Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 132 Bilag 1
Offentligt
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Henvendelse vedrørende L 132 (nedsættelse af afgiften på
lystfartøjsforsikringer)
Forsikring & Pension skal hermed kvittere for, at der med L 132 foreslås en ned-
sættelse af satsen for afgift på lystfartøjsforsikringer.
Lovforslaget er samtidig sendt i høring , og denne henvendelse tjener derfor des-
uden som vores bemærkninger til lovforslaget.
Nedsættelsen af afgiftssatsen med 0,34 pct. point tilbageruller den forhøjelse af
afgiftssatsen, der i 2012 blev gennemført af den daværende regering
–
med det
erklærede formål at finansiere nogle udgifter til driften af de radiobaserede mari-
time nød-, il- og sikkerhedstjenester i Danmark.
Afgiften er i sin tid (i 1976) udtænkt som en afgift, der i praksis ville ramme større
lystfartøjer, idet man formodede, at:
”… næsten alle større lystfartøjer er forsikrede, mens der sjældent tegnes særskilt
forsikring for mindre både som robåde, kanoer, kajakker og små sejljoller. I prak-
sis vil lovforslagets gennemførelse således virke som en afgift på lystfartøjer med
fritagelse for mindre både.”
En senere omlægning af afgiften i 1982 fra at være en præmieafgift til afgift af
forsikringssummen forventedes yderligere at flytte afgiftsbelastningen til de større
fartøjer, og dermed at være mere retfærdig.
Men dette fordelingsmæssige perspektiv på afgiften er i det store og hele fejlag-
tigt. Realiteten er vel, at afgiften netop rammer ejerne af de mindre både
2
, mens
ejerne af de større fartøjer har mulighed for at opnå besparelser på afgiften gen-
nem vinteroplag i udlandet. Det samlede forsikringsvolumen reduceres som følge
af afgiften, og der mistes beskæftigelse og indtjening til danske værfter. Hertil
kommer Skattestyrelsens begrænsede muligheder for at kontrollere, om afgiften
er betalt for et givet fartøj, som befinder sig i en dansk havn.
1
19.12.2018
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
Fax:
41 91 91 91
41 91 91 92
www.forsikringogpension.dk
Torsten Schiøler
Chefkonsulent, cand. polit.
Dir.
41 91 90 94
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
tsc
GES-2018-00219
374148
1
2
Med frist 11. januar 2019.
Forsikring & Pension vurderer, at den gennemsnitlige kaskoforsikringssum er ca.
250.000 kr.
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser