Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 132 Bilag 4
Offentligt
2000167_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2018 - 5239
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfar-
tøjsforsikringer (lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på
lystfartøjsforsikringer).
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Energi (DE)
DE støtter en reduktion af elafgif-
ten af både økonomiske og klima-
politiske årsager.
DE bemærker, at det vil være hen-
sigtsmæssigt med en lavere græn-
seværdi end 4.000 kWh årligt, da
kun en del af de danske elopvar-
mede sommerhuse har et årsfor-
brug, som overstiger 4.000 kWh.
En lavere grænse ville give incita-
ment til at skifte opvarmningsform
både for sommerhuse og helårsbo-
liger. DE foreslår derfor, at der
helt generelt fastsættes en lavere
grænseværdi for både sommerhuse
og helårsboliger.
Med finansloven for 2019 ligestil-
les elopvarmede helårsboliger og
elopvarmede sommerhuse. En ge-
nerelt lavere grænse end 4.000
kWh for både sommerhuse og hel-
årsboliger vil øge finansieringsbe-
hovet betydeligt, mens en lavere
grænse alene for sommerhuse dels
vil kræve finansiering, dels vil for-
udsætte omfattende systemændrin-
ger, som ikke kan være klar til lov-
forslagets ikrafttrædelse den 1. fe-
bruar 2019. På den baggrund er
der valgt at sikre en ligestilling
mellem helårsboliger og sommer-
huse hurtigst muligt.
DE bemærker, at det udgør en
stor administrativ byrde for elnet-
selskaber, elhandelsselskaber,
Energinet og kommuner, at elvar-
mekunder har mulighed for at få
reduktionen med tilbagevirkende
kraft, hvis de fx ikke har været op-
mærksomme på, at de var beretti-
get til nedsat elafgift. DE foreslår
på denne baggrund, at elafgiftslo-
ven justeres, så elvarmekunder
først er berettiget til reduceret elaf-
gift fra det tidspunkt, hvor kunden
anmoder herom.
Det gælder allerede i dag, at der
kan søges elvarmeafgift med tilba-
gevirkende kraft for helårsboliger.
Hensynet til, at elkunder kan få re-
duktionen med tilbagevirkende
kraft, vejer tungere end hensynet
til elselskaberne og de administra-
tive byrder. Det følger således af
lovforslaget, at der kan opnås el-
varmeafgift fra lovforslagets ikraft-
trædelse den 1. februar 2019, idet
borgerne ikke skal afskæres fra at
modtage den lempelse, som de er
berettiget til i henhold til reglerne
herunder beløb, som ligger til-
bage i tid.
Side 2 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ændringen ligger derfor uden for
finanslovsaftalen for 2019 og der-
ved dette lovforslag.
Det vil i samarbejde med aktø-
rerne blive undersøgt, om der
fremadrettet kan findes en ord-
ning, som er nem og hensigtsmæs-
sig både for elkunderne og de øv-
rige aktører på elmarkedet.
DE bemærker, at det ikke er klart,
om elhandlere har mulighed for at
hjælpe kunderne, så et tillæg til
kundens eksisterende aftale blot
kan fremsendes, hvorefter kunden
kan acceptere passivt, eller om det
er nødvendigt, at kunden aktivt
skal bekræfte tillægsaftalen om det
særlige afgiftsforhold. DE beder
Skatteministeriet om at bekræfte,
at elkunders passive accept er til-
strækkelig, ligesom DE bemærker,
at dette bør indskrives i bemærk-
ningerne til lovforslaget.
Problemstillingen undersøges med
henblik på, at spørgsmålet kan be-
svares, inden lovforslaget 2. be-
handles.
DE bemærker, at det er uhensigts-
mæssigt at have en årsbaseret
grænseværdi på 4.000 kWh, da det
passer administrativt dårligt sam-
men med et elmarked, som bliver
mere og mere timeopdelt. DE fo-
reslår derfor, at man snarest muligt
forlader den årsbaserede grænse-
værdi til fordel for en dagsbaseret
beregningsmetode.
Forslaget ligger uden for finans-
lovsaftalen for 2019, men det vil
blive undersøgt, om der er mulig-
hed for at tilpasse afgiftslovgivnin-
gen efter den udvikling, der er sket
indenfor elmarkedet, siden ordnin-
gen blev indført.
DE bemærker, at en formulering i
bilaget til den bekendtgørelse, der
er blevet tilrettet som følge af lov-
forslaget kan give anledning til
Der er tale om en fejl, som er ret-
tet.
Side 3 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tvivl om forståelsen, da det af be-
kendtgørelsen fremgår, at helårs-
boligen skal have elvarmeinstallati-
oner som hovedvarmekilde. DE
foreslår, at helårsboligen ændres til
boligen, da det må antages, at også
ferielejligheder og sommerhuse
skal have elvarmeinstallationer
som hovedvarmekilde.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv bakker fuldt op
om begge ændringer i lovforslaget.
Dansk Industri (DI)
DI finder det positivt, at afgiften
for elvarme sænkes, da det både vil
være med til at understøtte den
grønne omstilling, samt gøre det
mere attraktivt at leje feriehusene
uden for sommerhalvåret.
DI antager, at feriehuse ejet og ud-
lejet af et feriecenter vil være om-
fattet af lovforslaget.
Det er en betingelse for at være
berettiget til lempelsen, at boligen-
heden er opført i Bygnings- og Bo-
ligregistret som elopvarmet ferie-
lejlighed til eget brug eller som-
merhus. Ferielejligheder til eget
brug og sommerhuse er defineret
og afgrænset i Bygnings- og Bolig-
registret under henholdsvis anven-
delseskode 523 og 510.
Ved erhvervsmæssig udlejning af
ferielejligheder er der mulighed for
at anvende de almindelige regler
om godtgørelse af afgift, som gæl-
der for erhvervsmæssig forbrug af
elektricitet.
DI og Skib&Båd bemærker, at det
er meget positivt, at afgiften på
Side 4 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lystfartøjsforsikringer nedsættes,
da afgiften har en række uhensigts-
mæssige adfærdsmæssige konse-
kvenser.
På baggrund af en analyse fra DI
og Skib&Båd vurderer DI, at båd-
branchen går glip af ca. 190 mio.
kr. i omsætning som følge af lyst-
fartøjsforsikringsafgiften. Ifølge
analysen bliver ca. 7 pct. af de dan-
ske fartøjer opbevaret og service-
ret i udlandet henover vinteren.
Hovedparten gør dette blandt an-
det for at blive fritaget for afgiften
i den periode, hvor fartøjet er i ud-
landet. Derfor finder DI og
Skib&Båd det positivt, at Skatte-
ministeriet anerkender, at en ned-
sættelse af afgiften kan føre til la-
vere grænsehandel og øget omsæt-
ning i den danske bådbranche.
DI’s analyse
vil fremadrettet indgå
i grundlaget for analyser af lystfar-
tøjsforsikringsafgiften.
DI og Skib&Båd bemærker, at
flere bådejere fravælger kaskodæk-
ning eller underforsikrer deres lyst-
fartøjer, hvilket resulterer i util-
strækkelige reparationer udført af
bådejerne selv. DI anbefaler der-
for, at afgiften på lystfartøjsforsik-
ringer helt udfases.
Det ligger uden for aftale om fi-
nansloven for 2019 at udfase afgif-
ten på lystfartøjsforsikringer. En
evt. afskaffelse vil kræve væsentlig
finansiering.
Datatilsynet
Datatilsynet har ikke bemærknin-
ger til lovforslaget.
Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen bemærker,
at den verificering af oplysninger,
der finder sted ved at sammen-
holde data i datahubben med data
BBR-registret er i tråd med prin-
cippet om forebyggelse af snyd og
Side 5 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fejl, som indgår i de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning.
Energinet
Energinet støtter op om intentio-
nerne bag lovforslaget vedrørende
ændringer af elvarmeafgiften.
Energinet finder det problematisk,
at den lempede elvarmeafgift kan
opnås tilbage i tid. Energinet øn-
sker, at det i loven fastslås, at el-
kunden tidligst kan modtage redu-
ceret elvarmeafgift fra ansøgnings-
tidspunktet, og at ansøgningstids-
punktet defineres som det tids-
punkt, hvor kunden har anmodet
sin elleverandør om registrering og
har fremsendt den nødvendige do-
kumentation.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Energinet bemærker, at såfremt
det fortsat skal være muligt at
opnå afgiftslempelsen tilbage i tid,
ønskes en klar beskrivelse af denne
proces, herunder ansvar og roller
samt eventuel klagemulighed.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Energinet bemærker, at korrektio-
ner af elafgiften tilbage i tid udgør
en stor byrde for alle aktører på el-
markedet.
Energinet bemærker yderligere, at
de ønsker en ændring af BBR-regi-
stret, så der fremgår en markering
af, om kommunen har set doku-
mentation for, at boligenheden har
Det vil blive undersøgt, om det er
muligt at foretage en ændring af
BBR-registret, som kan gøre det
nemmere at administrere afgifts-
lempelsen.
Side 6 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
elvarme og dermed ret til reduk-
tion af elafgiften.
Erhvervsstyrelsen (TER)
TER vurderer, at lovforslaget sam-
let medfører løbende administra-
tive konsekvenser under 4 mio. kr.
årligt.
FDM
FDM har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
Feriehusudlejernes Bran-
cheforening (FB)
FB er meget tilfreds med, at det i
aftalen for finansloven for 2019
blev besluttet, at elvarmeafgiften
også skal gælde for elopvarmede
feriehuse, som dermed bliver lige-
stillet med helårsboliger. FB be-
mærker, at nedsættelsen af elvar-
meafgiften vil få stor gavnlig be-
tydning for udlejning af feriehuse,
da de høje elpriser er en væsentlig
barriere for udlejning til turister.
FB mener, at helårsboliger, der be-
nyttes som fritidsboliger - fx fleks-
boliger - også er omfattet af den
lave elvarmeafgift og beder om, at
dette præciseres.
Fleksboliger registreres i BBR som
helårsboliger og er derfor allerede i
dag omfattet af muligheden for at
opnå elvarmesats.
Forsikring og pension
(FP)
FP støtter forslaget om at nedsætte
afgiften på lystfartøjsforsikringer.
FP bemærker, at afgiften oprinde-
ligt var udtænkt som en afgift, der i
praksis skulle ramme de større
lystfartøjer, da næsten alle større
både er forsikrede, mens der sjæl-
dent tegnes særskilt forsikring for
I forhold til Skattestyrelsens mulig-
hed for at foretage kontrol bemær-
kes, at det ikke er lovpligtigt at
tegne en lystfartøjsforsikring. Så-
fremt der er tegnet en forsikring,
opkræver forsikringsselskaberne
Side 7 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mindre både. Seks år efter blev af-
giften ændret fra at være en præ-
mieafgift til afgift af forsikrings-
summen. Formålet var at flytte af-
giftsbelastningen til de større både
yderligere og dermed at gøre afgif-
ten mere retfærdig.
Hertil bemærker FP, at afgiften al-
ligevel rammer ejerne af de mindre
både, mens ejerne af de større
både har mulighed for at opnå be-
sparelser på afgiften gennem vin-
teroplag i udlandet. Den samlede
forsikringsvolumen reduceres som
følge af afgiften, og der mistes be-
skæftigelse og indtjening til danske
værfter. Desuden har Skattestyrel-
sen begrænsede muligheder for at
kontrollere, om afgiften er betalt
for en given båd, som befinder sig
i dansk havn.
FP ser derfor helst, at afgiften helt
afskaffes.
afgiften. Skattestyrelsen kan fore-
tage kontrol hos de registrerede
forsikringsvirksomheder og forsik-
ringsagenter.
I forhold til lystfartøjsforsikringer
tegnet i udlandet kan Skattestyrel-
sen bede udenlandske skatte- og
afgiftsmyndigheder om bistand til
kontrol af disse landes forsikrings-
virksomheder, hvis virksomhe-
derne er afgiftspligtige i Danmark.
Det kan imidlertid være vanskeligt
at afgøre, om forsikringsvirksom-
hederne er afgiftspligtige i Dan-
mark. For så vidt angår forsikrin-
ger tegnet hos forsikringsselskaber
etableret udenfor EU eller EØS er
forsikringstager imidlertid selv for-
pligtet til angive og betale forsik-
ringsafgiften.
Det ligger uden for aftale om fi-
nansloven for 2019 at afskaffe af-
giften på lystfartøjsforsikringer. En
evt. afskaffelse vil kræve væsentlig
finansiering.
FP forventer, at forsikringsselska-
berne kan nå at tilpasse deres ad-
ministrative systemer, således at
præmieopkrævningerne kan udsen-
des med korrekt afgift med forfald
den 1. februar 2019.
FSR
FSR har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
Jysk Energi
JE bemærker, at der med den nu-
værende ordning for helårsboliger
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Side 8 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
er mulighed for at ansøge om re-
duceret elafgift med tre års tilbage-
virkende kraft og at denne ordning
har påført elleverandørerne, elnet-
selskaber og kommuner store ad-
ministrationsomkostninger, da det
er en lang om kompleks proces at
korrigere afgiftsbeløb tilbage i tid.
JE bemærker, at en tilføjelse af op
til 170.000 ekstra kunder til ord-
ningen vil betyde ekstra lønom-
kostninger til implementering af
ordningen, hvis der også for som-
merhuse og ferielejligheder er mu-
lighed for at modtage lempelsen
med tilbagevirkende kraft. JE an-
moder om, at dette ikke bliver til-
fældet.
JE foreslår konkret, at afgiftsre-
duktionen først kan opnås fra det
tidspunkt, hvor kunden indgiver
sin anmodning om reduceret elaf-
gift. JE bemærker, at denne juste-
ring også bør implementeres for
den gældende ordning for elopvar-
mede helårsboliger.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Landbrug og Fødevarer
(LF)
LF finder det generelt positivt, at
ordningen med nedsat elafgift på
elektricitet, der anvendes til elop-
varmede helårsboliger, udvides til
også at omfatte elopvarmede ferie-
lejligheder til eget brug og som-
merhuse.
LF bemærker, at grænsen på 4.000
kWh, som er gældende for helårs-
boliger, ikke bør anvendes på som-
merhuse og ferielejligheder, da de
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Side 9 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke benyttes hele året og desuden
er mindre end parcelhuse. LF fore-
slår på denne baggrund, at lov-
forslaget ændres, så der fastsættes
en grænse på 1.000 kWh årligt for
ferielejligheder og sommerhuse.
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har ikke bemærk-
ninger til forslaget.
NOE Net A/S
(NOE)
NOE bakker op om høringssvaret
fra Dansk Energi, men vil gerne
selvstændigt tydeliggøre, at en gen-
nemførsel af lovforslaget vil med-
føre betragtelige omkostninger til
administrative håndtering, såfremt
det fastholdes, at det er muligt for
elvarmekunderne at søge om ned-
sat afgift med tilbagevirkende
kraft.
NOE foreslår derfor, at reglerne
ændres, så den nedsatte afgift først
kan opnås fra ansøgningstidspunk-
tet.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Radius
Radius bemærker, at de er bekym-
ret for de administrative konse-
kvenser af lovforslaget, hvis der gi-
ves mulighed for at den lempede
elafgift kan opnås med tilbagevir-
kende kraft.
Radius forventer, at kunderne efter
vedtagelsen af lovforslaget vil kon-
takte deres elhandelsvirksomhed
og anmode om den lavere afgifts-
sats. Radius bemærker, at det er
uproblematisk at tildele den lavere
elafgiftssats, hvis registreringen
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Side 10 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skal gælde fremadrettet. Radius be-
mærker, at dette desværre er en
atypisk situation, da kunderne nor-
mal ønsker den lavere afgiftssats
med tilbagevirkende kraft.
Radius opfordrer til, at det præci-
seres i lovgivningen, at afregning
med den lavere elvarmeafgiftssats
tidligst kan ske fra det tidspunkt,
hvor forbrugeren anmoder sin el-
handelsvirksomhed herom. Radius
bemærker, at dette bør være et ge-
nerelt vilkår og dermed også gælde
for helårsboliger med elvarme.
Radius bemærker, at hvis reglerne
ikke ændres, kan kunderne vente
2-3 år med at anmode om den la-
vere elafgiftssats, og at dette vil re-
sultere i uforholdsmæssigt store
administrative omkostninger for
aktørerne på elmarkedet og kom-
munerne.
Radius bemærker yderligere, at der
er et misforhold mellem den årsba-
serede grænse på 4.000 kWh ved-
rørende elvarmeafgift og den ud-
vikling, der foregår på elmarkedet,
hvor afregningen kan ske pr. time,
dag, måned eller kvartal. Radius
opfordrer til, at der introduceres
en grænseværdi pr. dag i stedet for
en grænseværdi pr. år.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Radius ønsker svar på, om andre
boligtyper end sommerhuse og fe-
rielejligheder er omfattet af lov-
Det er kun boligenheder, der er re-
gistreret i Bygnings- og Boligregi-
stret under anvendelseskode 523
og 510 (ferielejligheder til eget
brug og sommerhuse), der er om-
fattet af lovforslaget. Der henvises
Side 11 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forslaget, herunder kolonihave-
huse og boliger med elvarme, men
uden krav om helårsbenyttelse.
i øvrigt til kommentaren til Ferie-
husudlejernes Brancheforening.
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen har ikke be-
mærkninger til lovforslaget.
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen har ikke bemærk-
ninger til lovforslaget.
Ørsted
Ørsted er generelt positiv over for
ændringerne og muligheden for at
reducere elafgiften. Ørsted bemær-
ker, at det synes rimeligt, at mulig-
heden for reduktion i afgiften for
elopvarmede helårsboliger også
gælder for private ferieboliger og
sommerhuse, og at ændringen vil
forenkle dialogen med kunderne
og begrænse dele af administratio-
nen.
Ørsted finder, at udkastet til lov-
ændringen er en smule uklart, da
det omhandler ferieboliger til eget
brug, men sommerhuse i mere ge-
nerel forstand, herunder også ud-
lejningssommerhuse. Ørsted be-
mærker, at denne sondring ikke er
administrativt hensigtsmæssig, da
aktørerne vil skulle være specifikke
i dialogen med kunderne om an-
vendelsen af den enkelte bolig.
Sondringen er fastlagt på baggrund
af de anvendelseskoder, der findes
i BBR-registret, og som er det ad-
ministrative grundlag for at tildele
lempelsen. For så vidt angår ferie-
lejligheder sondres der i BBR-regi-
stret mellem ferielejligheder til eget
brug og ferielejligheder til er-
hvervsmæssig brug. Ved erhvervs-
mæssig udlejning af ferielejligheder
er der mulighed for at anvende de
almindelige regler om godtgørelse
af afgift, som gælder for erhvervs-
mæssig forbrug af elektricitet.
Side 12 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ørsted bemærker, at det er en stor
administrativ byrde for aktørerne i
elmarkedet at håndtere afgiftslem-
pelse bagud i tid, som det i dag er
muligt vedrørende helårsboliger.
Ørsted savner, at lovforslaget tager
stilling til dette spørgsmål og i det
mindste begrænser sommerhuse-
nes ret til reduktion til gælde dels
fra lovforslagets ikrafttrædelse,
dels fra henvendelse til elleverand-
øren. Ørsted foretrækker en gene-
rel begrænsning i muligheden for
reduceret elafgift til kun at gælde
fra henvendelse til elleverandøren.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Ørsted bemærker, at såfremt en
sådan begrænsning ikke er tilsigtet,
støtter Ørsted Dansk Energis for-
slag om, at elleverandøren på bag-
grund af passiv accept fra elvarme-
kunden at tildele de berettigede fe-
rieboliger reduceret elafgift uden
forudgående kontakt.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Ørsted bemærker, at en årsgrænse
på 4.000 kWh ikke understøtter fi-
nanslovens hensigt i fuld udstræk-
ning, da mange privatejede som-
merhuse ikke forbruger denne
mængde.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Ørsted bemærker yderligere, at det
er uhensigtsmæssigt, at der er fast-
sat en årlig grænse på 4.000 kWh
som betingelse for at modtage
lempet elafgift, da alle elmålere er
under udskiftning og omstilles til
timebaseret måling. Ørsted fore-
slår, at der snarest muligt ses på en
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Side 13 af 14
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2000167_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ændring af den årsbaserede grænse
til indførelse af en dagsbaseret
grænse.
Side 14 af 14