Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 133 Bilag 20
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 133
Folketinget 2018-19
Ændringsforslag stillet den 21. februar 2019 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Fuld brugerbetaling for danskundervisning under au pair-ordningen)
[af Martin Henriksen (DF) m.fl.]
Af
Finn Sørensen
(EL):
Til § 1
2)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 9 j, stk. 6,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Beløbet skal ikke betales ved ansøgning om en ny op-
holdstilladelse efter stk. 1 som følge af skift af værtsfamilie
eller ved forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 3, hvis
ansøgeren har bestået danskprøven på A1- eller A2-ni-
veau.««
[Engangsbeløbet betales ved oprindelige ansøgning og ved
forlængelse, med mindre au pair-personen har bestået
danskprøven. Beløbet skal ikke betales ved ny opholdstilla-
delse i tilfælde af skift af værtsfamilie]
Bemærkninger
Til nr. 2
Det er afklaret gennem udvalgsbehandlingen, at det fore-
slåede gebyr skal betales, hver gang der søges opholdstilla-
delse, også hvis en au pair-person skifter værtsfamilie, eller
hvis opholdstilladelsen skal forlænges. Hermed er der ikke
længere sammenhæng mellem formålet med beløbet, nemlig
at dække de fulde forventede udgifter til au pair-personers
danskundervisning, og de pågældende situationer, som vil
medføre, at staten får dobbelt dækning for udgifterne til
danskundervisning. Det kan endvidere få den konsekvens,
som FOA peger på i sit høringssvar, jf. bilag 12, at det kan
blive sværere for au pair-personer at skifte værtsfamilie og
dermed stille dem i en svagere situation over for værtsfami-
lien. Det foreslås derfor, at engangsbeløbet ikke skal betales
ved ny opholdstilladelse som følge af skift af værtsfamilie
og heller ikke ved forlængelse af opholdstilladelsen, hvis
den pågældende har bestået danskprøve A1 eller A2.
AX022930