Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139 Bilag 9
Offentligt
2014939_0001.png
Jørn Vestergaard
professor i strafferet
+45/21 60 26 80
[email protected]
http://jura.ku.dk/jv
14.12.2018
Kommentarer til dele af Justitsministeriets lovudkast af 20.11.2018 til ny selvstændig bestemmelse om
”psykisk vold”
Justitsministeriets udkast:
»§ 243. Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan
tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for
nedværdigende, manipulerende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden,
straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.«
Bemærkninger:
1.
Selvstændig kriminalisering af visse former for grov psykisk mishandling eller forulempelse af
nærtstående må i lyset af alt foreliggende betragtes som velbegrundet. En sådan kriminalisering kendes i
forskellige udformninger fra vore nærmeste nabolande.
2.
Nogle af udtrykkene i lovudkastet kan give anledning til unødig tvivl og usikkerhed, hvilket dels kan
modvirke en effektiv retshåndhævelse, dels vil kunne udsætte forurettede for unødig krænkelse under
sagens behandling hos politi og domstole. Ordlyden i en ny bestemmelse og placeringen af denne i
straffeloven vil selvsagt være af en vis betydning, om end den praktiske afgrænsning af reglernes
anvendelse hos anklagemyndigheden og ved domstolene først og fremmest vil bero på bemærkningerne
om anvendelsesområdet i forarbejderne. Det må i øvrigt forventes, at politiets virksomhed på området vil
være afhængig af helt andre faktorer end lovbestemmelsens ordlyd, herunder politisk fokus og interne
prioriteringer. Dette betyder dog ikke, at den sproglige udformning af bestemmelsen er uden praktisk
relevans. Gennemslagskraften af en selvstændig kriminalisering kan således til dels bero på, hvilke begreber
der anvendes i selve bestemmelsen, samt hvor i loven denne placeres.
3.
Begrebet ”psykisk vold” er næppe særlig hensigtsmæssigt i lovgivningsmæssig sammenhæng, selv om
udtrykket anvendes på det sociale område og i den offentlige debat. Traditionelt forbindes ”vold” med et
legemsangreb, en fysisk legemskrænkelse. Sådan er opfattelsen formentlig både blandt fagfolk og i
almenheden.
Det ville være formålstjenligt at placere deliktet i straffelovens kap. 27 som en fredskrænkelse, f.eks. i
§ 265, som i øjeblikket er ledig efter ophævelsen i 2012 af den tidligere bestemmelse om tilhold. Her ville
bestemmelsen komme til at stå lige foran § 266 om alvorlige trusler, hvilket ville indebære en vis
indholdsmæssig sammenkædning.
Hvis bestemmelsen placeres i § 265, kan der hentes inspiration fra bestemmelsen i Brottsbalken
4 kap § 4 a, der handler om ”grov fridskränkning”. I en dansk sammenhæng kunne vendinger som ”groft
1
 L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedr. "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold"
forulemper” eller ”grov forulempelse” måske anvendes. Udtrykket ”forulemper” anvendes i § 123 om
vidnetrusler mv.
Hvis det fastholdes, at den nye bestemmelse skal stå i § 243, kunne det overvejes i stedet for begrebet
”psykisk vold” at anvende begrebet ”mishandling”, f.eks. sådan som det kendes i norsk straffelov §§ 242-
243 (”mishandling i nære relasjoner”) eller i sammensætninger som ”psykisk mishandling” eller ”psykisk
overgreb”.
4.
Udtrykket ”som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan
tilknytning til husstanden” dækker trods sin ordrigdom næppe alle relevante tilfælde. Det er ikke svært at
forestille sig grove krænkelser i nuværende eller tidligere kæresteforhold, hvor der ikke har været tale om
fællesskab i tilknytning til en bestemt husstand. Det vil nok være mere formålstjenligt at benytte velkendte
og indarbejdede begreber som ”nærtstående” eller ”nærmeste pårørende” og at redegøre udførligt for
anvendelsesområdet i bemærkningerne til lovforslaget.
Alternativt forslag 1)
»§ 265. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, som i oftere gentagne tilfælde groft forulemper en
nuværende eller tidligere nærtstående med truende, forhånende eller nedværdigende handlinger. «
Alternativt forslag 2)
»§ 243. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, som gør sig skyldig i grov psykisk mishandling ved i
oftere gentagne tilfælde at udsætte en nuværende eller tidligere nærtstående for truende, forhånende
eller nedværdigende handlinger. «
5.
Den foreslåede strafferamme svarer til den hidtil kendte i § 244. Ved lov 718 af 8. juni 2018 blev der
indsat et stk. 2 i § 244 med følgende ordlyd:
»Stk. 2.
Begås forhold, der er nævnt i stk. 1, gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til den forurettedes
husstand, uden at forholdet er omfattet af § 245, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.«
En tilsvarende bestemmelse bør med den fornødne tilpasning indsættes i den foreslåede § 243, alternativt i
§ 265. Det skal i den sammenhæng tages i betragtning, at den foreslåede § 243 omfatter
gerningsmomentet ”gentagne gange over en periode”, hvilket derfor ikke tillige kan indgå som en særlig
skærpende omstændighed ved strafforhøjelse. Bestemmelsen herom kunne f.eks. have følgende ordlyd:
»Stk. 2.
Begås forhold som nævnt i stk. 1 under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde, kan straffen stige til
fængsel indtil 6 år.«
Ved at indsætte en sådan bestemmelse om strafforhøjelse ville den meget hypotetiske mulighed for at
henføre særligt grove til fælde under § 245, stk. 2, blive uaktuel. Også i denne relation vil en ny selvstændig
bestemmelse kunne få afgørende betydning for den faktiske retsstilling, idet § 245, stk. 2, så godt som
aldrig anvendes i sager om overgreb af den type, som den foreslåede bestemmelse retter sig imod.
Indsættelse af et særskilt stykke om strafforhøjelse ville desuden indebære, at den del af lovudkastet, som
vedrører en tilføjelse til § 247, kunne udgå. Den i lovudkastet foreslåede tilføjelse til § 247 ville alene
indebære adgang til forhøjelse af straffen med indtil det halve, dvs. op til fængsel i 4 år og 6 måneder, ikke
2
 L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedr. "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold"
som i den nye § 244, stk. 2, op til fængsel i 6 år, hvilket ved en sammenligning af forholdenes karakter ikke
forekommer velbegrundet.
6.
Gerningsmomentet ”egnet til utilbørligt at styre den anden” kan give anledning til ganske megen tvivl og
dermed til modforestillinger og anfægtelser i konkrete sager. Uanset at der ikke er krav om, at virkningen
faktisk skal være indtrådt i det konkrete tilfælde, kan det forventes, at en forsvarer typisk vil gøre
gældende, at tiltaltes adfærd ikke ville kunne anses som egnet til at være styrende. I den forbindelse vil det
kunne blive ganske belastende for den forurettede at skulle redegøre for, hvordan vedkommende oplevede
og reagerede på gerningspersonens forulempelser. Det ville være formålstjenligt helt at udelade denne
passus af deliktsbeskrivelsen. Det afgørende må være, om gerningspersonens handlinger i sig selv objektivt
set overskrider visse grænser. En sådan lovgivningsteknik kendes i andre sammenhænge, hvor
bestemmelser ikke foreskriver noget om den strafbare handlings egnethed til at virke krænkende, men
alene beskriver selve handlingens karakter. I § 266 b om diskriminerende ytringer tales der således om at
”personer trues, forhånes eller nedværdiges”.
7.
Det vil kunne give anledning til stor tvivl og uenighed, om en handling er ”manipulerende”. For at undgå
unødig og potentielt krænkende bevisførelse om dette vil det være formålstjenligt at undlade brug af
begrebet, der i sammenhængen i øvrigt forekommer helt unødvendigt som gerningsmoment. I stedet kan
en variant af den fra § 266 b kendte vending at ”trues, forhånes eller nedværdiges” med fordel bruges.
Dermed indkredses det væsentlige, og det udelukkes ikke derved, at der i lovbemærkningerne kan
redegøres for, at formålet med og virkningen af sådanne handlinger kan være manipulation, hvilket
imidlertid ikke bør være et selvstændigt bevistema.
8.
Udtrykket ”over en periode” anvendes som nævnt også i den nyligt indsatte bestemmelse i § 244, stk. 2.
Alligevel vil denne del af den foreslåede ordlyd kunne give anledning til usikkerhed. I stedet kunne det
måske være formålstjenligt at anvende begrebet ” i oftere gentagne tilfælde”, sådan som det f.eks. kendes i
§ 233 om rufferi. Derved undgås det i øvrigt, at der opstår uhensigtsmæssig tvivl om, hvorvidt ”gentagne
gange” også omfatter nogle få gange med mere eller spredte mellemrum. Sådanne forhold bør ikke være
omfattet af bestemmelsen, da det ville svække dens anseelse og dermed dens praktiske anvendelse.
9.
Uanset bestemmelsens ordlyd kan det forventes, at den i praksis især vil finde anvendelse i tilfælde, hvor
der også kan dømmes for fysisk legemskrænkelse. Derved kan der imidlertid godt skabes en præcedens, der
også fremmer bestemmelsens anvendelse i sager, der udelukkende omfatter psykiske forulempelser. I den
forbindelse vil det være vigtigt, at der i sager om både og straffes efter såvel § 244 som den nye
bestemmelse i sammenstød, således at det derved tilkendegives, at der er tale om to selvstændige
krænkelser, om end disse kan indgå i et samlet kompleks.
Den 14. december 2018
Med venlig hilsen,
Jørn Vestergaard,
professor i strafferet
3