fået revet sit liv op med rode én gang, er ofte psykisk sårbar og har et

meget stort behov for tryghed og sikkerhed.

3) Effektiv integration er nærmest på forhånd umulig, når man kun har ophold 1 eller 2 år ad gangen

og kan miste det når som helst – ethvert incitament til integration er dermed fjernet, til skade for

både Danmark og flygtningen selv.

UNHCR bruger udtrykket ”durable solution” (holdbar løsning) om kvoteflygtninge, også kaldet

”resettlement refugees” (genbosætningsflygtninge). Det er korrekt, at en flygtning ikke har krav på

beskyttelse, hvis der opstår en mere sikker situation i hjemlandet. Men samtidig giver det ikke

mening, at staterne giver ophold i 1 år ad gangen, og konstant genovervejer risikoen i hjemlandet.

Et godt eksempel er de 900 somaliere, som netop har fået inddraget deres ophold i Danmark. En

del af dem havde i første omgang fået afslag, men fik så ophold pga. en dom ved EMRD. Nu, 5 år

senere, skal de så sendes hjem – men det kan man ikke, da der ikke er en hjemsendelsesaftale

med Somalia. Sikkerhedssituationen i Somalia skifter løbende, så om et år eller to vil de samme

mennesker måske få asyl igen. Det bliver en dyr og umenneskelig karussel, hvis man indfører en

sådan midlertidighed i asylsystemet.

Den konstante påmindelse om, at man kan miste sit ophold er desuden et vink om, at man

grundlæggende er uønsket her i landet – og det er hverken sundt for integration eller psykisk

velbefindende. For børn er det direkte ødelæggende at vokse op i et land, hvor man ikke er

velkommen.

Når man samtidig lægger vægt på selvforsørgelse, bliver det helt paradoksalt – det tager typisk flere

år at få et job, eftersom der kræves et vist niveau af dansk og opbygning af netværk og erfaringer.

Hele modtagelsen af flygtninge bliver dermed udtryk for to modsatrettede bevægelser.

Mere fokus på inddragelse/nægtelse af forlængelse:

• §26,1 og §19,7 vil ikke længere gælde for flygtninge og deres familie. Kun, hvis det med

sikkerhed overtræder EMRK art 3 og art 8.

• Tilknytning til arbejdsmarked, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber vil blive tillagt

mindst mulig betydning ved inddragelse.

• Børns selvstændige tilknytning vil som udgangspunkt kun gælde, når barnet er over 8 år.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Dette er ret opsigtsvækkende. Hvilket argument er der for, at der ikke skal tages samme hensyn til

tilknytning, integration osv. for flygtninge som for andre indvandrere? Normalt stilles flygtninge

endda mere fordelagtigt end migranter i international ret, fordi de ganske rigtigt anses for sårbare og

ikke har forladt deres hjemland frivilligt, og derfor har et stort behov for at føle sig trygge i deres nye

land, men i Danmark vil det blive omvendt. Det er et totalt opgør med tidligere dansk politik. Som

flygtning kan man fx stadig søge om dansk statsborgerskab et år før andre indvandrere, tidligere fik

man automatisk permanent ophold efter 7 år som flygtning, og der var en undtagelse omkring

folkepension.

Med hensyn til personer, der har asyl efter §7,1 kræves der ”fundamentale, stabile og varige

forandringer i hjemlandet” for at inddrage beskyttelsen. For de to former for beskyttelsesstatus (7,2

og 7,3) stilles der ikke samme krav, og de kan således lettere inddrages – men

sikkerhedssituationen i hjemlandet skal dog op på et vist niveau.

Det fremgår af lovforslaget, at hensynet til en persons tilknytning efter §26 kun gælder for personer

med ophold ”med henblik på varigt ophold”. Men fremover vil denne formulering blive erstattet af

formuleringen ”med henblik på midlertidigt ophold” for alle flygtninge. Det anføres, at de almindelige

hensyn i §26 slet ikke fremover vil blive inddraget, når det gælder flygtninge – man vil udelukkende

vurdere, om en inddragelse er i strid med EMRK.

§26 er dog ellers baseret på hensyn, som Den Europæiske Menneskeretsdomstol har fastlagt

gennem dens praksis. Men fremover vil man tillægge de nævnte faktorer ”mindst mulig betydning”,

og kun hvis de ”med sikkerhed” er i modstrid med EMRK (alder, helbred, familie, danskkundskaber,

arbejdsmarked, opholdstid, tilknytning til hjemlandet) – dermed kommer man logisk tættere på en

konfliktkurs med EMRD.

Ministeriet henviser til EMRDs praksis for udvisning af kriminelle udlændinge. Groft sagt kan man

udlede fra den, at personer, som er kommet til landet som voksne og ikke selv har stiftet familie,

kan udvises. Den lovlige opholdstid skal op omkring 15 år, før den i sig selv er afgørende (dog

kortere, hvis man er kommet som barn). I dette lovforslag er der dog ikke tale om kriminelle, men

om flygtninge.

Man må forudse, at en ganske stor mængde af velintegrerede flygtninge med mange års ophold nu

kan udvises, hvis de ikke har fået søgt om permanent ophold i tide, eller ikke har kunnet leve op til

enkelte af kravene for dette (som er blevet strammet voldsomt de senere år og nu er uopnåelige for

mange). RW vil gerne advare mod de etiske, humanitære og samfundsmæssige hensyn her.

Tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse i Danmark, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber

vil fremover blive tillagt mindst mulig betydning ved inddragelse – hvilket incitament er der så

overhovedet til integration?

Flygtningebørns selvstændige tilknytning skal fremover vurderes anderledes. Der henvises til

dommen Salija mod Schweitz, hvor en 8-årigs tilknytning ikke vurderedes at være tilstrækkelig.

Derfor vil de danske myndigheder som udgangspunkt fremover sige, at børn under 8 ikke kan have

tilstrækkelig selvstændig tilknytning til at forhindre en inddragelse.

Lovforslaget indeholder en negativ forskelsbehandling af flygtninge og flygtningebørn. At reducere

flygtningebørns selvstændige tilknytning er problematisk, da man således stiller nogle børn

dårligere end andre. Ministeriet er klar over, at dette kan være ulovligt, men løber risikoen. Det

forsvares ved at flygtninge med midlertidig opholdstilladelse ikke kan have samme forventning om

at blive her, som fx en ægtefællesammenført til en dansk statsborger. Omvendt kan man

argumentere for, at flygtninge og deres børn har et endnu større behov for sikkerhed om deres

fremtid end andre børn, og har som regel ingen eller meget svag tilknytning til deres hjemland.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Styrelsen meddeler i dag af egen drift forlængelse til personer med §7,3, hvis grundlaget

fortsat er til stede, og dette vil fremover gælde for alle flygtninge og familiesammenførte til

disse.

Denne ændring bifalder vi, da det udsætter mange flygtninge for stress, at de skal holde øje med

datoen for forlængelse, og er i tvivl om hvad der kræves når man ansøger. Administrativt vil det

også være lettere for styrelsen.

Formålsbestemmelsen i integrationsloven ændres: afsnittet om permanent ophold udgår.

De smukke ord om lovens formål bliver stående: integration, aktiv deltagelse på lige vilkår,

selvforsørgelse, forståelse. Men de vil fremover være i direkte modstrid med de praktiske elementer

af loven + de nye navne.

Ændring af navne:

”Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund ” ændres til

”opholds- og selvforsørgelseserklæring”.

”Integrationsprogram” ændres til ”selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller

introduktionsprogram”.

”Integrationsydelse” ændres til: ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” og

”overgangsydelse”.

(træder i kraft 1/6-2019)

Formålet med denne dyre, besværlige og ret symbolske ændring til nogle ikke særligt mundrette

navne, er udelukkende at sende et signal til flygtninge om at de er her midlertidigt. Efter vores

mening et helt unødvendigt spild af skattekroner, og som tidligere nævnt en direkte modarbejdelse

af integration. Selve indholdet foreslås ikke ændret, hvilket understreger den symbolske karakter af

navneændringen. Det nye forslag indeholder intet om, hvordan man evt. kunne give flygtninge nogle

kompetencer, som de kunne bruge, hvis de skal sendes hjem (fx en uddannelse) – stadig kun fokus

på at lære dansk og få et job. Opkvalificering o.l. nævnes kun under repatrieringsloven, og kun i

form af et enkelt kursus på få uger.

Opdeling i fire grupper under integrationsloven: flygtninge, familiesammenførte til

flygtninge, familiesammenførte til andre, og indvandrere.

Som nævnt herover (under inddragelse) har flygtninge traditionelt nydt nogle få privilegier i forhold

til andre, pga. deres særlige udsathed og ufrivillige ophold udenfor hjemlandet. Dette vendes

fremover på hovedet, hvilket vi som fortalere for flygtninge naturligvis er imod.

Repatriering:

Udvidet adgang til opkvalificering i forbindelse med repatriering

Vi støtter en udvidet brug af tilbud til flygtninge, som frivilligt overvejer at vende hjem. Et enkelt

kursus af få ugers varighed, som det fremgår af lovforslaget, vil dog sjældent have nogen effekt.

Man bør også inddrage uddannelse, opkvalificering og social støtte meget mere når det handler om

afviste asylansøgere, hvor der er brug for mange flere positive incitamenter fremfor negative.

Øget adgang til repatriering med længere fortrydelsesfrist samt også til lande med væbnet konflikt

Udmærket forslag, selvom det nok mest er begrundet i ønsket om at slippe af med de pågældende.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Adgang til repatrieringsstøtte for danske statsborgere, hvis man giver afkald på sit danske

statsborgerskab (v dobbelt statsborgerskab):

En ændring, som umiddelbart ligner en forbedring, men som reelt er endnu en besked til nye

borgere om at de for altid vil være uvelkomne – selv når de har opnået så stærk en tilknytning, at de

har fået dansk statsborgerskab, vil vi gerne betale dem for at rejse ud.

Kommunen skal inkludere oplysning om repatriering i beskæftigelsesindsatsen hvert år:

Den aktive indsats for flygtninge finder typisk sted i løbet af de første år. For de fleste mennesker,

som netop har gået gennem den lange asylproces og har fået anerkendt et beskyttelsesbehov, vil

det nok forekomme ret uforståeligt at skulle tale om repatriering og frivillig hjemrejse med deres

jobkonsulenter. Mange vil nok opfatte det som en hån, eller som om kommunen ikke har forstået, at

de er flygtninge. Det skal præsenteres meget præcist som et tilbud, og i praksis vil det mest være

relevant at tale om det med flygtninge, som har været her i mange år, men som stadig er dårligt

faldet til. Selvom tilbuddet i sig selv er positivt, kan man ikke undgå at se det som et ønske fra det

danske samfunds side om at man er uønsket.

Ydelser nedsættes for forsørgere med 2.000 pr md. pr husstand, efter 3 års lovligt ophold.

(ikrafttrædelse bestemmes af ministeren)

Formål: At sikre, at det ikke skal være attraktivt at leve af offentlige ydelser. Det er i høj grad ikke

attraktivt at leve af integrationsydelse i dag, hvilket efterlader én med et rådighedsbeløb på mindre

end det halve af rådighedsbeløbet på kontanthjælp. En stor del af de omfattede børn lever allerede

nu under fattigdomsgrænsen, og må ifølge IMRs rapport give afkald på basale ting som mad,

transport, medicin og briller. En yderligere reduktion vil gøre børnene endnu fattigere.

I øvrigt er den gradvise optjening af børneydelsen helt ulogisk, da en nyankommen familie typisk

har flere udgifter end en familie, som har været her i flere år. Og som nyankommen har man meget

dårlige chancer for at få et job, hvorimod det bliver lettere efter nogle år. Hvis man ønsker en

gradvis justering af beløbet, ville det give bedre mening at følge den svenske model, hvor man

modtager fuld ydelse i starten men bliver gradvist sat ned på et lavere niveau efter en årrække –

eftersom chancen for at finde et job stiger med tiden. At man netop skærer ned på ydelsen til

forsørgere forekommer uforståeligt, da man på den måde rammer børnene. Forsørgere, navnligt

enlige, har også sværere ved at finde job, fordi de skal hente og bringe børnene fra institution o.l. og

har flere sygedage.

Boliganvisning: Fremover har kommunen kun pligt til at anvise midlertidig bolig, og ordene

”snarest muligt” fjernes. Må ikke anvise i udsatte områder. Retten til permanent bolig udgår.

Billige boliger er et problem i mange kommuner, og for flygtninge er det største problem, at den lave

ydelse til nyankomne er for lav til at overleve med en normal husleje. Dette problem er skabt af

regeringen selv, og har bragt kommunerne i en svær situation, hvor de er nødt til at udbetale alle de

tilskud, de kan, og må placere flygtninge på nedlagte hospitaler, skoler osv. gennem alt for lang tid.

Lovforslaget cementerer blot disse uacceptable leveforhold yderligere og gør dem evige. Det er ikke

en velfærdsstat som Danmark værdigt, at flygtninge skal bo en stor børnefamilie i ét værelse eller

deles med mange andre om et badeværelse og et køkken (se eksempler i IMRs rapport om

integrationsydelsen).

Den nye ghettoplan vil nedbringe antallet af billige boliger yderligere, og gøre det endnu sværere for

kommunerne. I stedet burde staten give kommunerne bedre muligheder for at bygge nyt, restaurere

og ombygge, således at behovet for mindre, billige boliger kunne opfyldes. Bestemmelsen om

midlertidige boliger blev i sin tid vedtaget pga. den store mængde nye flygtninge i 2015 og 2016.

Siden dengang har antallet af nye flygtninge været meget lavt – kommunerne modtager kun ganske

få nu. Der er derfor ingen grund til at forringe boligforholdene yderligere.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Månedligt loft over familiesammenføringer til flygtninge i ekstraordinære situationer,

medmindre dette med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser (max 3-4

mdr udskydelse):

Et helt unødvendigt og selvmodsigende forslag, der fremstår som ren symbolpolitik. Hvis Danmark

er forpligtet til at give familiesammenføring ifølge international ret, kan vi ikke henvise til et loft, så

reelt er det bare en udskydelse. Et stort antal verserende sager giver i sig selv en ventetid – i 2015-

2017 var ventetiden for nogle fx helt oppe på 2 år. Sagspukler er svære at undgå med svingende

indrejsetal, men der er ingen grund til at indføre lofter. Tamilsagen handlede netop om en bevidst

(ulovlig) udskydelse af familiesammenføringer, som personerne havde retskrav på.

I øvrigt et administrativt tungt lovforslag, som så mange andre af denne regerings – det ville være

mere hensigtsmæssigt at forenkle sagsgangen end at indføre yderligere procedurer. Hvis

udskydelsen kun handler om 3-4 måneder, og der inden da skal foretages en vurdering af

internationale hensyn og skrives ud til den pågældende, kunne man lige så godt bare få afgjort

sagen med det samme.

Valgret til kommunalvalg: hæves til 4 års lovligt ophold fra de nuværende 3 år.

(træder i kraft 1/1-20 – for valg der afholdes efter 3. tirsdag i nov. 2021)

Denne indskrænkning i demokratisk indflydelse kan ikke forklares ud fra andet end et ønske om at

holde nye borgere udenfor. Og den bliver endnu mere trist sammenholdt med det faktum, at en

stigende andel af befolkningen ikke har dansk statsborgerskab (se tal fra Institut for

Menneskerettigheder). Mennesker, som har fast bopæl gennem flere år i landet bør have

indflydelse i et demokratisk samfund, både i form af at kunne afgive stemme og at kunne opstille.

Skærpede straffe og etablering af nyt center på Lindholm:

• Indkvartering på udrejsecenter Lindholm af afviste asylansøgere ved lovovertrædelse

begået på eller i nærheden af et andet udrejsecenter

• Skærpet straf for overtrædelse af melde/opholdspligt, afskaffelse af afsoning med

fodlænke.

• Varetægtsfængsling ved begrundet mistanke om gentagne overtrædelser af pålæg om

meldepligt/opholdspligt for folk på Tålt Ophold og kriminelle udviste.

• Fængselsstraf 1-3 år for indrejse med indrejseforbud givet i forb. med straf på mindst 3 mdr

ubetinget.

Der er overhovedet ikke noget rationelt argument for at give meldepligt til mennesker på Tålt

Ophold, eftersom de har statens ord for at det er farligt for dem at rejse tilbage – og slet ikke for at

tvinge dem til at bo i en lejr, der indrettes som et fængsel. Almindelige udviste kriminelle kan man

huse midlertidigt i åbne fængsler, hvor der er bedre forhold.

Kærshovedgård er i forvejen et helt uacceptabelt sted at bo i flere år, og burde nedlægges.

Oprettelsen af et center på Lindholm savner fuldstændig en begrundelse. Kriminaliteten er ifølge det

lokale politi ikke steget i området siden Kærshovedgård åbnede, bortset fra butikstyverier, hvilket er

forventeligt med 200 mennesker uden indtægt. Lindholm vil være endnu dyrere og lægge endnu

mere psykisk pres på disse mennesker – som har afsonet deres straf, og dermed ikke længere bør

behandles som kriminelle.

Hvis man ønsker at holde øje med, hvor de befinder sig, vil en meget billigere, mere smidig og

effektiv metode være elektronisk fodlænke (hvilket man tværtimod samtidig vil afskaffe for dømte,

der afsoner i asylcenter), eller pligt til at foretage opkald fra et særligt fastnetnummer hver dag. At

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

pålægge almindelige, afviste asylansøgere, som begår særlige former for lovovertrædelse nær ved

udrejsecentret en dobbelt straf i form af opholdspligt på Lindholm er helt ude af proportioner, og

igen helt uden argumentation. En dansker, som har afsonet sin straf, bliver ikke pålagt yderligere

restriktioner bagefter. Melde- og opholdspligten er meget vanskelig at opretholde pga.

Kærshovedgårds isolerede beliggenhed, og adgangen til at få tilladelse til lovligt fravær er rigid og

begrænset. Derfor er skærpelse af straffen til minimum 1 års fængsel for overtrædelse helt

unødvendig og urimelig.

Varetægtsfængsling ved begrundet mistanke om gentagne overtrædelse af pålæg om

meldepligt/opholdspligt for folk på Tålt Ophold og kriminelle udviste er mest en konsekvens af det

skærpede strafniveau, se ovenfor, og burde derfor heller ikke være nødvendigt.

I dag straffes indrejse med indrejseforbud første gang normalt med 10 dages til 2 mdrs fængsel.

Gentagelse kan straffes med op til 4 mdr. Dette foreslås hævet til minimum 1 års fængsel første

gang, gentagelse op til 3 år. 1 års fængsel gives normalt kun for ganske grove forbrydelser,

hvorimod overtrædelse af et indrejseforbud ikke umiddelbart skader andre eller udgør en fare for

nogen. Det er igen meget svært at se nødvendigheden og formålet med denne voldsomme

skærpelse.

Med venlig hilsen

Refugees Welcome

c/o Trampolinhuset

Thoravej 7, 2400 Kbh NV

www.refugeeswelcome.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634252 == Dokument 1 == Høringsvar Rådet for Socialt Udsatte ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Peter Bjerre ([email protected])

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

18-01-2019 09:18:58

Rådet for Socialt Udsatte - høringssvar.pdf;

Hermed fremsendes Rådet for Socialt Udsattes høringssvar ved høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

Venlig hilsen

Peter Bjerre

Politisk konsulent

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

+45 41 85 10 79

+45 41 85 11 00

www.udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634252 == Dokument 2 == Høringsvar Rådet for Socialt Udsatte ==

Att: Henriette Sundgaard Land

Udlændinge- og Integrationsministeriet

18. januar 2019

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love.

Rådet takker for høringen. Rådet har alene forholdt sig til den del af forslaget, som omhandler

nedsættelse af integrationsydelsen (som ifølge lovforslaget fremadrettet skal opdeles i

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse) for forsørgere, som har optjent

ret til halvdelen af børne- og ungeydelsen og det dertilhørende forslag om, at

kontanthjælpsloftet for gruppen sænkes tilsvarende.

Modtagere af integrationsydelsen er allerede nu på en nedsat ydelse sammenlignet med

almindelig kontanthjælp. Ifølge Institut for Menneskerettigheders rapport om

Familier på

integrationsydelse

fra 2018 har de fleste familier på integrationsydelsen i forvejen en

indkomst, der er lavere end Rockwool Fondens minimumsbudget, som er et budget for en

beskeden livsførelse med sund kost, sundhedsudgifter, bolig, tøj og andre basale

livsfornødenheder. Nedsættelsen af integrationsydelsen efter 3 år vil fastholde

børnefamilierne i en tilværelse med fattigdomsrelaterede materielle og sociale afsavn og være

ude af stand til at opretholde en tilstrækkelig levestandard. Det er statistisk veldokumenteret,

at børnefattigdom har varige skadelige konsekvenser ind i voksenlivet for de ramte børn, og

det kan herved være med til at øge antallet i risikogruppen for socialt udsathed senere i livet.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal nedsættelsen af integrationsydelsen fungere som

et økonomisk incitament, der overfor nyankomne skal understrege, at de skal blive

selvforsørgende. Rådet vil i den forbindelse påpege, at der ikke er belæg for, at økonomiske

incitamenter på denne udsatte grupper virker efter hensigten. Ifølge et praktikertjek

udarbejdet af Mploy for STAR har de økonomiske incitamenter i

Jobreform fase I

stort set

ingen eller meget begrænset effekt på målgruppens jobsøgningsadfærd.

Ligeledes er det dokumenteret (se Müller m.fl.:

Fattigdom, Afsavn og Coping,

2015), at

økonomiske incitamenter på integrationsydelsesmålgruppen kan gøre modtagerne mere

modløse og derfor virke modsat hensigten. Ifølge Beskæftigelsesministeriet har tendensen de

seneste år været, at en stadig større andel af flygtninge og udlændige i Danmark faktisk er

kommet i arbejdet. Det indikerer, at målgruppen både kan og vil blive selvforsørgende.

Fremfor at begrænse rådighedsbeløbet hos familier på integrationsydelsen, burde man i stedet

hjælpe familierne med at overkomme de kulturelle, sociale mv. barrierer, som kan stå i vejen

for at de kan blive selvforsørgende.

Afsluttende vil Rådet påpege, at Regeringen med lovforslaget modarbejder Danmarks

ålsæt i g o opfylde FN’s verde s ål o e halveri g af ge erel fattigdo

inden 2030,

som Danmark har tilsluttet sig

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

På baggrund af ovenstående vil Rådet opfordre til, at den del af lovforslaget, som omhandler

nedsættelse af integrationsydelsen, ikke gennemføres.

Med venlig hilsen

Jann Sjursen

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634422 == Dokument 1 == Høringsvar fra Foreningen af Danske Udlændingeretsadvokater (FAU) ==

Til:

Fra:

Titel:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater ([email protected])

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM

ID: 607159)

Sendt:

18-01-2019 10:49:14

Bilag:

Høringssvar 18.1.19.pdf;

Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU

Niels Hemmingsens Gade 10, 5.

Postboks 15

DK-1112 København K

Tlf.: 33 93 03 30

www.fauadvokater.com

København, den 18. januar 2019

Vedr.: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(UIM ID: 607159)

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Hermed fremsendes høringssvar på vegne af Foreningen af Udlændingeretsadvokater.

Med venlig hilsen

Jytte Lindgård

Formand

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634422 == Dokument 2 == Høringsvar fra Foreningen af Danske Udlændingeretsadvokater (FAU) ==

Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU

Niels Hemmingsens Gade 10, 5.

Postboks 15

DK-1112 København K

Tlf.: 33 93 03 30

www.fauadvokater.com

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

18. januar 2019

Sagsnr.: 12536 JL/ML

Sendt per mail til [email protected], [email protected] og [email protected]

Vedr.: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM ID:

607159)

Hermed fremsendes Foreningen af Udlændingeretsadvokaters

(FAU’s)

bemærkninger

til lovforslag

ændring

udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

FAU er naturligvis glade for at blive hørt og få mulighed for at være med til at

påvirke lovgivningen, specielt påpege de forslag, som vi finder

uhensigtsmæssige, og også andre forslag, som vi tror vil være fornuftige.

Imidlertid finder FAU, at høringsproceduren er noget nær illusorisk, når der

udsendes 278 sider den 21. december 2018 om eftermiddagen, efter de

fleste organisationer er gået på juleferie. Der er således reelt kun 10

arbejdsdage til at gennemarbejde et så stort lovforslag, og samtidig få det

igennem de respektive organisationers styrende organer.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Punkt 2: Inddragelse af opholdstilladelse (ny § 19 a)

Ifølge regeringens aftale med Dansk Folkeparti skal det fremover være

lettere for myndighederne at inddrage flygtninges og deres familiers

opholdstilladelser, hvilket fremgår af forslag til ny

»§ 19 a. Når betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter

§ 7 og § 8 inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser. En opholdstilladelse, der er meddelt efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1,

til en familiesammenført person til en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller

§ 8, stk. 1-2, skal inddrages efter § 19, stk. 1-5, jf. stk. 7-8, medmindre dette vil være

i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Stk. 2. Ved afgørelser om

inddragelse af alle øvrige opholdstilladelser finder bestemmelsen i § 26, stk. 1,

anvendelse. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr.

2 og 3, jf. § 10, stk. 5, finder § 26, stk. 2, anvendelse.«

Det hedder videre i bemærkningerne til det nye lovforslag, at inddragelse af

opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge kun kan

undlades, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

En sådan bestemmelse vil ifølge forslaget ændre på den vurdering, som skal

foretages overfor flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, når det skal

vurderes, om en opholdstilladelse kan inddrages eller nægtes forlænget som

følge af, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.

En familiesammenført til en flygtning skal i denne sammenhæng forstås som

en udlænding meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 og 9 c,

stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er

meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8.

Spørgsmålet er herefter hvilke ”internationale

forpligtelser”

forslaget henviser

til. Umiddelbart er der tale om en gennemgang af bestemmelserne i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 3 og artikel 8, samt

artikel 14).

2 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Under punkt 2.3.2.1 anføres en nærmere definition, idet forslaget omtaler de

relevante konventioner. Som særligt relevant omtales EMRK med tilhørende

tillægsprotokoller, men der nævnes også FN's Torturkonvention, FN's

Flygtningekonvention, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

FN's konvention om barnets rettigheder,

og FN’s konvention

om afskaffelse

af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW).

Der omtales dog ikke hvilke bestemmelser i de nævnte FN-konventioner, der

måtte være relevante, eksempelvis Børnekonventionens artikel 3 (barnets

tarv).

Særligt forholdene for kvinder og børn kan efter vores erfaring som advokater

give anledning til særlige overvejelser i forbindelse med inddragelser. Vi

savner derfor også, at de danske myndigheder henviser til Europarådets

Konvention om vold mod kvinder (Istanbulkonvention). FAU finder også

denne konvention særdeles relevant i forhold til Danmarks internationale

forpligtelser på området.

Efter afsnittet om de

”internationale forpligtelser”

fortsætter bemærkningerne

til lovforslaget med en ensidig gennemgang baseret alene på forpligtelserne

efter EMRK. Der ses ikke i det efterfølgende, at man forholder sig til

forpligtelserne i de omtalte FN-konventioner.

Dette er bemærkelsesværdigt, da et af de efterfølgende afsnit eksempelvis

omhandler betydningen af børns selvstændige tilknytning til Danmark i

forbindelse med inddragelse. Her ville det umiddelbart være relevant at

overveje betydningen

af FN’s Børnekonvention.

Dette sker dog ikke og, man

får desværre det klare indtryk, at det er lovgiveres intention, at

myndighederne skal kunne inddrage (flygtninge-) børns opholdstilladelser,

uanset om dette måtte være i strid med Børnekonventionen (så længe det

ikke er i strid med EMRK).

At der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem de menneskeretlige

forpligtelser, fremgår tydeligt af forskellen

i praksis fra FN’s

Komité for børns

rettigheder og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sager om risiko

for kvindelig omskæring i hjemlandet. Mens komitéen med udgangspunkt i

3 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Børnekonventionens artikel 3 og artikel 19 anlægger

et ”forsigtighedsprincip”,

så er domstolen i langt højere grad parat til at statuere overholdelse af

EMRK’s artikel 3 i tilsvarende omskæringssager.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater er stærkt bekymrede for, at det

fremlagte forslag reelt vil føre til inddragelse af opholdstilladelser i strid med

Danmarks internationale forpligtelser.

I forbindelse med de igangværende sager om inddragelse af

opholdstilladelser for somaliske flygtninge har det bl.a. været relevant at

vurdere netop sager om somaliske pigebørns risiko for omskæringer i

Somalia. Det er således ikke en teoretisk problemstilling, men en helt aktuel

problemstilling, som de danske myndigheder netop nu skal forholde sig til.

Senest har FN’s Menneskerettighedskomité

besluttet at tage en af de

somaliske flygtninges inddragelsessag under behandling, som en individuel

klagesag (CCPR no. 3282/2019

–

A.M.N. vs. Denmark).

Efter Flygtningenævnets endelige beslutning om at inddrage ansøgers

opholdstilladelse som flygtning i Danmark i december 2018, har FN ved brev

af d. 3. januar 2019 taget klagen under behandling og samtidig bedt de

danske myndigheder om at stoppe udsendelsen til Somalia, mens sagen

behandles ved Menneskerettighedskomitéen. At der i den kommende tid vil

komme endnu flere internationale klagesager i forbindelse med det store

antal somaliske inddragelsessager synes oplagt. Dette vil alt efter

omstændighederne

kunne være til såvel FN’s Menneskerettighedskomité,

Børnekomitéen som til Menneskerettighedsdomstolen.

Derfor synes det også helt afgørende, at det bliver fastslået i forbindelse med

lovforslaget, at de danske myndigheder er forpligtet til at respektere de

afgørelser, der måtte statuere overtrædelser af de internationale forpligtelser

i forbindelse med inddragelse af flygtninges og deres familiers

opholdstilladelser. Herunder i særdeleshed forpligtelsen til at beskytte kvinder

og børn.

4 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Yderligere finder FAU, at de nuværende kriterier, der fremgår af

Udlændingelovens § 26 er velegnede i forhold til vurderingen af fortsat

ophold i Danmark, uanset om det asylretslige behov for beskyttelse ikke

længere måtte være tilstede.

Længden af ophold i Danmark samt integrationsgraden taler for at også det

danske samfund har en stor interesse i flygtningens fortsatte bidrag til

væksten i det danske samfund. Tidligere flygtningegrupper som eksempelvis

tamiler og bosniere er gledet ind i det danske samfund som nye medborgere,

der bidrager gennem deres erhvervsdeltagelse, uddannelse af børn m.v.

I forbindelse med en række aktuelle inddragelsessager har vi som advokater

været i tæt kontakt med dansk erhvervsliv. Virksomhederne giver udtryk for,

at der for tiden er et stort behov for arbejdskraft. Disse virksomheder har

oplært og gjort positiv brug af flygtningenes arbejdsindsats og er derfor ikke

glade for udsigten til at miste deres gode medarbejdere.

Det har i denne forbindelse vist sig meget vanskeligt at sikre fortsat ophold

som følge af beskæftigelse. Tværtimod har FAU oplevet, at myndighederne

har søgt at forhindre vores klinter i at opnå arbejdsrelateret opholdstilladelse,

uanset at både fagforeninger og arbejdsgivere har støttet op om klienten.

Det virker uovervejet i den aktuelle situation at stramme betingelserne for, at

velintegrerede flygtninge kan fortsætte deres ophold i landet, uanset om der i

hjemlandet måtte være sket en mindre forbedring af de generelle

sikkerhedsforhold.

FAU finder derfor samlet set, at der for tiden ikke er behov for en

bestemmelse som den foreslåede § 19 a, men anbefaler at man i stedet

viderefører den eksisterende retstilstand.

Punkt 3.5: Anvisning af midlertidige opholdssteder og boliger

Regeringen foreslår, at nye flygtninges særlige krav på en permanent bolig

efter integrationsloven ophæves.

5 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Det vil sige, at kommunen kun har en forpligtelse til at anvise et midlertidigt

opholdssted.

Dette vil indebære, som det også fremgår af bemærkningerne, at flygtninge

selv skal finde en egnet bolig, når det midlertidige opholdssted ikke mere kan

anvendes.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvad der menes med en midlertidig bolig.

Med de priser, der er på lejeboliger, og med de lange ventelister, der er, vil

det være praktisk talt umuligt for en flygtning at finde en fornuftig lejebolig

indenfor overskuelig tid.

At stå på ventelisterne i boligselskaber koster i øvrigt mange penge, og det

vil en nyankommen flygtning ikke have råd til.

Hvis det er således, at lejekontrakten bliver tidsmæssigt begrænset, vil det

blive et meget stort problem for flygtninge, og derfor i sig selv skabe fornyede

problemer, som ikke kun vil ramme flygtninge og deres familier, men også det

omgivende samfund.

Punkt 4: Repatriering

Med lovforslaget ønskes, at personer med dobbelt statsborgerskab skal have

mulighed for at repatriere til deres andet hjemland, såfremt ansøger opfylder

betingelserne i repatrieringsloven og såfremt ansøger frivilligt ønsker at

løsrive sig fra sit danske statsborgerskab.

Det er FAU’s opfattelse, at forslaget til lovændringen med udvidelse af

personkredsen ikke vil medføre flere repatrieringer, såfremt lovforslaget bliver

vedtaget.

Den helt grundlæggende betingelse for ydelse af repatrieringsstøtte er, at

ansøger ikke selv har midler til repatriering. Det beror på en konkret

6 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

vurdering af den enkelte udlændings forhold, om den pågældende er

berettiget til at modtage hjælp efter repatrieringsloven. Kommunalbestyrelsen

ser bort fra formuebeløb, herunder i form af kapitalpension, på op til 50.000

kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtefæller, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 10.

Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab har oftest været tilknyttet

arbejdsmarkedet flere år for at kunne erhverve dansk statsborgerskab.

Denne personkreds vil med stor sandsynlighed ikke opfylde betingelserne for

at få repatrieringshjælp, hvorfor det er FAU’s opfattelse, at

der ikke er tale om

en reel udvidelse af repatrieringsloven.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at der også kan repatrieres til

lande, hvor sikkerhedssituationen af en sådan karakter, at der aktuelt er

mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7,

sk. 3.

Med denne udvidelse risikerer Danmark at medvirke til en usikker og

uholdbar repatriering, der ikke er værdig. Selv de få, der forventes at benytte

denne ordning, vil med stor sandsynlighed benytte sig af fortrydelsesretten i

repatrieringsloven, hvorfor den administrative byrde ikke står mål med den

ønskede

effekt,

ligesom

repatrieringsforsøg

vil

vanskeliggøre

integrationsprocessen.

Hvis det er lovgivers ønske, at flere skal benytte sig af

repatrieringsordningen, finder FAU, at man i stedet for at åbne op for

repatriering efter et års ophold, bør muliggøre visumfri indrejse i Danmark for

repatrierede, således at de personer, der har repatrieret, forsat kan besøge

deres familie i Danmark.

Det er FAU’s erfaring at det, der tilbageholder mange udlændinge, der

overvejer repatriering, oftest er det forhold, at der ikke umiddelbart er

mulighed for at besøge familien i Danmark uden at man skal igennem en

visumansøgningsproces, som er både vanskelig og tidskrævende.

7 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Punkt 7: Loft over familiesammenføringer

7.1. Baggrund og generelle betragtninger:

Hermed følger Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) kommentar til

det af Ministeriet stillede lovforslag om muligheden for at indføre et månedligt

loft over antallet af familiesammenføringer til herboende flygtninge m.fl. af

absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn.

Helt overordnet set finder FAU det meget betænkeligt at indføre et sådant loft

over familiesammenføringer, uagtet at baggrunden herfor synes at

forekomme legitim. Det bemærkes, at situationen i 2015 netop var

enestående og derfor findes det yderst betænkeligt at indføre et loft over

familiesammenføringer udelukkende med baggrund i en enkeltstående

situation.

Der er desuden tale om endnu en skærpelse og stramning i

Udlændingeloven som forekommer både uhensigtsmæssig, men også

overflødig.

Selve formålet med loftet, hvis det da entydigt udelukkende er at forbedre

mulighederne for at håndtere modtagelsen og integrationen af flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge i tilfælde af en markant øget tilstrømning, er

formentlig i orden i sig selv. En anden måde at løse en sådan situation på

kunne også være at tilføre kommunerne og myndighederne de fornødne

ressourcer til at håndtere modtagelsen og integrationen af flygtninge og

familiesammenførte

til

flygtninge,

stedet

for

forhindre

familiesammenføringer.

Det bliver anført, at der skal foretages en prøvelse af, at et loft over

familiesammenføringer ikke strider mod Danmarks internationale

forpligtelser, hvorefter der nævnes eksempler på at den herboende

udlænding har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet eller en

handicappet ægtefælle i hjemlandet.

8 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

FAU har dårlige erfaringer med den slags prøvelse, da den herboende

udlændig ofte har en bevisbyrde at løfte i forbindelse med prøvelsen, og den

synes at være svær og i nogle tilfælde direkte umulig at løfte. Dette ofte

henset til at den herboende udlændig ikke kan tage kontakt til familien i

hjemlandet uden risiko for familien og derved ikke kan skaffe sig den

fornødne dokumentation

for sin ”særlige” situation.

Det bør fremgå, at det er de danske myndigheder, som skal bistå den

herboende udlændig med at fremskaffe dokumentation for hans forklaring,

eller på anden måde sørge for at, den herboende udlændig har en reel

mulighed for at løfte bevisbyrden

–

ellers bliver hele prøvelsen illusorisk.

Ventetiden på de foreslåede 3-4 måneder er vel nærmest i

overensstemmelse med den ventetid der er i dag på at få behandlet en

familiesammenføring, hvorfor selve ventetiden ikke i sig selv giver anledning

til bemærkninger. Omend det forekommer tvivlsomt, at det er en realistisk

venteperiode henset til de ventetider vi kender på behandlingen af

familiesammenføringer i dag.

7.3.1.2. situationer, hvor der skal fastsættes et loft herunder 7.3.1.3

fastsættelse af niveau

Det findes betænkeligt, at loftet vil kunne fastsættes baseret på en begrundet

formodning om at antallet af meddelte asyltilladelser og dertil knyttede

ansøger om familiesammenføring vil komme til at udgøre en tilstrækkelig stor

absorptions- og kapacitetsmæssig udfordring. Der står meget lidt i

lovforslaget om den prøvelse, der skal foretages desangående, og om

mulighederne for at klage.

Det findes endvidere betænkeligt, at loftet udvides til at omfatte allerede

verserende ansøgninger og sager i Udlændingenævnet. Det vil forsinke og

besværliggøre ansøgningen i en uacceptabel grad og efterlade parterne i

uvidenhed i en længere periode end nødvendigt. En sådan forsinkelse af

sagerne vil medføre unødig psykisk belastning af parterne.

9 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Det bemærkes, at der ikke sker partshøring ved en udskydelse, ligesom der

ikke kan klages over afgørelsen (idet det ikke er en afgørelse)

–

dette er i

strid med den enkeltes retssikkerhed og der bør derfor være partshøring,

ligesom der bør være sædvanlig klageadgang for parterne.

7.3.2.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

Det er efter FAU’s opfattelse i strid med EMRK’s artikel 8 at udskyde retten til

familiesammenføring af en særlig sårbar gruppe.

Der ses ikke at være den fornødne proportionalitet til på den ene side at tage

hensyn til Danmarks ressourcer (som kan forøges og tilføres efter behov) og

den situation, som den herboende udlænding efterlades i, for ikke at tale om

den person, som søger om familiesammenføring. Der kan være tale om

familie som er udsat for konkret og aktuel fare i hjemlandet, grundet den

herboendes forhold, og ved at udskyde familiesammenføringen, selv om det

”kun” vil være

i 3-4 måneder, så vil den periode kunne få fatale konsekvenser

for familien.

Det er således FAU’s overordnede opfattelse, at den foreslåede lovændring

på dette punkt er i strid med EMRK’s artikel 8, og allerede af denne grund

ikke skal indføres.

Det forhold, at der skal foretages en konkret afvejning af, om der kan ske

udskydelse i de konkrete sager, vil under alle omstændigheder ikke være

realistisk med den sagsbehandlingstid der i forvejen verserer på området.

FAU frygter således, at afvejningerne vil blive af en meget general karakter

og mulighed for prøvelse eller høring.

7.3.2.3 FN´s Børnekonvention

Det er FAU’s opfattelse, at et loft over familiesammenføringer kan være i strid

med FN’s Børnekonvention. Det vil svække muligheden for at varetage det

enkelte barns tarv og dettes ret til familieliv, hvis den enkelte sag rammer

10 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

loftet. Og i en konkret sag vil der ikke kunne ske en prøvelse af det generelle

loft, som regeringen ønsker at sætte over familiesammenføringer.

Isoleret set finder FAU, at formålet med loftet er sagligt, men at det ikke skal

indføres, uden at der kan ske en tilbundsgående prøvelse af loftet, hvis det

belaster den enkeltes sag.

Desuden finder FAU det betænkeligt, at der lovgives i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, eller som i hvert fald er på kanten heraf. Danmark

bør ikke gå forrest i at prøve grænser i forhold til de internationale

konventioner.

FAU finder derfor, at forslaget om loftet over familiesammenføring bør

gennemarbejdes og omformuleres, så det tager hensyn til retssikkerheden

for den enkelte herboende udlænding og dennes familie.

Punkt 8: Skærpet kontrol med fremmedkrigere og udlændinge, der er

udvist i medfør af udlændingelovens § 25

I forhold til kontrol af fremmedkrigere og udlændinge der er udvist i medfør af

Udlændingelovens § 25, må der skelnes mellem kontrol med udlændinge på

tålt ophold og kriminelt udviste.

Det er foreningens opfattelse, at der må føres en kontrol med de kriminelle

udviste, når der er tale om grov kriminalitet.

Når der er tale om en udvisning på en betinget straf eller mindre straf, er det

foreningens opfattelse, at disse må behandles mildere.

Det er FAU’s opfattelse, at der må oprettes særskilte indkvarteringssteder for

de stærkt belastede kriminelle og de mindre belastede kriminelle, således at

der ikke sker en sammenblanding af disse.

11 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er tillige foreningens opfattelse, at en meddelt meldepligt bør fastsættes

således, at denne beskrives ganske nøjagtigt og forståeligt for de berørte

personer.

Det har hidtil været således, at der har været stor forvirring blandt

udlændinge med meldepligt, herunder hvortil meldepligt og underretningspligt

skulle gives, idet der ikke var klare retningslinjer. Det er Foreningen af

Udlændingeretsadvokaters erfaring, at mange udlændinge har fået

modstridende forklaringer om meldepligt. Det er foreningens opfattelse, at

disse regler bør rettes ind på en måde der er fuldstændig klare for

udlændingene.

Ministeriets overvejelser omkring etablering af et nyt udrejsecenter Lindholm,

vil efter foreningens opfattelse være direkte i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, idet forholdene, som de er beskrevet af

Ministeriet, vil komme til at ligne en særligt belastende varetægtsfængsling.

Der vil være tale om isolation på et sted uden muligheder for de mest

nødvendige faciliteter, indkøb, behandlingsmuligheder mv.

For de fleste af de personer på tålt ophold, der er tale om, vil en udsendelse

være udsigtsløs på grund af forhold, der ikke beror på den pågældende

udlændinge selv.

En afgørelse om opholdspligt bør kunne påklages, idet det ellers vil være i

strid med artikel 2 i tillægsprotokol nummer 4 til EMRK (frihed til valg af

opholdssted) samt reglerne vedrørende retten til fair rettergang, jf. EMRK’s

art. 6.

Punkt 12: Varetægtsfængsling

Det er foreningens opfattelse,

varetægtsfængsling

vil

være

Menneskerettighedskonvention.

at en skærpet bestemmelse om

strid

med

den

Europæiske

12 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Der skal ske en fuldstændig klar præcisering af underretnings- og meldepligt,

før der vil kunne ske en skærpelse, men en skærpelse skal være proportional

med overtrædelsen.

Det er FAU’s vurdering, at en skærpelse ikke vil have nogen virkning, idet

personerne i forvejen er udsat for ganske hårde restriktioner.

Punkt 13: Afskaffelse af mulighed for afsoning og varetægtsfængsling i

fodlænke

Det er foreningens opfattelse, at en afskaffelse af mulighed for afsoning og

varetægtsfængsling

fodlænke,

vil

være

krænkelse

lighedsgrundsætningen og stå i misforhold til andre kriminelles mulighed for

at afsone i fodlænke.

En fodlænkeafsoning vil, efter foreningens opfattelse, opfylde lovens hensigt

og medføre en opfyldelse af det fornødne ønske om kontrol.

Foreningen finder, at en skærpelse og ophævelse vil være i strid med

proportionalitetsprincippet.

Med venlig hilsen

På FAU’s vegne

Anne Osbak, Niels-Erik Hansen, Jens Rye-Andersen, Fatma Yandim, Julia

Jensen, Kirsten Bindstrup, Marike Leroy

Jytte Lindgård

13 af 13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634376 == Dokument 1 == Høringssvar SOS Racisme ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

SOS Racisme ([email protected])

Høringssvar med frist 18 januar kl 12 fra SOS Racisme

18-01-2019 10:35:34

SOS_Racisme_Hoeringssvar_lovaendringer_efter_Finansloven_2019.pdf;

SOS_Racisme_Hoeringssvar_lovaendringer_efter_Finansloven_2019.docx;

Til Udlændingeministeriet!

Hermed fremsendes høringssvar fra SOS Racisme, på lovforslaget som har frist i dag kl. 12.

Vi vil anmode om en kvittering for modtagelse af det.

Venlig hilsen,

For SOS Racisme, Anne Nielsen

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634376 == Dokument 2 == Høringssvar SOS Racisme ==

SOS Racisme

Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N

www.sosracisme.dk

18. januar 2019

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

att. [email protected], [email protected] og

Høringssvar fra SOS Racisme

vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af

opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for

overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt,

ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.)

–

med frist 18. januar 2019 kl. 12.

SOS Racisme takker for at have fået sendt forslaget til høring. Et så langt lovforslag, hvor man ikke

engang har haft plads til at nævne alle de berørte love i titlen, er uoverskueligt, og opremsningen af de

ændrede lovparagraffer først i lovforslaget

–

med masser af henvisninger frem og tilbage i den i

forvejen rodede udlændingelov og integrationslov er uforståelig og umulig at decifrere. Vi har

følgende bemærkninger, som til dels er ordnet efter emnepunkter i lovforslaget, da ændringerne i

lovparagrafferne

i ”forskellige love”

fremtræder som volapyk. Men det er måske også en af ideerne

med at fremsætte forslaget på denne måde, fremfor at dele det op under forskellige love og

underopdele det i større klumper om de forskellige emner, at det skal afholde folk fra at forstå det og

sende bemærkninger til det? Arkitekturen i lovforslagskonglomeratet er også uklar, specielt opdelingen

i punkter i flere forskellige hierarkiske sammenhænge.

Punkt 2.1

–

2.2. om at alle flygtningestatusser skal være midlertidige, og at flygtninge skal ud eller

hjem hurtigst muligt

Regeringen og DF vil omdefinere alle flygtningestatusser, så de bliver midlertidige og mhp.

midlertidigt ophold. Det skal også gælde de flygtninge, der allerede bor her, og

–

som vi har forstået -

ikke har permanent opholdstilladelse, idet situationen skal vurderes, når deres opholdstilladelser skal

forlænges. Vurderingerne vil i fremtiden ske automatisk fra Udlændingestyrelsens side uden

ansøgning fra den enkelte flygtning eller familiesammenførte, uanset status. En ophævelse kan ankes

til Flygtningenævnet.

Desuden mener regeringen og DF, at flygtninge og deres familiesammenførte af alle typer skal

hjemsendes, så snart det er muligt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, og at Danmark

her skal gå til grænsen for EMRK. Man vil dog fortsat imødekomme bestemmelserne for

konventionsflygtninge, som anført i Flygtningekonventionen af 1951 artikel 1, C: at flygtninge med

konventionsstatus efter §7,1 og §8,1 først kan tilbagesendes, når forholdene i deres land er

fundamentalt ændrede, stabile og varige.

SOS Racisme mener:

Helt grundlæggende kan vi ikke se nogen idé i at flygtninge altid skal sendes tilbage til det land, de

kom fra, så snart det ikke strider mod Danmarks internationale forpligtelser, og der er da heller ikke

argumenteret herfor i lovforslaget, som snarere har taget det for givet, at Danmark vil have flest muligt

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

flygtninge sendt væk! Vi tror dog her, at det ikke er befolkningens ønske, men først og fremmest ønsket

hos nogle politikerne, der gerne vil fremstå som barske og bestemte over for flygtninge, asylansøgere,

indvandrere og udlændinge.

Flygtninge har behov for at kunne slå sig ned, lære dansk sprog, få en uddannelse eller kunne bruge

den de har, arbejde, skabe sig et netværk, inklusion og medborgerskab i Danmark, danne familie og se

deres børn vokse op uden krig. Flygtninge kommer ofte med traumer fra krig, forfølgelse og tab, har

været undervejs i mange svære år, og har ofte måttet vente længe på at få opholdstilladelse under usle

og usikre forhold i danske asylcentre. I nogle tilfælde har de først fået afslag og siden fået ophold efter

lang tids kamp. De har om nogen behov for at vide sig trygge og sikre, og for at kunne reorientere sig

mod et nyt liv i Danmark. Krige, borgerkrige og andre konflikter har det med at trække ud og er

vurderet af FN at vare i gennemsnit 17 år, mens nogle af de igangværende krige har varet længere: i

Somalia ca. 30 år, Afghanistan ca. 40 år og Palæstina ca. 70 år.

Vi er også imod et loft over antal af familiesammenføringer til flygtninge, ligesom vi er imod den

nugældende 3

–årige

karensperiode for familiesammenføring for flygtninge efter §7 stk. 3.

Ophævelse af opholdstilladelser:

Det er altid noget, at regeringen oplyser, de vil overholde Flygtningekonventionen og først

tilbagesende kvoteflygtninge og andre konventionsflygtninge, når forholdene i deres land er

”fundamentalt ændrede, stabile og varige”.

Vi mener først og fremmest at Danmark bør rette sig efter

FNs anbefalinger, idet vi har forpligtet os til at samarbejde med UNHCR i Tillægsprotokollen til

Flygtningekonventionen i 1967, og idet FN har ekspertisen.

Vi ved godt at regeringen og DF i denne og den tidligere Finanslovsaftale har gjort meget for at

ekspedere flygtninge hjem hurtigst muligt, men det vil være konventionsstridigt i mange tilfælde, da

det bringer flygtningenes liv i fare.

Vi er imidlertid utrygge ved regeringens og Flygtningenævnets bedømmelser af situationen i

flygtningenes hjemlande, uanset at sidstnævnte ikke må modtage rådgivning fra regeringen i

enkeltsager, har UIM en ansat som den ene af de tre i Flygtningenævnets Koordinationsudvalg, som

bl.a. afgør, hvornår hjemsendelser af enhver til et land overskrider § 3 i EMRK, der er således ikke tale

om uvildige afgørelser selv om regeringen og Flygtningenævnet ofte nævner dette.

Vi ville finde det meget mere betryggende, hvis FN forinden hver enkelt tilbagesendelse blev spurgt,

om forholdene i hjemlandet var betryggende og den pågældende uden særlig risiko for følger kunne

sendes hjem, og Danmark rettede sig efter FNs anbefalinger.

FN har mere viden og har ofte en mission eller institution i et borgerkrigsramt land, hvor nogle af de

danske landerapporter er skrevet, uden at man har opholdt sig i det pågældende land, fordi der har

været for farligt. Rapporten om Eritrea har været præget af fejltolkninger og misbrug af vidneudsagn i

en sådan grad, at to af dens forfattere sagde fra og ophørte i Udlændingestyrelsen.

Efter SOS Racismes erfaringer går Flygtningenævnet og regeringen ikke til grænsen, men overtræder

grænsen for, hvornår man overskrider EMRK artikel 3 ved tvangstilbagesendelser til Somalia og

Afghanistan

–

og i perioder også til Iran og Irak.

Vi ved også, at Danmark jævnligt har sendt flygtninge med beskyttelsesasyl af den ene eller den anden

slags samt afviste asylansøgere tilbage, skønt det har overtrådt artikel 3 i EMRK, nedenfor angives

enkelte eksempler på alt for risikable tilbagesendelser fra Danmark, og vi frygter at dette bliver normen

i endnu højere grad, hvis regeringen og DF får gennemført lovforslaget.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Et eksempel på hjemsendelse af en afvist FN-flygtning: Danmark har tidligere tilbagesendt en FN-

flygtning, som oprindelig blev genbosat i et andet Schengen-land og senere pga. familie kom til

Danmark, til D. R. Congo uden om UNHCR og på et tidspunkt, hvor der var uro i landet; vi ved ikke,

hvordan det er gået ham.

Eksempler på hjemsendelse af afviste asylansøgere i usikre situationer:

Irak:

I 2009 fik Danmark en hjemsendelsesaftale med Irak, som muliggjorde tvangshjemsendelser, trods

advarsler fra UNHCR om, at personer fra den centrale og sydlige del af Irak havde behov for

konventionsstatus eller i det mindste en subsidiær beskyttelsesstatus. Der blev tvangstilbagesendt flere

afviste asylansøgere til Irak. Udover at det lykkedes for enkelte af de tvangshjemsendte irakere at flygte

igen til Sverige, ved vi ikke, hvordan det er gået med dem i Irak. På dette tidspunkt havde der været en

forbedret sikkerhedssituation i 2008, men situationen varede som bekendt ikke ved, men fortsatte med

krig og Islamisk Stats erobring af store dele af landet med efterfølgende massakrer på etniske og

religiøse grupper. Situationen i Irakisk Kurdistan er fortsat meget usikker.

Iran:

En iransk 18-årig dreng blev som afvist asylansøger fængslet, forsøgte at flygte, men blev

tvangsudsendt til Iran umiddelbart efter et selvmordsforsøg på toilettet i Kastrup. I Iran blev han

tortureret gennem lang tid. EMD afgjorde senere, at Danmark ikke kunne vide, han ville blive udsat for

tortur pga. hans beskedne politiske aktiviteter. Danmark har desværre fortsat med at

tvangstilbagesende iranere til fængsel og en uvis skæbne, nu synes der dog midlertidigt lukket herfor

fra iransk side.

Syrien før borgerkrigen:

Fire afviste kurdisk-syriske asylansøgere blev tvangshjemsendt i 2010-2011

efter en sultestrejke i Danmark i 2010

–

2011. Én blev tortureret af den syriske efterretningstjeneste efter

at have været fremstillet for immigrationsmyndighederne i Damaskus Lufthavn, men tilbagesendt til

Danmark med det danske ledsagende politi, hvor han endte med at få ophold. De andre tre blev

fængslet ved ankomsten til Syrien, men den ene af dem

–

vist efter en løsladelse mod kaution

–

lykkedes det for at flygte, og han endte med at få ophold i Danmark. Tortur og fængsling af politiske

modstandere var vidt udstrakt i Syrien også inden borgerkrigen, og uanset at bombardementerne i

Syrien nu er mere koncentreret over de sidste lommer af oprørere mod regimet, må man forvente at

Syrien ikke vil blive mindre præget af vilkårlig fængsling, drab og tortur fremefter.

Afghanistan:

Vi er ligeledes utrygge ved Udlændingeministerens og Udviklingsministerens

ligegyldighed over for den ringe sikkerhed, man vil tilbagesende til i Afghanistan og bagatellisering af

et terrorangreb med mange dræbte i Kabul. Udlændingeministeren fremhævede:

”at

terrorangreb kan ske

overalt i verden, og det man kan ikke gardere sig imod. Får man afvist sin asylsag, er det, fordi man ikke bliver

forfulgt. Så skal man hjem til Afghanistan igen, og det har ikke

noget med et enkelt terrorangreb at gøre.”

Men

hverken i Somalia eller Afghanistan er der tale om et enkelt terrorangreb, terror er en vigtig del af

krigsførelsen fra IS, fra al-Shabaab, al-Qaeda og deres allierede, samt i mange andre krigsramte lande i

verden. Vi er imod at Danmark fortsat hjemsender ufrivilligt til Afghanistan selv om dets præsident

tydeligt har sagt, at han ikke har mulighed for at forsvare befolkningen. Heller ikke Kabul eller de mest

beskyttede områder i Kabul er sikre, og vi ved ikke, om ikke Taleban snart tager helt over.

Amerikanske bombardementer som luftstøtte til landstyrker rammer tit civile.

Somalia:

Vi har under den nuværende regering set eksempler med lodrette usandheder om forholdene i Somalia

og om al-Shabaabs behandling af civile i Flygtningenævnets beretninger og afgørelser. Fx i

Finanslovsaftalen 2018, hvor der stod:

”Det er ambitionen, at Danmark til stadighed skal være blandt de

lande, der er bedst muligt rustede til at reagere, når der

–

som eksempelvis tilfælde har været i Somalia

–

sker

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

ændringer i et asylproducerede land, der kan begrunde, at færre har brug for

beskyttelse. ”

Et stigende antal

krigsdræbte siden 2011 viste, at det modsatte var tilfældet.

Der er i øvrigt en faktuel fejl på side 81 i lovforslaget: ”Det

bemærkes, at der efter gældende praksis ydes

repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven til lande, hvor kun dele af landet er i væbnet konflikt, f.eks. Somalia”.

Det er ikke kun dele af Somalia, der er i væbnet konflikt. Selv om der har været færre konflikter i

Somaliland end i resten af Somalia, omfatter krigen alle stater i Somalia, hvilket kan ses på kortet her

over al-Shabaab-relaterede krigshandlinger i Somalia, som dækker næsten de seneste to år:

https://www.acleddata.com/2018/11/17/same-tune-new-key-al-shabaab-adapts-in-the-face-of-increased-military-

pressure/

, eller på acleddata.com/dashboard. Herudover kommer krigshandlinger fra andre parter i

krigen, som ifølge FN udgør 30%, ifølge ACLED 30

–

40% af alle krigsdrab på civile. Al-Shabaab synes

de senere år fået andre militser til at udføre nogle terroraktioner, der kan ramme civile.

Der er mange steder konflikter mellem delstater, regioner og klaner, og selve dannelsen og funktionen

af forbundsstaten er skrøbelig. Samtidig huser Somalia tropper fra USA, Kenya og Etiopien, der i høj

grad arbejder selvstændigt men samtidig er den del af AMISOM, og som også udfører fly- og

droneangreb. Der er også Etiopisk politi, som har udført overgreb på civile, ligeledes den somaliske

efterretningstjeneste NISA, der er uddannet af USA. Desuden tropper fra Burundi, Uganda, Sierra

Leone og Djibouti. Flere stater i Somalia har egne styrker og politistyrker. Også civile i al-Shabaab-

områder risikerer at blive dræbt af krigshandlinger, luft- eller droneangreb i jagten på al-Shabaab. Eller

de kan blive dræbt af al-Shabaab, hvis de mistænkes for spionage, nægter at betale skat eller give al-

Shabaab, hvad de beder om, eller nægter at lade sig indrullere i al-Shabaab.

Civile risikerer at blive myrdet pga. vilkårlig vold fra alle krigens parter, risikoen er størst i de sydlige

og centrale dele af Somalia og ved grænserne mod Kenya og Etiopien, men er også til stede i nord, fx i

områderne mellem Somaliland og Puntland, hvor der har fundet kampe sted i 2018, og hvor mange

efterfølgende måtte flygte fra.

Udlændingestyrelsen og UIM overtræder således art. 3 i EMRK, når de på et falsk grundlag inddrager

opholdstilladelser for og tvangshjemsender somaliere med henvisning til, at situationen er forbedret så

meget, at enhver ikke ved sin blotte tilstedeværelse i Somalia vil være i risiko for overgreb i en grad så

det overtræder artikel 3 i EMRK, selv om de registrerede civile tab var større i 2017 end i 2011 i både

Mogadishu og i hele Somalia,

se nedenstående tabel, der er dannet ud far ACLED’s tal.

I 2011 - året for

SUFI-dommen ved EMD, der statuerede, at tilbagesendelse af enhver til Somalia ville være i høj risiko

for at overtræde artikel 3 i EMRK, var det samlede registrerede antal krigsdræbte ifølge ACLED i

Somalia 1955 døde; mod 5000-6000 døde om året i2016-2018.

I 2013 og 2015 blev to domme om udvisning til Mogadishu afgjort med det modsatte resultat af SUFI-

dommen, et vilkår i begge sager var, at de to afviste asylansøgere kunne hjemsendes til familie i

Mogadishu. 2015 var det første år, hvor Danmark tvangshjemsendte folk til Somalia, på det tidspunkt

var forholdene især i Mogadishu fredeligere end de følgende år, hvor antallet af dræbte var 2,5

–

gange så højt som i 2011. Tilsvarende steg volden mod

civile

i Mogadishu

–

ikke kun pga.

terrorangrebet med de 587 dræbte civile i 2017. I 2018 er antallet af dræbte faldet i Mogadishu, så det nu

er på niveau med i 2011, men fortsat højere end i 2012-2016.

2011

Somalia i alt

heraf Mogadishu

1955

955

2013

3153

707

2015

4143

557

2016

5643

692

2017

5864*

1453*

2018

5135

985

* Tallet er nedjusteret, pga. en fejlagtig dobbeltregistrering af 73 dræbte i kamp 9. juni 2017 i ACLEDDATA.COM.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

** Tallet er opjusteret efter resultatet af terrorangrebet 14. oktober 2017 blev ændret til 587 dræbte.

Kilde: acleddata.com . ACLED’s databaser er offentligt tilgængelige og kan

gratis anvendes af alle mod

attribuering til ACLED.

Udover den ringe sikkerhedssituation var Somalia præget af voldsom tørke, sult og underernæring i

2016-2017 og oversvømmelser i 2018, hvilket førte til at antal IDP steg fra 2.1 mio i 2017 til 2.6 mio i

2018, svarende til mere end hver 6. indbygger i Somalia. Halvdelen af befolkningen skønnes

underernæret pga. sult. Sådanne forhold øger også risikoen for at Danmark overtræder artikel 3. Mere

end 600.000 IDP skønnes at bo i Mogadishu

–

på gaden og i IDP-lejre, hvis de ikke har familie eller

klan, de kan bo hos. I året for SUFI-dommen 2011 var der færre IDP i Mogadishu.

Konklusion:

SOS er imod at flygtninges situation i Danmark per definition skal betragtes som midlertidig.

Flygtninge er mennesker, der har behov for et liv i tryghed, behov for at kunne slå rod og bygge et nyt

liv op igen. Selve debatten er utryghedsskabende hos flygtningene. Vi synes tværtimod at flygtningene

skal modtages godt, inkluderes i samfundet, og de som kan bør tilbydes arbejde, og støttes i at få

arbejde. Vi går også imod de foreslåede navneændringer af integrationsydelse til hjemsendelsesydelse,

selvforsørgelsesydelse og overgangsydelse i Integrationsloven. Ydelserne har gennem tiderne heddet

så meget forskelligt, alene af den grund bliver det uoverskueligt at ændre navnene på dem igen

Vi er

meget utrygge ved, at regeringen vil tilbagesende flygtninge så snart det ikke

–

ifølge regering

og Flygtningenævnet - overtræder artikel 3.

Vi stoler ikke på, at Flygtningenævnet i tilstrækkelig grad

har taget hensyn til de ringere sikkerhedsforhold i Somalia nu, end i 2013, og i Afghanistan nu, end i

2004, da Danmark fik en M.o.U., der åbnede for tvangshjemsendelser i enkelte tilfælde, i øvrigt efter at

have lagt økonomisk pres på Afghanistan og

imod UNHCR’s anbefalinger.

Punkt 3.5: Ophør af flygtninges retskrav på en bolig og nedsættelse af integrationsydelsen.

Regeringen har gjort det sværere for kommuner at anvise permanente boliger til flygtninge ved at

mindske den del af boligmassen, der kan tages i brug, idet der nu er

absolut forbud

for kommunerne

m.h.t. at boligplacere

flygtninge i de såkaldte ”ghetto”-områder

i det almennyttige byggeri.

Indirekte er det også svært at anvise boliger til flygtninge pga. de lave ydelser, de nu kun kan få.

En konstant midlertidig boligplacering i boliger, der er for små og dårlige, eller evt. sammen med nogle

man af økonomiske grunde må dele boligen med, gør det vanskeligere for flygtningene at etablere sig

og slå rod. Ligeledes uvisheden om, hvor længe man skal bo sådan. At tage retskravet på en permanent

bolig fra flygtningene som i lovforslaget her er et voldsomt angreb på dem, og det mindsker deres

mulighed for integration og for at opbygge netværk og få arbejde.

For at øge lommesmerterne hos flygtningene

–

officielt for at få dem i arbejde - har regeringen

genindført kontanthjælpsloft, skønt man ved, at det kan føre til udsættelser pga. manglende

huslejebetaling, og genindført regler om, at begge i et ægteskab el. parforhold skal være i ustøttet

beskæftigelse et bestemt antal timer om året for at få ydelser.

Man har gennem anden lovgivning under Lars Løkke Rasmussen-regeringen fraveget forpligtelsen i

Flygtningekonventionen om at behandle flygtninge på samme niveau som landets egne statsborgere.

Det har man gjort ved at indføre opholdskrav for at få en række ydelser: børnefamilieydelser 6 år;

arbejdsløshedsdagpenge beroende på opholdstid i Danmark i de seneste 12 år; kontanthjælp: 7 års

ophold i Danmark i de seneste 8 år, og pension: som en brøkdel af år i en formodet erhvervsaktiv alder

ud af et formodet antal erhvervsaktive år).

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Nu vil man yderligere fattiggøre børnefamilier gennem:

- Nedsættelse af starthjælps- eller integrationsydelsen for

alle forsørgere

efter tre år, og ophør med at

refundere kommunerne 50% af ekstraydelser til personer på integrationsydelse.

Som det er nu allerede før nedsættelsen af integrationsydelsen, er den så lav for eneforsørgere, så

Institut for Menneskerettigheder mener at det kan være i strid med Grundloven

§ 75 stk. 2:

Den, der

ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til

hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

SOS Racisme mener:

Skærpelsen i lovforslaget udgør et brud med Grundloven § 75 stk. 2, og bør udelades. De øvrige direkte

og indirekte diskriminerende love, der ikke lever op til Flygtningekonventionens krav om lige

behandling bør ophæves, og at staten fortsat bør refundere kommunerne 50% af flygtningenes

tillægsydelser.

Vi er imod den gennemførte ”ghetto”-lovgivning

og mener den bør ophæves, og mener stadigvæk at

flygtningene skal beholde et retskrav på en selvstændig bolig, som kommunerne bør være dem

behjælpelige med at skaffe.

Punkt 4: Ændringer i repatrieringsloven, som vil kunne omfatte nogle personer med dobbelt, dvs.

dansk og udenlandsk statsborgerskab:

Regeringen har tidligere indført en uklædelig præmie til kommunerne på 25.000 kr. for enhver

udenlandsk borger med bopæl i kommunen, som bliver repatrieret efter repatrieringsloven, -

formentlig for at presse kommunerne til at presse udenlandske borgere til repatriering. Samtidig vil

staten have mere kontrol med, hvor hurtigt det går, så kommunerne skal indberette om det. I forvejen

skal kommunerne dokumentere reintegrationsbistand i beskæftigelsessagerne.

De eneste

positive

forslag, vi har kunnet få øje på i lovforslaget, er punkt 4. 2, idet nogle personer med

dobbelt statsborgerskab vil kunne repatriere til hjemlandet eller et andet land, hvis de ønsker det. Vi

finder dog, at der bør stå direkte i loven: at ingen må presses til repatriering. I lovforslaget står der kun,

at repatriering er frivillig. Det har tidligere været vist i en undersøgelse af irakiske flygtninge, der efter

mislykket repatriering var vendt tilbage til Danmark; at enkelte irakiske flygtninge var blevet presset til

at repatriere til Irak af deres sagsbehandler. Et sådant pres kan ingen være tjent med! Hvis folk slet ikke

mener, de vil kunne falde til i Danmark, kan det måske også være positivt, at de vil kunne søge om

repatriering et år efter, de har fået opholdstilladelse

–men

under forudsætning af, at der ikke udøves

nogen form for pres fra myndighedernes side.

SOS Racisme mener:

Det kan være positivt, at personer med dobbelt dansk-udenlandsk statsborgerskab i nogle tilfælde kan

få repatrieringsstøtte, og at flygtninge, vil kunne søge det efter et år. Men kun forudsat, at der ikke

udøves noget pres mod dem for det.

Punkt 5: strengere og skærpede straffe for udlændinge der overtræder indrejseforbud eller ikke

overholder melde- , opholds- og underretningspligter.

Der planlægges ifølge Finanslovsaftalen indretning af Lindholm, en ø på 6-7 kvadratmeter til en slags

livstidsfængsel for

–

måske 125 udlændinge, der er udvist, men ikke kan hjemsendes fra Danmark.

Lindholm er også omtalt i lovforslaget, ligesom Ringe Udvisningsfængsel er omtalt.

Uden beskæftigelsesmuligheder, og uden en tidsramme for, hvor længe de skal sidde fængslet der;

uden dom, uden penge og uden indflydelse på deres eget liv. Der skal så lidt til som besiddelse af

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

under 10 g hash, for at en udlænding fra Kærshovedgård vil blive anbragt på ø-fængslet, ifølge et nyligt

ministersvar til Søren Søndergaard i UUI.

M.h.t. mangedobling af straffe for at bryde meningsløse og unødvendige opholds-, underretnings-, og

meldepligter.

”Tålt ophold skal være så utåleligt som muligt”,

har udlændingeministeren udtalt og

gentaget mange gange.

Ligeledes skal straffen skærpes for overtrædelse af indrejseforbud.

SOS Racisme mener:

Straffene for pligtforsømmelser er allerede nu helt uproportionale, og straframmen øges nu til 2 år med

meget længere straffe for relativt få pligtforsømmelser. Der er ikke noget reelt formål med pligterne og

de helt uproportionale straffe, andet end ren chikane, desuden er det dyrt at straffe folk, både for dem

selv og for samfundet. Straffene er også her spild af liv. De kriminelle udlændinge har allerede afsonet

deres straf, men får administrativt en tillægsstraf, der kan være på livstid, selv om den p.t. vil blive

afbrudt efter ca. 4 år.

Det er så sjældent at Danmark har mulighed for at tvangshjemsende folk, så der er ingen grund til at

have dem siddende i svært bevogtede institutioner og vente på det i årevis, det er spild af liv! Hvis det

var, at myndighederne ville sikre sig deres tilstedeværelse, kunne myndighederne have fængslet dem i

1 uge op til en udsendelse i Ellebæk-fængslet.

Pligterne og det at gøre tålt ophold utåleligt har også været ment som en form for tortur, for at få folk

til at udrejse fra Danmark. Det får dog typisk ikke folk til at rejse tilbage, men mange bliver psykisk

syge og apatiske pga. de ringe og nedværdigende forhold og de mange spildte år i meningsløshed. På

den måde kan Danmark ikke antage, at nogen af dem vil rejse tilbage. Mange tør ikke og bliver mere

angste efterhånden som de bliver psykisk dårligere; andre får tankemylder og kan ikke træffe en

beslutning.

De folk, der forsvinder fra udrejsecentrene, gør det typisk tidligt i forløbet ved at gå under jorden, evt.

på vej til Kærshovedgård. Evt. rejser de til et andet land og håber på at kunne blive der som illegal og

klare sig med sort arbejde. Nogle af dem vil formentlig blive tilbageoverført til Danmark fra Schengen-

lande, når de bliver fundet, så kan farcen begynde forfra i Ellebæk eller et

”udvisningsfængslet”.

SOS Racisme foreslår i stedet for, at man nedlægger alle udrejsecentrene.

Danmark har klaret sig

uden dem indtil kort efter karikaturkrisen, dvs. indtil for ca. 12 år siden

–

også i perioder, hvor der var

flere asylansøgere end i dag. Personerne kunne indtil da bo rundt omkring i landet, og nogle grupper

havde mulighed for lønarbejde. Hvis centrene bliver nedlagt, vil der formentlig være behov for tilsyn,

støtte og kontroller hos Kriminalforsorgen for tidligere kriminelle udlændinge og asylansøgere i en

perioder, og for tilsyn hos PET for de få fremmedkrigere og for dem på tålt ophold.

En sådan ordning vil udover at kunne spare staten for 800 mio. kr. til indretning af Lindholm, beløb til

indretning af Ringe Udvisningsfængsel, og meget store årlige beløb til drift af

”udvisningsfængslerne”

Kærshovedgård, Sjælsmark, Ringe og Lindholm. Den vil også kunne spare en del af de indsatte for

psykisk sygdom og måske stofmisbrug, og for indlæggelser på psykiatriske afdelinger af beboerne, når

de bryder sammen. Og den vil kunne frigøre politi og fængselsbetjente til mere meningsfuldt arbejde

såsom forebyggelse af kriminalitet og resocialisering af tidligere indsatte, samt satsning på uddannelse,

behandling og forebyggelse af kriminalitet i fængslerne. Mest af alt vil den kunne spare de udviste for

uudholdelige lange perioder i meningsløshed og under belastende og vanærende forhold.

Nedlæggelse af

”udvisningsfængslerne”

ville også kunne standse fremdriften af en mere totalitær og

straffende stat i Danmark og få os tilbage i retning af en mere human kriminalpolitik, hvor flere

indsatte og strengere straffe ikke er legitime mål i sig selv, men kun har legitimitet hvis de har et reelt

formål, der ikke kan nås på anden måde. Frihedsberøvelse, som der reelt er tale om i de omtalte

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

institutioner, er meget indgribende, ikke mindst når det er så langvarigt og under så ringe betingelser

som det foregår i dag, tænk bare på videoen med det 5-årige barn, der hverken må få kogt kartoffel

eller broccoli og hvis forældre heller ikke har mulighed for at lave det til ham selv.

Efter finanslovsdebatten har regeringen oplyst, at den nu vil gøre det ulovligt for personer på tålt

ophold, som er udvist af Danmark, at opholde sig i Danmark; og dermed vil de ikke have lovligt

ophold i Danmark. Med et pennestrøg mener regeringen altså, at Tillægsprotokol 4 til EMRK, artikel 2

ikke skal gælde for personer på tålt ophold. Men hvordan vil den kunne overbevise

Menneskerettighedsdomstolen herom, når disse mennesker samtidig er pålagt opholdspligt i de

fængselslignende institutioner under Kriminalforsorgen? Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, EMD, er inkorporeret i dansk lov i 1992 og gælder principielt for alt

under Danmarks jurisdiktion, inkl. fængslerne Kærshovedgård, Sjælsmark og det kommende Ringe

Udvisningsfængsel og Fængselsøen Lindholm.

Ændring af valgloven:

SOS Racisme mener, at hvis valgloven skal ændres, skal det være i modsat retning, så at udlændinge

kun behøver at have haft fast ophold i Danmark i 1 år, evt. 2 år for at kunne stemme til lokale valg. Alle

EU-borgere bør kunne stemme til EU-valg, når de har bopæl i Danmark.

Samlet konklusion:

Vi håber, at dette lovforslag vil få folketingsmedlemmerne og befolkningen til at sige: Nok er nok!

Vi er imod at: - alle tre statusser for flygtninge bliver midlertidige. Og imod at alle skal hjemsendes, så

snart det er muligt, - også inden krigen er slut og inden der er ordnede forhold med regering,

lovgivning, struktur og sikkerhed, - fraset flygtninge med konventionsstatus.

- Man fremhæver, at man vil gå til grænsen af EMRK mht. at ophæve flygtninges og deres

familiesammenførtes opholdstilladelser,så snart forholdene ikke overtræder artikel 3 i EMRK.

Reelt går man allerede i dag over grænsen og udøver refoulement med tvangshjemsendelser til lande

som Afghanistan, Somalia, selv om de to lande fortsat er krigsramte, og deres regeringer reelt ikke kan

beskytte dem. Regeringen og Flygtningenævnet bør overholde Danmarks internationale forpligtelser.

- Lovforslaget viser ingen respekt for, at en flygtning også er et menneske, der har behov for at slå sig

ned fast og få helet sine brud fra krig og forfølgelse, og opbygge en ny og tryggere tilværelse; få vished

om, at man kan gå en tryg fremtid i møde, for trygge rammer, få en mere overskuelig verden og

livsbane afstukket, kunne målrette sit liv, og få en tilværelse igen i et samfund præget af normalitet

fremfor krig, flugt og forfølgelse.

- Flygtninge får ikke længere krav på en selvstændig bolig. Deres sociale ydelser bliver sat ned efter 3 år

ofr børnefamilier, som i forvejen har for lidt til et anstændigt liv i Danmark.

- Vi er imod de strenge straffe for pligtforsømmelser på udrejsecentrene, og selvfølgelig for vilkårene

dér og for de skærpede straffe.

Udvisningscentrene bør nedlægges og de forskellige pligter ophæves.

Tidligere kriminelle bør en periode gå til kontrol i Kriminalforsorgen, og fremmedkrigere og dem på

tålt ophold hos PET. Lindholm bør ikke oprettes til endnu et

”udvisningscenter”

eller

”udvisningsfængsel”.

- Der er ingen grund til strengere straffe for indrejseforbud, tværtimod bør illegale indrejsende, som

ikke søger asyl i Danmark, hurtigt udvises, evt. foræres en billet hjem, hvis ikke de kan rejse til et andet

land, der vil modtage dem.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

- Hvis lovforslaget vedtages, risikerer Danmark at blive en paria i EU og Europarådet, - vil nogen

overhovedet give hånd til en dansker, som bare indfører en fængselsø for udlændinge i fredstid?

- Der er ikke et reelt behov for den lov, regeringen nu søger at gennemføre, den er kun en del af

betalingen til Dansk Folkeparti for en finanslovsaftale, som regeringen ville gennemføre, selvom der

alligevel snart skal udskrives valg.

- I lovforslaget tilkendegives, at regeringen vil gå til grænserne for den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Selv om regeringen i debatter om mange lovforslag har hævdet dette

formål, kan det aldrig være et gyldigt eller ansvarligt formål i sig selv at knægte individets ret i forhold

til staten, hverken når individerne er danske, udlændinge, hvide, sorte, brune eller muslimer! Efter

vores mening overtræder man allerede menneskerettighederne på mange områder i

udlændingelovgivningen,- også med

”udvisningsfængslet”

på Lindholm og uproportionale straffe.

Håb - og en anmodning:

Efter de mange advarsler mod at gennemføre de mange foreslåede lovændringer af diverse

–

mindst

fem navngivne love, i dette mammutforslag, som helt sikkert kan gøre tilværelsen meget svær for

mange udlændinge i Danmark, vil vi ikke undlade at komme med en anmodning og et håb!

Håbet er at alle i Danmark uanset hudfarve og nationalitet og religion må blive behandlet som

medmennesker.

Anmodningen består af de sidste 2 sider af Benny Andersens digt: H. C. Andersens Land (1985). Benny

Andersen var medlem af SOS Racisme. Digtet var oprindelig møntet på den del af befolkningen, der

kom med anonyme breve, tilråb, opringninger og overfald på flygtninge og indvandrere, men som med

tiden offentliggjorde deres navne og udbredte fremmedfjendtlig propaganda som læserbreve. Men det

synes desværre nu at passe på større dele af Danmark inklusive i et Folketing, der har gjort

kanøfling

udlændinge til

nationalsporten.

Uddrag af: Benny Andersen: H. C. Andersens land

Flygtninge

indvandrere

alle I med anderledes hår

anderledes næse

anderledes tro og skikke:

Dette er H.C. Andersens land

lær af ham og bliv klogere

nationalsporten er kanøfling

humoren brolagt med bananskaller

i folkeviddets troldspejl ses

ofre

som trusler

medmenneskelighed

som udansk

Her er det en dyd

selv for højtuddannede

at lade som om man hverken

kan læse eller regne

så få tusinder gøres

vupti

til en folkevandring

Giv agt når nogen siger:

- Jeg er ikke racist, men -

Så er det bare om

at springe til side

før de brækker sig over jer.

Danmark

en gang besat af gale germanere

snart besat af besatte danskere

mit land beboet af rygge

mit land hvor der jævnligt

er rift om sko

der er for små

mit land med skrumpehorisont

forvekslet med verdens navle

Danmark

mit skulende land

bliv voksent og stort

slå øjnene op

slå armene ud

så vi kan rette ryggen

ved at tilhøre dig

Danmark

gør dig ikke mindre end du er

udgør

udfyld din del af verden

gør vores skam til skamme

at vi kan forny dit ry.

Benny Andersen: Tiden og storken Digte (1985)

Benny Andersen: Samlede digte 1960

–

1996,

Borgen 1998

Venlig hilsen, for SOS Racisme, Anne Nielsen, Næstformand

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634419 == Dokument 1 == Høringssvar Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Rasmus Brygger ([email protected]), Rina Raun Borg ([email protected])

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love

E-mailtitel:

SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love (UIM Id: 607159)

18-01-2019 11:20:09

Sendt:

18-01-2019 Høringssvar om paradigmeskifte.pdf;

Bilag:

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Hermed DA’s høringssvar om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og

forskellige

andre love.

Med venlig hilsen

Susanne Borvang

Chefsekretær

Vester Voldgade 113

DK-1790 København V

Direkte

Mobil

E-mail

Web

+45 33 38 94 19

+45 29 20 04 19

www.da.dk

Fra:

Shari Boateng <[email protected]>

Sendt:

21. december 2018 15:15

Til:

International Community <[email protected]>; Advokatrådet

<[email protected]>; Akademikerne <[email protected]>; Amnesti Nu <[email protected]>; Amnesty International

<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; AOF Danmar <[email protected]>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Asylret <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>;

Beskæftigelsesrådet <[email protected]>;

Business Danmark <[email protected]>; Bygge-,

Anlægs- og Trækartellet <[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børne- og Kulturchefforeningen <[email protected]>;

Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; CEPOS <[email protected]>; Cevea

<[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>;

REDERI_NETKON <[email protected]>; Danmarks

Rejsebureau Forening <[email protected]>; Danmarks Skibsmæglerforening <[email protected]>;

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri

<[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>;

Dansk Flygtninge Hjælp

Dansk Industri <[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Dansk Røde Kors

Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater

Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Havne

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;

Danske Universiteter

<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>;

De Regionale Arbejdsmarkedsråd -

Midt-Nord <[email protected]>; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Syd <[email protected]>; De Regionale Arbejdsmarkedsråd -

Øst <[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>; Den Kooperative

Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark <[email protected]>; Det Centrale Handikapråd <[email protected]>; Det

Faglige Hus <[email protected]>; Det Kriminalpræventive Råd <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; a-

DUKH <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <[email protected]>;

Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>; Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen <[email protected]>; Fagligt Fælles Forbund (3F) <[email protected]>;

Finansrådet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Finanssektorens Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Flygtningenævnet

<[email protected]>; Folkehøjskolernes Forening <[email protected]>; FOA <[email protected]>;

Foreningenen af Statsforvaltningsjurister <[email protected]>;

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Foreningen af Offentlige Anklagere <[email protected]>; Advokat Jytte

Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater <[email protected]>;

Frie Funktionærer <fifu@f-

f.dk>; [email protected];

Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

<[email protected]>; Færøernes Landsstyre <[email protected]>; Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere <[email protected]>;

HK/Danmark <[email protected]>; HORESTA <[email protected]>; Håndværksrådet <[email protected]>;

Institut for Menneskerettigheder

Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; Fredsfonden

<[email protected]>; Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>;

Fredensborg Kommune <[email protected]>; Fredericia Kommune <[email protected]>; Gladsaxe Kommune

<[email protected]>; Odense Kommune <[email protected]>; Odsherred Kommune <[email protected]>; Vejle

Kommune <[email protected]>; Vesthimmerland Kommune <[email protected]>; Viborg Kommune

<[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Kristelig

Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse <[email protected]>;

Landbrug & Fødevarer

<[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund <[email protected]>;

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater <[email protected]>;

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK)

<[email protected]>; Landsorganisationen LO <[email protected]>;

Ledernes Hovedorganisation <[email protected]>;

Den Almindelige Danske Lægeforening <[email protected]>; Lærernes Centralorganisation <[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke

<[email protected]>; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut <[email protected]>;

Politiforbundet

Producentforeningen - The Danish Producers Association

PROSA - Forbundet for it-professionelle <[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre

Landsret <[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>;

Refugees Welcome <[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Retssikkerhedsfonden

<[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>; Rigspolitiet <[email protected]>;

Dansk Røde Kors <[email protected]>;

Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>;

Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;

Børnesagens Fællesråd <[email protected]>;

Dansk Ungsoms Fællesråd <[email protected]>; DUI - Leg & Virke <[email protected]>; Foreningen Grønlandske Børn <[email protected]>; Red Barnet

Ungdom <[email protected]>; Ungdommens Røde Kors <[email protected]>; UNICEF Danmark

<[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>; Retten i Esbjerg <[email protected]>; Retten i Glostrup

<[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød

<[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i Holstebro

<[email protected]>; Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Kolding <[email protected]>; Retten i Lyngby

<[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>; Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i

Odense <[email protected]>; Retten i Randers <[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i

Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg <[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>;

Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten i Aarhus <[email protected]>; Retten på Bornholm <[email protected]>;

Retten på Frederiksberg <[email protected]>;

SOS mod Racisme

Sø- og Handelsretten <[email protected]>;

Uddannelsesforbundet <[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; UNHCR Regional Representation

for Northern Europe <[email protected]>;

Work-live-stay Southern Denmark <[email protected]>;

Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>;

Emne:

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(UIM Id: 607159)

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love.

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse

af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.).

Ministeriets j.nr.: 2018-20616.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest fredag den 18.

januar 2019.

Med venlig hilsen

Shari Boateng

Overassistent

Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen

Direkte telefon: +45 6198 3456

E-mail:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

DK-1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

www.uim.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634419 == Dokument 2 == Høringssvar Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ==

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Høringssvar om udkast til lov om ændring af udlændin-

geloven, integrationsloven, repatrieringsloven og for-

skellige andre love

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 21. december 2018 modtaget

høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationslo-

ven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

DA noterer sig den nye tilgang med fokus på midlertidighed og hjemsen-

delse, der blev aftalt i forbindelse med aftalen om finansloven for 2019.

DA’s udgangspunkt er, at flygtninge skal være selvforsørgende, så længe

de opholder sig i Danmark.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i 2016 en trepartsaftale om

arbejdsmarkedsintegration. Et væsentligt element i denne var, at nytil-

komne flygtninge hurtigst muligt skal ud på arbejdsmarkedet og sikre

selvforsørgelse, uanset om flygtningene ville opnå permanent opholdstil-

ladelse på sigt eller ej.

I forlængelse af trepartsaftalen har danske virksomheder løftet en betyde-

lig opgave med at ansætte flygtninge

–

i ordinær beskæftigelse eller evt. i

virksomhedspraktik eller i IGU-ordningen

–

så flygtningene kan være

selvforsørgende, mens de er i Danmark. Dette har bidraget til en række

positive resultater, bl.a. at kommunerne nu vurderer, at 70 pct. af flygt-

ninge på integrationsydelse er jobparate samtidig med, at beskæftigelsen

for nytilkomne flygtninge er mere end fordoblet fra ca. 20 til 45 pct. siden

trepartsaftalen.

Med lovforslaget flytter fokus fra integration til hjemsendelse. Lovforsla-

get indeholder en række elementer, der fremadrettet risikerer at begrænse

flygtninges selvforsørgelse og arbejdsmarkedstilknytning.

Det er intentionen, at flere flygtninge får inddraget eller afvist forlængelse

af opholdstilladelser.

18. januar 2019

RAB

Dok ID: 134265

Vester Voldgade 113

1790 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

da.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Mange virksomheder bruger mange ressourcer til oplæring, danskunder-

visning m.v. Hvis der er øget usikkerhed om, hvor længe den ansatte kan

have ophold i landet, kan virksomhederne være mere tilbageholdende

med at investere i og ansætte flygtninge.

Tilsvarende bør man følge effekten af kommunernes økonomiske incita-

ment til at investere i en aktiv beskæftigelsesindsats, såfremt beskæfti-

gelse af flygtninge ikke har samme langsigtede konsekvenser for kommu-

nerne, og fokus i højere grad lægges på repatriering.

Endelig kan den enkelte flygtnings incitament til at opkvalificere sig og

søge beskæftigelse blive svækket, såfremt de ikke oplever, at de har udsigt

til at blive i Danmark. Dette skal også ses i lyset af, at en flygtnings ud-

dannelse og beskæftigelse med lovforslaget fremadrettet skal tillægges

mindst mulig betydning i vurdering af flygtninges tilknytning til Dan-

mark. Dette kan have en negativ effekt for deres selvforsørgelse.

Under de hidtidige regler har der været betydelige udfordringer i forhold

til at hjemsende afviste asylansøgere. Det skyldes bl.a., at modtagerlan-

dene ikke har vist sig villige til at modtage de afviste asylansøgere.

Hvis lovforslagets intention om, at flere opholdstilladelser bliver inddra-

get eller undladt forlænget, opfyldes, og der fortsat er udfordringer med

at gennemføre hjemsendelse af de afviste asylansøgere, kan det medføre

en øget ophobning af afviste asylansøgere på udrejsecentre, der dermed

ikke er selvforsørgende.

Hvis disse

–

modsat hensigten

–

alligevel forbliver i landet, vil de stå over

for ringe integrationsudsigter, da de i en længere periode har været afson-

dret fra arbejdsmarkedet og det øvrige samfund. Dette kan i givet fald

være til skade for arbejdsmarkedet såvel som det øvrige samfund.

DA vil følge udmøntningen af den øgede repatrieringsindsats og dens

eventuelle betydning for beskæftigelsesindsatsen nøje. Det er vigtigt, at

det øgede fokus på repatriering og hjemsendelse ikke medfører en ned-

prioritering af beskæftigelsesindsatsen rettet mod gruppen af nytilkomne

flygtninge, da det er væsentligt, at disse kan være selvforsørgende på ar-

bejdsmarkedet i den periode, de er i Danmark. Dette vil samtidig styrke

flygtninges kompetencer, såfremt de repatrierer til deres hjemland. I den

forbindelse vil DA også opfordre til, at man nøje følger implementeringen

af, at der gives lovhjemmel til, at flygtninge fremadrettet kan dispenseres

for at følge de almene lovkrav til en kontinuerlig virksomhedsrettet ind-

sats, når de er i forløb med repatriering for øje.

Side 2/3

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

DA noterer sig ydermere ændringen af opholdstilladelser til flygtninge,

der har fået asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Det skal påpeges,

at disse ændringer ikke bør medføre, at færre flygtninge får adgang til of-

fentlig tilskud til videregående uddannelse.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at der alternativt kunne overvejes en

anden løsning til at opnå det givne ønske om øget fokus på hjemsendelse

af flygtninge, og at flere flygtninge skal have inddraget eller afvist forlæn-

gelse af opholdstilladelser. Dette kunne søges opnået ved, at kravene til

den enkeltes flygtnings niveau for så vidt angår uddannelse, danskkund-

skaber og beskæftigelse skal være højere end hidtil, når man skal vurdere

den enkelte flygtnings tilknytning til Danmark ved stillingtagen til mulig

forlængelse af opholdstilladelse. Den enkelte flygtning ville derved få et

øget incitament for at være selvforsørget, mens vedkommende er i Dan-

mark.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål eller lignende, står vi na-

turligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 3/3

Sign. Rasmus Brygger

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634116 == Dokument 1 == Høringssvar Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ==

Til:

Fra:

Titel:

[email protected] ([email protected]), UIM ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Kirsten Kvist ([email protected])

FH’s høringssvar til: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og

forskellige andre love

Sendt:

17-01-2019 15:24:51

Bilag:

FHs høringssvar til ændring af udlændingeloven_.docx;

Hermed fremsendes FH’s høringssvar til: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love

Med venlig hilsen

Kirsten Kvist

Sekretær, Politik og Analyse

Direkte: 3524 6422 / Mobil: 2855 2250 / Mail: [email protected]

Fagbevægelsens Hovedorganisation /

www.fho.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634116 == Dokument 2 == Høringssvar Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ==

Sagsnr. 19-0047

Vores ref.

18. januar 2019

FH’s høringssvar til: Høring over udkast til lov om ændring af

udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og

forskellige andre love

FH mener, at den eksisterende integrationsydelse på grund af dens lave niveau er

fattigdomsskabende og at den modvirker integration. Den lave ydelse betyder, at udlændinge

og deres børn har færre muligheder end danskere og mindre overskud til at deltage på

arbejdsmarkedet - fx til at søge job. Rent praktisk kan det været et problem, at udlændinge

ikke har råd til offentlig transport hen til en arbejdsplads eller til at kunne købe tøj der er

passende til en arbejdsplads m.m.

Med udskiftningen af integrationsydelsen med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og

overgangsydelse reduceres ydelsen endnu mere i takt med at målgruppen optjener ret til

halve børne- og ungeydelser efter 3 års ophold i Danmark. Hermed vil problemerne i form af

fattigdomsskabelse og hindring af integration - også på arbejdsmarkedet - kun blive endnu

større.

FH er imod den foreslåede bestemmelse i udlændingeloven om, at hensyn som

udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber vil

blive tillagt mindst mulig betydning, når myndighederne skal vurdere, om inddragelse af en

opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.

Dette gælder også den konkrete bestemmelse (2.3.2.1.1.3) om, at deltagelse i fx

videregående uddannelsesforløb eller integrationsuddannelsen (IGU), ikke i sig selv kan føre

til, at nægtelse af forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse skal undlades.

Bestemmelsen vil

efter FH’s opfattelse svække incitamentet til at tilegne

sig danskkundskaber

og deltage på arbejdsmarkedet og til at påbegynde IGU-forløb. Sidstnævnte bygger på

trepartsaftalen fra marts 2016 mellem regeringen, KL, DA og LO og som har vist sig at være

en succes, hvilket bl.a. fremgår af evalueringen af ordningen.

De foreslåede ændringer svækker dermed mulighederne for integration via arbejdsmarkedet,

som altid har vist sig at være den mest effektive måde at integrere flygtninge og indvandrere

på.

Med venlig hilsen

Ejner K. Holst

Næstformand FH

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634417 == Dokument 1 == Høringssvar fra FOAN ==

UIM AM & FO ([email protected])

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love

E-mailtitel:

VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love (UIM Id: 607159)

18-01-2019 11:22:32

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Fra:

[email protected] [mailto:[email protected]]

Sendt:

18. januar 2019 11:11

Til:

UIM Hovedpostkasse

Cc:

Shari Boateng

Emne:

SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(UIM Id: 607159)

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

I relation til vedhæftede lovforslag skal Foreningen af Offentlige Anklagere (FOAN) bemærke, at strafskærpelsen for overtrædelse af

opholds-, melde- og underretningspligt forventeligt vil medføre et øget antal retsmøder med fremstillinger i grundlovsforhør med

henblik på varetægtsfængsling samt retsmøder i forbindelse med efterfølgende fristforlængelser. FOAN skal herved henvise til side

153 i lovforslaget, hvoraf det fremgår, at der som følge af den foreslåede strafskærpelse, der gennemføres i 2019, vil kunne ske

varetægtsfængsling allerede efter 6-9 overtrædelser i førstegangstilfælde, 3-5 overtrædelser i andengangstilfælde og 1-2

overtrædelser i tredjegangstilfælde, idet disse overtrædelser som udgangspunkt udløser en straf på 40 dages fængsel. FOAN skal

således henlede opmærksomheden på det yderligere ressourceforbrug i anklagemyndigheden, som lovforslaget evt. vil indebære.

Med venlig hilsen

Jesper Hagen

næstformand

Foreningen af Offentlige Anklagere

c/o Københavns Politi

Juridisk afdeling

Politigården

1567 København V

Fra:

Shari Boateng [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. december 2018 15:15

Til:

[email protected]; International Community <[email protected]>; Advokatrådet

<[email protected]>; Akademikerne <[email protected]>; Amnesti Nu <[email protected]>; Amnesty International

<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; AOF Danmar <[email protected]>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

<[email protected]>; [email protected]; Asylret <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>;

Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Business Danmark <[email protected]>; Bygge-,

Anlægs- og Trækartellet <[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børne- og Kulturchefforeningen <[email protected]>;

Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; CEPOS <[email protected]>; Cevea

<[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; [email protected]; Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks

Rejsebureau Forening <[email protected]>; Danmarks Skibsmæglerforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri

<[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>; [email protected]; Dansk Flygtninge Hjælp

<[email protected]>; [email protected]; Dansk Industri <[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Dansk Røde Kors

<[email protected]>; [email protected]; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater

<[email protected]>; [email protected]; Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Havne

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; Danske Universiteter

<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; De Regionale Arbejdsmarkedsråd -

Midt-Nord <[email protected]>; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Syd <[email protected]>; De Regionale Arbejdsmarkedsråd -

Øst <[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>; Den Kooperative

Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark <[email protected]>; Det Centrale Handikapråd <[email protected]>; Det

Faglige Hus <[email protected]>; Det Kriminalpræventive Råd <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; a-

DUKH <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <[email protected]>;

Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>; Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen <[email protected]>; Fagligt Fælles Forbund (3F) <[email protected]>; [email protected]; Finansrådet

<[email protected]>; [email protected]; Finanssektorens Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Flygtningenævnet

<[email protected]>; Folkehøjskolernes Forening <[email protected]>; FOA <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Foreningenen af Statsforvaltningsjurister <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Scharf, Line <[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen

af Udlændingeretsadvokater <[email protected]>; [email protected]; Frie Funktionærer <[email protected]>; [email protected];

Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd <[email protected]>; Færøernes Landsstyre

<[email protected]>; Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere <[email protected]>; [email protected]; HK/Danmark

<[email protected]>; HORESTA <[email protected]>; Håndværksrådet <[email protected]>; [email protected]; Leif-

[email protected]; Institut for Menneskerettigheder <[email protected]>; [email protected];

Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; Fredsfonden <[email protected]>; Kommunale Tjenestemænd

og Overenskomstansatte <[email protected]>; Fredensborg Kommune <[email protected]>; Fredericia

Kommune <[email protected]>; Gladsaxe Kommune <[email protected]>; Odense Kommune <[email protected]>;

Odsherred Kommune <[email protected]>; Vejle Kommune <[email protected]>; Vesthimmerland Kommune

<[email protected]>; Viborg Kommune <[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Kristelig Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse

<[email protected]>; [email protected]; Landbrug & Fødevarer <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen af Forsvarsadvokater <[email protected]>;

[email protected]; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>; Landsorganisationen LO <[email protected]>;

[email protected]; Ledernes Hovedorganisation <[email protected]>; [email protected]; Den Almindelige Danske Lægeforening <[email protected]>;

Lærernes Centralorganisation <[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Politiforbundet <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; Producentforeningen - The Danish Producers Association <[email protected]>; [email protected]; PROSA - Forbundet

for it-professionelle <[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre Landsret <[email protected]>; Østre Landsret

<[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; Refugees Welcome <[email protected]>;

Retspolitisk Forening <[email protected]>; Retssikkerhedsfonden <[email protected]>; RAD FP Sikker

<[email protected]>; Rigspolitiet <[email protected]>; [email protected]; Dansk Røde Kors <[email protected]>;

[email protected]; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; [email protected]; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;

[email protected]; Børnesagens Fællesråd <[email protected]>; Dansk Ungsoms Fællesråd <[email protected]>; DUI - Leg & Virke

<[email protected]>; Foreningen Grønlandske Børn <[email protected]>; Red Barnet Ungdom <[email protected]>;

Ungdommens Røde Kors <[email protected]>; UNICEF Danmark <[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>;

Retten i Esbjerg <[email protected]>; Retten i Glostrup <[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>;

Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød <[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten

i Holbæk <[email protected]>; Retten i Holstebro <[email protected]>; Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i

Kolding <[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>; Retten i

Næstved <[email protected]>; Retten i Odense <[email protected]>; Retten i Randers <[email protected]>; Retten i

Roskilde <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg <[email protected]>;

Retten i Viborg <[email protected]>; Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten i Aarhus <[email protected]>; Retten på

Bornholm <[email protected]>; Retten på Frederiksberg <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; SOS mod Racisme <[email protected]>; [email protected]; Sø- og Handelsretten

<[email protected]>; [email protected]; Uddannelsesforbundet <[email protected]>; Udlændingenævnet

<[email protected]>; UNHCR Regional Representation for Northern Europe <[email protected]>; [email protected]; Work-live-stay

Southern Denmark <[email protected]>; [email protected]; Ægteskab Uden Grænser

<[email protected]>; [email protected]

Emne:

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(UIM Id: 607159)

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love.

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.).

Ministeriets j.nr.: 2018-20616.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest fredag den 18.

januar 2019.

Med venlig hilsen

Shari Boateng

Overassistent

Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen

Direkte telefon: +45 6198 3456

E-mail:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

www.uim.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634416 == Dokument 1 == Høringssvar fra FOA ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM AM & FO ([email protected])

VS: Høringssvar_ Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven med fl.

18-01-2019 11:23:17

18_611322-5 Høringssvar_ Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, r 29111776_3_0.docx;

Fra:

Jens Folkersen [mailto:[email protected]]

Sendt:

18. januar 2019 11:07

Til:

UIM Hovedpostkasse; Henriette Sundgaard Land; Caroline Krogh

Emne:

Høringssvar_ Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven med fl.

Prioritet:

Høj

Jeg fremsender hermed FOA’s høringssvar på udkast

til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og

forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge,

loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse

af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt,

ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.)

Med venlig Hilsen

Jens Folkersen

Faglig Konsulent

FOA Faglig

Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V

Direkte: +45 46 97 23 06 - Mobil: +45 20 48 49 84

Mail:

[email protected], [email protected], [email protected]

www.foa.dk www.facebook.com/FOAdanmark

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634416 == Dokument 2 == Høringssvar fra FOA ==

Udlænding-og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

København K

1216 København K

Høringssvar: Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

FOA har fået ovennævnte lovudkast til høring. FOA finder at en tilknytning til

arbejdsmarkedet er af vital betydning for en vellykket integration i det danske

samfund og arbejdsmarked.

Med de lovændringer der foreslås gøres der op med den hidtidige danske

integrationspolitik. Det betyder at udgangspunktet flyttes fra integration

gennem arbejde til midlertidigt ophold med hjemsendelse som sigte. Konkret

betyder det at der ikke længere lægges vægt på integration herunder arbejde,

familie, aktivt medborgerskab, tilknytning m.m. som hidtil har været bærende

elementer for en god integration

Dato:

18-01-2019

Dokumentnummer:

18/611322-5

Ref.:

Jens Folkersen

FOA

Det får efter FOA’s opfattelse e række ko sekve ser



Der stilles spørgsmål ved formålet og ideen med trepartsaftalen om

arbejds arkedsi tegratio

heru der IGU’e

En del

de 9.9 af FOA’s edle

er so har opholdstilladelse ka

miste deres opholdsgrundlag og skal hjemsendes.

Rekrutteringsbehovet på Social- og sundhedsområdet øges, fordi

medarbejdere hjemsendes

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Telefon:

46972626

www.foa.dk

Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration 2016 herunder IGU’e

Med trepartsaftalen i 2016 var regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om

at sætte rammerne for den fremtidige beskæftigelsesrettede

integrationsindsats. Trepartaftalen om arbejdsmarkedsintegration byggede på,

at arbejdsmarkedsintegration er en helt central del af integrationen af flygtninge

og familiesammenførte i det danske samfund.

Med de forslag til lovændringer, der ligger i forslaget, gøres der op med denne

tilgang. Det erstattes af en indsats, der retter sig mod selvforsørgelse og hurtigst

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

-2-

mulig repatriering. Det sætter spørgsmål ved Trepartsaftalen om

arbejds arkedsi tegratio heru der IGU’e .

IGU’e blev aftalt

fa iliesa

ed det for ål, at flest

ulige flygt i ge og

e førte op år ordi ær beskæftigelse, og at IGU’e skulle være et

helt centralt redskab enten til direkte ordinær beskæftigelse eller en

erhvervsrettet uddannelse.

Ko sekve ser for FOA’s

edle

FOA har gennem de sidste 10 år hvert andet år fået lavet en medlemsstatistik (af

Danmarks Statistik) med en kortlægning af de medlemmer af FOA, som er

indvandrere og efterkommere.

FOA havde (juni 2018) 19.833 medlemmer med anden etnisk baggrund end

dansk, hovedparten er indvandrere i aldersgruppen 30-49 år og 78% kommer fra

ikke vestlige lande. Af de 19.833 er 9.972 her i landet på en opholdstilladelse.

Vi kender ikke hvilken opholdstilladelse (midlertidig eller permanent) som vores

medlemmer har, men da antallet af medlemmer med indvandrere baggrund de

sidste 8 år er steget med 32 % må vi antage, at en ikke ubetydelig del har

midlertidig opholdstilladelse.

Vi må derfor antage, at de foreslåede lovændringer vil betyde, at en ikke

ubetydelig del af vores medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk

mister deres opholdstilladelse. Medlemmer der på bedste måde har levet op til

kravene om arbejde, selvforsørgelse, uddannelse og aktivt medborgerskab og

gennem deres arbejde har bidraget til den dansk velfærd.

Konsekvenser for Social- og sundhedsområdet

Social- og sundhedsområdet har gennem de sidste 10 år bidraget væsentligt til

den stigende beskæftigelse af flygtninge og familiesammenførte og her er tale

om personer, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse.

Antallet af ansatte med ikke vestlig baggrund på social- og sundhedsområdet har

været støt stigende de seneste år. Således blev der i 2017 nyansat 1.050 flere

med ikke-vestlig baggrund og kun 925 med etnisk dansk oprindelse på

ældreområdet.

Da knap 2/3 af de 9.972 FOA-medlemmer på opholdstilladelse arbejder på

Social- og Sundhedsområdet hvor der i forvejen er mangel på arbejdskraft vil det

kunne få betydelige negative konsekvenser på hele ældreområdet hvor

hovedparten arbejder. Det har også konsekvenser for de af vores medlemmer

der kommer til at mangle kollegaer til at få enderne til at nå sammen på et

område hvor der i dag er store rekrutteringsudfordringer - og i særdeleshed når

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

-3-

vi ved at mange af de berørte medlemmer med anden etnisk baggrund end

dansk har en social- og sundhedsuddannelse.

FOA kan på denne baggrund ikke anbefale lovændringerne. Vi skal samtidigt

opfordre hvis et flertal i folketinget ønsker at gå videre med de foreslåede

lovændringer at der tages højde for de ikke ubetydelige konsekvenser

e førelse har for FOA’s

edle

er og de da ske velfærd.

Med Venlig hilsen

Joan Prahl

Forbundssekretær

Jens Folkersen

Faglig Konsulent

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634487 == Dokument 1 == Høringssvar Dansk Flygtningehjælp ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Sine Hav ([email protected])

Dansk Flygtningehjælps høringssvar

18-01-2019 11:51:31

18.01.19 Høringssvar vedr. ændringer af udlændingeloven integrationsloven repatrieringsloven og forskellige andre love

DFH.pdf;

Hermed sendes Dansk Flygtningehjælps høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

Fortsat god dag.

Bedste hilsner

Sine Hav

Integrationsfaglig konsulent

Dansk Flygtningehjælp Integration

Borgergade 10

1300 København K

Dir.: 3373 5110/6026 8005

Mail: [email protected]

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634487 == Dokument 2 == Høringssvar Dansk Flygtningehjælp ==

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Borgergade 10, 3.sal

DK-1300 København K

Tlf: 3373 5000

www.flygtning.dk

18.01.19

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, inte-

grationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddra-

gelse af opholdstilladelser til flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer,

skærpet straf for overtrædelser af indrejseforbud og overtrædelse af opholds- under-

retnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har d. 21. december 2018 sendt ovenstående lov-

forslag i høring med en frist for eventuelle bemærkninger d. 18. januar 2019.

Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger, men

skal samtidig beklage den urimeligt korte frist, samt at man har valgt at fremsætte lovforslaget

inden udløbet af høringsfristen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at lovforslaget rummer

betydelige forringelser for flygtninge, er på i alt 278 sider, er fremsendt til Dansk Flygtninge-

hjælp fredagen før jul kl. 15.15 og ikke i øvrigt ses at indeholde ændringer der kan begrunde,

at lovforslaget hastes igennem.

Ved en kort gennemgang af det fremsatte lovforslag L140 kan det konstateres, at der er sket

væsentlige ændringer i forhold til det lovforslag, der blev sendt i høring den 21. december

2018. Lovforslaget, der blev fremsendt den 21. december, forekommer på flere områder at

være ufærdigt. Dansk Flygtningehjælp finder det kritisabelt, at vi og andre høringsparter her-

med gives så ringe betingelser for at afgive bemærkninger til et vigtigt lovforslag.

Dansk Flygtningehjælps bemærkninger er opdelt i generelle bemærkninger samt specifikke

bemærkninger i forhold til henholdsvis udlændingeloven, repatrieringsloven, integrationsom-

rådet og afsluttende bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Regeringen og Dansk Folkeparti har som i led i forhandlingerne om finansloven for 2019 af 30.

november indgået en aftale om en række ændringer på udlændinge- og integrationsområdet,

der udmøntes i dette lovforslag.

Dansk Flygtningehjælp skal først og fremmest beklage den danske regerings ensidige fokus

på at gå til grænsen af sine internationale forpligtelser og vedvarende forringe beskyttelsen af

mennesker, der er flygtet fra krige og væbnede konflikter. Dansk Flygtningehjælp finder det

1/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

yderst beklageligt, at humanitære hensyn og betragtninger omkring international ansvarsfor-

deling synes helt fraværende i overvejelserne om fremtidig flygtningebeskyttelse i Danmark.

I Dansk Flygtningehjælp har vi i høj grad mærket, hvordan finanslovsaftale 2019 og det store

politiske fokus på midlertidighed, hjemsendelse, selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og

reducering af integrationsydelsen skaber stor usikkerhed, frustration og afmagt blandt mange

flygtninge i Danmark. De har svært ved at se en fremtid for sig, da de på nuværende tidspunkt

ikke kan vende tilbage til deres hjemland og samtidig oplever de ikke, at de kan opbygge en

værdig tilværelse i det danske samfund.

Situationen påvirker også i høj grad vores frivillige, der arbejder med flygtninge. De mærker

frustrationerne og kommer i tvivl om, hvordan de bedst støtter op om flygtninge her og nu og i

forhold til det videre integrationsarbejde. Vi har også fået mange henvendelser fra fagprofes-

sionelle i kommuner og andre samarbejdspartnere, der er bekymrede for det nye politiske fo-

kus, og hvad det vil betyde i praksis.

Dansk Flygtningehjælps har i øvrigt følgende overordnede bemærkninger til lovforslaget:

•

Det er almindeligt anerkendt, at flygtningebeskyttelse i udgangspunktet er midlertidig.

Der er ingen der ønsker, at krige og konflikter varer længere end allerhøjst nødvendigt,

og de fleste flygtninge drømmer om at vende hjem hurtigst muligt. Erfaringen viser

imidlertid, at konflikter og situationer med udbredte alvorlige krænkelser af menneske-

rettigheder oftest er meget langvarige.

Det øgede fokus på midlertidighed må aldrig føre til, at beskyttelse bringes til ophør så

tidligt, at mennesker sendes tilbage til et land, hvor de fortsat er i fare. Det må heller

ikke føre til, at de flygtninge, der får beskyttelse skal leve i konstant usikkerhed og

bekymring for at miste deres opholdstilladelse. Opholdet i Danmark skal være trygt og

værdigt med mulighed for at opbygge de kompetencer, som er forudsætningen for en

god fremtid, uanset om fremtiden måtte være i Danmark eller i hjemlandet. § 26 er en

afgørende del af flygtningebeskyttelsen i Danmark og bør opretholdes uændret.

Familiesammenføring er afgørende for flygtninges mulighed for at genoptage et nor-

malt liv. Indførelse af et muligt loft for familiesammenføring vil være en yderligere for-

ringelse af flygtninges adgang til at genoptage deres familieliv.

De foreslåede straffe for overtrædelser af opholds-, underretnings- og meldepligten for

bl.a. personer på tålt ophold findes at være ude af proportioner med forseelserne.

Dansk Flygtningehjælp finder forslaget om at oprette et udrejsecenter på øen Lindholm

unødvendig og uværdigt. Alle mennesker skal behandles værdigt - også udlændinge,

der har begået kriminalitet. Det bemærkes, at de pågældende har udstået deres fæng-

selsstraf.

Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at flere udlændinge får mulighed for at vende

tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland med støtte fra Danmark. Dog bør

forslaget ses i sammenhæng med den frustration, som mange giver udtryk for over at

være adskilt fra deres familie og over ikke at kunne finde fodfæste i Danmark. Repatri-

ering på disse vilkår er sjældent bæredygtig.

•

2/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

•

Det øgede fokus på midlertidighed og ændringen af begreberne for program, kontrakt,

erklæring, ydelse og integrationslovens formålsbestemmelse, så det konsekvent un-

derstreges, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som udgangspunkt skal

være midlertidigt i Danmark, har en række uheldige konsekvenser for integrationen.

Nedsættelse af integrationsydelsen vil have negative sociale konsekvenser ikke mindst

for børnene og skabe yderligere fattigdom blandt i forvejen udsatte mennesker.

Ophævelsen af retten til en permanent bolig efter integrationsloven er endnu en klar

forringelse af flygtninges rettigheder og mulighed for en god og tryg opstart i Danmark.

Bemærkninger i forhold til udlændingeloven

Midlertidige opholdstilladelser og ændrede regler om inddragelse

Med forslaget om at ændre opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og

stk. 2 til at være med henblik på midlertidigt fremfor varigt ophold, samt indførelsen af § 19 a i

stedet for § 26, bliver flygtninges opholdstilladelser i Danmark mere usikre.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 1 har, i overensstemmelse med formålet med

Flygtningekonventionen, været med til at sikre flygtninge en varig løsning på deres situation.

Bestemmelsen har været med til at give tryghed og sikkerhed og har fungeret som et ekstra

incitament til at blive integreret i Danmark. Både flygtninge, der har opholdstilladelse efter § 7,

stk. 1, stk. 2 og stk. 3 har meget ofte været udsat for voldsomme overgreb eller andre trauma-

tiserende oplevelser i deres hjemland og under flugten. De har derfor alle et stort behov for

tryghed og stabilitet. Dansk Flygtningehjælp finder derfor de foreslåede ændringer yderst be-

klagelige.

Det fremgår af lovforslaget og dets bemærkninger, at lovforslaget ikke ændrer på vurderingen

af, om der grundlag for at nægte forlængelse eller inddrage en opholdstilladelse efter § 7, stk.

1, stk. 2 eller stk. 3. Med forslaget om, at alle opholdstilladelser til flygtninge fremover meddeles

med henblik på midlertidigt ophold følger det, at § 19 ikke længere skal finde anvendelse i

sager om forlængelse. I lyset af lovforslagets mange ændringer, ændringernes kompleksitet

og de alvorlige konsekvenser, som afgørelser om forlængelse kan have, finder Dansk Flygt-

ningehjælp, at der bør tilføjes en ny bestemmelse, der klart regulerer spørgsmålet om forlæn-

gelse. Dette med henblik på at undgå tvivl om, at Flygtningekonventionens art 1C naturligvis

gælder i sager om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 1, samt at der

kun kan ske nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter § 7, stk. 2 eller stk. 3

på grund af forbedringer af de generelle forhold, hvis ændringerne ikke er af helt midlertidig

karakter.

Som konsekvens af, at man med lovforslaget vil meddele alle typer opholdstilladelse til flygt-

ninge med henblik på midlertidigt ophold forringes ligeledes beskyttelsen mod bortfald af op-

holdstilladelsen. Adgangen til at bibeholde sin opholdstilladelse i Danmark ved udlandsophold

pga. fx arbejde eller uddannelse kan være med til at forbedre flygtninges fremtidsmuligheder,

3/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

hvad enten fremtiden er i Danmark eller i hjemlandet. Dansk Flygtningehjælp skal derfor op-

fordre til at man på anden vis sikrer denne adgang, enten ved at ændre udlændingelovens §

17, stk. 1, 1. pkt. eller ved at lette adgangen til forhåndsdispensation fra bortfald. Derudover

finder Dansk Flygtningehjælp, at det i bemærkningerne bør tydeliggøres, at § 17, stk. 4, fortsat

gælder uanset opholdstilladelsen er meddelt med henblik på midlertidigt ophold.

Dansk Flygtningehjælp står uforstående overfor, at udlændingelovens § 19 a ikke skal gælde

i sager om forlængelse. De forpligtelser, der gælder for Danmark som følge af fx Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) art. 8 og 14, Børnekonventionen mv., og

som ifølge forslaget påtænkes opsamlet i § 19 a, gælder naturligvis også i forhold til personer,

der har søgt om forlængelse af deres opholdstilladelse. Det fremgår da også af bemærknin-

gerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 4, at myndighederne fortsat skal vur-

dere, om udlændingen som følge af Danmark internationale forpligtelser har ret til fortsat op-

hold i Danmark. Det foreslås derfor, at lovforslaget og bemærkningerne ændres, således at

den foreslåede § 19 a finder anvendelse ved både inddragelse og nægtelse af forlængelse.

Vedrørende bemærkningerne om de internationale forpligtelser, som der henvises til i forbin-

delse med den foreslåede § 19 a, skal Dansk Flygtningehjælp bemærke følgende:

- Langt størstedelen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis ved-

rørende rækkevidden af art 8 handler om udlændinge, der er udvist pga. kriminalitet, og

der ses ikke at være praksis, der vedrører flygtninge, der mister deres opholdstilladelse

pga. ændrede forhold i hjemlandet. I sagen Shevanova mod Letland lagde domstolen vægt

på, at udlændingen alene var anklaget for mindre administrative forseelser. Det bør såle-

des understreges, at når rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser og den fo-

reslåede § 19 a skal vurderes, skal det tillægges betydelig vægt, at udlændingen ikke har

begået kriminalitet, og at de forhold, der har ledt til en sag om inddragelse ikke kan lægges

udlændingen til last.

- Det bør i øvrigt fremgå af bemærkningerne, at alvorlig sygdom i særlige tilfælde kan føre

til, at EMRK art. 3 kan være til hinder for inddragelse, hvilket sjældent vil være indgået i

vurderingen i § 19.

- Det bør med større tydelighed fremgå af bemærkningerne, særligt ved gennemgangen af

hensynet til familiens enhed i afsnit 2.3.2.1.1.6., at der mellem unge voksne og deres for-

ældre godt kan være et beskyttelsesværdigt familieliv, jfr. EMRK art. 8.

- Vedrørende betydningen af børns selvstændige tilknytning finder Dansk Flygtningehjælp

ikke, at der i EMDs praksis er belæg for, som i bemærkningerne i afsnit 2.3.2.1.1.5, at

konkludere, at et barn

”som

udgangspunkt ikke kan anses for at have opnået selvstændig

tilknytning

til Danmark, før barnet fylder 8 år”. Der henvises til dommen Salija mod Schweiz.

I dommen lægges der vægt på at børnene

nok var i en ’adaptable age’, men

der lægges

desuden vægt på, at børnene kendte landet, som der skulle ske udsendelse til, fra ferier

med moderen, samt at der i landet ud over begge forældre ville være bedsteforældre på

moderens side, som kunne støtte dem i deres vanskeligheder med at integrere i landet.

Desuden henviste domstolen til, at børnene faktisk ikke var tvunget til at udrejse, men

kunne være blevet sammen med deres moder, som havde opholdstilladelse i Schweiz.

Dansk Flygtningehjælp finder derfor, at der ikke er grundlag for at ændre praksis vedrø-

rende børns selvstændige tilknytning til Danmark.

4/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Der er ikke i afsnittet om Danmarks internationale forpligtelser en nærmere gennemgang

af de forpligtelser, der følger af Børnekonventionen. En afgørelse om inddragelse vil have

store konsekvenser for et barn, og der bør naturligvis i forbindelse med en inddragelsessag

laves en grundig vurdering af barnets tarv. Barnets tarv bør altid vurderes på sine egne

præmisser uden at forældrenes berettigede/ikke berettigede forventninger eller handlinger

lægges barnet unødigt til last.

Dansk Flygtningehjælp finder forslaget om, at Udlændingestyrelsen af egen drift meddeler for-

længelse, hvis grundlaget er til stede, positivt.

Dansk Flygtningehjælp skal i øvrigt anbefale, at man fastsætter en længere udrejsefrist i afgø-

relser om inddragelse/nægtelse af forlængelse, så de pågældende udlændinge har en rimelig

chance for at få afviklet fx bolig og arbejdsforhold i Danmark.

Midlertidigt loft over familiesammenføringer

Familiesammenføring er af afgørende betydning for flygtninge. I sagen Mugenzi v. Frankrig fra

2015 fastslog domstolen netop, at familiens enhed er en grundlæggende ret for flygtninge, og

at familiesammenføring er fundamentalt for flygtninges mulighed for at genoptage et normalt

liv. Domstolen bemærkede videre, at flygtninge tilhører en sårbar gruppe, og at flygtninge har

større behov for adgang til familiesammenføring end andre udlændinge.

Indførelsen af et loft over familiesammenføring vil skabe utryghed og usikker i flygtningegrup-

pen om, hvorvidt de kan sikre deres børn og ægtefælles beskyttelse. Unødig usikkerhed og

forlænget ventetid vil betyde manglende ressourcer til at etablere og integrere sig i Danmark.

Praksis fra Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) viser, at domstolen tillægger

det betydeligt vægt, at en flygtning er uden skyld i afbrydelsen af familielivet, og at det ikke er

muligt at udøve familielivet andre steder. Netop disse omstændigheder er med til, at staterne

ifølge EMD er underlagt en særlig forpligtelse til at etablere hurtige, fleksible og effektive pro-

cedurer, der kan sikre retten til familieliv for flygtninge efter artikel 8. Dansk Flygtningehjælp

vurderer, at der er en betydelig risiko for, at udskydelse af familiesammenføring i 3-4 måneder

med henvisning til et månedligt loft, vil blive vurderet som stridende mod EMRKs art. 8

Det skal derudover bemærkes, at ordningen synes uforholdsmæssigt ressourcekrævende, og

man kan blive bekymret for, om de mange ekstra ressourcer, som det vil kræve at administrere

det foreslåede loft, vil medføre en generel forlængelse af sagsbehandlingstiden i familiesam-

menføringssagerne. Først skal det vurderes om en ansøger skal meddeles tilladelse til fami-

liesammenføring. Dernæst skal der

–

hvis et loft er aktiveret

–

tages stilling til om en udsky-

delse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Og dernæst, hvis udskydelse

af familiesammenføring vurderes ikke at stride mod Danmarks internationale forpligtelser, skal

der, blandt sagerne der venter, foretages en prioritering med henblik på at afgøre hvilke ansø-

gere, der den pågældende måned skal meddeles tilladelse til familiesammenføring.

5/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår af lovforslaget, at loftet som udgangspunkt vil fungere som et supplement til den

3-årige udskydelse af adgangen til familiesammenføring, der gælder for flygtninge med op-

holdstilladelse efter § 7, stk. 3. EMD har endnu ikke truffet afgørelse i sagen om udskudt ret til

familiesammenføring for flygtninge med opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, men hvis ikke den

eksisterende udskydelse er i strid med EMRK må 3-års udskydelsen antages at ligge meget

tæt på grænsen for art. 8. Det forekommer derfor yderst tvivlsomt om der indenfor rammerne

af art 8 kan ske yderligere udskydelse af retten til familiesammenføring.

Dansk Flygtningehjælp skal opfordre til at forslaget om loftet droppes. Alternativt at, flygtninge

med opholdstilladelse jfr. § 7, stk. 3 ikke omfattes af et evt. loft, eller at det tydeliggøres i

bemærkningerne at der vedrørende denne gruppe er en formodning for at yderligere udsky-

delse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og at de således konkret må

undtages fra loftet.

Skærpet kontrol med fremmedkrigere og udviste efter udlændingelovens § 25.

Vedrørende forslaget om skærpet kontrol med fremmedkrigere og udviste efter udlændingelo-

vens § 25 skal Flygtningehjælpen henvise til høringssvar af 3. januar 2019 fra Institut for Men-

neskerettigheder, afsnit 2.

Overflytning af afviste asylansøgere, der straffes

Dansk Flygtningehjælp har ikke indvendinger imod flytning af afviste asylansøgere til andet

opholdssted, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for den enkelte eller for omgivelserne. Dansk

Flygtningehjælp har imidlertid væsentlige indvendinger mod placering af afviste asylansøgere

eller andre personer under uværdige forhold på en ubeboet ø med vanskelige adgangsforhold.

Alt efter udformningen af forholdene på et udrejsecenter Lindholm kan der i øvrigt blive tale

om nedværdigende behandling i strid med EMRK art. 3, frihedsberøvelse i strid med EMRK

art. 5, eller indgreb i retten til privat- og familieliv i strid med EMRK art. 8.

Skærpelse af straf for overtrædelse af opholdspligt mv. samt varetægtsfængsling

Indledningsvist skal det bemærkes, at strafniveauet, der foreslås, samt den udvidede mulighed

for varetægtsfængsling forekommer ude af proportioner med forseelsens karakter. En person

på fx tålt ophold, som uden at underrette om det udebliver i to dage fra sin opholds- og sin

meldepligt, vil ifølge de foreslåede regler som udgangspunkt blive idømt 40 dages fængsel.

Hvilket i 2021 vil stige til 60 dages fængsel.

Når dertil kommer, at de aktuelle regler om udvisning af flygtninge, sammenholdt med praksis

for tildeling af flygtningestatus i tilfælde af forudgående udvisning, betyder at flygtninge kan

ende på tålt ophold også for mindre alvorlig kriminalitet, synes de foreslåede skærpelser af

straffen for overtrædelse af opholds-, underretnings-, og meldepligten urimelige.

Efter at have besøgt udrejsecentret Kærshovedgård udtalte Ombudsmanden i maj 2018, at

forholdene for udlændinge på tålt ophold er meget belastende og begrænsende for en grund-

læggende livsførelse. Dansk Flygtningehjælp har siden 1. april 2018 haft fast tilstedeværelse

6/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

på Kærshovedgård og kan bekræfte at forholdene er yderst belastende for beboerne, hvoraf

en del har psykiske problemer.

Udlændinge, herunder flygtninge, der begår kriminalitet i Danmark skal naturligvis straffes.

Men at henvise dem til i årevis at leve under forhold, der i den grad nedbryder mennesker,

som Kærshovedgård ses at gøre, og dertil straffe selv mindre overtrædelser af opholds-, un-

derretnings- og meldepligten med fængselsstraffe, finder Dansk Flygtningehjælp ikke hører til

i et demokratisk retssamfund.

Særligt hvis forslaget om det meget høje strafniveau fastholdes, skal Dansk Flygtningehjælp

opfordre til, at der anlægges en lempeligere praksis i forhold til at meddele tilladelse til kortere

ophold uden for centret, særligt for dem der har ægtefæller og børn eller andre nære slægt-

ninge uden for centret, så en god kontakt til disse fortsat kan opretholdes.

Ikrafttrædelse af de foreslåede ændringer

Det fremgår af § 11, stk. 8 samt bemærkningerne til denne, at opholdstilladelse meddelt efter

§ 7, stk. 1 og 2, inden lovforslagets ikrafttræden, fra den 1. juli 2019 vil være at anse som

meddelt med henblik på midlertidigt ophold. Ligeledes fremgår det, at den foreslåede § 19 a

vil gælde for opholdstilladelser meddelt både før og efter den 1. marts.

Dansk Flygtningehjælp finder at de nævnte ændringer er udtryk for en væsentlig forringet be-

skyttelse af flygtninge i Danmark, og finder, at der med de foreslåede ikrafttrædelsesbestem-

melser gøres indgreb i erhvervede rettigheder. De foreslåede ændringer bør derfor alene finde

anvendelse for fremtidige sager.

I forbindelse med L153 fra 2015 blev der i § 19, stk. 1 indsat en sætning:

”Ved

afgørelse efter

pkt. skal der tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen.” som betød at Flygtninge-

konventionens art. 1C ikke skulle gælde ved inddragelse af opholdstilladelse efter § 7, stk. 2.

Til denne ændring bemærkede Dansk Flygtningehjælp, at der var tale om en grundlæggende

ændring, som ikke burde få betydning for flygtninge, der havde indgivet ansøgning om asyl før

lovforslagets fremsættelse. Hertil bemærkede Ministeriet i den kommenterede høringsoversigt

af 13. november 2014:

”Da lovforslagets bemærkninger om inddragelse af opholdstilladelser

meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, alene er udtryk for en præcisering af gæl-

dende ret jf. ovenfor, finder betragtningerne herom også anvendelse i forhold til sager, hvori

der tidligere er meddelt opholdstilladelse efter disse regler.” Dansk Flygtningehjælp er fortsat

ikke enig i at der dengang var tale om en præcisering af gældende ret, men finder, at ministeriet

med den citerede udtalelse anerkender, at reglerne om inddragelse nok kan præciseres for så

vidt angår allerede meddelte opholdstilladelser, men altså ikke ændres.

7/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til repatrieringsloven

Repatrieringsstøtte til lande, hvor sikkerhedssituationen fortsat er usikker

Der vil fremover kunne ydes repatrieringsstøtte til personer med mere end ét års lovligt ophold

i Danmark, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituationen er af en sådan

karakter, at der aktuelt meddeles midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

Dansk Flygtningehjælp mener, at repatriering er en del af den varige løsning på lokale og

internationale flygtningeproblematikker i verden. Derfor finder Dansk Flygtningehjælp det po-

sitivt, at flere udlændinge får mulighed for at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere

opholdsland med støtte fra Danmark.

Dog skal nærværende ændringsforslag ses i sammenhæng med den generelle situation for

blandt andet gruppen af syrere i Danmark. Mange af de, som udtrykker ønske om at forlade

Danmark, kort tid efter de er kommet hertil, gør det i frustration over at være adskilt fra deres

familie, som ikke har fået mulighed for at komme hertil, og over ikke at kunne finde fodfæste i

Danmark. Overvejelserne om at vende tilbage er således ofte et udtryk for en desperation over

forholdene i deres daglige tilværelse her end et egentligt ønske om at vende tilbage til hjem-

landet for at opbygge en fremtid der. Repatriering på disse vilkår kan være usikker og er sjæl-

dent bæredygtig.

Repatriering bør være resultatet af en velovervejet beslutning truffet på baggrund af reelle

tanker om og fornuftige forberedelser på en fremtid i hjemlandet. Det er Dansk Flygtninge-

hjælps ønske, at de, der ønsker at repatriere til Syrien, har adgang til de nødvendige ressour-

cer, som skal understøtte forberedelserne til tilbagevenden og sikre, at det blive en bevægelse,

der peger mod fremtiden fremfor en hastig, desperat afslutning af et ulykkeligt ophold i Dan-

mark.

Udgangspunktet for drøftelser om repatriering i dag er den enkelte udlændings vurdering af

fremtidsperspektiver i hjemlandet og sikkerhedssituationen i det relevante område. Dansk

Flygtningehjælp mener fortsat, det er nødvendigt at supplere udlændingens vurdering med

oplysninger fra internationale aktører som UNHCR og andre relevante organisationer, som er

tilstede i landet.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at få overblik over alle relevante problemstillinger i

forbindelse med tilbagevenden til Syrien. Det vil være nødvendigt løbende at løse både prin-

cipielle og praktiske udfordringer eksempelvis i forbindelse med anskaffelse af rejsedokumen-

ter og planlægning og gennemførelse af indrejse i Syrien. Den konkrete repatrieringsproces

vil således være langstrakt både generelt og for den enkelte.

Danske statsborgeres adgang til repatrieringsstøtte

Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at regeringen ønsker at give danske statsborgere

med dobbelt statsborgerskab mulighed for at modtage støtte efter repatrieringsloven.

Det fremgår ikke af lovforslaget i dets nuværende formulering, om danske statsborgere, som i

forbindelse med opnåelse af dansk indfødsret fraskrev sig deres tidligere statsborgerskab, vil

8/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

kunne opnå støtte efter loven, såfremt de på ny kan opnå statsborgerskab i det tidligere hjem-

land og dermed altså blive dobbelte statsborgere. Dette er tilfældet for mange danske stats-

borgere med tyrkisk baggrund.

Det fremgår heller ikke af lovforslaget i dets nuværende formulering, hvorvidt man vil kunne

opnå støtte ved ansøgning om tilsagn om nyt statsborgerskab i et tredje land, som da bliver at

betragte som juridisk hjemland. Eksempelvis kan man forestille sig en dansk statsborger, som

tidligere var tyrkisk statsborger, men som nu søger og opnår statsborgerskab i Canada. Her-

med bliver pågældende dobbelt statsborger i Danmark og Canada. Kan denne borger herefter

søge om at blive løst fra sit danske statsborgerskab og opnå støtte til at vende tilbage til sit

nye hjemland Canada?

Dansk Flygtningehjælp har en bekymring i forhold til den foreslåede procedure for ansøgning,

bevilling og udbetaling af hjælpen. Fristen for at søge om betinget løsning fra det danske stats-

borgerskab på 2 måneder samt den forventede sagsbehandlingstid i Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet på 3-4 måneder vil blandt andet betyde, at mange kommuner i forhold til gæl-

dende praksis vil skulle foretage en ny vurdering af de aktuelle økonomiske forhold i sagen,

når den betingede løsning er opnået. Der er således tale om en langstrakt og ganske kompli-

ceret proces, som de relevante borgere vil have vanskeligt ved at overskue.

Dansk Flygtningehjælp har ligeledes en bekymring, der angår barnets tarv i sager, hvor foræl-

dremyndighedshaver vælger at søge betinget og siden ubetinget løsning fra det danske stats-

borgerskab på vegne af deres børn. Dansk Flygtningehjælp ønsker at understrege vigtigheden

af at beskytte børnenes rettigheder, da løsning fra dansk statsborgerskab er en gennemgri-

bende ændring af deres juridiske status. Særligt for større børn er det vigtigt, at de bliver hørt

af de relevante myndigheder i forbindelse med en betinget og ubetinget løsning, ligesom det

må konkretiseres, hvad der sker, hvis et barn på 12 år eller derover

ikke

giver sit samtykke til,

at der søges om betinget løsning fra det danske statsborgerskab.

Det fremgår af lovforslaget, at anden del af etableringsydelsen udbetales, når ansøgeren kan

opnå ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab. I tilfælde, hvor ansøger er dobbelt

statsborger, og der således ikke skal søges om generhvervelse, vil en ubetinget løsning være

opnåelig umiddelbart efter udrejse fra Danmark.

Dansk Flygtningehjælp finder det positivt og nødvendigt, at anden del af etableringsydelsen

udbetales, når der er opnået ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab. Dansk Flygtninge-

hjælp mener, at alle indvandrere, der repatrierer, bør have hele etableringsydelsen udbetalt i

forbindelse med udrejsen eller ved ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab.

Kommunernes vejlednings- og opkvalificeringskurser

Kommunerne får mulighed for at tilbyde vejledning og opkvalificering i form af korterevarende

kurser, som vil være relevant i forhold til varig tilbagevenden. Dansk Flygtningehjælp mener

det er positivt, at flygtninge og indvandrere med dette tiltag får bedre mulighed for at forberede

en repatriering gennem relevant opkvalificering i forhold til behovene i hjemlandet. Dansk

9/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Flygtningehjælp har dog en bekymring for det reelle indhold i den foreslåede model for opkva-

lificerende kurser.

Vurderingen af hvorvidt et kursus er relevant i forhold til den enkelte udlænding arbejds- og

erhvervsmuligheder i hjemlandet påhviler kommunerne. Et tilbud om et relevant opkvalifice-

rende kursus af denne type kræver indgående kendskab til forholdene i hjemlandet ligesom

det kræver tidsmæssige ressourcer at vurdere den relevante borgers arbejdsmarkedsperspek-

tiv i pågældendes hjemland. Det vil være vanskeligt for kommunerne at opnå tilstrækkelig ind-

sigt i situationen i forskellige hjemlande ligesom et kursus af få ugers varighed ikke være til-

strækkeligt til at understøtte en udvikling af kompetencer, som er nødvendig til at sikre en

bæredygtig tilbagevenden.

Den lokale beskæftigelsesplan

Kommunerne skal som en fast del af den lokale beskæftigelsesplan fremover beskrive, hvor-

dan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering. Dansk Flygtninge-

hjælp har i tidligere høringssvar givet udtryk for en overordnet bekymring, som vi ønsker at

gentage. Det øgede fokus på repatriering i dialogen mellem kommune og borger kan have en

uhensigtsmæssig effekt på lovens målgruppe og repatrieringsarbejdet som helhed. Vi ønsker

således igen at påpege, at tiltag som dette og den systematiske kommunale vejledningspligt

udfordrer frivilligheden, som er fundamentet for repatrieringsordningen, og en afgørende mo-

tivation for, at udlændinge overhovedet overvejer, afklarer og træffer beslutning om at repatri-

ere.

Bemærkninger til integrationsområdet

I den politiske aftale og dette lovforslag lægges op til en ny tilgang til udlændinge- og integra-

tionsområdet, hvor fokus skal være på flygtninges midlertidige ophold i Danmark og der skal

være en tydelig kommunikation omkring opholdstilladelsernes midlertidige status.

Dansk Flygtningehjælp har gennem flygtninge, frivillige og en række samarbejdspartnere er-

faret, at finanslovsaftalen har skabt store bekymringer og utryghed i forhold til integrationsar-

bejdet og fremtidsperspektivet på kort og lang sigt.

Dansk Flygtningehjælp er bekymrede for, at når rammerne for flygtninge og familiesammen-

førtes ophold i Danmark ændrer sig i en sådan grad som foreslået her, vil det ikke fremme

men derimod hæmme samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organi-

sationer og foreningers motivation for at bidrag til integrationsindsatsen. Dét er ellers en central

del af integrationslovens formålsparagraf og afgørende for god og vellykket integration.

Dansk Flygtningehjælp vil gerne lægge vægt på, at uanset om flygtninges fremtid på længere

sigt er i Danmark eller i hjemlandet, så er det fuldstændig afgørende, at mennesker ikke frata-

ges deres håb, motivation og tro på fremtiden og dermed handlekraft og ansvar for egen livs-

situation.

10/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Vi finder det samtidigt afgørende, at flygtninge og familiesammenførte fastholder motivationen

og troen på, det er vigtigt og nødvendigt at dygtiggøre sig i Danmark, lære dansk og få arbejde,

så længe det er uvist, om de skal leve få eller mange år i Danmark

Ny opdeling af målgrupper og ændring af begreberne

Ifølge lovforslaget og lovbemærkningerne skal integrationslovens målgrupper fremadrettet op-

deles i fire hovedgrupper: flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, andre familiesammen-

førte og indvandrere. Den nye inddeling skal tydeliggøre, hvorvidt de skal tilbydes et såkaldt

selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram. De vil i forlængelse heraf

kunne modtage henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Dansk Flygtningehjælp vil gerne påpege, at den valgte retorik og ændringen af begreberne for

program, ydelse, kontrakt og erklæring i sig selv har en stor betydning for, at mange flygtninge

og familiesammenførtes ikke får en følelse af at være velkomne og ønsket i det land, der har

tilbudt dem beskyttelse fra krig og væbnede konflikter.

Integrationslovens formålsbestemmelse

Der lægges i lovforslaget op til, at integrationslovens formålsbestemmelse ændres, så det som

noget nyt fremgår tydeligt, at rammerne for flygtninges og andre udlændinges ophold i Dan-

mark defineres af deres opholdsgrundlag jf. integrationslovens § 1, stk. 2, og integrationsind-

satsen sker inden for denne ramme. Derudover forslås integrationslovens § 1, stk. 4

”Loven

har endelig til formål at sikre, at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket inte-

gration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse”

udgå.

Dansk Flygtningehjælp mener, at det er et uheldigt signal til flygtninge og familiesammenførte,

hvis denne del af formålsbestemmelsen fjernes. Den enkeltes indsats for en vellykket integra-

tion herunder tilegnelse af dansk, beskæftigelse, selvforsørgelse og aktivt medborgerskab er

netop i både den enkeltes og det danske samfunds interesse, hvorfor det fortsat bør afspejles

i integrationslovens formålsbestemmelse.

Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at det i integrationslovens § 1, stk. 3 fastholdes, at

loven har til formål at fremme muligheden for, ”at samfundets borgere, virksomheder, myndig-

heder, institutioner og foreninger m.v. kan bidrage til integrationsindsatsen”.

Konsekvenser for integrationsindsatsen

Dansk Flygtningehjælp har i årtier bidraget til integrationen af flygtninge i Danmark gennem

sprogundervisning, tolkning, beskæftigelsesindsatser, socialstøtte til familier, unge og uledsa-

gede mindreårige, frivillige indsatser og rådgivning, faglig sparring og opkvalificering af fagpro-

fessionelle.

Dansk Flygtningehjælp vil gerne påpege, at de fleste flygtninge har et stort ønske om at vende

hjem, men krige og væbnede konflikter er alvorlige og ofte langstrakte, så derfor har mulighe-

den for at vende hjem ofte lange udsigter. Flygtninge lever derfor mange år i Danmark, hvor

de etablerer et nyt liv med deres familier. Dansk Flygtningehjælp mener, i overensstemmelse

med den nyligt vedtagne internationale flygtningekompakt (Global Compact on Refugees), at

11/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

flygtninge har krav på varige løsninger - dette kan også være en ny tilværelse i Danmark. Det

er helt afgørende, at flygtninge bevarer troen på fremtiden uanset om det på sigt er i hjemlandet

eller i Danmark.

Langt de fleste flygtninge og familiesammenførte er motiverede og knokler hver dag på ar-

bejdspladser, på sprogskoler og uddannelsessteder for at lære sproget, få arbejde og blive

selvforsørgende. Dansk Flygtningehjælp vurderer, at det vil have stor negativ betydning for

deres motivation og overskud til at lære sproget, få et arbejde, uddanne sig og etablere et

dansk netværk, når der i alle sammenhænge fremadrettet skal lægges vægt på midlertidighed

og hjemsendelse.

Civilsamfundet og vores egne frivillige spiller en helt afgørende rolle i det daglige integrations-

arbejde og leverer en imponerende indsats i form af lektiehjælp, sprogtræning, jobsøgning,

frivillig juridisk rådgivning, madklubber, netværk, fællesskab og meget mere. De foreslåede

lovændringer på udlændinge- og integrationsområdet gør de frivillige i tvivl om, hvordan de

fremadrettet bedst støtter flygtninge i forhold til det videre integrationsarbejde.

Vi har også i den seneste tid været i kontakt med kommunale sagsbehandlere, der er rådvilde

i forhold til, hvordan de fremadrettet skal gribe integrationsindsatsen an og få lagt en god plan

for integrationen, når der fremadrettet skal lægges så tydeligt vægt på midlertidighed og hjem-

sendelse i de år, hvor flygtninge arbejder hårdt for at lære sproget, få en fod ind på arbejds-

markedet og få skabt sig en ny tilværelse i Danmark.

I integrationsindsatsen er erhvervslivet og virksomhederne en helt central del af løsningen, og

Dansk Flygtningehjælp vurderer, at mange virksomheder vil være betænkelige ved at ansætte

flygtninge og familiesammenførte, hvis der skabes større usikkerhed om, hvor længe de kan

være i landet.

Danske virksomheder ansætter ikke kun flygtninge, fordi de vil tage et sam-

fundsansvar. De gør det også i høj grad, fordi de mangler medarbejdere og ofte får en meget

loyal og stabil arbejdskraft blandt flygtninge. Flere virksomheder investerer i at opkvalificere

og uddanne for dermed at få god arbejdskraft på sigt, og de kan blive bekymrede for, at flygt-

ninge skal rejse, når de er opkvalificerede og en gevinst for virksomheden.

Dansk Flygtninge-

hjælp mener ikke, at dette lovforslag er konstruktivt i forhold til virksomhedernes ansættelse af

flygtninge.

Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram

Lovforslaget indeholder et forslag om, at det nuværende integrationsprogram skal skifte navn

til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for dermed at signalere en ny tilgang til udlændinge-

og integrationsområdet. Der skal ifølge lovbemærkningerne være en ”ny

klar ramme

mere tydelig forventningsafstemning”

om, at flygtninges og familiesammenførte til flygtninges

ophold i Danmark som udgangspunkt er midlertidigt.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at selve indholdet i integrationsprogrammet ikke skal æn-

dres, idet programmet fortsat skal lægge vægt på beskæftigelse og danskuddannelse. Fokus

skal fortsat være rettet mod, at flygtninge kommer hurtigst muligt i beskæftigelse og blive selv-

forsørgende, men det skal være tydeligt, at rammerne for opholdet i Danmark udgøres af op-

holdsgrundlaget.

12/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

Lovforslaget lægger op til, at den nuværende integrationsydelse skal ændre navn til selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelse for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og over-

gangsydelse for andre udlændinge.

Det foreslås samtidigt, at selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelsen og overgangsydelsen

nedsættes med 2.000 kr. pr. måned for enlige forsørgere og med 1000 kr. pr. person pr. måned

for samboende og gifte forsørgere. Nedsættelsen skal ske, når retten til den halve børne- og

ungeydelse er optjent efter 36 måneders ophold i Danmark.

Dansk Flygtningehjælp står uforstående overfor forslaget set i lyset den nylige udkomne rap-

port

Familier på integrationsydelse. En analyse af økonomi, afsavn og social eksklusion i et

menneskeretligt perspektiv

(2018) fra Institut for Menneskerettigheder, hvor de bl.a. kommer

med en vurdering af integrationsydelsen i forhold til grundloven og Danmarks internationale

forpligtelser. Undersøgelsen indeholder en juridisk analyse, en kvalitativ undersøgelse og be-

regninger af familiers økonomi på integrationsydelse ud fra Danmark Statistiks indikator for

relativ fattigdom og Rockwool Fondens minimumsbudgetter.

Rapporten viser bl.a., at familiernes økonomiske situation medfører problemer i forhold til bo-

ligforhold, en række sociale afsavn og at økonomi er anledning til stress og dårlig trivsel i

familierne. Institut for Menneskerettigheder antager bl.a.,

”at der i Danmark lever personer på

integrationsydelse, der ikke kan forsørge sig selv og deres familie, og som ikke modtager den

offentlige hjælp, der er nødvendig for at kunne leve et eksistensminimum”

på trods af, at staten

skal sikre et eksistensminimum for personer, der ikke kan forsørge sig selv jf. grundlovens §

75, stk. 2.

Dansk Flygtningehjælp har i flere høringssvar udtrykt kritik af den lave integrationsydelse i

forbindelse med indførelsen i 2015 (høringssvar af 4. august 2015), ved udvidelsen af person-

kredsen for integrationsydelse (høringssvar af 8. januar 2016), ved nedsættelse af integrati-

onsydelsen med 3 pct. (høringssvar af 13. november 2017) og senest ved indførelse af be-

skæftigelseskrav og en forlængelse af opholdskravet for at opnå retten til uddannelseshjælp

og kontanthjælp, der trådte i kraft 1. januar 2019 (høringssvar af 10. april 2018).

Hvilken effekt disse hyppige ændringer har haft i forhold til det i lovbemærkningerne beskrevne

formål:

”at sikre, at det ikke skal være attraktivt at leve af offentlig forsørgelse i stedet for at

bidrage til samfundet”

er, så vidt vi ved, endnu ikke undersøgt. Vi finder det derfor svært at se,

at en yderligere nedsættelse af ydelsen skulle være nødvendig, inden man kender effekten af

de seneste års ændringer. Derudover er Dansk Flygtningehjælp helt enig i, at alle flygtninge

skal arbejde ligesom andre borgere.

Vi mener derimod ikke, at den reducerede integrationsydelse og eventuelle beskæftigelsesef-

fekt er proportionel i forhold til de sociale og menneskelige konsekvenser den foreslåede re-

ducering af integrationsydelsen vil have. Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med andre

forringelser af sociale rettigheder, der især rammer flygtninge og familiesammenførte herunder

stramning af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelser, optjeningsprincipper på adgang

13/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

til førtidspension og folkepension, omlægning af dansktillæg til en tidsbegrænset danskbonus,

nyt optjeningsprincip for retten til dagpenge, og kontanthjælpsloftet.

Vi vurderer, at en reduktion af den offentlige forsørgerydelse kun vil virke beskæftigelsesfrem-

mende på en ganske lille gruppe, da den store gruppe har brug for forskellige indsatser for at

matche deres kompetencer med arbejdsmarkedets behov. Som de nyeste tal på Udlændinge-

og Integrationsministeriets

Integrationsbarometer

viser, så går det fremad med flygtninges be-

skæftigelse.

I Dansk Flygtningehjælp har vi ca. 7.600 frivillige og er til stede i mere end 80 af landets kom-

muner. De frivillige beretter om flygtninge, der er meget pressede og stressede over hverda-

gens økonomi og helt basale og nødvendige leveomkostninger som mad, husleje, medicin,

tøj, transport og fritidsaktiviteter m.m., der er med til at skabe et godt børneliv.

Dansk Flygtningehjælp er netop i gang med en undersøgelse blandt frivillige netværksfamilier

og mentorer i vores organisation, hvor bl.a. 677 frivillige har svaret på en spørgeskemaunder-

søgelse. Formålet er at indhente viden om, hvordan frivillige, som er helt tæt på flygtninge i

hverdagen, oplever konsekvenserne af de lovændringer, der er gennemført siden 2015. De

foreløbige resultater viser bl.a., at den lave integrationsydelse skaber udfordringer for integra-

tion, idet mange flygtninge har vanskeligt ved at betale medicin, transportudgifter til fx læge og

sagsbehandler og egenbetaling på tolkebistand i sundhedsvæsnet.

Undersøgelsen viser også, at mange flygtningefamilier har vanskeligt ved at betale helt ele-

mentært udstyr til børnene som fx skoletaske, penalhus, it-udstyr, legetøj, idrætstøj, skoleud-

flugter, fødselsdagsarrangementer og lejrskole. Den dårlige økonomi påvirker således flygt-

ningebørns deltagelse i det danske skoleliv negativt. Dansk Flygtningehjælp er bekymrede for

barnets tarv i de familier, der modtager integrationsydelse.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) analyse

I nogle kommuner er hvert 10. barn under

fattigdomsgrænsen

fra december 2018 viser, at børnefattigdommen er steget i alle kommuner

det seneste år og i dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen i Danmark. AE anvender

Danmarks Statistiks definition på relativ fattigdom, hvor fattigdom måles i relation til den gene-

relle levestandard i samfundet.

Som AE påpeger i analysen, så viser flere studier, at børnefattigdom har langvarige konse-

kvenser og mindsker børnenes chancer for at få uddannelse, dårligere tilknytning til arbejds-

markedet og lavere løn i deres voksenliv. Dermed har børnefattigdom ikke kun konsekvenser

for den enkelte men også negative samfundsmæssige konsekvenser på længere sigt.

Dansk Flygtningehjælp vil på linje med Institut for Menneskerettigheder opfordre til, at regerin-

gen og kommunerne sikrer et eksistensminimum for børnefamilier på integrationsydelse, og at

der samtidig sørges for, at der er tilstrækkelige billiger boliger, som kan anvises til familier med

lave indkomster. Vi mener, denne anbefaling bør gælde alle på integrationsydelse, da perso-

ner uden børn også er ramt af den meget lave indkomst.

14/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er vores vurdering, at den lave integrationsydelse allerede på nuværende tidspunkt har

store sociale og integrationsmæssige konsekvenser, der gør det udfordrende og vanskeligt at

fokusere på at få et arbejde, lære sproget, tage kurser og uddannelse, deltage aktivt i for-

eningslivet og danne netværk. En yderligere reducering af integrationsydelsen vil forværre den

situation vi allerede er vidne til og skabe mere fattigdom, og vi er især bekymrede for børnene

i disse familier. Jf. Institut for Menneskerettigheders tidligere nævnte rapport så var der i 2017

” ca. 8.000 børnefamilier på integrationsydelse, som tilsammen har omkring 20.000 børn”.

Dansk Flygtningehjælp vil derfor opfordre til, at der lyttes til den meget omfattende kritik af den

allerede lave integrationsydelse, der er kommet fra en række professionelle fagpersoner, fri-

villige, flygtninge, AE

–

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Institut for Menneskerettigheder

m.fl.

Opholds- og selvforsørgelseserklæring

Ifølge lovforslaget skal navnet på

”erklæring

om integration og aktivt medborgerskab i det dan-

ske samfund”, som nyankomne underskriver i forbindelse med indgåelses af integrationskon-

trakten ved ankomst i kommunen, ændres til ”opholds-

selvforsørgelseserklæring”.

Dansk Flygtningehjælp mener, at denne ændring af erklæringens navn sender et uheldigt sig-

nal til de mange flygtninge og familiesammenførte, der hver dag kæmper for at lære sproget,

blive opkvalificeret i virksomhedspraktik og løntilskud, arbejder eller er i gang med en uddan-

nelse om, at integration og aktivt medborgerskab ikke længere er vigtigt.

Siden erklæring om integration og aktivt medborgerskab blev indført i 2006 har der politisk og

i samfundet været et stort fokus på, at netop integration og medborgerskab var positivt, og

formålet med erklæringen har været at gøre nye borgere bevidste om, at det danske samfund

forventer, at de gør en aktiv indsats for at blive integreret som deltagende og ydende medbor-

gere på lige fod med andre borgere.

Dansk Flygtningehjælp vil gerne henlede opmærksomhed på de utilsigtede konsekvenser for

den enkeltes motivation og evne til at fortsætte sit gode integrationsforløb og vejen mod ar-

bejde, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundet generelt.

Retten til permanent bolig ophæves

Dansk Flygtningehjælp skal beklage, at der igen sker en forringelse af flygtninge og familie-

sammenførtes mulighed for at få en permanent bolig, hvilket har stor betydning for en god start

og etablering i Danmark. Danmark har i en årrække haft gode standarder for, hvordan vi som

samfundet sikrer en god modtagelse for flygtninge, der har opnået beskyttelse på baggrund af

krig eller væbnede konflikter. Efter de nugældende regler skal kommunen anvise en midlertidig

bolig, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, jf. integrationslovens § 12, stk. 6. Kom-

munen kan ikke ved permanent bolig ikke anvise tidsbegrænsede lejemål.

Ifølge lovforslaget skal nye flygtninges krav på en permanent bolig ophæves helt, så kommu-

nerne fremover kun er forpligtet til at anvise nye flygtninge et midlertidigt opholdssted efter

15/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

integrationsloven. Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunerne stadig skal have

mu-

lighed

for anvise en bolig til flygtninge i midlertidige boliger efter integrationsloven og derudover

kan de anvise en bolig gennem den almindelige forpligtelse og løsning af boligsociale proble-

mer. Ophævelse af retskravet på anvisning af en permanent bolig efter integrationsloven skal

gælde for flygtninge, der visiteres til kommunerne efter den 1. marts 2019.

Siden 2015 er lovgivningen vedr. boligplacering og anvisning af boliger blevet ændret flere

gange for at imødekomme det øgede pres på kommunerne for at sikre permanente boliger og

midlertidige opholdssteder for flygtninge, der er blevet fordelt i landets kommuner. Det har bl.a.

medført, at flygtninge bor længere tid i midlertidig indkvartering med betydning for etablering

af nyt familieliv, rammer for børn, der går i skole og daginstitution, voksne der går på arbejde

og i sprogskole. Samtidig gav lov nr. 539 af 29. april 2015 lettere adgang til at etablere midler-

tidige opholdssteder til ankomne flygtninge og lov nr. 1705 af 21. december 2015 gav mulighed

for at etablere midlertidige opholdssteder på støjbelastede arealer.

Dansk Flygtningehjælp vil gerne minde om, at de lovændringer blev vedtaget for at dække et

mere akut opstået behov i kommunerne for at finde netop

midlertidige

boliger. Vi anerkender,

at det har været en udfordring for kommunerne at finde passende midlertidige og permanente

boliger til flygtninge. Vi mener dog ikke, at kommunerne har de samme udfordringer nu, hvor

antallet af asylansøgere, tilladelser og visiterede flygtninge til kommunerne er faldet. Af Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets publikation

Tal på udlændingeområdet pr. 30.11.2018

fremgår det, at der blev visiteret 10.952 (2015), 7.172 (2016), 2.097 (2017) og i 2018 blev der

til og med 30. november visitereret 805 flygtninge ud i kommunerne.

Dansk Flygtningehjælp vil gerne gøre opmærksom på, at de midlertidige opholdssteder til flygt-

ninge oftere er af en dårligere standard end permanente boliger, da der er lempeligere krav til

midlertidige boliger, og det vores erfaring, at boliganvisningen forvaltes meget forskelligt i lan-

dets kommuner.

Dansk Flygtningehjælp finder den foreslåede lovændring problematisk af flere årsager:

•

Der er ingen krav til standarden eller karakteren af en midlertidig bolig. Dog skal den

være lovlig, hvilket betyder, at bygge- og planlovgivningen skal være overholdt, og

den skal være godkendt til beboelse. Derudover må den ikke være beliggende i et så-

kaldt ghettoområde m.m.

•

Kommunen kan oprette midlertidige indkvarteringssteder, herunder ombygge eksiste-

rende bygninger som tidligere plejecentre, erhvervslokaler, campinghytter eller skoler.

Der kan også anvendes privat indkvartering eller midlertidige beboelsespavilloner.

•

Lejelovens regler gælder ikke for midlertidig indkvartering, så lejelovens opsigelses-

varsler gælder fx ikke.

•

En midlertidig bolig kan være et tidsbegrænset lejemål.

•

Der er lempeligere krav til beskyttelse mod støjbelastning for midlertidige opholdsste-

der.

•

Der er ikke krav om, at midlertidig bolig er en selvstændig bolig eller et selvstændigt

værelse, så kommunen kan henvise til en delebolig, bofællesskaber og enlige flygt-

ninge til et beboelsesrum, som skal deles med en eller flere andre enlige flygtninge.

16/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Der skal dog tages hensyn til den pågældende flygtnings personlige forhold, herunder

alder, køn og særlig psykisk sårbarhed, jf. bekendtgørelse om boligplacering af flygt-

ninge § 18.

Institut for Menneskerettigheder har i deres rapport

Familier på integrationsydelse. En analyse

af økonomi, afsavn og social eksklusion i et menneskeretligt perspektiv

(2018) beskrevet, at

midlertidige boliger er af lav standard med problemer med fx råd, svamp, utætte vinduer og

trange forhold, da familier med flere børn lever på ganske lidt plads. Lignende beskrivelser

hører vi også fra vores frivillige, der i den tidligere nævnte undersøgelse bl.a. beskriver boli-

gernes dårlige standard, hvilket for flere er en barriere for socialt samvær i hjemmet, da det

kan være skamfuldt at invitere andre ind i boligen.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at flygtninges særlige krav på permanent bolig efter inte-

grationsloven også ophæves for at understrege, at flygtninges ophold er i landet som udgangs-

punkt er midlertidigt. Dansk Flygtningehjælp finder dette argument vanskeligt, da man må for-

vente at mange flygtninge vil blive boende i landet i mange år på baggrund af langvarige kon-

flikter i de lande, de kommer fra. Dansk Flygtningehjælp vil gerne påpege, at flygtninge ikke

har de samme muligheder for at finde en bolig i Danmark, som borgere, der er opvokset i

landet, har netværk, haft mulighed for at opskrivning i boligselskaber eller økonomi til at købe

en bolig.

Andre faktorer der spiller ind på flygtninges mulighed for at selv at finde sig en permanent bolig

er lav indkomst på grund af fx ufaglært arbejde, elevløn eller den lave integrationsydelse og

integrationslovens flyttebestemmelser, der medfører, at flygtninge som udgangspunkt er hen-

vist til at finde bolig i den kommune, de er visiteret til.

Dansk Flygtningehjælp er kritisk overfor, at flygtninges retskrav på en permanent bolig foreslås

ophævet og mener ændringen bør droppes. Hvis forslaget fastholdes, så skal vi opfordre til,

at der i fremtiden stilles større krav til de midlertidige boligers standard og beliggenhed, da der

er stor forskel på at bo i en bolig i en kortere periode frem til man kan få en permanent bolig

og så til at bo der på ubestemt tid formentlig i en årrække.

Bortfald af refusion på hjælp i særlige tilfælde

Dansk Flygtningehjælp vil gerne udtrykke kritik af, at den statslige refusion på 50 pct. af kom-

munernes udgifter til tillægsydelser og enkeltydelser

–

også kaldet hjælp i særlige tilfælde -

efter integrationsloven foreslås afskaffet. Til og med 2007 var der statsrefusion på 75 pct. på

udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven. Refusionen er efterfølgende fra 2008

sænket til 50 pct. og med lovforslaget skal den helt bortfalde. Ifølge lovbemærkningerne skal

kommunerne i stedet kompenseres via budgetgarantien.

Dansk Flygtningehjælp er bekymrede for, at det i praksis vil begrænse den enkelte flygtninges

mulighed for

hjælp i særlige tilfælde som sygebehandling, medicin, tandbehandling og andre

nødvendige enkeltudgifter.

Når kommunerne kompenseres via budgetgarantien, så kompen-

seres de via bloktilskuddet, hvorfor der ikke er tale om direkte kompensation i forhold til den

17/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

enkelte kommunes faktiske udgifter på området. Vi mener derfor, at kommunens økonomiske

incitament til at begrænse udgifterne til hjælp i særlige tilfælde øges.

Vores erfaring viser, at flygtninge med et meget begrænset økonomisk råderum er afhængig

af hjælp i særlige tilfælde, hvor kommunen efter ansøgning kan ydes hjælp til rimeligt begrun-

dede enkeltudgifter, sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, hvis den pågæl-

dende ikke har økonomisk mulighed for selv at afholde udgifterne jf. kap. 6 i integrationsloven.

Vi vil derfor gerne udtrykke bekymring over, at et bortfald af refusionen vil medføre, at flygtnin-

ges økonomiske vilkår og sundhedssituation forringes yderligere. Jf. Institut for Menneskeret-

tigheders rapport om Integrationsydelsen som viser, at det netop er enkeltydelserne, der som

supplement kan sikre familien et eksistensminimum

Dansk Flygtningehjælp mener for så vidt, at det giver god mening, at der bevilliges hjælp i

særlige tilfælde efter integrationsloven de første 5 år, når introduktionsperioden og integrati-

onsprogrammet har en varighed på højst 5 år. Vi mener derimod, at det er beklageligt, at re-

fusionen til kommunerne ændres, hvis det betyder, at flygtninge og familiesammenførtes soci-

ale rettigheder forringes ved dårligere adgang til hjælp i særlige tilfælde.

Det forslås samtidig at indsætte en ny § 39 a i integrationsloven, hvorefter flygtninge ikke læn-

gere kan modtage hjælp til særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik de første 5 år, hvor

de er omfattet af integrationslovens kap. 6 om hjælp i særlige tilfælde. Dette gælder dog med

undtagelse af hjælp efter §§ 81 a og 82 a i lov om aktiv socialpolitik.

Afledte rettigheder

Dansk Flygtningehjælp vil gerne sætte fokus på, at den midlertidige beskyttelsesstatus har

andre konsekvenser end en større risiko for inddragelse og nægtelse af forlængelse af op-

holdstilladelsen, da flygtninges adgang til rettigheder som videregående uddannelse uden

egenbetaling og adgang til at blive skilt i Danmark er afledt af om deres opholdstilladelse er

givet med henblik på

varigt ophold

eller med mulighed for

midlertidigt ophold.

Dansk Flygtningehjælp noterer sig på baggrund af bemærkningerne til lovens § 11 (side 133),

at det

ikke

vil have konsekvenser for de afledte rettigheder for flygtninge med opholdstilladelser

efter § 7, stk. 1 og 2, uanset at de fremover vil have opholdstilladelse med henblik på midlerti-

digt ophold fremfor med mulighed for varigt ophold.

Dansk Flygtningehjælp vil også gøre opmærksom på et andet område vedrørende afledte ret-

tigheder. Flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 kan jf. bekendt-

gørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning mv. og Statsforvaltningens praksis ikke

blive skilt i Danmark. Det skyldes, at Statsforvaltningen ikke har den internationale kompetence

til at behandle en skilsmissesag, da flygtninges bopæl/domicil vurderes at være af midlertidig

karakter, da opholdstilladelsen er givet med henblik på midlertidigt ophold i Danmark. Det kon-

kluderes derfor, at betingelserne for have en særlig stærk tilknytning til Danmark og dermed

bopæl ikke er opfyldt.

18/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp vil derfor opfordre til, at det fremgår tydeligere, at det

ikke

vil få konse-

kvenser for flygtninge med opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2 mulighed for at tage en vide-

regående uddannelse uden egenbetaling og skilsmisse i Danmark. Vi vil samtidig opfordre til,

at flygtninge med opholdstilladelse efter § 7, stk. 3 bliver omfattet af samme regler, så de på

lige fod med andre borgere kan tage en videregående uddannelse uden egenbetaling og blive

skilt i Danmark.

Dansk Flygtningehjælp vil derfor opfordre til, at der sker konsekvensændringer hele vejen

rundt i de relevante love, bekendtgørelser og vejledninger vedrørende egenbetaling på vide-

regående uddannelser og retten til at blive skilt i Danmark. Ligesom det bør fremgå tydeligere

af lovbemærkningerne til denne lov.

Afsluttende bemærkninger

Dansk Flygtningehjælp skal endnu engang beklage den danske regerings ensidige fokus på

at gå til grænsen af sine internationale forpligtelser og de gentagne forringelser af flygtninges

rettigheder og muligheder for et trygt og værdigt ophold i Danmark.

Med venlig hilsen

Christian Friis Bach

Generalsekretær

Dansk Flygtningehjælp

19/19

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634486 == Dokument 1 == Høringssvar Danske A-kasser ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Lone Christensen ([email protected])

Michael Rosenby ([email protected])

Høring over udkast til lov om ændring af udlændigeloven, integrationsloven, repatrieringsloven mv.

18-01-2019 11:53:58

Under henvisning til Udlændige- og integrationsministeriets høring af 21. december vedrørende høring over udkast til lov om

ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven mv., skal Danske A-kasser meddele, at man ikke har nogen

bemærkninger.

Venlig hilsen

Michael Rosenby

HR Chefudviklingskonsulent

Direkte: 46 97 17 09

Staunings Plads 3,2

1790 København V

Tlf. 35 86 66 00

www.danskeakasser.dk

Danske A-kasser er brancheorganisation for 23 statsanerkendte arbejdsløshedskasser i Danmark.

Vi varetager a-kassernes interesser overfor politiske og administrative myndigheder og udfører en række service- og rådgivningsopgaver for a-kasserne.

Lyt til vores nyeste podcast her:

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634498 == Dokument 1 == Høringssvar Den Danske Helsinki-Komité For Menneskerettigheder ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder ([email protected])

Høringssvar sagsnr. 2018-20616

18-01-2019 11:54:37

DHK Høringssvar re 2018_20616 Ændring af udlændingeloven, integrationsloven mfl 2019_0118.docx; DHK Høringssvar re

2018_20616 Ændring af udlændingeloven, integrationsloven mfl 2019_0118.pdf;

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Hermed fremsendes vort høringssvar til ministeriets høring over udkast til love, sag 2018-20616.

Vedhæftet er en word fil og en pdf fil, indholdet i de to filer er identisk.

Med venlig hilsen

Philip Maschke

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Bredgade 36 B første sal tv.

DK-1260 København K

Tel.

+45 33 91 81 18

Email:

www.helsinkicommittee.dk

Gå direkte til vor facebook-side ved at trykke på

fra vor hjemmeside

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634498 == Dokument 2 == Høringssvar Den Danske Helsinki-Komité For Menneskerettigheder ==

Udlændinge-, og Integrationsministeriet

Re. Sagsnr. 2018 - 20616

Per e-mail til

København, den 18. januar 2019

Høringssvar til: Udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love.

Ved skrivelse af den 21. december 2018, sagsnummer 2018-20616, har ministeriet anmodet om

en udtalelse til ovennævnte forslag.

Lovforslaget har været drøftet i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder er meget betænkelig ved hele processen og

sigtet med lovforslaget om Udlændingelov 2019.

Som omtalt præsenteres lovforslaget som del af

et ”paradigmeskift”, altså en fuldstændig ændring

af den danske udlændingepolitik, især flygtningepolitikken.

Det er derfor overordentlig betænkeligt, at et så omfattende lovkompleks aftales i en snæver kreds

af partier som en del af et finanslovsforlig, og ikke gennem en fri og åben lovgivningsproces

omfattende alle Folketingets partier, og med indledende principiel debat med alle interesserede

parter. Dette accentueres ved hele processen om lovforslagets høringsrunde. Høringsfristen er kun

fire uger, hvoraf de 2 uger er jule- og nytårsperioden, så der reelt kun er 2 uger til behandling af et

så omfattende lovforslag. Endvidere får Folketingets medlemmer kun 2 dage til se på

høringssvarene inden forslagets 1. behandling. At i det mindste dele af forligskredsen ikke agter at

tage hensyn til høringssvarene, ses også af udtalelser af én af ordførerne fra forligspartierne

(Martin Henriksen fra DF). Komiteen går imidlertid ud fra, at dette synspunkt ikke er repræsentativt

for alle medlemmer af kredsen

–

derfor dette høringssvar.

Det overordnede sigte med lovforslaget er, som nævnt i forslaget, en principiel ændring i

Danmarks flygtninge og asylpolitik, så at ingen flygtninge får permanent ophold (og dermed

mulighed for dansk statsborgerskab). Dette kunne være rimeligt nok, hvis den forfølgelse og den

konflikt, flygtningene er flygtet fra, kun varede nogle få år, men erfaringen viser, at dette desværre

sjældent er tilfældet. De regimer og de konflikter, som flygtningene er flygtet fra, varer ofte i årtier.

Det er umenneskeligt og i strid med konventionernes ånd, om ikke deres ordlyd, at familier skal

tilbringe årtier i tilfældige barakker, med uvished om deres fremtid. Især for de børn, som fødes og

vokser op her i Danmark og intet kender til deres forældres hjemland, er det vanvittigt, og i strid

med børnekonventionen, at rive dem ud af det danske samfund, og deportere dem til et for dem

helt fremmed land.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder fæstner sig især ved følgende passus i

lovforslaget om Udlændingelov 2019:

»Det foreslås således at ændre udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af

opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2 (konventionsstatus og beskyttelsesstatus), og § 8, stk. 1 og 2

(konventionsstatus og beskyttelsesstatus til kvoteflygtninge) således, at det fremgår af

bestemmelsernes ordlyd, at opholdstilladelser efter de pågældende bestemmelser alene skal

meddeles med henblik på midlertidigt ophold.«

Bredgade 36 B, DK-1260 Copenhagen K, Tel. +45 3391 8118

E-mail:

www.helsinkicommittee.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

I denne forbindelse finder komiteen det inkonsekvent at indregne netop kvoteflygtninge i denne

forbindelse

–

hele meningen med FN's kvotesystem er jo netop, at der er tale om personer, som

har siddet

i UNHCR’s flygtningelejre

i årevis og er udvalgt af UNHCR med henblik på, at de kan få

et varigt opholdssted, da en tilbagevenden til deres familiers oprindelige hjemland er umulig. Derfor

bør kvoteflygtninge

–

når Danmark forhåbentlig snart igen ser sig i stand til at modtage et antal af

disse

–

være ekskluderet af den generelle bestemmelse om midlertidighed.

Der foreslås endvidere indsat en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter inddragelse af en

opholdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge alene skal undlades, hvis dette

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Den foreslåede ordning vil bl.a.

indebære, at hensyn som udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv og

danskkundskaber vil blive tillagt mindst mulig betydning, når myndighederne skal vurdere, om

inddragelse af en opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende. Desuden vil

betydningen af børns selvstændige tilknytning til Danmark i inddragelsessager blive reduceret.

I den forbindelse vil Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder fremhæve, at et

generelt princip om midlertidighed især vil være en integrationshæmmende faktor i de tilfælde,

hvor det er åbenlyst, at der ikke er noget hjemland at vende tilbage til, eller hvor forholdene dér er

af livstruende karakter for de hjemvendende (f.eks. pga. tilhørsforhold til en forfulgt minoritet, f.eks.

kristne i islamistiske lande etc.).

Desuden har integrationserfaringerne bl.a. med de bosniske flygtninge og deres efterkommere vist,

at jo bedre en flygtning og hans efterkommere er blevet integreret i sit værtsland, desto større vil

vedkommendes chancer for at få en fremtid i familiens oprindelsesland være. Den nuværende

politik med at få flygtninge i arbejde er derfor efter komiteens opfattelse et skridt i den rigtige

retning.

Afslutningsvis vil vi påpege, at for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder er det

essentielt at Danmark overholder sine menneskeretlige forpligtigelser (FN’s

menneskeretskonvention, flygtningekonvention og børnekonvention og den europæiske

menneskeretskonvention). Derfor er vi fortsat betænkelige ved den flere gange nævnte formulering

”at gå til grænsen for konventionerne”,

men anerkender de tilfælde, hvor vi kan konstatere, at de

danske myndigheder har vist rettidig omhu for ikke at overskride den. For os er det dog fortsat som

menneskeretsorganisation væsentligt at Danmark ikke alene respekter den konkrete ordlyd, men

også ånden i de konventioner, staten Danmark har skrevet under på.

Med venlig hilsen

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Karsten Fledelius

Formand

Carl Erik Foverskov

Projektleder

Bredgade 36 B, DK-1260 Copenhagen K, Tel. +45 3391 8118

E-mail:

www.helsinkicommittee.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634488 == Dokument 1 == Høringsvar fra Dansk Socialrådgiverforening ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Henrik Egelund Nielsen ([email protected])

Kopi af: Høring lovforslag udlændingeloven, integrationsloven mv. januar 2019 - FINAL (DS: Id nr.: 1703474)

18-01-2019 11:46:36

Høring lovforslag udlændingeloven, integrationsloven mv. januar 2019 - FINAL.docx;

Til rette vedkommende:

Hermed fremsendes Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar til lovforslag om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven mv.

Med venlig hilsen

Henrik Egelund Nielsen

Afdelingsleder Fag og Politik

D: +45 3338 6170 M: +45 40182517

Dansk Socialrådgiverforening

Toldbodgade 19 B, 1253 København K

T +45 7010 1099 ·

www.socialraadgiverne.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634488 == Dokument 2 == Høringsvar fra Dansk Socialrådgiverforening ==

Dato 17. januar 2019

HEN

Side 1 af 3

Høringssvar til lovforslag om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven mv.

Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for at give høringssvar til

lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven

mv.

Vi må påtale det store hastværk, lovforslaget bliver behandlet med. Med foreslået

ikrafttræden 1. marts 2019 vil en seriøs behandling i Folketinget blive svær, og

de kommuner og andre myndigheder, der skal arbejde med de nye regler, vil få

alt for kort tid til at forberede det. Et sådant hastværk er desværre ikke ukendt,

og det er vores erfaring, at det både skaber dårlig lovgivning og gør det vanske-

ligt at administrere den vedtagne lov bagefter. DS finder det også meget kritisa-

belt, at lovforslaget på grund af dette hastværk allerede er fremsat i Folketinget

før høringsfristen er udløbet. Det afspejler en manglende respekt for høringen.

DS mener, at lovforslaget markant svækker selve integrationsmålsætningen. Vi

mener, at flygtninge og familiesammenførte skal fungere i Danmark i den tid, de

er her, i et konstruktivt og deltagende liv sammen med den øvrige befolkning i

Danmark. Lovforslaget trækker i den modsatte retning, og det kan medvirke til at

vi får grupper af mennesker, der lever i Danmark i måske mange år, men som

fastholdes i en venteposition i samfundets udkant. Lovforslagets ide er, at disse

flygtninge og familiesammenførte er uden for og skal forblive det, uanset hvor

længe de er her, og uanset hvor skadeligt en sådan position kan være både for

dem selv, for deres børn og for samfundet som helhed. I værste fald kan det

svække sammenhængskraften og skabe marginalisering, udstødning og fjende-

billeder. Det er forbløffende, at lovforslaget slet ikke rummer overvejelser om

disse virkninger.

Den nye linje formuleres i

et ’nysprog’,

som Georg Orwell ikke kunne have op-

fundet bedre: Integrationsprogram ændrer navn til

”selvforsørgelses-

og hjem-

rejseprogram”; medborgerskabserklæringen bliver til

”opholds-

og selvforsørgel-

seserklæringen”,

integrationsydelsen omdøbes til ”selvforsørgelses-

og hjemrej-

seydelse og overgangsydelse”

og integrationskontrakten bliver bare til

”kontrak-

ten”. De nye navne er afvisende besværgelser, der fejer de hidtidige målsætnin-

ger om integration af bordet.

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Side 2 af 3

Denne midlertidighed skaber stor usikkerhed for de mennesker, det drejer sig

om. Det er et stærkt signal til dem om, at uanset, hvad de gør, så er de ikke vel-

kommen

–

samtidig med, at vi forventer, at de yder deres bedste for at finde

fodfæste i det nye land, lære sproget og finde sig et job. Det er et dårligt ud-

gangspunkt for det møde, vi skal have med hinanden og for det liv, vi skal have

sammen. Det bliver selvfølgelig særlig alvorligt for de traumatiserede og behand-

lingskrævende flygtninge, som vil have særligt svært ved at tilkæmpe sig en

plads på trods af et paradigme, der søger at holde dem uden for. En sådan usik-

kerhed nedbryder mennesker og svækker motivationen til at yde noget for at

blive integreret og opnå selvforsørgelse.

Man må overveje, hvornår man har været så længe i Danmark som flygtning, at

man bør have ret til at blive her. Det gælder ikke mindst for børnene. Lovforsla-

get har ingen overvejelser om, hvad det vil betyde for dem at leve måske i årevis

i grundlæggende usikkerhed. Og der kan være tale om børn, der måske er født

her, kun taler dansk, gennemfører dansk skole, har danske venner og deltager i

et normalt dansk fritidsliv. Det fremgår af bemærkningerne (afsnit 2.3.2.1.1.5),

at lovforslaget går helt til grænsen for, hvad man efter den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention kan i vurderingen af børnenes tilknytning til Danmark -

og dermed af, hvornår de vil kunne udvises. Man accepterer tilsyneladende end-

da en procesrisiko i den forbindelse og konkluderer, at tilknytning i de første 8 år

af et barns liv ikke skal have betydning for udvisningsovervejelsen. DS vender sig

imod, at børn på den måde i mange år kan være

’midlertidigt tilstede’

og have en

stadig trussel om udvisning hængende over hovedet.

DS vender sig også imod, at deltagelse i samfundet, danskkundskaber og tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet fremover skal tillægges

”mindst

mulig betydning”

ved

vurdering af hjemsendelse. Det svækker bestræbelsen på at få flygtningene ind

på det danske arbejdsmarked og gøre dem selvforsørgende. Og det udhuler den

gode aftale, der blev indgået med arbejdsmarkedets parter om styrket integrati-

on i marts 2016. Aftalens centrale punkt er Integrationsgrunduddannelsen, en

aftale, der nu er ved at bære frugt, og som har været stærkt medvirkende til at

øge flygtninges arbejdsmarkedstilknytningen markant. Det er på den baggrund

særlig problematisk, at lovforslaget nu slår fast, at deltagelse i videregående ud-

dannelsesforløb eller Integrationsgrunduddannelsen ikke i sig selv kan føre til, at

man kan forlænge en opholdstilladelse.

Reduktionen i integrationsydelsen vil medføre en yderligere stigning i fattigdom-

men i Danmark. Det kommer oveni en voldsom stigning siden indførelse af kon-

tanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen. Nedskæringen efter

36 måneder, når disse mennesker har optjent ret til den halve børne- og unge-

ydelse, vil

’fastfryse’ ydelsen på et

så lavt niveau, at det i sig selv vil modvirke

integration og deltagelse i samfundet. Det vil få alvorlige konsekvenser for de

familier, det rammer. Børnene rammes særlig hårdt, og der er solid forsknings-

mæssigt belæg for, at selv kortere perioder med fattigdom i et barns liv kan få

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Side 3 af 3

langvarige konsekvenser mht. uddannelse og arbejdsliv. Nedskæringen forstær-

ker en politik, der skaber fattigdom, en politik, som DS finder både skadelig og

urimelig. DS mener også, at nedskæringen af ydelsen er på grænsen af, hvad

Grundlovens § 75,2 tillader, hvilket vi også mener, at Højesteretsdommen fra

2012 om starthjælpen bekræfter.

Stigningen i fattigdom, som lovforslaget medfører, vil få endnu større betydning,

fordi flygtninge fremover kan anvises midlertidig bolig og ikke som hidtil en nor-

mal permanent bolig. Uanset, at de midlertidige boliger ikke vil være egnede som

en langsigtet løsning. Og flygtninge på offentlig forsørgelse kan ikke flytte fra

kommunen i de første fem år, så de kan sidde fast i utilstrækkelige boliger i åre-

vis, også selvom de måske kan finde en bedre og billigere bolig et andet sted. DS

finder også, at placering af flygtninge i midlertidige boliger kolliderer stærkt med

indsatsen mod ghettodannelse

–

det vil netop skabe de enklaver af parallelsam-

fund, som man ønsker at undgå.

Lovforslaget efterlader det indtryk, at det foreslåede loft over familiesammenfø-

ringer kan sættes i værk ret vilkårligt. På den ene side understreges det, at loftet

kun kan aktiveres, når der

”foreligger en meget betydelig stigning i antallet af

asylansøgere på kort tid” (s. 99). På den anden side siges det, at det også vil

kunne aktiveres, ”når der er en begrundet formodning om, at antallet af meddel-

te asyltilladelser og dertil knyttede ansøgninger om familiesammenføring vil

komme til at udgøre en tilstrækkeligt stor absorptions- og kapacitetsmæssig ud-

fordring” (s. 100). DS mener, at loftet over sammenføringer

i sig selv er proble-

matisk, fordi en afvisning eller udsættelse af familiesammenføring er et indgreb i

retten til familieliv og en stor belastning for de børn, det rammer. På den bag-

grund bør det ikke være usikkert, hvornår det kan aktiveres.

Afslutningsvis vil vi nævne, at en udgrænsning og marginalisering i fattigdom og

dårlige boliger og med en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet kan være et

dårligt udgangspunkt for, at flygtninge og familiesammenførte faktisk er i stand

til at rejse tilbage til deres oprindelsesland. Lovforslaget kan føre til, at den repa-

triering, som lovforslaget lægger så meget vægt på, faktisk bliver vanskeligere,

fordi disse mennesker vil have færre kræfter, ressourcer og kompetencer til at

gennemføre udrejsen efter måske mange år på bunden i det danske samfund.

Det vil være den absolut dårligste situation for alle parter.

Med venlig hilsen

Mads Bilstrup

Formand

Dansk Socialrådgiverforening

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634530 == Dokument 1 == NYT Høringssvar fra Røde Kors ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

Kirsten Marie Kristensen ([email protected])

Dansk Røde Kors ([email protected])

NY: Høringssvar fra Røde Kors UIM Id: 607159

18-01-2019 12:10:58

Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love 18.

januar 2018.pdf;

Røde Kors fremsender hermed ny udgave af høringssvar til høring om Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

Se venligst bort fra tidligere fremsendte udgave.

Og tak for opmærksomheden på fejl i tidligere sendte version.

Venlig hilsen

Maja Pepke

Public affairs konsulent

Direkte +45 3529 9476 / Mob +45 2248 4300

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

rødekors.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634530 == Dokument 2 == NYT Høringssvar fra Røde Kors ==

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

CVR-nr.: 20 70 02 11

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til [email protected], [email protected] og [email protected]

18. januar 2018

UIM Id: 607159

Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrie-

ringsloven og forskellige andre love

Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar til Forslag til Lov om ændring af udlænd-

ingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love. Røde Kors finder den korte

høringsfrist kritisabel, idet den reelt er to uger efter jul. Hertil er det med stor forundring, at det kan

konstateres, at lovforslaget er fremsat i folketinget tre dage forud for høringsfristen. Lovforslaget har

et stort omfang og indeholder ændringer, der kan få meget store konsekvenser for de personer, som

lovforslaget omhandler. Derfor bør der være tid til en nøje gennemarbejdning. Dette lader sig ikke i

tilstrækkelig grad gøre ved en proces som i dette tilfælde.

Generelle kommentarer

Røde Kors noterer sig overordnet, at hensigten med aftalen bag lovforslaget er at sende et klart sig-

nal om, at flygtninges ophold i Danmark skal være midlertidigt. Røde Kors anerkender, at det at være

flygtning i sig selv er en midlertidig tilstand, og at dette også er indbygget i flygtningekonventionens

udgangspunkt. Vi mener dog, at det er afgørende, at hensigten om et midlertidigt ophold i landet ikke

udmøntes på en måde, hvor det opfattes som en vedvarende trussel om hjemsendelse til endnu ikke

sikre hjem- eller oprindelseslande.

Fra de frivillige tilknyttet Røde Kors’ aktiviteter for flygtninge hører vi over hele landet beretninger om

en stigende frygt blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge for at blive sendt ud af lan-

det, uanset om situationen i deres hjemland er uændret. Vi er bekymret for, at den nye italesættelse

af midlertidigheden vil forøge denne frygt. Konstant usikkerhed om opholdsgrundlag og forestående

hjemsendelser påvirker ikke kun den almene trivsel, men også den enkeltes evne til at tage aktivt del

i samfundet, mens de er her, herunder evnen til at indgå på arbejdsmarkedet og at lære dansk, som

det med rette samtidigt forventes. Det er endvidere vores erfaring, at børn i flygtningefamilier ram-

mes særlig hårdt, når mor og far er under pres og er nervøse for fremtiden.

Det er derfor helt afgørende, at ordlyden i lovforslaget ikke medfører den utilsigtede konsekvens, at

mange flygtninge, der befinder sig i Danmark, frygter at blive sendt hjem, før det er sikkert at vende

tilbage. Røde Kors mener derfor, at lovforslaget samlet stiller øget krav til myndigheder i forhold til at

vejlede og formidle regler og mulige konsekvenser for den enkelte.

Altid til stede

rødekors.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Opholdstilladelser og midlertidighed

På trods af ønsket om at alle flygtninges og familiesammenførte til flygtninges ophold i Danmark skal

være midlertidigt, henstiller Røde Kors til, at der bør tages hensyn til, at mange flygtninge har været

udsat for alvorlig forfølgelse og voldsomme begivenheder, inden de kommer til Danmark. En stor del

har som følge deraf traumer, der kræver ro og stabilitet for at kunne bedres. Understregningen af, at

deres ophold her er midlertidigt, medfører en særlig usikker og sårbar position for flygtningene, og

bekymringer om fremtiden vil være gennemgribende for den enkelte og langvarige. Røde Kors vil her

gerne

–

ud fra de samme hensyn som nævnt i indledningen

–

gøre opmærksom på, UNHCR’s anbefa-

ling er, at midlertidigt ophold for flygtninge ikke bør udstrækkes i længere end tre år.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget punkt 2.3.1, at det tydeligt skal kommunikeres til de

pågældende flygtninge, at der er tale om en midlertidig opholdstilladelse. De efterfølgende bemærk-

ninger om, at

’en tydelig kommunikation herom må således antages fremadrettet at kunne indgå med

en vis vægt i myndighedernes vurdering af, hvornår inddragelse eller forlængelse skal undlades under

hensyntagen til Danmarks

internationale forpligtelser’

er ikke tydelig, og bør derfor omformuleres.

Det gennemgående fokus på opholdstilladelsernes midlertidighed bør, som nævnt i de generelle be-

mærkninger, følges af grundige forklaringer og rådgivning til flygtningene, således at de faktiske æn-

dringer og den mulige betydning for den enkelte familie bliver så klar som muligt.

Røde Kors anser det desuden som meget kritisk, hvis regelændringerne forårsager, at færre får ad-

gang til statsstøttet videregående- og erhvervsuddannelse. Røde Kors mener, at alle flygtninge med

ophold i Danmark bør have adgang til statsstøttet uddannelse. Uddannelse sikrer bedre adgang til ar-

bejdsmarkedet og samfundsdeltagelse i den periode, flygtninge befinder sig i Danmark, og det skaber

bedre muligheder for en god hjemsendelse og tilpasning til livet i oprindelseslandet, hvis en hjem-

sendelse bliver aktuel. Retskravet om statsstøttet videregående- og erhvervsuddannelse er reguleret i

optagelseskrav og/eller kriterierne på de enkelte uddannelser, hvor det bl.a. er knyttet an på den en-

keltes opholdstilladelse. Således gives der for nuværende kun retskrav om statsstøtte på de videregå-

ende- og erhvervsuddannelser

ved opholdsgrundlag med ”mulighed for varigt ophold” og netop ikke

til gruppen, der opnår

opholdstilladelse ”med henblik på midlertidigt ophold”. Med

lovforslagets fore-

slåede ændringer vedrørende midlertidigheden bortfalder retten til statsstøttet uddannelse på videre-

gående- og erhvervsuddannelser derfor for personer med en række opholdsgrundlag. Dette bør der-

for reguleres i lovgivningen for de enkelte uddannelser, så flygtninge ikke mister retten til disse for-

mer for uddannelse.

Ændringer i integrationsloven

Røde Kors konstaterer, at regeringen med lovforslaget ønsker, at det integrationsprogram, som ny-

ankomne flygtninge tilbydes i dag, skifter navn til

selvforsørgelses- og hjemrejseprogram,

og at inte-

grationsydelse skifter navn til

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

for flygtninge og familiesammen-

førte udlændinge til flygtninge. For den øvrige personkreds under integrationsloven skal programmet

og ydelsen kaldes henholdsvis

introduktionsprogrammet

overgangsydelsen.

Endvidere foreslås

det, at medborgerskabserklæringen ændrer navn til

opholds- og selvforsørgelseserklæring.

Som kon-

sekvens heraf foreslås endvidere, at integrationskontrakten ændrer navn til

kontrakten

for den sam-

lede personkreds under integrationsloven. Vi ser ikke andre formål med denne differencering mellem

de forskellige personkredse i integrationsloven end at fremhæve den midlertidige karakter af flygt-

ninge og familiesammenførte til flygtninges ophold i Danmark.

Røde Kors henviser her til vores generelle kommentarer for lovforslaget. Disse ændringer i integrati-

onsloven kræver en stor opmærksomhed for myndighederne, så opholdet i Danmark for flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge ikke bliver et ophold med konstant frygt og usikkerhed om hjem-

sendelse. Røde Kors vil desuden gerne pointere, at det aktuelle politiske ønske om at understrege

midlertidigheden af flygtninges ophold i Danmark ikke bør tage fokus fra, hvilken gevinst gruppen kan

være for det danske arbejdsmarked og samfund i den tid, de nu engang er i landet. Her vil vi også

18. januar 2018 / Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re-

patrieringsloven og forskellige andre love

rødekors.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

gerne gøre opmærksom på, at beskæftigelsesgraden er stigende blandt gruppen af herboende flygt-

ninge, og det bør ikke kompromitteres på denne bekostning.

Inddragelse

I forhold til inddragelse finder Røde Kors, at det gør retstilstanden mere uigennemsigtig for flygtninge

med opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og § 8, hvis § 26 hensynene som foreslået erstattes af en hen-

visning til Danmarks internationale forpligtelser. Selv om de internationale forpligtelser i vidt omfang

indeholder de samme elementer, nemlig opholdstid, familiens enhed, tilknytning til arbejdsmarkedet

og tillært sprog, vil vægtningen af de enkelte elementer løbende være underlagt en præciserende for-

tolkning, der dynamisk vil ændres i takt med afgørelser truffet ved den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol. Det betyder, at forståelse af den mulige betydning af de forskellige tilknytningsele-

menter vil være meget vanskelig tilgængelig for den enkelte flygtning.

Røde Kors gør desuden opmærksom på, at når man tillægger tilknytningskriterier mindre værdi i for-

hold til at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, vil det ramme traumatiserede flygtninge med

fx PTSD særligt hårdt, idet denne gruppe kæmper særligt hårdt med at opnå tilstrækkelig tilknytning

til det danske arbejdsmarked eller erhverve sig de fornødne danskkundskaber. Samme gruppe vil

også have sværest ved at vende hjem og etablere sig i hjem- eller oprindelsesland.

Det fremgår af bemærkningernes pkt. 2.3.2.1.1.5, at når det i forbindelse med inddragelsessager

skal afgøres, om børn i flygtningefamilier har selvstændig tilknytning til Danmark, skal tilknytningen

vurderes ud fra dommen fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstols, Salija mod Schweiz. Her

fandt domstolen, at børn i alderen 4-5 og 7-8 har en alder, hvor de ville kunne tilpasse sig forholdene

i hjemlandet. Efter det foreslåede skal det have den betydning, at børn, indtil de fylder 8 år, ikke skal

anses for at have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, dog under hensyntagen til, hvor stor en

del af barnets formative år, det har opholdt sig i Danmark. Røde Kors opfordrer til, at der i familier

med børn altid lægges den fornødne vægt på hensynet til barnets tarv. Vi finder, at børn allerede i og

ved skolestartsalderen kan indgå i selvstændige sociale sammenhænge og blandt andet dermed have

opnået en tilknytning til Danmark, som bør have en særlig vægt.

I forhold til respekt for familiens enhed fremgår det af bemærkningerne, at børn, der er en del af en

familie, men som er fyldt 18, ikke skal indgå i vurderingen af familiens enhed, med mindre særlige

forhold i form af sygdom eller handikap gør sig gældende. Røde Kors skal hertil bemærke, at dette

syn på familiebegrebet i nogle tilfælde vil være for snævert, her tænkes særligt på situationer, hvor

det barn, der er fyldt 18, har fx en diagnose, er syg eller af andre årsager er særlig sårbart. Vi har

herudover mødt familier, hvor den myndige ældste søster eller bror har haft en meget vigtig tryg-

hedsskabende og omsorgsgivende rolle overfor yngre søskende i familien og har haft en væsentlig

aflastende funktion for traumatiserede forældrene. Røde Kors skal opfordre til, at der af humanitære

hensyn skabes rum til at tillægge sådanne relationer betydning, således at familien kan forblive sam-

let.

Anvisning af midlertidige opholdssteder og ophævelse at retskrav til permanent bolig

Lovforslaget indeholder forslag om, at landets kommuner fremover alene vil have pligt til at anvise

nye flygtninge et midlertidigt opholdssted. Forslaget indebærer således, at det hidtil gældende rets-

krav på en permanent bolig til flygtninge ophæves. Røde Kors må kraftigt fraråde ophævelsen af rets-

kravet til permanent bolig.

I Røde Kors ved vi fra vores arbejde med flygtninge i både udland, asylfase og Danmark, at boligsitu-

ationen har stor betydning for overskud til og mulighed for at kunne tilpasse sig i landet, herunder at

indgå i virksomhedsrettede tilbud med henblik på selvforsørgelse.

18. januar 2018 / Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re-

patrieringsloven og forskellige andre love

rødekors.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Som anført i tidligere høringssvar om emnet mener vi, at det for midlertidige boliger bør gælde, at

antallet af enlige flygtninge pr. beboelsesrum holdes så lavt som muligt, det vil sige maksimum to

personer pr. værelse. Derudover skal der rettes en særlig opmærksomhed på sårbare flygtninge, for

hvem det kan være en stor belastning at bo i flerpersoners beboelsesrum. Røde Kors anerkender, at

det af loven fremgår, at der gennem en konkret vurdering skal tages hensyn til særlige forhold såsom

psykosociale problemer - også ved midlertidig boligplacering. Røde Kors er bekymrede for, om der i

alle tilfælde er den fornødne kapacitet til hurtigt og kompetent at foretage denne vurdering, inden en

flygtning boligplaceres.

Muligheden for selv at finde en bolig kan være en udfordring for mange flygtninge. Fra vores arbejde

med flygtninge over hele landet ved vi, at det i nogle kommuner er særligt svært, noget nær umuligt,

at finde boliger, som borgere på integrationsydelse kan betale for. Røde Kors mener, at myndighe-

derne bør gøre alt for at undgå en situation, hvor flygtninge flyttes fra midlertidig opholdssted til mid-

lertidig opholdssted. Der bør desuden tages et særligt hensyn til børnefamilier, da børn ikke bør

vokse op på midlertidige opholdssteder. Midlertidige opholdssteder er ofte et udpræget voksenmiljø,

hvor familiernes mulighed for at leve et normalt familieliv er under pres, bl.a. fordi der ofte er be-

grænset mulighed for privatliv. Der er nødvendigt, at der tages hensyn til, at forældre kan sikre bør-

nenes udvikling og mulighed for at indgå i sociale fællesskaber med andre jævnaldrende. Antallet af

flytninger mellem midlertidige boliger bør derfor holdes til et absolut minimum særligt for børnefami-

lier.

Røde kors ser positivt på, at kommunerne fortsat vil have mulighed for at anvise en almen bolig efter

integrationsloven til flygtninge, som bor på et midlertidigt opholdssted og fortsat er boligsøgende.

Røde Kors anbefaler, at denne mulighed finder anvendelse i videst muligt omfang. Røde Kors vil hertil

forslå, at kommunerne tilrettelægger en indsats for at klæde flygtninge på til på egen hånd at kunne

søge boliger, og/eller vejlede i hvor og hvilke boliger man, som modtager af integrationsydelse, kan

søge i kommunen herunder også med blik for det økonomiske perspektiv.

Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (tidligere integrationsydelse)

Røde Kors var stærkt kritisk overfor indførelsen af integrationsydelsen i 2015 og den yderligere ned-

sættelse af integrationsydelsen i 2018. Røde Kors er dagligt i kontakt med mange flygtninge, som

modtager integrationsydelse, og som oplever store økonomisk afsavn grundet det lave ydelsesniveau.

Dette har negative konsekvenser for samfundsdeltagelsen

–

ikke mindst for børn, der oplever at være

afskåret fra fritidsaktiviteter, fødselsdage, lejrskoler og andre aktiviteter med klassekammeraterne. Vi

er også vidne til familier, der ikke kan købe vintertøj til deres børn eller ikke har råd til receptpligtig

medicin.

På den baggrund er det Røde Kors’ holdning, at ydelsen ikke bør nedsættes yderligere.

Røde Kors noterer, at ydelsesnedsættelsen ikke træder i kraft førend pågældende har optjent retten

til halvdelen af børne- og ungeydelse efter 36 måneders lovligt ophold i Danmark. Ikke desto mindre

er det en nedsættelse af ydelsen, der vil få konsekvenser for børnene. Konsekvenser, som med ud-

gangspunkt i eksisterende forskning, medfører en risiko for at børnenes fremtid i forhold til uddan-

nelse, kriminalitet og tilknytning til arbejdsmarked påvirkes negativt. Dette kan have store omkost-

ninger for det danske samfund og for de af børnene, hvis ophold ikke bliver midlertidigt.

Røde Kors mener fortsat, at sigtet for flygtninge i Danmark bør være at blive en del af positive hver-

dagsfællesskaber og derved får mulighed for at bidrage positivt til vores samfund uanfægtet, hvor

længe opholdet i Danmark vare. En yderligere nedsættelse af ydelser for enlige forsørgere og gifte

eller samlevende forsørgere er et skridt i den forkerte retning. Røde Kors er i den forbindelse særligt

bekymret for den mest udsatte gruppe af flygtningefamilier, hvor forældrene befinder sig længst væk

fra arbejdsmarkedet, og som ikke er i stand til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, inden ydelses-

reduktionen træder i kraft. Denne gruppe borgere vil blive ramt hårdest af en nedsættelse af integra-

tionsydelsen, og den deraf afledte risiko for isolation og marginalisering.

18. januar 2018 / Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re-

patrieringsloven og forskellige andre love

rødekors.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Bortfald af statsrefusion til tillægsydelser og enkeltydelser

Røde Kors bemærker, at det med dette lovforslag desuden ønskes at afskaffe kommunernes mulighed

for statsrefusion på tillægsydelser og enkeltydelser jf. integrationslovens §45, stk. 2, således at hjælp

i særlige tilfælde efter integrationsloven kapitel 6 skal afholdes af kommunerne selv med en forlæn-

gelse af varigheden i op til 5 år. Hertil forslås en begrænsning af kommunernes anvendelse af kapitel

10 i lov om aktiv socialpolitik til udlændinge med undtagelse af §§ 81 a og 82 a. Dog vil staten fortsat

yde 50 procent refusion i forbindelse med udlændinges deltagelse i selvforsørgelses- og hjemrejse-

programmet og introduktionsprogrammet, for derved fortsat at kunne understøtte beskæftigelsesret-

tede indsatser med tillægs- og enkeltydelser.

Røde Kors er bekymret for, at dette forslag kan føre til en omlægning af praksis i landets kommuner,

når det gælder tildelingen af tillægs- og enkeltydelser til flygtninge. Denne ændring vil forringe kom-

munernes muligheder for at tildele disse særlige ydelser, og det vil påvirke en gruppe, der i forvejen

er presset til det absolut yderste økonomisk. Røde Kors vil anbefale at kommunerne fortsat kan opnå

statsrefusion, og at kommunerne tager pågældende paragrafer i anvendelse i integrationsloven og i

lov om aktiv socialpolitik, når der vurderes, at der er behov.

Repatriering

Som led i en udvidelse og styrkelse af repatrieringsordningen indeholder lovforslaget et forslag om, at

der fremover vil kunne ydes økonomisk støtte til personer med mere end ét års lovligt ophold i Dan-

mark, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituationen er af en sådan karakter,

at der aktuelt er mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §

7, stk. 3.

For den enkelte flygtning og dennes familie er spørgsmålet om repatriering alvorligt og vanskeligt.

Det er svært for flygtningene på afstand af afgøre, hvilken betydning den aktuelle sikkerhedssituation

vil have på deres individuelle hverdag efter tilbagevenden. Røde Kors finder dog, at adgangen til re-

patrieringsstøtte for nogle flygtninge kan være med til at muliggøre at realisere et ønske om frivillig

tilbagevenden, blandt andet for flygtninge, der har familie i hjemlandet, der har svært ved at klare sig

eller flygtninge, der har et stærkt ønske om at vende tilbage for at deltage i genopbygning. Derfor ser

vi generelt positivt på, at udlændinge med ophold efter udlændingelovens § 7.3. fremover også vil

have mulighed for at modtage støtte til repatriering. Der vil dog være et udstrakt behov for rådgiv-

ning af ansøgere til repatrieringsydelsen, herunder grundig vejledning vedrørende omfanget af mulig-

heden for efterfølgende at fortryde beslutningen. Røde Kors deler dog ikke bekymringen om, at per-

soner vil søge asyl i Danmark med henblik på at kunne få udbetalt hjælp til repatriering.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at kommunerne får mulighed for at tilbyde at fravige

kravet om kontinuerligt virksomhedsrettede tilbud jf. integrationsloven for derimod at kunne tilbyde

vejledning og opkvalificering med henblik på repatriering til alle personer i målgruppen, når det vur-

deres relevant i forhold til varig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Røde

Kors ser positivt på, at personer, som ønsker er at vende tilbage til enten hjemland eller opholdsland,

og som gør brug af mulighed for hjælp til repatriering, også får muligheden for frivilligt at tage imod

vejledning og opkvalificerende kurser, der kan understøtte eller forberede repatrieringen. Røde Kors

mener dog, at rammen for opkvalificerende kurser og anden opkvalificering bør overvejes meget nøje

for at tiltaget får den ønskede effekt, nemlig at øge arbejds- og erhvervsmulighederne for personer,

som vælger at repatriere. Der lægges ved dette lovforslag op til et kursus- eller opkvalificeringsforløb

af få ugers varighed og AMU-kurser nævnes som bedste eksempel. Her bør der ligeledes overvejes at

tilføre kommunerne flere ressourcer og ny viden for at kunne løfte ovenstående opgave på kvalifice-

rende vis.

18. januar 2018 / Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re-

patrieringsloven og forskellige andre love

rødekors.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Indførelse af loft over antallet af familiesammenføringer til herboende flygtninge

Endvidere foreslås det at indføre et månedligt loft over antallet af familiesammenføringer til herbo-

ende flygtninge af absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn. Det foreslås at give den siddende ud-

lændinge- og integrationsminister retten til administrativt at aktivere et månedligt loft for familiesam-

menføringerne i helt særlige perioder.

Røde Kors støtter ikke dette forslag, i det vi mener, at retten til familieliv er en basal menneskeret-

tighed, som ikke bør sættes på pause. Mange flygtninge venter i årevis på at blive familiesammen-

ført, og med denne lovændring gives udlændinge- og integrationsministeren en mulighed for bremse

familiers genforening i op til yderligere 3-4 måneder. De tungtvejende humanitære hensyn og den

anerkendte ret til familiesammenføring bør altid tale for, at familier skal have mulighed for at blive

genforenet i sikkerhed uden unødvendige udskydelser.

Røde Kors noterer sig, at der i lovforslaget er udtrykt et klart tilsagn til, at Danmark lever op til vores

internationale forpligtigelser, og at loftet for familiesammenføringen kun tages i brug i tilfælde af eks-

traordinære omstændigheder og vurderes på baggrund af en række paramenter.

Skærpelse af straffe for personer på tålt ophold

Der foreslås med det fremsatte en væsentlig skærpelse af straffen for manglende overholdelse af op-

holds-, underretnings- og meldepligt for kriminelle udviste og personer på tålt ophold, ligesom mulig-

heden for at afsone dele af straffen for overtrædelse af disse forpligtelser på udrejsecenter med fod-

lænke foreslås afskaffet.

I forhold til personer på tålt ophold, skal Røde Kors henvise til vores bemærkninger af 4. januar d.å.

til det tidligere fremsatte lovforslag om ændrede vilkår for personer på tålt ophold, hvor det blandt

andet blev foreslået at indføre en orienteringspligt om opholdssted for de personer, der ikke er, eller

ikke længere er, pålagt opholdspligt på et udrejsecenter. Det er, som det fremgår af dette hørings-

svar, efter Røde Kors’ opfattelse væsentligt at være opmærksom på, at Flygtningenævnet for alle

personer på tålt ophold har taget stilling til, at de ikke kan tvangsudsendes, fordi de risikerer at blive

udsat for forfølgelse eller tortur ved en tilbagevenden til hjemlandet. Når betingelserne for deres op-

hold i Danmark overvejes, bør det tages i betragtning, at de pågældende personer kan være henvist

til tålt ophold resten af deres liv. Derfor mener Røde Kors, at deres livsvilkår ikke bør være mere be-

lastende og begrænsende, end de relevante hensyn nødvendiggør. Det er her vigtigt at være op-

mærksom på, at personer, der er på tålt ophold på grund af kriminalitet begået i Danmark, allerede

har udstået deres straf i det almindelige strafferetlige system, og at det er et almindeligt anerkendt

princip, at straffede herefter har gjort op med deres begåede kriminalitet.

Etablering af udrejsecenter Lindholm

Det foreslås at etablere et udrejsecenter på øen Lindholm. Her gælder det også, at den personkreds

der foreslås indkvarteret, allerede er idømt straffe for deres begåede kriminalitet ved domstolene og

har afsonet i det omfang, deres straffe tilsagde det.

Det bør endvidere tages med i betragtning, at højesteret i januar 2017 har afsagt en dom omkring, at

en person på tålt ophold ikke skulle være underlagt opholdspligten, fordi denne i henhold til menne-

skerettighederne var uproportionel. Retten til privatliv efter artikel 8 i den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention har det primære formål at sikre udvikling af det enkelte individs personlighed i re-

lation til andre mennesker uden udefrakommende indblanding og omfatter bl.a. retten til at etablere

og udvikle personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen. Såfremt der etableres udrej-

secenter på Lindholm bør dette særligt medtages i forhold til muligheden for at komme til og fra øen.

Røde Kors finder på den baggrund, at forslaget om at etablere Lindholm-løsningen ud fra humanitære

hensyn bør opgives.

18. januar 2018 / Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re-

patrieringsloven og forskellige andre love

rødekors.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors står naturligvis til rådighed for uddybning af disse bemærkninger.

Venlig hilsen

Anders Ladekarl

Generalsekretær

18. januar 2018 / Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re-

patrieringsloven og forskellige andre love

rødekors.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634251 == Dokument 1 == Høringssvar Kommunernes Landsforening (KL) ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Henriette Sundgaard Land ([email protected])

KL - Kommunernes Landsforening ([email protected])

Høringssvar fra KL

18-01-2019 09:23:42

Høringssvar fra KL.pdf;

Hermed fremsendes KL's høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love.

Med venlig hilsen

Anna Ballan

Specialkonsulent

Center for vækst og beskæftigelse

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3425

+45 3370 3370

kl.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar fra udlændinge- og integrationsministeren

== AKT 634251 == Dokument 2 == Høringssvar Kommunernes Landsforening (KL) ==

NOTAT

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet