Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 135:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af satser for folkepension, forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension og forhøjelse af fradragsbeløb for ægtefælles eller samlevers indkomst).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 20.12.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Jan Johansen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, hr. formand. L 135 er et lovforslag, der drejer sig om pensioner. Lovforslaget er en udmøntning af en del af finansloven for 2019. Lovforslaget har til formål at give pensionister bedre vilkår og gøre det mere attraktivt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de vel at mærke kan. Derudover er der tale om midlertidig forhøjelse af fradragsgrænsen for persontillæg og ældrechecken m.v., forhøjelse af bundfradraget til folkepensionisters arbejdsindkomst og aftrapning som følge af ægtefælles eller samlevers indkomst. Med lovforslaget løftes folkepensionsydelsernes grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelser, f.eks. ældrechecken, i 2019 med ekstra 0,2 pct. Det er ikke det, man bliver rig af, men det er da trods alt en forhøjelse.

Der bliver også et midlertidigt større fradrag før fastsættelse af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent. Fradrag i indkomstgrundlag, altså de penge, man tjener ved siden af sin pension, stiger til 100.000 kr., før man bliver modregnet. Det er en stigning på 40.000 kr. Lovforslaget rummer endvidere, at pensioner fremover skal reguleres med den fulde takst i forhold til lønudvikling og prisregulering, hvilket også er rimeligt. Lovforslaget indeholder alene forbedringer for pensionisterne. Lovforslaget udmøntes af en del af finansloven for 2019, som vi har bakket op om og stemt for før jul. Så vores opbakning til lovforslaget ligger naturligvis i forlængelse af, hvad vi gjorde og sagde før jul.

Når det er sagt, er der også en stor gruppe mennesker, der ikke får gavn af mulighederne, der ligger i loven. Det er dem, der har slidt sig selv op i et helt arbejdsliv og ikke kan yde hundrede procent mere på arbejdsmarkedet. Det er også mange gange dem, der ikke har tjent de fleste penge og derfor heller ikke har den store opsparing til pensionerne. De får ingen glæde af lovgivningen ved at tjene lidt ekstra og forsøde livet og være med til at bidrage til samfundsøkonomien. Så her har vi politikere noget at tænke over i forhold til den gruppe mennesker. Her kunne vi investere i bedre arbejdsmiljø, så de ikke bliver slidt op, eller lave et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til flere af dem, der ikke kan yde hundrede procent. Men det er ikke lige det, jeg har set regeringen gøre. De sparer på arbejdsmiljøet, på Arbejdstilsynet, og det mener jeg vi skal have kigget på, hvis vi også skal hjælpe den gruppe mennesker her.

Men vi stemmer for forslaget. Tak.

Selv tak til hr. Jan Johansen. Og velkommen til hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er sådan set lidt af en god dag med det her lovforslag. Det er nemlig noget, som Dansk Folkeparti – Dansk Folkeparti som sådan – i lang tid har kæmpet for at få igennem. Det betyder jo, at folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse hæves med 0,2 procentpoint fra 2018 til 2019. Godt nok er det måske ikke så meget, men altså, det går i den rigtige retning, og det var det, vi kunne få igennem.

Det, der også ligger i det, er, at ældrechecken tilsvarende løftes til en merregulering på 0,2 procentpoint fra 2018 til 2019. Og i den forbindelse bliver fradragsbeløbene i indtægtsgrundlaget før beregning af folkepension og førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension også hævet. Så der ligger rigtig mange gode ting heri.

Men noget af det, der også ligger heri, og noget af det, der er vigtigt, er, at vi får hævet bundgrænsen for, hvornår der skal ske fradrag, før der bliver modregnet i en pension, f.eks. hvis der er en, der er på arbejdsmarkedet og er gift eller samlevende med en førtidspensionist eller folkepensionist. Så er det sådan, at der bliver modregnet i førtidspensionens eller folkepensionens tillæg fra den arbejdsindkomst, man har. Det bundfradrag hæver vi med 40.000 kr., og det betyder, at det er mere attraktivt for nogen i en familie at sige: Jeg kan egentlig godt tage lidt mere arbejde; nu får jeg noget ud af det. Eller: Det er fint, jeg får en lønstigning her. Før har det måske betydet, at man ikke rigtig har fået noget ud af det. Nu er der altså grundlag for, at man kan få mere ud af den stigning, der er. Så på den måde er det en rigtig god ting.

Det betyder også, at grundlaget for udbetaling af ældrechecken forhøjes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for par, før der sker modregning. Og det er ikke ældrechecken, der bliver hævet med det beløb, skal jeg lige sige. Det er det grundlag, der skal til, før ældrechecken bliver beskåret. Så på den måde er vi inde i noget, der betyder rigtig meget for rigtig mange, også for par på folkepension, hvor begge er folkepensionister og den ene har et arbejde ved siden af. Man har mere ud af at tage et arbejde, der giver en større indtægt. Så langt hen ad vejen vil det her være med til at forbedre forholdene. Og det betyder, at et sådant par kan få en stigning på op til omkring 12.000 kr. Det er selvfølgelig ikke gældende for alle, for det har lidt at gøre med, hvad man ellers har, hvilke indtægter og den slags man har.

Det, der så også sker en ændring i, er jo, at mediechecken indfases gradvis i takt med udfasningen af medielicensen, så man som ældre får en mediecheck til at betale med. Der er nogle, der siger, at så kommer man til at betale det i skat i stedet for, men så får man en mediecheck, hvor det modregnes.

Så alt i alt synes jeg, at det her er et rigtig godt forslag, og jeg håber virkelig, det bliver taget godt imod. Vi kan også allerede se, at stigningerne i grundfradraget, før der sker modregning, både for førtidspensionister og folkepensionister og dem, der er gift med eller samlevende med en førtidspensionist eller folkepensionist, er blevet godt modtaget. Ældre Sagen har rost det og sagt, at det er noget af det, de gerne har set i lang tid, der kommer igennem her. Vi kan også se, at seniornetværkerne tager positivt imod det.

Så rundtomkring bliver det her forslag taget rigtig godt imod, og i Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for, at det er lykkedes at få det igennem i forbindelse med den her finanslov. Vi har arbejdet på det i flere omgange, hvor det ikke er lykkedes, men det er det så nu. Og med den aftale, der er lavet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, betyder det også, at de 0,3 pct., der bliver taget til satspuljen, forsvinder. Der kommer et lovforslag senere om det område. Så der er rigtig mange gode ting på vej til seniorerne.

Så skal jeg lige sige, at vi selvfølgelig er opmærksomme på det her med nedslidning, som hr. Jan Johansen sagde, og det er der, hvor vi har nedsat en tænketank, der skal komme med et indspil til sommer, hvor vi så skal se på yderligere samspil mellem seniorer og det at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Men det er et rigtig godt og positivt forslag, som vi i Dansk Folkeparti er rigtig glade for at vi har fået igennem. Vi støtter det selvfølgelig helt og holdent og varmhjertet.

Tak til hr. Bent Bøgsted for de positive ord. Og velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, og tak til de tidligere ordførere, som jo på udmærket vis har gennemgået lovforslaget.

Vi står på et stærkt økonomisk fundament i Danmark, og vi har en tårnhøj beskæftigelse og en rigtig pæn økonomisk vækst, og det gør det jo også muligt at prioritere bedre vilkår til nogle af dem, der gennem generationer har bidraget til det danske samfund. Det er en forpligtelse, vi i Venstre tager på vores skuldre. Vi er sådan set optaget af at sikre et robust og trygt pensionssystem – et system, der som udgangspunkt skal sikre gode og trygge indkomster i seniorlivet, og et system, hvor det er attraktivt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet.

Derfor er regeringen og Dansk Folkeparti som en del af finansloven for 2019 blevet enige om at gøre et i forvejen godt pensionssystem endnu bedre. Hr. Bent Bøgsted og Socialdemokratiets ordfører har jo på udmærket vis gennemgået de fire konkrete forslag, det her lovforslag indeholder, og dem skal jeg ikke stå her og gentage. Men de fire forslag gør jo, at det bliver mere attraktivt fortsat at have en fod indenfor på arbejdsmarkedet, og at vi sikrer et endnu mere trygt og robust pensionssystem.

Så generelt kan man sige, at rigtig mange folkepensionister kan se frem til øgede indkomster de kommende år, og det skyldes både, at arbejdsmarkedspensionerne for alvor er ved at slå igennem, og at vi fra politisk side målrettet styrker folkepensionen og incitamentet til at give en ekstra hånd med på arbejdsmarkedet, også efter at pensionsalderen er nået.

På den baggrund vil Venstre stemme for lovforslaget. Tak for det.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i rækken til hr. Christian Juhl, Enhedslisten, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag indeholder nogle klare forbedringer for de pensionister, der har indtægt ud over pensionen, og for de pensionister, som har en ægtefælle eller samlever, der har indtægter. Men de pensionister, der har folkepension som eneste indtægt, får kun minimale forbedringer i 2019. Satserne for de folkepensionister bliver tilsammen forhøjet med 400 kr. om året for en enlig og med 316 kr. om året for gifte og samlevende. Det giver i 2019 en månedlig forhøjelse på det fyrstelige beløb på 33 kr. for en enlig og 26 kr. for gifte og samlevende. Vi har ikke medtaget den nye mediecheck, da den må betragtes som en kompensation for den mistede nedsættelse til halv licens, som folkepensionister uden anden indtægt hidtil har fået. Førtidspensionister får ingen forhøjelse af satserne.

Vi er klar over, at der i årene fremover vil ske en forbedring af folkepensionssatserne, fordi folkepensionen fremover skal følge lønudviklingen og der ikke skal ske fradrag til satspuljen. Men hvis man kun ser på 2019, er det svært at få øje på forbedringer for de folkepensionister, der har mindst. Dette forslag burde have rettet op på efterslæbet i forhold til lønudviklingen, der er en følge af de mangeårige bidrag til satspuljen, og det er trist, at forbedringer først og fremmest kommer de bedre stillede pensionister til gode og ikke de dårligst stillede.

Men da forslaget indeholder nogle forbedringer og ingen forringelser, kan Enhedslisten stemme for forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Og næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er nok ikke nogen overraskelse for nogen, at i Liberal Alliance ønsker vi, at seniorerne bliver lidt længere på arbejdsmarkedet, i takt med at vi bliver ældre og ældre. Og derfor synes vi jo også, at det her er et positivt lovforslag. Vi synes, det er rigtig godt, at man har en tilskyndelse til at arbejde længere, fordi det gavner de danske virksomheder, som har brug for arbejdskraften, og dermed væksten og velstanden i vores samfund.

Så Liberal Alliance støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Og velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. Alternativet er også glad for det her forslag og de fordele, det giver for pensionister. Der er fire forslag, men de er blevet nævnt, så jeg vil bare sige, at det generelle er, at det løfter folkepensionsydelserne, grundbeløb, pensionstillæg, supplerende pensionsydelse osv., og det under vi i den grad pensionisterne. Og det giver også seniorer et større incitament til at blive på arbejdsmarkedet, frivilligt vel at mærke. Og det synes vi også er fint.

Som Enhedslistens ordfører sagde, kunne man jo godt have arbejdet lidt hårdere for også at tilgodese de fattigste pensionister, og det havde været meget, meget fint, om man her og i hvert fald snart begyndte at tale nedslidningspension og begyndte at hjælpe de mennesker, som til vores alle sammens glæde har været så længe på arbejdsmarkedet, at de har skabt en kæmpe værdi, men som desværre også har slidt sig selv ned.

Men det skal nu ikke afholde os fra at støtte det her forslag, som jo er et godt lille skridt på vejen.

Tak til hr. Torsten Gejl. Så skal jeg byde velkommen til hr. Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre.

Tak for det. Radikale Venstre er jo ikke en del af finanslovsforliget, den oprindelige aftale. Vi har ikke haft lod og del i denne aftale, da den blev indgået. Der er i L 135 dele, som vi gerne støtter, og andre, som vi ikke er så begejstrede for. Vi bakker fra radikal side gerne op om at gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. Til gengæld har det jo altså haft konsekvenser for den økonomiske prioritering andre steder, at man her vælger at hæve alle pensioner en lillebitte smule. Det er dyrt.

Stod det til os, ville vi i givet fald have prioriteret anderledes med den her pulje penge. Vi ville gerne have hjulpet de fattigste pensionister, der objektivt set har meget lidt, og ikke de mest velstillede pensionister, der har meget, selv om man kun hjælper dem ganske lidt. Så den del er vi sådan set ikke meget begejstrede for. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at lovforslaget opdeles efter de skitserede linjer, og så vil vi afgøre vores stillingtagen inden andenbehandlingen. Tak.

Tak til hr. Rasmus Helveg Petersen. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

I gennemsnit lever vi længere, og det er jo dejligt. Men bevidstløst bare at hæve pensionsalderen går hårdt ud over de mange, som er fysisk eller psykisk nedslidte. Men der kan jo være lidt perspektiv i at gøre det mere attraktivt at fortsætte på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, hvis ellers det er frivilligt og den enkelte kan klare det helbredsmæssigt. Et lokkemiddel til at få seniorer til at fortsætte på jobbet er selvfølgelig at smøre med ekstra penge.

Det hjælper jo ikke den nedslidte, at den friske senior arbejder mere, men det er dog et bidrag til samfundsøkonomien, og det er også godt, hvis flere seniorer kan gennemføre en fleksibel og mere individuel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derudover indeholder lovforslaget også nogle små forbedringer i satserne for folkepensionisterne, men de er godt nok så små, at man skal have rimelig stærke briller, og de skal være klart pudsede, hvis man skal kunne få øje på dem, men det er dog forbedringer. SF kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Karsten Hønge, og velkommen til hr. Erik Lund fra Det Konservative Folkeparti.

Tusind tak for det. Det går jo stærkt, og derfor har jeg også streget noget af min ordførertale, så det også kan gå stærkt herfra.

I forbindelse med finanslovsaftalen fra 2019 har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt at gennemføre et generelt løft af folkepensionen. Det gør vi, bl.a. fordi pensionister også skal mærke det økonomiske opsving, der er i fuld gang. Med lovforslaget hæver vi bl.a. grænsen for, hvornår aftrapningen af ældrechecken og pensionen begynder, ligesom vi hæver bundfradraget, som har betydning for, hvor meget folkepensionister kan tjene, før det påvirker størrelsen af pensionen. Endelig lemper vi indtægtsreguleringen for ægtefællers og samleveres indkomst både for folkepensionister og førtidspensionister.

For at loven kan træde i kraft så hurtigt som muligt, er lovforslaget blevet sendt i høring, samtidig med at det er blevet fremsat, og det betyder, at loven kan træde i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen og med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2019.

Med lovforslaget gøres det attraktivt for pensionister at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket er til stor gavn for samfundet, men også for de pensionister, der vælger at fortsætte lidt længere på arbejdsmarkedet. Det er alt i alt en win-win-situation for alle. De Konservative bakker fuldt op om lovforslaget.

Tak til hr. Erik Lund og velkommen til den nybagte fader, beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Og det er rigtigt, at sidst jeg stod på talerstolen, var jeg ikke blevet far, men det kan jeg så annoncere at jeg er blevet nu – ikke i dag, men for nogle uger siden. Det har ikke så meget med den her lovbehandling at gøre.

Men tak for de bemærkninger, der er faldet til lovforslaget, som vi diskuterer nu. Lovforslaget er jo, som mange har nævnt, en udmøntning af finanslovsaftalen for 2019, hvor der lægges op til en forbedring af pensionisternes økonomi. Det gøres der jo bl.a. ved at gennemføre et generelt løft af folkepensionen i 2019, og derudover giver vi et særligt løft til pensionister med mellemindkomster, som har sparet op til egen alderdom. Løftet gives ved at øge grænsen for, hvornår aftrapningen af ældrecheck og pensionstillæg begynder.

Det gør vi, fordi de her pensionister på trods af samspilsproblemet alligevel har valgt at spare op til egen pension. Løftet af fradragsgrænser udfases gradvist over 15 år, da fremtidige generationer af pensionister i stigende omfang vil have gevinst af den samspilsløsning på pensionsbeskatningsområdet, som blev gennemført sidste år.

For mig er det vigtigt, at vi trækker på de erfaringer og ressourcer, som vores seniorer har. Derfor bør vi også være bedre til at fastholde dem på vores arbejdsmarked. Og vi skylder også at gøre det mere attraktivt for vores pensionister at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er godt både for samfundet og de yngre generationer, men også for pensionisterne, som selv kan drage nytte af det.

Derfor øger vi med lovforslaget bundfradraget, som har betydning for, hvor meget folkepensionister kan tjene, før det påvirker størrelsen af deres pension. Med forhøjelsen af bundfradraget forbedres folkepensionisternes økonomiske tilskyndelse til at arbejde i deres seniorliv.

I praksis betyder det, at bundfradraget med lovforslaget øges fra 60.000 kr. til 100.000 kr. om året. Derudover lemper vi indeksreguleringen for ægtefællers og samleveres indkomst både for folkepensionister og førtidspensionister. Formålet er jo også her at tilskynde til øget beskæftigelse.

Det har været en prioritet for regeringen, at pensionisterne allerede fra i år skal have en større del i det økonomiske opsving. Ændringerne får derfor virkning fra den 1. januar, og fuldstændig ligesom den konservative ordfører har forklaret, er det også derfor, at vi har en hurtig lovbehandling. Jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen.

Men også herfra skal der lyde stor tak for den brede opbakning, der er til lovforslaget, og ikke mindst til Dansk Folkeparti, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti har haft det som mærkesag igennem mange år at lave de her forbedringer, der nu bliver gennemført. Og derfor skylder man jo også at sige, at det her er noget, som Dansk Folkeparti har lagt afgørende vægt på under de finanslovsforhandlinger, som blev afsluttet i slutningen af 2018.

Tak for det. Og det affødte ingen kommentarer.

Da ikke flere har ønsket at få ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.