Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 132:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer. (Lempet elvarmeafgift for sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 19.12.2018).

Der er ikke en generel taleret. Det er kun ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Jesper Petersen, der har taleret.

Imens han får ordet, kan jeg fortælle, at forslaget handler om lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer. Og jeg vurderer, at der nu er så meget ro, at vi kan starte forhandlingen. Værsgo til hr. Jesper Petersen.

Lovforslaget skal udmønte nogle af de aftaler, der er indgået i forbindelse med finansloven for 2019. I forslaget her bliver der foreslået en sænkning af elvarmeafgiften på sommerhuse med forbrug over 4.000 kWh, så den svarer til elvarmeafgiften på helårshuse. Der foreslås også en sænkelse af afgiften for forsikringen af lystfartøjer, ikke mindst sejlbåde og motorbåde vil være berørt.

I forhold til elvarmeafgiften på sommerhuse finder vi det fornuftigt, at den lempede elvarmeafgift i det hele taget nu også kommer til at gælde for sommerhusene. Der er nogle positive effekter for miljø og klima i at få anvendt flere varmepumper i varmeforsyningen, også i de områder, der er uden for fjernvarmedækningen. Her går man så også ind og lader det omfatte sommerhuse ud over de helårshuse, der allerede er omfattet af det.

Vi synes, det er en udmærket idé at skabe det incitament, men vi synes, at forslaget er strikket sammen på en måde, hvor man ikke får den fulde miljømæssige effekt af det ved at få flere omfattet af det – også de sommerhuse, der ikke er de helt store og mere luksusprægede, som er dem, der kommer op på det her relativt høje forbrug. Man burde lave en ordning, der gjorde, at det var attraktivt for ejere af en mere almindelig størrelse sommerhus at gå over til at have en varmepumpe som varmeforsyning i deres sommerhuse. Det er også en af de ting, som flere af høringssvarene peger på, altså at man kunne have strikket det forslag bedre sammen.

Selve det formål at få styrket turismen indgår også i det, og det støtter vi altså også. Men man kunne også her måske få omfattet flere sommerhuse. Det ville være mere attraktivt at leje ud, hvis nogle af de mindre sommerhuse også var omfattet. Så kunne man også få en større effekt på både klima og turisme.

I forhold til afgiften på lystbådsforsikringer vil jeg sige, at vi også her godt kunne have ønsket os en større kreativitet fra regeringens side. Der er nogle ejere af nogle meget store både, som med det her forslag kommer til at få en ret klækkelig sænkelse af skatten. Det er måske også det, der har været hensigten. F.eks. har Liberal Alliance og også andre i regeringen meget gerne ville sætte topskatten ned. Det mislykkedes, og så kan man måske finde nogle andre veje. Men det er selvfølgelig også sådan, at der er rigtig mange af de bådejere, der er i Danmark, der ikke kommer op i den klasse med de meget store både og dermed også meget store lettelser. Det er mere almindelige danskere, der ejer både til 150.000 kr., 100.000 kr. eller 200.000 kr., som har været rigtig trætte af den her afgift.

Vi synes som sagt, man skulle have gået lidt mere grundigt og kreativt til værks og have fundet en anden måde at få det samme provenu i statskassen på fra det her område, altså have anvendt en anden metode. Man kan forestille sig en differentiering, så det er sådan, at dem, der har både til en relativt stor værdi, skulle betale lidt mere, mens dem, der ejer de mindre både, enten ville slippe for den eller få en lavere afgift.

Der er også nogle helt andre måder, som jeg er stødt på hos Danske Tursejlere, der er gået i gang med et godt og konstruktivt arbejde med, hvordan man kan gøre det her uden provenutab. Det er også andre former end en lovpligtig ansvarsforsikring, som der så kunne være en afgift på. Der kunne indføres en form for sejladstegn, hvor man efter objektive kriterier på bådens størrelse kunne have en afgift. Der er forskellige andre måder at få det samme provenu ind på. Og jeg vil ikke afvise, at vi helt kunne undvære at have den kaskoforsikringsafgift, som det jo i praksis er, som vi har i dag, og altså få provenuet ind på en smartere måde. Der kunne vi som sagt ønske os en større politisk kreativitet.

På bundlinjen er der to forslag her. Det ene koster 50 mio. kr. i varig virkning og det andet ca. 20 mio. kr. i varig virkning, og finansieringen findes ved at forhøje renten på den restskat, som der er virksomheder, der skylder skattevæsenet. Det har vi egentlig ikke noget imod.

Derfor bliver vores konklusion, at vi vil stemme for det her lovforslag, men vi vil gerne prøve under udvalgsbehandlingen at finde nogle andre måder at lave den her opkrævning af afgiften på lystfartøjer på end det, der bliver foreslået her. Hvem ved, om vi så kan komme endnu videre med at have en anden afgift? Det har nogle utilsigtede virkninger, når man lægger den på kaskoforsikringen. Der er nogle, der vælger helt at lade være med at forsikre deres både. Der er også påpeget et tab af arbejdspladser, i og med at en del vælger at lægge deres både i andre havne i andre lande, og som f.eks. hen over vinteren får foretaget deres reparationer der.

Vi synes egentlig, at det ender med at være udmærket. Det gør det, og vi kan stemme for det. Men vi synes nok, at det kunne være gjort på smartere måder, for at det stadig væk er en social retfærdig indkrævning af afgiften og måske også nogle mere fornuftigt afledte tiltag på hele det her område omkring lystfartøjerne. Det samme gælder altså for elvarmeafgiften, hvor man kunne have gjort mere for klima og turisme med en lidt mere grundig og kreativ tilgang med klimabrillerne på for at løse det her problem, der er påpeget omkring elvarmeafgiften på sommerhuse.

Tak til hr. Jesper Petersen. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for talen, og tak for støtten. Det virkede, som om det gjorde lidt ondt på Socialdemokratiet at skulle støtte en skattelettelse. Der var i hvert fald mange problemer med den. Men jeg synes bare, at dem, der sidder og følger med her i debatten, lige fortjener lidt historie. Jeg synes, det er en mærkelig kritik, Socialdemokratiet kommer med, af reduktion af lystbådeafgiften. For hvis det nu skulle være mere kreativt, mere socialt retfærdigt, ville det jo klæde Socialdemokratiet at vedstå, at den forhøjelse, der blev lavet fra 1 til 1,34 pct., blev lavet, mens Socialdemokratiet var i regering. Så der havde man muligheden for at gøre den mere progressiv, sådan at nogle, der havde mange penge, skulle betale noget mere. Men da man selv havde ansvaret, havde man simpelt hen ikke kreativiteten til det.

Nu fører regeringen og Dansk Folkeparti så afgiften tilbage til det, den var for 5 års tid siden, hvor ingen egentlig har brokket sig over, at den var socialt uretfærdigt. Alle har betalt 1 pct. af forsikringsværdien. Det har været sådan meget fair, alle har bidraget. Men hvorfor er det så, vi skal høre, at der er en manglende kreativitet? Fortryder hr. Jesper Petersen, at Socialdemokratiet hævede afgiften for 4-5 år siden og gjorde det på en ukreativ måde?

Ordføreren.

Jeg synes da, at man allerede dengang skulle have gjort sig den ulejlighed at gennemtænke det her og finde en smartere måde at gøre det på. Jeg er ikke for stor til, hvad skal man sige, at vedstå eller indrømme, at det ville jeg ønske at mit parti og andre, der indgik den aftale, allerede dengang havde gjort. Jeg tror til gengæld, det er forkert, når hr. Torsten Schack Pedersen siger, at det egentlig var uproblematisk, allerede da den var på 1 pct. For det, at jeg har udtalt mig i den her sag og også lidt kækt har udtalt mig den her sag – nok også lidt for kækt – har jo ført til, at jeg har fået en del henvendelser fra nogle af de her ejere af lystbåde og egentlig også er blevet klogere på det her område. Jeg har også været ude at besøge nogle af ejerne – Danske Tursejlere var med, det var et besøg nede i Sønderborg – og jeg blev egentlig opmærksom på nogle af de problemer, der er ved det.

Så ja, det vil jeg gerne vedstå. Det synes jeg man burde have gjort tidligere. Også da afgiften var på 1 pct., var der altså folk, der var trætte af, at den var der, og det kunne vi jo så i fællesskab have gjort os den ulejlighed at gøre tidligere. Nu er chancen her igen, og hvis jeg skal tage hr. Torsten Schack Pedersens indlæg som et tilsagn om, at man er interesseret, så synes jeg, at vi skal arbejde sammen om det.

Spørgeren.

Jeg er enig i, at det heller ikke var uproblematisk, da den var 1 pct., men der var ikke så meget snak om det. Og konsekvensen af den forhøjelse har hr. Jesper Petersen jo fuldstændig ret i, nemlig at det jo skubbede til tingene. Det er måske læren, altså at man skal være meget, meget varsom med at hæve skatter og afgifter, for det kan lige pludselig få nogle voldsomme afledte effekter, hvilket den daværende regering i hvert fald var totalt argumentresistent over for, selv om vi fra Venstres side prøvede virkelig ihærdigt at gøre opmærksom på det for 5-6 år siden. Men det glæder mig at lave endnu et punkt på listen over ting, som Socialdemokratiet gennemførte, da de sad i regering, som de nu fortryder – den liste bliver længere og længere, for hver dag der går.

Ordføreren.

Jamen det må hr. Torsten Schack Pedersen godt hygge sig med for min skyld. Jeg forholder mig til lovforslaget her og til, om vi nu ikke sådan i mindelighed hen over den politiske midte kunne finde en endnu bedre løsning end det, regeringen lægger op til her. Den mulighed havde der også været, hvis der havde været bredere forhandlinger om finansloven, men det har regeringen ikke været interesseret i. Nu står vi så, hvor vi gør, og så kunne vi måske have den diskussion. Det, der står tilbage her, er jo, at afgiften stadig væk vil være på 1 pct. Det finder hr. Torsten Schack Pedersen åbenbart også meget problematisk, og det er jo så alligevel regeringens politik, at den skal være det.

Tak til hr. Jesper Petersen. Og velkommen til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag omhandler en udmøntning af finanslovsaftalen for 2019. Det indeholder to afgiftslettelser, hvoraf den ene er en sænkelse af afgiften på el til opvarmning af sommerhuse og ferielejligheder, og den anden er en sænkelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer.

Vi tager elvarmeafgiften først. Det er jo sådan, at man får det til en lavere sats, hvis man har et varmeforbrug, der er over 4.000 kWh om året. Det har hidtil været sådan, at sommerhuse og ferielejligheder ikke var en del af det, men det bliver de så fremover med vedtagelsen af det her lovforslag. Og hvorfor vedtager vi så det? Der er flere grunde.

Den ene grund er, at det gavner klimaet. Mange sommerhuse på bl.a. Vestkysten er i dag opvarmet af brændeovne, hvilket jo ikke ligefrem er det bedste for klimaet, men ved at vi sørger for, at disse huse kommer ind under elvarmeafgiften, sørger vi også for, at det bedre kan betale sig måske at få opsat en varmepumpe eller i det hele taget bare at bruge elopvarmning, som jo er langt bedre, fordi den form for energi, man bruger, i stort omfang er produceret via vindmøller.

Det andet argument er, at det gavner turismen. Bl.a. kan vi nu se, at man forlænger sæsonen, og når det begynder at blive koldt langs kysterne, vil man måske i højere grad have et incitament til at varme sit sommerhus op og så leje det ud igennem længere tid af året, og det er sådan set ganske positivt. Sommerhusene er jo den underliggende infrastruktur, der gør, at vi har en stor turismeindustri i Danmark, i hvert fald langs kysterne. Så derfor er det jo ganske positivt.

Noget, som jeg synes man med rette kunne diskutere, er, hvorvidt grænsen på de 4.000 kWh er sat rigtigt. Det er jo det, grænsen er for almindelige parcelhuse, men i og med et feriehus ikke bliver brugt i så lang en periode af året, kunne det jo godt være, at grænsen for feriehuse måske skulle have været sat ned til f.eks. 2.000 kWh eller deromkring, fordi det så i højere grad ville være de mere almindelige sommerhuse, der fik noget ud af den her ordning, og ikke de store poolhuse og de huse, der bruger rigtig meget strøm.

Men jeg må også ærligt sige, at da vi havde drøftelsen under finansloven, var det finansieringen, der var grunden til, at vi ikke ændrede grænserne, for det ville selvfølgelig koste en del ekstra penge, hvis man skulle halvere grænsen eller lave en helt anden model, end tilfældet var. Men ellers synes vi, at det er noget, man med rette kunne kigge på senere hen, hvis man fik noget finansiering, man kunne bruge på bl.a. turismeerhvervet eller andet.

Så er der den sidste del om lystfartøjsforsikringer, hvor satsen nedsættes fra 1,34 pct. til 1 pct. af den værdi, man har forsikret fartøjet for. Det handler jo ikke kun om store motorbåde, det handler også om kajakker, windsurfboards, husbåde, som har fremdrift via en motor, og altså i bredere forstand også både, som man bruger i sejlklubber eller andet, så det er i det hele taget lystfartøjsområdet, man lemper afgiften for, og det tror jeg egentlig kan være ganske fornuftigt. Vi har i hvert fald fået en del henvendelser, som hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet også nævnte, fra folk, der kommer med beretninger om, at det har kostet en del arbejdspladser i Danmark, fordi man nu i høj grad har bådene opbevaret i vinterhalvåret i udlandet, nabolandene Tyskland og Sverige, og når de nu ligger der, får man dem også repareret der. Det koster altså danske arbejdspladser, og det er heller ikke særlig hensigtsmæssigt, at vi på den måde regulerer vores både ud af landet. Så vi synes egentlig, det kan være ganske fornuftigt, at vi med det her lovforslag ruller afgiften tilbage til det, den var her for få år siden.

Så med de ord skal jeg sige, at vi fra Dansk Folkepartis side støtter lovforslaget.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og hjertelig velkommen til fru Louise Schack Elholm.

Tak for ordet. Venstre ønsker et grønnere Danmark, et mere effektivt Danmark, og det er en af årsagerne til, at Venstre ønsker at sænke elvarmeafgiften for sommerhuse. Det kan både øge incitamentet til at bruge nogle mere grønne løsninger som en varmepumpe i et sommerhus, men det kan samtidig, som den tidligere ordfører også gjorde opmærksom på, øge brugen af sommerhuset. Og dermed kan vi måske endda få endnu mere brug ud af vores allerede eksisterende goder. Og det synes vi er rigtig positivt. Derfor er vi også glade for, at det her både kan hjælpe med at få mere gang i turismeerhvervet og dermed skabe nogle arbejdspladser, men også sikre et grønnere Danmark.

Lovforslaget udmønter, som flere andre også har sagt, en del af den finanslovsaftale, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvor vi nedsætter afgiftssatsen på elektricitet i sommerhuse, så det svarer til de satser, der er for helårsboliger. Så det er jo også, kan man sige, en enkel måde at gøre det på, at det er de samme regler, der gælder.

Jeg vil ikke gå mere i detaljer med den del af det, for det synes jeg har været gennemgået op til flere gange, så i stedet for vil jeg gå videre til det her med afgiften på lystfartøjsforsikringer. Det er, som hr. Dennis Flydtkjær også har sagt, netop en afgiftsstigning, der fører til, at en masse danskere flytter deres både ud af Danmark i vinterhalvåret, hvor de bliver serviceret. Faktisk har Dansk Industri lavet en analyse sammen med Skib & Båd, og de vurderer, at bådbranchen går glip af ca. 190 mio. kr. i omsætning, som følge af at den her afgift blev sat op i 2012 under den socialdemokratisk ledede regering. Det er jo mange penge og mange arbejdspladser, Danmark går glip af, og derfor synes vi, det er rigtig positivt, at vi igen sænker afgiften, så vi er nede på det samme niveau, som vi var på tidligere.

På den baggrund skal jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget. Og da den konservative ordfører ikke kunne være til stede, skal jeg hilse fra De Konservative og sige, at De Konservative også støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Så er vi klar til næste ordfører, nemlig hr. Rune Lund fra Enhedslisten, de rød-grønne.

I Enhedslisten er vi imod de to lempelser, som fremgår af det her lovforslag. Den første er jo lempelsen af elafgiften for sommerhuse, når forbruget overstiger 4.000 kWh. Vi har den holdning, at støtte på energiområdet skal gå målrettet til at fremme grønne løsninger. Det kan være varmepumper i folks private hjem, men sådan, at man målretter støtten til direkte til for eksempel at opstille varmepumper og ikke sådan med så at sige Nutellametoden, altså bare sprede en afgiftslettelse ud generelt – en afgiftslettelse, som jo også vil gå til at gøre el, der f.eks. er produceret ved kulkraft, billigere. Vi må også her antage, at det især er de mere luksuriøse sommerhuse med opvarmet pool, sauna m.m., som får fordelen af det her forslag, og det mener vi sådan set ikke er den rigtige prioritering. Vi vil gerne øge andelen af grøn el, men vi vil ikke gøre det ved på den her måde at give skattenedsættelser til luksussommerhuse.

Dernæst er der lempelsen af afgiften på lystfartøjsforsikring, og den skal så sættes ned fra 1,34 pct. til 1 pct. Sådan som man jo må læse forslaget, det er i hvert fald sådan, vi gør det, så vil det jo betyde, at der vil komme en besparelse ud af det på 3.400 kr. årligt, hvis man har kaskoforsikret et lystfartøj for 1 mio. kr. Så det står klart, at de store lækre lystfartøjer, som samfundets rigeste hygger sig med, skal have en skattenedsættelse.

Samlet set betyder lovforslaget en mindreindtægt til fælleskassen på 90-100 mio. kr. Det er jo penge, som primært bliver brugt til at lempe afgifter folk med luksussommerhuse med pool og sauna og folk, som har en stor båd, som for eksempel kan ligge i Vedbæk Havn. Det er vel nærmest at betragte som overklassegaver fra regeringen, som vi selvfølgelig fra Enhedslisten siger nej til.

De her penge kunne have været brugt på andre ting. De kunne have været brugt på at styrke vores fælles velfærd, de kunne have været brugt på flere pædagoger i børnehaverne, flere sygeplejersker på hospitalerne, flere lærere i folkeskolen. Det er så ikke det, som regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at bruge pengene på i det her lovforslag, men det er så et lovforslag, som Enhedslisten ikke kan støtte.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Enhedslisten har jo normalt det princip, at man stemmer for enhver forbedring og selvfølgelig naturligvis også imod hver forringelse. Der tænker jeg i forhold til den del med sommerhusene, som kan få elvarmeafgift, at det vel er en forbedring for klimaet. Man må gå ud fra, at det fortrænger en del, der i dag fyrer op med brændeovne, og at de så måske får en varmepumpe eller på anden måde bruger el, som jo typisk er produceret via vindmøller, til opvarmning. Det kan godt være, at man så ønsker en helt anden model, men man må da erkende fra Enhedslistens side, at det trods alt er en forbedring, at man nu i større grad måske får mange til at fyre op via varmepumper eller andet. Når det nu er en forbedring for klimaet, hvorfor støtter man så ikke den del?

Ordføreren.

Det gør vi ikke, hvilket jeg også synes jeg forklarede. Vi vil gerne gøre el billigere, men vi vil gøre den grønne el billigere. Og det er rigtigt, at hvis man isoleret ser på, at nogen har en brændeovn og de så vælger at bruge varmepumpen i stedet for at bruge brændeovnen, fordi hr. Dennis Flydtkjær og andre har været med til at gøre elafgiften lavere, vil der sådan set være en klimaeffekt ved det. Men vi mener ikke, at modellen er den rigtige. Vi mener, at når man skal give støtte til at omlægge, altså til at lave den grønne omstilling, skal det gøres målrettet for at få størst mulig klimaeffekt ud af pengene. Og det er derfor, vi synes, at det her ikke er den rigtige måde at gøre det på, det er ikke den optimale måde at gøre det på. Det her vil jo også give en lavere afgift på el, som f.eks. er produceret af et svensk atomkraftværk, eller som er produceret af et kulkraftværk. Det går jeg ud fra hr. Dennis Flydtkjær også kan bekræfte.

Spørgeren.

Det sidste kan jeg bekræfte, for vi kan jo ikke skille elregninger op i, hvor strømmen kommer fra, på nuværende tidspunkt, så de er selvfølgelig en blandet landhandel. Men i store dele af Danmark og store dele af tiden er det jo via vindmøllestrøm i dag og andre energikilder, som er grønne. Og det er ganske positivt, at vi også får brugt dem til noget positivt, i stedet for at vi som i dag mange gange egentlig bare eksporterer det ud af landet stort set gratis, fordi vi ikke selv kan bruge det. Jeg er helt med på, og det er også helt fair, at man godt kan ønske andre metoder, at man ønsker noget mere eller noget helt andet, som kan gøre endnu mere, men når man normalt har det princip, at man stemmer for enhver forbedring – og det her er da trods alt en forbedring – hvorfor så ikke stemme for noget, der trods alt rykker i den rigtige retning på den grønne dagsorden?

Ordføreren.

Fordi det er den forkerte løsning. Man kan sige, at hvis nu al el i det her land var produceret ved vindmøller, sådan at al el, der kom ud af stikkontakten, var ren grøn energi, så ville det ikke gøre nogen forskel, om man, når man støttede den grønne omstilling, gjorde det sådan, som vi foreslår fra Enhedslistens side og laver det til målrettet støtte, eller om man så at sige bare gjorde det ved at sænke elafgiften generelt. Men i og med vi jo har at gøre med en blandet landhandel, som hr. Dennis Flydtkjær jo også redegjorde for, er det her bare ikke den bedste måde at gøre det på, og, ja, derfor kan vi ikke støtte det.

Tak til hr. Rune Lund og velkommen til hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Med det her forslag gennemfører vi, som andre har været inde på, et par initiativer fra finansloven for 2019. Det handler om lempelse af elvarmeafgift på sommerhuse, således at de ligestilles med helårsboliger. Det er fornuftigt. Vi ruller også den tidligere regerings afgiftsstigning på forsikringer af lystbåde tilbage. Det synes vi også er et rigtig, rigtig godt initiativ. Jeg skal med det samme erkende over for Socialdemokratiets ordfører, hr. Jesper Petersen, at nej, vi er bestemt ikke lige så kreative, når det handler om at plukke borgerne i skat, som Socialdemokratiet er.

Jeg må også sige, at jeg ikke kan genkende den fremstilling, der har været af det her forslag, nemlig at det skulle være en eller anden form for gave til meget velhavende mennesker. Ejere af lystbåde i det her land er, som de er flest, helt almindelige mennesker, som har prioriteret det at have en lystbåd og rejse rundt i det danske farvand og besøge danske øer over andet forbrug som f.eks. at rejse på andre måder, eller hvad det nu måtte være. Vi synes ikke, det er rimeligt, at de skal plukkes mere i skat, som den tidligere regering mente, og derfor ruller vi det nu tilbage. Det er vi rigtig glade for, så vi støtter naturligvis det her forslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til hr. Julius Graakjær Grantzau fra Alternativet.

Tak for det. I Alternativet ønsker vi at skubbe på en bæredygtig omstilling ved at lægge afgifter på det, der forurener, og gør det mere interessant at vælge miljøvenlige løsninger. Som udgangspunkt er vi kun for målrettede elafgiftsnedsættelser, der har til formål at omstille til grøn energi. I dette tilfælde er der fokus på turismeerhvervet, herunder at gøre det billigere at opvarme sommerhuse i især vinterhalvåret. Vi skal selvfølgelig skabe mulighed for flere meningsfyldte arbejdspladser, men vi skal ikke forbruge mere. Vi skal tværtimod forbruge mindre.

I sommerhuse har man allerede den mulighed, at man kan installere en varmepumpe og på den måde spare penge på opvarmningen. Da der allerede er en stor andel af elpaneler i sommerhuse, vil dette forslag formentlig blot medføre et kraftigt øget forbrug. Man har allerede den mulighed at installere varmepumpe og spare på forbruget, og man kan eventuelt isolere sit sommerhus. Sommerhuse er også typisk dårligere isoleret, så en afgiftsnedsættelse og et højere forbrug med de eksisterende elpaneler er ikke noget, som vi umiddelbart kan se nogen fordel i.

Samtidig ønsker Alternativet at bruge skattesystemet til at sætte rammerne for et mere lige samfund, og det ser vi heller ikke at den anden del af lovforslaget gør. Så Alternativet kan ikke støtte det her lovforslag.

Tak til hr. Julius Graakjær Grantzau. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede, har jeg lovet at sige på vegne af Det Radikale Venstre, at vi sådan set godt kan støtte den første del af lovforslaget, som handler om at lempe elafgiften. Som den socialdemokratiske ordfører og Venstres ordfører var inde på, er det jo noget, der gavner klimaet. Vi har brug for at få flere varmepumper ind i sommerhusene, men kunne måske godt designe det endnu bedre, så det dækker flere sommerhuse. Det kan vi jo eventuelt diskutere under udvalgsbehandlingen.

Til gengæld har vi det lidt anstrengt med den anden del af lovforslaget, som vi egentlig ikke ser nogen som helst grund til andet end for at tækkes Liberal Alliances kernevælgere. Derfor vil vi gerne opfordre skatteministeren til at overveje, om man kunne opdele lovforslaget, for så vil vi rigtig gerne stemme for den første del og diskutere, om vi kunne gøre det endnu bedre – der er vi i hvert fald positivt indstillet – og så kan vi blive fri for at stemme for den anden del.

Der er en kort bemærkning til hr. Martin Lidegaard fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Det er jo helt fair, at man ikke støtter den anden del af forslaget. Men der var bare ikke nogen argumenter eller overvejelser for det, så måske kan ordføreren uddybe, hvad det er, der gør, at man ikke kan støtte den anden del af lovforslaget.

Ordføreren.

Vi har den holdning i Radikale Venstre, at vi i og for sig støtter rigtig mange former for skattelettelser, men de skattelettelser, vi allerhelst vil lave, er dem, der enten er skattelettelser på arbejde, sådan at der er flere, der kan komme i arbejde, og som har lyst til at arbejde, eller er skattelettelser, der gavner den grønne omstilling. Det er dér, vi prioriterer pengene, hvis der skal laves skattelettelser. Og da det med at gøre det billigere at købe store lystsejlbåde ikke falder inden for nogen af de to kategorier, altså enten at gøre det lettere at arbejde eller at gavne den grønne omstilling, så ønsker vi ikke at bruge penge på det.

Spørgeren.

Det handler så heller ikke alene om store lystbåde, det handler jo også om surfbrætter og kajakker, altså generelt om, hvad man har på vandet, som man har en forsikring på. Men jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren: Hvad er argumentet for, at man i det hele taget skal have en afgift på en forsikring af en båd? Vi plejer jo at have afgifter på det, som vi gerne vil have at folk skal have mindre af, altså f.eks. en afgift på noget, som forurener, eller en afgift på noget, som er usundt. Men hvorfor i det hele taget have en afgift på forsikringer af lystbåde?

Ordføreren.

Jeg tror, at det at være i politik jo handler om at prioritere, og vi har i vores økonomiske planer ikke mulighed for at prioritere en sænkelse af afgifter på det her område, simpelt hen fordi der er andre områder, hvor vi synes, at det trænger sig meget mere på, herunder bl.a. en sænkelse af el- og elvarmeafgiften for at fremme den grønne omstilling. Men vi vil altså også meget gerne lave skattelettelser på arbejde, ikke mindst i bunden, hvilket kan gøre, at flere mennesker kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er en simpel prioritering. Vi må bruge pengene det ene eller det andet sted, og vi ønsker at bruge pengene på mennesker og på klima, ikke på både.

Hr. Jesper Petersen.

Radikale plejer jo også, i hvert fald på nogle punkter, at kalde sig sådan rimelig pragmatiske. Vi er heller ikke interesseret i at lave en markant skattelettelse for dem, der ejer de allerdyreste både. Det var jo derfor, jeg prøvede at se, om vi ikke kunne få diskussionen et lidt andet sted hen, i stedet for at det alene handlede om den her form, sådan at man på en hel anden måde kunne opkræve de samme penge, hvor det altså stadig væk var sådan, at dem, der ejer de helt store både, skulle betale deres, som de gør i dag, og for min skyld også gerne mere end det, de kommer til med det forslag, der ligger her nu, men sådan at de mindre fartøjer, som helt almindelige danskere med jævne indkomster har, blev lidt mindre beskattet og tilmed med en form for forsikring, som det jo egentlig er udmærket at de har, så de beskytter sig selv, i tilfælde af at uheldet er ude. Kunne vi ikke være lidt mere – nå ja – kreative og pragmatiske og få det samme ind, men på en smartere måde?

Ordføreren.

Jeg vil bestemt ikke, og slet ikke fordi jeg nu ikke er skatteordfører og selv er meget pragmatisk anlagt, på nogen måde afvise, at der kan findes løsninger, vi kan se os selv i. Men det opdrag, jeg har fået, og som jeg sådan set er enig i som finansordfører for mit parti, er, at det ikke er et område, vi ser os bruge rigtig mange penge på. Jeg synes, der er rigtig mange områder, der trænger mere end det.

Spørgeren.

Det kan jeg da sådan set godt være enig i, men man har jo kapacitet til og mulighed for også at lave løsninger på mindre områder. Jeg skal da også sige, at det her er et lille hjørne af skattepolitikken, jeg ikke selv var meget opmærksom på, inden den her dagsorden kom frem og der blev rejst hele den her diskussion. Jeg er blevet mere opmærksom på, hvad afgiften egentlig gør, og også hvilke omkostninger den pålægger nogle helt almindelige mennesker. Det her koster 20 mio. kr., og det er finansieret på en udmærket måde, men det kunne man jo helt undgå, hvis man simpelt hen fandt en anden måde at få de samme penge ind på. Martin Lidegaard er ikke skatteordfører længere, det ved jeg godt, men jeg vil bare opfordre til, at den sædvanlige pragmatisme vil indfinde sig, hvis udvalgsarbejdet kan ledes derhen, at der kan findes andre måder at få de samme penge ind på, og at afvisningen her ikke nødvendigvis sådan fuldstændig skal mejsles i granit.

Ordføreren.

Det er sød musik i mine ører at mærke Socialdemokratiet så meget på vej ind mod midten, som tilfældet er her. Det er noget, jeg sætter stor pris på, og det giver jeg meget gerne videre til vores skatteordfører. Måtte det også ske på mange andre områder. Tak.

Så er det fru Louise Schack Elholm, der har en kort bemærkning. Fornøjelserne fortsætter.

Jeg har helt dårlig samvittighed over at stille spørgsmål til hr. Martin Lidegaard. For hr. Martin Lidegaard sagde jo netop, at han var standin for den virkelige skatteordfører, så hvis det er, at hr. Martin Lidegaard helst frabeder sig det, har jeg fuld forståelse for det, og jeg er også ked af, at det lige præcis er hr. Martin Lidegaard, det går ud over. For det er jo netop ikke kun hr. Martin Lidegaard, der har hævdet det her med afgiften på forsikringsummen på lystfartøjsforsikringerne. Men det, der trigger mig lidt her, er den her diskussion, hvor der fra rød bloks side ligesom bliver tegnet et billede af, at det her er en afgift på dyre luksusyachter, altså dyre både. Det er i virkeligheden en afgift på en forsikring, altså at man, hvis man nu kommer til at skade andre med sin båd eller andet, forsikrer sig mod det, og at man så rent faktisk kan få dækket omkostningerne ved den skade, man forvolder. Det er jo faktisk den del af det, man lægger en afgift på. Derfor ville jeg bare høre, om ordføreren synes, at det normalt er god skik at beskatte forsikringer, som rent faktisk handler om at kunne sørge for at kunne dække de skader, man forvolder.

Ordføreren.

Jeg besvarer meget gerne spørgsmål fra alle, ikke mindst fra fru Louise Schack Elholm. Hvis man lige er kommet tilbage fra barsel, er det dejligt sådan at komme ind i varmen fra første dag.

Jeg må sige, at jeg ikke kender den historiske baggrund for, hvorfor man har lagt den her afgift på lige præcis skibsforsikringer. Det er jo helt korrekt, at det gælder alle og ikke bare de dyre både – det kan jeg i hvert fald bekræfte ud fra lovteksten – og derfor kan man selvfølgelig godt spørge sig selv, hvorfor man så i tidernes morgen har besluttet sig for at gøre lige præcis det. Det svar kender jeg desværre ikke. Men det svar, jeg kender, er, om det er der, hvor vi har lyst til at gribe i lommerne for at finde penge sådan umiddelbart, og det er det ikke.

Vi er jo enormt kede af, at den her regering har brugt så utrolig mange penge, og der snakker vi milliarder – og jeg er godt klar over, at vi her snakker helt andre beløb – på at lette registreringsafgifter og lette alle mulige afgifter, penge, der faktisk kunne være brugt til at lette skatten på arbejde, hvad jeg egentlig tror at Venstre er enig med os i er der hvor det virkelig ville batte noget, på alle indkomster, også i bunden og også i forhold til topskattegrænsen. Der er vi bare nødt til på et eller andet tidspunkt at sige, at vi ikke ønsker at støtte at bruge skatteborgernes penge på at nedsætte en masse afgifter. Vi ønsker at lave målrettede skattelettelser, der faktisk virker til samfundets bedste, og det er mere ud fra den principielle overvejelse. Jeg er ikke i stand til at svare på, hvorfor man har den beskatning lige på forsikringer, desværre.

Spørgeren.

Mange tak, og tak for det ærlige svar. Det sætter jeg stor pris på. Så vil jeg bare lige have slået en ting mere fast, for det kan godt stå lidt skævt her i debatten. Forsikring & Pension skriver, at de har vurderet, at den gennemsnitlige kaskoforsikringssum på de her lystfartøjer er på 250.000 kr., og det er jo næppe en luksusyacht, som der ligesom bliver tegnet et billede af. Men det er faktisk en mindre båd, og de siger, at det er, fordi de større både i højere grad sejles til udlandet og bliver repareret og sådan noget i vinteren der, og det har de små fartøjer ikke den samme mulighed for. Hvordan mener ordføreren at det står rent miljømæssigt, hvis man begynder at sejle sine både til Tyskland og Sverige for at opbevare dem der om vinteren og få udført alle reparationerne der i stedet for at fastholde dem i danske havne?

Ordføreren.

Det er da et godt spørgsmål. Det kunne lyde, som om der lå et svar i en skuffe et eller andet sted, for det er da interessant. Som sagt: Vi har det faste princip, at hvis vi skal lave skattelettelser eller afgiftslettelser, skal det altså enten tilgodese mennesker gennem en skattelettelse eller miljøet. Så hvis der kan påvises en egentlig miljøeffekt i det her, kan jeg i hvert fald sige så meget, at jeg da vil tage det med i den radikale gruppe.

Tak til hr. Martin Lidegaard, og velkommen til fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Lovforslaget her er jo en udmøntning af den finanslovsaftale, der er blevet lavet, og det ene element er jo registreringsafgiften på lystfartøjer.

I SF har vi det syn på afgifter, at der selvfølgelig skal være en god grund til, at man har dem, enten af hensyn til miljøet, sundheden, eller hvad det nu kan være. Det skal være adfærdsregulerende på en eller anden måde, og lige præcis her har jeg faktisk et andet syn på den del af lovforslaget end min kollega fra Enhedslisten. For vi synes ikke, at det er en positiv afgift. Så havde det været lovforslaget alene og vi også havde haft en indflydelse på det – for man skal bruge penge, og så vil vi jo gerne være med til det – så havde vi nok været tæt på at støtte det.

Men den anden del af det er jo billigere el til sommerhusejere, og der må jeg sige, at det undrer mig, at man så ufokuseret har lavet en afgiftssænkelse til fordel for de allerstørste sommerhuse, altså luksussommerhusene, og ellers har det været fokuseret i forhold til de største sommerhuse. For det er jo helt rigtigt, at også opvarmningen i sommerhusene kan bidrage til en grøn omstilling, hvis man ændrer den type el, der bruges, og det kommer jo i regeringspartiernes forslag her 45.000 sommerhusejere til gavn, i forhold til hvad der står i bemærkningerne. De ca. 5.000 kr., som man skal slippe billigere på elregningen hvert år, beløber sig jo alligevel til ret mange penge, og det synes vi er en ufokuseret måde at bruge pengene på, også i forhold til en grøn omstilling. Hvis man virkelig gerne ville have haft flere sommerhuse over på elvarme, havde vejen været at give et større tilskud til varmepumper.

Så vi synes egentlig, at det er for mange penge at bruge på en ufokuseret måde, der kommer de største sommerhuse mest til gavn, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi kommet til skatteministeren. Velkommen.

Tak. Jamen jeg vil da godt takke for modtagelsen af lovforslaget og den meningsudveksling, der har været her i Tinget. Det er jo en gennemførelse af finanslovsaftalen for 2019, som regeringen indgik i 2018 med Dansk Folkeparti – en finanslov, som vi er rigtig glade for og stolte af i regeringen, og hvor vi har fået lavet rigtig mange gode ting.

Noget af det, vi har fået lavet sammen med Dansk Folkeparti og på Dansk Folkepartis ønske, er jo nogle af de ting, vi udmønter i forslaget her i dag, nemlig at se, om man kan sænke elafgiften i forhold til sommerhuse. Og med finanslovsaftalen gennemføres en række afgiftslempelser, der gør det billigere at være dansker og gør det lettere at drive virksomhed i Danmark. Vi udmønter lempelsen af elvarmeafgiften for sommerhuse og nedsættelsen af lystfartøjsforsikringsafgiften, som også alle ordførere har været inde på. Hvad vil det gøre? Det vil bidrage til at øge aktiviteten i sommerhusområderne og styrke turismeerhvervet. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at omfatte sommerhuse af den lavere elvarmeafgift; det vil gøre det billigere at bruge sommerhuse, særlig i vinterhalvåret, hvor der kræves meget el til opvarmning.

Så har flere ordførere været inde på, om man ikke kunne have gjort det på en anden måde. Jo, det kunne man godt. Men hvis man vil fremme turismen, tror jeg det er klogt at målrette lempelsen mod de huse, som så kan lejes ud i vinterhalvåret. Og det er jo huse, hvor der er et elkrævende boblebad eller en stor pool, som tiltrækker særlig tyske turister. Og her er situationen i dag, at qua vores høje afgifter på el er det ikke attraktivt at udleje, fordi det er meget energitungt, selv om der måske er nogle, der gerne vil komme herop i vinterhalvåret. Vi har en høj elpris, og vi har fortsat meget, meget høje elafgifter, selv med de sænkelser, vi har lavet. Nu laver vi så en målrettet sænkelse i forhold til de sommerhuse med et stort elforbrug. Det vil typisk også være dem, der er lejet ud. Hvis man vil målrette lempelsen til turismen, er det her efter regeringens opfattelse den rigtige måde at gøre det på. Men det er jo rigtigt, at man også kunne have valgt at gøre det på andre måder.

Derudover foreslår vi at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer, så det bliver billigere at forsikre sin båd og dermed være bådejer. Nedsættelsen kan endvidere reducere mængden af danske både, der bliver sejlet til vinteropbevaring i udlandet for at undgå afgiften, og dermed kan omsætningen inden for vedligeholdelse og klargøring af både i Danmark potentielt øges. Og der har jo været meget diskussion om den her afgift, som blev sat op som led i skattereformen i 2012, og nu foreslår vi så at sænke den. Det synes jeg er klogt og rigtigt.

Som flere ordførere har været inde på, kan man sige i forhold til det her med at have en afgift i procent af forsikringssummen, at hvis du har en stor båd, får du en stor lempelse i kroner og øre, og hvis du har en lille båd, får du en mindre lempelse. Men det er jo ikke uhørt, at en afgift er i procent; det er momsen, og det er en lang række af vores skatter og vores afgifter. Og jeg tror, at man skal tænke sig grundigt om, inden man i forhold til en afgift, der giver sådan et begrænset provenu, pludselig vælger at sige, at det kun skal være både over en vis størrelse, der skal betale den her afgift. Det kan man selvfølgelig godt gøre, men jeg tror, det vil vise sig, at det er administrativt bøvlet og man ikke vil opnå det formål, man ønsker sig. Og derfor tror jeg, det er klogt at sænke afgiften for alle både, og som fru Louise Schack Elholm var inde på, er den gennemsnitlige forsikrede båd i Danmark ikke en eller anden kæmpestor lystyacht til mange millioner kroner. De findes selvfølgelig, men det er ikke den typiske båd. Det er dem, man kan se, når man går ned i danske havne, og det er både på, vil jeg skyde på, et sted mellem 50.000 og 250.000-300.000 kr., som helt almindelige danskere har i stedet for at have en campingvogn eller noget andet.

Det er sådan i dag, at vi har meget, meget høje afgifter på forsikringer. Det var tidligere 1,34 pct. af forsikringssummen. Hvad er det? Det er jo svært at forholde sig til. Men lad os tage et tænkt eksempel: Du har en båd til 150.000 kr., og du skal betale 1,34 pct. af forsikringssummen. Så er det omkring 2.000 kr. i afgift, og derudover kommer så det, forsikringsselskabet skal have – det kan selvfølgelig variere, men jeg vil skyde på som et slag på tasken, at man skal betale et sted mellem 2.000 og 3.500 kr. for at forsikre. Det vil sige, at man er oppe på 30-40 pct., måske i nogle tilfælde 50 pct. Det er det, det koster at forsikre en båd, altså afgift til staten. Det er ikke rimeligt. Det samme gør sig i øvrigt gældende, når det handler om biler. Når man beklager sig over sin høje udgift til at forsikre sin bil, kan man selvfølgelig rette sin vrede mod forsikringsselskabet. Men man skulle i lige så høj grad rette sin vrede mod os politikere, der har vedtaget, at man skal betale rigtig meget i afgift for at forsikre sin bil.

Derfor er jeg helt enig i de bemærkninger, som kom fra mine kollegaer, nemlig at den her tankegang om at have afgift på forsikringer skal man måske som politiker lige spørge sig selv om nu virkelig er klog. Vi vil jo gerne have, at folk forsikrer sig, vi vil gerne have, at de forsikrer deres bil, vi vil også gerne have, at de forsikrer deres båd. Nu lemper vi så forsikringen på bådområdet, og jeg tror, det vil føre til, at flere vælger at sejle under dansk flag og betale den danske forsikring og dermed også den danske afgift. Og mon ikke, at det også kan trække noget reparationsarbejde til Danmark.

Derfor vil jeg godt takke for den brede opbakning og også den lidt overraskende opbakning, som kommer fra Socialdemokratiets side. Jeg håber, det lykkes at overtale endnu flere partier til at stemme for lovforslaget, når det kommer til tredjebehandlingen. Indtil da vil jeg se frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til skatteministeren. Der er ingen korte bemærkninger til ham.

Da der ikke er flere, der har markeret, at de ønsker ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.