Tak. Jamen jeg vil da godt takke for modtagelsen af lovforslaget og den meningsudveksling, der har været her i Tinget. Det er jo en gennemførelse af finanslovsaftalen for 2019, som regeringen indgik i 2018 med Dansk Folkeparti – en finanslov, som vi er rigtig glade for og stolte af i regeringen, og hvor vi har fået lavet rigtig mange gode ting.
Noget af det, vi har fået lavet sammen med Dansk Folkeparti og på Dansk Folkepartis ønske, er jo nogle af de ting, vi udmønter i forslaget her i dag, nemlig at se, om man kan sænke elafgiften i forhold til sommerhuse. Og med finanslovsaftalen gennemføres en række afgiftslempelser, der gør det billigere at være dansker og gør det lettere at drive virksomhed i Danmark. Vi udmønter lempelsen af elvarmeafgiften for sommerhuse og nedsættelsen af lystfartøjsforsikringsafgiften, som også alle ordførere har været inde på. Hvad vil det gøre? Det vil bidrage til at øge aktiviteten i sommerhusområderne og styrke turismeerhvervet. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at omfatte sommerhuse af den lavere elvarmeafgift; det vil gøre det billigere at bruge sommerhuse, særlig i vinterhalvåret, hvor der kræves meget el til opvarmning.
Så har flere ordførere været inde på, om man ikke kunne have gjort det på en anden måde. Jo, det kunne man godt. Men hvis man vil fremme turismen, tror jeg det er klogt at målrette lempelsen mod de huse, som så kan lejes ud i vinterhalvåret. Og det er jo huse, hvor der er et elkrævende boblebad eller en stor pool, som tiltrækker særlig tyske turister. Og her er situationen i dag, at qua vores høje afgifter på el er det ikke attraktivt at udleje, fordi det er meget energitungt, selv om der måske er nogle, der gerne vil komme herop i vinterhalvåret. Vi har en høj elpris, og vi har fortsat meget, meget høje elafgifter, selv med de sænkelser, vi har lavet. Nu laver vi så en målrettet sænkelse i forhold til de sommerhuse med et stort elforbrug. Det vil typisk også være dem, der er lejet ud. Hvis man vil målrette lempelsen til turismen, er det her efter regeringens opfattelse den rigtige måde at gøre det på. Men det er jo rigtigt, at man også kunne have valgt at gøre det på andre måder.
Derudover foreslår vi at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer, så det bliver billigere at forsikre sin båd og dermed være bådejer. Nedsættelsen kan endvidere reducere mængden af danske både, der bliver sejlet til vinteropbevaring i udlandet for at undgå afgiften, og dermed kan omsætningen inden for vedligeholdelse og klargøring af både i Danmark potentielt øges. Og der har jo været meget diskussion om den her afgift, som blev sat op som led i skattereformen i 2012, og nu foreslår vi så at sænke den. Det synes jeg er klogt og rigtigt.
Som flere ordførere har været inde på, kan man sige i forhold til det her med at have en afgift i procent af forsikringssummen, at hvis du har en stor båd, får du en stor lempelse i kroner og øre, og hvis du har en lille båd, får du en mindre lempelse. Men det er jo ikke uhørt, at en afgift er i procent; det er momsen, og det er en lang række af vores skatter og vores afgifter. Og jeg tror, at man skal tænke sig grundigt om, inden man i forhold til en afgift, der giver sådan et begrænset provenu, pludselig vælger at sige, at det kun skal være både over en vis størrelse, der skal betale den her afgift. Det kan man selvfølgelig godt gøre, men jeg tror, det vil vise sig, at det er administrativt bøvlet og man ikke vil opnå det formål, man ønsker sig. Og derfor tror jeg, det er klogt at sænke afgiften for alle både, og som fru Louise Schack Elholm var inde på, er den gennemsnitlige forsikrede båd i Danmark ikke en eller anden kæmpestor lystyacht til mange millioner kroner. De findes selvfølgelig, men det er ikke den typiske båd. Det er dem, man kan se, når man går ned i danske havne, og det er både på, vil jeg skyde på, et sted mellem 50.000 og 250.000-300.000 kr., som helt almindelige danskere har i stedet for at have en campingvogn eller noget andet.
Det er sådan i dag, at vi har meget, meget høje afgifter på forsikringer. Det var tidligere 1,34 pct. af forsikringssummen. Hvad er det? Det er jo svært at forholde sig til. Men lad os tage et tænkt eksempel: Du har en båd til 150.000 kr., og du skal betale 1,34 pct. af forsikringssummen. Så er det omkring 2.000 kr. i afgift, og derudover kommer så det, forsikringsselskabet skal have – det kan selvfølgelig variere, men jeg vil skyde på som et slag på tasken, at man skal betale et sted mellem 2.000 og 3.500 kr. for at forsikre. Det vil sige, at man er oppe på 30-40 pct., måske i nogle tilfælde 50 pct. Det er det, det koster at forsikre en båd, altså afgift til staten. Det er ikke rimeligt. Det samme gør sig i øvrigt gældende, når det handler om biler. Når man beklager sig over sin høje udgift til at forsikre sin bil, kan man selvfølgelig rette sin vrede mod forsikringsselskabet. Men man skulle i lige så høj grad rette sin vrede mod os politikere, der har vedtaget, at man skal betale rigtig meget i afgift for at forsikre sin bil.
Derfor er jeg helt enig i de bemærkninger, som kom fra mine kollegaer, nemlig at den her tankegang om at have afgift på forsikringer skal man måske som politiker lige spørge sig selv om nu virkelig er klog. Vi vil jo gerne have, at folk forsikrer sig, vi vil gerne have, at de forsikrer deres bil, vi vil også gerne have, at de forsikrer deres båd. Nu lemper vi så forsikringen på bådområdet, og jeg tror, det vil føre til, at flere vælger at sejle under dansk flag og betale den danske forsikring og dermed også den danske afgift. Og mon ikke, at det også kan trække noget reparationsarbejde til Danmark.
Derfor vil jeg godt takke for den brede opbakning og også den lidt overraskende opbakning, som kommer fra Socialdemokratiets side. Jeg håber, det lykkes at overtale endnu flere partier til at stemme for lovforslaget, når det kommer til tredjebehandlingen. Indtil da vil jeg se frem til udvalgsbehandlingen.