Tak for det, formand.
Jeg vil bare sige, at jeg synes, at det er glædeligt, at Socialdemokratiet har besluttet at stemme ja til den her nedsættelse af afgiften på forsikringer af lystbåde.
Men jeg vil også sige, at jeg synes, det kunne være rigtig rart, hvis S kunne stoppe med at føre kampagne mod den politik, som de så til sidst vælger at stemme for – de ligefrem dæmoniserer den politik, de selv vælger at stemme for.
Jeg har fundet et par citater, som jeg synes er relevante at læse op.
Det er, hvad S har sagt om det her forslag.
Hr.
Jesper Petersen, S's skatteordfører:
Det er Liberal Alliances gave til Fritz og Poul-segmentet med dyre både i Vedbæk, Skovshoved og Rungsted
Mette Gjerskov:
Sådan er der så meget.
Der dør et barn hvert femte sekund i den fattige del af verden.
Regeringen vælger at sænke afgiften på lystbåde.
Hr.
Bjarne Lausten:
På de foregående finanslove har prioriteringerne været helt ved siden af skiven med sænkelsen af bilafgifterne på ikkeklimavenlige biler og nu på dyre lystbåde.
Det er de her billeder, der er blevet tegnet af socialdemokrater.
Jeg kunne fortsætte.
Der er en lang række af den type citater, og nu stemmer Socialdemokratiet for.
Jeg synes, det kunne være skønt og fair, hvis alle de socialdemokrater, der har været ude at kritisere det her, nu går på Twitter og siger:
Vi stemmer for, fordi vi faktisk synes, det er rigtig god politik.
For det må jo være grunden til, at man stemmer for.
Tak skal I have.