Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 132 Bilag 5
Offentligt
2001999_0001.png
Til Folketingets Skatteudvalg
Den 17. januar 2019
L 132 nedsættelse af forsikringsafgift for lystfartøjer
Dansk Sejlunion er naturligvis glade for forslaget om at nedsætte
forsikringsafgiften for lystfartøjer.
Vi vil dog strækt opfordre til, at loven træder i kraft med tilbagevirkende kraft
fra 1. januar 2019. Der er med vedtagelsen af Finansloven for 2019 skabt
forventning om en afskaffelse af afgiften for 2019. Dansk Sejlunion,
bådmedierne og forsikringsselskaberne har fået mange kritiske henvendelse fra
bådejere, hvis præmie har forfald i januar måned. De forstår ikke, at der fortsat
opkræves den høje afgift, når det nu er besluttet med Finansloven, at den skal
sænkes. De mener, at der må være tale om en fejl, hvilket skaber konflikt
mellem bådejerne og deres forsikringsselskaber og hovedrysten over for det
politiske system. Dansk Sejlunion forstår frustrationen og opfordrer til, at
ikrafttræden ændres til 1. januar 2019.
Vi havde naturligvis gerne set afgiften helt afskaffet eller subsidiært sat endnu
længere med de argumenter, som fremgår nedenfor. Såfremt dette ikke er
muligt, vil vi i det mindste foreslå en fuldstændig fritagelse for afgiften for
klubejede både, hvor bådene anvendes som idrætsredskaber til træning,
konkurrence eller uddannelse. Afgiften virker som en urimelig skat på netop
vores sport, som sejlklubberne ikke forstår, og som er en reel økonomisk byrde.
Vores argumenter imod afgiften:
•
Lystfartøjer er idrætsredskaber og ramme om aktivt fritidsliv
De danske bådejere og sejlere er en broget skare. Sejlsport er en idræt,
og afgiften på forsikringer er dermed en skat på sportsudøvere. En jolle
for vores unge sejlere kan let koste 50-250 tkr., og vi har mange
eksempler på, at atleterne betaler 5-10 tkr. i skat på deres forsikring.
Det forekommer helt urimeligt, og man beskatter da heller ikke cykler,
fodbolde eller andre idrætsredskaber. Andre bådejere er ”fritidssejlere”
eller ”havets motionister”. De findes i alle samfundslag og over hele
landet, for sejlads i sejl- og motorbåde er reelt tilgængeligt for de fleste,
der ønsker det – enten i egne både eller i klubejede fartøjer. Mange
pensionister har glæde af fortsat at kunne være aktive på vandet.
Billedet af sejlere som særligt privilegerede har ikke hold i virkeligheden –
ud over at vi naturligvis oplever det store privilegium at have adgang til
havet og den skønne natur.
Afgiften rammer skævt - de dyreste både går fri!
Da kaskoafgiften blev forhøjet med 34 procent i 2013 lød et
•
 L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 17/1-19 fra Dansk Sejlunion om forsikringsafgiften for lystfartøjer
2001999_0002.png
•
•
•
•
tilbagevendende politisk argument, at afgiften rammer de rigeste
befolkningsgrupper - med de største både og med økonomisk råderum
til at betale en ekstra afgift. Dette argument holder ikke. Tværtimod
viser tal fra Forsikring & Pension, at kun ganske få af de største og
dyreste både er forsikret i danske selskaber. En betydelig del af store
både er formentlig slet ikke forsikrede. Skulle de få en skade, har ejerne
råd til at betale for at få den udbedret - og afgiften er sparet under alle
omstændigheder. Kaskoafgiften rammer til gengæld allerhårdest hos
bådejere med gennemsnitsindtægter. Sejlere med almindelige indtægter
må oftest lånefinansiere bådkøb, og med lån i båden følger også et krav
om kaskoforsikring. Her kan afgiften være netop den ekstraudgift, der
gør, at familien enten sælger båden eller afstår fra at købe.
Hård afgift for foreningslivet
I Danmark er der ikke tradition for at afgiftsbelaste det frivillige
foreningsarbejde. Sejlsport er undtagelsen på det punkt. Sejlklubber må
kaskoforsikre deres klubejede både - typisk joller til børn og unge,
trænernes motorbåde, sikkerhedsberedskab og undervisningsbåde til
voksne i sejlerskolen. I det frivillige arbejde virker afgiften
demotiverende, når en sejlklub skal aflevere et beløb i statsafgift, der i
mange tilfælde stort svarer til sædvanlige tilskud fra den kommunale
folkeoplysning.
Danske forsikringer flytter til udenlandske selskaber
Det forhold, at en afgift pludselig steg med op til flere tusinde kroner
årligt - og tilmed overstiger selve præmien i nogle tilfælde - fik
omgående mange bådejere til at afsøge muligheder for at undgå
statsafgiften. Derfor er der i dag en trafik af sejlere, som forsikrer
deres både i udlandet og samtidig formentlig "glemmer", at de personligt
skal indbetale statsafgiften til SKAT. De udenlandsk forsikrede både
underminerer statens provenu på afgiften samtidig med, at SKAT reelt
ikke har mulighed for at stoppe denne trafik. En afgift på 1,34 procent
af en båds forsikringssum er ubetinget en af de højeste og mest
aggressive afgifter i Danmark. Resultatet er, at der er skabt et marked
for spekulation, der undergraver loven. Læg dertil et mærkbart
provenutab for både stat og danske forsikringsselskaber.
Forsikringsforeninger oprettet for at omgå afgift
I direkte konsekvens af danske bådejeres interesse i at undgå afgiften
er der i Tyskland etableret en forening, som overtager en minimal andel
af ejerskabet af danske fritidsbåde. Med dette ejerskab kan den enkelte
båd derved registreres i Tyskland, og det er herefter foreningens
påstand, at den danske hovedejer ikke skal betale forsikringsafgift til
den danske stat. Modellen blev underkendt af SKAT i 2013, men
markedsføres stadig og lever i bedste velgående, uden at SKAT har
grebet ind over for foreningen eller klart kommunikeret til bådejere, at
ordningen ikke er lovlig. Der er ligeledes eksempler på bådfællesskaber,
der kollektivt dækker skader på hinandens både. Også denne type af
foreninger medfører mindre omsætningstab for
danske forsikringsselskaber samt provenutab til staten.
Både flyttes til udlandet - indtægtstab på flere fronter
En del sejlere vælger at flytte båden til Sverige eller Tyskland i
vinterperioden for dermed at spare statsafgift på forsikringen. Det har
yderligere den konsekvens, at båden bliver serviceret i udlandet, hvilket
koster indtægtstab for den danske bådbranche, inkl. leverandører af
reservedele mv. Læg dertil, at de i forvejen ofte pressede danske havne
mister indtægter fra udlejning af havnepladser.
 L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 17/1-19 fra Dansk Sejlunion om forsikringsafgiften for lystfartøjer
2001999_0003.png
Sammenfattende er det vores opfattelse, at kaskoafgiften på lystfartøjer
rummer en lang række uhensigtsmæssigheder og urimeligheder. Det (fortsat)
høje niveau ansporer bådejere til at finde alternative løsninger - med tab for
båderhverv, havne og stat til følge. Det er en urimelig afgift med en klart
negativ effekt for sport, sejlads, foreningsliv og bådindustri - aktiviteter, der er
dybt forankrede i det danske kultur- og fritidsliv.
Det er klart, at vi i lyset af ovenstående argumenter helst så afgiften helt
elimineret. De danske sejlere og bådejere forstår ikke, at netop deres
fritidsinteresse og sport skal beskattes som den eneste idræt i Danmark.
Jeg står naturligvis til rådighed for en drøftelse heraf.
Med venlig hilsen
Christian Lerche
Direktør