Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 133:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Fuld brugerbetaling for danskundervisning under au pair-ordningen).

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2018).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge- og integrationsministeren, værsgo.

I maj sidste år foreslog Dansk Folkeparti sammen med SF helt at afskaffe au pair-ordningen – ordningen skulle angiveligt være udtryk for løndumping – men det var der så ikke et flertal for. Nu foreslår Dansk Folkeparti så med støtte fra Socialdemokratiet og SF i stedet at få indført en fuld brugerbetaling for danskundervisning af au pairer.

Jeg har læst, at partierne bag forslaget henviser til, at det er urimeligt, at de danskere, der ikke benytter sig af au pair-ordningen, skal betale til dem, der gør. En omvendt Robin Hood kan jeg forstå at det hedder. Men helt ærligt, hvorfor skal au pair-personer stilles ringere end andre? I dag opkræves kursister, der er selvforsørgende, en brugerbetaling på 2.000 kr. pr. modul for at følge danskundervisning. Det gælder f.eks. også for udenlandske arbejdstagere og studerende. Au pairer er undtaget fra deltagerbetaling, da værtsfamilierne allerede opkræves et engangsbeløb til medfinansiering af det offentliges udgifter til danskundervisningen. Beløbet udgør i 2019 godt 5.300 kr., og nu ønsker et flertal så at lave endnu større forskel på medfinansieringen fra au pairer i forhold til andre selvforsørgende grupper.

Men hvorfor skal der egentlig være så stor forskel? Det giver ganske enkelt ingen mening. Et au pair-ophold giver unge mennesker en mulighed for at få indblik i hverdagen i et andet land og en anden kultur, og nogle unge mennesker har jo ikke råd til f.eks. at rejse for at opleve nye kulturer. Det giver au pair-ordningen så en mulighed for. Samtidig har mange danske børnefamilier stor glæde af en hjælpende hånd i hverdagen. Det er godt for begge parter, og det mener regeringen ganske enkelt ikke vi skal ændre på. Og regeringen synes, at au pair-ordningen skal være tilgængelig for almindelige, hårdtarbejdende danske familier og ikke blot for de allermest velstillede. Au pairer skal have mulighed for at få indblik i almindelige danskeres hverdag.

Da man i 2015 indførte medfinansiering på 5.000 kr., var argumentet, at man ville tilskynde au pairer til i højere grad at deltage i danskundervisningen. Dengang var holdningen, at der med beløbet var fundet en balance mellem at sikre et bidrag til de afholdte udgifter og samtidig sikre, at de fleste fortsat havde økonomisk mulighed for at have en au pair. Det mener man så åbenbart ikke længere. Én ting er, og det synes jeg er helt fair, at man som Dansk Folkeparti ønsker ordningen afskaffet; det kan man sige er til at forstå, det er en helt konsistent holdning, man har haft, og derfor forsøger man at reducere brugen af den.

Men Socialdemokratiet sad for bordenden, da man lavede den nuværende ordning med det, man jo dengang syntes var den helt rigtige balance. Hvad er det lige, der har ændret sig for Socialdemokratiet siden? Svaret blæser simpelt hen i vinden. Man kunne jo få den tanke, at Socialdemokratiet simpelt hen alene har ændret synspunkt bare for at prøve for sjov lige at bringe regeringen i mindretal. Men hvordan ved vi så, at Socialdemokratiet ikke igen ændrer holdning? Det er jo sådan lidt det, vi har set med Socialdemokratiet her på det seneste, altså at man ændrer holdning. Til gengæld undlader man så at tage stilling til de ting, der er rigtig svære.

Vores holdning er til gengæld klar, og vi har ikke skiftet holdning eller standpunkt eller noget som helst andet. Regeringen kan derfor ikke støtte det her lovforslag.

Til sidst skal jeg lige gøre opmærksom på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet er ved at undersøge, om teknikken i den foreslåede ændring af udlændingeloven overhovedet er i overensstemmelse med grundlovens § 43 om opkrævning af skatter. Resultatet af den undersøgelse kan så medføre, at der bliver behov for et ændringsforslag, men det vil jeg vende tilbage med hurtigst muligt, når undersøgelsen ligger klar.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Nu er ord som kulturudveksling jo typisk ikke noget, som ministeren gør meget ud af i den politiske debat, men jeg kan forstå, at når det handler om au pair-ordningen, mener ministeren, at kulturudveksling simpelt hen er det altafgørende, der ligesom kan få samfundet til at rulle videre, må man næsten forstå. Det var ikke et spørgsmål, det var mere en bemærkning.

Kan ministeren ikke se en vis pointe i, at det, hvis der er færre, der benytter sig af au pair-ordningen, så vil betyde, at de alt andet lige formentlig vil blive nødt til at søge kontakt til et dansk firma, måske et dansk rengøringsfirma, og aftale en pris for, at de så kan komme og hjælpe med nogle af de her huslige pligter? Og det kan der sådan set være legitime argumenter for at man gerne vil have andre til at udføre. Det kunne sådan set også godt have den effekt, at der vil komme flere danske arbejdspladser. Ville det ikke være meget positivt?

Ministeren.

Som jeg også sagde i min tale: Jeg har faktisk fuldstændig respekt for, at Dansk Folkeparti har den holdning, som Dansk Folkeparti nu har. Det har man haft altid, og det er en holdning, man har forfulgt, og det er jo sådan set fair nok, at det er sådan. Men jeg ser bare anderledes på det, og jeg ser på det på den måde, at jeg rent faktisk synes, at der er mange unge, der jo har stor fornøjelse af det. Der er også danske unge, der rejser ud som au pair i andre lande, og de kan have stor fornøjelse af at lære en anden kultur at kende, samtidig med at man giver en hånd med til huslige pligter. Med hensyn til den thailænder eller filippiner eller australier eller amerikaner, der har lyst til at komme til Danmark som au pair i et års tid, synes jeg sådan set kun, at det er rigtig fint, og jo netop især, hvis det er helt almindelige danske familier, man kommer til at indgå i hverdagen med, så man netop får indblik i, hvordan det egentlig er, man lever i Danmark. Det har jeg ganske enkelt ikke noget imod.

Hr. Martin Henriksen.

Et andet problem, som der jo er med au pair-ordningen – det er ikke, fordi det gælder alle sammen, men det gælder nogle – er jo, at der er en del af dem, som ender med at leve illegalt i Danmark. De rejser simpelt hen ikke tilbage, og så lever de uden for systemet og er ikke registreret nogen steder. Og vi kan også se, at der i de private sundhedsklinikker, som er målrettet til indvandrere, som ikke har en lovlig opholdstilladelse i Danmark, kommer en del, som oprindelig er kommet hertil som au pair. Har regeringen en plan for eller nogen forslag til, hvordan man kan undgå, at der er au pairer, der bliver i Danmark illegalt, for det jo hverken er i deres interesse eller i samfundets interesse?

Ministeren.

Den del er jeg til gengæld fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i. Man skal ikke være i Danmark, hvis man er her illegalt, og hvis man ikke har ret til at være her. Det er jo bl.a. også derfor, at vi ad flere omgange sammen med Dansk Folkeparti har styrket indsatsen, og det kommer i hvert fald også til at ramme au pairer, der oprindelig er kommet hertil på legal vis, men så er blevet her, nemlig indsatsen imod de illegale indvandrere, der er i Danmark, og dermed kommer der jo større tjek og bedre tjek på både ind- og udrejse, men også tjek mere generelt set på arbejdspladser.

Vi siger tak til ministeren og går i gang med ordførerrækken. Først er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Med det her lovforslag ønsker Dansk Folkeparti, at familier, der har en au pair, skal betale for den lovpligtige danskuddannelse. I dag betaler staten en stor del af udgifterne. For værtsfamilierne vil det betyde, at udgiften stiger fra ca. 5.000 kr. til 11.000 kr. Det synes vi grundlæggende set er fornuftigt. Det skal ikke være hr. og fru Danmark, der over skattebilletten skal betale for, at typisk mere velhavende familier kan få en hushjælp. Det er ikke rimeligt. Det må stå for egen regning, hvis man vælger at blive værtsfamilie for en au pair. Derfor støtter Socialdemokratiet op om lovforslaget.

Når vi nu står her i Folketinget og diskuterer au pair-ordningen, vil jeg også gerne komme med et par mere generelle bemærkninger om ordningen. Sidste gang vi diskuterede og debatterede au pair-ordningen, var det på baggrund af et forslag fra Dansk Folkeparti og SF om helt at afskaffe ordningen. Det kunne vi i Socialdemokratiet ikke støtte op om, og det kan vi heller ikke i dag. Et af Socialdemokratiets argumenter var og er, at vi ønsker at holde fast i muligheden for kulturel udveksling, og at au pair-ordningen var tænkt som en god mulighed for at få en ung udlænding helt ind til middagsbordet hos en dansk familie. Sådan fungerer det desværre ikke helt i dag, men det er fortsat vores ambition, at ordningen skal bringes derhen.

Vi ser, at ordningen for ofte er blevet brugt som en mulighed for at undgå kravene til uddannelse og lønniveau, som vi ellers normalt stiller, når en borger uden for EU skal til Danmark og søge om arbejdstilladelse, og at ordningen på den måde mere fungerer som arbejdskraftindvandring end som en kulturel udveksling. Og derfor stiller vi os også skeptiske over for au pair-ordningen, hvis den ikke snart begynder at fungere efter hensigten. Dog vil vi gerne afvente den evaluering af ordningen, som blev igangsat efter de stramninger, som SR-regeringen med støtte fra SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten fik lavet tilbage i 2014. Efter den evaluering kan vi tage en bedre debat på et mere kvalificeret grundlag om ordningens fremtidige eksistensberettigelse. Vi ser frem til debatten.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Fuglede.

Jeg vil bare høre hr. Mattias Tesfaye, om han ikke er enig i, at det, hvis man øger udgiften for den enkelte familie, vil betyde, at det kun vil være de allermest velhavende familier, der har råd til at benytte sig af au pair-ordningen.

Ordføreren.

Det er i forvejen ikke familier med en gennemsnitsindtægt, der i overvejende grad benytter sig af den her ordning. Men Venstres ordfører har da ret i, at når udgifterne stiger, vil det blive sværere at betale for familier med almindelige indtægter – det er der ikke nogen grund til at lægge skjul på. Men når vi støtter det her lovforslag, er det ud fra en helt almindelig rimelighedsbetragtning om, om det virkelig kan være rigtigt, at hr. og fru Jensen skal betale for undervisning til nogle au pairer, der er kommet herop til nogle familier, som alt andet lige tjener markant mere end gennemsnittet. Så det her synes vi er rimeligt.

Hr. Mads Fuglede.

Når jeg kigger rundt i mit netværk på dem, der har brugt au pair-ordningen, er det jo ganske almindelige familier, som har taget sig råd til at bruge den her ordning. Der tror jeg, det vil betyde meget, at man gør det her lidt dyrere. Og dem, jeg kender, der ville kunne have råd til det her bagefter, er nogle, hvor udgiften i forvejen er sådan helt ligegyldig. Det, Socialdemokratiet går ind og bakker op om her, er jo bare noget, der gør au pair-ordningen til en eksklusiv ordning for de rige. Det er da fuldstændig i strid med alt, hvad jeg troede Socialdemokratiet stod for.

Ordføreren.

Jamen Socialdemokratiet står ikke for, at borgere uden for EU skal have adgang til det danske arbejdsmarked – det står vi ikke for. Og vi betragter i virkeligheden den måde, au pair-ordningen fungerer på i dag, som noget, der mere tangerer en arbejdsmarkedsordning end en kulturel udveksling. Vi synes, det er helt rimeligt, hvis folk vil købe sig til serviceydelser som at få gjort rent og smurt madpakker og få slået græs, men så synes vi bare, man skal købe de ydelser på samme måde, som man normalt køber ydelser på i Danmark, og det er altså ikke ved at importere folk uden for Europa. Derfor vil jeg også opfordre Venstre og resten af regeringen til at gøre sig nogle grundige overvejelser om, hvordan vi får den her ordning til at fungere efter hensigten i stedet for som nu, hvor den, synes vi, i høj grad bliver misbrugt.

Tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. Da man sidst diskuterede, hvorvidt au pair-ordningen skulle afskaffes, gjorde Socialdemokratiet det klart, at de ikke ønskede at afskaffe ordningen. Der må alligevel være noget ved den ordning, som Socialdemokratiet så bakker op om, eller hvad?

Alligevel ønsker man så nu at forhøje brugerbetalingen og dermed gøre det endnu sværere for helt almindelige hårdtarbejdende danske familier at få råd til at bruge ordningen. Da Socialdemokratiet sad ved bordenden, da man sidst ændrede au pair-ordningen, blev der indført en medfinansiering på 5.000 kr. I dag ønsker man så at fordoble værtsfamiliens brugerbetaling. Men hvorfor først nu, 4 år senere? Har man reelt ændret holdning, og med hvilken baggrund?

I Venstre støtter vi op om au pair-ordningen, sådan helt grundlæggende. Den giver unge mennesker fra udlandet mulighed for at få indblik i den danske kultur, samtidig med at danske børnefamilier får glæde af lidt ekstra hjælp i en travl hverdag. Vi er også imod øget brugerbetaling, da det gør det dyrere at være dansker og for danske familier at benytte ordningen, samtidig med at det stiller au pairer ringere end andre udenlandske kursister. I Venstre så vi gerne, at ordningen var tilgængelig for alle og ikke kun de mest velstillede, hvilket vil være resultatet af det, vi er ved at vedtage her.

På den baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren, der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Enhedslisten går ind for, at au pair-ordningen afskaffes. Der er ikke tale om kulturel udveksling, men om billig arbejdskraft til værtsfamilier, som burde have råd til at hyre hushjælp på overenskomstmæssige vilkår. Der er desværre ikke flertal i Folketinget for at afskaffe ordningen, og derfor er vi jo nødt til at forholde os til mulighederne for at forbedre den, så au pairers rettigheder kommer så tæt på reglerne på det danske arbejdsmarked som overhovedet muligt.

I 2012 fremsatte Enhedslisten derfor et beslutningsforslag, der bl.a. indebar, at au pairers lommepenge blev forhøjet, så de svarede til den daværende løn for en serviceassistent over 18 år. Det kom vi desværre ikke igennem med. Men i 2014 lykkedes det at indgå en aftale med den daværende SR-regering samt SF og Dansk Folkeparti, hvor der blev gennemført flere vigtige forbedringer. Aldersgrænsen blev hævet til 18 år; lommepengene blev forhøjet; der kom mere styr på arbejdstiderne; au pairer fik en halv ekstra fridag om ugen og bedre rettigheder til ferie; og værtsfamilien blev pålagt at betale både ud- og hjemrejsebillet – for at nævne nogle af de vigtige forbedringer.

Ved samme lejlighed indførtes der også et krav om, at værtsfamilierne skal medfinansiere danskundervisningen i form af et engangsbeløb på 5.000 kr. i forbindelse med udstedelse af opholdstilladelse. Vi samlede sidste år aftalekredsen bag aftalen fra 2014 for at se, om vi kunne komme endnu tættere på normale ansættelsesvilkår, men det kom der desværre ikke noget ud af.

Nu foreslår Dansk Folkeparti så, at vi ændrer engangsbeløbet til dækning af danskundervisning, således at værtsfamilien i forbindelse med udstedelse af opholdstilladelse skal indbetale et beløb, der dækker den fulde forventede udgift til danskundervisning, hvilket i aktuelle priser vil svare til cirka en fordobling. Det synes vi i Enhedslisten er fuldstændig rimeligt. Værtsfamilierne får en meget billig, meget fleksibel og meget engageret arbejdskraft, og så er det også rimeligt, at de dækker de faktiske udgifter til danskundervisning for den pågældende.

Vi har selvfølgelig noteret os, at der er indvendinger mod forslaget fra FOA og FH, men vi forstår ikke rigtig bekymringerne for, at et forhøjet bidrag til danskundervisning skulle gøre det sværere for au pairer at skifte værtsfamilie, da vi læser forslaget således, at der fortsat er tale om et engangsbeløb, som betales i forbindelse med udstedelse af opholdstilladelse. Det vil altså være den primære værtsfamilie, som kommer til at betale.

Vi har også set Au Pair Networks bekymring for, at det vil føre til, at ordningen bruges mindre. Den bekymring deler vi ikke, da vi, som jeg startede med at sige, synes, ordningen bør afskaffes. Men hvis det viser sig at være tilfældet, viser det jo bare, at værtsfamilierne reelt ikke er interesseret i at betale det, det koster at have en au pair.

Det er vigtigt for os at understrege, at forslaget ikke ændrer noget ved de opholdstilladelser, som allerede er givet, og på den baggrund kan vi altså støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Først vil jeg sige, at det selvfølgelig glæder mig utrolig meget at høre Enhedslistens position, hvad angår brugerbetaling. Jeg synes, det normalt har været meget svært at få Enhedslisten til at se den sammenhæng, der er mellem brugerbetaling og adfærdsregulering, men det ser ud, som om der er en ændring på vej, og det hilser vi selvfølgelig velkommen.

At lære andre kulturer at kende og være au pair betragter jeg som en positiv ting. Det er noget, som man har benyttet sig af i min familie i min egen generation, og som mine børn har benyttet sig af, og det har givet dem gode sprogkundskaber og venskaber for livet. Det er virkelig positivt. Og derfor synes vi også, det er temmelig urimeligt at foreslå at hæve brugerbetalingen til cirka det dobbelte af, hvad den er nu. Ganske vist er brugerbetaling et fornuftigt instrument, men det skal også anvendes uden at forskelsbehandle, og det vil ske med det her forslag.

Så fordi det er en urimelig forskelsbehandling i forbindelse med et ellers sundt princip, nemlig brugerbetaling, kan vi ikke støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. I Alternativet kan vi ikke støtte det her forslag. Det kan vi ikke af forskellige årsager, bl.a. fordi vi faktisk går ind for, at vi har en au pair-ordning i Danmark. Da der sidst blev fremsat forslag om at afskaffe au pair-ordningen, stemte vi gult, og det gjorde vi sådan set ud fra den overvejelse eller præmis, at vi på linje med nogle af de andre ordførere, der har været heroppe, helt klart mener, at der er alvorlige problemer med au pair-ordningen, som den er i dag, fordi det grænser til udnyttelse af de unge piger, som det oftest er. Men vi støtter fuldstændig tanken om, at der findes en au pair-ordning, så derfor stemte vi gult i sin tid, men den au pair-ordning, som vi gerne ser, skal sådan set bare være på en model, som sikrer, at der er nogle ordentlige rettigheder, og som også sikrer, at de danske familier, der gerne vil benytte sig af en au pair-ordning, faktisk i højere grad har mulighed for det på tværs af sociale og økonomiske skel, som det jo ikke er tilfældet i dag.

Så når vi ikke støtter det her forslag, er det sådan set, fordi vi synes, det er en kende xenofobisk, i forhold til at vi ikke vil have de her piger til Danmark, og fordi, som andre ordførere har været inde på, det faktisk gør det endnu dyrere at få en au pair, så vi får en risiko for, at det kun bliver de mest velstillede familier, der så vil have mulighed for at få en au pair til deres familier, og vi ønsker sådan set en au pair-ordning, som måske kunne være en lille smule socialt differentieret, så også dem, der ikke har så mange midler, kunne få en au pair.

Så er der også det lille notabene, at der udestår en evaluering af au pair-ordningen, og den vil vi gerne afvente. Og så synes jeg sådan set, at vi i Folketinget som helhed skulle tage en drøftelse af en fremtidig au pair-ordning, og hvordan den så kunne skrues sammen. Det bliver så nok i det nye Folketing, men det vil vi hellere i stedet for at begynde at lave ændringer på den nuværende ordning nu. Så vi støtter ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Igen må jeg blive overrasket over den socialt blinde vinkel, som Alternativet ofte har på forhold, når det kommer til arbejdsmarkedet. Men når det nu er, at Alternativet siger, at man ikke vil have, at det kun skal være de mest velhavende, som har au pairer – det er jo det, der er i dag – hvordan kommer vi så hen i retning af, at det skal være alle mulige andre? Jeg mener: Hvad er det, der skulle gøre det, at man nu skulle udbrede ordningen, så vi kan få endnu mere social dumping alle mulige andre steder i samfundet? Eller hvad er det, Alternativet har som perspektiv på det her?

Ordføreren.

Når jeg siger, at der er udfordringer i den eksisterende ordning, så handler det jo bl.a. om de arbejdsmarkedsudfordringer, der er, i forhold til det, som SF kalder social dumping. Jeg er interesseret i, at vi finder en ordning, hvor man netop ikke går ud og dumper på det danske arbejdsmarked, men hvor vi faktisk stadig væk kan få den her kulturelle udveksling, som jo hele tiden har været formålet med au pair-ordningen. Så det er en af udfordringerne.

Den anden udfordring er jo, at de her au pairer sådan set ikke har nogen ordentlige rettigheder. Det er de to udfordringer, som vi ser, og som vi gerne vil justere på. Men igen: Det synes jeg vi skal gøre, når vi har en evaluering af au pair-ordningen, så vi kan gøre det samlet i Folketinget.

Hr. Karsten Hønge.

Jo, jo, kulturel udveksling er da også noget, vi er totalt begejstrede for i SF. Men hvorfor er det, det skal antage former af, at man udnytter fattige piger fra Filippinerne? Det er præcis det, det handler om. Der er ganske enkelte undtagelser, hvor der er en enkelt mand fra Sverige, der kan finde en enkelt pige fra Finland, men billedet er jo helt klart: Det er fattige piger, der bliver importeret fra Filippinerne og bliver placeret i velhaverhjem nord for København. Kulturel udveksling: Kan vi lige få den igen i langsom gengivelse? Det her er social dumping, det er udnyttelse af fattige piger. Hvor var det lige, det kulturelle kom ind?

Ordføreren.

Formålet med au pair-ordningen var – det står der sådan set også i forslaget fra Dansk Folkeparti – oprindelig en kulturel udveksling, og jeg står jo lige præcis her og siger, og jeg tror, hr. Karsten Hønge måske skal flappe ørerne ud, at der er nogle udfordringer i den nuværende ordning, som vi gerne vil være med til at justere, bl.a. at de her piger ikke har nogen ordentlige rettigheder.

Så skal vi ikke glemme, at de au pairer, der kommer til Danmark, sådan set også bidrager til deres familier der, hvor de kommer fra, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Så vi vil gerne støtte, at man fortsat har en au pair-ordning i Danmark. Vi vil bare gerne have en au pair-ordning med nogle ordentlige rettigheder og muligheder.

Tak til fru Carolina Magdalene Maier, og den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Karsten Hønge, SF.

Lad mig lige følge op på den sidste sætning med det samme: Jeg er da helt overbevist om, at de her fattige piger fra Filippinerne bidrager til deres familiers økonomi hjemme i Filippinerne. Skulle det være et argument? Kan I se en dør åbne sig her? Fattige rumænske lastbilchauffører bidrager da også til deres familier derhjemme, og hvad med bulgarerne? De bidrager da også.

Skulle det begrunde, at vi skulle acceptere, at de skulle arbejde her i landet for en tredjedel af lønnen? Det er jo en fuldstændig håbløs måde at argumentere på, og det viser Alternativets blindhed over for den her skæve sociale adgang, som folk har til jobs på arbejdsmarkedet. Ja, børnefamilier kan være hårdt spændt for i hverdagen, men man er vel ikke hårdere spændt for, når man er en velhaverfamilie nord for København, hvor det jo er, at au pair-ordningen er udbredt. Kulturel udveksling er da på alle parametre en dejlig ting, men det er billig arbejdskraft bare ikke.

Der er jo så til gengæld også helt klart familier, der sådan virkelig oprigtigt interesserer sig for de unge, som de får fra Filippinerne, helt klart. Jeg har selv haft fornøjelsen af at besøge nogle af de her familier, som tydeligvis havde en stor interesse for det kulturelle, for det at mødes på tværs af landegrænser, og derfor kan man jo sige, at det er en ekstra dimension at have en ung boende i hjemmet. Men så er det glade budskab jo, at der findes rigtig mange ordninger, hvor familier kan indgå i kulturel udveksling. Men det kan man altså så gøre, uden at man opfylder de her familiers behov for at få gjort rent og få passet børn.

Husarbejdet, som au pairer udfører, mener vi skal udføres på ganske almindelige vilkår, som gælder arbejdsmarkedet i øvrigt. Det her forslag kan bringe de vilkår, som man hyrer au pairer på, et lille skridt i retning af det øvrige arbejdsmarked, og derfor støtter SF forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, som nu også har styr på papirerne.

Tak for det, formand. Formålet med lovforslaget er så vidt muligt at indføre fuld brugerbetaling for personer, som ønsker at benytte sig af au pair-ordningen i Danmark. Med dette lovforslag foreslås det at ændre udlændingeloven, så familier, der ønsker at være værtsfamilie for en au pair-person, betaler det offentliges udgifter til at tilbyde danskundervisning til au pair-personen.

Det er vores opfattelse i Dansk Folkeparti, at ordningen generelt ikke fungerer efter hensigten. Det oprindelige formål med ordningen var kulturudveksling mellem en værtsfamilie og en au pair, men i praksis har ordningen udviklet sig til at være en adgang til billig hushjælp. Hensigten med lovforslaget er, at brugerne af au pair-ordningen selv finansierer de udgifter, som i dag afholdes af staten, sådan at ordningen så vidt muligt bliver fuldt brugerfinansieret. I dag afholder staten en del af udgiften i forbindelse med danskundervisningen, og det er vores umiddelbare forventning, at lovforslaget vil medføre, at værtsfamiliens betaling for tilbuddet om danskundervisning til en au pair-person vil stige fra ca. 5.000 kr. til ca. 11.000 kr.

Så har jeg selvfølgelig noteret mig, at ministeren sagde, at der muligvis kunne være nogle problemer i forhold til grundloven. Det mener vi ikke i Dansk Folkeparti. Men regeringen er selvfølgelig velkommen til at sende sine overvejelser over til Folketinget, og det er jeg sikker på at regeringen vil gøre. Så vil jeg sige tak for opbakningen til Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, de partier, som støtter lovforslaget, og vi håber, at det snart kan blive vedtaget i Folketinget. Det er selvfølgelig et mindre forslag, men et rimeligt forslag, synes vi.

Tak for det.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.