Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 136
Offentligt
2010564_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
4. februar 2019
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 136 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 28. januar 2019 efter ønske fra Hans Kristian
Skibby (DF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Har ministeren været i uddybende dialog med CO-Søfart om deres ind-
vendinger mod en nedsættelse af opbevaringstiden for dagbøger, jf. at de
i deres høringssvar angiver, at netop dagbøgerne kan få en meget vigtig
rolle i forhold til arbejdsskader, og at de ikke umiddelbart kan se opbeva-
ringen som en stor praktisk eller økonomisk belastning for et rederi, hvor-
imod de er vitale for sømandens rettighed til erstatning, jf. L 136 bilag 1.
Svar:
Jeg har bedt Søfartsstyrelsen om at kontakte CO-Søfart for at få uddybet
de bekymringer, der fremgår af deres høringssvar. Søfartsstyrelsen har
oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”CO-Søfart
har oplyst, at organisationen inden for de seneste måneder tre
gange har haft brug for oplysninger fra skibsdagbøger på danske skibe. I
det ene tilfælde var der tale om en hændelse, som lå mere end 4 år tilbage
i tiden, men hvor skibsdagbogen kunne genfindes. I de to andre tilfælde
lå hændelsen hhv. lidt mere end 1 år og ca. 2 år tilbage i tiden.
Søfartsstyrelsen har tillige undersøgt praksis for opbevaring af skibsdag-
bogen i vore nabolande. Hertil oplyser Norge, Sverige, Finland og Tysk-
land, at de generelt kræver opbevaring i mindst tre år, mens Storbritanni-
en oplyser, at de følger
IMO’s retningslinjer, hvorefter skibsdagbøger
skal opbevares i mindst 1 år.”
Selvom man normalt vil kunne finde de oplysninger, som CO-Søfart
nævner på anden vis, kan der ikke gives garantier for, at skibsdagbøger
ikke kan få betydning mere end 1 år efter en hændelse. Hvis udvalget øn-
sker det, vil jeg derfor være indstillet på at stille et ændringsforslag, hvor-
efter denne del af forslaget udgår. Det vil betyde, at mindsteopbevarings-
perioden fortsat vil være 3 år efter datoen for sidste indførsel.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov