Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 14 Bilag 4
Offentligt
Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om kom-
munernes styrelse (Ghettorepræsentanter) (L 14)
Ændringsforslag
Sagsnr.
2018 - 362
Doknr.
49483
Dato
26-11-2018
Af
økonomi- og indenrigsministeren,
tiltrådt af <>:
Til § 1
1) I den under
nr. 1
foreslåede indsættelse af
§ 63 b
udgår stk. 4, 2. pkt.
[Udvidelse af ghettorepræsentanternes mulighed for at stille forslag, som en kommu-
nalbestyrelse skal behandle, til at omfatte spørgsmål om fordeling af børn i daginstitu-
tioner.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommuner-
nes styrelse, at ghettorepræsentanterne i særlige tilfælde, hvor de vurderer, at indsat-
serne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder ikke har tilstrækkelig effekt,
og at en bestemt kommunal beslutning er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende
udvikling, i enighed kan anmode kommunalbestyrelsen om at behandle ghettorepræ-
sentanternes begrundede forslag til denne beslutning. Efter det i lovforslaget foreslåe-
de § 63 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, gælder dette dog ikke
spørgsmål om fordeling af børn i daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen skal efter det
i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse tage
stilling til forslaget inden tre måneder efter, at ghettorepræsentanterne skriftligt har
fremsat det begrundede forslag over for kommunalbestyrelsen. Vedtager kommunal-
bestyrelsen ikke forslaget, skal den efter det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 5.
pkt., i lov om kommunernes styrelse offentliggøre begrundelsen eller begrundelserne
herfor sammen med udskriften af beslutningsprotokollen fra kommunalbestyrelses-
mødet.
Ændringsforslaget, hvorefter det foreslåede § 63 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommuner-
nes styrelse udgår af lovforslaget, indebærer, at ghettorepræsentanternes forslag efter
det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil
kunne omfatte spørgsmål om fordeling af børn i daginstitutioner. Dermed vil ghetto-
repræsentanterne kunne anvende beføjelsen efter det foreslåede § 63 b, stk. 4, i lov om
kommunernes styrelse til at fremsætte forslag, som en kommunalbestyrelse er forplig-
tet til at behandle, vedrørende alle dele af indsatserne rettet imod ghettoområder og
udsatte boligområder.