L 14 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 14 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Kommunaljura

Sagsbehandler

Lise Brandi-

Hansen

Koordineret med

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

over

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse

(ghettorepræsentanter)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget blev den 17. august 2018 sendt i høring hos:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BDO Kommunernes Revision A/S, BL

–

Danmarks

Almene Boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Center for Boligsocial Udvikling, Dan-

marks Lejerforeninger, Dansk Erhverv, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Ud-

lejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Domstols-

styrelsen, FSR

–

Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsbygge-

fonden, LLO Lejernes Landsorganisation i Danmark, Rådet for Etniske Minoriteter,

Rådet for Socialt Udsatte, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg

Universitet), Vestre Landsret, VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd og Østre Landsret.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Ankestyrelsen, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Center for Boligsocial Udvikling,

Danmarks Statistik, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Vestre Lands-

ret og Østre Landsret.

2. Høringssvarene

Center for Boligsocial Udvikling, Institut for Menneskerettigheder, Vestre Landsret og

Østre Landsret har ingen bemærkninger eller har ikke ønsket at udtale sig om lov-

forslaget.

Ankestyrelsen, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Danmarks Statistik, Datatilsynet og

KL har afgivet bemærkninger til lovforslaget.

2.1. Om betegnelsen

”ghettorepræsentanter”

–

Danmarks Almene Boliger

(BL) finder det overordnet set positivt, at der er

udpeget repræsentanter til bl.a. at følge indsatsen i de såkaldte ghettoområder og i de

udsatte

boligområder. BL finder dog ikke betegnelsen ”ghettorepræsentanter” hen-

sigtsmæssig, idet BL finder ordet ”ghetto” misvisende og stigmatiserende, således at

anvendelsen heraf sætter de udpegede områder og beboerne et skridt tilbage fremfor

at styrke udviklingen.

Sagsnr.

2018 - 362

Doknr.

19926

Dato

18-09-2018

L 14 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Lovforslagets betegnelse af ghettorepræsentanterne er i overensstemmelse med rege-

ringens parallelsamfundsstrategi, ”Ét Danmark uden parallelsamfund –

Ingen ghetto-

er i 2030”.

Regeringen vil med denne strategi nedbryde parallelsamfund og skabe et sammen-

hængende Danmark, som bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed,

ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling, og hvor borgerne deltager aktivt. Det er re-

geringens erklærede mål med strategien at bekæmpe ghettoer, og ghettorepræsentan-

terne skal følge op på denne indsats.

Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

2.2. Om ghettorepræsentanternes opgaver

2.2.1. Om afgrænsningen af ghettorepræsentanternes opgaveområde

Af høringssvaret fra

fremgår bl.a., at

det er KL’s opfattelse, at der kan være behov

for

–

i et forebyggelsesperspektiv

–

også at have øje for områder, der endnu ikke er på

regeringens ghettoliste, og at dette også fremgår af lovforslagets bemærkninger. KL

mener, at hjemlen til at følge områder, der endnu ikke er udsatte, bør ekspliciteres

direkte i det foreslåede § 63 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

anbefaler i sit høringssvar bl.a., at ghettorepræsentanterne har klart fokus på om-

råder, som er i god afstand til ghettolisten, men hvor det er vigtigt at prioritere en ind-

sats for at forebygge. Denne udvidelse af rammerne for repræsentanternes opgaver og

kompetence vil ifølge BL sikre en bedre og dermed mere effektiv prioritering af indsat-

sen mod ghettoer og derfor give et bedre grundlag for at opnå målsætningen om, at der

i 2030 ikke skal være flere ghettoer.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Efter den foreslåede bestemmelse i § 63 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrel-

se følger ghettorepræsentanterne almene boligorganisationers, kommuners og statsli-

ge myndigheders indsatser rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder, her-

under indsatserne for at nedbringe antallet af ghettoområder og udsatte boligområder

og kommunernes indsatser vedrørende repatriering fra sådanne områder. Ghettoom-

råder og udsatte boligområder vil blive defineret i lov om almene boliger m.v. ved det

forslag til lov om ændring af almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov

m leje, som transport-, bygnings- og boligministeren fremsætter samtidig med dette

lovforslag, således at udsatte boligområder defineres som områder, der opfylder en del

af de kriterier, som definerer et ghettoområde.

Det følger af den nævnte bestemmelse i § 63 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes

styrelse, at ghettorepræsentanterne følger den brede vifte af indsatser rettet imod

ghettoområder og udsatte boligområder, som er iværksat med regeringens parallel-

samfundsstrategi,

”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”, med

de politiske aftaler, der er indgået i forlængelse heraf, og med de forslag til ændringer

af lovgivningen, som regeringen fremsætter samtidig med dette lovforslag til gennem-

førelsen heraf. Se lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er enigt med KL i, at aktørerne, herunder kommu-

ner og almene boligorganisationer, også må have opmærksomhed på at forebygge, at

nye områder kommer til at opfylde kriterierne for at være ghettoområder eller udsatte

L 14 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

boligområder. Regeringens parallelsamfundsstrategi er imidlertid en koncentreret

strategi, der har som sit vigtigste og erklærede mål at afskaffe alle ghettoområder se-

nest i 2030. Derfor er ghettorepræsentanternes opfølgningsopgave også koncentreret

om at følge indsatserne i ghettoområder samt i de udsatte boligområder, der allerede

opfylder nogle af kriterierne for at være et ghettoområde.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har præciseret lovforslagets bemærkninger (de

almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2. og de specielle bemærkninger til det foreslå-

ede § 63, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse), således at de mere præcist

afspejler indholdet af bestemmelsen. Høringssvarene giver i øvrigt ikke anledning til

at foretage ændringer i lovforslaget.

2.2.2. Om udviklingsplaner for visse boligområder

foreslår i sit høringssvar, at ghettorepræsentanterne skal have mulighed for at

udtale, at en udviklingsplan kan stilles i bero, hvis det kan dokumenteres, at boligom-

rådet ikke længere opfylder ghettokriterierne, og det vurderes, at det er usandsynligt,

at boligområdet igen kommer på listen.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Efter den foreslåede bestemmelse i § 63 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrel-

se følger ghettorepræsentanterne udviklingen i forhold til milepæle i helhedsplaner og

udviklingsplaner for ghettoområder og udsatte boligområder. Ghettorepræsentanter-

nes opgave med at følge milepæle i bl.a. udviklingsplaner vil kunne munde ud i vurde-

ringer og eventuelt anbefalinger vedrørende aktørernes indsats. Det vil imidlertid efter

Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at tillægge

ghettorepræsentanterne særskilte beføjelser vedrørende udviklingsplanerne eller ved-

rørende fastlæggelsen af, hvilke områder der opfylder betingelserne for at være ghet-

toområder. Sådanne opgaver henhører således efter det forslag til lov om ændring af

almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov m leje, som transport-, byg-

nings- og boligministeren fremsætter samtidig med dette lovforslag, under den nævnte

minister.

Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

2.2.3. Om ghettorepræsentanternes særlige beføjelse til at fremsætte et forslag, som

en kommunalbestyrelse skal behandle

Af høringssvaret fra

fremgår bl.a., at KL ikke er enig i, at der i kommunernes opga-

veløsning på dette felt er behov for, at kommunalbestyrelserne forpligtes til efter et

følg-eller-forklar-princip at tage stilling til forslag fra særlige ghettorepræsentanter.

Efter KL’s opfattelse udgør dette et indgreb i det kommunale selvstyre og medfører et

brud på det grundlæggende princip om, at kommunalbestyrelsen er øverste kommu-

nale myndighed, og at det derfor også kun er medlemmer af kommunalbestyrelsen,

der kan rejse sager i kommunalbestyrelsen. KL peger på, at kommunalbestyrelsens

medlemmer er valgt af vælgerne i kommunen og står på mål for den førte politik og de

beslutninger, der tages, mens ghettorepræsentanterne er uden vælgermandat.

Det er endvidere KL’s opfattelse, at

ghettorepræsentanternes forslag til beslutninger

kan risikere at kollidere med beslutninger om initiativer, som den enkelte kommunal-

bestyrelse med sit lokalkendskab har truffet med baggrund i det almindelige løbende

arbejde i kommunen med de enkelte udsatte boligområder og dets særlige udfordrin-

L 14 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

ger og med de prioriteringer, som kommunalbestyrelsen finder rigtige. Det er KL’s

opfattelse, at det må være op til kommunalbestyrelsen selv at afgøre, hvem der skal

rådgive den, og hvilken rådgivning der er behov for.

KL finder, at det indebærer en skævvridning i forhold til de øvrige parter

–

de almene

boligorganisationer og statslige myndigheder

–

som også er involveret i indsatser ret-

tet imod ghettoområder og udsatte boligområder, at ghettorepræsentanterne alene

gives kompetence til at stille forslag til kommunalbestyrelserne.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Efter den foreslåede bestemmelse i § 63 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrel-

se kan ghettorepræsentanterne i særlige tilfælde, hvor de vurderer, at indsatserne ret-

tet imod ghettoområder og udsatte boligområder ikke har tilstrækkelig effekt, og at en

bestemt kommunal beslutning er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende udvikling, i

enighed anmode kommunalbestyrelsen om at behandle deres begrundede forslag til

denne beslutning. Kommunalbestyrelsen skal efter den foreslåede bestemmelse i

§ 63 a, stk. 4, 4. pkt., tage stilling til forslaget og begrunde det, hvis den ikke følger

forslaget.

Bestemmelsen giver ikke ghettorepræsentanterne mulighed for at pålægge kommu-

nalbestyrelsen at vedtage et forslag eller gennemføre et initiativ. Kommunalbestyrel-

sen kan alene pålægges at behandle et forslag.

Bestemmelsen udmønter en del af

regeringens parallelsamfundsstrategi ”Ét Danmark

uden parallelsamfund

– Ingen ghettoer i 2030”, hvoraf det på s. 32 bl.a. fremgår, at

ghettorepræsentanterne får særlige kompetencer til f.eks. at fremsætte konkrete for-

slag, som den ansvarlige kommunalbestyrelse skal behandle efter et følg-eller-forklar-

princip.

Hele parallelsamfundsstrategien og denne særlige kompetence til ghettorepræsentan-

terne er udtryk for, at regeringen vil gøre en særlig indsats for at sikre, at strategien

imod ghettoer får effekt, og at regeringen forventer, at andre aktører gør det samme.

Ghettorepræsentanterne tildeles denne særlige beføjelse netop i forhold til kommu-

nalbestyrelser, fordi kommunerne har en helt central rolle i gennemførelsen af indsat-

serne rettet imod udsatte boligområder og ghettoområder. Se herom lovforslagets

almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3. Kommunernes lokale indsatser er af afgørende

betydning ikke blot på almenboligområdet, men også på f.eks. undervisnings- og be-

skæftigelsesområdet. Der er således god grund til, at beføjelsen retter sig imod netop

kommunerne.

At beføjelsen kun skal kunne anvendes i særlige tilfælde, indebærer, at ghettorepræ-

sentanterne, inden de fremsætter forslag efter bestemmelsen over for en kommunal-

bestyrelse, skal have forsøgt på andre måder, f.eks. gennem dialog, at formå kommu-

nalbestyrelsen til at gennemføre forslaget. Det er endvidere en forudsætning for an-

vendelse af beføjelsen, at det er ghettorepræsentanternes vurdering, at andre initiati-

ver, der kan ventes gennemført uden at fremsætte et forslag, som en kommunalbesty-

relse er forpligtet til at behandle, ikke vil kunne sikre, at indsatserne får tilstrækkelig

effekt. Se bemærkningerne til det foreslåede § 63 b, stk. 4, 1. pkt. i lov om kommuner-

nes styrelse.

L 14 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Der er på denne baggrund efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse ikke

nogen risiko for, at et forslag fra ghettorepræsentanterne vil kollidere med et forslag,

som kommunalbestyrelsen arbejder med.

Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

2.3. Om ghettorepræsentanternes mulighed for at forlange oplysninger til brug for

deres virksomhed.

Danmarks Statistik

har i sit høringssvar bl.a. anført, at det fremgår af lov om Dan-

marks Statistik § 1, stk. 2, nr. 2, at Danmarks Statistik varetager udarbejdelse af stati-

stiske ydelser på begæring af bl.a. offentlige myndigheder og institutioner til brug for

lovgivning, analyse og administration mod anvisning af finansiering.

Kompleksiteten og omfanget af statistik netop på dette område må ifølge Danmarks

Statistik antages at kunne få et omfang, der gør, at Danmarks Statistik ikke kan efter-

leve den foreslåede bestemmelse i § 63 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse

om almene boligorganisationers, kommuners og statslige myndigheders pligt til at

tilvejebringe og meddele oplysninger til ghettorepræsentanterne, uden at det vil kræve

en reduktion af eksisterende statistiske opgaver. Danmarks Statistik foreslår på den

baggrund, at forvaltningslovens § 31, stk. 2, skal finde anvendelse på ghettorepræsen-

tanternes anmodninger om oplysninger, således at Danmarks Statistik kan kræve be-

taling, hvis en anmodning betyder en større arbejdsmæssig belastning.

Ankestyrelsen

har noteret sig, at det er anført i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger afsnit 2.2.4., at det ikke er hensigten med lovforslaget at give mulighed for at

pålægge offentlige forvaltningsmyndigheder pligt til at videregive oplysninger ud over,

hvad der er lovligt efter gældende lovgivning, og at pligten til at meddele oplysninger

således alene omfatter oplysninger, som lovligt kan videregives allerede efter lovgiv-

ningen i dag.

Ankestyrelsen forstår rækkevidden det foreslåede § 63 b, stk. 5, i lov om kommunernes

styrelse således, at statslige myndigheder alene vil kunne blive pålagt at tilvejebringe,

herunder bearbejde og indsamle nye oplysninger, som knytter sig direkte til myndig-

hedens virke.

Ankestyrelsen vurderer på den baggrund, at forslaget i sin nuværende form ikke vil

have økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen bemærker, at fore-

spørgsler til styrelsen om at indsamle og bearbejde nye oplysninger

–

afhængig af om-

fanget heraf

–

kan få økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen.

har i sit høringssvar bl.a. anført, at pligten til at meddele og tilvejebringe oplysnin-

ger vil medføre administrative konsekvenser for de almene boligorganisationer. I for-

længelse heraf bemærker BL, at det på den ene side er meget vigtigt, at ghettorepræ-

sentanterne kan udføre deres arbejde på et faktuelt og opdateret grundlag, og at der på

den anden side appelleres til, at omfanget af specialanalyser m.v. rekvireret fra den

enkelte boligorganisation holdes på et helt nødvendigt beskedent niveau for ikke at

bidrage til væsentlige merudgifter på lokalt niveau og dermed ekstraudgifter for lejer-

ne.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Efter den foreslåede bestemmelse i § 63 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrel-

se skal almene boligorganisationer, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder

L 14 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

tilvejebringe og meddele ghettorepræsentanterne de oplysninger, ghettorepræsentan-

terne forlanger til brug for deres virksomhed.

Pligten til at meddele oplysninger efter bestemmelsen omfatter alene oplysninger, som

lovligt kan videregives, og adgangen til at videregive udvides således ikke med lov-

forslaget, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 63 b, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommu-

nernes styrelse.

Økonomi- og Indenrigsministeriet forudser, at ghettorepræsentanternes arbejde i vidt

omfang vil foregå i dialog med de involverede aktører. For at understøtte ghettorepræ-

sentanternes virksomhed vurderes det dog hensigtsmæssigt, at aktørerne er forpligte-

de til at tilvejebringe oplysninger, som ghettorepræsentanterne har brug for i deres

virksomhed. Se de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at oplysninger alene kan kræves tilveje-

bragt og meddelt, når ghettorepræsentanterne skal bruge dem som led i opgaven med

at følge indsatserne rettet imod ghettoområder. Indhentelse af oplysningerne skal

således være sagligt begrundet. Se bemærkningerne til det foreslåede § 63 b, stk. 5, 1.

pkt., i lov om kommunernes styrelse.

På denne baggrund forventer Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke, at ghettorepræ-

sentanterne vil anmode de enkelte almene boligorganisationer, Danmarks Statistik

eller Ankestyrelsen om udarbejdelse af nye statistiske oplysninger eller indsamling

og/eller bearbejdelse af nye oplysninger i noget betydeligt omfang. Ministeriet har dog

fundet anledning til i afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget at

tilføje en bemærkning om ghettorepræsentanternes hensyntagen til, at deres anmod-

ninger om oplysninger ikke bliver en unødig administrativ byrde for de berørte bolig-

organisationer og myndigheder. Endvidere er ghettorepræsentanternes mulighed for

at forlange oplysninger af myndigheder m.v. tilføjet i afsnit 3 i de almindelige be-

mærkninger om implementeringskonsekvenser.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er i øvrigt enigt med Danmarks Statistik i, at grund-

laget for Danmarks Statistiks eventuelle tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger

til ghettorepræsentanterne vil være det foreslåede § 63 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om kom-

munernes styrelse og ikke lov om Danmarks Statistik.

Høringssvarene har på denne baggrund givet anledning til følgende tilføjelse i lov-

forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2. (ny tekst understreget):

”Økono-

mi- og Indenrigsministeriet forudser, at arbejdet i vidt omfang vil foregå i dialog

med de involverede aktører, og at ghettorepræsentanterne vil tage hensyn til, at de-

res anmodninger om oplysninger ikke bliver en unødig administrativ byrde for de

berørte boligorganisationer og myndigheder. Dette gælder især i forhold til krav om

tilvejebringelse af nye oplysninger.”

Høringssvarene har endvidere givet anledning til følgende tilføjelse i lovforslagets

almindelige bemærkninger afsnit 3 (ny/ændret tekst understreget):”Lovforslaget

vurderes at have meget begrænsede administrative konsekvenser for det offentlige,

da ghettorepræsentanterne i særlige tilfælde vil kunne pålægge en kommunalbesty-

relse at behandle

–

men ikke at følge

–

et forslag fra dem, og da ghettorepræsentan-

terne vil få mulighed for at forlange oplysninger af myndigheder m.v.”

L 14 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.4. Databeskyttelsesretlige overvejelser

Datatilsynet

har i forbindelse med den foreslåede § 63 b, stk. 7, i lov om kommuner-

nes styrelse, hvorefter Økonomi- og Indenrigsministeriet sammen med Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet sekretariatsbetjener ghettorepræsentanterne, i sit hø-

ringssvar anbefalet, at den databeskyttelsesretlige konstruktion mellem ghettorepræ-

sentanterne og de to ministerier præciseres, herunder om der er tale om dataansvarli-

ge og databehandlere, fælles dataansvarlige m.v.

Endvidere har Datatilsynet henstillet til, at økonomi- og indenrigsministeren på ny

vurderer, om den behandling af oplysninger om strafbare forhold, som private, almene

boligorganisationer vil skulle foretage i medfør af lovforslagets bestemmelser, kan ske

inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4, eller om behandlingen

mere passende kan ske på baggrund af et andet behandlingsgrundlag. Datatilsynet har

herudover opfordret til, at det vurderes, om behandling af følsomme personoplysnin-

ger mere passende ske på baggrund af et andet behandlingsgrundlag end de anførte i

lovforslaget bemærkninger.

Datatilsynet har desuden anmodet om, at det i bemærkningerne til lovforslaget præci-

seres, hvis der ved lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse

er tiltænkt en ”aktivering” af databeskyttelsesforordningen

artikel 9, stk. 2, litra g, som

retsgrundlag for behandling af følsomme personoplysninger. Datatilsynet har også

henvist til, at det af databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, 2. pkt., fremgår, at tilsynsmyn-

digheden giver tilladelse til en behandling af personoplysninger efter § 7, stk. 4, 1. pkt.,

hvis behandlingen ikke foretages for en offentlig myndighed.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Høringssvaret fra Datatilsynet har givet anledning til at beskrive den databeskyttel-

sesretlige konstruktion i forbindelse med Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets sekretariatsbetjening af ghettorepræsen-

tanterne nærmere. Det er således i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit

2.2.4. tilføjet, at de to ministerier og ghettorepræsentanterne hver især er at anse for

selvstændigt dataansvarlige for deres respektive behandlinger af personoplysninger,

ligesom der er givet en nærmere redegørelse for denne databeskyttelsesretlige kon-

struktion.

Det er endvidere vurderet, at den behandling af personoplysninger om strafbare for-

hold hos private, almene boligorganisationer, som kan finde sted som følge at lov-

forslaget, kan og mest passende bør ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens

§ 8, stk. 3 og 4. Der lægges herved vægt på, at der som anført i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger afsnit 2.2.4. forudsættes at være tale om oplysninger, som boligor-

ganisationer i forvejen har lovligt i hænde. Der kan eksempelvis være tale om oplys-

ninger, som behandles som følge af reglerne i almenboliglovens § 63 d. Der lægges

endvidere vægt på, at det normalt alene vil være nødvendigt at meddele ghettorepræ-

sentanterne oplysninger af generel eller statistisk karakter, eller i en form uden direkte

identifikationsoplysninger. Ligeledes vurderes det, at private, almene boligorganisati-

oners behandling af oplysninger om væsentlige sociale problemer og andre rent priva-

te forhold, jf. den tidligere persondatalovs § 8, mest hensigtsmæssigt skal vurderes

inden for de snævre rammer, som følger af databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven.

Der er på den baggrund tilføjet følgende i lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.2.4:

”Det

er endvidere ministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt,

L 14 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

at en sådan behandling vurderes efter de snævre rammer, der er beskrevet ovenfor,

jf. for så vidt angår oplysninger om strafbare forhold databeskyttelseslovens § 8, stk.

3 og 4.”

Herudover vurderes det, at en eventuel behandling af følsomme personoplysninger

som følge af lovforslaget mest passende bør vurderes efter de almindelige regler i da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder eventuelt databeskyt-

telseslovens § 7, stk. 4, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Der

lægges herved vægt på, at det normalt ikke forventes at være nødvendigt at behandle

de omhandlede oplysninger som følge af lovforslaget, og at det derfor vurderes at være

mest hensigtsmæssigt, at en eventuel behandling vurderes efter lovgivningens almin-

delige regler.

Desuden er det i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.4. som følge af

Datatilsynets høringssvar præciseret, at den foreslåede § 63 b, stk. 5, ikke i sig selv er

tiltænkt at udgøre retsgrundlaget efter artikel 9, stk. 2, litra g, for behandling af føl-

somme personoplysninger, og at der efter databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, 2. pkt.,

er krav om tilladelse fra Datatilsynet, hvis behandling efter § 7, stk. 4, 1. pkt., ikke

foretages for en offentlig myndighed, dvs. af en privat dataansvarlig.