Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 137:

Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven. (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for visse former for kriminalitet af grovere karakter).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 09.01.2019).

Vi åbner forhandlingen, og det gør vi med fru Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Når vi i første omgang som samfund kigger på forældremyndighed og på samværsregler, gør vi det jo, fordi der netop er børn i forbindelse med skilsmisser, hvor forældrene skal finde ud af, hvem det er, der skal have det primære ansvar for disse børn, og hvordan forældrene fremadrettet skal være familie for de her børn. Desværre er det også sådan med vores lovgivning, at man efter Socialdemokratiets mening hen over de årtier, vi har haft skilsmisser som en relativt udpræget del af vores samfund, har taget for meget hensyn til forældrene og for lidt hensyn til barnet.

Vi mener sådan set, at den tilstand skal vendes på hovedet, sådan at der, hvor barnets tarv kolliderer med forældrenes tarv så at sige, har forældrene vigepligt. Det skal altid være sådan, at det, der er samfundets absolut eneste hensyn, er at stå på børnenes side, for om en mor og far bliver skilt eller ikke bliver skilt, eller hvad de finder på, hvis ikke de var mor og far, hvis de bare var to voksne mennesker, kan samfundet for så vidt være relativt ligeglad med. Det kan være synd for forældrene, der kan være kærestesorger, der kan være alt muligt andet, men det er voksne mennesker, og det kan de selv finde ud af.

Men når der er børn imellem, så er det fællesskabets ansvar. Børnene har ikke nogen mulighed for selv at stå vagt om rettigheder. Børnene har ikke mulighed for selv at beskytte sig imod de ar, det kan give på sjælen at stå midt i en skilsmisse, og derfor skal samfundet træde til. Og når alt det er sagt, så er det egentlig som indledning til at sige, at det gjorde man forkert med lovgivningen i 2007, og det har taget utrolig mange år i virkeligheden at få rettet op på den del. Og jeg mener, at det lovforslag, vi har her, gør lige præcis det. For forud for lovgivningen i 2007, som vi jo var en bærende del af – så det er ikke for at klandre alle mulige andre, det var sådan set os selv, der var med til det, men det er bare for at sige det – var det jo sådan, at det var mor, der havde forældremyndigheden, og far var weekendfar.

Det var faktisk sådan, det var, i de fleste familier, og det vil sige, at der, hvor der var enten grov vold, mord eller incest, var kønsbalancen jo lige så ulige, som den i øvrigt er i dag. Det er så mænd, der sidder i fængsel for den slags, og derfor var det automatisk sådan før 2007, at mor havde forældremyndigheden, og far sad i fængsel. Det er jo selvfølgelig groft sat op. Jeg ved godt, at der er kvinder, der har begået mord, og jeg ved godt, at der er kvinder, der har begået incest, og jeg ved godt, at der også dengang var mænd, der havde forældremyndigheden, men i grove træk var det faktisk præcis sådan, det var, altså at det var kvinderne, der havde forældremyndigheden, og mændene, der sad i fængsel, ikke?

Efter 2007 lavede man det så om, og det blev til, at forældrene som udgangspunkt havde forældremyndigheden sammen, og at begge parter som udgangspunkt havde ret til samvær. Se, det duer jo lige præcis ikke i de familier, hvor der er en part, der har begået mord, grov vold, incest eller lignende, og alligevel kom det til at være sådan, at lovgivningen lagde op til, at barnet dermed stod i en situation, hvor den part, der havde begået alle de her helt forfærdelige ting, faktisk havde forældremyndigheden.

Det opdagede vi egentlig ret hurtigt, efter at loven var blevet lavet om. Det var nogle af de allerførste sager, der kørte på det her område, og alligevel har det taget mere end 10 år at lave om igen. Det siger jo lidt om, at når man laver en lovgivning på det her område, skal man godt nok tænke sig godt om, for det tager lang tid at ændre den igen, og det gør det, fordi det er meget, meget følsomt stof, og derfor skal de fleste partier helst være med, når man gør det. Derfor skal hver eneste sten være vendt. Man griber meget langt ind i familierne, når man gør det, og derfor kan man synes, at ting er nok så uhensigtsmæssige, lige når man har lavet det om. Der kommer til at gå 10 år alligevel. Så man skal tænke sig grundigt om.

Nu står vi her så, og vi har tænkt os grundigt om. Vi har at gøre med noget lovgivning, der har været undervejs i hvert fald i 4-5 år. Vi har at gøre med det bredest tænkelige flertal, vi overhovedet kan levere i Folketinget. Det synes jeg er et ret solidt fundament at stille sig op på. Og så bliver det så sådan – igen, kunne man sige – som det var før 2007, at har man at gøre med en forælder, som har begået mord, eller som har begået meget grov vold eller incest, så har den forælder ligesom før 2007 automatisk ikke forældremyndigheden og automatisk ikke samvær.

Så er der en masse, der råber vagt i gevær og siger: hov, hov, det kan altså godt være, at der findes eksempler på det. Ja, det er derfor, at det hedder »som udgangspunkt«. Det er automatikken, der bliver vendt på hovedet. De der små ord er utrolig væsentlige, og i det her tilfælde er ordene som udgangspunkt dem, man så bruger i det tilfælde, at en dobbeltmorder, der har begået incest og grov vold, lige pludselig er blevet en engel og en fantastisk forælder.

Man har hørt om det i amerikanske film, så det findes sikkert. Og derfor står der »som udgangspunkt« i lovgivningen. Det findes sikkert også i virkeligheden. Det findes sikkert. Og derfor skal der selvfølgelig stå «som udgangspunkt« i lovgivningen. Det kunne tænkes, at det fandtes, og derfor skal der selvfølgelig være den mulighed, at hvis det er barnets tarv at være sammen med en forælder, der har begået så alvorlig kriminalitet, så skal det selvfølgelig være muligt, men automatikken skal være, at det skal et barn selvfølgelig ikke lægge ryg til.

Tak til fru Pernille Rosenkrantz-Theil. Og velkommen til fru Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu behøver jeg slet ikke at sige noget, for nu har fru Pernille Rosenkrantz-Theil sagt alle de gode ting, der var at sige. Og jeg er fuldstændig enig. Hvor er det egentlig noget mærkeligt noget, at forældrene har ret til deres barn. Barnet er det uskyldige, barnet har ikke selv valgt sine forældre, og alligevel er det bare forældrene, der har en større rettighed end barnet.

Så jeg er fuldstændig på linje med fru Pernille Rosenkrantz-Theil, når hun siger, at det selvfølgelig er barnets ret til forældrene og ikke forældrenes ret til barnet, som vi varetager her i dag. Og som der også blev sagt: Altså, hvorfor har det taget så lang tid at få lavet om på det her? Det jo helt utroligt, synes jeg. Vi har hørt flere historier om børn, der tvinges til at have samvær med en voldelig forælder, en forælder, der har banket den anden forælder osv. osv.

Men det er jo godt, at vi er nået hertil. Det har været en lang, spændende og fantastisk rejse, kan man i virkeligheden godt sige. Og jeg vil da gerne tilstå, at jeg er meget stolt af at stå her lige i dag og være ordfører på lige præcis det her område, for jeg synes, at det er noget, man har revet sig i håret over indtil flere gange. Som samfund har vi pligt til at varetage barnets tarv og passe på vores børn, og vi i Folketinget har jo pligt til at skabe de rammer, der gør, at man kan tage vare på netop børnene og barnets tarv derude.

Og ja, så er der undtagelser i lovgivningen, og det giver også god mening, fordi intentionerne herfra jo ikke er at komme til at skade barnet, og det kunne man jo godt komme til, hvis der virkelig er en god relation mellem en morder og et barn. Det føles mærkeligt at sige det, men det kunne faktisk godt forekomme. Og derfor har vi selvfølgelig lavet en undtagelse, eller som det bliver sagt: Det er udgangspunktet, men der kunne være undtagelser.

Så lad os bare lige slå helt fast: Altså, hvis man er morder eller har begået incest eller anden grov vold, så har man fraskrevet sig retten til at være forælder eller have samvær med sit barn. Og så er den ikke længere. Tak.

Selv tak, og velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre, Danmarks liberale parti.

Hvis der er nogen, vi skal tage hånd om i det her samfund, er det jo børnene, og det tror jeg at vi alle kan blive enige om. Det gælder også – ja, måske især – når vi skal afgøre, om barnet har bedst af at være med eller uden sin mor eller far. Det kan være en svær beslutning, men ikke desto mindre en meget vigtig beslutning.

Det har afgørende betydning for det enkelte barns liv, at vi træffer den rigtige beslutning i sager om forældremyndighed, samvær m.v., og derfor er det helt afgørende, at loven altid er på barnets side, når der træffes afgørelser om, hvorvidt en forælder skal være en aktiv del af barnets liv. Det synes jeg vi sikrer med det her lovforslag.

Vi lægger en tydelig alarmklokke ind i lovgivningen, der betyder, at hvis man er dømt for grov, personfarlig kriminalitet, f.eks. drab eller incest, så er det som udgangspunkt ikke bedst for barnet, at denne forælder får forældremyndighed eller på anden måde er en aktiv del af barnets liv. Det handler kort og godt om, at barnets sikkerhed og trivsel altid skal sættes over andre hensyn. Det skal stå helt klart, og det vil det gøre med det her lovforslag.

Der kan naturligvis være helt særlige tilfælde, hvor en forælder er dømt for grov, personfarlig kriminalitet, men hvor det alligevel vurderes, at barnet har bedst af at bevare en tilknytning til den pågældende forælder. Det giver lovforslaget også mulighed for, såfremt det sker på baggrund af en dybdegående vurdering. Det væsentlige er, at loven stiller sig klart og tydeligt på barnets side, og det synes jeg vi sikrer med det her lovforslag.

Med de ord støtter Venstre lovforslaget, og jeg skal også meddele på vegne af De Konservative, at de også støtter dette lovforslag. Tak.

Tak til hr. Hans Andersen, og velkommen til hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten, de rød-grønne.

Vi behandler i dag en vigtig ændring af forældreansvarsloven, en ændring, som skal styrke beskyttelsen af børn og sætte deres tarv først i sager om samvær, hvor den ene forælder er dømt for grov, personfarlig kriminalitet. Med lovforslaget indskrives der en formodning om, at det som udgangspunkt ikke kan være til barnets bedste, at en forælder, der er dømt for grov, personfarlig kriminalitet har forældremyndighed, samvær, eller at barnet har bopæl hos den forælder.

Med L 137 sikrer vi bl.a., at det i familier med vold ikke er den voldsudsatte forælder, der skal argumentere for, at den dømte forælder ikke skal have samkvem med sit barn. Derimod vendes bøtten om, så en konkret vurdering skal godtgøre, at samkvem vil være det bedste for barnet i sådan en situation. Der vil altså her være tale om en undtagelse, hvor en konkret vurdering af, hvad der er til barnets bedste, og hvor både barnets relation til den pågældende forælder og barnets interesse i at bevare kontakten, skal indgå. Derudover skal også indgå, om barnet har været vidne til den kriminalitet, som forælderen er dømt for.

Når Enhedslisten har sagt, at vi vil stemme for det her forslag, er det for at beskytte bl.a. børn i voldsramte familier. Har den ene forælder udøvet vold mod den anden eller andre i familien, er der en formodning om, at samvær med voldsudøveren ikke er bedst for barnets tarv. Men jeg vil til gengæld understrege, at vi ikke vil være med til det forslag, hvor forældreansvarsloven bruges til at straffe mennesker dobbelt. Det skal være hensynet til barnet, der tæller, og småkriminalitet eller for den sags skyld grov vold skal ikke automatisk tælle med til, at man er en dårlig forælder. Derfor handler det her forslag også kun om personfarlig kriminalitet, som har ført til fængsel, ikke alt muligt andet.

Ministerens udtalelse i pressen har også derfor været lidt underlig at være vidne til. Ministeren har bl.a. udtalt, at bandemedlemmer ikke kan være gode forældre, og det er selvfølgelig noget vås. Uanset hvad, skal forældreansvarsloven ikke bruges som dobbelt straf. Straf for kriminalitet klarer vi i straffeloven. Det her handler om børnene og børnenes tarv. At det også bliver resultatet af lovgivningen, vil vi afkræve garanti for, og derfor stiller vi også i forbindelse med lovbehandlingen en række spørgsmål.

Men alt i alt er L 137 et skridt i den rigtige retning, og derfor kan Enhedslisten også støtte forslaget.

Tak for det, og velkommen til fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance er naturligvis helt på linje med de foregående ordførere. Præcis som fru Pernille Rosenkrantz-Theil skitserede, er det barnets tarv og hele den her omvendte automatisering, som er en rigtig fornuftig venden på hovedet-tankegang, som vi er begyndt på, hvor vi jo netop har barnets tarv for øje, og vi prøver at gå væk fra, og det har vi også drøftet på andre områder i den her ordførerkreds, forældrenes rettigheder, og vi går væk fra forældrenes tarv, men ser på barnets tarv.

Danmark er jo et foregangsland, når det kommer til at sætte barnet forrest. Vi lytter til børn i langt større grad end mange andre lande, og vi skal selvfølgelig fortsætte det gode arbejde, som vi er i gang med, med at styrke børns rettigheder og børns stemme. Det her er et skridt i den rigtige retning, og vi støtter det naturligvis.

Tak for det, og velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. Jeg synes faktisk også, at fru Pernille Rosenkrantz-Theil fik det her fremlagt rigtig, rigtig fint, så jeg vil bare sige, at det er klart, at Alternativet støtter, at et barn ikke skal være sammen med en forælder, som har begået personfarlig kriminalitet af rigtig grov karakter. Altså, der må aldrig være tvivl om, at vi i Alternativet, og det samme oplever vi er tilfældet med alle andre socialordførere i Folketinget, altid sætter barnets bedste og ret til trivsel og beskyttelse over alt andet i lovgivning, som har indvirkning på børns liv.

Derfor er vi faktisk glade for, at man kan gøre undtagelser, hvis det er til fordel for barnet, altså, at et barn helt undtagelsesvis kan få samvær med en forælder, der har begået nævnte kriminalitet, hvis en konkret og dybdegående vurdering viser, at det er det bedste for barnet. Så synes vi, at hensynet til barnet er helt konsekvent i det her lovforslag, og derfor er vi rigtig glade for at støtte det.

Tak til hr. Torsten Gejl, og velkommen til fru Marianne Jelved fra Radikale Venstre.

Jeg tror, at den række af lovforslag, som vi behandler i den her vinter, og som handler om børn i skilsmissesammenhænge, er nogle af de lovforslag, der har været længst tid under udarbejdelse, under forbehandling. Det er sket i et fantastisk godt samarbejde mellem alle ni partier i Folketingets Socialudvalg, og jeg vil bare her anerkende og sige, at det har været en fornøjelse at være med i det samarbejde, der har været. Alle vores forskelle til trods har vi kunnet samles om det, der er det helt centrale i den gennemgående lovgivning på det her område, nemlig at barnet er i centrum, og at det, der træffes afgørelser om, er til barnets bedste og ikke til nogen andres bedste.

Det er et helt centralt skifte i det synspunkt, der har været, omkring skilsmisse, ikke fordi man hidtil har villet gøre tingene forkert, men fordi man har gjort det så godt, som man nu har kunnet, og efter det synspunkt, som man syntes var gældende på det tidspunkt. Men erfaringerne har bare vist, at rigtig mange børn er kommet i klemme, når forældrene har skullet være i centrum. Derfor er det en stor glæde være med til at behandle den her lovgivning, og jeg kan understrege over for borgerne i landet, at Socialudvalget faktisk har arbejdet meget, meget seriøst med også at indhente og undersøge erfaringer fra andre lande i verden og har været på studietur i Norge osv. for at finde ud af, hvordan vi bedst kan håndtere den udfordring, det er at sige: Udgangspunktet er det, der er til barnets bedste.

Der er altså situationer, hvor det er fællesskabet og dermed samfundet, som er nødt til at tage vare på barnet, fordi de voksne, der er omkring barnet, og som burde kunne gøre det, af ulykkelige omstændigheder ikke er i stand til det. Så må fællesskabet og samfundet træde til og tage ansvaret.

Det er også det, vi gør i den her sammenhæng, og det er blevet til et meget centralt, grundlæggende udgangspunkt i den lovgivning, der handler om skilsmisse, uanset hvilken overskrift vi i øvrigt giver det, at alle afgørelser skal være til barnets bedste. Det må vi følge til dørs og følge meget grundigt, fordi den måde, det implementeres i samfundet på, også sker på nye måder. Det glæder jeg mig også til at gøre i fællesskab med dem, jeg nu er kommet så tæt på i forbindelse med vores samarbejde omkring det her spørgsmål. Det vil jeg gerne kvittere for, og jeg vil ønske held og lykke med indfrielse af de ambitioner, vi lægger frem med den her lovgivning.

Tak for det. Og velkommen til fru Trine Torp fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det her forslag er jo en del af en samlet aftale, som hele Folketinget, herunder SF, støtter, om et nyt familieretsligt system og nogle ændringer af forældreansvarsloven. Udgangspunktet for den aftale er, at afgørelser, som træffes i familieretssager, skal træffes ud fra ét overordnet hensyn, nemlig hvad der er til barnets bedste. Det er et vigtigt udgangspunkt, som også læner sig op ad de principper, som er i børnekonventionen, om at sikre børns tryghed, udvikling og rettigheder og ikke mindst beskytte dem imod vold og overgreb. De seneste par år har vi fået international kritik fra bl.a. FN's Kvindekomité og Europarådet for ikke at være gode nok til at beskytte ofre for vold og børn i hjem med vold, f.eks. når der skulle tages stilling til forældremyndighed og samvær.

Det her lovforslag har til formål at beskytte børn i familieretssager imod overgreb. Når der skal tages stilling til forældremyndighed eller samvær, vil der med denne ændring af forældreansvarsloven være det udgangspunkt, at hvis en forælder har begået alvorlig personfarlig kriminalitet som manddrab eller seksuelt overgreb og har fået en ubetinget dom, så vil denne forælder som udgangspunkt ikke kunne få forældremyndighed og samvær. Men hvis man vurderer, at det er til barnets bedste at bevare en relation til den forælder, vil det blive fraveget.

At fratage børn muligheden for at holde kontakt med deres forældre er alvorligt, og derfor bør det også kun være, når det er i barnets tarv. Det må derfor ikke bruges som dobbelt straf, men alene for at beskytte barnet. Og derfor skal det også være muligt for et barn at have samvær med den forælder, som har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, hvis det er det bedste for barnet – også selv om denne lovændring ændrer udgangspunktet i de sager. For det afgørende er, om den forælder kan være omsorgsfuld og en udviklingsstøttende voksen i barnets liv.

SF støtter forslaget.

Tak til fru Trine Torp. Og så er vi nået til børne- og socialministeren. Hjertelig velkommen.

Tak for det, formand. Og tusind tak for modtagelsen af lovforslaget her i Folketinget. Jeg synes, det er ret fantastisk, at det er et lovforslag, som har opbakning fra samtlige Folketingets partier. Og det ligger jo, som fru Marianne Jelved sagde, i forlængelse af de drøftelser, vi havde om Familieretshuset og hele familieretssystemet, som træder i kraft her pr. 1. april, og hvor fokus altså har været på barnets tarv og barnets bedste. Der må altså aldrig været tvivl om, at en afgørelse skal træffes til barnets bedste, og derfor har vi for længst skrevet hensynet til barnet ind i forældreansvarsloven, og vi har understreget det i ministeriets vejledninger, og alligevel ser vi jo sager, hvor en forælder, der eksempelvis er dømt for drab eller for incest, får del i forældremyndigheden eller får samvær. Derfor står vi med et lovforslag, som jo egentlig burde være overflødigt, men som alligevel er så vigtigt, fordi der aldrig må opstå tvivl om muligheden for at beskytte barnet og forpligtelsen til at sætte hensynet til barnet øverst, når en forælder har begået meget alvorlig personfarlig kriminalitet.

Jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, som udvalget måtte have under udvalgsbehandlingen, og jeg vil bare afslutningsvis sige, at det her er jeg ikke i tvivl om vil få en meget, meget stor betydning for de børn, det vedrører.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger på nuværende tidspunkt, så de må komme i udvalgsbehandlingen.

Da der således ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.