L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 135 Bilag 2
Offentligt

Lovforslag nr.

L 135

Folketinget 2018-19

Fremsat den 20. december 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(Forhøjelse af satser for folkepension, forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension og forhøjelse af fradragsbeløb

for ægtefælles eller samlevers indkomst)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af

17. november 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 442 af

8. maj 2018, § 6 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, og senest ved

§ 5 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 29, stk. 1, nr. 7,

ændres »60.000 kr.« til: »100.008 kr.«

§ 49, stk. 1,

affattes således:

»§ 49.

Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anven-

des følgende beløb:

Grundbeløb efter § 12 udgør 75.924 kr. årligt.

Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb

efter § 27, stk. 8, udgør 329.600 kr.

Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt 83.076 kr. for

enlige og 41.436 kr. for gifte og samlevende. I perio-

den 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kom-

pensationstillæg, jf. § 49 b.

Mediecheck efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019, 469 kr.

i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.

Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægte-

fælle eller samlever, som ikke modtager social pen-

sion, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes

indtægt op til 307.700 kr.

Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstil-

læg efter § 29, stk. 7, udgør 72.800 kr. for enlige og

145.900 kr. for gifte og samlevende. I perioden

2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 49 c.

Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg,

helbredstillæg og mediecheck efter § 29, stk. 8, udgør

21.000 kr. for enlige og 41.500 kr. for gifte og samle-

10)

vende. I perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet

efter § 49 c.

Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter §

14 a udgør 87.900 kr.

Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr.

årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg

62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspen-

sionen 192.528 kr. årligt, heraf udgør førtidspensio-

nens pensionstillæg 53.304 kr.

Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle

eller samlever, som ikke modtager social pension, jf.

§ 32 a, stk. 4, udgør 236.728 kr.

Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for

førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 78.800 kr. for

enlige og 125.000 kr. for gifte eller samlevende.

For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan

der maksimalt indgå 387.400 kr. i indtægtsgrundlaget.

For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensio-

nist, kan der maksimalt indgå 256.100 kr. i indtægts-

grundlaget.

Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension,

jf. § 33 b, udgør 6.396 kr. årligt.«

11)

12)

13)

§ 49, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », § 49 c«.

§ 49, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Reguleringen sker dog første gang for de beløb nævnt i

stk. 1 og § 49 c den 1. januar 2020.«

§ 49, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »og 12« til: », 12 og § 49 c«.

Efter § 49 b indsættes

i kapitel 7:

»§ 49 c.

Fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes

med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gifte og samle-

vende i 2019. Forhøjelsen nedsættes i hvert af årene 2020 til

BE007890

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/18449

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2034 med 1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for gifte og sam-

levende.«

§ 72 d, stk. 1,

ændres »15.900 kr.« til: »17.600 kr.«

§ 72 d, stk. 7, 2. pkt.,

ændres »1. januar 2014« til: »1.

januar 2020«.

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1209 af 17. november 2017, som ændret bl.a. ved § 7 i lov

nr. 701 af 8. juni 2018, og senest ved § 6 i lov nr. 1548 af

18. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 48, stk. 1,

affattes således:

»§ 48.

Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anven-

des følgende beløb:

Grundbeløb efter § 13 udgør 75.780 kr. årligt.

Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb

efter § 25, stk. 5, udgør 329.600 kr. for enlige og

223.700 kr. for gifte.

Pensionstillæg efter § 13 udgør årligt 78.720 kr. for

enlige og 38.040 kr. for gifte og samlevende.

Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægte-

fælle eller samlever, som ikke modtager social pen-

sion, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes

indtægt op til 307.700 kr.

Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstil-

læg efter § 26, stk. 4, udgør 72.800 kr. for enlige og

145.900 kr. for gifte og samlevende. I perioden

2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 48 b.

Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg,

helbredstillæg og mediecheck efter § 26, stk. 5, udgør

21.000 kr. for enlige og 41.500 kr. for gifte og samle-

vende. I perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet

efter § 48 b.

Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 37.656

kr. årligt.

Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 37.908 kr. årligt.

Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør

50.844 kr. årligt.

10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 19.704 kr. årligt.

11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør diffe-

rencen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet.

Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et be-

løb svarende til invaliditetsbeløbet.

12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 39.348 kr. år-

ligt.

13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 78.528 kr. årligt.

14) Mediecheck efter § 20 a, udgør 235 kr. i 2019, 469 kr.

i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.

15) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter §

18 udgør 87.900 kr.

16) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk.

4, udgør 1/40 af grundbeløbet.«

§ 48, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1, «: »§ 48 b«.

§ 48, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Reguleringen sker dog første gang for de beløb nævnt i

stk. 1 og § 48 b den 1. januar 2020.«

§ 48, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »og 15« til: », 15 og § 48 b«.

Efter § 48 a indsættes i

kapitel 7:

»§ 48 b.

Fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhø-

jes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gifte og sam-

levende i 2019. Forhøjelsen nedsættes i hvert af årene 2020

til 2034 med 1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for gifte og

samlevende.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning fra den 1. januar 2019, jf. dog

stk. 5 og 10.

Stk. 3.

Pensionen efter lov om social pension fastsættes på

ny i februar 2019 med virkning fra den 1. januar 2019, jf.

stk. 2, for hele opgørelsesperioden fra 1. januar til 31. de-

cember 2019 på baggrund af de forhøjede satser og forhøje-

de fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten

opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a i lov om social pension, når

den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pensionens

størrelse. Når en ny fastsættelse af folke- eller førtidspensio-

nen efter lov om social pension, fører til en nedsættelse af

pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen

efter § 39 i lov om social pension.

Stk. 4.

For folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., der får ud-

betalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensio-

nens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for januar

2019 med pensionen for februar 2019 ved udgangen af fe-

bruar 2019. For folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., der får

udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af folke-

pensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for

januar og februar 2019 med pensionen for marts 2019 ved

udgangen af februar 2019. For førtidspensionister, der mod-

tager pension efter lov om social pension, jf. stk. 3, 1. pkt.,

efterbetales forhøjelsen af pensionen for januar 2019 med

pensionen for februar 2019 ved udgangen af februar 2019.

Stk. 5.

Helbredstillæg efter lov om social pension fastsæt-

tes på ny med virkning fra den 1. marts 2019. De hidtil gæl-

dende regler finder anvendelse indtil 28. februar 2019.

Stk. 6.

Giver den nye fastsættelse af pensionen i februar

2019, jf. stk. 3, ret til mediecheck, supplerende pensions-

ydelse eller en højere supplerende pensionsydelse, end der

er udbetalt i januar 2019, udbetales disse ydelser med pensi-

onsudbetalingen i februar 2019.

Stk. 7.

Viser den nye fastsættelse af pensionen i februar

2019, jf. stk. 3, at der er udbetalt for meget mediecheck eller

supplerende pensionsydelse i januar 2019, som følge af et

forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 29 i lov om social pension,

indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 39 b i lov om

social pension.

Stk. 8.

Pensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på

ny i februar 2019 med virkning fra den 1. januar 2019 for

hele opgørelsesperioden fra 1. januar til 31. december 2019

på baggrund af det forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 2,

og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om høje-

ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v., når den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af

pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af førtidspensio-

nen efter lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., fører til en nedsættelse af

pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen

efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 9.

For førtidspensionister, jf. stk. 8, 1. pkt., der får ud-

betalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensio-

nens pensionstillæg og varmetillæg for januar 2019 med

pensionen for februar 2019 ved udgangen af februar 2019,

og for førtidspensionister, der får udbetalt pensionen forud,

efterbetales forhøjelsen af førtidspensionens pensionstillæg

og varmetillæg for januar og februar 2019 med pensionen

for marts 2019 ved udgangen af februar 2019.

Stk. 10.

Helbredstillæg efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., fast-

sættes på ny med virkning fra den 1. marts 2019. De hidtil

gældende regler finder anvendelse indtil 28. februar 2019.

Stk. 11.

Giver den nye fastsættelse af førtidspensionen i

februar 2019, jf. stk. 8, 2. pkt., ret til mediecheck, som ikke

er udbetalt i januar 2019, udbetales denne med pensionsud-

betalingen i februar 2019.

Stk. 12.

Viser den nye fastsættelse af pensionen i februar

2019, jf. stk. 8, at der ikke var ret til en i januar 2019 udbe-

talt mediecheck, som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag,

jf. § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., indgår ændringerne i den år-

lige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalen-

deråret 2019, jf. § 38 i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.1.

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

Indledning

Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets indhold

Forhøjelse af satser for folkepension og forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension tilkendt efter

regler gældende før 2003

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forhøjelse af fradragsbeløb for indtægt ved personligt arbejde før fastsættelse af den personlige tillægsprocent

og pensionstillæg for folkepension

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Midlertidig forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent for

folkepension og førtidspension tilkendt efter regler gældende før 2003

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forhøjelse af en folke- eller førtidspensionists fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles eller samle-

vers indkomst

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer

Sammenfattende skema

udviklingen uden fradrag til satspuljen, at pensionsforholde-

ne for overførselsmodtagere skal forbedres, og at der indfø-

res en ny skattefri seniorpræmie for personer, der har nået

folkepensionsalderen og er beskæftiget i et omfang, der sva-

rer til mindst 30 timer ugentligt i det første år efter folkepen-

sionsalderen. Udmøntningen af disse initiativer følger i et

lovforslag, der fremsættes senere.

2.1. Forhøjelse af satser for folkepension og fradragsbeløb

for folke- og førtidspension tilkendt efter regler gældende

før 2003

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler udgør størrelsen af folkepensio-

nens grundbeløb, pensionstillæg, supplerende pensionsydel-

se (ældrecheck) og mediechecken beløb, der er fastsat i lov

om social pension. Efter gældende regler udgør størrelsen af

førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg og medie-

check beløb, der er fastsat i lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel

ordning). Beløbene reguleres én gang årligt med satsregule-

ringsprocenten.

I 2019 udgør det fulde grundbeløb årligt 75.780 kr. for al-

le, pensionstillægget udgør 82.920 kr. for enlige og 41.364

kr. for gifte og samlevende og den supplerende pensions-

1. Indledning, lovforslagets formål og baggrund

Forslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen af

30. november 2018 om finansloven for 2019 mellem rege-

ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-

keparti) og Dansk Folkeparti.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at Danmark

står på et stærkt økonomisk grundlag og har råd til at gøre

det danske velfærdssamfund endnu bedre. Aftaleparterne er

enige om, at pensionisterne også skal have glæde af frem-

gangen, bl.a. ved at give pensionisterne bedre vilkår og ved

at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive længere på

arbejdsmarkedet.

Det fremgår af aftalen om finansloven for 2019, at folke-

pensionen skal løftes i 2019, således at pensionisters rådig-

hedsbeløb forbedres, at fradragsbeløb forøges for pensioni-

ster med små og mellemstore opsparinger, at pensionen øges

for pensionister med pensionsopsparing, at fradragsbeløbet

forhøjes ved folkepensionisters egen supplerende arbejds-

indkomst, og at fradragsbeløbet for en ikke-pensioneret æg-

tefælles eller samlevers arbejdsindkomst forhøjes med hen-

blik på at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.

Det fremgår endvidere af finanslovsaftalen, at aftalepar-

terne er enige om, at folkepensionen fra 2020 skal følge løn-

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ydelse (ældrecheck) udgør 17.500 kr. Mediechecken udgør i

2019 235 kr. Mediechecken indfases gradvist i takt med ud-

fasningen af medielicensen, der er fuldt udfaset i 2022. Æl-

drechecken og mediechecken udbetales som engangsbeløb i

januar måned.

I det opgjorte indtægtsgrundlag, der ligger til grund for

beregning af folkepensionens grundbeløb, foretages et fra-

drag, jf. § 27, stk. 8, i lov om social pension. I 2019 udgør

fradraget 329.000 kr. Herefter nedsættes grundbeløbet med

30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 31, stk. 1.

I det opgjorte indtægtsgrundlag, der ligger til grund for

beregning af førtidspensionens grundbeløb (gammel ord-

ning), foretages et fradrag, jf. 25, stk. 5, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. I 2019 udgør fradraget 329.000 kr. for enlige og

223.300 kr. for gifte. Herefter nedsættes grundbeløbet med

60 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 29, stk. 1.

I det opgjorte indtægtsgrundlag, der ligger til grund for

beregning af pensionstillægget til folkepensionister foreta-

ges et fradrag, jf. § 29, stk. 7, i lov om social pension. I 2019

udgør fradraget 72.600 kr. for enlige og 145.700 for gifte og

samlevende. Herefter nedsættes pensionstillægget med en

fast procentdel af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 31, stk. 2.

Tilsvarende fortages der i det opgjorte indtægtsgrundlag, der

ligger til grund for beregningen af pensionstillægget til før-

tidspensionister omfattet af gammel ordning et fradrag, jf. §

26, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. I 2019 udgør fradraget

72.600 kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende.

Herefter nedsættes pensionstillægget med en fast procentdel

af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 29, stk. 2.

Efter gældende regler fastsættes en personlig tillægspro-

cent for folkepensionister og for førtidspensionister efter

gammel ordning. Den supplerende pensionsydelse, hel-

bredstillæg og varmetillæg udbetales efter størrelsen af den

personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent

skal være 100, før der opnås ret til mediecheck. I det opgjor-

te indtægtsgrundlag, der ligger til grund for fastsættelsen af

den personlige tillægsprocent, foretages i 2019 et fradrag, jf.

§ 29, stk. 8, i lov om social pension og § 26, stk. 5, i lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v. I 2019 udgør fradragsbeløbet 20.900 kr. for

enlige og 31.400 kr. for gifte og samlevende. Den personlige

tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes

med 1 pct. point for hver 517 kr. for enlige og 1.043 kr. for

gifte og samlevende af indtægtsgrundlaget efter fradragsbe-

løbet.

Efter lov om social pension er det en betingelse for ret til

helbredstillæg, jf. § 14 a, stk. 1, og supplerende pensions-

ydelse, jf. § 72 d, stk. 2, at folkepensionistens og en eventuel

ægtefælle eller samlevers likvide formue ikke overstiger en

fastsat formuegrænse. I 2019 udgør formuegrænsen 87.700

kr., fratrukket et beløb svarende til det samlede lån ydet ef-

ter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. §

14 c i lov om social pension. Tilsvarende gælder for ret til

helbredstillæg for førtidspensionister efter gammel ordning,

jf. §§ 19 og 20 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension m.v.

De nævnte fradragsbeløb reguleres en gang årligt med

satsreguleringsprocenten, som i 2019 udgør 2,0 pct.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter aftalen om finansloven er aftaleparterne enige om at

gennemføre et generelt løft af folkepensionens grundbeløb,

pensionstillæg og supplerende pensionsydelse med 0,2 pct.

point fra 2018 til 2019. Aftalepartierne er desuden enige om

et tilsvarende løft af fradragsbeløbene i indtægtsgrundlaget

før beregning af folkepension og førtidspension efter lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v.

Det foreslås derfor, at folkepensionens grundbeløb, pensi-

onstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck) løftes

i 2019 svarende til en merregulering med 0,2 pct. point fra

2018 til 2019.

Det foreslås, at fradragsbeløbene i indtægtsgrundlaget før

beregning af folkepension og førtidspension til personer, der

modtager pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., tilsvarende

løftes med 0,2 pct. point fra 2018 til 2019.

Det foreslås endvidere, at grænsen for den likvide formue

for ret til ældrecheck og helbredstillæg for folkepensionister

og grænsen for den likvide formue for ret til helbredstillæg

for førtidspensionister efter gammel ordning tilsvarende løf-

tes med 0,2 pct. point fra 2018 til 2019.

Merreguleringen af folkepensionen og fradragsbeløbene i

2019 svarer til, at folkepensionen i 2019 samlet set reguleres

svarende til den lønudvikling, der ligger til grund for fast-

sættelsen af satsreguleringsprocenten.

Forslagene indebærer blandt andet, at folkepensionen i

forhold til gældende regler øges med omkring 400 kr. for

enlige og 600 kr. for et folkepensionistpar, der modtager

fuld supplerende pensionsydelse.

2.2. Forhøjelse af fradragsbeløb for indtægt ved personligt

arbejde før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og

pensionstillæg for folkepensionister

2.2.1. Gældende ret

Folkepensionister har et bundfradrag på op til 60.000 kr. i

et kalenderår for pensionistens indtægt ved personligt arbej-

de ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregule-

ring af pensionstillæg og fastsættelsen af den personlige til-

lægsprocent, jf. § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension.

Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varme-

tillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægspro-

cent. Den personlige tillægsprocent skal være fastsat til 100,

før der opnås ret til mediecheck.

En folkepensionist kan som følge af bundfradraget have

indtægt ved personligt arbejde op til 60.000 kr. i et kalender-

år, uden det får betydning for de nævnte tillæg.

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

En førtidspensionist, der modtager pension efter lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v., har ligeledes et fradrag ved opgørelsen af

indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og fast-

sættelse af den personlige tillægsprocent på 60.000 kr. for

ægtefælle eller samlevers indtægter, hvis denne modtager

folkepension.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ifølge finanslovsaftalen for 2019 er aftaleparterne enige

om at øge gevinsten ved beskæftigelse for pensionister, som

har begrænsede arbejdsindkomster. Aftaleparterne er enige

om at forhøje bundfradraget for indtægt med personligt ar-

bejde fra op til 60.000 kr. til 100.000 kr. i et kalenderår. For-

højelsen af bundfradraget fra 60.000 kr. til 100.000 kr. for-

slås udmøntet, så bundfradraget også fremover er et beløb

deleligt med 12. Det er i tråd med princippet om digitalise-

ringsklar lovgivning, da det vil være lettere at administrere i

forhold til kalenderårsmodellen.

Det foreslås derfor, at bundfradraget for indtægter ved

personligt arbejde forhøjes fra 60.000 kr. til 100.008 kr. i et

kalenderår. Forhøjelsen vil betyde, at en folkepensionist vil

kunne have indtægter ved personligt arbejde på op til

100.008 kr. i et kalenderår, uden at det får betydning for be-

regningen af pensionstillæg og den personlige tillægspro-

cent.

En forhøjelse af bundfradraget vil desuden få den virk-

ning, at når en folkepensionist er gift med en førtidspensio-

nist, der modtager pension efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., vil

fradraget i førtidspensionistens indtægtsgrundlag for bereg-

ning af pensionstillæg og fastsættelse af den personlige til-

lægsprocent tilsvarende blive forhøjet fra op til 60.000 kr. til

op til 100.008 kr. for folkepensionistens indtægter ved per-

sonligt arbejde.

En forhøjelse af bundfradraget til 100.008 kr. vil bl.a. in-

debære, at en enlig pensionist, der efter gældende regler op-

lever indtægtsregulering af pensionstillægget på grund af ar-

bejdsindkomst, kan forventes at opnå en stigning i pensions-

tillægget.

Bundfradraget er især målrettet pensionister, som kun øn-

sker at være aktive på arbejdsmarkedet i et forholdsvist be-

skedent omfang. Personer, der har nået folkepensionsalde-

ren, og som ønsker at arbejde i betydeligt omfang efter fol-

kepensionsalderen, kan i stedet for udbetaling af folkepen-

sion vælge at opsætte folkepensionen.

2.3. Midlertidig forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse

af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent for

folkepension og førtidspension tilkendt efter regler

gældende før 2003

2.3.1. Gældende ret

Pensionstillægget til både folkepensionister og førtidspen-

sionister efter gammel ordning indtægtsreguleres, når pensi-

onistens indtægtsgrundlag overstiger et fastsat fradragsbe-

løb. Fradragsbeløbet udgør efter gældende regler årligt

72.600 kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende

(2019-niveau).

Efter gældende regler udbetales varmetillæg, helbredstil-

læg og den supplerende pensionsydelse efter størrelsen af

pensionistens personlige tillægsprocent. Mediecheck udbe-

tales, når den personlige tillægsprocent er fastsat til 100.

Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af det

opgjorte indtægtsgrundlag. Den personlige tillægsprocent er

som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. point for

hver 517 kr. for enlige og 1.043 kr. for gifte og samlevende,

som indtægtsgrundlaget overstiger et fradragsbeløb på

20.900 kr. årligt for enlige og 41.400 kr. for gifte eller sam-

levende (2019-niveau). Den personlige tillægsprocent vil så-

ledes være nul, hvis indtægtsgrundlaget overstiger 72.600

kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende (2019-

niveau).

Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og var-

metillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægs-

procent. Den personlige tillægsprocent skal være 100, før

der opnås ret til mediecheck.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter aftalen om finansloven er det aftaleparternes ønske

at prioritere et særligt løft til den gruppe af pensionister med

mellemindkomster, som har sparet op til egen alderdom og

har en pensionsopsparing, der påvirker indtægtsregulering af

den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og pensions-

tillægget. Det vil sige de personer, der har sparet op til deres

egen pension, selvom der har været et samspilsproblem.

Samspilsproblemet går ud på, at udbetalinger fra pensions-

ordninger med fradrags- eller bortseelsesret både bliver ind-

komstbeskattet og indgår i grundlaget for indtægtsregulerin-

gen af pension.

Det foreslås derfor midlertidigt at forhøje fradragsbeløbe-

ne i indtægtsgrundlaget før indtægtsreguleringen af pensi-

onstillægget med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gif-

te og samlevende i 2019, så fradragsbeløbene i 2019 udgør

87.800 kr. for enlige og 175.900 kr. for gifte og samlevende.

Det foreslås tilsvarende midlertidigt at forhøje fradragsbe-

løbene i indtægtsgrundlaget før fastsættelse af den personli-

ge tillægsprocent med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for

gifte og samlevende i 2019, så fradragsbeløbene i 2019 ud-

gør 36.000 kr. for enlige og 71.500 kr. for gifte og samle-

vende.

Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil gælde både for folke-

pensionister efter lov om social pension og for førtidspensi-

onister, der modtager pension efter lov om højeste, mellem-

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

I februar 2018 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en

aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag

for pensionsindbetalinger. Med aftalen blev der indført et

forhøjet skattemæssigt fradrag for indbetalinger til pensions-

ordninger. Fradraget betyder, at tilskyndelsen til fremtidige

pensionsindbetalinger styrkes, og at samspilsproblemet

håndteres. Da fremtidige generationer af pensionister i sti-

gende omfang har haft gevinst af det forhøjede skattemæssi-

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ge fradrag for pensionsindbetalinger, foreslås det, at den

foreslåede forhøjelse af fradragsbeløbene i indtægtsgrundla-

get gradvist udfases over 15 år og således vil være udfaset i

2034.

Det foreslås at nedsætte den midlertidige forhøjelse af fra-

dragsbeløbene på henholdsvis 15.000 kr. for enlige og

30.000 kr. for gifte og samlevende med 1.000 kr. om året for

enlige og 2.000 kr. om året for gifte og samlevende i perio-

den 2020-2034. Det svarer til, at forhøjelsen udfases med

1/15 om året og er endeligt udfaset i 2034.

Det foreslås at den midlertidige forhøjelse af fradragsbelø-

bene reguleres én gang årligt den 1. januar med satsregule-

ringsprocenten. Reguleringen sker første gang den 1. januar

2020. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

Forhøjelsen af fradragsbeløbene indebærer blandt andet,

at en enlig pensionist, der efter gældende regler får indtægts-

reguleret den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), i

2019 vil kunne få mere i supplerende pensionsydelse end ef-

ter de gældende regler. Tilsvarende vil en enlig pensionist

med indtægtsregulering af pensionstillægget kunne få en

stigning i pensionstillægget.

2.4. Forhøjelse af en folke- eller førtidspensionists

fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles eller

samlevers indkomst

2.4.1. Gældende ret

For ægtefæller og samlevende folkepensionister og før-

tidspensionister efter gammel ordning er det parrets samlede

indtægtsgrundlag efter fastsatte fradragsbeløb, der udgør

indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget. Ved

opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensions-

tillæg for folkepensionister, der er gift eller samlevende med

en ikke-pensionist, ses der bort fra halvdelen af den ikke-

pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst på op til

227.300 kr. (2019-niveau), jf. § 29, stk. 5, i lov om social

pension.

Det samme gælder ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget

for beregning af pensionstillæg for førtidspensionister efter

gammel ordning, der er gift eller samlevende med en ikke

pensionist, hvor der ses bort fra halvdelen af den ikke-pensi-

onerede ægtefælle eller samlevers indkomst på op til

227.300 kr. (2019-niveau), jf. § 26, stk. 3, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspen-

sion m.v.

Indtægtsgrundlaget for førtidspension efter lov om social

pension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel

ægtefælles eller samlevers samlede indkomst. Ved opgørel-

se af indtægtsgrundlaget for en førtidspensionist, der er gift

eller samlevende med en person, som ikke modtager social

pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter,

der indgår i indtægtsgrundlaget med et fradragsbeløb, jf. lo-

vens § 32 a, stk. 4. I 2019 udgør fradragsbeløbet 196.728 kr.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter aftalen om finansloven for 2019 er det aftaleparter-

nes ønske at forøge en pensionists ikke-pensionerede ægte-

fælle eller samlevers tilskyndelse til beskæftigelse. Det fore-

slås derfor at øge fradragsbeløbet i pensionistens indtægts-

grundlag før indtægtsregulering af pensionen for ikke-pensi-

onerede ægtefælle eller samlevers indkomst. Forslaget vil

øge ægtefællens eller samleverens tilskyndelse til beskæfti-

gelse og give mulighed for en højere pension til pensioni-

sten.

Aftaleparterne er enige om, at det maksimale fradrag i

pensionistens indtægtsgrundlag skal forhøjes med 40.000 kr.

(2019-niveau).

For folkepensionister og førtidspensionister efter gammel

ordning foreslås fradragsbeløbet forhøjet med 80.000 kr., da

der efter de gældende regler ses bort fra halvdelen af den ik-

ke pensioneredes indkomst op til fradragsbeløbet, og fra-

dragsbeløbet dermed kun har halv effekt. En forhøjelse med

80.000 kr. vil betyde, at det maksimale fradrag i pensioni-

stens indtægtsgrundlag for en ikke-pensioneret ægtefælles

ellers samlevers indtægter forhøjes med 40.000 kr. i 2019-

niveau. Den foreslåede forhøjelse er i 2019-niveau og vil

derfor skulle foretages efter den foreslåede merregulering på

0,2 pct. point fra 2018 til 2019, jf. § 1, nr. 2.

Det foreslås, at fradragsbeløbet for førtidspensionister,

som modtager pension efter lov om social pension, tilsva-

rende forhøjes for en ikke-pensioneret ægtefælle eller sam-

levers indkomster med 40.000 kr. i 2019-niveau. Fradraget i

pensionistens indtægtsgrundlag for en ægtefælles eller sam-

levers indkomst vil således blive forhøjet fra 196.728 kr. til

236.728 (2019-nivau).

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om forhø-

jelse af satser, se afsnit 2.1.

2.5. Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-

relsen i Lovtidende med virkning fra 1. januar 2019. Efter

aftalen om finansloven for 2019, er aftaleparterne enige om

at indføre en række initiativer med henblik på at øge rådig-

hedsbeløbet for pensionister med virkning fra 1. januar

2019. På den baggrund er det ønsket, at loven træder i kraft

hurtigst muligt efter vedtagelsen i Folketinget. Helbredstil-

læg udbetales efter anmodning og ikke med tilbagevirkende

kraft. Helbredstillæg efterreguleres ikke.

For at sikre, at kommunerne og Udbetaling Danmark får

mulighed for at foretage de nødvendige systemtilpasninger i

forhold til ret til helbredstillæg, foreslås det, at loven træder

i kraft den 1. marts 2019 for så vidt angår retten til helbreds-

tillæg, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse til

og med den 28. februar 2019.

Det fremgår af aftalen om finansloven for 2019, at aftale-

parterne er enige om at indføre en række initiativer med

henblik på at øge rådighedsbeløbet for pensionister fra 1. ja-

nuar 2019. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at initiati-

verne får virkning for et helt kalenderår ad gangen. Med

lovforslaget er der tale om følgende fire initiativer:

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

forhøjelse af satser for folkepension,

forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før

fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensi-

onstillæg for folkepension,

3) midlertidig forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse

af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg for

folkepension og førtidspension tilkendt efter regler

gældende før 1. januar 2003, og

4) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for

ægtefælles og samlevers indkomst.

Alle foreslåede initiativer stiller pensionisterne gunstigere,

og der vil ikke som følge af initiativerne i forslaget være

pensionister, der modtager en lavere pension. Forslaget er

således ikke bebyrdende.

Det foreslås, at pensionen fastsættes på ny i februar 2019

med virkning fra 1. januar 2019 på baggrund af de forhøjede

satser og fradragsbeløb. Pensionen fastsættes på baggrund af

den aktuelle forskudsopgørelse.

Når den nye fastsættelse af pensionen giver en forhøjelse

af pensionen, udbetales forhøjelsen af pensionen for januar

og februar 2019 med pensionen, der udbetales ved udgangen

af februar 2019. Tilsvarende gælder for ret til mediecheck

og en supplerende pensionsydelse eller en forhøjelse af pen-

sionsydelsen.

Viser den nye fastsættelse af pensionen, at der er udbetalt

for meget pension i januar og februar 2019, herunder medie-

check og supplerende pensionsydelse, fordi der er sket æn-

dringer i forskudsopgørelsen i forhold til de oplysninger, der

lå til grund for fastsættelsen af pensionen 1. januar 2019, vil

pensionen skulle omregnes i februar 2019 efter de gældende

regler. Mediecheck og supplerende pensionsydelse vil ikke

skulle omregnes, men vil skulle indgå i den årlige endelige

efterregulering i 2020 for kalenderåret 2019. Herved sikres,

at pensionisten ikke bliver stillet dårligere end efter de gæl-

dende regler ved at få fremrykket et tilbagebetalingskrav.

Samlet provenuvirkning (offentlige udgifter)

Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau)

Direkte ydelsesmæssige merudgifter

Virkning efter skat, tilbageløb og adfærd

Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr.

Virkning af en forhøjelse af pensionen for retten til bolig-

støtte

Boligstøtten, efter lov om individuel boligstøtte, beregnes

på grundlag af indkomsten, der fremgår af indkomstregiste-

ret pr. måned.

Når en pension forhøjes i en enkelt måned, vil en eventuel

ændring af boligstøtten som udgangspunkt automatisk falde

én til to måneder senere, når indkomstændringen fra måne-

den før fremgår af indkomstregisteret, og boligstøtten bliver

genberegnet som følge heraf. Der foretages dog kun en gen-

beregning i løbet af året, hvis indkomstændringen overstiger

800 kr. pr. måned, og hvis boligstøtten ændres med mindst

200 kr. pr. måned. Alternativt håndteres indkomstændringen

først ved efterreguleringen. Indkomstgrænsen for boligydel-

se er 164.000 kr. årligt (der deles med 12 for en måneds bo-

ligstøtte). Det vil sige, at stigninger i indkomsten, der samlet

set ligger under indkomstgrænsen, ikke vil påvirke bolig-

støtten. Der er således ingen, der vil kunne opleve et fald i

boligstøtten, førend de har oplevet en højere udbetaling af

folkepension, som følge af forslagene på pensionsområdet.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære direkte ydel-

sesmæssige merudgifter (før skat, tilbageløb og adfærd) på

2.998 mio. kr. i 2019, 2.816 mio. kr. i 2020, 2.642 mio. kr. i

2021 og 2.477 mio. kr. i 2022, faldende til 2.225 mio. kr. i

2025. Efter skat, tilbageløb og adfærd skønnes merudgifter-

ne til 1.471 mio. kr. i 2019, 1.377 mio. kr. i 2020, 1.289

mio. kr. i 2021 og 1.210 mio. kr. i 2022, faldende til 1.088

mio. kr. i 2025, jf. tabellen nedenfor.

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2.998 2.816 2.642 2.477 2.443 2.333 2.225

1.471 1.377 1.289 1.210 1.194 1.143 1.088

int fra 2018 til 2019 medfører direkte ydelsesmæssige mer-

udgifter til folkepension samt afledte mindreudgifter til bo-

ligydelse.

Forslaget om et ekstra direkte løft af folkepensionsydel-

serne - grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensions-

ydelse (ældrecheck) - samt fradragsgrænserne for folkepen-

sion og førtidspension efter reglerne før 2003 på 0,2 pct. po-

Direkte løft af folkepension (offentlige udgifter før skat, tilbageløb og adfærd)

Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau)

2019 2020 2021 2022 2023

Folkepension

Førtidspension

Boligydelse

I alt

Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr.

324

-11

314

320

-11

310

317

-11

306

313

-11

303

322

-11

312

2024

326

-12

315

2025

332

-12

320

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

En forhøjelse af bundfradraget for arbejdsindkomst og den

midlertidige forhøjelse af fradragsgrænserne ved beregning

af pensionstillægget og den personlige tillægsprocent for

folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne før

2003 medfører direkte ydelsesmæssige merudgifter til folke-

pension og førtidspension efter reglerne før 2003, merudgif-

ter til tillægsydelser til pensionister der udbetales med den

personlige tillægsprocent, såsom helbredstillæg og varmetil-

læg, samt afledte mindreudgifter til boligydelse.

Bedre vilkår for seniorer på arbejdsmarkedet (offentlige udgifter før skat, tilbageløb og adfærd)

Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau)

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Folkepension

Førtidspension

Personlige tillæg (helbredstillæg)

Varmetillæg

Mediecheck

Boligydelse

2.222 2.039 1.864 1.702 1.665 1.568 1.465

-33

-32

-30

-27

-25

-23

I alt

2.400 2.230 2.065 1.910 1.857 1.745 1.630

Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr. Udgifter inkl. pensionister i udlandet.

Endelig medfører en lempet aftrapning som følge af ind-

komst fra en ægtefælle eller samlevende, som ikke er pen-

sionist - både for folke- og førtidspensionister (såvel regler-

ne før og efter 2003) - direkte ydelsesmæssige merudgifter

til folkepension og førtidspension.

Lempet aftrapning som følge af indkomst fra en ægtefælle eller samlevende (offentlige udgifter før

skat, tilbageløb og adfærd)

Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau)

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Folkepension

Førtidspension

Boligydelse

I alt

Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr.

207

-1

284

205

276

206

271

204

-1

264

196

274

192

273

188

275

Forslagene vurderes herudover at medføre adfærdsmæssi-

ge konsekvenser, der indebærer mindreudgifter til dagpenge,

kontanthjælp og efterløn, samt merudgifter til folkepension

og førtidspension, som følge af ændret arbejdsudbud blandt

pensionister samt deres ægtefæller eller samlevende.

Adfærdsvirkninger (offentlige udgifter ekskl. skat og tilbageløb)

Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau)

2019 2020 2021

Dagpenge

Kontanthjælp

Efterløn

Folkepension

Førtidspension

I alt

Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr.

-6

-3

-8

-6

-3

-8

-6

-3

-8

2022

-5

-3

-7

2023

-6

-3

-8

2024

-6

-3

-8

2025

-6

-3

-8

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-

slaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.

Det skønnes, at forslaget vil medføre administrative mer-

udgifter for Udbetaling Danmark i forbindelse med imple-

mentering mv., herunder til systemmæssige tilretninger og

efterregulering på baggrund af nye satser, der har virkning

med tilbagevirkende kraft. Hertil følger en meradministrati-

on hos kommunerne til administrationen af helbredstillæg,

idet kommunerne vil skulle udstede nye helbredskort til alle,

der med lovforslaget får en ændret personlig tillægsprocent,

og til pensionister, der med forslaget får ret til helbredstillæg

og dermed et helbredskort.

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekven-

ser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser Stat:

for stat, kommuner og regio-

ner

Lovforslaget skønnes at med-

føre ydelsesmæssige min-

dreudgifter inkl. adfærdsvirk-

ninger på

44,6 mio. kr. i 2019,

42,6 mio. kr. i 2020,

40,9 mio. kr. i 2021 og

39,0 mio. kr. i 2022.

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at med-

føre ydelsesmæssige min-

dreudgifter inkl. adfærdsvirk-

ninger på

17,4 mio. kr. i 2019,

16,8 mio. kr. i 2020,

16,0 mio. kr. i 2021 og

15,3 mio. kr. i 2022.

Regioner:

Ingen

8. Hørte myndigheder og organisationer

Aftaleparterne ønsker at denne del af finanslovsaftalen ud-

møntes hurtigst muligt med virkning fra 1. januar 2019.

Lovforslaget er derfor samtidig med fremsættelsen sendt

til høring den 20. december 2018 med frist den 3. januar

2019 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,

Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,

DI, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-

chefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-

rer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension,

FSR – danske revisorer, KL, Landsforeningen for førtids-

pensionister, LO, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte,

Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Stat:

Lovforslaget skønnes at med-

føre ydelsesmæssige merudgif-

ter inkl. adfærdsvirkninger på

2.914,7 mio. kr. i 2019,

2.724,9 mio. kr. i 2020,

2.546,8 mio. kr. i 2021 og

2.383,1 mio. kr. i 2022.

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at med-

føre ydelsesmæssige merudgif-

ter inkl. adfærdsvirkninger på

203,9 mio. kr. i 2019,

202,8 mio. kr. i 2020,

199,7 mio. kr. i 2021 og

195,0 mio. kr. i 2022.

Regioner:

Ingen

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Implementeringskonsekven- Stat:

ser for stat, kommuner og re-

gioner.

Ingen

Stat:

Ingen

Kommuner:

Ingen

Kommuner:

Lovforslaget kan forventes at

medføre administrative merud-

gifter for kommunerne i for-

bindelse med udstedelse af nye

helbredskort til pensionister og

Udbetaling Danmarks admini-

stration af pensionsområdet.

Regioner:

Ingen

Økonomiske konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Regioner:

Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

(sæt X)

Er i strid med de fem princip-

per for

implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering

procent. Retten til mediecheck er betinget af, at den person-

lige tillægsprocent er fastsat til 100.

Det foreslås i

§ 29, stk. 1, nr. 7,

at bundfradraget forhøjes

til 100.008 kr. årligt.

En forhøjelse af bundfradraget fra 60.000 kr. til 100.008

kr. vil betyde, at bundfradraget også fremover vil være et

beløb, der er deleligt med 12. Det er i tråd med princippet

om digitaliseringsklar lovgivning, da det vil være lettere at

administrere i forhold til kalenderårsmodellen.

Forslaget vil indebære en øget gevinst ved beskæftigelse

for pensionister, som har begrænsede arbejdsindkomster, fx

vil en enlig folkepensionist, som har indtægt ved personligt

arbejde på over 60.000 kr. årligt, ved et forhøjet bundfradrag

få forøget pensionstillægget.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i lov om social pension har folke-

pensionister et årligt bundfradrag efter AM-bidrag på op til

60.000 kr. for pensionistens indtægt ved personligt arbejde

ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering

af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent.

Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og var-

metillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægs-

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

De fastsatte beløb for beregning af folke- og førtidspen-

sion efter lov om social pension fremgår af lovens § 49.

Det foreslås at ændre

§ 49, stk. 1, nr. 1-3 og 5-7,

således,

at folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og fradrags-

grænserne for folkepension løftes med en merregulering på

0,2 pct. point fra 2018 til 2019. Derved reguleres beløbene

fra 2018-niveau med satsreguleringen på 2,0 pct. + 0,2 pct.

point, svarende til en opregning af satserne fra 2018 til 2019

med i alt 2,2 pct. Merreguleringen i 2019 indebærer, at fol-

kepensionen i 2019 samlet set reguleres svarende til den

lønudvikling, der ligger til grund for beregning af satsregu-

leringsprocenten.

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pen-

sionstillæg og den personlige tillægsprocent for en folkepen-

sionist, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist,

ses der bort fra halvdelen af en ikke-pensioneret ægtefælle

eller samlevers indkomst op til 227.700 kr. (2019-niveau

inkl. den foreslåede merregulering på 0,2 pct. point), jf. §

49, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at affatte

§ 49, stk. 1, nr. 5,

således, at, ud-

over merreguleringen på 0,2 pct. point fra 2018 til 2019, for-

højes fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ikke-pen-

sioneret ægtefælle eller samlever. Således får det den virk-

ning, at fradraget forøges med 40.000 kr. i 2019–niveau i

forhold til gældende regler. Da fradraget udgør halvdelen af

det i loven nævnte beløb, forhøjes lovens beløb med 80.000

kr. i 2019-niveau, så beløbet udgør 307.700 kr. (2019-ni-

veau inkl. den foreslåede merregulering på 0,2 pct. point).

Derved forhøjes det maksimale fradrag i indtægtsgrundlaget

med 40.000 kr. Regelændringen indebærer, at folkepensio-

nister, der efter gældende regler får indtægtsreguleret pensi-

onstillægget som følge af indkomst fra en ægtefælle eller

samlever, der ikke er pensionist, kan opleve en stigning i

pensionstillægget.

Det foreslås at affatte

§ 49, stk. 1, nr. 6 og nr. 7,

således,

at fradragsbeløbene forhøjes i perioden 2019-2033 ud over

den foreslåede merregulering på 0,2 pct. point fra 2018 til

2019 i forhold til gældende regler. Forhøjelsen udmøntes i

en ny § 49 c. Som konsekvens af forhøjelsen henvises der i

§ 49, stk. 1, nr. 6 og 7, til den nye § 49 c. Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne til nr. 5.

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af før-

tidspension efter lov om social pension for en førtidspensio-

nist, der er gift eller samlevende med en ikke pensionist, ses

der bort fra den ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers

indkomst op til 196.728 kr. 2019-niveau.

Det foreslås at ændre i §

49, stk. 1, nr. 10,

således, at før-

tidspensionister, som modtager pension efter lov om social

pension, får forhøjet fradraget for en ikke-pensioneret ægte-

fælle eller samlevers indkomster med 40.000 kr. i 2019-ni-

veau. Fradraget i indtægtsgrundlaget for ægtefællens eller

samleverens indkomst vil således blive forhøjet fra 196.728

kr. til 236.728 kr. (2019-nivau). Forhøjelsen af fradraget in-

debærer, at førtidspensionister, der får indtægtsreguleret

pensionen som følge af indkomst fra en ægtefælle eller sam-

lever, der ikke er pensionist, kan opleve en stigning i pensi-

onsudbetalingen.

Da de foreslåede beløb for folkepension i § 49, stk. 1, nr.

1-3 og nr. 5-7, angives med 2019-satser, foreslås beløbene i

§ 49, stk. 1, nr. 4 og 8-13,

konsekvensændret, således at og-

så disse beløb er 2019-satser. Ændringen har ingen betyd-

ning for den faktiske størrelse af lovens pensionsbeløb og

satser.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 49, stk. 3, 1. pkt., i lov om

social pension reguleres beløbene nævnt i § 49, stk. 1, og §§

69-72 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringspro-

centen og jf. § 49 a.

Det foreslås at affatte

§ 49, stk. 3, 1. pkt.,

således, at den i

lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede forhøjelse af fradrag i nyt

§ 49 c også reguleres én gang årligt den 1. januar med sats-

reguleringsprocenten og jf. § 49 a.

Det vil således betyde, at de i § 49 c foreslåede forhøjelser

af fradrag, vil blive reguleret på samme måde, som øvrige

satser på pensionsområdet.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i § 49, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov

om social pension reguleres beløbende i § 49, stk. 1, og §§

69-72 første gang den 1. januar 2002, dog reguleres beløbe-

ne nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1-3 og 5-13, første gang den 1.

januar 2014, og beløbene nævnt i § 49, stk. 1, nr. 4, regule-

res første gang den 1. januar 2019.

Det foreslås at affatte

§ 49, stk. 3, 3. pkt.,

således, at alle

satser i § 49, stk. 1, og § 49 c, reguleres første gang den 1.

januar 2020. Forslaget er en konsekvensændring af lovfor-

slagets § 1, nr. 2, om at angive alle satser i § 49, stk. 1, i

2019-niveau, og at satsen i § 49 c tilsvarende er angivet i

2019-niveau.

Da satserne i § 69-72 ikke foreslås opreguleret til 2019-ni-

veau i lovforslaget, er disse fortsat reguleret fra 1. januar

2002.

Ændringen har ingen betydning for den faktiske størrelse

af lovens pensionsbeløb og satser.

Til nr. 5

Efter gældende regler reguleres fradragsbeløbene i § 49,

stk. 1, nr. 6 og 7, én gang årligt den 1. januar med satsregu-

leringsprocenten og jf. § 49 a, jf. § 49, stk. 3. Beløbene af-

rundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, jf. §

49, stk. 4.

Det foreslås at ændre i

§ 49, stk. 4,

således, at de midlerti-

dige forhøjelser af fradragsbeløbene i den nye § 49 c, jf. lov-

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

forslagets § 1, nr. 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der

kan deles med 100.

Til nr. 6

Efter gældende regler nedsættes pensionstillægget med en

fast procentdel af det opgjorte indtægtsgrundlag efter et fra-

dragsbeløb. Det opgjorte indtægtsgrundlag nedsættes med et

fradragsbeløb efter § 49, stk. 1, nr. 6, jf. § 29, stk. 7, som

udgør 72.600 kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og sam-

levende (2019-niveau).

Efter gældende regler, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pen-

sion udbetales varmetillæg, helbredstillæg og den suppleren-

de pensionsydelse efter størrelsen af den personlige tillægs-

procent. Mediechecken udbetales, når den personlige til-

lægsprocent er 100.

Den personlige tillægsprocent fastsættes på grundlag af

indtægten efter § 29 i lov om social pension. Den personlige

tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes

med 1 pct. point for hver 517 kr. for enlige og 1.043 kr. for

gifte og samlevende, hvormed indtægtsgrundlaget efter §

29, stk. 1-4, overstiger et fradragsbeløb efter § 49, stk. 1, nr.

7, på 20.900 kr. årligt for enlige og 41.400 kr. for gifte eller

samlevende (2019-niveau).

Det foreslås i et nyt

§ 49 c, 1. pkt.,

at fradragsbeløbene i §

49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med 15.000 kr. årligt for enli-

ge og 30.000 kr. for gifte og samlevende i 2019. Forhøjelsen

skal foretages efter den i § 1, nr. 2, foreslåede merregulering

på 0,2 pct. point fra 2018 til 2019.

Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil bl.a. kunne indebære,

at en enlig pensionist, der efter gældende regler får indtægts-

reguleret den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), i

2019 vil kunne få udbetalt mere i supplerende pensionsydel-

se. Tilsvarende vil en enlig pensionist, der får indtægtsregu-

leret pensionstillægget kunne opleve en stigning i pensions-

tillægget.

Det foreslås i et nyt

§ 49 c, 2. pkt.,

at forhøjelsen i hvert af

årene 2020-2034 nedsættes med 1.000 kr. for enlige og

2.000 kr. for gifte og samlevende. Forhøjelsen af fradrags-

beløbet med henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr., vil såle-

des være udfaset i 2034.

Det foreslås, at forhøjelsen reguleres én gang årligt den 1.

januar med satsreguleringsprocenten og jf. § 49 a. Regule-

ringen sker første gang den 1. januar 2020. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 7

Efter gældende regler i § 72 d, stk. 1, i lov om social pen-

sion er den supplerende pensionsydelse angivet til 15.900

kr. i 2013-niveau. Den supplerende pensionsydelse reguleres

én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Reguleringen skete første gang den 1. januar 2014, jf. § 72

d, stk. 8. Den supplerende pensionsydelse er i 2019-niveau

17.500 kr.

Det foreslås at ændre

§ 72 d, stk. 1,

således, at den supple-

rende pensionsydelse fastsættes til 17.600 kr. Derved angi-

ves den supplerende pensionsydelse i 2019-niveau, og den

løftes med en merregulering på 0,2 pct. point fra 2018 til

2019. Derved reguleres den supplerende pensionsydelse fra

2018 med satsreguleringen på 2,0 pct. + 0,2 pct. point, sva-

rende til en opregning af satsen fra 2018 til 2019 med i alt

2,2 pct. Merreguleringen i 2019 indebærer, at den supple-

rende pensionsydelse i 2019 samlet set reguleres svarende til

den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af sats-

reguleringsprocenten. Angivelsen i 2019-niveau har ingen

betydning for den faktiske størrelse af den supplerende pen-

sionsydelse.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 72 d, stk. 1, i lov om social pen-

sion er den supplerende pensionsydelse angivet til 15.900

kr. i 2013-niveau. Den supplerende pensionsydelse reguleres

én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Reguleringen skete første gang den 1. januar 2014, jf. § 72

d, stk. 7.

Det foreslås at ændre

§ 72 d, stk. 8,

således, at den supple-

rende pensionsydelse reguleres første gang den 1. januar

2020. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6,

om at angive satsen i § 72 d, stk. 1, i 2019-niveau.

Ændringen har ingen betydning for den faktiske størrelse

af lovens pensionsbeløb og satser.

Til § 2

Til nr. 1

De fastsatte beløb for beregning af førtidspension efter lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. fremgår af lovens § 48.

Det foreslås at affatte

§ 48, stk. 1, nr. 2-6,

således, at fra-

dragsgrænserne for førtidspension efter lovforslaget løftes

med en merregulering på 0,2 pct. point fra 2018 til 2019.

Derved reguleres beløbene fra 2018 med satsreguleringen på

2,0 pct. + 0,2 pct. point, svarende til en opregning af satser-

ne fra 2018 til 2019 med i alt 2,2 pct. Merreguleringen i

2019 indebærer, at fradragsbeløbene i 2019 samlet set regu-

leres svarende til den lønudvikling, der ligger til grund for

beregning af satsreguleringsprocenten.

Det foreslås at ændre i

§ 48, stk. 1, nr. 4,

således, at ud

over merreguleringen på 0,2 pct. point fra 2018 til 2019, for-

højes fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ikke-pen-

sioneret ægtefælle eller samlever. Således får det den virk-

ning, at fradraget forøges med 40.000 kr. i 2019–niveau. Da

fradraget udgør halvdelen af det i loven nævnte beløb, for-

højes lovens beløb med 80.000 kr. i 2019-niveau, så beløbet

udgør 307.700 kr. (2019-niveau inkl. den foreslåede merre-

gulering på 0,2 pct. point). Derved forhøjes det maksimale

fradrag i indtægtsgrundlaget med 40.000 kr. Regelændrin-

gen indebærer, at førtidspensionister, der efter gældende

regler får indtægtsreguleret pensionstillægget som følge af

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

indkomst fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensio-

nist, kan opleve en stigning i pensionstillægget.

Da de foreslåede beløb i § 48, stk. 2-6, angives med 2019-

satser, foreslås beløbene i

§ 48, stk. 1, nr. 1 og 7-16,

konse-

kvensændret, således at også disse beløb er angivet i 2019-

satser. Ændringen har ingen betydning for den faktiske stør-

relse af lovens pensionsbeløb og satser.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 48, stk. 3, 1. pkt., i lov om høje-

ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v., reguleres beløbene nævnt i § 48, stk. 1, og § 60 én

gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten og jf.

§ 48 a.

Det foreslås at ændre

§ 48, stk. 3, 1. pkt.,

således, at den i

lovforslagets § 2, nr. 5, foreslåede forhøjelse af fradrag i nyt

§ 48 b også reguleres én gang årligt den 1. januar med sats-

reguleringsprocenten og jf. § 48 a.

Det vil således betyde, at de i § 48 b foreslåede forhøjelser

af fradrag, vil blive reguleret på samme måde, som øvrige

satser på pensionsområdet.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 48, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. reguleres beløbende i § 48, stk. 1, og §

60 første gang den 1. januar 2004. Reguleringen sker dog

første gang for det beløb, der er nænt i § 48, stk. 1, nr. 15,

den 1. januar 2011 og første gang for de beløb, der er nævnt

i § 48, stk. 1, nr. 12, den 1. januar 2019.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 48, stk. 3, 3. pkt.,

således,

at alle satser i § 48, stk. 1, og § 48 b, reguleres første gang 1.

januar 2020. Forslaget er en konsekvensændring af lovfor-

slagets § 2, nr. 1 og 3, om at angive alle satser i § 48, stk. 1,

og § 48 b i 2019-niveau.

Da satserne i § 60 ikke foreslås opreguleret til 2019-ni-

veau i lovforslaget, er disse fortsat reguleret fra 1. januar

2004.

Ændringen har ingen betydning for den faktiske størrelse

af lovens pensionsbeløb og satser.

Til nr. 4

Efter gældende regler reguleres fradragsbeløbene i § 48,

stk. 1, nr. 5 og 6, én gang årligt den 1. januar med satsregu-

leringsprocenten og jf. § 48 a, jf. § 48, stk. 3. Beløbene af-

rundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, jf.

48, stk. 4.

Det foreslås at ændre i

§ 48, stk. 4,

således, at de midlerti-

dige forhøjelser af fradragsbeløbene i det nye § 48 b, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der

kan deles med 100.

Til nr. 5

Efter gældende regler nedsættes pensionstillægget med en

fast procentdel af det opgjorte indtægtsgrundlag efter et fra-

dragsbeløb. Det opgjorte indtægtsgrundlag nedsættes med et

fradragsbeløb efter § 48, stk. 1, nr. 5, jf. § 26, stk. 3, som

udgør 72.600 kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og sam-

levende (2019-niveau).

Efter gældende regler, jf. § 29, stk. 3, udbetales varmetil-

læg, helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse efter

størrelsen af den personlige tillægsprocent. Mediechecken

udbetales, når den personlige tillægsprocent er 100.

Den personlige tillægsprocent fastsættes på grundlag af

indtægten efter § 26. Den personlige tillægsprocent er som

udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. point for hver

517 kr. for enlige og 1.043 kr. for gifte og samlevende,

hvormed indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1, overstiger et

fradragsbeløb efter § 48, stk. 1, nr. 6, på 20.900 kr. årligt for

enlige og 41.400 kr. for gifte eller samlevende (2019-ni-

veau).

Det foreslås i et nyt

§ 48 b, 1. pkt.,

at fradragsbeløbene i §

48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med 15.000 kr. årligt for enli-

ge og 30.000 kr. for gifte og samlevende i 2019. Forhøjelsen

skal foretages efter den i § 2, nr. 1, foreslåede merregulering

på 0,2 pct. point fra 2018 til 2019.

Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil bl.a. indebære, at en

enlig pensionist, der får indtægtsreguleret pensionstillægget

i 2019, vil kunne opleve en stigning i pensionstillægget.

Det foreslås i et nyt

§ 48 b, 2. pkt.,

at forhøjelsen i hvert af

årene 2020-2034 nedsættes med 1.000 kr. for enlige og

2.000 kr. for gifte og samlevende. Forhøjelsen af fradrags-

beløbet med henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr., vil såle-

des være udfaset i 2034.

Det foreslås, at forhøjelsen reguleres én gang årligt den 1.

januar med satsreguleringsprocenten. Reguleringen sker

første gang den 1. januar 2020. Der henvises til lovforsla-

gets § 2, nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærk-

ninger.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-

relsen i Lovtidende.

Det fremgår af aftalen om finansloven for 2019, at parter-

ne er enige om at indføre en række initiativer med henblik

på at øge rådighedsbeløbet for pensionister fra 1. januar

2019. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at initiativerne

får virkning for et helt kalenderår ad gangen, jf. bemærknin-

gerne til stk. 2. På den baggrund er det ønsket, at loven træ-

der i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen i Folketinget.

Til stk. 2

Efter gældende regler fastsættes folkepensionen og før-

tidspensionen efter § 39 i lov om social pension på grundlag

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a. Udbetaling

Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensi-

onen for det forudgående kalenderår, jf. lovens § 39 b. Ef-

terreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplys-

ninger fra indkomstregistret. Helbredstillægget efterregule-

res dog ikke.

Tilsvarende fastsættes førtidspensionen efter § 38 i lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v. på grundlag af indtægten opgjort efter §§

25 og 26. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig

efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår,

jf. lovens § 38 a. Efterreguleringen sker på baggrund af års-

opgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Helbreds-

tillægget efterreguleres dog ikke.

Det foreslås, at loven har virkning fra den 1. januar 2019,

jf. dog stk. 5 og 10.

Det fremgår af aftalen om finansloven for 2019, at parter-

ne er enige om at indføre en række initiativer med henblik

på at øge rådighedsbeløbet for pensionister fra 1. januar

2019. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at initiativerne

får virkning for et helt kalenderår ad gangen. Med lovforsla-

get er der tale om følgende fire initiativer:

1) forhøjelse af satser for folkepension,

2) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før

fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensi-

onstillæg for folkepension,

3) midlertidig forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse

af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg for

folkepension og førtidspension tilkendt efter regler før

1. januar 2003 og

4) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for

ægtefælles og samlevers indkomst.

Alle foreslåede initiativer stiller pensionisterne gunstigere.

Helbredstillæg udbetales efter anmodning og ikke med til-

bagevirkende kraft. Helbredstillæg efterreguleres ikke. Af

administrative hensyn foreslås det, at loven for så vidt angår

retten til helbredstillæg træder i kraft fra 1. marts 2019, jf.

bemærkningerne til stk. 5 og 10.

Forslaget er således ikke bebyrdende. Der vil ikke som

følge af forslaget være pensionister, der modtager en lavere

pension.

Til stk. 3

Det foreslås, at pensionen efter lov om social pension fast-

sættes på ny i februar 2019 med virkning fra den 1. januar

2019, jf. stk. 2, for hele opgørelsesperioden fra 1. januar til

31. december 2019 på baggrund af de forhøjede satser og

forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af

indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pen-

sion, når den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pen-

sionens størrelse.

Med forslaget vil der skulle foretages en ny fastsættelse af

pensionen i februar 2019 for hele opgørelsesperioden fra

den 1. januar til 31. december 2019 på baggrund af de nye

satser og fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar.

Disse forslag vil i sig selv føre til en begunstigelse for pensi-

onisterne.

Den nye fastsættelse vil skulle ske på grundlag af indtæg-

ten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. I de

tilfælde, hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever

har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt

siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for fastsættel-

sen af pensionen 1. januar 2019, vil der kunne forekomme

tilfælde, hvor pensionisten som følge heraf ved en ny fast-

sættelse i februar 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pen-

sionens størrelse.

Det foreslås, at, når en ny fastsættelse af folke- eller før-

tidspensionen efter lov om social pension, jf. stk. 3, fører til

en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omreg-

ning af pensionen efter § 39 i lov om social pension.

En ny fastsættelse af folke- eller førtidspensionen, der fø-

rer til en nedsættelse af pensionen størrelse, vil ikke skyldes

forslagene i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten

eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet ind-

komsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den for-

skudsopgørelse, der lå til grund for fastsættelsen af pensio-

nen 1. januar 2019. Forudsætningen for fastsættelsen af pen-

sionen den 1. januar 2019 har på den baggrund ændret sig så

væsentligt, at der alene på denne baggrund er grundlag for

en omregning af pensionen efter de gældende regler. Hertil

kommer, at de forhøjede satser og fradragsbeløb kan ændre

retten til pension. Pensionen for kalenderåret 2019 efterre-

guleres ved den årlige endelige efterregulering i 2020 på

baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstre-

gistret. På den baggrund kan forslaget ikke anses for bebyr-

dende. Med forslaget sikres, at pensionisten ikke vil blive

stillet ringere end efter de gældende regler ved at få frem-

rykket et tilbagebetalingskrav.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 4

Det foreslås, at for folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., der

får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af

pensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for

januar 2019 med pensionen for februar 2019 ved udgangen

af februar 2019, og for folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt.,

der får udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af

folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg

for januar og februar 2019 med pensionen for marts 2019

ved udgangen af februar 2019. For førtidspensionister efter

lov om social pension, jf. stk. 3, 1. pkt., efterbetales forhø-

jelsen af pensionen for januar 2019 med pensionen for fe-

bruar 2019 ved udgangen af februar 2019.

Med forslaget udbetales den forhøjede pension for januar

med den forhøjede pension for februar 2019 i slutningen af

februar 2019 for de pensionister, der modtager pensionen

bagudbetalt, mens den forhøjede pension for januar og fe-

bruar 2019 for de pensionister, der modtager pension forud-

betalt, udbetales i slutningen af februar 2019, sammen med

den forhøjede pension for marts 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Til stk. 5

Efter gældende regler udbetales helbredstillæg efter an-

modning og ikke med tilbagevirkende kraft, ligesom hel-

bredstillæg ikke efterreguleres.

Det foreslås, at helbredstillæg efter lov om social pension

fastsættes på ny med virkning fra den 1. marts 2019. De hid-

til gældende regler finder anvendelse indtil 28. februar 2019.

Med forslaget om forhøjelse af fradragsbeløb før fastsæt-

telse af størrelsen af den personlige tillægsprocent, som hel-

bredstillægget udbetales efter, vil nogle pensionister, som

ikke tidligere havde ret til helbredstillæg få ret hertil, og an-

dre pensionister vil få ret til udbetaling af helbredstillæg ef-

ter en højere personlig tillægsprocent. Forslaget indebærer,

at kommunerne i marts 2019 vil skulle udstede nye hel-

bredskort til alle, der med forslaget vil få ændret den person-

lige tillægsprocent, og til andre pensionister, der med forsla-

get får ret til helbredstillæg. Det er på den baggrund foreslå-

et, at de hidtil gældende regler herom finder anvendelse ind-

til 28. februar 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 6

Efter gældende regler udbetales mediecheck og suppleren-

de pensionsydelse i januar 2019. Retten til mediecheck er

betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er op-

gjort til 100. Den supplerende pensionsydelse udbetales ef-

ter pensionistens personlige tillægsprocent, når pensioni-

stens likvide formue ikke overstiger en fastsat formuegræn-

se. Efter praksis foretages der ikke en omregning af medie-

check og supplerende pensionsydelse i løbet af året, men

ydelserne efterreguleres ved den årlige endelige efterregule-

ring af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Det foreslås, at, når den nye fastsættelse af pensionen i fe-

bruar 2019, jf. stk. 3, giver ret til mediecheck, supplerende

pensionsydelse eller en højere supplerende pensionsydelse,

end der blev udbetalt i januar måned 2019, skal disse ydel-

ser udbetales med pensionsudbetalingen i februar 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 7

Det foreslås, at når den nye fastsættelse af pensionen i fe-

bruar 2019, jf. stk. 3, viser, at der ikke var ret til en i januar

2019 udbetalt mediecheck, en supplerende pensionsydelse,

eller at der var ret til en mindre supplerende pensionsydelse,

end der blev udbetalt i januar 2019, som følge af et forhøjet

indtægtsgrundlag, jf. § 29 i lov om social pension, indgår

ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensio-

nen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 39 b i lov om social

pension.

En ny fastsættelse af folke- eller førtidspensionen, der vil

nedsætte pensionistens personlige tillægsprocent, således, at

der ikke var ret til mediecheck eller supplerende pensions-

ydelse eller der var ret til en mindre supplerende pensions-

ydelse, end der blev udbetalt i januar 2019, skyldes ikke for-

slagene i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten el-

ler pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet ind-

komsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den for-

skudsopgørelse, der lå til grund for fastsættelsen af pensio-

nen 1. januar 2019. Forudsætningen for fastsættelsen af pen-

sionistens personlige tillægsprocent den 1. januar 2019 har

på den baggrund ændret sig væsentligt. Ændringerne vil ind-

gå i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020

for kalenderåret 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 8

Det foreslås, at pensionen efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fast-

sættes på ny i februar 2019, med virkning fra den 1. januar

2019 for hele opgørelsesperioden fra 1. januar til 31. decem-

ber 2019 på baggrund af det forhøjede fradragsbeløb, jf. lo-

vens § 2, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., når den nye fastsættelse fører til en for-

højelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af før-

tidspensionen efter lov om højeste, mellemste forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v., fører til en ned-

sættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af

pensionen efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Med forslaget skal der foretages en ny fastsættelse af pen-

sionen i februar 2019 for hele opgørelsesperioden fra den 1.

januar til 31. december 2019 på baggrund af de nye fra-

dragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar 2019. Disse

forslag vil i sig selv føre til en begunstigelse for pensioni-

sterne.

Den nye fastsættelse vil skulle ske på grundlag af indtæg-

ten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde,

hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har for-

højet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden

den forskudsopgørelse, der lå til grund for fastsættelsen af

pensionen 1. januar 2019, vil der kunne forekomme tilfælde,

hvor pensionisten som følge heraf ved en ny fastsættelse i

februar 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pensionens stør-

relse.

Det foreslås, at, når en ny fastsættelse af førtidspensionen,

jf. stk. 8, 2. pkt., fører til en nedsættelse af pensionens stør-

relse, foretages en omregning af pensionen efter § 26 i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.

En ny fastsættelse af førtidspensionen, der fører til en ned-

sættelse af pensionens størrelse, vil ikke skyldes forslagene i

lovforslagets § 2, men derimod, at pensionisten eller pensio-

nistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i

sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørel-

se, der lå til grund for fastsættelsen af pensionen 1. januar

2019. Forudsætningen for fastsættelsen af pensionen den 1.

januar 2019 har på den baggrund ændret sig så væsentligt, at

der alene på denne baggrund er grundlag for en omregning

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af pensionen efter gældende regler. Hertil kommer, at de

forhøjede fradragsbeløb kan ændre retten til pension. Pensi-

onen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved den årlige en-

delige efterregulering i 2020 på baggrund af årsopgørelsen

og oplysninger fra indkomstregistret. Med forslaget sikres

således, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere ved at få

fremrykket et tilbagebetalingskrav sammenlignet med gæl-

dende regler.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 9

Det foreslås, at for førtidspensionister, jf. stk. 8, 1. pkt.,

der får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af

pensionens pensionstillæg og varmetillæg for januar 2019

med pensionen for februar 2019 ved udgangen af februar

2019, og for førtidspensionister, der får udbetalt pensionen

forud, efterbetales forhøjelsen af førtidspensionens pensi-

onstillæg og varmetillæg for januar og februar 2019 med

pensionen for marts 2019 ved udgangen af februar 2019.

Med forslaget udbetales den forhøjede pension for januar

2019 med den forhøjede pension for februar 2019 i slutnin-

gen af februar 2019 for de pensionister, der modtager pensi-

onen bagudbetalt, mens udbetalingen af den forhøjede pen-

sion for januar og februar 2019 for de pensionister, der mod-

tager pension forudbetalt, udbetales i slutningen af februar

2019 sammen med den forhøjede pension for marts 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 10

Efter gældende regler udbetales helbredstillæg efter an-

modning og ikke med tilbagevirkende kraft, ligesom hel-

bredstillæg ikke efterreguleres.

Det foreslås, at helbredstillæg efter lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., fastsættes på ny med virkning fra den 1. marts 2019.

De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil 28. febru-

ar 2019.

Med forslaget om forhøjelse af fradragsbeløb før fastsæt-

telse af størrelsen af den personlige tillægsprocent, som hel-

bredstillægget udbetales efter, vil nogle pensionister, som

ikke tidligere havde ret til helbredstillæg, få ret hertil, og an-

dre pensionister vil få ret til udbetaling af helbredstillæg ef-

ter en højere personlig tillægsprocent. Forslaget indebærer,

at kommunerne i marts 2019 vil skulle udstede nye hel-

bredskort til alle, der med forslaget vil få ændret den person-

lige tillægsprocent, og til andre pensionister, der med forsla-

get får ret til helbredstillæg. Det er på den baggrund foreslå-

et, at de hidtil gældende regler herom finder anvendelse ind-

til 28. februar 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 11

Efter gældende regler udbetales en årlig mediecheck i ja-

nuar måned. Retten til mediecheck er betinget af, at pensio-

nistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100. Der fore-

tages ikke omregning af mediecheck i løbet af året, men

ydelsen efterreguleres ved den årlige endelige efterregule-

ring af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Det foreslås, at, når den nye fastsættelse af førtidspensio-

nen i februar 2019, jf. stk. 8, giver ret til mediecheck, udbe-

tales denne med pensionsudbetalingen i februar 2019. Ydel-

serne indgår i den årlige endelige efterregulering af pensio-

nen i 2020 for kalenderåret 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 12

Det foreslås, at, når den nye fastsættelse af pensionen i fe-

bruar 2019, jf. stk. 8, viser, at der ikke var ret til en i januar

2019 udbetalt mediecheck som følge af et forhøjet indtægts-

grundlag, jf. § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v., indgår ændrin-

gerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i

2020 for kalenderåret 2019, jf. § 38 i lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.

En ny fastsættelse af førtidspensionen, der vil nedsætte

pensionistens personlige tillægsprocent således, at der ikke

er ret til mediecheck, skyldes ikke forslagene i lovforslagets

§ 2, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægte-

fælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskud-

sopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til

grund for fastsættelsen af pensionen 1. januar 2019. Forud-

sætningen for fastsættelsen af pensionistens personlige til-

lægsprocent den 1. januar 2019 har på den baggrund ændret

sig væsentligt. Ændringerne vil indgå i den årlige endelige

efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet

lov om social pension og lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ikke gæl-

der for Færøerne og Grønland.

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

1208 af 17. november 2017, som ændret bl.a. ved

§ 1 i lov nr. 442 af 8. maj 2018, § 6 i lov nr. 701 af

8. juni 2018, og senest ved § 5 i lov nr. 1548 af

18. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 29.

Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, var-

§ 29, stk. 1, nr. 7,

ændres »60.000 kr.« til:

metillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § »100.008 kr.«

14 a og mediecheck efter § 14 e opgøres på grund-

lag af pensionistens og en eventuel ægtefælles el-

ler samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget

opgøres således:

1-6) …

7) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr.

1-6 fradrages en folkepensionists indtægt ved per-

sonligt arbejde opgjort efter § 27, stk. 1-5, på op

til i alt 60.000 kr. i et kalenderår. Det maksimale

fradrag reduceres forholdsmæssigt, hvis pensioni-

sten kun modtager folkepension i en del af året.

Stk. 2-9.

§ 49, stk. 1,

affattes således:

§ 49.

Ved fastsættelse af pension for kalenderåret

»§ 49.

Ved fastsættelse af pension for kalenderåret

anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. årligt.

1) Grundbeløb efter § 12 udgør 75.924 kr. årligt.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grund-

beløb efter § 27, stk. 8, udgør 295.900 kr.

beløb efter § 27, stk. 8, udgør 329.600 kr.

3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt for enlige

72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i 3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt 83.076 kr.

2015 og 73.086 kr. i 2016 og følgende år. For gif- for enlige og 41.436 kr. for gifte og samlevende. I

te og samlevende udgør pensionstillægget årligt perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget

34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.

2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perio-

den 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et 4) Mediecheck efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019,

469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og

kompensationstillæg, jf. § 49 b.

frem.

4) Mediecheck efter § 14 e udgør 230 kr. i 2019,

460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og 5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en

ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-

frem.

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en cial pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvde-

ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so- len af dennes indtægt op til 307.700 kr.

cial pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvde-

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi-

len af dennes indtægt op til 204.300 kr.

onstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 72.800 kr. for

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi- enlige og 145.900 kr. for gifte og samlevende. I

onstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 65.300 kr. for perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter

§ 49 c.

enlige og 131.000 kr. for gifte og samlevende.

7) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var- 7) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var-

metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 29, metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 29,

stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200 kr. stk. 8, udgør 21.000 kr. for enlige og 41.500 kr.

for gifte og samlevende. I perioden 2019-2033

for gifte og samlevende.

forhøjes fradragsbeløbet efter § 49 c.

8) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg

efter § 14 a udgør 78.900 kr.

efter § 14 a udgør 87.900 kr.

9) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige

208.176 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens 9) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige

pensionstillæg 57.000 kr. For gifte og samlevende 226.500 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens

udgør førtidspensionen 176.952 kr. årligt, heraf pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende

udgør førtidspensionens pensionstillæg 49.000 kr. udgør førtidspensionen 192.528 kr. årligt, heraf

udgør førtidspensionens pensionstillæg 53.304 kr.

10) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for æg-

tefælle eller samlever, som ikke modtager social 10) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for æg-

tefælle eller samlever, som ikke modtager social

pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 176.952 kr.

pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 236.728 kr.

11) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrund-

lag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør

70.900 kr. for enlige og 112.400 kr. for gifte eller lag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør

78.800 kr. for enlige og 125.000 kr. for gifte eller

samlevende.

12) For en ægtefælle eller samlever, der er pensio-

nist, kan der maksimalt indgå 348.500 kr. i ind- 12) For en ægtefælle eller samlever, der er pensio-

tægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, nist, kan der maksimalt indgå 387.400 kr. i ind-

der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå tægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever,

der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå

230.500 kr. i indtægtsgrundlaget.

256.100 kr. i indtægtsgrundlaget.

13) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkeds-

pension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt.

pension, jf. § 33 b, udgør 6.396 kr. årligt.«

§ 49, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: »,

Stk. 3.

De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§

69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med § 49 c«.

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-

ringsprocent og jf. § 49 a. Reguleringen sker 1.

gang den 1. januar 2002. Reguleringen sker dog

§ 49, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. »Reguleringen sker dog første gang for de beløb

1-3 og 5-13, den 1. januar 2014 og første gang for nævnt i stk. 1 og § 49 c den 1. januar 2020.«

de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar

2019.

Stk. 4.

De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 9,

§ 49, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »og 12« til: », 12

10 og 13, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste og § 49 c«.

kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der

er nævnt i stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12, afrundes til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De

beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, afrundes til nær-

meste kronebeløb.

Stk. 5-6…

Efter § 49 b indsættes i

kapitel 7:

»§ 49 c.

Fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7,

forhøjes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr.

for gifte og samlevende i 2019. Forhøjelsen ned-

sættes i hvert af årene 2020 til 2034 med 1.000 kr.

for enlige og 2.000 kr. for gifte og samlevende.«

§ 72 d.

Til folkepensionister, som inden den 1. ja-

§ 72 d, stk. 1,

ændres »15.900 kr.« til: »17.600

nuar i det pågældende år er berettiget til pension, kr.«

jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6,

udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på

op til 15.900 kr.

Stk. 2.

Den supplerende pensionsydelse udbetales

ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles

eller samlevers samlede likvide formue overstiger

formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. §

49, stk. 1, nr. 8. Den likvide formue opgøres pr. 1.

januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grund-

lag af de oplysninger, der efter skatteindberet-

ningsloven senest er indberettet til skattemyndig-

hederne, i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31.

marts 2021 fratrukket et beløb svarende til størrel-

sen af det samlede lån den 31. december i det for-

udgående år ydet efter kapitel 2 i lov om lån til be-

taling af grundskyld m.v. og på grundlag af pensi-

onistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers

oplysninger om likvid formue.

Stk. 3-6.

…

Stk. 7.

De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én

§ 72 d, stk. 7, 2. pkt.,

ændres »1. januar 2014«

gang årligt den 1. januar med satsreguleringspro- til: »1. januar 2020«.

centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Re-

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

guleringen sker første gang den 1. januar 2014.

Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der

kan deles med 100.

Stk. 8.

…

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ænd-

ret bl.a. ved § 7 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, og

senest ved § 6 i lov nr. 1548 af 18. december

2018, foretages følgende ændringer:

§ 48, stk. 1,

affattes således:

§ 48.

Ved fastsættelse af pension for kalenderåret »§

48.

Ved fastsættelse af pension for kalenderåret

anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter § 13 udgør 54.204 kr. årligt. 1) Grundbeløb efter § 13 udgør 75.780 kr. årligt.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grund- 2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grund-

beløb efter § 25, stk. 5, udgør 230.300 kr. for enli- beløb efter § 25, stk. 5, udgør 329.600 kr. for enli-

ge og 156.200 kr. for gifte.

ge og 223.700 kr. for gifte.

3) Pensionstillæg efter § 13 udgør for enlige

56.292 kr. årligt og for gifte og samlevende

27.204 kr. årligt.

3) Pensionstillæg efter § 13 udgør årligt 78.720 kr.

for enlige og 38.040 kr. for gifte og samlevende.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-

ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so- cial pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvde-

cial pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvde- len af dennes indtægt op til 307.700 kr.

len af dennes indtægt op til 159.000 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi-

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi- onstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 72.800 kr. for

onstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 50.800 kr. for enlige og 145.900 kr. for gifte og samlevende. I

enlige og 102.000 kr. for gifte og samlevende.

perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter

§ 48 b.

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var-

metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 26, 6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var-

stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100 kr. metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 26,

for gifte og samlevende.

stk. 5, udgør 21.000 kr. for enlige og 41.500 kr.

for gifte og samlevende. I perioden 2019-2033

7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør forhøjes fradragsbeløbet efter § 48 b.

26.364 kr. årligt.

7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør

8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 26.532 kr. 37.656 kr. årligt.

årligt.

8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 37.908 kr.

9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, ud- årligt.

gør 36.396 kr. årligt.

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 13.788 kr. 9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, ud-

årligt.

gør 50.844 kr. årligt.

11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, ud- 10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 19.704 kr.

gør differencen mellem invaliditetsbeløbet og før- årligt.

tidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr.

4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet. 11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, ud-

gør differencen mellem invaliditetsbeløbet og før-

12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 27.540 tidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr.

4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.

kr. årligt.

13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 54.972 kr. 12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 39.348

årligt.

kr. årligt.

14) Mediecheck efter § 20 a udgør 230 kr. i 2019, 13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 78.528 kr.

460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og årligt.

frem.

14) Mediecheck efter § 20 a, udgør 235 kr. i 2019,

15) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg 469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og

frem.

efter § 18 udgør 74.100 kr.

16) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter §

29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

Stk. 2….

15) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg

efter § 18 udgør 87.900 kr.

16) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter §

29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.«

Stk. 3.

De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i § 60,

§ 48, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1, «:

reguleres én gang årligt den 1. januar med satsre- »§ 48 b«.

guleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-

procent og jf. § 48 a. Reguleringen sker første

gang den 1. januar 2004. Reguleringen sker dog

§ 48, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

første gang for det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr.

15, den 1. januar 2011 og første gang for de beløb, »Reguleringen sker dog første gang for de beløb

der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar 2019. nævnt i stk. 1 og § 48 b den 1. januar 2020.«

§ 48, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »og 15« til: », 15

Stk. 4.

De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3,

7-10, 12, 13 og 16, samt § 60, afrundes til nærme- og § 48 b«.

ste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb,

der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 15, afrundes til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De

beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, afrundes til

nærmeste kronebeløb.

Efter § 48 a indsættes i

kapitel 7:

»§ 48 b.

Fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6,

forhøjes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr.

for gifte og samlevende i 2019. Forhøjelsen ned-

L 135 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sættes i hvert af årene 2020 til 2034 med 1.000 kr.

for enlige og 2.000 kr. for gifte og samlevende.«