Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 131 Bilag 4
Offentligt
Bestyrelsen for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
NOTAT VEDRØRENDE LOVFORSLAG L 131
Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs. (Sammensætning af Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd).
Dette notat fremsendes til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget m.fl. fordi debatten i forbindelse
med fremsættelse af Lovforslag 131 den 8. januar 2019 viste, at der er behov for uddybende
information på en række punkter:
1. Den danske model
Konklusion: Den danske model på fiskeriområdet skal forsvares og bevares, den har
fungeret med åbenhed og samarbejde i næsten 50 år uden politiske indgreb eller
indblanding.
2. De repræsentative overenskomstparter i fiskeriets overenskomst
Konklusion: Alle typer af fiskeri og alle størrelser af fartøjer er allerede repræsenteret i
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
3. Pkt. 15 i ”Fiskeripakken” af 7. december 2016 vedrørende betaling til
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Konklusion: ”Fiskeripakkens” krav om ændring af betalingen til Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd er allerede gennemført og har været gældende i 2 år.
4. Forslag fra overenskomstparterne til Søfartsstyrelsen/Erhvervsministeriet
Konklusion: Overenskomstparterne har i fællesskab foreslået smarte løsninger om
finansiering, som vil forenkle administrationen og helt fritage de mindste fartøjer for
betaling.
5. Fiskeriets Arbejdsmiljøråds arbejde og resultater
Konklusion: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har i mere end 20 år arbejdet målrettet med
forbedringer af arbejdsmiljø og sikkerhed, ikke mindst for de mindre fartøjer i den
danske flåde, og har opnået imponerende resultater
1