Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 1924
Doknr.
32154
Dato
09-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 1. november 2018 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 1 til lovforslag nr. L 14 om ændring af lov om kommunernes styrelse
(Ghettorepræsentanter) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at kommuner og boligorganisationer ikke
bebyrdes med ekstra administrativt arbejde som følge af lovforslaget?”
Svar:
Det er i lovforslaget vurderet, at det vil have meget begrænsede administrative konse-
kvenser for det offentlige, herunder for kommunerne. Det samme vurderes at gælde
for de almene boligorganisationer. Lovforslaget vurderes således ikke at ville bebyrde
hverken kommuner eller almene boligorganisationer med administrativt arbejde i
noget omfang af betydning.
Ghettorepræsentanterne er netop ikke et bureaukratisk initiativ. De har metodefrihed
og kan arbejde dialogbaseret, sådan som lovforslaget også forudser, at de vil gøre.
Denne dialogbaserede, fleksible og enkle opfølgning uden formelle procedure- og pro-
ceskrav giver efter min opfattelse rigtig god mening. Derfor forventer jeg også, at den
vil fungere i langt de fleste tilfælde.
Men det er klart, at vi med lovforslaget også skal give ghettorepræsentanterne de nød-
vendige redskaber til at kunne reagere, hvis samarbejdet ikke fungerer, og resultaterne
ikke er tilfredsstillende. Det får de bl.a. med muligheden for at få oplysninger fra myn-
digheder og almene boligorganisationer og med muligheden for i særlige tilfælde at
fremsætte følg-eller-forklar-forslag til en kommunalbestyrelse.
Disse beføjelser understøtter således den dialog mellem ghettorepræsentanterne og
aktørerne i parallelsamfundsstrategien, der allerede er i gang, og den understøtter
dermed også den effektive opfølgning på strategien, som er så vigtig for at nå målet om
et samfund uden ghettoer i 2030.
På baggrund af nogle af aktørernes bekymring for, om ordningen vil skabe øget bu-
reaukrati, har Økonomi- og Indenrigsministeriet som anført i lovforslagets bemærk-
ninger forudset, at ghettorepræsentanterne vil tage hensyn til, at deres anmodninger
om oplysninger ikke bliver en unødig administrativ byrde for de berørte boligorganisa-
tioner og myndigheder. Dette har Økonomi- og Indenrigsministeriet også anført i det
høringsnotat, ministeriet har oversendt til Folketinget.